Spørgsmål

1. Vil et tillæg til optionsaftaler, omfattet af ligningslovens § 28, hvorefter medarbejderne bevarer deres ret til at udnytte optionerne, selv om deres ansættelse ophører i selskab A, og medarbejderne får ret (men ikke pligt) til at ombytte deres fremtidige aktiebesiddelse i selskab A med aktier i det børsnoterede moderselskab B, medføre beskatning for medarbejderne på tidspunktet for ændringen?
2. Vil det gøre nogen forskel, såfremt tillægget til aftalen nævnt i spørgsmål 1 ikke giver ret til ombytning af aktierne i selskab A til aktier i selskab B?
3. Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende ønskes oplyst, om det vil udløse beskatning for medarbejderne, såfremt den nuværende optionsaftale løber uændret, og medarbejderne tilbydes yderligere en optionsaftale med et nærmere specificeret indhold, hvis udnyttelse er betinget af, at den oprindelige aftale ikke udnyttes?
4. Vil en opretholdelse af ansættelsesforholdet indenfor den nye koncern, men udenfor selskab A, anses som en afståelse af optionsaftalen?

Svar

Spørgsmål 1, 2 og 4: nej, se sagsfremstilling og begrundelse.

Spørgsmål 3: bortfalder.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Selskab A, som drev IT-virksomhed, anmodede på vegne af medarbejderne om en bindende forhåndsbesked. Selskabets aktionærer havde tidligere deltaget i en skattefri aktieombytning, hvorved A var blevet et helejet datterselskab af det børsnoterede selskab B, og derved en del af koncernen K.

Før ombytningen blev medarbejderne tilbudt optioner omfattet af ligningslovens § 28, stk. 1. Optionerne var betinget af medarbejdernes fortsatte ansættelse i selskab A på udnyttelsestidspunktet.

Medarbejderne havde ikke betalt vederlag for optionerne. Det stod den enkelte medarbejder frit for, om denne ville udnytte optionerne og i bekræftende fald om disse skulle udnyttes helt eller delvist. Medarbejderen kunne endvidere vælge at differenceafregne optionerne.

Der var fastsat en udnyttelsesperiode på 4 uger. Uudnyttede optioner ville bortfalde efter periodens udløb. Endvidere ville optionerne bortfalde, såfremt medarbejderen eller selskab A opsagde ansættelsesforholdet, uanset årsag hertil. Dog ville retten til udnyttelse bibeholdes, såfremt medarbejderen opnåede aftalt pensionsalder, blev ude af stand til at udføre sit arbejde pga. svigtende helbred eller såfremt medarbejderen skulle afgå ved døden.

I forbindelse med, at A blev en del af K, ønskedes A's ledelse at tilbyde medarbejderne mulighed for via deres aktieoptionsaftaler at få aktier i B i stedet for i A.

Ledelsen ønskede endvidere, at medarbejderne, uanset deres eventuelle ophør af ansættelse i A, opnåede ret til at udnytte optionerne. For det første fordi en række medarbejdere ville blive tilbudt stillinger i andre selskaber indenfor K. For det andet fordi man ønskede, at medarbejderne skulle sikres mulighed for at få andel i den værditilvækst, der blev skabt som følge af aktieombytningen, uanset om medarbejderne måtte vælge at forlade deres nuværende job eller blive afskediget inden optionerne i henhold til aftalen kunne udnyttes.

Det var derfor hensigten, jf. spørgsmål 1, at oprette et tillæg til optionsaftalen, som medarbejderne frit kunne vælge at tiltræde, med følgende indhold:

• medarbejderne ville uanset ophør af ansættelse i A være berettiget til at udnytte optionerne.
• medarbejderne ville blive tildelt en ret men ikke en pligt til på udnyttelsestidspunktet at ombytte deres aktier i A med aktier i B. Af tekniske årsager skulle denne ombytning gennemføres ved, at medarbejderne på ombytningstidspunktet modtog en warrant i B, som skulle udnyttes umiddelbart efter modtagelsen. Retten til warrants skulle gøres betinget af, at optionerne i A blev udnyttet.

Som alternativ til ovennævnte overvejede selskabet at tilbyde medarbejderne en yderligere optionsaftale, jf. spørgsmål 3. Såfremt medarbejderne indgik denne aftale, gav det medarbejderen mulighed for at erhverve et antal aktier svarende til den oprindelige optionsaftale med tillæg af 40 pct. aktier. Erhvervelsen af disse yderligere 40 pct. ville være betinget af, at medarbejderen var ansat på udnyttelsestidspunktet, medens der i relation til den resterende del af aktierne ikke ville være noget ansættelseskrav. Udnyttelse af den nye optionsaftale ville være betinget af, at medarbejderen ikke udnyttede den oprindelige optionsaftale.

Den nye aftale ville i øvrigt ikke indskrænke medarbejdernes rettigheder i henhold til den oprindelige aftale.

Ligningsrådet fandt - ligesom Told- og Skattestyrelsen - at det i relation til spørgsmål 1, 2 og 4 skulle vurderes, om tillæggene medførte ændringer af en sådan karakter, at der i skatteretlig henseende reelt var tale om en ny aftale.

Grundideen bag ligningslovens § 28 er at udskyde beskatning til udnyttelses- eller afståelsestidspunktet, hvor gevinsten direkte konstateres, og medarbejderen har mulighed for at finansiere den forfaldne skat ved afståelse eller udnyttelse af optionen.

Ud fra en formålsbetragtning var det derfor Ligningsrådets opfattelse, at der ikke skulle statueres afståelse ved ændring af den pågældende optionsaftales indhold.

Spørgsmål 1, 2 og 4 blev følgelig besvaret med et nej. Spørgsmål 3 bortfaldt som følge af besvarelsen af spørgsmål 1.