Offentliggjort i redigeret form

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at en vedtægtsændring og udvidelse af selskabskapitalen i A1 A/S ikke vil medføre dansk beskatning for moderselskabet, M1 AB?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at ind- og udtræden, af de nedenfor beskrevne "tracking shares", til kurs 100 er udtryk for markedsværdien?

3. Kan Skatterådet bekræfte at udbytte udloddet til "tracking shares" skattemæssigt vil blive anset som udbytte fra datterselskabsaktier for modtageren og dermed ikke skal beskattes hos partneren, jf. SKM2020.351.SKTST?

Svar

1. Ja
2. Nej
3. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Generelt

A1 A/S driver konsulentvirksomhed. Selskabet udgør den danske del af en global kæde. A1 A/S ejes af det svenske selskab, M1 AB. Selskabet ejes ultimativt af M2 Inc., som er hjemmehørende i USA.

A1 A/S er en partnerdrevet virksomhed, hvor selskabets partnere er den drivende faktor for aktiviteten, indtjeningen og succesen i selskabet. Muligheden for at fastholde og tiltrække de bedste partnere er således en afgørende forudsætning for selskabets økonomiske resultater samt løbende vækst. Den væsentligste parameter for at kunne fastholde og tiltrække de bedste partnere i branchen er muligheden for at kunne tilbyde konkurrencedygtige ansættelsesvilkår. Det er i den pågældende branche helt almindeligt, at de bedste partnere bliver tilbudt (med-)ejerskab i den virksomhed, hvori de udfører deres arbejde og udgør derfor et helt almindeligt konkurrenceparameter i rekrutteringen. Det vil derfor være vanskeligt for A1 A/S at fastholde og tiltrække de bedste partnere, hvis selskabet ikke har mulighed for at tilbyde (med-)ejerskab af virksomheden, der ellers kan tilbydes af andre konkurrerende virksomheder.

Det er en essentiel forudsætning for selskabets fremtidige drift samt vækst, at de dygtigste partnere tilbydes ansættelsesvilkår, der på dette område som minimum matcher konkurrenterne.

Med henblik på at øge selskabets indtjeningsevne via fastholdelse af eksisterende partnere og tiltrækning af nye partnere ønsker A1 A/S at etablere en struktur, hvor partnerne kan blive medejere af selskabet på de nedenfor nærmere anførte vilkår.

Hver partner aflønnes i dag med en fast løn og en bonus Denne faste løn vil ikke blive ændret som følge af den påtænkte etablering af medejerskab, jf. nedenfor.

Hvis en partner opfylder en række på forhånd, fastsatte kommercielle målsætninger (omsætning, salg mv.), vil den pågældende partner, udover den faste løn, i dag optjene en bonus, hvis størrelse vil afspejle resultatet af den pågældende partners virksomhed og indtjeningsevne for det pågældende år. Den enkelte partner har således direkte indflydelse på- og er samtidig direkte ansvarlig for resultatet af sin egen virksomhed. Dette princip er baseret på, at det reelt er den enkelte partners evne til at skabe personlige relationer og dermed forretning, der er afgørende for succesen i den pågældende partners "virksomhed". På mange måder agerer den enkelte partner i realiteten som selvstændig konsulent, dog med den fordel at have kædenavnet knyttet til sit virke. Resultatet opgøres i en såkaldt indtjeningsbidrags-model. Driftsresultatet for hver partners egen "virksomhed" varierer fra år for år.

Kæden driver som udgangspunkt deres virksomhed gennem separate brancher/forretningsområder, hvor der lægges vægt på branchekendskab.

I Danmark er det partnerne i A1 A/S, der har den primære initiativret og -pligt samt bestemmelsesret på følgende områder:

• Strategi
• Medarbejderantal og -sammensætning
• Kundetilfredshed
• Priser og tilbud

Den enkelte partner beslutter selv, hvordan hans/hendes operationelle medarbejderstab skal sammensættes med hensyn til antal, kompetencer, aflønning etc.

De danske partnere sikrer i fællesskab, at kontoret i Danmark har de medarbejdere ansat, der sikrer den fornødne kvalitet i administrationen af kontoret og varetagelsen af andre fælles funktioner.

Da den enkelte danske partners lokalkendskab og lokale netværk er afgørende for virksomhedens indtjening, er der etableret en overskudsdelingsmodel, der i stort omfang giver den enkelte partner et økonomisk udbytte, der er nært knyttet til partnerens og sine medarbejderes indtjeningsskabende indsats i løbet af det enkelte år. Den enkelte partner vil derfor opleve betydelige udsving i det økonomiske udbytte år for år.

Kædens model i Danmark, hvor de lokale partnere er ansvarlige for det lokale marked (Danmark) medfører, at de pågældende lokale partnere også kan være ansvarlige for en række forretningsområder, som der fx også er dækket i USA eller et andet land. På trods af denne overlapning er den danske partner stadig ansvarlig og modtager "kun" input fra branchelederne i kæden. Partnerne i Danmark har således et ekstraordinært omfattende ansvar grundet de geografiske forhold.

I første omgang er det hensigten, at de nuværende fem partnere skal optages i selskabets ejerkreds. Selskabet har dog en målsætning om at optage yderligere to partnere. Det påtænkes, at der skal foretages en kapitaludvidelse og vedtægtsændring i samme forbindelse. I forbindelse med vedtægtsændringen påtænkes det, at kapitalen opdeles i forskellige aktieklasser, hvor aktieklasse B, C, D, E, F, G og H kendetegnes ved de nedenfor nærmere beskrevne tracking shares. Det er hensigten, at tracking shares skal besiddes af virksomhedens partnere. Aktieklasse A vil være almindelige aktier, som skal besiddes af moderselskabet, M1 AB.

Den nuværende selskabskapital er 1.000 t.kr. Det påtænkes, at den eksisterende selskabskapital inddeles i tre aktieklasser, hvor A-aktier skal svare til en værdi på 600 t.kr., G-aktier skal svare til en værdi på 200 t.kr. og H-aktier skal svære til en værdi på 200 t.kr. Derudover skal der tegnes nye aktier til en samlet værdi af 1.000 t.kr. fordelt på fem aktieklasser; B-aktier til en værdi af 200 t.kr., C-aktier til en værdi af 200 t.kr., D-aktier til en værdi af 200 t.kr., E-aktier til en værdi af 200 t.kr. og F-aktier til en værdi af 200 t.kr. De nuværende fem partnerne skal erhverve aktier i selskabet ved kapitaludvidelsen. De fremtidige to partnere vil erhverve aktieklasserne G og H fra moderselskabet.

De aktier (tracking shares), som påtænkes udstedt til de nøglepersoner, der besidder titlen "partner", skal udelukkende give mulighed for overskudsdeling efter det resultat, som den enkelte partner driver. Den påtænkte vedtægtsændring om inddeling af aktierne i aktieklasser foretages med henblik på at skabe mulighed for, at resultatet af den enkelte partners egen virksomhed allokeres til den pågældende partner. Hver aktieklasse vil udelukkende give adgang til udbytte og eventuelt likvidationsprovenu i forhold til det årlige resultat af den pågældende partners egen virksomhed (tracking shares). Et eventuelt salg eller likvidationsprovenu vil være til samme kurs, kurs 100, som ved indtræden. Der vil i den forbindelse blive udarbejdet opgørelser for hver enkelt partners årlige performance, hvor resultatet af den pågældende partners virksomhed vil fremgå. Denne opgørelse vil danne grundlag for den enkelte partners økonomiske udbytte for året.

Det økonomiske vederlag vil bestå af en a conto løn og et udbytte på tracking shares.

A conto lønnen udbetales månedligt af selskabet og beskattes hos partneren som løn (A-indkomst).

Udbyttet på tracking shares udbetales en gang årligt, når udbyttet er vedtaget på en generalforsamling i A1 A/S. Hver tracking share aktieklasse vil således modtage forskellige udbyttebeløb, svarende til deres resultatet af deres performance.

Behovet for differentierede udbytteudlodninger skyldes, at resultatet af den enkelte partners virksomhed i et givent indkomstår i praksis altid vil variere fra den pågældendes ejerandel. Dette bevirker, at en partner, hvis indtjening i et givet år er høj, reelt vil komme til at "forære" en del af denne indtjening til en anden partner, der i det pågældende år ikke er så højttjenende - i modsætning til almindelige kapitalandele i et kapitalselskab og/eller partnerselskab, hvor en del af overskudsandelen vil blive fordelt mellem ejerne uanset deres præstationer. Det vil selvsagt løbende variere, hvilke partnere der i de enkelte år er henholdsvis højest- og lavest indtjenende. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det ikke vil være hele resultatet fra den enkelte partners virksomhed, som vil blive udloddet som udbytte til den enkelte partner. En del af den enkelte partners resultat i A1 A/S vil medføre en værdiforøgelse hos A-aktionæren og bliver derved hos A-aktionæren. Det er således kun A-aktionæren, der får del af værdiforøgelsen i selskabet, herunder bl.a. goodwill.

Det er hensigten at de aktieklasser, som tildeles partnerne, skal have én stemme pr. aktie, mens A-aktierne skal have 100 stemmer pr. aktie. Det er således den nuværende ejer, som vil have stemmemajoriteten ved selskabets generalforsamling. Dette skyldes, at M2 Inc. ønsker den overordnede kontrol med de selskaber, der bærer deres navn.

Skatterådet bedes lægge til grund, at principperne for opgørelse af den del af indtjeningen i A1 A/S, der i dag tilgår selskabets aktionær M1 AB i form af selskabets overskud, også fremover vil finde anvendelse. Efter den påtænkte vedtægtsændring vil en værdiforøgelse af A-aktierne kunne udloddes som udbytte til A-aktionæren (det svenske koncernselskab) — alt i tråd med den nuværende model, hvor selskabets indtjening deles mellem partnerne og aktionæren. Aktionæren og partnerne er således enige om, at de samme principper for deling af indtjeningen skal finde anvendelse efter vedtægtsændringen, så ingen af parterne bliver hverken rigere eller fattigere efter den påtænkte omstrukturering.

Ved at partnerne delvist vederlægges med udbytte i stedet for fuld vederlæggelse som løn, vil dette medføre, at selskabet ikke får fradragseffekten i selskabsskatten af den delvise vederlæggelse i udbytte. Denne omkostning vil blive afholdt af partnerne. Herved stilles M1 AB økonomisk som før opdelingen i aktieklasser. Tillige opnås der heller ikke en skattefordel fra partnernes side, da der sker beskatning af udbyttet ved udlodning fra deres holdingselskab. Den samlede beskatning, der er mellem A1 A/S og partnerne, vil således efter etableringen af de påtænkte tracking shares være nogenlunde ens (der er ikke taget højde for forskellige kommuneskattesatser, kirkeskat mv.), men blot fordelt gennem en anden indkomstkategori samt fradragsværdi.

Selskabet vil efter gennemførelsen af kapitaludvidelsen og vedtægtsændringen fortsat være en partnerdrevet virksomhed. Den enkelte partner vil fortsat have indflydelse på strategien og væsentlige beslutninger i virksomheden. Den enkelte partners ledelsesmæssige beføjelser er således den samme før som efter, at partneren bliver medejer af selskabet.

Den påtænkte struktur vil se ud som følgende:

A-aktier: 98 pct. af stemmerettigheder, 30 pct. af aktiekapitalen, overskudsdeling baseret på, at en andel af hver partners virksomhed tilgår A-aktiernes værdi

B-aktier: 0,3 pct. af stemmerettigheder, 10 pct. af aktiekapitalen, overskudsdeling baseret på resultat hos Partner B

C-aktier: 0,3 pct. af stemmerettigheder, 10 pct. af aktiekapitalen, overskudsdeling baseret på resultat hos Partner C

D-aktier: 0,3 pct. af stemmerettigheder, 10 pct. af aktiekapitalen, overskudsdeling baseret på resultat hos Partner D

E-aktier: 0,3 pct. af stemmerettigheder, 10 pct. af aktiekapitalen, overskudsdeling baseret på resultat hos Partner E

F-aktier: 0,3 pct. af stemmerettigheder, 10 pct. af aktiekapitalen, overskudsdeling baseret på resultat hos Partner F

G-aktier: 0,3 pct. af stemmerettigheder, 10 pct. af aktiekapitalen, overskudsdeling baseret på resultat hos Partner G

H-aktier: 0,3 pct. af stemmerettigheder, 10 pct. af aktiekapitalen, overskudsdeling baseret på resultat hos Partner H

Ind- og udtræden

Den enkelte partner vil kun kunne eje aktier i selskabet, så længe partneren også er ansat i selskabet. Den enkelte partner er forpligtiget til at afstå aktierne ved fratræden. A-aktionæren er tilsvarende forpligtiget til at overtage aktierne enten direkte ved køb eller indirekte ved et tilbagesalg til det udstedende selskab. Salg vil skulle ske til samme kurs, kurs 100, som ved tegning/køb.

Værdiansættelse

Partnerne vil ikke have adgang til anden udlodning eller overskudsdeling, end den som den enkelte partner selv har oparbejdet. Partnerne har med andre ord alene adgang til udlodninger fra en værditilvækst, som den enkelte partner selv har skabt. Værdiansættelsen af de aktier, som partnerne ejer, vil derfor være til kurs 100 både ved ind- og udtræden. Partneren skal derfor ikke betale for goodwill, ligesom partneren ikke skal have, eller kan få, andel i goodwill ved salg.

Det skal, som tidligere beskrevet, nævnes, at Partner B-H gennem deres B-H-aktier ikke får adgang til nogen værditilvækst gennem deres individuelle aktier, da denne udelukkende tilfalder A-aktionæren, M1 AB. Tilsvarende vil aktierne være værdiløse for andre end den enkelte partner.

B-H-aktierne vil blive økonomisk tømt en gang årligt som følge af partnerens udbytte, der tilfalder vedkommende. Der vil således ikke stå nogen værdi tilbage tilknyttet B-H-aktierne.

De løbende omkostninger forbundet med et personligt holdingselskab vil blive afholdt af den enkelte partners personlige holdingselskab.

Det skal for en god ordens skyld, afslutningsvis påpeges, at de selskabsretlige regler om udbytteudlodning også efter vedtagelsen af vedtægtsændringen naturligvis vil blive iagttaget.

Bindende svar SKM2012.235.SR

Det er ved bindende svar fra Skatterådet i SKM2012.235.SR bekræftet, at en vedtægtsændring et selskab ikke skulle medføre afståelsesbeskatning for de pågældende ejere/partnere. Den påtænkte vedtægtsændring i SKM2012.235.SR vedrørte en vederlæggelsesmodel, hvor partnernes afkast udelukkende skulle baseres på deres individuelle performance i det givne forretningsmæssige område, som de havde ansvaret for. Vedtægtsændringen og bekræftelsen hos Skatterådet medførte således, at partnerne i selskabet i SKM2012.235.SR uden skattemæssige konsekvenser kunne have en individuel aktieklasse, der gav adgang til et individuelt vederlag på baggrund af partnerens tilhørende resultat inden for det forretningsområde, vedkommende havde ansvaret for. Daværende Skatterådet har således tidligere bekræftet vederlæggelsesmodellen.

A1 A/S ønsker nu, i lighed med SKM2012.235.SR, at oprette individuelle aktieklasserne til partnerne på baggrund af ovenstående informationer.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ad spørgsmål 1

Kan Skatterådet bekræfte, at en vedtægtsændring og udvidelse af selskabskapitalen i A1 A/S ikke vil medføre dansk beskatning for moderselskabet M1 AB?

Aktieavancebeskatningslovens regler gælder for afståelse af aktier, jf. lovens § 1. Begrebet afståelse dækker over salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 30.

Henset til, at der sker en kapitaludvidelse i A1 A/S, vil moderselskabet (M1 AB) ikke som udgangspunkt have afstået aktier i selskabet. Efter kapitaludvidelsen i selskabet vil M1 AB’ ejerandel udgøre 30 pct. M1 AB vil dog fortsat have kontrol over selskabet. For M1 AB vil der være tale om koncern­selskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B, både før og efter kapitaludvidelsen. Der vil således ikke være sket et statusskifte af aktierne, hvorfor kapitaludvidelsen efter aktieavancebeskatningslovens § 33 A ej heller skal anses som en afståelse af aktiekapitalen og derved ej heller vil medføre dansk beskatning.

Spørgsmålet er dog, om den påtænkte vedtægtsændring skattemæssigt vil kunne anses for en afståelse, som følge af, at der ikke er identitet mellem aktierne før efter vedtægtsændringen.

Det følger af Den juridiske vejledning 2020-2, C.B.2.1.4.8 Vedtægtsændringer:

"Der er efter praksis tale om afståelse af aktier, hvis

• aktionærerne ændrer selskabets vedtægter, og
• denne vedtægtsændring giver aktierne en anden identitet.

(…) Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan karakter, at den må sidestilles med en afståelse (…) Ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse, fx ved ophævelse af en ret til forlods at modtage udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, fordi ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, der ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen (…) Vedtægtsændringer, der medfører en ændret udbytteudlodning til forskellige aktionærklasser, indebærer normalt en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil blive sidestillet med afståelse, med mindre vedtægtsændringen efter en konkret bedømmelse må tillægges mindre betydning(…)"

Det er den nuværende eneaktionær, der vedtager de nye aktieklasser. Der kan således ikke blive tale om formueforskydning mellem aktionærer.

Ved partnernes aktietegning af B-, C-, D-, E- og F-aktier sælger den nuværende aktionær ikke aktier. Der kan derfor ikke blive tale om afståelsesbeskatning underlagt dansk beskatning.

Ved senere parters køb af aktier i aktieklasserne G og H sælger den nuværende aktionær aktier. Der er i denne situation tale om en skattefri aktieafståelse, jf. aktieavancebeskatningsloven.

Dette er i øvrigt i overensstemmelse med SKM2012.235.SR.

Skulle vedtægtsændringen mod spørgers repræsentants forventning statuere afståelse af aktier for moderselskabet i A1 A/S, da vil der være tale om afståelse af koncernselskabsaktier for det svenske moderselskab, som ikke er underlagt dansk beskatningsret, hvorfor dispositionen ikke vil få nogle skattemæssige konsekvenser, jf. aktieavancebeskatningslovens § 8.

Det er derfor spørgers repræsentants opfattelse, at spørgsmål 1 bør besvares med JA.

Ad spørgsmål 2

Kan Skattestyrelsen bekræfte, at ind- og udtræden, af de nedenfor beskrevne "tracking shares", til kurs 100 er udtryk for markedsværdien?

Partnernes erhvervelse af aktierne (tracking shares) i A1 A/S vurderes at kunne værdiansættes til kurs 100.

De aktier som udstedes til partnerne, giver kun adgang til udbytte efter det resultat den enkelte partner selv har genereret. Partneren skal udtræde til samme kurs (kurs 100), som partneren indtrådte til (naked in, naked out, også kaldt Københavner modellen i "Rapport om den skattemæssige bedømmelse af goodwill ved sammenlægning, opsplitning, ind- og udtræden af personejede advokat- og revisionsvirksomheder", som er udarbejdet af Told- og Skattestyrelsen, Retsafdelingen i december 2013). Det betyder således, at partneren ikke har adgang til gevinst af nogen form for værdistigninger. Den værdistigning den enkelte partner selv generer vil løbende blive udloddet som udbytte. Derved skal partneren ikke vederlægges for nogen form for ikke bogført goodwill, når partneren udtræder som aktionær.

Den skævvridning der potentielt foreligger ved udbytteudlodninger partnerne i mellem, skal ikke ses som vederlag for goodwill ved optagelse af partnerne som medejere af selskabet. Hertil kan henvises til SKM2006.692.LSR.

I SKM2006.692.LSR blev det antaget, at der kan ske overdragelse af goodwill ved ind- og udtræden af advokatvirksomheder. Efter en konkret vurdering kunne det i den foreliggende sag dog ikke antages, at der var ydet vederlag for goodwill ved optagelse af en advokat, da en aftalt overskudsfordeling ikke kunne indeholde et vederlag herfor.

Med henvisning til SKM2006.692.LSR vurderes det, at adgangen til differentieret udbytteudlodninger, ej heller i nærværende forespørgsel skal anses for at være vederlag for goodwill.

Tilsvarende kan nævnes, at B-H-aktierne tømmes for økonomisk indhold ved den årlige udbytteudlodning, hvorfor der heller ikke vil være nogen værdi tilknyttet B-H-aktierne udover den nominelle selskabskapital.

Det er dermed spørgers repræsentants opfattelse, at spørgsmål 2 bør besvares med JA.

Spørgers repræsentant har i sit høringssvar til Skattestyrelsens indstilling supplerende oplyst følgende:

Ad. 1. Aktier eller anparter erhverves af selskabets medarbejdere til indre værdi (eller anden favørkurs)

Modellen, som påtænkes implementeret i A1 A/S, indeholder to hovedelementer. For det første skal den enkelte partner ind- og udtræde i selskabet til kurs pari, og for det andet fastsætter modellen regler/begrænsninger for den enkelte partners adgang til udbytteudlodning, hvorefter udbytteudlodninger til den enkelte partner ikke kan overstige den enkelte partners årlige indsats. Skattestyrelsen kan lægge til grund, at beregningen af totalgagen vil baseres på samme grundlag som tidligere, hvilket vil sige, at der er tale om en videreførelse af en allerede eksisterende overskudsfordeling mellem partnerne.

Dette betyder således, at den enkelte partner hverken vil kunne få adgang til allerede oparbejdet værdi eller fremtidig oparbejdet værdi, ligesom partneren ikke får adgang til ikke bogført goodwill. En værditilvækst vil således alene tilfalde A-aktionæren.

Modellen lægger derfor ikke op til, at der er et favørelement.

Ad 2. Det kan ikke dokumenteres, at indre værdi (favørkursen) i det konkrete tilfælde er udtryk for markedsværdien

For så vidt angår principperne for ind- og udtræden, skal den enkelte partner som nævnt ind- og udtræde til kurs pari. Skattestyrelsen anmodes om at lægge til grund ved vurderingen, at der vil blive udarbejdet en aktionæraftale, hvoraf det vil fremgå, at den enkelte partner skal ind- og udtræde til kurs pari samt at den enkelte partner ved et salg af selskabet maksimalt kan modtage et provenu for sine aktier svarende til kurs pari. Dette må således efter spørgers repræsentants opfattelse anses for at udgøre tilstrækkelig dokumentation for, at den enkelte partner ikke kan få andel i et merafkast, som denne ikke har betalt for og at værdien derfor må betragtes som markedsværdien.

Den enkelte partners adgang til udbytteudlodninger er reguleret i de nye vedtægter, hvor det fremgår, udbytte er det maksimale beløb, som den enkelte partner kan modtage. Udbyttet beregnes på baggrund af en formel, som er den samme formel, der historisk er blevet anvendt ved beregningen af den enkelte partners bonus. Formlen baserer sig på en række faktorer, herunder en årlig finansiel performance faktor og produktionsklasser, der skal fastsættes af bestyrelsen på årlig basis. Det er således muligt for bestyrelsen at kontrollere, at den enkelte partner ikke får udloddet et større udbytte end, hvad der svarer til den enkelte partners årlige indsats. Det må derfor anses for dokumenteret, at den enkelte partner aldrig vil kunne få en andel af merværdier såsom værditilvækst og goodwill, der ejes af A1 A/S, da udbytteudlodningerne maksimalt vil omfatte en værditilvækst, som den enkelte partner selv har oparbejdet i det enkelte år. Det vil kun være A-aktionæren, der får del af en værditilvækst i selskabet, herunder goodwill.

Ad. 3, 4 og 5. Forskel i behandling af medejerne i A1 A/S

Det er spørgers repræsentants opfattelse, at der må skelnes mellem aktieklasserne, der tildeles henholdsvis A1 A/S og aktieklasser, der udstedes til de nøglepersoner, der besidder titlen "partner".

De partnere, der har B-H-aktier i A1 A/S, behandles alle ens ved ind- og udtræden af selskabet. Alle partnerne skal således ind- og udtræde til kurs pari, ligesom aktierne kun giver mulighed for overskudsdeling efter den indsats, som den enkelte partner leverer. Ligeledes er der samme rettigheder tilknyttet til partnernes aktier, således at de alle har 0,3 pct. af stemmerettighederne, 10 pct. af aktiekapitalen og overskudsfordelingen er baseret på resultatet hos den enkelte partner.

Det er netop denne skelnen mellem aktionærerne, der gør, at de enkelte partnere i aktieklasse B-H ikke kan få adgang til historisk eller fremtidig oparbejdet værdi. Denne værditilvækst vil tilfalde A-aktionæren.

Sammenligning med afgørelserne oplistet i styresignalets punkt 7

Det fremgår af styresignalet, at den nye praksis ville have ført til det modsatte resultat i SKM2002.25.LR, SKM2002.461.LR, SKM2008.496.SR og SKM2013.901.SR, da der ikke var fremlagt dokumentation for, at medarbejderne var helt afskåret fra at få direkte eller indirekte andel i goodwill m.m.

Det er spørgers repræsentants opfattelse, at disse sager ikke er sammenlignelige med nærværende sag. I de omtalte sager ind- og udtræder aktionærerne til indre værdi, hvorfor de vil kunne få adgang til ikke bogført værdi. Den enkelte partner i A1 A/S skal derimod ind- og udtræde til kurs pari, og vil således ikke betale for goodwill ved indtræden, ligesom den enkelte partner ikke skal eller kan få andel i goodwill ved udtræden. De årlige udbytteudlodninger til den enkelte partner, vil være mindre eller maksimeret til årets resultat. Den enkelte partner kan således ikke få en andel i et merafkast. Som nævnt ovenfor, er det hensigten, at der i aktionæraftalen skal fremgå, at den enkelte partner skal ind- og udtræde til kurs pari, og der maksimalt kan opnås kurs pari ved et salg af aktierne.

På baggrund af ovenstående er det således spørgers repræsentants opfattelse, at det er tilstrækkeligt påvist, at den enkelte partner ikke vil få adgang til merværdier, som disse ikke har betalt for, da erhvervelsen af aktierne i A1 A/S skal ske til kurs pari og udbytteudlodninger til den enkelte partner i øvrigt vil være baseret på en formel, der sikrer, at den enkelte partner maksimalt kan få udbytte svarende til dennes årlige indsats.

Spørgsmål 2 bør derfor besvares med "Ja".

Ad spørgsmål 3

Kan Skattestyrelsen bekræfte at udbytte udloddet til "tracking shares" skattemæssigt vil blive anset som udbytte fra datterselskabsaktier for modtageren, og dermed ikke skal beskattes hos partneren, jf. SKM2020.351.SKTST?

Efter den påtænkte kapitaludvidelse og vedtægtsændring, vil partnerne gennem de erhvervede "tracking shares" modtage udbytte på baggrund af den enkelte partners resultat og performance. Partnerne vil samtidig modtage en betragtelig fast aconto løn samt eventuelt en bonus. Udbyttet er resultatafhængigt og kan variere betydeligt fra partner til partner og fra år til år. Partnernes ansvar kan sammenlignes med selvstændigt erhvervsdrivende, da de har en betydelig økonomisk usikkerhed for deres løbende indtjening, og at de har et betydeligt strategisk ansvar samt ledelsesansvar, jf. bl.a. SKM2020.414.SR.

I SKM2020.414.SR kunne Skatterådet i en lignende situation bekræfte, at spørger kunne anses for at være selvstændigt erhvervsdrivende enten direkte eller gennem et helejet holdingselskab. Dertil kunne Skatterådet bekræfte, at senere erhververe vil kunne erhverve en andel i virksomheden uden beregning af goodwill.

Skattestyrelsen offentliggjorte den 1. september 2020 et styresignal, SKM2020.351.SKTST, omkring medarbejderes erhvervelse af aktier/anparter i det selskab, de selv er ansat i, og hvor disse erhverves til favørkurs eller indre værdi. Styresignalet er tiltænkt at ramme den problemstilling, hvor medarbejdere køber kapitalandele billigt til favørkurs eller indre værdi, men hvor der vil forekomme et merafkast via en høj løbende indtjening, der er baseret på høje værdier på ikke bogførte aktiver eller via realisation af merværdierne. Styresignalet giver hermed mulighed for at beskatte medarbejderen af et lønaccessorium.

Formålet med styresignalet er, at det ikke skal være muligt at købe sig billigt ind i et selskab og samtidig nyde godt af den fx ikke bogførte goodwill, der er oparbejdet af selskabet som helhed. Inden styresignalet kunne der derved forekomme situationer, hvor øvrige medarbejderes gode performance ville medføre, at den pågældende medarbejder, der havde købt aktierne/anparterne i selskabet til favørkurs, fik et merafkast som følge af deres performance og ikke udelukkende af sin egen.

I nærværende tilfælde er der ikke risiko for, at den pågældende partner med sin individuelle aktieklasse opnår et merafkast som følge af bl.a. ikke bogførte merværdier. Anvendelsesområdet og formålet med SKM2020.351.SKTST har aldrig været at ramme nærværende tilfælde på trods af, at aktierne i A1 A/S erhverves til den nominelle selskabsværdi (kurs 100). Partneren kan ikke på nogen måde gennem sine erhvervede aktier opnå et merafkast, da dette udelukkende afhænger af partnerens individuelle performance, jf. beskrivelsen ovenfor under faktum. Den ene partners afkast kan således godt være 0, selv om de øvrige partneres afkast er højt grundet deres gode performance.

Modellen er tillige bekræftet af Skattestyrelsen jf. SKM2012.235.SR.

Det er således spørgers repræsentants vurdering, at partnerne ikke har mulighed for at opnå et merafkast som følge af ikke bogførte værdier som fx goodwill, hvorfor SKM2020.351.SKTST ikke finder anvendelse på afkastet, og at partnerne dermed heller ikke skal beskattes af et lønaccessorium.

På den baggrund er det spørgers repræsentants opfattelse, at partnerne er at betragte som aktionærer. Derved kan de modtage udbytte, der også skatteretligt kvalificeres som udbytte og ikke omkvalificeres som løn hos aktionæren.

Det skal slutteligt bemærkes, at der ikke opnås en mindre skattebetaling som følge af de påtænkte aktieklasser, da beskatningen som personlig indkomst blot flyttes til selskabsbeskatning, udbyttebeskatning samt manglende fradrag herfor.

Det er derfor spørgers repræsentants opfattelse, at spørgsmål 3 bør besvares med JA.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at en vedtægtsændring og udvidelse af selskabskapitalen i A1 A/S ikke vil medføre dansk beskatning for moderselskabet, M1 AB.

Begrundelse

Det lægges til grund, at den nuværende kapital på nominelt 1.000 t.kr. i A1 A/S ejes af M1 AB eller et andet svensk holdingselskab.

Ved vedtægtsændringen og kapitaludvidelsen sker dels en opdeling af den eksisterende aktiekapital på nominelt 1.000 t.kr. i tre aktieklasser, der fortsat ejes af et svensk selskab, samt dels en udvidelse af kapitalen på nominelt 1.000 t.kr., der vil bestå af fem særskilte aktieklasser, der vil være ejet af fem personers personlige holdingselskaber med nominelt 200 t.kr. til hver, således at de fem personer via deres personlige holdingselskaber ejer hver sin aktieklasse. De fem personer er ansat i A1 A/S.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, at gevinst og tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Aktierne i A1 A/S er således omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 6, at selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregne gevinst og tab på aktier, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Den generelle skattepligt i aktieavancebeskatningslovens § 6 omfatter selskaber, som er fuldt skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, hvoraf det blandt andet fremgår, at den fulde skattepligt påhviler selskaber, der er hjemmehørende i Danmark. Det lægges til grund, som oplyst af Spørger, at M1 AB eller et andet svensk holdingselskab ikke anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, hvorved M1 AB eller et andet svensk holdingselskab ikke anses for at være fuldt skattepligtigt til Danmark efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1.

Selskaber, der ikke er fuldt skattepligtige her til landet, er kun omfattet af aktieavancebeskatningsloven, for så vidt de ejer aktier, som er knyttet til en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Det lægges til grund, at aktierne i A1 A/S ikke er knyttet til en erhvervsvirksomhed med fast driftssted i Danmark, hvorved M1 AB eller et andet svensk holdingselskab ikke anses for at være begrænset skattepligtigt til Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a.

Det lægges endvidere til grund, at det svenske moderselskab ikke er et selskab, der behandles som en transparent enhed, hvorved det svenske moderselskab ikke anses for at være omfattet af de særlige regler for transparente selskaber, jf. selskabsskattelovens § 2.

På baggrund af ovenstående er det Skattestyrelsens opfattelse, at M1 AB eller et andet svensk holdingselskab ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregne gevinst og tab på aktier omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Det kan derfor bekræftes, at en vedtægtsændring og udvidelse af selskabskapitalen i A1 A/S ikke vil medføre dansk beskatning for moderselskabet M1 AB eller et andet svensk holdingselskab.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at ind- og udtræden, af de beskrevne tracking shares, til kurs 100 er udryk for markedsværdien.

Begrundelse

Udgangspunktet er, at overdragelse af aktier fra et selskab til dettes medarbejdere eller medarbejdernes personlige holdingselskaber i skattemæssig henseende skal ske til markedsværdi. En for lav værdiansættelse af aktierne eller anparterne udgør et lønaccessorium til medarbejderen, som er skattepligtigt efter reglerne i ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4.

I forbindelse med vedtægtsændringen påtænkes det, at M1 AB eller et andet svensk holdingselskab beholder de nominelt 1.000 t.kr. aktier, der efter vedtægtsændringen består af

• Nominelt 600 t.kr. A-aktier
• Nominelt 200 t.kr. G-aktier
• Nominelt 200 t.kr. H-aktier

I forbindelse med vedtægtsændringen og kapitaludvidelsen påtænkes det, at fem nuværende nøglemedarbejdere i A1 A/S, via deres personlige holdingselskaber, skal erhverve aktier i hver sin aktieklasse i A1 A/S ved kapitaludvidelsen, således at

• Medarbejder Bs holdingselskab erhverver nominelt 200 t.kr. af de nyudstedte B-aktier
• Medarbejder Cs holdingselskab erhverver nominelt 200 t.kr. af de nyudstedte C-aktier
• Medarbejder Ds holdingselskab erhverver nominelt 200 t.kr. af de nyudstedte D-aktier
• Medarbejder Es holdingselskab erhverver nominelt 200 t.kr. af de nyudstedte E-aktier
• Medarbejder Fs holdingselskab erhverver nominelt 200 t.kr. af de nyudstedte F-aktier

Aktierne i aktieklasserne G og H forventes efterfølgende erhvervet af to øvrige nøglemedarbejderes holdingselskaber.

Om A-aktierne kan oplyses følgende:

• A-aktierne udgør 30 pct. af aktiekapitalen og 98 pct. af stemmerne.
• A-aktionærerne har i forhold til aktionærerne i de øvrige aktieklasser ret til forlods at modtage det samlede udbytte, fratrukket det udbyttebeløb, som aktionærerne i de øvrige aktieklasser har forlods ret til.

• A-aktionærerne har i forhold til aktionærerne i de øvrige aktieklasser ret til forlods at modtage det samlede likvidationsprovenu, fratrukket det beløb, som aktionærerne i de øvrige aktieklasser har forlods ret til i tilfælde af nedsættelse af selskabskapitalen (med udbetaling til aktionærerne) samt i tilfælde af likvidation/opløsning.

Om de øvrige aktieklasser kan oplyses følgende:

• Hver aktieklasse udgør 10 pct. af aktiekapitalen og 0,3 pct. af stemmerne.
• Hver aktionær i hver aktieklasse har i forhold til A-aktionærerne ret til forlods at modtage et udbyttebeløb, der beregnes efter en bonusformel.
• Hver aktionær i hver aktieklasse har i forhold til A-aktionærerne ret til forlods, i tilfælde af nedsættelse af selskabskapitalen (med udbetaling til aktionærerne) samt i tilfælde af likvidation/opløsning, at modtage et likvidationsprovenu på 200 t.kr. svarende til den indbetalte nominelle kapital for hver aktieklasse.

Styresignal SKM2020.351.SKTST

I henhold til styresignalet SKM2020.351.SKTST blev praksis vedrørende beskatning ved medarbejderes køb af aktier i det selskab, hvor de er ansat, ændret med virkning fra 1. december 2020. Styresignalet er ophævet og den ændrede praksis, som er indeholdt i styresignalet, er indarbejdet i Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.A.5.17.1.2.

Den nye praksis indebærer, at medarbejderne vil skulle beskattes af et lønaccessorium efter reglerne i ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4, når betingelserne i de særlige regler for aktieaflønning af medarbejdere i ligningslovens § 7 P og § 28 ikke er opfyldt, og medarbejderne eller deres holdingselskaber som led i en incitamentsordning kan erhverve aktier til indre værdi eller anden favørkurs.

Styresignalet gælder ikke for deltagere i transparente enheder, såsom I/S, P/S, K/S mv.

Eftersom der i nærværende sag er tale om medarbejderes køb, via personlige holdingselskaber, af aktier i et aktieselskab til kurs pari, dvs. nominel kapital til kurs 100, skal det undersøges nærmere, om nærværende sag er omfattet af den ændrede praksis jf. SKM2020.351.SKTST.

Det fremgår af styresignalet SKM2020.351.SKTST, at Skatterådet har ændret praksis, således at medarbejderes erhvervelse af aktier eller anparter til en kurs svarende til indre værdi som led i en incitamentsordning beskattes som et lønaccessorium, medmindre indre værdi ikke udgør en favørkurs i forhold til markedsværdien. Det gælder også, hvis der anvendes en anden favørkurs end indre værdi.

Det fremgår af styresignalet, at følgende elementer taler for, at der foreligger en incitamentsordning:

1. Aktier eller anparter erhverves af selskabets medarbejdere til indre værdi (eller anden favørkurs)
2. Det kan ikke dokumenteres, at indre værdi (favørkursen) i det konkrete tilfælde er udtryk for markedsværdien
3. Selskabets medejere ind- og udtræder ikke alle til indre værdi (eller anden favørkurs)
4. Ved ind- og udtræden af selskabet værdiansættes medarbejdernes aktier eller anparter efter særlige principper, der ikke vedrører andre medejere
5. Medarbejdernes ejerbeføjelser svarer ikke til deres ejerandel. Aktier eller anparter er inddelt i særlige klasser eller underlagt begrænsninger, fx ved en ejeraftale.

Ad 1. Aktier eller anparter erhverves af selskabets medarbejdere til indre værdi (eller anden favørkurs)

Erhvervelse af aktier til indre værdi svarer til, at der erhverves aktier til den forholdsmæssige andel af den bogførte egenkapital. Erhvervelse af aktier til kurs pari svarer til, at der erhverves aktier til den forholdsmæssige andel af den nominelle selskabskapital. Kurs pari er således som udgangspunkt en lavere kurs end indre værdi, hvis det forudsættes, at der forefindes værdier i selskabet udover selve den nominelle kapital.

Når medarbejderne kan erhverve aktier i det aktieselskab, hvor de er ansat, til kurs pari taler dette for, at nærværende sag er omfattet af den ændrede praksis jf. SKM2020.351.SKTST.

Ad 2. Det kan ikke dokumenteres, at indre værdi (favørkursen) i det konkrete tilfælde er udtryk for markedsværdien

Det fremgår af styresignalet, at ved erhvervelse af aktier til en kurs svarende til indre værdi eller anden favørkurs kan medarbejderen opnå at få adgang til et merafkast, der stammer fra et ikke bogført aktiv, som medarbejderen ikke har betalt for.

Dette merafkast er reelt udtryk for løn.

I nærværende sag kan medarbejderne erhverve aktier til den nominelle værdi, der som udgangspunkt er en lavere værdi end indre værdi. Derved betaler medarbejderne hverken for eventuelle bogførte merværdier eller eventuelle ikke bogførte merværdier.

Det skal lægges til grund, at alle medarbejdere i A1 A/S løbende er fuldt ud afregnet for deres arbejdsindsats i form af løbende vederlag, der kan bestå af løn og bonus m.m. Alle merværdier, såvel bogførte som ikke bogførte, der oparbejdes i A1 A/S, herunder alle former for værditilvækst, goodwill m.m., tilhører A1 A/S. Dette uanset hvilken medarbejder, der har udført arbejde for en given omsætning eller indhentet en given omsætning. Selskabsretligt udbytte er et afkast på en given investering og ikke en aflønning af en arbejdsindsats.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de indsendte udkast til nye vedtægter ikke dokumenterer, at medarbejderne ikke kan få andel i merafkast, som medarbejderen ikke har betalt for. Når medarbejderen kan få andel i et udbytte, der er beregnet på baggrund af en bonusformel, der er baseret på arbejdsindsats, og den pågældende medarbejder samtidigt har opnået medejerandelen af A1 A/S til kurs pari, er det Skattestyrelsens opfattelse, at medarbejderen kan få andel i merværdier, herunder værditilvækst og goodwill m.m., som ejes af A1 A/S, og som medarbejderen via en investering i selskabet til kurs pari, ikke har betalt for.

Som sagen er forelagt for Skattestyrelsen, er det Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke er dokumenteret, at erhvervelse af aktier i selskabet til kurs pari er udtryk for markedsværdien. Dette taler for, at nærværende sag er omfattet af den ændrede praksis jf. SKM2020.351.SKTST.

Ad 3. Selskabets medejere ind- og udtræder ikke alle til indre værdi (eller anden favørkurs)  

I nærværende sag er det alene aktionærerne i aktieklasserne B - H, der ind- og udtræder til kurs pari. A-aktionærerne kan afhænde A-aktierne uden begrænsninger. Det er således ikke alle medejere i A1 A/S, der ind- og udtræder til kurs pari. Dette taler for, at nærværende sag er omfattet af den ændrede praksis jf. SKM2020.351.SKTST.

Ad 4. Ved ind- og udtræden af selskabet værdiansættes medarbejdernes aktier eller anparter efter særlige principper, der ikke vedrører andre medejere

I nærværende sag er det alene medarbejdernes aktier, der værdiansættes efter særlige principper. Dette taler for, at nærværende sag er omfattet af den ændrede praksis jf. SKM2020.351.SKTST.

Ad 5. Medarbejdernes ejerbeføjelser svarer ikke til deres ejerandel. Aktier eller anparter er inddelt i særlige klasser eller underlagt begrænsninger, fx ved en ejeraftale

I nærværende sag svarer medarbejdernes ejerbeføjelser ikke til deres ejerandel. Medarbejderne ejer, via deres personlige holdingselskaber, 10 pct. af A1 A/S, men har alene 0,3 pct. af stemmerne. Herudover er alle medarbejdernes aktier inddelt i særlige aktieklasser med begrænsninger, der adskiller sig fra A-aktionærerne. Dette taler for, at nærværende sag er omfattet af den ændrede praksis jf. SKM2020.351.SKTST.

Efter gennemgang af de i styresignalet omtalte elementer, der taler for, at der foreligger en incitamentsordning, er det Skattestyrelsens opfattelse, at nærværende sag er omfattet af den ændrede praksis jf. SKM2020.351.SKTST. Dette skyldes, at nærværende sag opfylder alle de elementer, der taler for, at der er tale om en incitamentsordning.

I styresignalets punkt 7 bliver en række afgørelser gennemgået med henblik på at påvise, at disse afgørelser ved anvendelse af den nye praksis ville føre til et andet resultat, idet medarbejderne i de omtalte afgørelser ville skulle beskattes af et lønaccessorium efter reglerne i ligningslovens § 16, jf. ligningslovens § 4. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at nærværende sag er sammenlignelig med de sager, der er omtalt i styresignalets punkt 7.

Det fremgår endvidere specifikt af styresignalets punkt 7.2.2 ved gennemgang af den konkrete sag i SKM2008.496.SR, at medarbejderne eller deres holdingselskaber i denne afgørelse, trods de anførte forhold i aftalegrundlaget, kunne få adgang til et merafkast, der stammer fra et ikke bogført aktiv (goodwill eller andre immaterielle aktiver), som medarbejderen eller deres holdingselskaber ikke har betalt for. Det fremgår videre af punkt 7.2.2., at anvendelse af den nye praksis i den situation, som er omtalt i SKM2008.496.SR, ville føre til et andet resultat end det, der blev resultatet i denne sag efter den hidtidige praksis, idet medarbejderen efter gældende praksis vedrørende rette indkomstmodtager og som resultat af den nye praksis skulle beskattes af et lønaccessorium efter reglerne i ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4.

Når medarbejderes erhvervelse af aktier er omfattet af den ændrede praksis jf. SKM2020.351.SKTST indebærer dette, at en værdiansættelse til indre værdi eller anden favørkurs ikke kan anses for at være udtryk for markedsværdien. De aktier som medarbejderne, via deres personlige holdingselskaber, kan erhverve til kurs pari, skal i henhold til den ændrede praksis værdiansættes til markedsværdi, hvor der skal foretages en værdiansættelse, der er baseret på de vilkår, der gælder for de pågældende aktier. Forskellen mellem denne værdiansættelse og kurs pari vil blive beskattet som et lønaccessorium til den pågældende medarbejder jf. ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4, samt gældende praksis vedrørende rette indkomstmodtager.

Sammenligning med SKM2006.692.LSR

Sagen i SKM2006.692.LSR omhandlede et I/S. Det fremgår af styresignalet SKM2020.351.SKTST, at styresignalet ikke gælder for deltagere i transparente enheder, såsom I/S, P/S eller K/S mv. På denne baggrund kan SKM2006.692.LSR ikke tages til indtægt for, at medarbejdernes erhvervelse af aktier i A1 A/S, via personlige holdingselskaber, til kurs pari kan anses for udtryk for markedsværdien efter ændring af praksis jf. styresignalet SKM2020.351.SKTST.

Sammenligning med SKM2012.235.SR

Sagen i SKM2012.235.SR omhandlede et driftsselskab, der var ejet af fem personers holdingselskaber. Hvert holdingselskab ejede 20 pct af kapitalen og stemmerne. Kapitalen var ikke opdelt i aktieklasser. Ved udlodning af udbytte blev udbyttet fordelt med 20 pct. til hvert holdingselskab. De fem personer, der ejede hver sit holdingselskab, var tillige ansat i driftsselskabet.

De fem personer ønskede via en vedtægtsændring at gennemføre en ændring af ejerstrukturen, hvor hver persons holdingselskab skulle eje hver sin aktieklasse i driftsselskabet, således at person As holdingselskab ejer A-aktier, person Bs holdingselskab ejer B-aktier osv. Forskellen mellem aktieklasserne var, at hver aktieklasse skulle være berettiget til udbytte i forhold til resultatet af den pågældende persons arbejdsområde i driftsselskabet. De fem holdingselskaber skulle således fortsat eje 20 pct. af kapitalen og af stemmerne. Forskellen mellem før og efter vedtægtsændringen var fordelingen af det årlige udbytte.

Det blev i det bindende svar bekræftet, at implementeringen af vedtægtsændringen;

• Ikke i skattemæssig henseende blev anset for en afståelse for aktionærerne i driftsselskabet
• Ikke ville medføre tilskudsbeskatning af de fem personers holdingselskaber
• Ikke ville medføre skattepligt for de personer, der ejer holdingselskaberne.

Der blev i afgørelsen lagt vægt på;

• At der var tale om fem uafhængige parter
• At der er tale om en videreførelse af en overskudsdeling mellem personerne
• At alle aktionærerne får samme rettigheder til udbytte efter vedtægtsændringen

Nærværende sag adskiller sig på flere punkter væsentligt fra sagen i SKM2012.235.SR.

Først og fremmest var der i SKM2012.235.SR tale om fem ligeværdige uafhængige parter, der med vedtægtsændringen blev enige om en anden fordeling af det samlede udbytte, der skal udloddes. I nærværende sag er der tale et arbejdsgiverselskab, der ønsker, at deres nøglemedarbejdere, via personlige holdingselskaber, skal kunne erhverve aktier til kurs pari som led i en incitamentsordning.

Herudover var der i SKM2012.235.SR tale om, at alle aktionærerne efter vedtægtsændringen havde samme rettigheder til udbyttet. I nærværende sag vil A-aktionærernes ret til udbytte adskille sig fra de øvrige aktionærers ret til udbytte.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at SKM2012.235.SR ikke kan tages til indtægt for, at medarbejdernes erhvervelse af aktier i A1 A/S, via personlige holdingselskaber, til kurs pari kan anses for udtryk for markedsværdien.

Skattestyrelsens bemærkninger til spørgers repræsentants høringssvar 

Spørgers repræsentant har i sit høringssvar anført en række synspunkter, som giver anledning til nedenstående bemærkninger.

Om totalgagen

Spørgers repræsentant anfører blandt andet, at udbytteudlodninger til den enkelte medarbejder ikke kan overstige den enkelte partners årlige indsats, samt at Skattestyrelsen kan lægge til grund, at beregningen af totalgagen vil blive baseret på samme grundlag som tidligere. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det skal lægges til grund, at alle medarbejdere i A1 A/S løbende er fuldt ud afregnet for deres arbejdsindsats i form af løbende vederlag, der kan bestå af løn og bonus m.m. Det er endvidere Skattestyrelsens opfattelse, at det selskabsretlige udbytte er et afkast af en given investering og ikke en aflønning af en arbejdsindsats.

Om dokumentation for markedsværdien

Spørgers repræsentant anfører blandt andet, at det forhold, at medarbejderne ind- og udtræder til kurs pari, i sig selv indebærer, at det er dokumenteret, at medarbejderne ikke kan få andel i et merafkast, som medarbejderen ikke har betalt for. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det fremgår af styresignalet, at det ikke i sig selv er tilstrækkelig dokumentation for, at markedsværdien ved indtræden udgør kurs pari, at det også er kurs pari, som medarbejderen udtræder til. Dette fremgår blandt andet af eksemplet i punkt 4 i styresignalet SKM2020.351.SKTST:

"Eksempel på merafkast via høj løbende indtjening:

Selskab X iværksætter et aktieaflønningsprogram for sine medarbejdere. Det antages, at hver medarbejder modtager én aktie. Selskab X har en handelsværdi på 500. Det er den pris, som en uafhængig køber vil betale for selskabet. X har en bogført egenkapital på 100. Virksomheden forventes at generere et årligt resultat på 40 i de kommende år, hvilket svarer til et årligt afkast på 40 % i forhold til indre værdi. Det vil sige, at hvis medarbejderen får tildelt én aktie i virksomheden på baggrund af indre værdi, har denne et årligt afkast på 40 %, hvorimod hvis en uafhængig investor skulle købe tilsvarende andel i virksomheden ville forrentningen være 8 % (40/500 = 8 %). Afkastprofilen for aktierne, hvor det forventede årlige afkast udgør 40 % af nuværende indre værdi bevirker, at den økonomiske værdi ved at beholde aktierne er væsentligt større end indre værdi."

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det fremgår af styresignalet, at der tillige skal indgå en sammenligning med det forventede afkast af en given investering, som en uafhængig investor ville kunne opnå. I nærværende sag er det Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke er dokumenteret, at der ikke vil der opstå et misforhold mellem medarbejderens afkast og risiko i forhold til medarbejderens alternative investeringer med en tilsvarende beløbsstørrelse.

Om forskel i behandlingen af medejerne

Det fremgår af høringssvaret, at det er spørgers repræsentants opfattelse, at der ved vurderingen af, om der er forskel i behandlingen af medejerne, skal skelnes mellem aktieklasserne, der tildeles henholdsvis arbejdsgiverselskabet og aktieklasser, der udstedes til nøglepersoner. Det er således spørgers repræsentants opfattelse, at det alene skal vurderes om medarbejdernes aktieklasser behandles ens. Hertil bemærkes, at følgende fremgår af punkt 5 i styresignalet SKM2020.351.SKTST om elementer, der taler for, at der foreligger en incitamentsordning:

• "Selskabets medejere ind- og udtræder ikke alle til indre værdi (eller anden favørkurs)
• Ved ind- og udtræden af selskabet værdiansættes medarbejdernes aktier eller anparter efter særlige principper, der ikke vedrører andre medejere
• Medarbejdernes ejerbeføjelser svarer ikke til deres ejerandel. Aktier eller anparter er inddelt i særlige klasser eller underlagt begrænsninger, fx ved en ejeraftale." (Skattestyrelsens understregning)

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det fremgår klart af styresignalet, at når der skal foretages en vurdering af, om der er forskel i behandlingen af medejerne, så skal alle medejere inddrages. I nærværende sag behandles A-aktierne forskelligt fra medarbejdernes aktier. Dette taler for, at der i nærværende sag foreligger en incitamentsordning.

Høringssvaret ses herefter ikke at indeholde oplysninger, der kan medføre en ændring af Skattestyrelsens indstilling til Skatterådet.

Konklusion

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at medarbejdernes erhvervelse af aktier i A1 A/S, via medarbejdernes personlige holdingselskaber, er omfattet af ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4, idet erhvervelserne anses for at være omfattet af den nye praksis, der fremgår af styresignalet SKM2020.351.SKTST.

I denne vurdering er styresignalets indhold inddraget i sin helhed, herunder baggrunden for ændringen af praksis, samt de fem elementer, de generelle eksempler og eksemplerne vedrørende den hidtidige praksis. Når erhvervelserne kan ske til kurs pari, får medarbejderne via deres holdingselskaber adgang til merværdier, både bogførte og ikke bogførte, som medarbejderen ikke har betalt for. Dette merafkast er reelt udtryk for løn.

Medarbejderne vil som følge af aktieerhvervelsen være omfattet af reglerne om beskatning i henhold til ligningslovens §16, jf. statsskattelovens § 4.

Det kan derfor ikke bekræftes at ind- og udtræden af tracking shares til kurs 100, er udtryk for markedsværdien.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at udbytte udloddet til tracking shares skattemæssigt vil blive anset som udbytte fra datterselskabsaktier for modtageren og dermed ikke skal beskattes hos partneren, jf. SKM2020.351.SKTST.

Begrundelse

I spørgsmål 2 er det konkluderet, at medarbejdernes erhvervelse af aktier i A1 A/S, via medarbejdernes personlige holdingselskaber, anses for at være omfattet af den nye praksis, der fremgår af styresignalet SKM2020.351.SKTST.

Det fremgår af styresignalets punkt 5, at de løbende udbytter som medarbejderne modtager, fortsat beskattes som aktieindkomst. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at dette skal forstås således, at når medarbejderne erhverver aktierne i arbejdsgiverselskabet via personlige holdingselskaber, vil de løbende udbytter fra arbejdsgiverselskabet blive anset for udbytte fra arbejdsgiverselskabet til medarbejdernes holdingselskaber.

Ved datterselskabsaktier forstås, i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1, aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet. Det fremgår af selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, at et aktieselskab ikke skal medregne udbytte modtaget fra datterselskabsaktier til den skattepligtige indkomst.

På baggrund af ovenstående kan det bekræftes at udbytte udloddet til tracking shares skattemæssigt vil blive anset som udbytte fra datterselskabsaktier for medarbejdernes personlige holdingselskaber, idet det fremgår, at medarbejdernes personlige holdingselskaber vil eje 10 pct. af A1 A/S.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 1

"Stk. 1. Gevinst og tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov.

Stk. 2. Lovens regler om aktier finder tilsvarende anvendelse på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, omsættelige investeringsbeviser og lignende værdipapirer. Lovens regler finder endvidere tilsvarende anvendelse på ejerandele i selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 2 C samt andele i medarbejderinvesteringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 b.

Stk. 3. Endvidere finder lovens regler om aktier tilsvarende anvendelse på konvertible obligationer.

Stk. 4. Gevinst og tab ved afståelse af tegningsret til aktier, tegningsret til konvertible obligationer eller ret til fondsaktier (aktieretter) medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov. Bortset fra § 36 finder reglerne i denne lov dog ikke anvendelse på tegningsretter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28."

Aktieavancebeskatningslovens § 4 B

Stk. 1.Ved koncernselskabsaktier forstås aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede efter selskabsskattelovens § 31 eller kan sambeskattes efter selskabsskattelovens § 31 A. Ved koncernselskabsaktier forstås desuden aktier, hvor en fond m.v. og det selskab, hvori der ejes aktier, er koncernforbundne, jf. selskabsskattelovens § 31 C, og hvor selskabet kan indgå i en sambeskatning.

Stk. 2. Koncernselskabsaktier anses for ejet direkte af de af det ejende koncernselskabs (mellemholdingselskabets) aktionærer, som er omfattet af selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller §§ 31 A eller 32, fondsbeskatningslovens § 1 eller ligningslovens § 16 H, og som ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det underliggende selskab i ethvert led mellem aktionæren og mellemholdingselskabet. Det gælder dog kun, hvis alle betingelserne i § 4 A, stk. 3, nr. 1-5, er opfyldt. § 4 A, stk. 4-6, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Koncernselskabsaktier, jf. stk. 1, omfatter ikke konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer."

Aktieavancebeskatningslovens § 6

"Selskaber, fonde og foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på aktier, som omfattes af §§ 1 og 2, efter de regler, der er angivet i §§ 5, 8-10, 16-18 og 19 A, § 20, stk. 1, § 20 A, kapitel 6 og §§ 29 A-31, 33, 36-37 og 43."

Aktieavancebeskatningslovens § 8

"Gevinst og tab ved afståelse af datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og porteføljeaktier omfattet af § 4 C medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst."

Aktieavancebeskatningslovens § 30

"Stk. 1. Ved afståelse forstås i denne lov salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse.

Stk. 2. Begrebet afståelse dækker i denne lov den situation, hvor gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet."

Aktieavancebeskatningslovens § 33 A

" Stk. 1. I tilfælde, hvor aktier skifter skattemæssig status, jf. stk. 2, skal aktierne anses for afstået og anskaffet igen til handelsværdien på tidspunktet for skift af skattemæssig status.

Stk. 2. Ved skift af skattemæssig status, jf. stk. 1, forstås, at gevinst og tab på aktierne enten

1) skifter fra at være omfattet af § 8 til at være omfattet af §§ 9, 18 og 19 A, § 20, stk. 1, eller § 20 A eller

2) skifter fra at være omfattet af §§ 9, 17, 18 og 19 A, § 20, stk. 1, eller § 20 A til at være omfattet af §§ 8 eller 10.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, hvor aktier som led i en skattefri transaktion ombyttes med aktier i samme eller et andet selskab, når aktierne har en anden skattemæssig status end de ombyttede aktier. Skift af skattemæssig status efter stk. 1 og 2 medfører beskatning efter de almindelige regler i §§ 9, 17, 18 og 19 A, § 20, stk. 1, eller § 20 A, uanset at statusskiftet indtræder i forbindelse med en skattefri fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller ombytning af aktier med eller uden tilladelse.

Stk. 4. Stk. 1-3 gælder ikke de i § 33 nævnte tilfælde."

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1,

"Stk. 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet:

1) indregistrerede aktieselskaber og anpartsselskaber,

2) andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, selskaber omfattet af § 2 C og registrerede selskaber med begrænset ansvar…"

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a,

"Stk. 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger mv. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

a) udøver et erhverv med fast driftssted her i landet. Udøvelse af erhverv om bord på et skib med hjemsted her i landet anses for udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet, såfremt udøvelse af det pågældende erhverv, hvis det var udført i land, ville blive anset for udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet. Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her. Skattepligten omfatter endvidere indkomst i form af løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller royalties. Skattepligten omfatter desuden bortforpagtning af en sådan virksomhed. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til en sådan virksomhed. For så vidt angår aktier, omfatter skattepligten for faste driftssteder gevinst, tab og udbytte på selskabets aktier, når afkastet vedrører det faste driftssted, herunder gevinst, tab og udbytte af aktier, der indgår i det faste driftssteds anlægskapital, samt genbeskatningssaldo efter § 31 A."

Praksis

Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.B.2.1.4.8 om vedtægtsændringer

"(…)

Regel

Der er efter praksis tale om afståelse af aktier, hvis

• aktionærerne ændrer selskabets vedtægter, og
• denne vedtægtsændring giver aktierne en anden identitet.

Vurdering af om vedtægtsændringen er en afståelse

Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan karakter, at den må sidestilles med en afståelse.

Ved denne vurdering skal der navnlig lægges vægt på indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, får et væsentligt andet indhold, således at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen.

I bedømmelsen indgår desuden aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer, således som det er tilfældet med en række børsnoterede selskaber - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås herved.

Ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse, fx ved ophævelse af en ret til forlods at modtage udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, fordi ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, der ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen.

I forbindelse med vedtægtsændringer kan der statueres afståelse, uanset om aktierne fysisk set ombyttes eller ej.

Eksempler

Ændring af stemmeret

Vedtægtsændringer, der kun angår aktiernes stemmeret - eksempelvis hvor der til en aktieklasse efter vedtægtsændring knyttes stemmeret eller hvor der foretages opdeling i aktieklasser med forskellig stemmeret eller forskydning i en eksisterende aktieklasseopdeling - fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssigt anses at foreligge afståelse.

Det gælder også, hvis vedtægtsændringen medfører ophævelse af eksisterende aktieklasser med forskellige stemmerettigheder, medmindre der foreligger særlige forhold.

Ændring af udbytteret

Vedtægtsændringer, der medfører en ændret udbytteudlodning til forskellige aktionærklasser, indebærer normalt en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil blive sidestillet med afståelse, medmindre vedtægtsændringen efter en konkret bedømmelse må tillægges mindre betydning

En vedtægtsændring af en post A-aktier til B-aktier er blevet sidestillet med en ombytning af aktier, der medfører afståelse. Se SKM2010.595.SR.

(…)"

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c

"Stk. 1. Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks:

(…)

c) af et embede eller en bestilling, såsom fast lønning, sportler, embedsbolig, naturalydelser, emolumenter, kontorholdsgodtgørelse (med hensyn til kontorudgifter jf. § 6 b), samt pension, ventepenge, gaver (jf. dog herved bestemmelsen i § 5 b), understøttelser, klosterhævning, livrente, overlevelsesrente, aftægt og deslige;

(…)

Ligningslovens § 7 P

"Stk. 1. Værdien af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, som personer modtager som vederlag i et ansættelsesforhold, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt.

Stk. 2.  Skattefriheden efter stk. 1 er betinget af følgende:

1) Den ansatte og det selskab, hvori den pågældende er ansat, har aftalt, at reglerne i denne bestemmelse skal finde anvendelse. I aftalen skal vederlaget være entydigt identificeret. Det skal fremgå, om vederlaget består af en aktie eller en købe- eller tegningsret, og i hvilket selskab der er erhvervet eller kan erhverves aktier, og den nominelle størrelse eller stykværdien af aktien eller den nominelle størrelse eller stykværdien af den aktie, som en købe- eller tegningsret giver ret til, skal fremgå. Er der stillet vilkår for vederlagets erhvervelse eller givet den ansatte en valgmulighed inden for et nærmere fastsat tidsrum til udnyttelse af vederlaget, skal disse vilkår fremgå af aftalen.

2) Værdien af vederlaget efter stk. 1 overstiger i samme år ikke 10 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, jf. dog 2. og 4. pkt. Er adgangen til at erhverve aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier åben på lige vilkår for mindst 80 pct. af en kreds af selskabets ansatte, som fastlægges efter almene kriterier, kan værdien af vederlaget i samme år udgøre til og med 20 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås. Antallet af ansatte i selskabet efter 2. pkt. opgøres på det tidspunkt, hvor adgangen til at erhverve aktierne, køberetterne til aktier eller tegningsretterne til aktier er åben for de ansatte. Værdien af vederlaget efter stk. 1 kan i samme år udgøre til og med 50 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, hvis betingelserne i stk. 7 tillige er opfyldt.

3) Vederlaget efter stk. 1 ydes af det selskab, hvor personen er ansat, eller af et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

4) Vederlaget efter stk. 1 er aktier i det selskab, hvor personen er ansat, eller i et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, eller giver ret til at erhverve eller tegne aktier i de nævnte selskaber.

5) Aktier, der modtages af ansatte, og aktier, den ansatte kan erhverve eller tegne i henhold til modtagne købe- eller tegningsretter, udgør ikke en særlig aktieklasse.

6) Modtagne købe- og tegningsretter overdrages ikke. Det anses ikke for en overdragelse, hvis retten udløber uudnyttet eller overdrages ved arv.

7) Modtagne køberetter indeholder en ret for enten den ansatte eller det selskab, der har ydet køberetten, til at erhverve eller levere aktier.

Stk. 3. Kræver opfyldelse af betingelserne i stk. 2 ændring i en aftale, der er indgået om vederlag i form af aktier eller købe- eller tegningsretter, af udnyttelses- eller købskursen, af antallet af aktier eller købe- og tegningsretter eller af den aktieklasse, hvori den ansatte erhverver aktier, med henblik på anvendelse af reglerne i denne paragraf, anses en sådan ændring ikke for at indebære en afståelse eller erhvervelse af nye aktier eller købe- eller tegningsretter. Det er en betingelse, at ændringen af aftalen udelukkende har til formål at tilpasse aftalen med henblik på at opfylde betingelserne i stk. 2.

Stk. 4. Vurderingen af, om betingelsen i stk. 2, nr. 2, er opfyldt, foretages ud fra vederlagets værdi på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs for købe- eller tegningsretterne henholdsvis den faktiske købskurs for aktierne foreligger, dog senest på det tidspunkt, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til den modtagne aktie eller købe- eller tegningsret, og årslønnen på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Erhverver den ansatte ubetinget ret til en købe- eller tegningsret før det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs foreligger, kan den ansatte vælge, at vurderingen skal foretages ud fra vederlagets værdi på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs foreligger, og årslønnen på det tidspunkt, hvor aftalen er indgået. Er udnyttelseskursen for en købe- eller tegningsret fastsat som en fast procentdel af markedskursen for aktien ved begyndelsen henholdsvis afslutningen af en nærmere bestemt periode, skal vurderingen foretages ud fra vederlagets værdi ved begyndelsen af perioden, når udnyttelseskursen er en procentdel af kursen denne dag, henholdsvis ved afslutningen af perioden, når udnyttelseskursen er en procentdel af kursen denne dag. Foretages vurderingen ud fra vederlagets værdi på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs for købe- eller tegningsretter henholdsvis den faktiske købskurs for aktier foreligger, og overstiger værdien procentgrænsen af årslønnen som nævnt i stk. 2, nr. 2, på det tidspunkt, hvor aftalen er indgået, mens retserhvervelsen sker i 2 eller flere år, kan den ansatte fordele den samlede værdi af vederlaget på de år, hvori retserhvervelsen af vederlaget sker.

Stk. 6. Det er uden betydning for, hvornår den faktiske udnyttelseskurs for købe- eller tegningsretter henholdsvis den faktiske købskurs for aktier efter stk. 4 og 5 foreligger, at udnyttelseskursen eller antallet af købe- eller tegningsretter henholdsvis købskursen eller antallet af aktier skal reguleres ved en kapitalforhøjelse til andet end markedskursen eller ved fondsaktieudstedelse, kapitalnedsættelse, udbytteudlodning, aktieombytning, aktiesplit, rekapitalisering, fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver, når reguleringen er indeholdt i aftalen, og når reguleringen alene har til formål at fastholde værdien af købe- eller tegningsretten henholdsvis aktien uændret.

Stk. 7.  Skattefriheden efter stk. 1, jf. stk. 2, nr. 2, 4. pkt., er betinget af følgende:

1) Selskabet, hvor personen er ansat, har på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, i et af de to seneste godkendte årsregnskaber haft højst 50 ansatte . Antallet af ansatte opgøres efter reglerne i årsregnskabsloven. Hvis selskabet i et regnskabsår er indgået i en koncern, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 1, opgøres antallet af ansatte for koncernen som helhed.

2) Selskabet, hvor personen er ansat, har på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, i et af de to seneste godkendte årsregnskaber haft en nettoomsætning, der ikke oversteg 15 mio. kr., eller en balancesum, der ikke oversteg 15 mio. kr . Den årlige nettoomsætning og balancesum opgøres efter reglerne i årsregnskabslovens § 7, stk. 3. Hvis selskabet i et regnskabsår er indgået i en koncern, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 1, opgøres nettoomsætning og balancesum for koncernen som helhed.

3) Selskabet, hvor personen er ansat, har været aktivt på et marked i mindre end 5 år før kalenderåret, hvor aftalen indgås. Selskabet anses for aktivt på et marked, når det har haft sit første kommercielle salg. Selskabet anses efter 1. pkt. for at have været aktivt på et marked i mindst 5 år før kalenderåret, hvor aftalen indgås, hvis det har været modtagende selskab i en skattefri omstrukturering efter fusionsskatteloven og det indskydende selskab foretog sit første kommercielle salg mindst 5 år før året, hvor aftalen er indgået. Er aktiver, som selskabet har modtaget ved en skattefri omstrukturering efter fusionsskatteloven, indgået i flere successive skattefrie omstruktureringer efter fusionsskatteloven, skal bedømmelsen af, hvornår det første kommercielle salg er foretaget, ske i forhold til det første selskab, der med hensyn til de pågældende aktiver var indskydende selskab i en skattefri omstrukturering efter fusionsskatteloven.

4) Selskabet, hvor personen er ansat, må ikke på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, drive virksomhed, som i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 5, 2. pkt., og stk. 6.

5) Selskabet, hvor personen er ansat, må ikke på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, være kriseramt som defineret i Europa-Kommissionens meddelelse om Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder.

6) Selskabet, hvor personen er ansat, må ikke på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, have undladt at efterkomme et krav om tilbagebetaling af støtte, som Europa-Kommissionen ved en tidligere afgørelse har erklæret ulovlig og uforenelig med det indre marked.

7) Den ansatte, som modtager vederlag efter stk. 1, må ikke på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, direkte eller indirekte eje mere end 25 pct. af aktiekapitalen eller råde over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet, der yder vederlaget. Ved opgørelsen efter 1. pkt. medregnes aktier ejet af den ansattes ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold.

8) Selskabet, hvor personen er ansat, eller koncernforbundne selskaber, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 1, må ikke på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, have aktier eller anparter optaget til handel på et reguleret marked.

9) Selskabet, hvor personen er ansat, skal, når selskabet modtager støtte, i form af at den ansatte tildeles vederlag efter stk. 1, som omfattes af stk. 2, nr. 2, 4. pkt., indberette støtten til told- og skatteforvaltningen, hvis den samlede støtte efter ordningen beløbsmæssigt overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det kalenderår, som indberetningen vedrører, og offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Opgørelsen af støtten efter 1. og 2. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Uanset skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1, kan told- og skatteforvaltningen offentliggøre oplysninger indberettet efter 1.-3. pkt. og oplysninger om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-nummer og størrelse og dato for tildeling. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter 1.-3. pkt. og oplysninger om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-nummer og størrelse og dato for tildeling.

Stk. 8. Foretager det selskab, der yder vederlag efter stk. 2, nr. 3, eller det selskab, hvori den ansatte kan erhverve aktier efter stk. 2, nr. 4, inden den ansattes udnyttelse af retten eller erhvervelse af aktien en kapitalforhøjelse m.v. som nævnt i stk. 6, og foretages der som følge af denne kapitalforhøjelse m.v. en ændring af den aftale om vederlaget, som selskabet og den ansatte har indgået, anses en sådan ændring ikke for at indebære en afståelse eller erhvervelse af nye aktier eller købe- eller tegningsretter. Det er en betingelse herfor, at det selskab, hvori den pågældende er ansat efter kapitalforhøjelsen m.v. som nævnt i stk. 6, og den ansatte efter stk. 2, nr. 1, aftaler, at reglerne i denne bestemmelse skal finde anvendelse på det vederlag, som den ansatte modtager efter kapitalforhøjelsen m.v. Ved kapitalforhøjelsen m.v. som nævnt i stk. 6 foretages en vurdering af, om betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Betingelsen i stk. 2, nr. 2, anses dog for opfyldt, hvis værdien af vederlaget i form af tilsagn om aktier eller modtagne købe- og tegningsretter efter kapitalforhøjelsen m.v. som nævnt i stk. 6 svarer til værdien før kapitalforhøjelsen m.v.

Stk. 9. Udløber en tegningsret omfattet af stk. 1 uudnyttet, bortfalder en eventuel beskatning efter aktieavancebeskatningsloven.

Stk. 10. Der kan ikke foretages fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, af værdien af de aktier eller købe- eller tegningsretter, der er skattefri efter stk. 1. Ved afståelse af aktier eller købe- og tegningsretter til aktier, der er skattefri for den ansatte efter stk. 1, og afståelse af aktier til opfyldelse af tildelte køberetter, der er skattefri for den ansatte efter stk. 1, skal aktierne og købe- og tegningsretterne ved opgørelse af gevinst og tab efter aktieavancebeskatningsloven henholdsvis kursgevinstloven anses for afstået til handelsværdien på afståelsestidspunktet.

Stk. 11. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1-10, finder §§ 16 eller 28, jf. statsskattelovens § 4, ikke anvendelse, jf. dog stk. 12 og 13.

Stk. 12. Udnyttes en købe- eller tegningsret, der er omfattet af stk. 1-10, ved kontant udbetaling til den ansatte af købe- eller tegningsrettens værdi, finder § 28 anvendelse. Er betingelsen i § 28 ikke opfyldt, finder § 16, jf. statsskattelovens § 4, anvendelse.

Stk. 13. Ophører den ansattes skattepligt her til landet, finder §§ 16 og 28, jf. statsskattelovens § 4, anvendelse."

Ligningslovens § 16

"Stk. 1. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælder personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser.

(…)

Stk. 3. Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-16, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel.

(…)"

Ligningslovens § 28

"Stk. 1. For personer, der som vederlag modtager køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier af det selskab, hvor de er ansat, indtræder beskatningen af den modtagne køberet eller tegningsret først på det tidspunkt, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes eller afstås. Tilsvarende gælder beskatning af køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, der modtages som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt, samt for køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, som personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, modtager som vederlag. Personen anses for at have modtaget et vederlag, såfremt vedkommende betaler et beløb, der er lavere end købe- eller tegningsrettens handelsværdi opgjort på det tidspunkt, hvor der erhverves ubetinget ret til den modtagne købe- eller tegningsret. For køberetter forudsætter anvendelsen af reglerne i 1. og 2. pkt., at den modtagne køberet indeholder en ret for enten den ansatte m.m. eller det selskab, der har ydet køberetten, til at erhverve eller levere aktier. Endvidere er anvendelse af reglerne i 1. og 2. pkt. betinget af, at det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., enten selv har udstedt køberetten eller tegningsretten eller har erhvervet køberetten eller tegningsretten fra et selskab, der er koncernforbundet med selskabet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og som har udstedt køberetten henholdsvis tegningsretten. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet. Hvis det selskab, der har udstedt købe- eller tegningsretten, eller det selskab, hvori personen i henhold til købe- eller tegningsretten kan erhverve aktier, inden personens udnyttelse eller afståelse af retten indgår i en fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning, anses personen ikke for at have afstået aftalen ved fusionen, spaltningen, tilførslen af aktiver eller aktieombytningen. Såfremt den modtagne køberet eller tegningsret udløber uudnyttet, bortfalder beskatningen efter § 16, jf. statsskattelovens § 4.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, der modtages fra et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor personen er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Det er en betingelse, at køberetten henholdsvis tegningsretten er udstedt af det selskab, der yder køberetten henholdsvis tegningsretten.

Stk. 3. Er der ydet køberetter eller tegningsretter omfattet af stk. 1 eller 2, og er der i øvrigt efter reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, fradragsret for de hermed forbundne udgifter, kan den del af den fradragsberettigede udgift, der svarer til køberettens henholdsvis tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet, først fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes. Er køberetten eller tegningsretten ydet af et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, indtræder en eventuel beskatning af det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., først i det indkomstår, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes.

Stk. 4. Ophører den skattepligtiges skattepligt efter kildeskattelovens § 1, uden at der samtidig indtræder skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 eller 2, skal vederlag som nævnt i stk. 1, 1. og 2. pkt., medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori skattepligten ophører. Bliver den skattepligtige efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, sidestilles dette ved anvendelse af reglerne i 1. pkt. med ophør af skattepligt. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på tidspunktet for skattepligtens ophør.

Stk. 5. Ophører den skattepligtiges skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 eller 2, uden at den skattepligtige samtidig bliver skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, skal vederlag som nævnt i stk. 1, 1. og 2. pkt., medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori skattepligten ophører. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på tidspunktet for skattepligtens ophør.

Stk. 6. Den skattepligtige kan efter reglerne i kildeskattelovens § 73 E få henstand med betaling af skatter og arbejdsmarkedsbidrag beregnet efter stk. 4.

Stk. 7. Ved udnyttelse eller afståelse af købe- eller tegningsretter, efter at der er indtrådt skattepligt efter stk. 4 eller 5, kan den skattepligtige vælge for disse købe- eller tegningsretter at opgøre det skattepligtige vederlag på grundlag af købe- eller tegningsrettens værdi på dette tidspunkt. Adgang til omberegning efter 1. pkt. er betinget af, at der ved fraflytningen m.v. er afgivet oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 til told- og skatteforvaltningen, og at der ved den senere udnyttelse eller afståelse afgives oplysninger herom til told- og skatteforvaltningen.

Stk. 8. Såfremt købe- eller tegningsretter udløber uudnyttet, efter at der er indtrådt skattepligt efter stk. 4 eller 5, bortfalder pligten til at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag af disse købe- og tegningsretter. Bortfald af skatten og arbejdsmarkedsbidrag efter 1. pkt. er betinget af, at der ved fraflytningen m.v. er afgivet oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. § 13 og at der ved det senere udløb indgives meddelelse herom til told- og skatteforvaltningen inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. § 13.

Stk. 9. For køberetter og tegningsretter, hvor der er indtrådt skattepligt efter stk. 4 eller 5, men som på ny omfattes af skattepligt her i landet, bortfalder pligten til at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag af køberetter og tegningsretter, der ikke er udnyttet eller afstået ved skattepligtens genindtræden. De pågældende købe- eller tegningsretter behandles efter reglerne i stk. 1-3, idet beskatningen ved en senere udnyttelse eller afståelse sker på grundlag af købe- eller tegningsrettens værdi på dette tidspunkt.

Stk. 10. Nedsættes skatten og arbejdsmarkedsbidrag efter stk. 7, eller bortfalder pligten til at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag efter stk. 8 og 9, tilbagebetales eventuel for meget betalt skat og arbejdsmarkedsbidrag efter anmodning med en rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra betalingstidspunktet. Rentegodtgørelsen medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 11. Stk. 1-10 finder ikke anvendelse, hvis tildelingen af købe- eller tegningsretter er omfattet af § 7 P, jf. dog § 7 P, stk. 12 og 13."

Praksis

SKM2006.692.LSR

Sagen omhandlede optagelse af en kompagnon i et I/S. Det blev antaget, at der kan være tale om overdragelse af goodwill ved ind- og udtræden af advokatvirksomheder. Efter en konkret vurdering kunne det dog ikke antages, at der var ydet vederlag for goodwill ved optagelse af en advokat i den foreliggende sag, da en aftalt overskudsfordeling ikke kunne indeholde et vederlag herfor.

SKM2012.235.SR

Skatterådet fandt, at en vedtægtsændring ikke medførte afståelse af aktierne for aktionærerne.

I sagen ville de fem nuværende ejere, der, via deres personlige holdingselskaber, hver ejede 20 pct. af kapitalen i et driftsselskab uden særskilte aktieklasser, opdele den eksisterende aktieklasse i fem nye aktieklasser, hvor hver ejer ville få sin egen aktieklasse, der ligeledes svarede til en ejerandel på 20 pct. af kapitalen. De fem ejere af de personlige holdingselskaber var uafhængige parter. Efter vedtægtsændringen ville udlodningen af udbytte i den enkelte aktieklasse være afhængig af ejeren af aktieklassens virksomhed i selskabet. Skatterådet lagde vægt på, at der var tale om uafhængige parter, at der reelt var tale om videreførelse af en overskudsdeling og at alle aktionærerne fik samme rettigheder.

Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.A.5.17.1.2 om køb af medarbejderaktier til indre værdi eller anden favørkurs (SKM2020.351.SKTST)

"(…)

Skatterådets praksis for beskatning i forbindelse med medarbejderes erhvervelse af aktier eller anparter i et selskab, når det sker til indre værdi eller anden favørkurs som led i en incitamentsordning, og når der derved ikke sker betaling for selskabets merværdi i form af goodwill mv. Skatterådet har skærpet sin praksis på dette område med virkning fra den 1. december 2020.

Efter denne praksis vil medarbejdere skulle beskattes af et lønaccessorium efter reglerne i LL § 16, jf. SL § 4, når betingelserne i de særlige regler for aktieaflønning af medarbejdere i LL § 7 P og LL § 28 ikke er opfyldt.

(…)

Tidligere praksis

Ligningsrådet og Skatterådet har tidligere godkendt, at medarbejdere kunne erhverve ejerandele i form af unoterede aktier eller anparter til en kurs svarende til indre værdi, når aktierne eller anparterne ved et efterfølgende salg også blev fastsat til indre værdi.  Se SKM2013.901.SR, SKM2008.496.SR, SKM2002.461.LR og SKM2002.25.LR. Der var således en praksis for, at medarbejdere kunne erhverve unoterede aktier eller anparter til en kurs svarende til indre værdi som led i en incitamentsordning, når aktierne eller anparterne ved efterfølgende salg også skulle fastsættes til indre værdi, uden at medarbejderen blev anset for at have modtaget et skattepligtigt gode.

Baggrunden for ændring af praksis

Et selskabs indre værdi svarer til selskabets bogførte egenkapital, der består af forskellen mellem bogførte aktiver og bogførte forpligtelser. Et selskabs indre værdi omfatter dermed ikke de ikke-bogførte merværdier, der kan forefindes i et selskab.

Ikke-bogførte merværdier omfatter blandt andet merværdier på både materielle og immaterielle aktiver. Ikke-bogførte merværdier på immaterielle aktiver omfatter som oftest goodwill, men kan også omfatte knowhow, patentretter og varemærkeretter m.fl.

Når aktier eller anparters værdi fastsættes til indre værdi, betyder det, at selskabets goodwill og andre ikke-bogførte immaterielle aktiver ikke medregnes i værdiansættelsen. Ved erhvervelse af aktier eller anparter til en kurs svarende til indre værdi (eller anden favørkurs) kan medarbejderen opnå at få adgang til et merafkast, der stammer fra et ikke-bogført aktiv (goodwill og andre immaterielle aktiver), som medarbejderen ikke har betalt for. Dette "merafkast" er reelt udtryk for løn.

Merafkastet kan fx fremkomme via høj løbende indtjening, der er baseret på høje værdier på ikke-bogførte aktiver, eller via realisation af merværdierne.

Eksempel på merafkast via høj løbende indtjening:

Selskab X iværksætter et aktieaflønningsprogram for sine medarbejdere. Det antages, at hver medarbejder modtager én aktie. Selskab X har en handelsværdi på 500. Det er den pris, som en uafhængig køber vil betale for selskabet. X har en bogført egenkapital på 100. Virksomheden forventes at generere et årligt resultat på 40 i de kommende år, hvilket svarer til et årligt afkast på 40 pct. i forhold til indre værdi. Det vil sige, at hvis medarbejderen får tildelt én aktie i virksomheden på baggrund af indre værdi, har denne et årligt afkast på 40 pct., hvorimod hvis en uafhængig investor skulle købe tilsvarende andel i virksomheden ville forrentningen være 8 pct. (40/500 = 8 pct.). Afkastprofilen for aktierne, hvor det forventede årlige afkast udgør 40 % af nuværende indre værdi bevirker, at den økonomiske værdi ved at beholde aktierne er væsentligt større end indre værdi.

Eksempel på merafkast via realisation af merværdierne:

Selskab Y iværksætter et aktieaflønningsprogram for sine medarbejdere. Selskab Y har en handelsværdi på 500. Det er den pris, som en uafhængig køber vil betale for selskabet. Y har en bogført egenkapital på 100. Selskab Y’s aktivitet omfatter to forretningsområder. Umiddelbart efter iværksættelse af aktieaflønningsprogrammet sælger Y det ene forretningsområde og realiserer en merværdi på 200, der stammer fra goodwill i det frasolgte forretningsområde. Nettomerværdien efter selskabsskat kan udbetales til medarbejderen som aktieudbytte.

Når en medarbejder ikke betaler for en eventuel goodwill mv i selskabet, men modtager et merafkast i form af udbytte, der stammer fra selskabets aktiver, inklusive goodwill og andre ikke-bogførte immaterielle aktiver, opstår der således et misforhold mellem medarbejderens afkast og risiko i forhold til alternative investeringer med en tilsvarende beløbsstørrelse. Dertil kommer, at medarbejderne opnår en skattebesparelse, idet udbytte beskattes som aktieindkomst, hvilket er en lempeligere beskatning end lønbeskatning.

(…)

Ordningerne, hvor medarbejdere køber aktier eller anparter til en værdi svarende til indre værdi, er desuden ofte kendetegnet ved, at medarbejdernes ejerbeføjelser er begrænsede. Der er således (næsten) udelukkende knyttet økonomiske rettigheder til medarbejdernes ejerandele. Ejerskabet til aktier eller anparter i selskabet er endvidere knyttet til medarbejdernes ansættelse, idet aktierne eller anparterne i selskabet normalt skal sælges tilbage til selskabet til indre værdi ved ansættelsesforholdets ophør. Der er således i realiteten tale om en incitamentsordning.

Der er i lovgivningen fastsat særlige regler for aktieaflønning af medarbejdere i LL § 7 P og LL § 28, hvor der på nærmere fastsatte betingelser og med begrænsninger kan opnås en lempeligere beskatning eller udskudt beskatning i forbindelse med tildeling af aktier eller anparter samt købe- og tegningsretter til aktier eller anparter.

Den tidligere praksis om køb af aktier eller anparter til indre værdi kunne anvendes til at omgå disse betingelser og begrænsninger. En praksisændring var derfor nødvendig af hensyn til at sikre sammenhæng med de lovfæstede ordninger for aktieaflønning af medarbejdere, således at praksis om beskatningen af disse ordninger fortsat vil være inden for rammerne af lovgivers intentioner på aktielønsområdet, som de fremgår af LL § 7 P og LL § 28.

I/S, P/S, K/S mv. er skattemæssigt transparente, hvilket betyder, at virksomhedernes skattemæssige resultater beskattes hos deltagerne. Det fremgår af LL § 4, at såfremt deltagere i et I/S, P/S eller K/S mv. skal anses for at være lønmodtagere i den skattemæssigt transparente virksomhed, skal der ske fordeling af deltagerens andel af det skattemæssige resultat på henholdsvis vederlag, der lønbeskattes, og afkast af investering i virksomheden, der beskattes som overskud af virksomhed. Deltagere i transparente enheder er derfor ikke omfattet af praksisændringen.

Ny praksis

Overdragelse af aktier eller anparter fra et selskab til dettes medarbejdere skal i skattemæssig henseende ske til markedsværdi. En for lav værdiansættelse af aktierne eller anparterne udgør et lønaccessorium til medarbejderen, som er skattepligtigt efter reglerne i LL § 16, jf. SL § 4.

Skatterådet har ændret praksis, således at medarbejderes erhvervelse af aktier eller anparter til en kurs svarende til indre værdi som led i en incitamentsordning beskattes som et lønaccessorium, medmindre indre værdi ikke udgør en favørkurs i forhold til markedsværdien.

Det gælder også, hvis der anvendes en anden favørkurs end indre værdi.

Hvis aktier eller anparter overdrages til en kurs svarende til indre værdi eller anden favørkurs, vil medarbejderen derfor være skattepligtig af forskellen mellem markedsværdien og indre værdi eller anden favørkurs på anskaffelsestidspunktet efter reglerne i LL § 16, jf. SL § 4 efter den nye praksis.

Følgende elementer taler for, at der foreligger en incitamentsordning:

• Aktier eller anparter erhverves af selskabets medarbejdere til indre værdi (eller anden favørkurs)
• Det kan ikke dokumenteres, at indre værdi (favørkursen) i det konkrete tilfælde er udtryk for markedsværdien
• Selskabets medejere ind- og udtræder ikke alle til indre værdi (eller anden favørkurs)
• Ved ind- og udtræden af selskabet værdiansættes medarbejdernes aktier eller anparter efter særlige principper, der ikke vedrører andre medejere
• Medarbejdernes ejerbeføjelser svarer ikke til deres ejerandel. Aktier eller anparter er inddelt i særlige klasser eller underlagt begrænsninger, fx ved en ejeraftale.

De løbende udbytter som medarbejderne modtager, beskattes fortsat som aktieindkomst.

Ved salg af aktier eller anparter til det selskab, der har udstedt aktierne eller anparterne, beskattes hele salgssummen som udgangspunkt som udbytte, jf. LL § 16 B, stk. 1. I praksis er der mulighed for at søge om dispensation, således at afståelsen beskattes efter reglerne om aktieavancebeskatning, jf. LL § 16 B, stk. 2, nr. 6. Praksis i den forbindelse fremgår af afsnit C.B.2.10.3.

I SKM2021.269.SR har Skatterådet truffet afgørelse i et bindende svar vedrørende den nye praksis. I sagen havde en koncern etableret et aktieprogram, hvor medarbejdere inkl. bestyrelsesmedlemmer i moderselskabet og i en fond kunne købe eller tegne B-aktier i moderselskabet med det formål at knytte medarbejderne og bestyrelsesmedlemmerne tættere til koncernen. Aktierne blev udbudt på enslydende vilkår i en række lande, hvor koncernen havde medarbejdere. Skatterådet anså ordningen for at være en incitamentsordning omfattet af den nye praksis. Medarbejderne og bestyrelsesmedlemmer skulle derfor beskattes efter LL § 16. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at B-aktierne i moderselskabet blev handlet til markedsværdien, når koncernen købte og solgte B-aktier i moderselskabet til medarbejdere og den regnskabsmæssige indre værdi blev anvendt.

Medarbejderens forhold ved realisation af aktierne

Når medarbejderens realisation af aktierne eller anparterne skal ske efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, udgør anskaffelsessummen for aktierne eller anparterne summen af den erlagte anskaffelsessum med tillæg af den lønindkomst, som medarbejderen tidligere er blevet beskattet af ved erhvervelsen af aktierne eller anparterne. Hvis medarbejderen fejlagtigt ikke tidligere er blevet beskattet ved erhvervelsen af aktierne eller anparterne, og genoptagelse ikke er mulig, så sættes tillægget til anskaffelsessummen til 0 kr.

Medarbejderens avance/tab opgøres som forskellen mellem den modtagne salgssum og den opgjorte anskaffelsessum jf. ovenfor. Avance/tab beskattes som aktieindkomst jf. ABL § 12 og ABL § 13 samt PSL § 4 a og PSL § 8 a.

Selskabets forhold ved medarbejderens erhvervelse af aktierne eller anparterne

Arbejdsgiverselskabet har i henhold til SL § 6, stk. 1, litra a, fradrag for udgifter til tildeling af aktier og købe- og tegningsretter som lønudgifter, såfremt udgiften kan anses for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i selskabet. Reglerne om selskabets fradrag for et lønaccessorium fremgår af afsnit C.A.5.17.4.2.

Selskabets forhold ved medarbejderens tilbagesalg af aktierne eller anparterne

Når medarbejderen opnår en økonomisk fordel fra det selskab, hvor medarbejderen er ansat, kan denne økonomiske fordel beskattes som et lønaccessorium i henhold til SL § 4 og LL § 16. Spørgsmålet er herefter, om der er tales om et skattepligtigt tilskud for selskabet efter SL § 4, hvis selskabet opnår en økonomisk fordel fra medarbejderen ved dennes tilbagesalg af aktierne eller anparterne. Begrebet tilskud er ikke entydigt defineret, men forstås i praksis sådan, at der skal være tale om ensidige tilskud uden nogen form for modydelse.

Der er ikke tale om et ensidigt tilskud uden nogen form for modydelse, når medarbejderen tilbagesælger aktierne eller anparterne til selskabet. Tilbagesalget er alene ét led i en samlet transaktionsrække, der består af følgende punkter:

• Medarbejderen erhverver ejerandele i form af unoterede aktier eller anparter til en kurs svarende til indre værdi (eller anden favørkurs) og
• Medarbejderen opnår at modtage merafkast i form af udbytte, der stammer fra selskabets samlede aktiver, inklusive goodwill og andre ikke-bogførte immaterielle aktiver og
• Medarbejderen sælger aktierne eller anparterne til en kurs svarende til indre værdi (eller anden favørkurs).

Den samlede transaktionsrække udgør modydelser til hinanden. Der foreligger derfor ikke et skattepligtigt tilskud for selskabet, idet der ikke er tale om et ensidigt tilskud uden nogen form for modydelse.

(…)

Værdiansættelse

I forbindelse med beskatningen ved medarbejdernes deltagelse i en incitamentsordning skal der foretages en værdiansættelse. Værdien af aktierne eller anparterne skal fastlægges på tidspunktet for indtræden i incitamentsordningen. Når der er tale om en incitamentsordning, er de værdier, der er aftalt som led i incitamentsordningen ikke udtryk for handelsværdien for aktierne eller anparterne.

Fastlæggelsen af handelsværdien for aktierne eller anparterne skal således ske under hensyn til, at deltagelse i incitamentsordningen indebærer en mulighed for at modtage løbende udbytte eller værditilvækst baseret på selskabets samlede værdi herunder goodwill og andre ikke-bogførte værdier.

Forventet ansættelsestid og sandsynlighed for at opnå andel i et merprovenu ved samlet salg til en ekstern part til højere pris kan dog indgå i værdiansættelsen.

Ved værdiansættelsen kan der anvendes TSS-cirkulære 2000-9 og 2000-10 (værdiansættelse af unoterede aktier og anparter samt værdiansættelse af goodwill), såfremt den værdi, der fastsættes på dette grundlag, udgør handelsværdien af aktierne eller anparterne.

Såfremt dette ikke er tilfældet, kan værdiansættelse ske på grundlag af Skattestyrelsens værdiansættelsesvejledning (E nr. 238).

(…)

Eksempel 2.2: SKM2008.496.SR

I sagen SKM2008.496.SR ønskede bestyrelsen i et handelsselskab at indføre en medarbejderaktieordning for at kunne fastholde og tiltrække højtspecialiserede medarbejdere. Som led i en strategi om at fremme medarbejdernes motivation og loyalitet ønskede selskabet således at give fastansatte medarbejdere i selskabet et økonomisk incitament til at forblive i virksomheden i form af mulighed for at tegne aktier i selskabet.

Man ønskede at give medarbejderne mulighed for at få del i det fremtidige overskud men ikke del i oparbejdet goodwill.

Medarbejderne skulle derfor træde ind og ud af ordningen efter en metode, der ville give samme resultat som indre værdis metode, men således at aktietegningen skulle ske til de kurser, som bestyrelsen i forvejen ifølge vedtægterne var bemyndiget til at anvende. Medarbejderne ville dermed kunne tegne aktier til samme kurs, som de eksisterende aktionærer kunne tegne yderligere aktier til.

Der var yderligere fastsat en særlig metode til opgørelse af den salgskurs, medarbejderne ville skulle sælge deres aktier til. Der var i den forbindelse fastsat et maksimum for salgskursen samt en garantikurs ved afståelse indenfor de første tre år af ejertiden.

Medarbejderes fratræden ville udløse salgspligt, og aktierne kunne kun sælges til selskabet. Dette ville også gælde i tilfælde af virksomhedsoverdragelse. Medarbejderne ville kunne erhverve aktier via et holdingselskab, som de var eneejer af for derved at anvende den dagældende 3 års regel om skattefrihed for selskaber vedrørende aktieavancer.

Skatterådet fandt, at den kurs, som et selskab ønskede at anvende ved medarbejdernes aktiekøb og -salg, var udtryk for handelsværdien, idet medarbejderne udelukkende kunne afstå aktierne til selskabet. Medarbejderne var således direkte og indirekte afskåret fra at få del i eventuelle merværdier ved en afståelse til tredjemand. Skatterådet bekræftede derfor, at medarbejdernes køb og salg af aktier i Selskabet, på de ovenfor nævnte vilkår, ikke medførte andre skattemæssige konsekvenser end beskatning af avancen på aktierne efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven. Skatterådet bekræftede i øvrigt, at det ikke havde nogen betydning for besvarelsen, at medarbejderen erhvervede aktierne i selskabet via et 100 pct. ejet holdingselskab, så længe aktiebesiddelsen var betinget af, at medarbejderen fortsat var 100 pct. ejer af holdingselskabet.

Medarbejderne eller deres holdingselskaber vil i SKM2008.496.SR - til trods for ovenstående forhold i aftalegrundlaget - kunne få adgang til et merafkast, der stammer fra et ikke-bogført aktiv (goodwill eller andre immaterielle aktiver), som medarbejderen eller deres holdingselskaber ikke har betalt for.

Anvendelse af den nye praksis ville i den situation, som er omtalt i SKM2008.496.SR føre til et andet resultat end det, der blev resultatet i denne sag efter den hidtidige praksis. Medarbejderne ville således efter den gældende praksis vedrørende rette indkomstmodtager og som resultat af den nye praksis skulle beskattes af et lønaccessorium efter reglerne i LL § 16, jf. SL § 4.

(…)"

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1

"Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. dog stk. 2, 3 og 7."

Selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2

"Stk. 1. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

(…)

2)  Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j, 3 a-5 b og 6, nævnte selskaber og foreninger mv. modtager af aktier eller andele i selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-5 b, eller selskaber hjemmehørende i udlandet. Dette gælder dog kun udbytter af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B.

(…)"

Praksis

SKM2020.414.SR

Spørger var ansat i en international koncern. Koncernen påtænkte at indskyde den danske del af virksomheden, der i dag drives i Dansk ApS i et P/S, og at tilbyde Spørger at blive medejer af Dansk P/S med en 10 pct. ejerandel. Dansk ApS vil eje de øvrige 80 pct. af andelene i P/S’et. Skatterådet kan bekræfte, at Spørger, enten direkte eller via et af ham 100 pct. ejet selskab, kan erhverve de 10 % af Dansk P/S til indre værdi uden beregning af goodwill. Skatterådet kan også bekræfte, at senere erhververe vil kunne erhverve en andel i P/S til indre værdi uden beregning af goodwill. Skatterådet kan bekræfte, at Spørger vil kunne anses for selvstændigt erhvervsdrivende ved erhvervelsen af en ejerandel på 10 pct. af P/S’et. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at Spørger har foretaget et indskud på mellem 1 og 2 mio. kr. i P/S’et, og at Spørger også har en økonomisk risiko via sin investering i det ultimative moderselskab, og dermed er medejer i Dansk ApS. Spørger er deltager i direktionen i P/S’et og har via sin ejerandel i det bagvedliggende koncernselskab indflydelse på virksomhedens overordnede strategiske ledelse, da han deltager i koncernens øverste ledelse. Skatterådet afviser at besvare spørgsmålet om det har betydning, hvis ApS’et gør brug af at opdele selskabet i aktieklasser.