Dato for udgivelse
26 Apr 2012 10:05
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
24 Apr 2012 09:14
SKM-nummer
SKM2012.235.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
11-235952
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder
Emneord
Vedtægtsændring, overskudsdeling, aktionær, afståelse, udlodning, udbytte
Resumé

Skatterådet fandt, at en vedtægtsændring ikke medførte afståelse af aktierne for aktionærerne. I sagen ville nogle uafhængige partnere i et selskab opdele den eksisterende aktieklasse i 5 nye aktieklaser og hver partner få sin egen aktieklasse. Udlodningen af udbytte i den enkelte aktieklasse vil være afhængig af partnerens drevne virksomhed i selskabet. Skatterådet lagde vægt på, at der var tale om uafhængige parter, der var reelt tale om videreførelse af en overskudsdeling og alle aktionærerne fik samme rettigheder.

Hjemmel

Aktieavancebeskatningsloven § 30

Reference(r)

Aktieavancebeskatningsloven § 30

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2012-1, afsnit C.B.2.1.4.8

Spørgsmål

  1. Vil implementering af den nedenfor nærmere beskrevne vedtægtsændring i Selskabet i skattemæssig henseende blive anset for en afståelse for aktionærerne i Selskabet?
  2. Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, vil en sådan afståelse da være skattefri for aktionærerne i Selskabet, idet samtlige aktionærers aktier i selskabet udgør datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 a?
  3. Vil implementering af den nedenfor nærmere beskrevne vedtægtsændring i Selskabet medføre tilskudsbeskatning af partnernes personlige holdingselskaber?
  4. Vil implementering af den nedenfor nærmere beskrevne vedtægtsændring i Selskabet medføre skattepligt for de ultimative personlige aktionærer i Selskabet?

Svar

  1. Nej.
  2. Bortfalder.
  3. Nej.
  4. Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Selskabet (A/S) er en partnerejet og partnerdrevet virksomhed. Selskabets fem partnere har indtil januar 2011 via deres respektive personlige holdingselskaber haft differentierede ejerandele med en deraf følgende forskellig overskuds- og stemmeret i selskabet. Imidlertid er der i januar 2011 blevet handlet aktier mellem holdingselskaberne, således at de fem ultimative personlige ejere (partnere) nu hver ejer 20 % af aktierne i selskabet via personlige holdingselskaber.

Virksomheden i det fælles driftsselskab fungerer i praksis ved, at hver partner driver sin egen selvstændige virksomhed med egne kunder, egne ansatte, forholdsmæssig allokering af fællesomkostninger, egen resultatopgørelse mv. Den enkelte partner har således direkte indflydelse på og er omvendt selv direkte ansvarlig for sin egen virksomheds resultat. Dette princip er baseret på, at det reelt er den enkelte partners netværk, kendskab til særlige brancher mv. samt evne til at skabe personlige relationer og dermed forretning, der er afgørende for den pågældende partners virksomheds succes. Den enkelte partners overskud i egen virksomhed er i tråd hermed afgørende for årets samlede vederlag til den pågældende partner, der udbetales som en kombination af løn, bonus og udbytte. Driftsresultatet for hver enkelt partners egen virksomhed vil dog i sagens natur variere (betydeligt) år for år.

Den tidligere ejerstruktur, hvor de fem partneres holdingselskabers ejerandele var differentieret, har i en række tilfælde medført, at resultatet af visse partneres virksomhed har afveget (væsentligt) fra den overskudsandel, de pågældende partnere umiddelbart var berettiget til efter deres respektive ejerandel. Dette har givet anledning til betydelig uenighed og samarbejdsmæssige udfordringer i den del af medarbejderstaben, som udgøres af selskabets ejerkreds.

Denne for en partnerdrevet og partnerejet virksomhed særdeles væsentlige problemstilling har det historisk set kun til dels været muligt at løse via varierende bonusudbetalinger. Et forsøg på delvis indkomstudligning svarende til den enkelte partners resultat det pågældende år via bonusudbetalinger rummer imidlertid den ulempe, at bonus skal beskattes som personlig indkomst allerede i udbetalingsåret, mens udbytte kan udloddes skattefrit til de respektive holdingselskaber, hvorefter udbytte kan udloddes i takt med personligt likviditetsbehov mv. eller anvendes til individuelle investeringer. Den stadige årlige bonusudbetaling har endvidere bevirket, at der ikke i selskabsregi har været mulighed for at spare op i overskudsgivende år til udligning af eventuelle underskudsgivende år.

Uenighed og et deraf følgende stigende negativt arbejdsmiljø partnerne imellem med deraf følgende risiko for opsplitning af virksomheden var årsag til, at partnerne januar 2011 reelt var tvunget til at indgå aftale om at ligestille ejerandelene. Dette er sket via almindelige aktiesalg mellem de enkelte holdingselskaber. Det bedes lagt til grund ved besvarelsen af spørgsmål 1-4, at overdragelsen er sket til markedsprisen.

Den i januar 2011 ændrede ejerstruktur løser imidlertid ikke det grundlæggende problem mellem partnerne, idet resultatet af den enkelte partners virksomhed i et givent indkomstår i praksis altid vil variere (betydeligt) fra den pågældendes ejerandel. Dette bevirker, at en partner, hvis indtjening i et givet år er høj, reelt vil komme til at "forære" en del af denne indtjening til en anden partner, der i det pågældende år ikke er så højtindtjenende. Det vil selvsagt løbende variere, hvilke partnere der i de enkelte år er henholdsvis højest og lavest indtjenende. Optimalt set ønsker samtlige partnerne at skabe mulighed for, at resultatet af den enkelte partners egen virksomhed allokeres til den pågældende partner.

Med henblik på at skabe mulighed for, at resultatet af den enkelte partners egen virksomhed allokeres til den pågældende partner, påtænker partnerne at foretage en ændring af vedtægterne i Selskabet. Den nominelle aktiekapital i Selskabet udgør 1 mio.kr., og selskabet har i dag kun en aktieklasse. Hver partners personlige holdingselskab ejer således nom. 200.000 kr. aktier i selskabet, svarende til 20 % af den samlede nominelle aktiekapital. Ved den påtænkte vedtægtsændring vil aktiekapitalen i selskabet blive opdelt i fem aktieklasser a' nominelt 200.000 kr. pr. stk. Hver partners personlige holdingselskab vil herefter eje alle aktierne i en aktieklasse, svarende til 20 % af den samlede nominelle aktiekapital. Der vil således ikke blive ændret ved den enkelte partners personlige holdingselskabs nominelle ejerandel i Selskabet.

Hver aktieklasse vil udelukkende give adgang til udbytte og likvidationsprovenu i forhold til det årlige resultat af den pågældende partners egen virksomhed (målrettede aktier). Hvis partner A efter den påtænkte vedtægtsændring således via Holdingselskab A ApS ejer alle aktieklasse A-aktierne, vil Holdingselskab A ApS alene være berettiget til udbytte og likvidationsprovenu i forhold til den af partner A drevne virksomhed i Selskabets-regi. Der bliver allerede i dag udarbejdet specifikke regnskaber for hver enkelt partners årlige performance, hvor resultatet af den pågældende partners personlige virksomhed fremgår, hvilket danner udgangspunkt for den årlige bonusudbetaling.

Det er ikke hensigten, at de fem partneres hidtidige acontoløn skal ændres som følge af vedtægtsændringen. Således vil det alene være det årlige overskud af hver partners personlige virksomhed efter løn, der skal allokeres til hver aktieklasse.

Hver aktieklasse vil bære stemmeret i forhold til den nominelle andel af den samlede aktiekapital i selskabet, dvs. at stemmeretten på de enkelte aktieklasser ikke vil være differentieret.

For god ordens skyld påpeges, at de selskabsretlige regler om udbytteudlodning også efter vedtagelsen af vedtægtsændringen naturligvis vil blive iagttaget.

Partnerne ønsker nu en afklaring af de skatteretlige konsekvenser af indførelse af målrettede aktier.

For baggrundsinformation omkring begrebet målrettede aktier henvises til RR.2001.12.36 "Equity Tracking Securities, også kaldet Målrettede Aktier".

Høringssvar fra rådgiver vedr. de faktiske oplysninger

"Partnerne i Selskabet pt. forhandler om, at en af partnerne skal udtræde af ejerkredsen. Hans evt. udtræden skyldes de i ansøgningen nævnte betydelige samarbejdsproblemer og uenigheder. Der er imidlertid endnu ikke truffet endelig beslutning om exit, endsige exit-tidspunkt, exit-model etc.

Hvis den pågældende aktionær udtræder af ejerkredsen, vil de tilbageblivende fire partnere blot implementere de påtænkte målrettede aktier som beskrevet i ansøgningen - nu blot med 4 partnere i stedet for 5.

Det er muligt, at der allerede i 2012 vil ske indtræden af nye partnere, hvilket i givet fald vil ske helt uafhængigt af, om den pågældende nuværende partner udtræder eller ej. Hvis nye partnere indtræder i ejerkredsen, vil de også indtræde med målrettede aktier, således at de ligeledes for en egen aktieklasse, der kun er målrettet i forhold til deres egen performance - alt i tråd med det i ansøgningen beskrevne.

Vi finder, at den pågældende partners evt. udtræden af ejerkredsen samt nye partneres evt. indtræden, ikke vil have betydning for Skatterådets afgørelse af sagen"

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ad spørgsmål 1

Aktieavancebeskatningslovens regler gælder for afståelse, jf. lovens § 1. Begrebet afståelse dækker over salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 30. De fem holdingselskaber, der i dag er aktionærer i Selskabet, vil både før og efter vedtægtsændringen eje samme nominelle antal aktier i Selskabet. Den påtænkte vedtægtsændring vil således ikke medføre en egentlig afståelse som sådan af aktier.

Spørgsmålet er dog, om den påtænkte vedtægtsændring skattemæssigt vil kunne anses for en afståelse som følge af, at der ikke er identitet mellem aktierne før og efter vedtægtsændringen.

Følgende fremgår af Den Juridiske Vejledning 2011, afsnit C.B.2.1.4.8:

"Der er efter praksis tale om afståelse af aktier, hvis

  • Aktionærerne ændrer selskabets vedtægter, og
  • denne vedtægtsændring giver aktierne en anden identitet.

... Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan karakter, at den må sidestilles med en afståelse...

... Vedtægtsændringer der medfører en ændret udbytteudlodning til forskellige aktionærklasser anses normalt at indebære en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil blive sidestillet med afståelse, med mindre vedtægtsændringen efter en konkret bedømmelse må tillægges mindre betydning."

Den foreliggende praksis på området, hvor der er statueret skattemæssig afståelse som følge af vedtægtsændring, bærer præg af, at der har været tale om familieforhold, gavemiljø eller sammenfaldende interesser i øvrigt mellem de involverede parter. I disse sager er den ene part typisk (bevidst) blevet begunstiget på den anden parts bekostning.

Se således TfS 1989.78 LR, hvor Ligningsrådet fandt, at en vedtægtsændring, der bestod i en udvidelse og opdeling af selskabskapitalen i A- og B-aktier, således at fremtidig værditilvækst alene ville tilfalde B-aktierne, mens A-aktierne ville kunne indløses til en fast pris med tillæg af pristalsregulering, havde til formål at gennemføre et generationsskifte mellem faderen og hans to sønner uden formel overdragelse af aktierne. På den baggrund fandt Ligningsrådet, at vedtægtsændringen ville indebære en afståelse i skattemæssig henseende.

Se i tråd hermed TfS 1989.7 LR, hvor stemmevægten skulle overføres til faderens aktier, mens udbytteretten skulle overføres til børnenes fælles holdingselskabs aktier. Ligningsrådet fandt, at vedtægtsændringen betød en så væsentlig ændring af aktierne, at det indebar en afståelse i skattemæssig henseende.   

Se endvidere SKM2007.433.SR, hvor en vedtægtsændring, hvorved en far ville overføre (næsten alle) stemmerettighederne i et selskab til sin søn, blev anset for at ville medføre afståelse i skattemæssig forstand.

Der ses i praksis kun at foreligge et enkelt eksempel på, at der er statueret afståelsesbeskatning i tilfælde af vedtægtsændringer mellem umiddelbart uafhængige parter. Således fandt Skatterådet i SKM2011.643.SR, at en vedtægtsændring, der ensidigt ville tilgodese den ene af selskabets to selskabsaktionærer, ville indebære skattemæssig afståelse. Afgørende for Skatterådets afgørelse synes dog netop båret af, at vedtægtsændringen ville medføre, at den ene aktionær ville blive ensidigt tilgodeset på den anden aktionærs bekostning samt at aktionærerne konkret måtte anses for at have (visse) sammenfaldende interesser.

Praksis synes at kunne sammenfattes således, at i de tilfælde, hvor vedtægtsændring er (forsøgt) anvendt til reelt at gennemføre en aktieoverdragelse og således omgå aktieavancebeskatningsloven, eller hvor der er sket en bevidst ensidig begunstigelse af visse aktionærer på de øvrige aktionærers bekostning, er der statueret afståelse i skattemæssig henseende.

Omvendt synes at gælde, at hvis der ikke blandt aktionærerne foreligger gavemiljø, interessesammenfald eller fælles interesser i øvrigt, eller hvis der ikke foreligger bevidst ensidig begunstigelse, vil en vedtægtsændring ikke medføre afståelse i skattemæssig henseende, selvom den utvivlsomt vil indebære en ændring af de til aktierne knyttede økonomiske rettigheder. Praksis synes i disse tilfælde at lægge vægt på baggrunden for vedtægtsændringen, herunder de formål der søges varetaget ved vedtægtsændringen.

Se således ligningsrådets afgørelse, citeret i TfS 1992, 310 LR, hvor et børsnoteret selskab påtænkte at ophæve den hidtidige opdeling af selskabets aktier i ordinære aktier og præferenceaktier, hvor præferenceaktierne havde udbytte- og likvidationsprovenupræference. Baggrunden for vedtægtsændringen var et ønske om at modernisere selskabets kapitalstruktur, at investorer i stigende grad foretrak selskaber uden aktieklasser, at selskabets præferencekapital alligevel var relativt ubetydelig samt at eksistensen af præferenceaktierne i øvrigt gav anledning til en række administrative udfordringer i selskabet. Ligningsrådet udtalte, at vedtægtsændringen, bl.a. ud fra de forhold, der søgtes opnået ved vedtægtsændringen, ikke skulle anses for en afståelse i skattemæssig henseende.

Se tillige SKM2008.232.SR, hvor Skatterådet fandt, at en vedtægtsændring, hvorved en række aktionærer opgav deres aktiers særlige rettigheder, så der i det pågældende selskab fremover kun ville være én aktieklasse, ikke ville medføre afståelsesbeskatning. Skatterådet lagde vægt på, at formålet med vedtægtsændringen ikke var at skabe formueforskydning mellem aktionærerne, og at der ikke efter det oplyste forelå interessefællesskab mellem aktionærerne.

Se endvidere SKM2010.763.SR, hvor Skatterådet bekræftede, at en vedtægtsændring, hvorved fire aktieklasser med forskellige økonomiske rettigheder blev sammenlagt, ikke ville medføre afståelsesbeskatning. I afgørelsen blev der lagt vægt på, at formålet med vedtægtsændringen var at gøre selskabet klar til en børsnotering, at der var tale om uafhængige parter samt at aktionærerne i øvrigt oprindeligt havde aftalt, at de økonomiske rettigheder ikke skulle være gældende i tilfælde af en børsnotering.

I relation til Selskabet er der ikke tale om, at den enkelte partner ønsker at begunstige de øvrige partnere på egen bekostning. Der ligger tværtimod udelukkende forretningsmæssige overvejelser bag ønsket om den påtænkte vedtægtsændring, jf. ovenfor. Partnerne er uafhængige og ikke-interesseforbundne i relation til ønsket om den påtænkte vedtægtsændring, idet hver partner forudsætningsvis anser vedtægtsændringen for at indebære en fordel for ham selv.

Den påtænkte vedtægtsændring vil dog medføre en latent mulighed for, at aktieklasserne over tid vil opnå forskellig værdi, idet de løbende afkast og et eventuelt likvidationsprovenu vil variere i størrelse. Det er imidlertid ikke muligt på tidspunktet for vedtægtsændringen af forudse, hvordan værdierne af den enkelte aktieklasse vil udvikle sig over tid. Der kan derfor allerede som følge heraf ikke blive tale om en formueforskydning på vedtagelsestidspunktet, da den samlede aktieværdi principielt er den samme både før og efter ændringen.

En ikke offentliggjort afgørelse fra ligningsrådet af 24. april 2001 (j.nr. 99/00-4332-01154) synes at støtte dette synspunkt, jf. vedlagte kopi. Sagen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt en opdeling af selskabets kapital i A- og B-aktier kunne anses for en afståelse i skattemæssig henseende. Selskabets to aktionærer ønskede at etablere en ordning, ifølge hvilken afkastet af hver aktionærs aktieklasse skulle afspejle det økonomiske resultat af det datterselskab, den enkelte aktionær havde ansvaret for. Ligningsrådet fandt, at vedtægtsændringen indebar en latent mulighed for, at aktionærerne ville opnå forskellig værdi, ligesom de løbende udbyttebetalinger måtte forventes at få forskellig størrelse. Ligningsrådet fandt, at der ikke på tidspunktet for vedtægtsændringerne ville ske en egentlig forrykkelse, idet de indskudte værdier i datterselskaberne var lige store og grundlaget for de fremtidige udbytter dermed var ens. Herudover fremhævede Ligningsrådet, at skattemæssig afståelse som følge af vedtægtsændringer efter praksis typisk statueres ved generationsskifte og oftest i familieforhold. Til sidst anførtes det, at begge de i sagen omhandlede aktionærer formentlig forventede, at vedtægtsændringerne ville være til dennes fordel, hvorfor Ligningsrådet fandt, at den påtænkte opdeling i aktieklasser ikke ville medføre afståelse i skattemæssig henseende.

Vi bemærker for god ordens skyld, at den påtænkte vedtægtsændring i Selskabet ikke vil medføre en ændring af den samlede beskatning af udbytter og aktieavancer, ligesom beskatningen i selskabet ikke vil blive berørt.

Vi finder herefter, at den påtænkte vedtægtsændring i Selskabet ikke kan medføre en afståelsesbeskatning af selskabets aktionærer.

Det er dermed vores opfattelse, at spørgsmål 1 bør besvares med nej.

Ad spørgsmål 2

Såfremt Skatterådet måtte besvare spørgsmål 1 bekræftende, er det vor opfattelse, at en aktieafståelse vil være skattefri for aktionærerne, idet alle aktionærerne er selskaber, der ejer 20 % af den nominelle aktiekapital i Selskabet, hvorfor der foreligger skattefri datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningsloven § 4 A og § 8.

Til støtte herfor henviser vi til Skatterådets afgørelse i SKM2011.643.SR, hvor der blev statueret afståelse i skattemæssig henseende som følge af vedtægtsændring, men hvor en eventuel avance eller tab var skattefri, idet der var tale om datterselskabsaktier.

Det er dermed vores opfattelse, at spørgsmål 2 bør besvares med Ja, såfremt Skatterådet måtte besvare spørgsmål 1 bekræftende.

Ad spørgsmål 3

I Skatterådet afgørelse SKM2011.643.SR blev den i sagen omhandlede vedtægtsændring anset for at medføre afståelsesbeskatning for selskabets to aktionærer. Da den ene aktionær via vedtægtsændringen blev ensidigt begunstiget på den anden aktionærs bekostning, anså Skatterådet denne begunstigelse som et (skattepligtigt) tilskud for den begunstigede aktionær.

I nærværende sag kan det i sagens natur ikke forudsiges, om der ved vedtægtsændringen vil foreligge en begunstigelse af enkelte af selskabets aktionærer - og i givet fald hvilke aktionærer der måtte blive begunstiget med hvor meget. Dette skyldes, at den påtænkte vedtægtsændring i Selskabet ikke indeholder konkrete økonomisk identificerbare tiltag som tilfældet var i SKM2011.643.SR, men derimod blot en mulighed for en forskellig udvikling i de enkelte aktieklassers værdi over tid. Der vil derfor ikke ske ensidig begunstigelse af enkelte aktionærer på andre aktionærers bekostning, og ingen af aktionærerne vil opnå en berigelse som sådan ved vedtægtsændringen, hvilket er en grundlæggende betingelse for indkomstbeskatning efter statsskattelovens § 4.

På denne baggrund er det vores opfattelse, at der ikke kan ske tilskudsbeskatning af aktionærerne i Selskabet som følge af den planlagte vedtægtsændring.

Det er dermed vores opfattelse, at spørgsmål 3 bør besvares med Nej.

Ad spørgsmål 4

Alle partnerne i Selskabet har forudsætningsvis en forventning om, at den påtænkte ændring af selskabets vedtægter vil være til vedkommendes fordel. Partnerne må således i relation til ønsket om at gennemføre den beskrevne vedtægtsændring anses for uafhængige og ikke-interesseforbundne, jf. ovenfor.

I SKM2011.643.SR fandt skatterådet, at den i sagen omhandlede vedtægtsændring, der medførte afståelsesbeskatning hos selskabsaktionærerne, ikke ville have skattemæssige konsekvenser for de ultimative personlige aktionærer. Dette blev begrundet med, at ændringen var forretningsmæssigt begrundet og at de ultimative aktionærer desuden måtte anses for at være uafhængige.

Parterne i Selskabet anser selv den påtænkte vedtægtsændring for at være afgørende for, at partnerne fortsat vil finde det attraktivt at være en del af selskabet. Dermed anses vedtægtsændringen for at være forretningsmæssigt begrundet. På den baggrund mener vi ikke, at vedtægtsændringen kan medføre skattepligt for de fem ultimative personlige aktionærer i Selskabet.

Det er dermed vores opfattelse, at spørgsmål 4 bør besvares med Nej.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at implementering af en vedtægtsændring i Selskabet i skattemæssig henseende ikke bliver anset for en afståelse for aktionærerne i Selskabet.

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 30:

"Ved afståelse forstås i denne lov salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse.

Stk. 2. Begrebet afståelse dækker i denne lov den situation, hvor gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet."

Praksis

Den Juridiske Vejledning 2012-1 C.B.2.1.4.8 Vedtægtsændringer:

"Vurdering af om vedtægtsændringen er en afståelse

Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan karakter, at den må sidestilles med en afståelse.

Ved denne vurdering skal der navnlig lægges vægt på indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, får et væsentligt andet indhold, således at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen.

I bedømmelsen indgår desuden aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer, således som det er tilfældet med en række børsnoterede selskaber - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås herved.

Ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse, fx ved ophævelse af en ret til forlods at modtage udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, fordi ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, der ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen.

I forbindelse med vedtægtsændringer kan der statueres afståelse, uanset om aktierne fysisk set ombyttes eller ej.

Eksempler

Ændring af stemmeret

Vedtægtsændringer, der kun angår aktiernes stemmeret - eksempelvis hvor der til en aktieklasse efter vedtægtsændring knyttes stemmeret eller hvor der foretages opdeling i aktieklasser med forskellig stemmeret eller forskydning i en eksisterende aktieklasseopdeling - fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssigt anses at foreligge afståelse.

Det gælder også, hvis vedtægtsændringen medfører ophævelse af eksisterende aktieklasser med forskellige stemmerettigheder, med mindre der foreligger særlige forhold.

Ændring af udbytteret

Vedtægtsændringer, der medfører en ændret udbytteudlodning til forskellige aktionærklasser, indebærer normalt en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil blive sidestillet med afståelse, med mindre vedtægtsændringen efter en konkret bedømmelse må tillægges mindre betydning."

Begrundelse

Det fremgår af det oplyste, at der er tale om uafhængige parter, der ønsker en vedtægtsændring, der medfører en opdeling af én eksisterende aktieklasse til fem nye aktieklasser, hvor udlodningen af udbytte i den enkelte aktieklasse af afhængig af ejeren af aktieklassens virksomhed.

I den nu gældende aktieklasse ejes aktierne af fem partnere og de har den samme ret til udbytte. Den påtænkte vedtægtsændring medfører, at der sker en ændring af alle aktionærernes ret til udbytte.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at en vedtægtsændring, der alene vedrører en flytning af ret til udbytte mellem aktionærer, vil normalt være en så væsentlig ændring, at det skal sidestilles med afståelse, jf. Den juridiske vejledning 2012-1 C.B.2.1.4.8.

I den konkrete sag sker der som nævnt en ændring af retten til udbytte, men når der henses til, at der er tale om uafhængige parter, at der er tale om en videreførelse af en overskudsfordeling mellem partnerne og alle aktionærerne får samme rettigheder til udbytte efter vedtægtsændringen, så medfører dette ikke en væsentlig indholdsmæssig ændring.

Skatteministeriet finder på baggrund af ovenstående, at vedtægtsændringen ikke medfører en afståelsesbeskatning af aktionærerne.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Spørgsmålet bortfalder, da der er svaret "Nej" til spørgsmål 2.

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at implementering vedtægtsændring i Selskabet ikke medfører tilskudsbeskatning af partnernes personlige holdingselskaber?

Begrundelse

Det fremgår besvarelsen af spørgsmål 1, at vedtægtsændringen ikke medfører, at aktierne skal anses for at være afstået.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at før der eventuelt kan være tale om et tilskud til partnernes holdingselskaber, skal vedtægtsændringen have medført afståelses af aktierne. I den konkrete sag, jf. besvarelsen af spm. 1, er dette ikke sket.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 3 bevares med "Nej".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at implementering af vedtægtsændring i Selskabet ikke medfører skattepligt for de ultimative personlige aktionærer i Selskabet?

Begrundelse

Det fremgår besvarelsen af spørgsmål 1, at vedtægtsændringen ikke medfører, at aktierne skal anses for at være afstået.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at før der eventuelt kan ske en beskatning af de ultimative aktionærer, skal vedtægtsændringen have medført afståelses af aktierne. I den konkrete sag, jf. besvarelsen af spm. 1, er dette ikke sket.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 4 bevares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.