Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2018 Beskatning af yderligere værdi af fri bil	39.009 kr.	0 kr.	41.165 kr.

Faktiske oplysninger
Klageren [A] er direktør og hovedaktionær i H1 A/S (CVR-nummer […]).

H1 A/S har den 16. november 2018 leaset en Mercedes-Benz, GLC, AMG 63 S SUV 4MATIC+ 9G-TRONIC, med registreringsnummer […]. Bilens første registreringsdato er den 4. maj 2018. Leasingselskabet er G1 A/S.

G1 A/S har til Motorstyrelsen oplyst, at bilens nyvognspris udgør 2.307.434 kr.

Klageren er i november og december 2018 blevet beskattet af værdi af fri bil med henholdsvis 20.682 kr. og 21.853 kr. H1 A/S har hertil oplyst, at Mercedes-Benz Sweden & Denmark har angivet bilens beskatningsgrundlag til 1.157.318 kr., hvilket er blevet lagt til grund ved beregningen af værdi af fri bil.

Klagerens repræsentant har fremlagt en vejledning fra Skattestyrelsen af 18. juni 2020, hvoraf følgende fremgår:

"Nye regler om beskatning af firmabiler

Kære
Der er kommet nye regler om beskatning af firmabiler. Her får du et overblik over de to ændringer, man som leasingselskab skal være mest opmærksom på.

Leasingbiler beskattes fremover af den genberegnede værdi
Hvis man leaser bilen til sin ansatte, skal leasingselskabet oplyse leasingtager om bilens beregningsgrundlag for fri bil. Frem til den 31. januar 2020 har beregningsgrundlaget været leasingselskabets indkøbspris.
For leasingbiler, der udleveres fra og med den 1. februar 2020, og for hvilke der er foretaget en genberegning af bilens værdi, er det den genberegnede værdi, der skal bruges som beregningsgrundlag for beskatningen fra og med den måned, genberegningen finder sted. Det gælder også, hvis bilen købes.
Biler, der er taget i brug før den 1. februar 2020, er ikke omfattet af de nye regler. Men hvis bilen skifter bruger efter den 31. januar 2020, er det de nye regler, der gælder.
Hvis bilen udleveres som fabriksny til den ansatte, vil man kunne opleve et lavere beskatningsgrundlag i indtil fire måneder efter første registrering, indtil bilens værdi er genberegnet.
Det er leasingselskabet, der skal oplyse leasingtager om den genberegnede værdi.

Miljøvenlige (grønne) biler
- midlertidig nedsættelse af skattepligtig værdi
For eldrevne biler, pluginhybridbiler eller brændselscelledrevne biler (altså biler, der er omfattet af registreringsafgiftslovens §§ 5 b - 5 d) er der vedtaget en midlertidig nedsættelse af den skattepligtige værdi. Nedsættelsen gælder for beskatning i månederne april til og med december 2020 og udgør 40.000 kr. årligt.
Her kan man se et eksempel på, hvordan den skattepligtige værdi udregnes efter de midlertidige regler fra den 1. april 2020 til den 31. december 2020:

	Beskrivelse		Januar - marts 2020 og igen fra januar 2021		April - december 2020		Forskel
	Nyvognspris		400.000 kr.		400.000 kr.		0 kr.
	Miljøtillæg - inkl. 50 %-tillæg		990 kr.		990 kr.		0 kr.
	25 % af 300.000 kr.		75.000 kr.		75.000 kr.		0 kr.
	20 % af værdien over 100.000 kr.		20.000 kr.		20.000 kr.		0 kr.
	Skattepligtig værdi før fradrag, årsniveau		95.990 kr.		95.990 kr.		0 kr.
	Fradrag i skattepligtig værdi		0 kr.		-40.000 kr.		-40.000 kr.
Skattepligtig værdi efter fradrag, årsniveau		95.990 kr.		55.990 kr.		-40.000 kr.
Skattepligtig værdi efter fradrag, pr. måned		7.999 kr.		4.666 kr.		-3.333 kr.

I ovenstående eksempel skal den ansatte fra januar til marts 2020 og igen fra januar 2021 beskattes af 7.999 kr. i værdi af fri bil. I perioden april til december 2020 er det 4.666 kr. Det er også disse beløb, leasingtager skal indberette til eIndkomst som værdi af fri bil.

Love og regler
Reglerne om, at leasingbiler fremover beskattes af den genberegnede værdi, kan man finde i Lov om ændring af ligningsloven af 31. januar 2020 i § 1.
Reglerne om, at beskatningsværdien for grønne biler bliver midlertidigt nedsat, kan man finde i Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og ligningsloven af 31. januar 2020 i § 2.
Reglerne om, hvilke biler der er grønne, kan man finde i registreringsafgiftslovens §§ 5 b - 5 d.

Venlig hilsen
Skattestyrelsen"

Skattestyrelsen har fremlagt en udtalelse fra Motorstyrelsen af 17. november 2020, hvoraf følgende fremgår:

"Vedrørende
Mercedes-Benz GLC, AMG 63 s SUV 4MATIC+ 9G TRONIC med stelnummer […].

Bemærkninger:
Hermed oplyses nyvognspris for ovenstående køretøj til videre behandling.
[…] er et oprindeligt dansk køretøj og er derfor anmeldt i Standardpriser.
Standardpriser stilles til rådighed af DBI IT og er importørens værktøj til at indberette nypriser.
Ved opslag på køretøjets stelnummer i Standardpriser, fremkommer en udsalgspris på 1.157.318 kr. uden ekstraudstyr. Se bilag 1 for selve indberetningen fra importøren.
For at sikre, at modellen ikke er indkøbt under særligt gunstige vilkår, eller med negativ avance, er prislisten på modellen ligeledes vedlagt (se bilag 2).
Listeprisen på Mercedes-Benz GLC, AMG 63 s SUV 4MATIC+ 9G TRONIC var i perioden 22-12-2017 til 10-05-2018 1.788.800 kr. uden ekstraudstyr (se bilag 2).
Her er der søgt på køretøjets typenummer […], som fremgår af køretøjets stelnummer (cifrene […]-[…]).
I perioden 20-12-2017 til 01-01-2019 blev modellen udbudt til en pris på 1.751.965 kr. uden eftermonteret ekstraudstyr.
Det skønnes, at der ikke er tillagt alt ekstraudstyr i prisen angivet af importøren eller, at der er opnået rabat i udsalgsprisen på 1.157.318 kr. (se bilag 1). Det fremgår også af bilag 1, at anmeldelsen ikke er baseret på en standardpris og eventuelt eftermonteret ekstraudstyr skal indeholdes i bilens kalkulation. På baggrund af nævnte faktorer, er det min vurdering, at udsalgsprisen på 1.157.318 kr. ikke er retvisende for, hvad en slutbruger kan købe det pågældende køretøj til. Der henvises til bestemmelsen i §8 i Registreringsafgiftsloven.
Der tages derfor udgangspunkt i listeprisen fra perioden 22-12-2017 til 10-05-2018 på 1.788.800 kr.
Fabriksmonteret ekstraudstyr der skal tillægges nyprisen:
(…)
Køretøjets nypris skønnes derfor at være 2.372.118 kr. (1.788.800 kr. + 583.318 kr.)
Se vedhæftet PDF-fil, hvoraf køretøjets ekstraudstyr fremgår."

Det fremgår af prislisten for Mercedes Benz GLC-modellerne for 2018, som er offentlig tilgængelig, at den vejledende udsalgspris for en Mercedes-Benz, GLC, AMG 63 S SUV 4MATIC+ 9G-TRONIC, udgør 1.788.800 kr. Prisen er uden ekstraudstyr.

Skattestyrelsen har desuden fremlagt opslag på stelnummer og opslag på typekode på www.standardpriser.dk, som er foretaget af Motorstyrelsen, hvor der fremgår en listepris for bilen på 1.788.800 kr.

Der er fremlagt oversigt over bilens ekstraudstyr, som er opgjort til en værdi af 583.318 kr.

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren skal beskattes af yderligere værdi af fri bil.

Som begrundelse anføres:

"(…)

1.5 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der skal ske korrektion af beskatningsgrundlaget for værdi af fri bil.

Der henvises til bestemmelserne i Ligningslovens § 16, stk. 4 (uddrag):

"For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til den oprindelige nyvognspris i indtil 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er foretaget, og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen."

G1 A/S har til Motorstyrelsen oplyst, at bilens nyvognspris udgør kr. 2.307.434, hvilket beløb, efter Skattestyrelsens opfattelse, skal lægges til grund ved beregning af værdi af fri bil, jfr. Ligningslovens § 16, stk. 4 frem til oktober 2021 og herefter 75%.

Idet bilen er registreret 1. gang 4/5 2018 anvendes 75% beskatning pr. maj måned 2021 og ikke som anført oktober 2021.

Værdi af fri bil kan herefter opgøres således:

Kr. 300.000 x 25%                                                          kr.             75.000
Kr. 2.007.434 x 20 %                                                      -              401.486
I alt                                                                                  kr.           476.486
+ miljøafgift + 50%                                                         -                12.780
Værdi af fri bil i alt                                                         kr.           489.266

For perioden 1/11 - 31/12 2018 (2 mdr.)                                                                      kr.                                                                                         81.544
- medregnet                                                                                                                      -                                                                                         42.535
Yderligere værdi af fri bil                                                                                                 kr.                                                                                         39.009

For 2019 opfordres du til at selvangive værdi af fri bil med i alt kr. 489.266, opgjort således:

Kr. 300.000 x 25%                                                          kr.             75.000
Kr. 2.007.434 x 20 %                                                      -              401.486
I alt                                                                                  kr.           476.486
+ miljøafgift + 50%                                                         -                12.780
Værdi af fri bil i alt                                                         kr.           489.266

I modsat fald vil Skattestyrelsen følge op på sagen.

1.6 Skattestyrelsens endelige afgørelse

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse at beskatningsgrundlaget skal udgøre kr. 2.307.434.

Østre Landsret har ved SKM2019.338.ØLR foretaget en præcisering af begrebet "nyvognspris".
Landsretten har anført, at begrebet "nyvognspris" i Ligningslovens § 16, stk. 4, må forstås som den pris, en slutbruger skulle betale hos en forhandler ved erhvervelse af køretøjet som nyt.
Efter Skattestyrelsens opfattelse er det underordnet ved fastsættelse af bilens beskatningsgrundlag om bilen er købt eller leaset, idet det fremgår af Landsretsdommen, at beskatningsgrundlaget udgør bilens reelle nyvognspris som en slutbruger skulle betale for bilen hos en forhandler.
Efter Skattestyrelsens opfattelse udgør bilens beskatningsgrundlag derfor bilens nyvognspris incl. evt. ekstraudstyr (markedspris i almindelig fri handel for den bil der stilles til rådighed).
Det fremgår af Den Juridiske Vejledning afsnit C.A.5.14.1.7., at
"Ligningslovens § 16, stk. 4, gælder også for biler, som firmaet har leaset. Den skattepligtige værdi fastsættes, som om bilen var erhvervet til eje af firmaet på lejetidspunktet."
Skattestyrelsen er ligeledes bekendt med, at fra og med 1. februar 2020 er indført ny lovgivning for så vidt angår beskatningsgrundlag for leasingbiler (L91 2019/20).
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at reglerne forud for 1. februar 2020 skal fortolkes ud fra Østrelandsretsdommen i SKM2019.338.ØLR.
Ved beskatning af værdi af fri bil kan der således ikke anvendes et beskatningsgrundlag der ikke er udtryk for bilens reelle markedspris en slutbruger skulle betale hos en forhandler ved erhvervelsen af køretøjet som nyt.
Det fremgår ligeledes af lovforarbejder til L91 2019/20, at den skattepligtige værdi af en leaset bil fastsættes, som om bilen var erhvervet til eje af arbejdsgiveren på leasingtidspunktet. Hvis arbejdsgiveren leaser bilen, kan den pris, som leasingselskabet har givet for bilen, som udgangspunkt anvendes ved beregning af beskatningsgrundlaget.
I lovforarbejdet er der netop indsat ordet "som udgangspunkt", som efter Skattestyrelsens opfattelse forudsætter, at det oplyste beskatningsgrundlag er udtryk for bilens reelle nyvognspris som en slutbruger skulle betale for bil hos en forhandler.
Der henvises til vedlagte udskrift fra Motorsystemet.
Værdi af fri bil, jfr. Ligningslovens § 16, stk.4 er herefter ansat til kr. 39.009, som anført ovenfor."

I Skattestyrelsens høringssvar fremlægges følgende:

"Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at når der henses til SKM2019.338.ØLR, udgør bilens beskatningsgrundlag den pris en 3. mand ville kunne erhverve bilen for som ny.
Det er i denne forbindelse uden betydning hvorvidt bilen er købt eller leaset.
G1 A/S har til Motorstyrelsen, som kompetent myndighed, oplyst at bilens nyvognspris er kr. 2.307.434, hvilket beløb efter […] Skattestyrelsens opfattelse er udtryk for bilens reelle nyvognspris som, bør lægges til grund ved beregning af værdi af fri bil."

I Skattestyrelsens supplerende indlæg af 10. juli 2020 fremlægges følgende:

"Hermed vores bemærkninger til det yderligere fremsatte fra klagers repræsentant:
Det fremgår af Ligningslovens § 16, stk. 4: (uddrag)
"For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til den oprindelige nyvognspris i indtil 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er foretaget, og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen."
Østre Landsret har ved SKM2019.338.ØLR foretaget en præcisering af begrebet "nyvognspris".
Landsretten har anført, at begrebet "nyvognspris" i Ligningslovens § 16, stk. 4, må forstås som den pris, en slutbruger skulle betale hos en forhandler ved erhvervelse af køretøjet som nyt.
Efter Skattestyrelsens opfattelse er det underordnet ved fastsættelse af bilens beskatningsgrundlag om bilen er købt eller leaset, idet det fremgår af Landsretsdommen, at beskatningsgrundlaget udgør bilens reelle nyvognspris.
Leasingselskabets indkøbspris er derfor ikke den pris en slutbruger ville kunne erhverve bilen for og kan derfor ikke være beskatningsgrundlaget ved beregning af værdi af fri bil, jfr. Ligningslovens § 16, stk. 4.
Efter Skattestyrelsens opfattelse udgør bilens beskatningsgrundlag derfor bilens nyvognspris incl. evt. ekstraudstyr (markedspris i almindelig fri handel for den bil der stilles til rådighed), som G1 NS har oplyst til Motorstyrelsen, som kompetent myndighed, nemlig kr. 2.307.434.
Der er således ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen."

I Skattestyrelsens supplerende indlæg af 15. september 2020 fremlægges følgende:

"Skatteankestyrelsen har den 4. september 2020 anmodet om en supplerende udtalelse, som mere konkret forholder sig til den vejledning om "Nye regler om beskatning af firmabiler", som Skattestyrelsen udsendte i juni 2020, og som klagerens repræsentant har fremsendt, og dens betydning for sagen.
Skattestyrelsen skal hertil bemærke følgende.
Af den omhandlede vejledning fremgår:
"Nye regler om beskatning af firmabiler
Kære XXX
Der er kommet nye regler om beskatning af firmabiler. Her får du et overblik over de to ændringer, man som leasingselskab skal være mest opmærksom på.
Leasingbiler beskattes fremover af den genberegnede værdi
Hvis man leaser bilen til sin ansatte, skal leasingselskabet oplyse leasingtager om bilens beregningsgrundlag for fri bil. Frem til den 31. januar 2020 har beregningsgrundlaget været leasingselskabets indkøbspris.
For leasingbiler, der udleveres fra og med den 1. februar 2020, og for hvilke der er foretaget en genberegning af bilens værdi, er det den genberegnede værdi, der skal bruges som beregningsgrundlag for beskatningen fra og med den måned, genberegningen finder sted. Det gælder også, hvis bilen købes.
Biler, der er taget i brug før den 1. februar 2020, er ikke omfattet af de nye regler. Men hvis bilen skifter bruger efter den 31. januar 2020, er det de nye regler, der gælder.
Hvis bilen udleveres som fabriksny til den ansatte, vil man kunne opleve et lavere beskatningsgrundlag i indtil fire måneder efter første registrering, indtil bilens værdi er genberegnet.
Det er leasingselskabet, der skal oplyse leasingtager om den genberegnede værdi.
(…)

Love og regler
Reglerne om, at leasingbiler fremover beskattes af den genberegnede værdi, kan man finde i Lov om ændring af ligningsloven af 31. januar 2020 i § 1.
(…)"
Af vejledningen fremgår således, at den omhandler nye regler om beskatning af firmabiler, og der henvises til Lov om ændring af ligningsloven af 31. januar 2020, § 1.
Vejledningen omtaler, imidlertid også de tidligere regler. Det fremgår således:
"Frem til den 31. januar 2020 har beregningsgrundlaget været leasingselskabets indkøbspris."
Formålet med vejledningen var at beskrive de nye regler som følge af Lov om ændring af ligningsloven af 31. januar 2020 i § 1. Vejledningen indeholdt derfor, kun en meget kortfattet og helt overordnet beskrivelse af de tidligere regler.
Set retrospektivt havde det været mest korrekt, at der havde været indsat et forbehold, så det ikke generelt fremgik, at beregningsgrundlaget frem til den 31. januar 2020 har været leasingselskabets indkøbspris. Det burde således have fremgået, at det alene var "som udgangspunkt", at beregningsgrundlaget var leasingselskabets indkøbspris.
En sådan formulering anvendes netop i forarbejderne til den omtalte ændring af ligningsloven i beskrivelsen af gældende ret.
Af lovforslag nr. 91 af 20 december 2019, pkt. 2.2.1 fremgår således:
"Hvis arbejdsgiveren leaser bilen, kan den pris, som leasingselskabet har givet for bilen, som udgangspunkt anvendes ved beregningen af beskatningsgrundlaget. " (Skattestyrelsens understregning)
Det er også Skattestyrelsens opfattelse at det ikke uden videre, i forhold til de omhandlede tidligere regler, kan lægges til grund, at det i alle tilfælde er leasingselskabets indkøbspris, der skal lægges til grund som beregningsgrundlag.
Denne opfattelse ses også afspejlet i Landsskatterettens afgørelser. Senest i Landsskatterettens afgørelse af 30. juni 2020 i sag 19-0107381 som vedrørte indkomstårene 2016, 2017 og 2018.
Landsskatteretten fandt i den sag ikke, at leasingselskabets indkøbspris, der var oplyst til 515.000 kr. uden videre kunne lægges til grund ved beregningen af beskatningsgrundlaget. Landsskatteretten fandt derimod at nyvognsprisen og dermed beskatningsgrundlaget i det konkrete tilfælde skulle fastsættes til 763.000 kr. og stadfæstede herefter Skattestyrelsens ansættelse.
I sagen gjorde skatteyderens repræsentant gældende, at der ikke var hjemmel til en sådan ændring i forhold til en leasingbil i de omhandlede indkomstår, og at der var tale om en skærpelse af praksis. Dette gav Landsskatteretten således heller ikke medhold i.
I forhold til den konkrete sag, er det Skattestyrelsens opfattelse, at den omhandlede meget kortfattede og helt overordnede beskrivelse af de tidligere regler i vejledningen ikke bør tillægges betydning for afgørelsen, selvom den ikke er helt fyldestgørende i sin meget kortfattede beskrivelse.
Vejledningen er således ikke udtryk for en entydig og specifik tilkendegivelse i forhold til den omhandlede skatteyder, ligesom vejledningen ikke kan anses have haft indflydelse på skatteyderens dispositioner.
Efter Skattestyrelsens opfattelse bør den omhandlede vejledning derfor ikke tillægges betydning i den konkrete sag."

I Skattestyrelsens supplerende indlæg af 18. november 2020 fremlægges følgende:

"Skatteankestyrelsen har tillige i mail af 9/11 2020 anmodet Skattestyrelsen om at indhente en særskilt udtalelse fra Motorstyrelsen, hvor Motorstyrelsen konkret forholder sig til bilens nyvognspris, hvilket er modtaget fra Motorstyrelen 17 /11 2020.
Motorstyrelsen har anset bilens nyvognspris til at udgøre kr. 2.372.118.
Der henvises til vedlagte materiale fra Motorstyrelsen.

Skattestyrelsen har, ligesom repræsentantens rådgiver, kontaktet B, Jura og Processer Motorstyrelsen 17/11 2020, og forespurgt om følgende:
" Til Motorstyrelsen v/B.
Skattestyrelsen har nu fået en konkret vurdering af bilens nyvognspris til kr. 2.372.118 fra Motorstyrelsen.
Kan du bekræfte, at det er denne pris som skal lægges til grund og ikke den tekniske pris, som oplyst af dig til klagers repræsentant, på kr. 1.902.191.
Herved bør henses til, at der er en væsentlig forskel i beløbene mellem den tekniske nypris og det konkrete pristjek, som er foretaget nu.

Ved mail af 17 /11 2020 anfører B:
"Motorstyrelsen har vurderet nyprisen til 2.372.118 kr.
Jeg kan bekræfte, at Motorstyrelsen ville have anvendt denne pris som bilens nypris, hvis der var foretaget et almindeligt pristjek af værdifastsættelsen fra november 2018. Den tekniske nypris på 1.902.191 kr. vil derfor i det konkrete tilfælde ikke blive lagt til grund.
Venlig hilsen
B
Fuldmægtig
Jura og Processer"

På baggrund af ovenstående skal Skattestyrelsen indstille til Skatteankestyrelsen om at anvende ovennævnte nyvognspris på kr. 2.372.118, som grundlag for beregning af værdi af fri bil, jfr. Ligningslovens § 16. stk. 4.

Værdi af fri bil indstilles således opgjort således:

Kr. 300.000 x 25%	kr.	75.000
Kr. 2.072.118 x 20 %	-	414.423
I alt	kr.	489.423
+ miljøafgift + 50%	-	12.780
Værdi af fri bil i alt	kr.	502.203

For perioden 1/11 - 31/12 2018 (2 mdr.)	kr.	83.700
- medregnet	-	42.535
Yderligere værdi af fri bil	kr.	41.165

hvilket udgør en yderligere værdi end den først opgjorte af Skattestyrelsen på kr. 2.156.

Der henvises til SKM2019.338.ØLR"

I Skattestyrelsens supplerende indlæg af 2. december 2020 fremlægges følgende:

"Skattestyrelsen skal henvise til SKM2019.338.ØLR, idet der er tale om en præcisering af begrebet nyvognspris.

Nyvognsprisen er den pris en slutbruger ville kunne erhverve bilen for, hvorfor Skattestyrelsen anser Motorstyrelsens vurdering af bilens nysvognspris på kr. 2.372.188, som værende et udtryk for denne slutbrugerpris, som skal anvendes ved opgørelse af værdi af fri bil, jfr. Ligningslovens § 16, stk. 4."

Skattestyrelsen har den 17. december 2020 fremsendt udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling, hvoraf følgende fremgår:

"Skattestyrelsen har i afgørelse af 27. februar 2020 forhøjet klagers skattepligtige indkomst med yderligere værdi af fri bil.

Skatteankestyrelsen har indstillet, at Skattestyrelsens afgørelse skærpes. Skattestyrelsen kan tiltræde indstillingen med nedenstående bemærkninger.

Klager er direktør og hovedaktionær i selskabet H1 A/S. Det er i sagen ubestridt, at klager har fået stillet en leaset Mercedes-Benz, GLC til rådighed. Bilen blev indregistreret første gang den 4. maj 2018.

Værdien af fri bil ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4. Henset til, at bilen er anskaffet tidligere end 3 år efter første indregistrering, opgøres værdi af fri bil på baggrund af nyvognsprisen.

Begrebet ’nyvognsprisen’ er i forarbejderne til lov nr. 385 af 2. juni 1999, LFF 1999-03-25 nr. 211 defineret som den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen (inkl. forhandleravance) inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør. Det følger af SKM2004.18.VLR, at der ved beregningen af den skattemæssige værdi af fri bil skal tages udgangspunkt i bilens nyvognspris, hvilket må forstås som bilens pris i handel og vandel. Desuden fremgår det af praksis i bl.a. SKM2019.338.ØLR, at nyvognsprisen fastsættes som prisen til en slutbruger.

Skattestyrelsen fastholder, at den oplyste pris fra Mercedes-Benz Sweden & Denmark på 1.157.318 kr. ikke er sammenlignelig med, hvad en slutbruger skulle have betalt for bilen, og dermed ikke kan anses som bilens nyvognspris. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at nyvognsprisen udgør 2.372.118 kr., som fastsat af Motorstyrelsen, hvor prisen er beregnet med udgangspunkt i listeprisen for bilen og liste over værdi af bilens ekstraudstyr."

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af yderligere værdi af fri bil.

Som begrundelse anføres:

"1 Indledning
På vegne af vores klient A, CPR-nr. […] (herefter benævnt "Klienten"), direktør og hovedpartsanhaver i H1 A/S (herefter benævnt "Selskabet") skal vi hermed fremsætte klage over vedlagte afgørelse fra Skattestyrelsen af den 27. februar 2020, sags-id 295725947 (herefter benævnt "Afgørelsen"), vedrørende værdien af fri bil for en Mercedes-Benz GLC AMG 63 AMG med stelnummer […] (herefter benævnt "Køretøjet").
Vi har indbetalt klagegebyret i forbindelse med indgivelsen af denne klage.

2 Sagens omstændigheder
Selskabet har i november 2018 udvalgt et køretøj ved G2 A/S, som dette ønskede at stille til rådighed for Klienten, hvorefter køretøjet blev solgt fra G2 A/S til G1 A/S, gennem hvem Selskabet ville lease Køretøjet. Køretøjet var på dette tidspunkt lidt over 6 måneder gammelt fra første indregistreringstidspunkt den 4. maj 2018, i hvilken periode Køretøjet har været ejet af G3 A/S (binavn "G4"). G4 har den 4. maj 2018 indregistreret Køretøjet til leasing på baggrund af deres købspris på 495.511 kr., som er Køretøjets bruttoafgiftspligtige værdi (ekskl. registreringsafgift). Køretøjet er indregistreret efter registreringsafgiftsloven § 3 b, hvor den beregnede registreringsafgift er opgjort til 661.807 kr. Køretøjet er blevet indregistreret i fuld overensstemmelse med registreringsafgiftsloven § 8.
Klienten har ved valget af Køretøjet fået oplyst et beskatningsgrundlag på 1.158.497 kr., som er baseret på den værdi, som G4 har erhvervet Køretøjet til fra ny, og som er anvendt ved første indregistrering af Køretøjet, tillagt den fulde beregnede registreringsafgift og leveringsomkostninger (registrering).
Køretøjet har i perioden fra 4. maj 2018 til 1. november 2018 været leaset ud af G4.
I overensstemmelse med registreringsafgiftsloven § 9 a er køretøjet i fjerde måned fra første indregistrering blevet genberegnet i starten af september 2018 til en handelspris på 1.769.038 kr., hvilket er baseret på et kvalificeret skøn foretaget af ejeren af Køretøjet, G4.
G1 A/S har indregistreret Køretøjet den 16. november 2018 efter registreringsafgiftsloven § 10, stk. 1. I forbindelse med værdifastsættelse efter registreringsafgiftsloven § 10, stk. 1, skal Køretøjets nypris samtidig anvendes for at identificere værditabet på Køretøjet, der anvendes til at beregne registreringsafgift, jf. registreringsafgiftsloven § 4, stk. 7.
G1 A/S har ikke fulgt reglerne for opgørelsen af nyprisen for køretøjer, for hvilke der er sket en genberegning efter registreringsafgiftsloven § 9 a, stk. 2, hvorefter den tilbagediskonterede handelsværdi på genberegningstidspunktet skal anses som Køretøjets oprindelige afgiftspligtige værdi.
Skattestyrelsen har den 27. februar 2020 truffet en afgørelse om opgørelsen af Køretøjets nyvognspris efter ligningsloven § 16, stk. 4, og mener, at denne udgør 2.307.434 kr., som er den nypris, som G1 A/S har anvendt ved indregistrering af køretøjet den 16. november 2018, uagtet at denne nypris ikke er korrekt jf. registreringsafgiftsloven.

3 afgørelse og bemærkninger hertil
Nærværende sag vedrører som udgangspunkt Klientens personlige beskatning, men omhandler udelukkende fortolkningen af begrebet "den oprindelige nyvognspris", som dette er angivet i ligningsloven § 16, stk. 4, 5. pkt. (vores fremhævning):
"For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til den oprindelige nyvognspris i indtil 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er foretaget, og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen."
I forhold til Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse i afgørelsen er det indledende vigtigt at bemærke, at denne sag beskæftiger sig med reglerne i ligningsloven, men selvom netop reglerne i ligningsloven § 16, stk. 4, må anses som værende afgrænset fra lov om registreringsafgift af motorkøretøjer ("registreringsafgiftsloven"), så vil der alt andet lige være paralleller at drage herimellem, men ligeledes begrebsrammer, som ikke er sammenlignelige. Som eksempel på sidstnævnte så er der ikke en direkte sammenlignelighed mellem det registreringsafgiftsmæssige begreb nypris og det ligningsmæssige begreb oprindelig nyvognspris, eftersom også praksis for opgørelsen af de forskellige begreber er vidt forskellig.
Til dette kan nævnes følgende, som Skattestyrelsen har anført i deres begrundelse i Afgørelsen:
"G1 A/S har til Motorstyrelsen oplyst, at bilens nyvognspris udgør kr. 2.307.434 [..]".
For det første har Motorstyrelsen ikke noget at gøre med reglerne om beskatning af fri bil efter ligningsloven, hvorfor de hverken adspørger, eller får oplyst, hvad nyvognsprisen for et køretøj er. For det andet antages det, at det vedhæftede print fra DMR, som er vedlagt afgørelsen som bilag, er basis for ovenstående udtalelse af Skattestyrelsen. Som man kan se af bilaget, så har dette intet at gøre med opgørelse af Køretøjets oprindelige nyvognspris at gøre, men er et led i den subjektive og individuelle værdifastsættelse, som G1 A/S har foretaget i deres kapacitet som ejer af Køretøjet på tidspunktet for indregistreringen af Køretøjet som brugt.
Køretøjet er således blevet indregistreret af G1 A/S til den handelsværdi, som de efter en værdifastsættelse jf. registreringsafgiftsloven § 10, stk. 1, har skønnet.
Det skal hertil nævnes, at selve den nypris, som G1 A/S har angivet ved indregistrering af Køretøjet den 16. november 2018, ikke er i overensstemmelse med reglerne i registreringsafgiftsloven § 9 a, stk. 2, og allerede af den årsag er der ikke hjemmel til at anvende denne som nyvognsprisen efter ligningsloven § 16, stk. 4.
Køretøjet er som oplyst under sagens omstændigheder blevet genberegnet i september 2018, hvorefter følgende er gældende for Køretøjet efter registreringsafgiftsloven § 9 a (vores fremhævning):
"Overstiger den efter stk. 1 angivne afgiftspligtige værdi korrigeret for den forløbne periode med de i § 3 a, stk. 3, nr. 1 og 2, og § 3 b, stk. 2, nr. 1 og 2, anførte satser den afgiftspligtige værdi fastsat ved første registrering, fastsættes køretøjets afgiftspligtige værdi til denne korrigerede afgiftspligtige værdi. Denne værdi anses herefter for køretøjets oprindelige afgiftspligtige værdi." 
Dette betyder efter registreringsafgiftsloven, at såfremt et køretøj genberegnes, så skal den korrigerede afgiftspligtige værdi (såkaldt tilbagediskonteret nypris), herefter anses for at være køretøjets oprindelige afgiftspligtige værdi. Ved efterfølgende registreringer af et genberegnet køretøj skal den tilbagediskonterede nypris som følge af genberegning anses for at være køretøjets nypris. Det bemærkes således indledende, at uagtet Skattestyrelsens opfattelse af reglerne for beskatning af fri bil så er det ikke muligt at opgøre beskatningsgrundlaget til den af G1 A/S angivne nypris.
Inden den endelige afgørelse er dette den eneste argumentation, som fremføres af Skattestyrelsen, der anses som værende helt forkert.
Efter bemærkninger fra Klientens revisor har Skattestyrelsen foretaget en nærmere uddybning af, hvad Skattestyrelsen mener er den korrekte fortolkning af reglerne for alle køretøjer, som ikke er omfattet af de nye regler, som blev indført ved L91, 2019/20. Det er dog vores opfattelse, at Skattestyrelsen grundlæggende overfortolker rækkevidden af Østre Landsrets dom ved SKM2019.338.ØLR.
Vi vil derfor fremlægge historikken for reglerne omkring ligningsloven § 16, stk. 4, for at udlede især formålet med reglerne og måden, hvorpå praksis på området skal fortolkes.
Reglernes indførsel i 1993
I det oprindelige lovforslag, der blev fremsat med det formål at indføre beskatningsreglerne i ligningsloven § 16, var den oprindelige formulering, at beregningsgrundlaget skulle udgøres af anskaffelsessummen inkl. moms og levering for alle køretøjer uanset alder.
Indtil tidspunktet for ændringen af denne formulering under lovbehandlingen var det således anskaffelsessummen for bilen, der skulle lægges til grund ved beskatning af fri bil. Det kan i forbindelse hermed nævnes, at dette princip fortsat er gældende for brugte køretøjer (anskaffet mere end 36 måneder efter første indregistrering), ligesom det også er gældende for flere andre personalegoder, som er reguleret under ligningsloven § 16.
Det fremgår af en betænkning til det senere vedtagne lovforslag (forarbejder) lov nr. 483 af den 30. juni 1993, at (vores fremhævning):
"Det foreslås, at beregningsgrundlaget for ansættelsen af den skattepligtige værdi ændres fra virksomhedens anskaffelsessum for bilen til bilens oprindelige nyvognspris, men kun når bilen er anskaffet af virksomheden inden for de tre første år efter den første indregistrering af bilen i Centralregistret for Motorkøretøjer. Herved imødegås eventuelle præferencer for firmabiler, der er erhvervet et til to år gamle, på bekostning af helt nye firmabiler, idet værditabet på en bil, alt andet lige, normalt er størst de første år. Nyvognsprisen anvendes efter ændringsforslaget som beregningsgrundlag for det indkomstår, hvori første indregistrering af bilen er foretaget, uanset hvem, der på det tidspunkt ejede bilen, og de følgende to indkomstår. Anvender virksomheden fortsat en nyere firmabil mere end tre år efter bilens første indregistrering, nedsættes beregningsgrundlaget til 75 pct. af nyvognsprisen for indkomstår, der ligger efter udløbet af det andet fulde indkomstår efter den første indregistrering af bilen."
Det fremgår således ret klart af formålet med ændringen af ordlyden, at dette var med henblik på at imødegå præferencer for firmabiler, der var erhvervet som et til to år gamle, på bekostning af helt nye firmabiler. Formålet var således, at alle biler anskaffet inden for 36 måneder fra første indregistrering rent personskattemæssigt sidestilles med værdien ved første indregistrering (altså anskaffelsessummen ved første indregistrering) for at sikre, at der var et incitament til at anskaffe nye køretøjer i stedet for lettere brugte. På den måde adskiller reglerne for beskatning af fri bil sig principielt fra hovedprincippet i ligningsloven § 16, nemlig at beskatningsgrundlaget for det relevante gode skal opgøres til den pris, som den skattepligtige selv vil kunne erhverve godet til. Såfremt sidstnævnte havde været et ønske fra lovgivers side, var der selvsagt ingen årsag til at formulere reglerne i ligningsloven § 16, stk. 4, på denne måde. Endvidere bemærkes der af formålet, at der er tale om én objektiv konstaterbar pris, som fastholdes i hele den gældende periode, uanset hvem der på det tidspunktet for første indregistrering ejede bilen.
På dette tidspunkt fremgik det af Skatteministeriets Cirkulære nr. 202 af 13. december 1993, pkt. 2.4.3.2., at: "nyvognsprisen er bilens listepris fra ny, inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør." De her omtalte listepriser fra ny var på dette tidspunkt den pris, som var opgivet af importøren i standardprissystemet.
I en lang periode efter vedtagelsen af lov nr. 483 af den 30. juni 1993 var der ingen problemer i opfattelsen af nyvognsprisbegrebet. Alle nye biler blev listeprisangivet af bilimportørerne og var ligeledes den pris, som forhandlere skulle sælge dem for. Således var der ingen tvivl om, hvilken pris der skulle anses som bilens nyvognspris.
På baggrund af en ny forordning fra EU-Kommissionen i 1995 blev Danmark nødt til at opløse standardprissystemet. Forordningen indebar, at bilimportørerne ikke længere kunne fastsætte, hvilke priser forhandlerne måtte tage ved salg af nye biler. Dette nødvendiggjorde en ændring af registreringsafgiftsloven, der på dette tidspunkt byggede på det omtalte listeprissystem. Ændringen af registreringsafgiftsloven blev gennemført ved lov nr. 489 af 12. juni 1996, hvoraf der som tilføjelse hertil ved lovændring af lov nr. 363 af 2. juni 1997 blev angivet, at registreringsafgiften nu som hovedregel skulle beregnes efter salgsprisen. Hertil blev der tilføjet en mindstebeskatningspris, hvoraf den afgiftspligtige værdi skulle indeholde mindst 5 % avance (nu 9 %).
På baggrund af disse ændringer udsendte Skatteministeriet to udtalelser ved TfS 1996.724 SKM og TfS 1997.738, hvoraf det fremgår, at:
"På grundlag heraf har Told- og Skattestyrelsen præciseret, at beregningsgrundlaget for værdien af firmabil er den pris, som benyttes ved beregning af registreringsafgift. Efter en ændring af registreringsafgiftsloven, lov nr. 489 af 12.6.1996, blev der mulighed for at fastsætte priserne på nye biler mere individuelt. I Tidsskrift for Skatte og Afgifter 1996, nr. 724 udtalte Told- og Skattestyrelsen således, at den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen, også udgør beregningsgrundlaget inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør ved værdiansættelse af fri bil efter ligningsloven § 16, stk. 4, 3. pkt. Den værdi, som forhandleren skal benytte ved registreringsafgiftsberigtigelsen for et nyt køretøj, er bl.a. køretøjets almindelige pris, jf. registreringsafgiftsloven §§ 8 og 9."
Af TfS 1996.724 SKM fremgår endvidere, at:
"Det giver den enkelte forhandler mulighed for at afgiftsberigtige køretøjet på grundlag af en højere eller en lavere pris end den anmeldte standardpris. Det er dog en betingelse, at forhandleren kan godtgøre, at denne lavere pris indeholder en positiv avance.
Der er flere årsager til, at dette inddrages i nærværende analyse. For det første er disse lovændringer fortsat gældende, ligesom de to citerede udtalelser af Told- og Skattestyrelsen fortsat er gældende praksis.
Det synes at fremgå ret klart af disse uddrag, at indtil EU-Kommissionen udstedte en forordning, der ultimativt opløste standardprissystemet, så var nyvognsprisen lig med den pris, som forhandlerne skulle sælge bilerne til (altså standardpriserne angivet af bilimportørerne). Det var således den udfakturerede pris eller den pris, som bilen var indregistreret til, der udgjorde beregningsgrundlaget efter ligningsloven. Der er intet i denne tidligere praksis, der indikerer, at opgørelse af dette beregningsgrundlag skulle fastsættes til den pris, en almindelig skattepligtig borger kunne købe bilen til, men derimod den pris, som forhandlerne solgte bilen til arbejdsgiveren til, som med indkøbet stillede en firmabil til rådighed for en eller flere af sine medarbejdere.
Efter ændringen af listeprissystemet, hvor de angivne priser fremadrettet kun kunne anses som værende vejledende, var det op til forhandlerne individuelt at fastsætte og forhandle priserne på nye biler. Dette var naturligt en besværliggørelse af opgørelse af beregningsgrundlaget for fri bil, da det nu var de individuelt fastsatte priser, der var beregningsgrundlaget. Dette finder endvidere støtte i udtalelserne fra daværende Told- og Skattestyrelsen.
Der er således på dette tidspunkt ikke meget tvivl om, at den pris, forhandlerne udfakturerer eller indregistrerer de nye biler til, skal anses som bilens nyvognspris og hermed beregningsgrundlaget for beskatning af en ny bil, der stilles frit til rådighed for medarbejdere. Det følger af formålet med ændringen af ordlyden af loven, at det var lovgivers ønske, at denne objektive konstaterbare pris fastholdes for køretøjet inden for 36 måneder fra denne første indregistrering (og efterfølgende, dog nedsat til 75 %).
På samme måde fremgik der af ligningsvejledningen fra 1998, at (vores fremhævning):
"Nyvognsprisen var tidligere bilens listepris fra ny inkl. moms, registreringsafgift og leveringsomkostninger samt alt normalt tilbehør. Efter en ændring af registreringsafgiftsloven, lov nr. 489 af 12. jun. 1996, blev der mulighed for at fastsætte priserne på nye biler mere individuelt. 
I TfS 1996, 724 udtalte Told- og Skattestyrelsen således, at den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen, også udgør beregningsgrundlaget inkl. registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør ved værdiansættelse af fri bil efter LL § 16, stk. 4, 3. pkt. 
Den værdi, som forhandleren skal benytte ved registreringsafgiftsberigtigelsen for et nyt køretøj, er bl.a. køretøjets almindelige pris, jf. registreringsafgiftslovens §§ 8 og 9."
Anskaffelsessum kontra nyvognspris
Der synes allerede på dette tidspunkt at være belæg for at konkludere, at det som udgangspunkt fra lovgivers side ikke har været til formål, at nyvognsprisen for et køretøj skulle opgøres til en anden værdi end den anskaffelsessum, en virksomhed måtte have for en bil, der ønskes stillet til rådighed for en medarbejder, når køretøjet er nyt, og at denne værdi fastholdes også ved efterfølgende overdragelser af samme køretøj. Dette støttes især af det faktum, at det oprindelige lovforslag netop havde anskaffelsessummen som formulering, og at dette kun blev ændret til nyvognsprisen for at imødegå præferencer for lettere brugte køretøjer frem for nye køretøjer. På den måde skal nyvognsprisen som udgangspunkt forstås således, at det er anskaffelsessummen for køretøjet som nyt, der ligges til grund for beregningsgrundlaget for beskatning af fri bil efter ligningsloven § 16, stk. 4, og at denne pris skal gælde for det konkrete køretøj også ved efterfølgende overdragelser af køretøjet.
Dette støttes af den efterfølgende praksis på området samt flere formuleringer angivet i diverse vejledninger fra skattemyndighederne. Det fremgik blandt andet af ligningsvejledningen i 1998 i forbindelse med leje/leasing af firmabiler, at (vores fremhævning):
"Har arbejdsgiveren lejet/leaset den bil, der stilles til rådighed, beskattes den ansatte, som om bilen var købt af arbejdsgiveren, og bilens værdi sættes til nyvognsprisen/anskaffelsessummen på leasingtidspunktet." 
Lignende fremgår det af Kammeradvokatens procedure i SKM2004.18.VLR, at (vores fremhævning):
"Begrebet "nyvognsprisen" i ligningslovens § 16, stk. 4, 3. pkt., skal efter en sædvanlig sproglig fortolkning forstås som den pris, en køber normalt skal betale for en nyindregistreret bil inklusive moms, registreringsafgift og de leveringsomkostninger, der faktisk skal betales for bil. Dette svarer altså til den faktisk udfakturerede pris for bil "på gaden" til virksomheden, som køber bilen for den ansatte."
Dette bekræftes af Landsskatteretten, hvor det udtales, at begrebet nyvognspris må forstås som bilens pris i handel og vandel, dvs. bilens udfakturerede pris. Dette fremgår endvidere direkte af SKM2012.182.LSR, ligesom anskaffelsessummen/den udfakturerede pris er lagt til grund som nyvognsprisen i både SKM2015.345.BR og SKM2017.80.BR.
Det kan således forholdsvist sikkert udledes, at der for det første fra lovgivers side har været et ønske om, at beregningsgrundlaget som udgangspunkt er anskaffelsessummen for bilen som ny, ligesom praksis viser, at det er den faktiske anskaffelsessum/den udfakturerede pris til virksomheder, der køber bilen for den ansatte, der skal ligges til grund, når et nyt køretøj anskaffes. Det har hertil været hensigten fra lovgivers side, at denne udfakturerede nypris skulle være gældende for alle købte biler til dette formål, så længe bilerne er under 36 måneder fra første indregistrering.
Der bør på dette tidspunkt ikke herske nogen tvivl om udgangspunktet for, hvordan nyvognsprisen skal opgøres, når køretøjet købes som nyt til indregistrering første gang. Det er den pris, virksomheden har anskaffet bilen til som ny.
Det klare udgangspunkt jf. lovgivningen er, såfremt bilen har været indregistreret første gang i Danmark, at beregningsgrundlaget som udgangspunkt skal opgøres til den værdi, køretøjet blev udfaktureret til/indregistreret til som ny. Det fremgår tydeligt af lovforarbejderne, at formålet med at ændre formuleringen i loven fra anskaffelsessummen til nyvognsprisen var, at man ville sidestille biler inden for 36 måneder af første indregistrering, og således fastholde den pris, som køretøjet ved første indregistrering var anskaffet til.
Dette formål er som sådan ikke bestridt i nogen sager, praksis, domme eller andet, som er blevet offentliggjort siden reglernes indførsel tilbage i 1993. Denne pointe belyses yderligere i analysen af SKM2019.338.ØLR og de deri fremført argumenter.
Rækkevidden af SKM2019.338.ØLR
Sagens faktiske omstændigheder er nødvendige at få klarlagt i dette tilfælde, da det spiller en stor rolle for den videre analyse af området.
Virksomhed 2 indregistrerede den 11. maj 2010 bilen i sagen til en pris på 467.072 kr., som var købt af producent af bilen, Virksomhed 3, i Tyskland. De 467.072 kr. blev opgjort i forbindelse med afgiftsberigtigelsen ved første indregistrering af køretøjet, ligesom denne pris blev lagt til grund som nyvognsprisen for bilen, eftersom denne skulle stilles til rådighed for en medarbejder i Virksomhed 2.
Den 7. juni 2011 erhvervede Virksomhed 1 den omtalte bil af forhandleren Virksomhed 4, som havde bilen stående som demobil. Virksomhed 1 erhvervede bilen til en anskaffelsessum på 860.000 kr. Bilen blev anskaffet med henblik på at stille denne til rådighed for en aktionær i Virksomhed 1, og her blev den pris, Virksomhed 2 havde indregistreret bilen til i 2010 lagt til grund som beregningsgrundlag for beskatning af fri bil.
Det skal således allerede af sagens faktiske omstændigheder udledes, at før salget til Virksomhed 1 har den omtalte bil udelukkende været ejet af Virksomhed 2, som var importøren af køretøjet.
Sagen går basalt set ud på, om den pris, som importøren ved første indregistrering af bilen har anvendt, fortsat kan anses som nyvognsprisen ved anden indregistrering af bilen efter købet af Virksomhed 1.
Det kan indledningsvist bemærkes, at Landsskatteretten, Byretten og Landsretten alle afviser sagsøgers påstand om, at prisen på 467.072 kr., som køretøjet blev indregistreret til første gang, efter salg til Virksomhed 1 fortsat kan anses som værende nyvognsprisen og derved beregningsgrundlaget for beskatning af fri bil efter ligningsloven § 16, stk. 4.
Landsskatterettens afgørelse (journalnr. 14-3524827)
Af Landsskatterettens afgørelse den 15. februar 2017 kan udledes en stor del af de argumenter og synspunkter, som ultimativt bliver afgørende for denne sag. Det første, der kan udledes af Landsskatterettens afgørelse, er, at der deles den gængse forståelse for opfattelsen af nyvognsprisbegrebet, eftersom det i afgørelsen udtales, at:
""Nyvognsprisen" udgør den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen (inkl. forhandleravance) inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør."
Det har været et gennemgående tema i denne analyse, at den faktisk udfakturerede pris eller den pris, der er benyttet ved afgiftsberigtigelsen ved første indregistrering, udgør bilens nyvognspris. Dette bliver også bekræftet af Landsskatteretten!

Fokus er i stedet på et helt andet forhold, nemlig at (vores fremhævning):
"Det følger af en ordlydsfortolkning af ligningslovens § 16, stk. 4, 3. pkt., og af lovens forarbejder, at der ved beregningen af den skattemæssige værdi af fri bil skal tages udgangspunkt i bilens "nyvognspris", der må forstås som bilens pris i handel og vandel jf. SKM2004.18.VLR."
Det skal her bemærkes, at Landsskatteretten refererer direkte til resultatet af SKM2004.18.VLR, hvis principper derved er direkte anvendelige i nærværende analyse. I denne sag procederer Kammeradvokaten på vegne af Skatteministeriet, at begrebet nyvognspris svarer til den faktisk udfakturerede pris for bilen "på gaden" til virksomheden, som køber bilen for den ansatte.
Denne detalje er et stærkt opmærksomhedspunkt, når Landsskatteretten videre udtaler, at (vores fremhævning):
"Det bemærkes, at prisen ved afgiftsberigtigelse, der har været lagt til grund ved første indregistrering, er fastsat ved handel mellem importøren og bilproducenten, og at første indregistrering altså herved ikke er sket i forbindelse med salg til en slutbruger i sædvanlig forstand."
Læses denne formulering uden den forudgående analyse af ligningsloven § 16, stk. 4, samt den dertilhørende praksis, er der rig mulighed for at fortolke sætningen "salg til en slutbruger i sædvanlig forstand" på flere forskellige måder.
Landsskatteretten forsøger at frembringe en pointe om, at den pris, som bilen er indregistreret til første gang, er på baggrund af en handel mellem en bilproducent og en importør, og at dette forhold ikke kan anses som salg til en slutbruger i sædvanlig forstand. Der er således ikke tale om en bred udtalelse, men en pointering af, at forholdet mellem bilproducenter og importører med henvisning til "prisen i handel og vandel" ikke er et salg til en slutbruger i sædvanlig forstand. Hertil er det næste spørgsmål, hvornår anser man et salg for at være sket i sædvanlig forstand?
Kammeradvokaten fremførte allerede svaret i SKM2004.18.VLR, som Landsskatteretten støtter sig op ad - den faktisk udfakturerede pris for bilen "på gaden" til virksomheden, som køber bilen for den ansatte.
Resultatet af Landsskatterettens afgørelse er således, at for at den første indregistreringspris skal være gældende, skal der være tale om en registrering i forbindelse med salg i et normalt frit marked i sædvanlig forstand. Dette er der ikke tale om ved et salg fra producenten til en importør, hvor der er tale om en transferpris. Landsskatteretten underkender på baggrund heraf de 467.072 kr. som beregningsgrundlaget ved overdragelsen af bilen fra Virksomhed 2 til Virksomhed 1.
Det kan allerede ved Landsskatterettens kendelse udledes, at der er tale om udelukkelse af særlige handler, der ikke anses som værende i sædvanlig forstand og således ikke sker i et normalt frit marked, hvorfor importørers transferpriser ikke kan anvendes ved efterfølgende overdragelse inden for 36 måneder fra første indregistrering. Det skal bemærkes, at ved en ren ordlydsfortolkning af forarbejdernes definition af nyvognsprisbegrebet i lov nr. 83 af 2. juni 1999, at nyvognsprisen udgøres af den pris, som forhandleren (og således ikke importørledet) faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen. Hvad angår leasing/leje skal dette sidestilles med køb/salg af biler, således fortolkning af forhandlerbegrebet ligeledes omfatter leasing- og udlejningsselskaber.
Byrettens dom (SKM2018.331.BR)
Der vil i dette afsnit udelukkende være fokus på byretsdommen, eftersom denne afgørelse blev direkte stadfæstet af Landsretten.
Byretten bekræfter, at værdien af biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering, opgøres til den oprindelige nyvognspris i de tre første indkomstår fra første indregistrering. Der skal således ikke herske nogen tvivl om, at det som udgangspunkt står meget klart i loven samt i dennes forarbejder, at den oprindelige nyvognspris er én objektiv konstaterbar pris, der skal fastholdes for bilen ved køb inden for 36 måneder fra første registrering.
Efterfølgende, i lignende tråd med Landsskatterettens udtalelse udledt af Kammeradvokatens procedure og SKM2004.18.VLR, så udtaler Byretten følgende om nyvognsprisbegrebet:
"Retten finder, at begrebet "nyvognspris" i ligningslovens § 16, stk. 4, må forstås som den pris, en slutbruger skulle betale hos en forhandler ved erhvervelse af køretøjet som nyt."
Denne udtalelse er en smule anderledes end den, som Landsskatteretten benyttede i deres afgørelse, men den indeholder den samme essens, dog medtager den flere af de allerede berørte elementer, som er fremfundet i forarbejde og praksis. Eftersom praksis og forarbejder er meget klare omkring, at der skal være tale om den pris, som udfaktureres fra forhandlerledet for køretøjet som nyt, fanger denne formulering af Byretten en stor del af de elementer, som nærværende klage har beskæftiget sig med. Det skal hertil igen bemærkes, at leasingselskaber sidestilles med forhandlere.
Der er, som tilfældet var ved Landsskatterettens udtalelse, ingen grund til at antage, at slutbruger i denne udtalelse refererer til et salg fra en forhandler til en privatperson.

For at slå dette helt fast udtaler Byretten endvidere følgende (vores fremhævning):
"Det fremgår endvidere af lovens § 16, stk. 4, 6. pkt., at værdien af biler, som er anskaffet mere end tre år efter første indregistrering, sker til arbejdsgiverens købspris. Ved beskatning af biler, der er erhvervet mere end tre år efter første indregistrering, sker der således en beskatning på baggrund af bilens reelle værdi, og det har formodningen imod sig, at lovgiver har ønsket at fastsætte et væsentligt andet princip ved beskatning af biler, der er under tre år gamle."
Vi er enig i, at opgørelsen af beskatningsgrundlaget for køretøjer, der er anskaffet mere end tre år efter første indregistrering, med få undtagelser sker til arbejdsgiverens købspris. Det har således også formodningen imod sig, at lovgiver har ønsket, at det for køretøjer anskaffet inden for 36 måneder af første indregistrering skulle være andet en arbejdsgivers købspris. Dette har endvidere støtte i det oprindelige lovforslag.
Det oprindelige lovforslag for LL § 16 for nye biler var angivet til anskaffelsessummen (læs: arbejdsgiverens købspris), hvorefter det blev ændret til den oprindelige nyvognspris for at sidestille nye og lettere brugte biler ved at fastholde en objektiv konstaterbar pris. I sammenfatning med ovenstående udtalelse fra Byretten har det således formodningen med sig, at der ikke er tale om, hvad den konkrete bil kan eller kunne købes for af en privatperson, men hvad arbejdsgiverens købspris er for køretøjet som nyt, uanset hvem denne arbejdsgiver så er. Dette finder endvidere støtte i betænkning til det oprindelige lovforarbejde i 1993, hvor det angives (vores fremhævning):
"Nyvognsprisen anvendes efter ændringsforslaget som beregningsgrundlag for det indkomstår, hvori første indregistrering af bilen er foretaget, uanset hvem der på det tidspunkt ejede bilen, og de følgende to indkomstår."
Byretten går videre i sin udtalelse om nyvognsprisbegrebet, hvor der i forhold til definitionen af nyvognsprisen i forarbejderne til lov nr. 83 af 2. juni 1999 er angivet, at nyvognsprisen udgøres af den pris, som "forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen". Byretten fortolker denne definition på den måde, at det skal forstås som (vores fremhævning);"en henvisning til forhandlerens salg af bilen til slutbrugeren og dermed bilens markedsværdi mellem to uafhængige parter. Dette støttes endvidere af, at det i de nævnte forarbejder og den nævnte administrative praksis anføres, at der i den faktiske pris blandt andet indgår leveringsomkostninger."
Det skal således nævnes, at såfremt første indregistrering er sket i forbindelse med et salg til en slutbruger, mellem uafhængige parter, så er denne pris udgangspunktet for beregningsgrundlaget for beskatning af fri bil - også ved efterfølgende salg af bilen inden for 36 måneder fra den første indregistrering. Dommen har således ingen påvirkning på de oprindelige nyvognspriser, der er angivet til den udfakturerede pris fra forhandlere til virksomheder, der stiller bilerne til rådighed for deres medarbejdere, ej heller i senere led. Som tidligere nævnt skal leasing- og udlejningsselskaber principielt sidestilles med forhandlere i denne sammenhæng. Her anses leasingselskabets anskaffelsespris før køretøjet som nyt, som værende den udfakturerede pris, forudsat at denne pris er lige med den pris, som køretøjet faktisk er indregistreret til.
Slutbrugerbegrebet
I forbindelse med lovændringen L 94 (samling 2011-12) som vedtaget den 10. maj 2012 blev der i lov om registreringsafgift ændret på måden, hvorpå professionelle aktører i bilbranchen skulle opfattes i forhold til den værdi, køretøjerne skulle indregistreres til. Baggrunden herfor var, at leasingselskaber modsat forhandlere havde mulighed for at indregistrere de indkøbte køretøjer til en lavere pris, end der var betalt for bilen. Derfor blev der til registreringsafgiftsloven § 8, stk. 1, tilføjet følgende:
"Den afgiftspligtige værdi må ikke være lavere end den pris, der er betalt for køretøjet, jf. dog § 9, stk. 4."

Baggrunden for denne ændring kan findes direkte i lovforarbejderne til L 94, som citeres nedenfor, eftersom formålsfortolkning er essentiel i forhold til afgrænsning af lovændringens virkning (vores fremhævning):
"Mindstebeskatningsprisen er en administrativt fastsat pris, der er beregnet som importprisen tillagt lovens krav til den samlede mindsteavance på 9 pct. plus moms. Det er det laveste afgiftsgrundlag, der kan bruges ved salg til slutbruger.
Mindstebeskatningsprisen er typisk lavere end den »almindelige pris«, som er den pris, køretøjet almindeligvis kan sælges for til en slutbruger. Ved at anvende mindstebeskatningsprisen frem for den almindelige pris fås et lavere afgiftsgrundlag for registreringsafgiften, og statens provenu reduceres.
Denne uhensigtsmæssige praksis har skabt en konkurrenceforvridning mellem bilimportører, leasingselskaber og forhandlere, hvor leasingselskaber altid kan afgiftsberigtige til mindstebeskatningsprisen, mens forhandlerne for at opnå samme fordel først skal lade bilen eller motorcyklen registrere til virksomheden selv."
Det altovervejende formål med denne lovændring har således været, at man fra lovgivers side har villet sætte en stopper for, at leasingselskaber og forhandlere havde mulighed for at indregistrere køretøjer til mindstebeskatningsprisen, såfremt denne var mindre end den faktiske indkøbspris fra importøren. Dette gøres, eftersom leasingselskaber anses som slutbrugere, ligesom forhandlere ved udtagning af køretøjer også anses for slutbrugere. Ændringen blev foretaget direkte i registreringsafgiftsloven § 8, stk. 1, hvoraf begrebet "bruger" anvendes, hvorfor det må formodes, at begreberne slutbruger og bruger skal forstås på samme måde.
I dette lovarbejde fra 2012 er der dog ikke fokus på, hvilken pris det er muligt for importøren at indregistrere bilen til, såfremt denne har indkøbt bilerne med henblik på brug i egen virksomhed, herunder også til demonstrations-/presseformål og tilrådighedsstillelse af fri bil til medarbejdere. Det er netop en sådan bil, der er genstand for hele diskussionen, der er udsprunget på baggrund af dommen fra Østre Landsret. Det skal også bemærkes, at denne vedrører en retsstilling, der var eksisterende på tidspunktet før denne lovændring L 94.
I overensstemmelse med flere af de argumenter, der allerede er anført i forhold til formålet med ligningsloven § 16, stk. 4, så er der flere elementer, der kan drages direkte fra registreringsafgiftsloven, eftersom nyvognsprisen er beskrevet i praksis som den pris, forhandleren anvender ved indregistrering af køretøjer, altså den udfakturerede pris. Når leasingselskaber og forhandlere ved køb af køretøjer til virksomhedens medarbejdere i registreringsafgiftsmæssig forstand anses som værende brugere (eller slutbrugere), så bør det også være en naturlig følge, at dennes indkøbspris, som er fastsat mellem uafhængige parter, eller som kan dokumenteres at være på samme vilkår, benyttes som udgangspunktet for beregningsgrundlaget for beskatning af fri bil for leasingselskabet eller bilforhandlerens medarbejder og ved efterfølgende overdragelser til andre uafhængige parter. Denne pris er jo netop, hvad en slutbruger har købt køretøjet til, som de anses for at være i registreringsafgiftsmæssig forstand, når de udtager køretøjet eller bruger det til leasing.
Det faktum, at køretøjerne så muligvis kan sælges for en højere pris inden for 36 måneder fra denne indregistrering, bør ikke have nogen betydning for, hvad nyvognsprisen skal være, eftersom denne er aftalt på markedsvilkår mellem en importør og en slutbruger af køretøjet, ligesom det samme må gøre sig gældende for forholdet mellem en forhandler/et leasingselskab og en slutbruger af et køretøj.
Med formålet med lovændringen L 94, hvoraf det fremgår, at (vores fremhævning):
"Mindstebeskatningsprisen er en administrativt fastsat pris, der er beregnet som importprisen tillagt lovens krav til den samlede mindsteavance på 9 pct. plus moms. Det er det laveste afgiftsgrundlag, der kan bruges ved salg til slutbruger.",så fortolker vi det således, at mindstebeskatningsprisen efter registreringsafgiftsloven er det laveste afgiftsgrundlag, der kan bruges ved salg til slutbruger, og således også det lavest mulige udgangspunkt for opgørelsen af nyvognsprisen. Dette finder endvidere støtte i SKM2015.256.SKAT.
Det er dog ikke af formålet til at se, hvordan en importør skal forholde sig, eftersom det faktiske salg til en slutbruger ikke kendes på første indregistreringstidspunkt, når importøren indregistrerer køretøjer til eget brug (udtagning). Udgangspunktet er netop, at den eneste pris, en importør kender, er den pris, der er betalt for køretøjet hos fabrikanten efterfølgende tillagt minimumsavancen.
Såfremt importører ligeledes skal anses for at være slutbrugere på købet af de køretøj, som importøren indregistrerer til egne medarbejdere eller demonstrationsformål og således i overensstemmelse med registreringsafgiftsloven § 8, så skal vi tilslutte os den holdning, at dommen fra Østre Landsret på baggrund af L 94, 2012 ikke har nogen juridisk betydning for køretøjer indkøbt til sådanne formål efter ikrafttrædelsen af denne lovændring.
Såfremt opfattelsen i stedet er den, at slutbrugerbegrebet, som dette er omtalt i dommen fra Østre Landsret, ikke har nogen symmetri til registreringsafgiftsloven, så er vi fortsat af den holdning, at dommen begrænser sig til de køretøjer, som før salget til forhandler, leasingselskab eller virksomhed har været indregistreret til lavere transferpris/mindstebeskatningspris hos importøren.

4 Praksis og Påstande
Skattestyrelsen ligger i deres afgørelse op til, at begrebet "den oprindelige nyvognspris" jf. ligningsloven § 16, stk. 4, skal fortolkes således, at der kan være flere subjektive værdier for det samme køretøj, afhængigt af hvem der køber og indregistrerer køretøjet. Det er vores klare opfattelse, at nyvognsprisen ikke kan sættes til listeprisen som ny, medmindre denne værdi er lig med den værdi, som køretøjet er blevet indregistreret til. Det synes at fremgå klart jf. afsnit 3, at det har været lovgivers hensigt, at den oprindelige nyvognspris udgøres af én objektiv konstaterbar pris, der skal fastholdes for registreringer af køretøjet, indtil dette bliver 36 måneder, hvorefter det er den konkrete anskaffelsessum, der som udgangspunkt skal anvendes. Det har været formålet med indførslen af reglerne, at lettere brugte køretøjer ikke foretrækkes over nye køretøjer. Af samme årsag er det i flere omgange i praksis blevet fastsat, at det er den værdi, køretøjet af en forhandler indregistreres til som ny, der skal udgøre køretøjets oprindelige nyvognspris. Det er hertil i praksis fastsat, at når køretøjet leases, så kan selskabets indkøbspris ligges til grund for opgørelsen af den oprindelige nyvognspris, naturligt forudsat at det er denne værdi, som køretøjet faktisk indregistreres til første gang. Dette er endvidere bekræftet i flere kendelser, herunder i SKM2012.182.LSR, SKM2006.763.LSR og SKM2011.420.SR.
Især de to førstnævnte kendelser fra Landsskatteretten er vigtige i denne sag.
SKM2006.763.LSR
I denne kendelse afviser Landsskatteretten, at det er bilens listepris som ny, der skal anvendes, når denne er højere end den faktiske værdi, som køretøjet bliver indregistreret til første gang. Landsskatteretten bekræfter således, at:
"Nyvognsprisen i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 fastsættes i medfør af fast praksis, med udgangspunkt i fakturaprisen inkl. moms, registreringsafgift, leveringsomkostninger og normalt tilbehør."
Landsskatteretten afgjorde herefter, at det var bilens faktiske fakturapris, som blev anvendt ved indregistrering, der udgjorde udgangspunktet for opgørelsen af beskatning af fri bil. Dette var leasingselskabets købspris. Det er endvidere vigtigt at bemærke, at det af Landsskatteretten angives, at deres kendelse er sket i overensstemmelse med fast praksis.
SKM2012.182.LSR
Netop SKM2006.763.LSR bliver anvendt som direkte referencepunkt i denne kendelse fra 2012. Sagen vedrører ikke leasing af et køretøj, men eftersom reglerne er ens, uagtet om køretøjet er købt eller leaset, så er sagen også relevant i sager vedrørende leasing. Grunden til at denne sag er relevant i nærværende klage, er, at de faktiske omstændigheder er meget sammenlignelige.
Ligesom sagens omstændigheder for nærværende klage så er køretøjet i første omgang ejet af et udlejningsselskab, som har anvendt køretøjet til udlejning. Den eneste forskel er, at køretøjet har været anvendt efter formålet i registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 15, om udlejning til valutaudlændinge, hvorfor der ved indregistrering kun er beregnet og ikke afregnet registreringsafgift. Det er ud fra praksis underordnet, om køretøjer er indregistreret til afgiftsfrie formål efter registreringsafgiftsloven, eller om de er indregistreret på forholdsmæssig registreringsafgift efter registreringsafgiftsloven § 3 b, eftersom nyvognsprisen opgøres med den fulde registreringsafgift for køretøjet.
Udlejningsselskabet ejede køretøjet i omtrent seks måneder, hvorefter køretøjet blev købt af et selskab, med det formål at køretøjet skulle stilles til rådighed for direktøren og hovedaktionæren for selskabet.
Daværende SKAT havde afgjort, at den oprindelige nyvognspris skulle udgøres af bilens listepris, men Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, således det er udlejningsselskabets købspris tillagt den beregnede registreringsafgift ved den første indregistrering samt leveringsomkostninger og nummerpladeudgifter. Forholdene er således de samme, som er tilfældet i sagens omstændigheder i nærværende klage, hvorfor afgørelsen således også må blive den samme.
Det er på baggrund heraf uforståeligt, hvorfor Skattestyrelsen ansætter Køretøjets nyvognspris til Køretøjets listepris som ny, som er den nypris, G1 A/S har anvendt ved deres indregistrering af Køretøjet. Det strider imod lovforarbejdet som angivet i afsnit 3, ligesom det strider imod gældende praksis, som er et resultat af en overfortolkning af SKM2019.338.ØLR.
Det kan endvidere hertil nævnes, at den nypris, som G1 A/S har anvendt ved deres registreringsafgiftsberigtigelse, ikke er i overensstemmelse med registreringsafgiftsloven.

Det fremgår klart af registreringsafgiftsloven § 9 a, stk. 2, at:
"Overstiger den efter stk. 1 angivne afgiftspligtige værdi korrigeret for den forløbne periode med de i § 3 a, stk. 3, nr. 1 og 2, og § 3 b, stk. 2, nr. 1 og 2, anførte satser den afgiftspligtige værdi fastsat ved første registrering, fastsættes køretøjets afgiftspligtige værdi til denne korrigerede afgiftspligtige værdi. Denne værdi anses herefter for køretøjets oprindelige afgiftspligtige værdi."
Eftersom Køretøjet er blevet genberegnet til en korrigeret teknisk nypris på 1.902.191 kr., vil denne værdi fremadrettet i registreringsafgiftsmæssige sammenhænge være Køretøjets nypris.
Det vil dog igen stride imod både lovforarbejder og praksis, såfremt Skattestyrelsen for køretøjer ikke omfattet af L 91, 2019/20 sætter nyvognsprisen til netop den tekniske nypris. Det siger sig selv, at hvis dette allerede var sådan, nyvognsprisen skulle forstås, så var der ingen grund til at ændre på reglerne, ligesom det eksplicit fremgår af høringsskemaet til lovforarbejdet under L 4, 2017, i et svar fra Skatteministeriet, at:
"Der indgår ingen ændringer af beskatningsgrundlaget for firmabiler i lovforslaget. Genberegning af registreringsafgift som foreslået ændrer ikke på beskatningsgrundlaget for værdi af fri bil, der efter ligningslovens § 16, stk. 4, opgøres med udgangspunkt i bilens oprindelige nyvognspris."
Det er således ret klart, at genberegningsværdier ikke kan anvendes i fortolkningen af ligningsloven
§ 16, stk. 4, såfremt køretøjerne er stillet til rådighed før 1. februar 2020.
Det er vores opfattelse, at gældende regler og praksis tilskriver, at Skattestyrelsen ikke har mulighed for at ændre den opgjorte nyvognspris for Køretøjet, som er baseret på værdien ved første indregistrering. Hertil henvises især til SKM2012.182.LSR.
Det er efter vores opfattelse således ikke korrekt, at Skattestyrelsen uden andre argumenter blot kan henvise til SKM2019.338.ØLR og så ændre nyvognsprisen for Køretøjet, medmindre det kan påvises, at nyvognsprisen er opgjort på baggrund af et grundlag, som ikke er fremkommet ved salg mellem uafhængige parter (markedspris). Det fremgår klart af praksis, at nyvognsprisen for leasede køretøjer opgøres på baggrund af leasingselskabets fakturapris, der opgøres til den værdi, som den oprindelige ejer, G4, har indkøbt og indregistreret Køretøjet til, tillagt moms, den beregnede registreringsafgift, leveringsomkostninger og normalt tilbehør. Denne samlede værdi udgør 1.158.497 kr., som også kan fremfindes i det digitale motorregister (DMR). 
Bemærkninger til Skattestyrelsens begrundelse for afgørelse
"Det er Skattestyrelsens opfattelse, at reglerne forud for 1. februar 2020 skal fortolkes ud fra Østre landsretsdommen i SKM2019.338.ØLR".
Det er for os uforståeligt, hvordan Skattestyrelsen kan være af den opfattelse, at der er ét regelsæt for køretøjer, der er stillet til rådighed før 1. februar 2020, og et andet regelsæt for de køretøjer, der er stillet til rådighed efter denne dato. Der blev i forbindelse med L 91, 2020, tilføjet en enkelt linje til ligningsloven § 16, stk. 4, således denne er udformet som følgende (vores fremhævning):
"For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til den oprindelige nyvognspris i indtil 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er foretaget, og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen, dog således, at hvis der sker genberegning af bilens afgiftspligtige værdi efter registreringsafgiftslovens § 9 a, anvendes en beregnet nyvognspris baseret på den genberegnede afgiftspligtige værdi fra genberegningstidspunktet."
Det følger således naturligt heraf, at alle køretøjer, der enten ikke er omfattet af registreringslovens
§ 9 a, eller for køretøjer, hvor der ikke er sket en genberegning, så er de samme regler gældende, som er omdrejningspunktet for nærværende sag. Det følger hertil endvidere, at fra perioden fra første indregistrering til genberegningstidspunkt (hovedsageligt i fjerde måned efter første indregistrering) så gælder samme regelsæt ligeledes. Det er således ikke korrekt, når Skattestyrelsen angiver, at det regelsæt, der er omdrejningspunktet for nærværende klage, kun er gældende for køretøjer, der er stillet til rådighed før 1. februar 2020.
Som et meget aktuelt eksempel herpå, er det fortsat muligt for virksomheder med stor volumen af firmabiler at erhverve køretøjer til samme pris, som leasingselskaber kan. De samme køretøjer, som for leasingselskaber hovedsageligt skal genberegnes, og således er omfattet af de nye regler, skal ikke have ændret deres beskatningsgrundlag for de virksomheder, der erhverver køretøjerne til samme pris. Hvis Skattestyrelsens opfattelse af reglerne skal følges, betyder det, at virksomhederne ikke skal opgøre beskatningsgrundlaget på baggrund af deres anskaffelsessum, men på baggrund af listepriser for køretøjerne som nye, som i langt de fleste tilfælde vil være højere end den tekniske nypris ved genberegning af samme køretøjer. Dette er naturligvis ikke korrekt. Med denne opfattelse vil en typisk ny leasingbil skulle beskattes efter en listepris fra første indregistrering og frem til genberegningstidspunktet, hvorefter beskatningsgrundlaget skulle nedsættes til den tekniske nypris som følge af genberegning. Dette kan naturligvis heller ikke være korrekt.
Reglerne skal således fortsat fortolkes på samme måde, dog således at beskatningsgrundlaget for genberegnede køretøjer fastsættes til den tekniske nypris ved første rådighedsstillelse efter 1. februar 2020.
Skattestyrelsen udtaler endvidere i Afgørelsen, at:
"Det fremgår ligeledes af lovforarbejde til L91, 2019/20, at den skattepligtige værdi af en leaset bil fastsættes, som om bilen var erhvervet til eje af arbejdsgiveren på leasingtidspunktet. Hvis arbejdsgiveren leaser bilen, kan den pris, som leasingselskabet har givet for bilen, som udgangspunkt anvendes ved beregning af beskatningsgrundlaget.
I lovforarbejdet er netop indsat ordet "som udgangspunkt", som efter Skattestyrelsens opfattelse forudsætter, at det oplyste beskatningsgrundlag er udtryk for bilens reelle nyvognspris som en slutbruger skulle betale for bil hos en forhandler."
Det første afsnit er gengivet i meget praksis igennem tiden og er også blevet angivet flere gange i lovforarbejdet til L 91, 2020. Der står dog gengivet meget praksis i lovforarbejdet, herunder også med henvisning til SKM2019.338.ØLR:
"Dommen vurderes ikke at ændre på, at der for leasede biler ved beregningen af beskatningsgrundlaget som udgangspunkt kan anvendes den pris, som leasingselskabet har givet for bilen."
Endvidere står dette meget klart gengivet i den juridiske vejledning, baseret på et ministersvar fra 2010, som fortsat er gældende praksis (vores fremhævning):
"Ligningslovens § 16, stk. 4, gælder også for biler, som firmaet har leaset. Den skattepligtige værdi fastsættes, som om bilen var erhvervet til eje af firmaet på lejetidspunktet. Hvis arbejdsgiveren leaser bilen, kan den pris, som leasingselskabet har givet for bilen, anvendes ved beregningen af beskatningsgrundlaget. Se Skatteministerens svar på alm. del spørgsmål 175 af 19. november 2010 til Folketingets skatteudvalg."
Dette er skrevet direkte på baggrund af Skatteministerens svar, som er udformet således:
"Udgangspunktet er, at beskatningsgrundlaget for nye biler beregnes på grundlag af bilens fakturapris. Hvis arbejdsgiveren ejer bilen, som stilles til rådighed for medarbejderen, er grundlaget den pris, som arbejdsgiveren har givet for bilen. Hvis arbejdsgiveren leaser bilen, kan den pris som leasingselskabet har givet for bilen, anvendes ved beregningen af beskatningsgrundlaget, jf. Landsskatterettens kendelse i SKM2006.763.LSR. Jeg kan i øvrigt henvise til mit svar på spørgsmål 176."
Hertil kommer svaret på spørgsmål 176, hvor følgende er angivet:
"Som det fremgår af svaret på spørgsmål 175 er beskatningsgrundlaget den pris, som arbejdsgiveren har givet for bilen, hvis den er købt. Hvis bilen er leaset, anvendes den pris, som leasingselskabet har givet for bilen, ved fastsættelsen af beskatningsgrundlaget. Disse priser kan være forskellige. Det kan der være mange forskellige årsager til, hvoraf den væsentligste formentlig er såkaldte flåderabatter. Det er i den forbindelse værd at være opmærksom på, at nogle virksomheder også kan opnå fordelagtige indkøbsaftaler på samme måde som leasingselskaberne."
Hertil kan det endvidere angives, at der i den juridiske vejledning står følgende, som er baseret på afgørelsen i SKM2011.420.SR:
"Hvis leasingselskabet selv afgiftsberigtiger, skal man tage udgangspunkt i leasingselskabets indkøbspris tillagt omkostningerne ved en fuld registreringsafgiftsberigtigelse (leasingselskabets udgift til registreringsafgift), samt udgifterne til klargøring og indregistrering ("leveringsomkostninger") og moms."
Det fremgår ret klart, at når ordene "som udgangspunkt" anvendes, så er der tale om flere forskellige forhold. Der skal ved opgørelse af nyvognsprisen tages udgangspunkt i leasingselskabets fakturapris, dog således at denne tillægges moms, den fulde beregnede registreringsafgift samt udgifter til klargøring og indregistrering. Det er endvidere en forudsætning jf. registreringsafgiftsloven § 8, stk. 1, at fakturaprisen indeholder mindst 9 pct. i samlet avance for importør og forhandler.
Svarene fra Skatteministeren er meget klare omkring, hvordan reglerne skal fortolkes, også når der er tale om køretøjer, som er leasede, ligesom det anerkendes, at priserne herpå kan være forskellige. Det er endvidere anerkendt, at også virksomheder kan opnå fordelagtige indkøbsaftaler på samme måde som leasingselskaber. Det er for opgørelsen af nyvognsprisen underordnet, så længe ovenstående forudsætninger er opfyldt, eftersom der netop vil være tale om salg mellem uafhængige parter, og således efter registreringsafgiftsloven § 8 vil være tale om prisen i almindelig handel og vandel.
Hvis en helt almindelig erhvervsdrivende virksomhed kan erhverve et køretøj med en stor rabat, så er denne købspris ifølge reglerne køretøjets oprindelige nyvognspris.
Såfremt selv samme virksomhed efter seks måneder sælger køretøjet for en pris, der er højere end den pris, som virksomheden selv betalte for køretøjet, så er virksomhedens købspris fortsat grundlaget for opgørelsen af beskatningsgrundlaget, som er gældende for alle efterfølgende erhververe af køretøjet, uanset om videresalgsprisen er højere eller lavere end prisen ved første indregistrering. Dette finder klart støtte i lovforarbejder til ligningsloven § 16, stk. 4, samt praksis på området. Det fremgår endvidere klart af praksis, at samme forhold gør sig gældende for køretøjer, der af selv samme virksomheder ikke er blevet købt, men er blevet leaset.
Det er vores indledende påstand, at Skattestyrelsen har anvendt en objektivt forkert værdi i Afgørelsen, eftersom denne værdi er i strid med registreringsafgiftsloven § 9 a, stk. 2.
Det er endvidere vores påstand, at Skattestyrelsen væsentligt har overtolket rækkevidden af SKM2019.338.ØLR og i forbindelse hermed ikke medregner bestemmelsens lovforarbejde. Det er vores afsluttende påstand, at Skattestyrelsens opfattelse af reglerne går langt ud over lovens ordlyd og ingen støtte har i lovens forarbejder. Se hertil TfS 1993.209.ØLR.

5 Anbringender
Vi bringer på baggrund af nærværende klage det primære anbringende, at den oprindelige nyvognspris opgøres på baggrund af G4s fakturapris tillagt moms, den fulde beregnede registreringsafgift på første registreringstidspunkt og nummerpladeudgifter, som er dokumenteret til følgende:

Fakturapris inklusive registreringsafgiftspligtigt udstyr	396.409 kr.
Moms	99.105 kr.
Beregnet registreringsafgift	661.806 kr.
Leveringsomkostninger (registrering)	1.180 kr.
Total	1.158.497 kr.

Det følger af lovens ordlyd, forarbejder og praksis på området, at den oprindelige nyvognspris opgøres på baggrund af den første indregistrering af Køretøjet, for hvilket salget er sket i overensstemmelse med registreringsafgiftsloven § 8 om den almindelige pris (markedspris mellem to uafhængige parter), under forudsætning af at reglerne om minimumsavance er overholdt. Denne oprindelige nyvognspris er én objektiv konstaterbar pris, som følger Køretøjet i den periode, hvor dette er omfattet af ligningsloven § 16, stk. 4, 5 pkt. Det er i nærværende klage veldokumenteret og argumenteret, hvordan reglerne skal forstås, og hvorfor reglerne er blevet udformet, som de er. Resultatet af dette er også påvist i flere afgørelser og kendelser fra henholdsvis Skatterådet og Landsskatteretten. En overfortolkning af SKM2019.338.ØLR kan ikke lede til et andet resultat, jf. nærværende klages afsnit 3 og 4.

(…)"

Klagerens repræsentant har den 3. juli 2020 fremsendt bemærkninger, hvoraf følgende fremgår:

"Som nævnt, så har Skattestyrelsen udsendt en vejledning til leasingselskaber i Danmark, der vejleder om reglerne for beskatning af fri bil som følge af L91. Det der står i vejledning, svarer i øvrigt helt overens med vores konklussion i nærværende klage, hvorfor vi synes det er vigtigt, at denne påføres sagen. Dokumentet er censureret for firmanavn mv."

Klagerens repræsentant har den 30. september 2020 fremsendt supplerende indlæg, hvoraf følgende fremgår:

"1 Udtalelse af 10. juli 2020
Det kommer ikke som en overraskelse for os, at Skattestyrelsen ikke fremkommer med andet, end en gengivelse af de samme misfortolkede principper og henvisninger, som også fejlagtigt udgør Skattestyrelens grundlag for afgørelsen. Skattestyrelsen har ikke forholdt sig til ét eneste ord af vores sagsfremstilling, der efter vores opfattelse viser, at Skattestyrelsen ikke er interesseret i at behandle sagen, men blot har låst sig fast på en fortolkning, som de ikke har tænkt at rykke en centimeter på, uanset hvad vi måtte fremstille af fortolkninger og lovhenvisninger.
Selv om Skattestyrelsens udtalelse kun udgør en enkelt side, skal vi alligevel fremsætte bemærkninger til næsten hvert afsnit, her gjort i det følgende.
"Landsretten har anført, at begrebet "nyvognspris" i Ligningslovens § 16, stk. 4, må forstås som den pris, en slutbruger skulle betale hos en forhandler ved erhvervelse af køretøjet som nyt."
Denne udtalelse anvendes i alle de sager vi har set fra Skattestyrelsen, uden at der tages stilling til sagernes faktiske forhold. Dette i sig selv er kritisabelt. Hvad alle de sager har til fælles - herunder nærværende, modsat den sag der ledte til Landsrettens dom, er, at de omhandler perioder efter L94, 2012, hvor slutbrugerbegrebet i registreringsafgiftsloven også omfatter brancheaktørers egne indregistreringer. Før L94, 2012, var det muligt for nogle brancheaktører at indregistrere køretøjer til mindstebeskatningsprisen, uagtet at dette ikke var købsprisen, som fastsat mellem to uafhængige parter. Der er i nærværende sag tale om et køretøj, der er indregistreret til netop den pris, som køretøjet er blevet erhvervet til mellem to uafhængige parter, og således er der tale om en markedspris - også efter registreringsafgiftsloven § 8. Vi henviser i sin helhed til klagefremstillingen, hvor lovgivningen, lovforarbejder mm. er blevet gennemgået i sin helhed, der tydeligt viser, at nyvognsprisen ikke skal opgøres som den pris, en privatperson ville kunne erhverve godet til, men den pris arbejdsgiveren kunne erhverve køretøjet til, i almindelig fri handel og vandel. Praksis viser ganske klart, at den pris en arbejdsgiver kunne erhverve køretøjet til som nyt, er den pris leasingselskabet indregistrerer køretøjer til (fakturaprisen). Dette er et klart faktum.
"Efter Skattestyrelsens opfattelse er det underordnet ved fastsættelse af bilens beskatningsgrundlag om bilen er købt eller leaset, idet det fremgår af Landsretsdommen, at beskatningsgrundlaget udgør bilens reelle nyvognspris."
Til denne udtalelse skal vi blot henvise til lovforarbejdet i L91, 2019:
"Det er imidlertid et udbredt fænomen, at biler leases og stilles til privat rådighed som fri bil med et beskatningsgrundlag, der er væsentligt lavere end prisen på en tilsvarende bil i normal handel. I registreringsafgiften er der indført stramninger for leasingbiler (genberegning af den afgiftspligtige værdi), som imidlertid ikke er afspejlet i beskatningsgrundlaget for fri bil."
"Den skattepligtige værdi af en leaset bil fastsættes, som om bilen var erhvervet til eje af arbejdsgiveren på leasingtidspunktet. Hvis arbejdsgiveren leaser bilen, kan den pris, som leasingselskabet har givet for bilen, som udgangspunkt anvendes ved beregningen af beskatningsgrundlaget. Hvis fakturaprisen overstiger mindstebeskatningsprisen, dvs. basispris (importprisen) plus 9 pct., skal fakturaprisen anvendes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for fri bil. Er fakturaprisen lavere end mindstebeskatningsprisen, anvendes mindstebeskatningsprisen ved opgørelse af beskatningsgrundlaget for fri bil. Det bemærkes i denne forbindelse, at det følger af en nyere landsretsdom af 7. juni 2019 (SKM2019.338.ØLR), at begrebet nyvognspris i ligningslovens § 16, stk. 4, 5. pkt., må forstås som den pris, en slutbruger skulle betale hos en forhandler ved erhvervelse af køretøjet som nyt. Dommen vedrører ikke en leaset bil, men der er rejst spørgsmål om dommens rækkevidde i forhold til leasede biler, hvor den pris, leasingselskabet har givet for bilen, som udgangspunkt kan anvendes ved beregningen af beskatningsgrundlaget. Dommen vurderes ikke at ændre på, at der for leasede biler ved beregningen af beskatningsgrundlaget som udgangspunkt kan anvendes den pris, som leasingselskabet har givet for bilen." [Vores fremhævninger]
Det fremgår således utvivlsomt klart af lovforarbejdet, hvordan reglerne før lovændringen i L91, 2019 skal forstås, som står i direkte modstrid til det, som Skattestyrelsen udtaler.
"Leasingselskabets indkøbspris er derfor ikke den pris en slutbruger ville kunne erhverve bilen for og kan derfor ikke være beskatningsgrundlaget ved beregning af værdi af fri bil, jfr. Ligningslovens § 16, stk. 4."
Her foretager Skattestyrelsen den blotte og direkte formodning, at leasingselskabets indkøbspris ikke er den pris en slutbruger ville kunne erhverve bilen for, hvilket i sin helhed og de facto er forkert. Bilens reelle nyvognspris er den værdi, som leasingselskabet har indkøbt og indregistreret bilen til som ny. Der er ikke behov for at skønne en pris, ej heller en subjektiv vurdering af, hvad bilen ville kunne erhverves til at arbejdsgiveren, netop fordi der er en fakturapris i overensstemmelse med registreringsafgiftsloven § 8, som er erhvervet af et leasingselskab uafhængig af sælger, og således i handel og vandel.
Det er fuldstændig korrekt, at den pris leasingselskabet eller arbejdsgiver kan erhverve bilen til ikke nødvendigvis er en pris, som hr. og fru Jensen ville kunne købe bilen for ved en forhandler, men det er heller ikke sådan reglerne har fungeret før L91, 2019. Fra 1. februar 2020 og frem er der sket en ændring og en stramning, således at der fra det tidspunkt og fremadrettet skal ske beskatning af den værdi, som hr. og fru Jensen ville kunne købe bilen for. Det er for os uforståeligt, at Skattestyrelsen skal have dette fremstillet flere gange, når det står så direkte i det lovforarbejde, som Skattestyrelsen selv henter flere henvisninger fra. Havde det fungeret anderledes og som Skattestyrelsen fremstiller ville der ikke være noget formål med at indføre reglerne i L91, 2019.
"Efter Skattestyrelsens opfattelse udgør bilens beskatningsgrundlag derfor bilens nyvognspris incl. Evt. ekstraudstyr (markedspris i almindelig fri handel for den bil der stilles til rådigheder), som G1 A/S har oplyst til Motorstyrelsen, som kompetent myndighed, nemlig kr. 2.307.434."
Det er fuldstændig uforståeligt, at Skattestyrelsen fortsat ønsker at holde fast i den nypris, som G1 A/S har anvendt, som er i strid med registreringsafgiftsloven § 9 a. Dette tydeliggør endnu en gang, at Skattestyrelsen ikke har de nødvendige registreringsafgiftsmæssige kompetencer, til at forstå sammenhængen mellem netop registreringsafgiftsloven og ligningsloven. Hvis Skattestyrelsen reelt set havde læst vores sagsfremstilling, burde det stå fuldstændig klart for Skattestyrelsen, at hverken nyprisen efter registreringsafgiftsloven og især ikke nyvognsprisen efter ligningsloven, kan baseres på en pris, der er i strid med registreringsafgiftsloven og således er indrapporteret forkert i det digitale motorregister. Skattestyrelsen burde ved tvivl herom have rådført sig med Motorstyrelsen herom, som den kompetente myndighed. Hvis dette var gjort havde Skattestyrelsen ikke andet end anerkende dette forhold som fremført.
Det er ganske absurd, at Skattestyrelsen reelt set er af den opfattelse, at lovændring L 91, 2019, rent faktisk er en lempelse af de dagældende regler. For sagens konkrete køretøj betyder det, at såfremt der ses bruger- eller ejerskifte på køretøjet, så ville beskatningsgrundlaget falde, fordi det herfra skal udgøres af den tekniske nypris på køretøjet, der er flere hundredetusinde kroner lavere end den af Skattestyrelsen subjektivt afgjorte nyvognspris.
Vi kvitterer Skatteankestyrelsen for at indhente yderligere udtalelser fra Skattestyrelsen, da det med alt tydelighed viser en mangel på stillingtagen til den konkrete sags forhold, klagefremstilling og reglerne generelt.

2 Udtalelse af 15. september 2020
Som kompetent myndighed må man indtage den formodning, at hvis Skattestyrelsen ønskede der skulle være forbehold i vejledning, så var forbeholdet indsat i vejledningen. Hvis man retrospektivt mener, at det havde været mest korrekt at indsætte et sådant, har man så fra Skattestyrelsens side tilbagekaldt vejledningen og udsendt en ny version?
Det er åbenbart, at denne vejledning vil blive anvendt, både til forståelse af reglerne fra februar 2020 og fremadrettet, men også for reglerne bagudrettet. Den vil blive anvendt i alle klagesager og i alle sandsynliggørelser af beskatningsgrundlag fra før februar 2020, og det giver således ingen mening, at denne vejledning ikke skal tillægges betydning for denne sag.
Vi vil gerne kvittere for Skattestyrelsens anvendelse af lovforarbejdet i L91, 2019 - altså lovforarbejder der er sket længe efter, at Klageren har fået stillet sin bil til rådighed. Det virker meget dobbeltmoralsk, at henvise til L91, 2019, men samtidig give udtryk for, at vejledningen ikke bør tillægges betydning, eftersom den "ikke er udtryk for en entydig og specifik tilkendegivelse i forhold til den omhandlede skatteyder, ligesom vejledningen ikke kan anses have haft indflydelse på skatteyderens dispositioner."
Hverken Landsrettens dom eller L91, 2019 er udtryk for en entydig specifik tilkendegivelse i forhold til den omhandlede skatteyder, ligesom det ikke har haft indflydelse på skatteyderens dispositioner. Skattestyrelsen bliver simpelthen nødt til at være konsekvente, når man vil feje en vejledning væk med en begrundelse om, at den er udgivet efter skatteyderen har foretaget sin disposition, men så henviser til domme og lovforarbejder, der ligeledes er sket efter skatteyderens disposition. Vejledningen understøtter de facto blot hvordan reglerne skulle forstås før og efter. Dette i fuld overensstemmelse med den værdi som Klager lovmæssigt har været beskattet af.
"Det er også Skattestyrelsens opfattelse at det ikke uden videre, i forhold til de omhandlede tidligere regler, kan lægges til grund, at det i alle tilfælde er leasingselskabets indkøbspris, der skal lægges til grund som beregningsgrundlag."
Dette er den eneste udtalelse fra Skattestyrelsen, som vi er enige i. Selvfølgelig er det ikke i alle tilfælde leasingselskabets indkøbspris, der skal lægges til grund som beregningsgrundlag. Men denne udtalelse er jo kun den halve sandhed, i forhold til den konkrete sag. Skattestyrelsen henviser som begrundelse for denne udtalelse til en nylig Landsskatteretsafgørelse, som på ingen måde er sammenlignelig med den konkrete sag.
I sagen der henvises til af Skattestyrelsen, er der tale om en importeret bil, der på tidspunktet for rådighedsstillelsen til klager i sagen er brugt, dog under 36 måneder. Bilen er således købt brugt af leasingselskabet, og det er således i sådanne tilfælde helt klart, at det ikke er indkøbsprisen for bilen som brugt, der kan lægges til grund for beskatning af fri bil. Det bør også fremgå ganske klart af vores klagefremstilling, at den oprindelige nyvognspris er indkøbsprisen for bilen som ny. Leasingselskabet har i sagen, som Skattestyrelsen henviser til, opgjort bilens konkrete nypris (efter registreringsafgiftsloven) til 763.000 kr., som herved anvendes som bilens beregningsgrundlag til beskatning af fri bil. Det er således en rigtig fin afgørelse at bringe i spil, hvis sagen omhandlede indkøbet af en brugt bil til et leasingselskab. Det er dog ikke tilfældet i nærværende sag, hvorfor afgørelsen ikke er anvendelig - end ikke i nærheden af. 
Skattestyrelsen citerer endvidere forkert fra afgørelsen, i det de udtaler, at skatteyderens repræsentant gjorde gældende, at der var tale om en skærpelse af praksis. Her henvises der dog til L91, 2019, som netop er en skærpelse af reglerne om beskatning af fri bil. Hvis man er i tvivl om dette, så henviser vi i sin helhed til lovforarbejdet i L 91, 2019, samt side 2 i disse bemærkninger.
På baggrund af dette, er det vores opfattelse, at vejledningen naturligt skal tillægges betydning for behandling af Klagen, da den netop bidrager til forståelsen for, hvordan Skattestyrelsen fortolker reglerne før L91, 2019, eller som minimum giver en indsigt i, at Skattestyrelsen ikke internt har en ensidig forståelse af den korrekte anvendelse af reglerne.
Desuagtet vejledningen så understøtter L91, 2019 også klart, at Klager er beskattet af den korrekte værdi. Endvidere skal L94, 2012 og principperne deri også inddrages som understøttende fortolkning."

Klagerens repræsentant har den 5. november 2020 fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse, hvoraf følgende fremgår:

"(…)

Vi skal i sin helhed henvise til vores klage og de efterfølgende indsendte bemærkninger. Det er dog vigtigt, når der er tale om et så specifikt og praktisk retsområde, at de overordnede linjer for selve sagens omstændigheder, og de argumenter der føres af Skattestyrelsen, Skatteankestyrelsen og af Klagers repræsentant, tegnes klart op.  Nedenfor fremgår således nogle overordnede afsnit, om de logiske forhold, som hverken Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen har forholdt sig til i deres behandling af sagen, men som vi som Klagers repræsentant anser for principielle i forhold til afgørelsen af nærværende sag.

Formålet med L91

Den første og største ramme for denne sag er, at Skattestyrelsen og heraf også Skatteankestyrelsen har væsentligt misfortolket SKM2019.388.ØLR, med den konsekvens, at alle beregningsgrundlag for beskatning af fri bil skal opgøres på baggrund af et skøn, baseret på de konkrete køretøjers vejledende listepriser. Det skal bemærkes, selvom Skattestyrelsen ikke har iagttaget vores tidligere bemærkninger herom, at den praksis der fremsættes ikke kun gælder for køretøjer tilbage i tid, før 1. februar 2020 hvor lovændringen L 91, 2019 trådte i kraft.
Den er og vil først og fremmest være gældende for alle de køretøjer, der ikke er omfattet af genberegningsreglerne, som bliver stillet til rådighed for fri bil. Det være sig, om virksomheden har købt bilen ny eller lettere brugt eller biler der egentlig er omfattet af genberegningsreglerne, men hvis pris ved første indregistrering betyder, at der teknisk ikke gennemføres en genberegning. Endvidere vil det også være gældende for alle køretøjer omfattet af genberegning, fra perioden fra første indregistrering til og med genberegningstidspunktet.
Den praksis som ligges for dagen vil for køretøjet i nærværende sag i den henseende, betyde følgende:

• Såfremt Klager opsiger sin leasingaftale, og selvsamme køretøj leases ud til en ny virksomhed inden maj 2021, så vil beskatningsgrundlaget ikke længere være de skønsmæssigt fastsatte 2.307.434 kr., men i stedet være 1.902.191 kr., jf. ligningsloven § 16, stk. 4, 5. pkt., jf. registreringsafgiftsloven § 9 a.
• Såfremt et identisk køretøj som i sagen blev leaset som ny i dag, så ville Skattestyrelsen mene, at arbejdstager skal beskattes baseret på et grundlag på 2.307.434 kr. de første fire måneder (indtil genberegning), og herefter få nedsat grundlaget til 1.902.191 kr.

Dette ville være gældende for langt størstedelen af køretøjerne der kører som firmabiler, eftersom en vejledende listepris i langt de fleste tilfælde, vil være større og i mange tilfælde meget større end den markedspris, som fremfindes i forbindelse med genberegning. Hvis det lyder som om, at der er noget galt i ovenstående, så er det fuldstændig korrekt.
Hele formålet med stramningen af reglerne for beskatning af fri bil ved lovforslag L91, 2019, var, at beskatningen for leasede biler (omfattet af registreringsafgiftsloven § 9a), skulle hæves i overensstemmelse med den stigning, der sker efter registreringsafgiftsloven (indført ved L 4, 2017). Med det forslag Skatteankestyrelsen har lavet, baseret på Skattestyrelsens afgørelse, er man således af den holdning, at lovændringen var ment som en lempelse af beskatningen af fri bil. Hvis man læser forarbejderne til L91, 2019, er man på intet tidspunkt i tvivl om, at lovforslaget var lavet, for at hæve beskatningsgrundlagene for alle frie biler omfattet af genberegningsreglerne (herunder især tiltænkt leasingbiler).
Det synes helt uvirkeligt, at hverken Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen har taget stilling til dette, ej heller har kommenteret eller udtalt sig herom. Vi opfordrer derfor på det kraftigste til, at Landsskatteretten tager dette væsentlige og afgørende forhold med i vurderingen af sagen.
Hvis sagen som den er afgjort af Skattestyrelsen og indstillet af Skatteankestyrelsen får lov til at gælde, vil det underminere hele formålet med L91, 2019 og ingen parter, hverken leasingselskaber, forhandlere, arbejdsgivere eller arbejdstagere vil have nogen chance for, end ikke at gætte sig frem til beregningsgrundlaget for beskatning af "nye" frie biler, hverken ved køb eller leje/leasing. Det vil de facto også betyde, at størstedelen af de professionelle parter i bilbranchen vil ophøre med at oplyse beskatningsgrundlag, hvorfor det vil være op til arbejdsgiver at finde det beregningsgrundlag, som denne måtte mene er det rigtige. Det eneste faktuelle beregningsgrundlag som kan oplyses, er for biler hvor der er sket en genberegning.

"Nyvognsprisen" som forslået af Skatteankestyrelsen og afgjort af Skattestyrelsen

Vi skal for Landsskatteretten bemærke, at hverken Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen har angivet, fremsendt eller endda hentydet til nogen former for dokumentation for, hvordan den konkrete pris på 2.307.434 kr. er opgjort, andet end at der er henvist til en vejledende listepris på 1.788.800 kr.

Der er fortsat ikke taget stilling til, at den pris som G1 A/S fejlagtigt har anvendt ved indregistrering, ikke er den korrekte nypris efter registreringsafgiftsloven og således aldrig burde have eksisteret i det digitale motorregister. Eftersom hverken Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen har valgt at forhøre sig ved den kompetente myndighed, Motorstyrelsen, har vi på vegne af Klager gjort dette og fået følgende svar på det stillede spørgsmål, jf. nedenfor:

" Hej [navn udeladt]
Det er korrekt, at den omhandlede bil er blevet genberegnet efter registreringsafgiftslovens § 9 a. Ved genberegningen blev der fastsat en teknisk nypris på 1.902.191 kr. Det følger af registreringsafgiftslovens § 9 a, stk. 2, 2. pkt. at den tekniske nypris erstatter bilens oprindelige nypris ("oprindelige afgiftspligtige værdi"), og at den tekniske nypris fremadrettet skal anvendes, eksempelvis ved senere afgiftsberigtigelser. Dette er i hvert fald det klare udgangspunkt. Undtagelsen hertil vil være de tilfælde, hvor den tekniske nypris er åbenbart forkert. Det vil navnlig være tilfældet, når den bagvedliggende værdifastsættelse (som den tekniske nypris er fastsat med udgangspunkt i) er forkert.

Jeg kan derfor ikke ubetinget bekræfte, at den tekniske nypris på 1.902.191 kr. skulle have været anvendt ved værdifastsættelsen den 16. november 2018, idet Motorstyrelsen ikke har foretaget en konkret prøvelse af de nævnte værdier. Havde Motorstyrelsen foretaget et pristjek på bilen, var den angivne nypris på 2.306.434 kr. som udgangspunkt blevet erstattet med den tekniske nypris 1.902.191 kr., medmindre den konkrete sagsbehandler havde vurderet, at den tekniske nypris på 1.902.191 kr. var åbenbart forkert.

Venlig hilsen

B
Fuldmægtig
Jura og Processer
Motorstyrelsen
[adr.]
www.motorst.dk

Til rette vedkommende.
I forbindelse med en konkret sag, har vi brug for en bekræftelse og udtalelse fra Motorstyrelsen vedrørende nedenstående forhold.

Køretøjet Mercedes-Benz GLC AMG 63 SUV 4matic+ 9G-tronic, med stelnummer […], er i september 2018 blevet genberegnet efter registreringsafgiftsloven § 9 a. Køretøjets tekniske nypris lyder på 1.902.191 kr.

Køretøjet er i medio november 2018 blevet købt af G1 A/S, som har indregistreret køretøjet den 16. november 2018 med en nypris på 2.307.434 kr.

Kan Motorstyrelsen venligst bekræfte, at dette køretøj efter registreringsafgiftsloven § 9 a, stk. 2, fra genberegningstidspunktet og frem har en nypris på 1.902.191 kr.?

Kan Motorstyrelsen venligst give en supplerende udtalelse om, hvad nyprisen ville blive sat til og hvorfor denne ikke kan være 2.307.434 kr., hvis Motorstyrelsen foretog et pristjek på indregistreringen af G1 A/S?

På forhånd tak.

Med venlig hilsen / Kind regards

[navn udeladt]
Senior Consultant
Indirect Taxes
R1"

Vi har endvidere modtaget en bekræftelse fra G1 A/S om, at de er enige i, at den tekniske nypris på 1.902.191 kr. retteligt burde have været sat som køretøjets nypris ved indregistrering den 16. november 2018.
Det er således bekræftet af både Motorstyrelsen og af G1 A/S, at de 2.307.434 kr. fejlagtigt er anvendt ved indregistreringen af køretøjet den 16. november 2020.
Tilbage står vi således med en udokumenteret pris, der ikke burde have eksisteret noget sted, som både Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen holder fast i.

Hvad står der rent faktisk i SKM2004.18.VLR

Skatteankestyrelsen henviser til SKM2004.18.VLR, på samme måde som Skattestyrelsen gør i deres afgørelser, uden at citere, hvad der rent faktisk står om nyvognsprisbegrebet i dommen. Hverken Landsretten eller Landsskatteretten udtaler noget om nyvognsprisbegrebet, men alligevel anvendes denne dom som henvisning, baseret på det Kammeradvokaten har anført på vegne af Told- og Skat. Det Kammeradvokaten de facto anfører omkring nyvognsprisbegrebet, er følgende:
"Begrebet "nyvognsprisen" i ligningslovens § 16, stk. 4, 3. pkt., skal efter en sædvanlig sproglig fortolkning forstås som den pris, en køber normalt skal betale for en nyindregistreret bil inklusive moms, registreringsafgift og de leveringsomkostninger, der faktisk skal betales for bilen. Dette svarer altså til den faktisk udfakturerede pris for bilen "på gaden" til virksomheden, som køber bilen for den ansatte."
Hver eneste gang der henvises til denne dom, med det formål, at nyvognsprisen skal forstås som bilens pris i handel og vandel, er det altså baseret på Kammeradvokatens udtalelser, som rettelig siger, at det er prisen i handel og vandel til virksomheden, som køber bilen for den ansatte. Det fremgår således ikke noget sted af denne dom eller andet steds, at det er den pris, som den ansatte kunne have købt bilen for! Vi skal dermed anmode Landsskatteretten eksplicit om, at kigge ind i dette og de udtalelser der er lagt til grund for afgørelsen i denne sag, da vi er af den klare holdning, at disse udtalelser er genstand for en overfortolkning / vildfarelse i forhold til hvad også Kammeradvokaten fremfører - som reelt burde være udtryk for Skatteforvaltningens fortolkning - hvilken vi er enige i.

Skatteankestyrelsen anerkender ikke SKM2012.182.LSR
Skatteankestyrelsen henviser i deres indstilling til afgørelsen j.nr. 18-0006753, der vedrører et køretøj der blev indkøbt lettere brugt af et leasingselskab, til en pris, der naturligt var lavere, end hvad leasingselskabet ville kunne have købt bilen for som ny. Selvom denne afgørelse ingen relevans eller sammenlighed har for nærværende sag, medtager Skatteankestyrelsen den alligevel som støttende argument og henvisning. Afgørelsen vedrører helt andre principper end de som gør sig gældende i nærværende sag. Derfor bør Skatteankestyrelsen på ingen måde kunne henvise til denne sag. Dette har vi dog stor tiltro til, at Landsskatteretten dog godt kan se forskellene i.
I samme ombæring anerkender Skatteankestyrelsen ikke SKM2012.182.LSR, alene fordi køretøjet i den sag ikke var indregistreret på fuld registreringsafgift. Denne afgørelse fra Landsskatteretten siger klart og tydeligt, at det er den pris som udlejningsselskabet har givet for bilen, tillagt moms, fuld registreringsafgift og leveringsomkostninger, der er nyvognsprisen for bilen. Om et køretøj har været eller er indregistreret registreringsafgiftsfritaget, på forholdsmæssig registreringsafgift eller fuld registreringsafgift, har absolut ingen betydning for, hvordan nyvognsprisen skal opgøres, eftersom det altid er den fulde beregnede eller betalte registreringsafgift der skal tillægges køretøjets fakturapris. Af denne årsag er afgørelsen naturligvis vigtig at have med, da den netop bekræfter den forståelse af reglerne, som vi på vegne af klager har lagt detaljeret frem.

Afsluttende bemærkninger

Det forventes, at Landsskatteretten tager fat i hele sagens omstændigheder, samt forholder sig aktivt til de forhold, som er fremsat på vegne af Klager.

Vi har anmodet om fremmøde for Landsskatteretten for både at præsentere sagen yderligere, men også for at indgå i dialog og besvare de spørgsmål som Landsskatteretten måtte have til klagefremstillingen eller de fremsendte bemærkninger."

Klagerens repræsentant har den 1. december 2020 fremsendt supplerende indlæg, hvoraf følgende fremgår:

"Vi skal hermed fremsætte vores bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 18. november 2020.
Der er endnu en gang og desværre ikke sammenhæng i det skrevne fra Skattestyrelsen. Det oplyses, at Skattestyrelsen har indhentet en særskilt udtalelse fra Motorstyrelsen, hvor Motorstyrelsen konkret forholder sig til bilens nyvognspris. Vi skal igen bemærke, at begrebet "nyvognspris" er et ligningsmæssigt begreb, der ikke eksisterer i registreringsafgiftsloven, og som Motorstyrelsen derfor ikke har kompetence til at udtale sig om. Det er derfor faktuelt og juridisk forkert, når det udtales, at Motorstyrelsen har anset bilens nyvognspris til at udgøre kr. 2.372.118.
Det er ikke ud af Skattestyrelsens udtalelse til at se, hvordan denne særskilt udtalelse er fremskaffet, herunder hvordan formuleringen på forespørgslen har været til Motorstyrelsen. Hvad der dog er fuldstændig klart er, at det vedlagte materiale fra sagsbehandleren hos Motorstyrelsen af 17. november 2020, er fyldt med juridiske fejl.
Af den årsag, har vi igen været nødsaget til at opsøge Motorstyrelsens enhed for Jura & Processer, for at få klarlagt hvorvidt udtalelsen virkelig er udtryk for Motorstyrelsens juridiske vurdering og holdning. Dette henset til at udtalelsen fra Motorstyrelsen til Skattestyrelsen ikke er juridisk korrekt efter vores klare opfattelse og således bliver anvendt af Skattestyrelsen ude af kontekst. For både de fremsatte bemærkninger og de opklarende svar, se da nedenstående korrespondance.

MAIL TIL MOTORSTYRELSEN

"Hej B
Jeg skriver til dig, på baggrund af den sag som I hos Motorstyrelsen har udtalt jer om på baggrund af en henvendelse fra Skattestyrelsen. Det drejer sig om sagen vedrørende As firmabil med stelnummer […].
I tillæg til denne sag, har [navn udeladt] fra Motorstyrelsen foretaget en "opgørelse af nyvognspris" på det konkrete køretøj, og vi føler os nødsaget til at påpege nogle juridiske og faktuelle fejl i denne skrivelse, som I hos Motorstyrelsen bør forholde jer til hurtigst muligt. Dette både for sagens skyld, for den potentielle konsekvens for køretøjer i Danmark, men så sandelig også for Motorstyrelsen selv.

1. Nyvognspris er et begreb i ligningsloven, og ikke et begreb i registreringsafgiftsloven. Motorstyrelsen kan og bør ikke udtale sig om et køretøjs nyvognspris. Om Motorstyrelsen så ønsker at udtale sig om en nypris jf. registreringsafgiftsloven, står selvfølgelig Motorstyrelsen frit for. Det nævnes i første sætning, at: "Hermed oplyses nyvognspris for ovenstående køretøj til videre behandling." Vi anmoder hermed Motorstyrelsen om, at få rettet denne udtalelse, således der ikke står nyvognspris.

2. Det oplyses, at det fremgår af standardpriser.dk, at det konkrete køretøj er anmeldt med en udsalgspris på 1.157.318 kr. Herefter udtales det, at; "for at sikre, at modellen ikke er indkøbt under særligt gunstige vilkår, eller med negativ avance, er prislisten på modellen ligeledes vedlagt." Såfremt Motorstyrelsen i en sådan forespørgsel fra Skattestyrelsen, er i tvivl om, hvorvidt køretøjet er indregistreret i overensstemmelse med registreringsafgiftslovens regler, kan Motorstyrelsen blot adspørge enten importør, køber af køretøjet eller os som rådgivere i sagen, og få den nødvendige dokumentation for, at køretøjet overholder alle reglerne i registreringsafgiftsloven. I stedet pålægges en formodning om, at den standardanmeldte listepris giver en eller anden form for bevis for, at bilen er indkøbt under særlig gunstige vilkår eller med negativ avance. Dette kan ikke lægges til grund uden nogen form for dokumentation.  

3. Det angives af Motorstyrelsen, at: "Ved opslag på køretøjets stelnummer i Standardpriser, fremkommer en udsalgspris på 1.157.318 kr. uden ekstraudstyr. Se bilag 1 for selve indberetningen fra importøren." Vi skal gøre Motorstyrelsen opmærksomme på, at i bilag 1 fremgår også, at prisen på de 1.157.318 kr. er inklusive det standardudstyr, som angives på bilaget. Værdien af det ekstraudstyr som Motorstyrelsen opgør manuelt, er altså allerede indberettet ved udsalgsprisen.

Det vigtigste
Der udtales følgende fra Motorstyrelsen:
"På baggrund af nævnte faktorer, er det min vurdering, at udsalgsprisen på 1.157.318 kr. ikke er retvisende for, hvad en slutbruger kan købe det pågældende køretøj til. Der henvises til bestemmelsen i § 8 i Registreringsafgiftsloven."
Det er juridisk og faktuelt forkert at udtale, at den faktiske salgspris til et uafhængigt leasingselskab ikke er retvisende for, hvad en slutbruger kan købe det pågældende køretøj til, med henvisning til § 8. Leasingselskaber er slutbrugere efter registreringsafgiftsloven - så prisen leasingselskabet har erhvervet bilen til, er præcis den pris, som den faktiske slutbruger har købt det pågældende køretøj til, jf. registreringsafgiftsloven § 8, stk. 9 - se endvidere L94, 2012. Det er vigtigt at være meget tydeligt omkring, hvordan slutbrugerbegrebet skal forstås efter registreringsafgiftsloven, og det er bestemt ikke som det er beskrevet af Motorstyrelsen, i den skrivelse som er fremsendt af Skattestyrelsen!
Når Motorstyrelsen udtaler dette med henvisning til §8, er der utilsigtet tale om det grundlag, hvorpå der skal beregnes og afregnes registreringsafgift efter, hvilket naturligt ingen juridisk grundlag har. Hvis Motorstyrelsen ønsker at udtale sig om en opgjort nypris efter registreringsafgiftsloven § 4, stk. 7, er det selvfølgelig helt i orden og inden for Motorstyrelsens juridiske grundlag og kompetenceområde, men denne udtalelse er på ingen måde i overensstemmelse med reglerne i registreringsafgiftsloven § 8.
Vi håber Motorstyrelsen vil bringe disse forhold i orden hurtigst muligt, så der ikke medtages et juridisk forkert dokument i en sagsbehandling hos Landsskatteretten.
Jeg skal slutteligt bemærke, at deadline for ændringer af sådanne dokumenter er den 1. december.
Hvis der er nogle spørgsmål eller andet, er du/I velkommen til at kontakte mig når som helst.
Med venlig hilsen
[navn udeladt]"

MAILSVAR FRA MOTORSTYRELSEN
"Hej [navn udeladt]
Tak for din mail.
Motorstyrelsen har følgende bemærkninger til de punkter, som I anfører:

Vedr. pkt. 1 (nyvognspris):
Motorstyrelsen blev i den konkrete sag bedt om at oplyse en nypris på køretøjet, som skal bruges til at fastsætte nyvognsprisen efter ligningslovens § 16, stk. 4. Motorstyrelsens svar, hvor nyprisen på det konkrete køretøj blev fastsat til 2.372.118 kr., er udtryk for Motorstyrelsens vurdering af nyprisen efter registreringsafgiftslovens § 4, stk. 7, som har følgende ordlyd:
 "Afgiften for brugte køretøjer beregnes på samme måde som for nye køretøjer. Beløb i stk. 1-3, 5 og 6, § 3, stk. 2, § 5 b, stk. 2, § 5 c, stk. 3, og § 8, stk. 7, nedsættes med samme procentdel, som køretøjets værdi inklusive afgift er ændret, sammenholdt med et tilsvarende køretøj, der er afgiftsberigtiget som nyt."
Denne nypris anvendes på registreringsafgiftsområdet alene til at beregne køretøjets værditab i procent ("faldprocenten"). Faldprocenten anvendes til at nedskrive skalaknæk og tillæg og fradrag efter registreringsafgiftsloven. Selv om Motorstyrelsen i svaret anvendte betegnelsen "nyvognspris", er den oplyste pris alene udtryk for, hvad Motorstyrelsen ville fastsætte nyprisen til efter registreringsafgiftslovens § 4, stk. 7, dvs. markedsnyprisen. Om denne pris kan sidestilles med en nyvognspris efter ligningslovens § 16, stk. 4, har Motorstyrelsen ikke mulighed for at vurdere.

Vedr. pkt. 2 (udsalgspris på 1.157.318 kr.):
Motorstyrelsen kan bekræfte, at forskellen mellem udsalgsprisen på 1.157.318 kr. og listeprisen på 2.372.118 kr. ikke i sig selv kan tages til indtægt for, at modellen er indkøbt under særligt gunstige vilkår eller en med negativ avance. Særligt i forhold til det anførte vedr. en evt. negativ avance, skal Motorstyrelsen bemærke, at importøren kun kan anvende en udsalgspris, som er anmeldt i standardprissystemet, hvis denne overholder reglerne i registreringsafgiftslovens § 8 vedr. minimumsavance m.v. Det har derfor formodningen imod sig, at udsalgsprisen på 1.157.318 kr. ikke skulle overholde kravet om i alt 9 % avance for importør og forhandler. Medmindre der af importøren er indberettet urigtige indkøbspriser (hvilket ikke lægges til grund), vil der i Motorregisteret ske en automatisk prøvelse af, om kravene til minimumsavance m.v. er overholdt. Er kravene ikke overholdt, kan køretøjet ikke afgiftsberigtiges til den i Motorregistreret indtastede pris.
Motorstyrelsen kan endvidere oplyse, at der for eksklusive biler som denne, hvor listenyprisen overstiger 1.000.000 kr., ofte vil være større difference mellem den anmeldte listepris og en anmeldt udsalgspris, dvs. den faktiske nypris/salgspris. Det skyldes, at sådanne biler i praksis kun eller primært sælges til leasingselskaber, og at leasingselskaber typisk har mulighed for at købe bilerne til en anden - og ofte markant lavere - pris end det, som en almindelig privatperson må formodes at kunne købe en tilsvarende bil til. Det er Motorstyrelsens opfattelse, at listenyprisen er den pris, som en Mercedesforhandler ville oplyse til en privatperson, som ønskede at købe bilen fra ny. Listenyprisen er også den pris, som fremgår ved opslag på de offentligt tilgængelige prislister på fx Mercedes’ hjemmeside.

Vedr. pkt.  3 (udsalgspris og ekstraudstyr):
Motorstyrelsen kan bekræfte, at værdien af ekstraudstyret er indeholdt i udsalgsprisen på 1.157.318 kr., medmindre en del af udstyret måtte være eftermonteret af forhandleren. I så fald vil værdien af eftermonterede ekstraudstyr ikke indgå som en del af udsalgsprisen.
Ved Motorstyrelsens opgørelse af nyprisen er der dog taget udgangspunkt i en standardanmeldt listepris på 1.788.800 kr. som er eksklusive det omhandlede udstyr. Det er derfor korrekt, at der til denne pris blev tillagt 583.318 kr., svarende til værdien af udstyret.

Vedr. "Det vigtigste" (Motorstyrelsens udtalelse):
Det følger af registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, at den afgiftspligtige værdi for nye køretøjer fastsættes med udgangspunkt i prisen "ved salg til bruger her i landet". Det betyder, at den afgiftspligtige værdi fastsættes ud fra brugerens faktiske købspris. Ved lov nr. 411 af 11. maj 2012 (LFF 2012-02-28 nr. 94) blev registreringsafgiftsloven ændret, således at et leasingselskab - i relation til lovens § 8 - blev anset som "slutbruger". Følgende fremgår af de specielle bemærkninger til ændringen af registreringsafgiftslovens § 8, hvor et nyt stykke 9 blev indsat (uddrag):
"Efter stk. 9 skal registrerede virksomheder, der afgiftsberigtiger køretøjer til eget brug, f.eks. med henblik på videreudlejning eller til demonstrationsbrug, anvende samme grundlag for beregning af afgiften, som ved almindeligt videresalg. Dette indebærer, at leasingvirksomheder, der erhverver et køretøj, der skal afgiftsberigtiges, vil være at anse som slutbruger".
Det kan derfor bekræftes, at prisen på 1.157.318 kr. netop udtrykker den pris, som en slutbruger i registreringsafgiftslovens forstand, dvs. leasingselskabet, har købt bilen til.
Motorstyrelsen skal dog afslutningsvis understrege, at selv om prisen på 1.157.318 kr. netop er udtryk for, hvad en slutbruger har betalt for den konkrete bil, er denne pris ikke sammenfaldende med den markedsnypris, som skal opgøres efter registreringsafgiftslovens § 4, stk. 7, og som Skattestyrelsen har anmodet om Motorstyrelsens opgørelse af til brug for den konkrete sag.

Venlig hilsen
B
Fuldmægtig
Jura og Processer"

ANBRINGENDER

Som det fremgår klart og tydeligt at dette officielle svar fra Motorstyrelsen, så er dokumentet som Skattestyrelsen har fremskaffet fyldt med faktuelle og juridiske fejl, som naturligvis ikke kan stå uanfægtet. Det udtales endvidere, at Motorstyrelsen er blevet bedt om at vurdere nyprisen jf. registreringsafgiftsloven § 4, stk. 7. Som der også refereres til fra Motorstyrelsens reviderede udtalelse så anvendes denne nypris udelukkende registreringsafgiftsmæssigt til at estimere et værditab, som diverse skalaknæk og fradrag/tillæg nedskrives med, og opgøres baseret på tilsvarende biler. Det er således ikke den faktiske nypris for det konkrete køretøj efter registreringsafgiftsloven.
Skal Skattestyrelsens fortolkning af reglerne nu opfattes således, at begrebet "nyvognspris" er den estimerede pris tilsvarende køretøjer er værd, men ikke den pris det faktiske køretøj er anskaffet til?
Der er ingen sammenhæng mellem ordlyd, forarbejder eller formål med ligningsloven § 16, stk. 4, og den estimerede nypris der opgøres efter registreringsafgiftsloven § 4, stk. 7.
Skattestyrelsen har dog tilkendegivet sammenhængen mellem ligningsloven § 16, stk. 4 og registreringsafgiftsloven § 8, hvor man har anmodet en sagsbehandler hos Motorstyrelsen om den vedlagte udtalelse af 17. november 2020, og anvender disse udtalelser til, at sætte direkte lighedstegn mellem de to bestemmelser. Vi er helt enige med Skattestyrelsen i den sammenhæng, og må derfor også formode, at Skattestyrelsen er enige i, at køretøjets nyvognspris er 1.157.318 kr., når det rettelig er den faktiske nypris jf. registreringsafgiftsloven § 8, som Motorstyrelsen bekræfter i ovenstående.
Den nye nyvognspris på 2.372.118 kr., som Skattestyrelsen nu ligger til grund kan de facto ikke anvendes, da den er baseret på et forkert juridisk grundlag, som også Motorstyrelsen bekræfter. Nyprisen er de facto, som også Motorstyrelsen forklarer, 1.157.318 kr.
Motorstyrelsen har i deres svar på vores forespørgsel endvidere givet en god forklaring på, hvorfor der eksisterer den store forskel i pris, som er ganske normalt for sådanne typer af køretøjer, der ikke eksisterer i det normale marked for køretøjer:
"Motorstyrelsen kan endvidere oplyse, at der for eksklusive biler som denne, hvor listenyprisen overstiger 1.000.000 kr., ofte vil være større difference mellem den anmeldte listepris og en anmeldt udsalgspris, dvs. den faktiske nypris/salgspris."
Vi skal slutteligt endnu engang henvise til, at der ikke eksisterer et slutbrugerbegreb i ligningsloven, og det har klart formodningen imod sig, at Byrettens udtalelser i SKM2019.338.ØLR (som stadfæstet af Landsretten) skal fortolkes helt modsat den faktiske lovbestemte begrebsramme for slutbrugerbegrebet i registreringsafgiftsloven.
Det har intet hold i ordlyd, formål eller praksis, at den nypris der opgøres efter registreringsafgiftsloven § 4, stk. 7, skulle være lig med bilens oprindelige nyvognspris efter ligningsloven § 16, stk. 4. Denne opgørelse tager udgangspunkt i tilsvarende køretøjer, og er således ikke en opgørelse af det faktiske køretøjs værdi, og anvendes udelukkende til at nedskrive skalaknæk samt tillæg/fradrag ved opgørelse af registreringsafgiften. 
Landsskatteretten har nu fået oplyst, hvad den faktiske nypris er ved salg til bruger her i landet, som efter reglerne er den pris der skal ligges til grund som køretøjets oprindelige nyvognspris, som fremgår af svaret fra Motorstyrelsen i ovenstående. Vi forventer derfor en korrigeret og tilrettet udtalelse fra Skattestyrelsen i overensstemmelse dermed."

Landsskatterettens afgørelse
Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf, uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16A, stk. 5. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16A, stk. 5, 2. pkt. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4, 5. pkt., at bilens værdi ansættes til nyvognsprisen. Der er ikke fastsat særlige regler for leasede biler i bestemmelsen.

Forarbejderne til lov nr. 385 af 2. juni 1999, LFF 1999-03-25 nr. 211, definerer nyvognsprisen som følgende:

"Nyvognsprisen udgør den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen (inkl. forhandleravance) inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør."

Det følger af en ordlydsfortolkning af ligningslovens § 16, stk. 4, og af lovens forarbejder, at der ved beregningen af den skattemæssige værdi af fri bil skal tages udgangspunkt i bilens nyvognspris, der må forstås som bilens pris i handel og vandel jf. Vestre Landsretsdommen, SKM2004.18.VLR, og Østre Landsretsdommen, SKM2019.338.ØLR, hvor landsretten fandt, at nyvognsprisen må forstås som den pris, en slutbruger skal betale hos en forhandler ved erhvervelsen af køretøjet som nyt. Der henvises desuden til Landsskatterettens afgørelse af 6. februar 2020, som er offentliggjort i Afgørelsesdatabasen (www.afgoerelsesdatabasen.dk) med journalnummer 18-0006753, hvor der differentieres mellem leasingselskabets anskaffelsessum og nyvognsprisen, og hvor nyvognsprisen blev lagt til grund for beskatningen.

Hverken en administrativ praksis eller forarbejderne til en senere ændring af registreringsafgiftsloven indebærer, at der kan anlægges en anden forståelse af "nyvognsprisen".

Østre Landsretsdommen, SKM2019.338.ØLR, er desuden ikke udtryk for en praksisændring, jf. Landsskatterettens afgørelse af 13. december 2019, journalnummer 19-0005248, Landsskatterettens afgørelse af 18. marts 2020, journalnummer 19-0095712, og Landsskatterettens afgørelse af 30. juni 2020, journalnummer 19-0107381, som er tilgængelig på Afgørelsesdatabasen.

Den Mercedes, som klageren har fået stillet til rådighed til privat benyttelse, er første gang indregistreret den 4. maj 2018, hvorved beskatningsgrundlaget i indkomståret 2018 udgør bilens fulde nyvognspris.

Det fremgår af udtalelse fra Motorstyrelsen af 17. november 2020, at bilens nypris på baggrund af konkrete opslag over bilens listepris og værdi af ekstraudstyr skønnes at være 2.372.118 kr.

Den oplyste pris fra Motorstyrelsen på 2.372.118 kr. ses at afspejle den reelle pris i handel og vandel for en Mercedes-Benz, GLC, AMG 63 S SUV 4MATIC+ 9G-TRONIC med ekstraudstyr, idet der særligt henses til listeprisen for bilen og liste over værdi af bilens ekstraudstyr. Der er tale om konkrete opslag over den pågældende bil. Derimod er det vurderingen, at den oplyste pris fra Mercedes-Benz Sweden & Denmark på 1.157.318 kr. ikke er sammenlignelig med, hvad en slutbruger skulle have betalt for bilen. Beskatningsgrundlaget findes herefter at udgøre 2.372.118 kr.

Det bemærkes, at Landsskatterettens afgørelse af 14. december 2011, SKM2012.182.LSR, ikke kan føre til et andet resultat. Sagens omtalte bil var afgiftsfritaget. Landsskatteretten fandt, at værdien af fri bil skulle ansættes ud fra den værdi, som bilen ville have haft, hvis den ved første indregistrering ikke var afgiftsfritaget. SKM2012.182.LSR ses herefter ikke at være sammenlignelig med nærværende sag i henhold til beskatningsgrundlaget.

Det forhold, at Skattestyrelsen den 18. juni 2020 har udsendt en vejledning vedrørende nye regler om beskatning af firmabiler, kan ikke føre til et ændret resultat. Der er herved lagt vægt på, at hovedformålet med vejledningen har været at beskrive de nye regler som følge af Lov om ændring af ligningsloven af 31. januar 2020. Vejledningen har kun meget kortfattet og helt overordnet beskrevet de tidligere regler, og beskrivelsen heraf må anses for alene at statuere et udgangspunkt, der konkret kan fraviges, hvis omstændighederne taler herfor. Det er tilfældet i nærværende sag, hvor den oplyste pris fra Mercedes-Benz Sweden & Denmark på 1.157.318 kr. markant afviger fra både den af G1 A/S oplyste nyvognspris på 2.307.434 kr. og den af Motorstyrelsen oplyste pris på 2.372.118 kr., der fremkommer ved konkrete opslag over bilen.

Skattestyrelsen har i deres udtalelse af 18. november 2020 foretaget en beløbsmæssig opgørelse af værdi af fri bil på baggrund af beskatningsgrundlaget på 2.372.118 kr. Opgørelsen anses for korrekt.

Landsskatteretten kan tiltræde, at nyvognsprisen - forstået som markedsprisen ved salg til slutbruger - i et tilfælde som det foreliggende med en meget eksklusiv bil principielt kan afvige fra bilens listepris. Da klager ikke ved afholdelse af syn og skøn jf. skatteforvaltningslovens § 47 eller ved fremlæggelse af relevant materiale over salgspriser eller lignende har godtgjort, at den konkrete bils nyvognspris er lavere end den af Skattestyrelsen fastsatte værdi på kr. 2.372.118, finder Landsskatteretten, at nyvognsprisen i § 16, stk. 4, skal fastsættes til dette beløb. Landsskatteretten er derimod ikke enig i, at nyvognsprisen ikke kan overstige den faktiske anskaffelsessum for leasingselskabet 1.157.318 kr.

Beskatningsgrundlaget for værdi af fri bil forhøjes herefter.