Parter

A

(v./ advokat Julian Rosencrone von Benzon)

mod

Skatteministeriet

(v./ advokat Tony Sabbah)

Afsagt af landsdommerne

Chris Olesen, Karen Foldager og Lis Frost

Retten i Kolding har den 21. december 2018 afsagt dom i 1. instans (sag BS-307/2018-KOL).

Påstande

Appellanten, A, har principalt nedlagt påstand om, at appelindstævnte, Skatteministeriet, tilpligtes til at anerkende, at der skal ske genoptagelse af Landsskatterettens kendelse af 19. december 2011 vedrørende indkomståret 2007, jf. skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1-3, subsidiært, at Retten i Koldings dom ændres til, at appellantens skatteansættelse for 2007 skal genoptages af Skattestyrelsen.

Skatteministeriet har påstået dommen stadfæstet.

Forklaringer

JL har afgivet supplerende forklaring.

JL har forklaret, at han og A i 2007 boede i et ganske almindeligt parcelhus i Y1-by. A havde været frisør, men måtte opgive sin salon på grund af sygdom, og hun var derfor i 2007 førtidspensionist. Selv havde han en årsindtægt på 550-600.000 kr. De havde en ganske almindelig bil og et sommerhus købt i 1997-98. De havde købt nogle udlejningsejendomme. Det var en investering med henblik på at sikre deres alderdom. A var ejer. Der var ikke overskud af betydning på disse udlejningsejendomme. Likviditetsniveauet var spændt, idet de ikke havde kassekreditfaciliteter i det tyske selskab. De belånte fakturaerne i selskabet, hvilket bidrog til at betale udgifterne. Bogholderen i det tyske selskab viste sig at have været kreativ, og der var et hul i kassen, hvorfor han til sidst lånte de 180.000 EUR. Banken ville ikke låne dem pengene. Långiver har alene fået betalt 400.000 kr. i låneomkostninger. Han har ikke fået kvittering for betalingen. Betalingen er sket med "Uganda dollars". Lånebeløbet er i øvrigt ikke tilbagebetalt. A var ikke på noget tidspunkt debitor for dette lån. Hun var alene "kransekagefigur". Det var ham, der lånte pengene.

Anbringender

Skatteministeriet har ikke gentaget sin afvisningspåstand, hvorfor anbringenderne til støtte herfor ikke er gentaget.

Parterne har i øvrigt i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

A har yderligere anført, at Skattestyrelsens oprindelige afgørelse er en forvaltningsakt, og derfor er domstolenes prøvelse af kravet begrænset til at prøve, om grundlaget for forvaltningens afgørelse har været forsvarlig. Såfremt grundlaget ikke har været forsvarligt, er forvaltningens afgørelse ugyldig. Landsretten kan under denne sag ikke tage stilling til gyldigheden af Landsskatterettens kendelse af 19. december 2011, men kan tage stilling til, om det under denne sag fremlagte gældsbrev har den fornødne bevisværdi og bonitet til, at det kan begrunde genoptagelse af As skatteansættelse for 2007. Det er sagens faktum, at As skattepligtige indkomst for 2007 ikke blev nedsat, eftersom hun ikke kunne tilvejebringe den nødvendige dokumentation, og gældsbrevet på 180.000 EUR indgik ikke i den oprindelige prøvelse for hverken de administrative eller retlige instanser. Det er uden betydning, om hun var bekendt med gældsbrevet eller ej. Det er et faktum, at såfremt den nødvendige dokumentation indgik i sagen, ville hun få medhold, medmindre Skatteministeriet ved sin bevisførelse kunne betvivle gældsbrevets bonitet, eller at den manglende tilvejebringelse af gældsbrevet tidligere i sagen skyldtes hendes egne forhold, hvilket ikke er tilfældet under nærværende sag. Det er væsentligt, at hun gjorde, hvad hun kunne for at tilvejebringe gældsbrevet, der viste sig at være opbevaret af tredjemand.

Det gøres på den baggrund gældende, at Vestre Landsrets dom af 24. oktober 2013 ikke har materiel retskraft i relation til sagens hovedspørgsmål, nemlig om gældsbrevet indgik i prøvelsen for Skattestyrelsen og Landsskatteretten eller ej, og om gældsbrevet har den fornødne bevisværdi, og om den manglende tilvejebringelse af gældsbrevet skyldes As egne forhold. Det fremlagte gældsbrev er af væsentlig betydning for hendes skatteansættelse for 2007, og det optagne lån på 180.000 EUR er ikke på noget tidspunkt indgået i prøvelsen, hvorfor hun er berettiget til at få sagen genoptaget for de administrative myndigheder.

Ved byrettens dom er A henvist til at søge den oprindelige sag ved Vestre Landsret genoptaget. Der er imidlertid ikke nogen hjemmel til at genoptage landsrettens domme, og dermed er byrettens præmis forkert. En genoptagelse af skatteansættelsen kan alene ske ved landsrettens afgørelse i denne sag og hjemvisning til skattemyndighederne.

Landsrettens begrundelse og resultat

As skatteansættelse for 2007, som hun på ny ønsker prøvet, er allerede prøvet ved domstolene, herunder ved Vestre Landsrets dom af 24. oktober 2013. Spørgsmålet om et lån på 180.000 EUR er indgået i den prøvelse, der er foretaget. Herefter og af de grunde, der i øvrigt er anført af byretten, er der herefter truffet en materiel retskraftig afgørelse vedrørende skatteansættelsen. Der er derfor ikke hjemmel til en genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1-3. Den omstændighed, at A har fremlagt et gældsbrev vedrørende det omhandlede lån som et ny bevis, kan ikke føre til et andet resultat.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 25.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 25.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.