Offentliggjort i redigeret form.

Spørgsmål

1. Skal indkomst fra "H1" optionssalg beskattes som aktieindkomst?
2. Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende: Skal indkomst fra "H1" optionssalg beskattes som kapitalindkomst?
3. Såfremt spørgsmål 1 og 2 begge besvares benægtende: Skal indkomst fra "H1" optionssalg beskattes som personlig indkomst?
4. Kan valutakurstab i forbindelse med afregning af "H1" optionssalg modregnes/fratrækkes i indkomst fra "H1" optionssalg?
5. Såfremt spørgsmål 3 og 4 begge besvares bekræftende: Kan valutakurstabet i forbindelse med afregningen modregnes/fratrækkes i AM-grundlaget?

Svar

1. Nej
2. Nej
3. Ja
4. Nej, se dog begrundelse
5. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er ansat i selskabet H1.

Via ansættelsen har Spørger modtaget aktieoptioner i "H1 USA", som er et USA koncernselskab for Spørgers arbejdsgiver. Aktieoptionerne er tildelt ved "grant" i 2014.

Spørger har den 18. januar 2018 og 11. juli 2018 udnyttet en del af optionerne.

Ved udnyttelsen er der sket en differenceafregning, dvs. at Spørger har modtaget forskellen mellem købskurs, "strike price", og salgskursen for aktierne, som er solgt på Nasdaq Second Market. Det fremgår af optionsaftalens afsnit 6 at spørger både kan udnytte køberetterne ved at betale udnyttelseskursen og ved differenceafregning. Optionsaftalen indeholder dermed en mulighed for, at der kan ske opfyldelse ved levering af aktier.

Januar 2018

Spørger har således modtaget x USD den 18. januar 2018. Beløbet er afregnet i USA, og er herefter den 19. januar 2018 sendt til Danmark, hvor Spørger har omvekslet/modtaget x DKK. Det giver en omvekslingskurs på 606,39.

Spørgers arbejdsgiver har indberettet optionsafregningen til SKAT/Skattestyrelsen i forbindelse med lønkørsel for februar 2018, som "Bidragspligtig B-indkomst", rubrik 36. Arbejdsgiveren har imidlertid anvendt en omvekslingskurs på ca. 626 og derfor er det indberettede beløb x DKK. Det indberettede beløb er således x DKK højere end det faktisk modtagne beløb.

Juli 2018

Spørger har således modtaget x USD den 11. juli 2018. Beløbet er afregnet i USA, og er herefter den 17. juli 2018 sendt til Danmark, hvor Spørger har omvekslet/modtaget x DKK. Det giver en omvekslingskurs på 634,37.

Spørgers arbejdsgiver har indberettet optionsafregningen til Skattestyrelsen i forbindelse med lønkørsel for august 2018, som "Bidragspligtig B-indkomst", rubrik 36. Arbejdsgiveren har imidlertid anvendt en omvekslingskurs på ca. 644 og derfor er det indberettede beløb x DKK. Det indberettede beløb er således x DKK højere end det faktisk modtagne beløb.

Spørger har via sin kollega været i dialog med arbejdsgivers lønkontor omkring at den indberettede kursværdi er en del højere end det rent faktisk modtagne. Lønkontoret oplyser, at de anvender en spot vekselkurs som er gældende for koncernens finansafdeling, "H1 Treasury". Når pengene efterfølgende sendes til den ansatte sker det ikke fra "H1 Treasury", men fra en bank og derfor er der forskel i valutakursen. Lønkontoret oplyser, at de ikke har mulighed for at anvende en anden rapportering/indberetningskurs end den føromtalte spot kurs.

Høringssvar fra spørgerens repræsentant af 20. maj 2019

Spørgerens repræsentant har i e-mail af 20. maj 2019 oplyst følgende:

"Med henvisning til brev af 13. maj 2019 om høringssvar skal vi hermed besvare følgende.

Bankkonto i USD

Spørger afkræfter at han havde/har en USA bankkonto hvorpå provenuet blev placeret inden det blev sendt til Danmark. Beløbene som er modtaget på den danske bankkonto hhv. den 19. januar 2018 og 17. juli 2018 er sendt/afregnet direkte fra den amerikanske broker. Det står uklart hvorfor brokeren i det ene tilfælde kun skulle bruges én bankdag, men brugte 6 dage i det andet tilfælde. Men uanset brokerens arbejdstempo har Spørger først kunne disponere over pengene på modtagelsesdatoerne. Dette bedes venligst korrigeret i sagsfremstillingen."

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1: Ønsket besvarelse: "Ja".

Begrundelse: Køberetter vedr. aktier er undtaget fra kursgevinstloven § 29, jf. § 30, stk. 1 nr. 5 og derfor sker beskatning efter de almindelige regler, jf. kursgevinstsloven § 30, stk. 6. Beskatningen sker derfor sammen med det underliggende aktiv, aktien, og derfor efter aktieavancebeskatningslovens regler. En avance er derfor aktieindkomst, jf. personskatteloven § 4 a, stk. 1, nr. 4.

Spørgsmål 2: Ønsket besvarelse: "Ja".

Begrundelse: Som anført i Skattestyrelsens juridiske vejledning om "Aktieløn", C.A.5.17 (version 3.1, 31.07.18), herunder C.A.5.17.2.2.1.4 " Beskatning, hvis køberetter afstås ved differenceafregning" nåede Østre Landsret i 2010 frem til at differenceafregning af optioner modtaget i ansættelsesforhold skulle beskattes efter kursgevinstloven § 29 om finansielle kontrakter, SKM2010.293.ØLR. I nærværende situation har Spørger fået provenuet ved differenceafregning af optionerne, og derfor må beskatning være omfatter af kursgevinstloven og således en kapitalindkomst, jf. personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 2.

Spørgsmål 3: Ønsket besvarelse: "Ja".

Begrundelse: Spørger har modtaget optioner i et ansættelsesforhold. Optionerne er efter vores opfattelse omfattet af ligningsloven § 28. Beskatningen ved udnyttelse sker således som personlig indkomst, jf. personskatteloven § 3

Spørgsmål 4: Ønsket besvarelse: "Ja".

Begrundelse: Som grundlæggende regel i statsskatteloven § 6 kan udgifter til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten fratrækkes. Vi mener, at valutakurstabet i det konkrete tilfælde reelt er en del af afregningen af optionerne. Vi henviser i den forbindelse til at optionerne er afregnet i USA og provenuet herefter er overført/vekslet til DKK i en umiddelbar tidsmæssig sammenhæng som beskrevet ovenfor. Derfor bør det behandles som én begivenhed, således at Spørger alene beskattes af det faktisk modtagne beløb i DKK, kr. x, og ikke af det indberettede beløb.

Spørgsmål 5: Ønsket besvarelse: "Ja".

Begrundelse: Vi mener, at valutakurstabet i det konkrete tilfælde reelt er en del af afregningen af optionerne. Vi henviser i den forbindelse til at optionerne er afregnet i USA og provenuet herefter er overført/vekslet til DKK i en umiddelbar tidsmæssig sammenhæng som beskrevet ovenfor. Derfor bør det behandles som én begivenhed, således at Spørger alene skal betale AM-bidrag af det faktisk modtagne beløb i DKK, kr. x, og ikke af det indberettede beløb.

Høringssvar fra spørgerens repræsentant af 20. maj 2019

Spørgerens repræsentant har i e-mail af 20. maj 2019 fremført følgende:

"Til sagsfremstillingen

Spørgsmål 1: Vi tilslutter os Skattestyrelsens "Nej"-indstilling

Spørgsmål 2: Vi tilslutter os Skattestyrelsens "Nej"-indstilling

Spørgsmål 3: Vi tilslutter os Skattestyrelsens "Ja"-indstilling

Spørgsmål 4: Vi forstår Skattestyrelsens indstilling således, at det afregnede USD beløb er skattepligtigt som personlig arbejdsmarkedspligtig indkomst ved omregning til danske kroner efter valutakursen på retserhvervelsestidspunktet. De indberettede beløb er omregnet efter en koncernintern spotkurs som ikke svarer til valutakursen på retserhvervelsestidspunktet. Derfor skal Spørger ved selvangivelsen korrigere de indberettede beløb til valutakursen på retserhvervelsestidspunktet. På baggrund heraf tilslutter vi os Skattestyrelsens "Nej, se dog indstilling og begrundelse"-indstilling

Spørgsmål 5: Vi tilslutter os Skattestyrelsen "Bortfalder"-indstilling"

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at indkomst fra "H1" optionssalg beskattes som aktieindkomst.

Begrundelse

Hvis en medarbejder som led i et ansættelsesforhold modtager medarbejderaktier, beskattes vedkommende af aktiernes værdi. Lønindkomst beskattes efter statsskattelovens § 4, litra a, uden hensyn til indkomstens fremtrædelsesform. Udgangspunktet er, at medarbejderen skal medregne værdien af medarbejderaktier til den personlige indkomst og at der skal beregnes og betales AM-bidrag af værdien af aktierne, jf. personskattelovens § 3 og AMBL § 2, stk. 2, nr. 7.

Medarbejderaktier omfattet af ligningslovens § 7 P, beskattes dog ikke som personlig indkomst, men som aktieindkomst. Det bemærkes, at ligningslovens § 7 P kun har virkning for aftaler om tildeling af aktier og købe- og tegningsretter til aktier, der indgås den 1. juli 2016 eller senere og dermed ikke er relevant for nærværende optionsaftale, da aftalen er indgået i 2014.

Køberetter, der ikke er omfattet af ligningslovens § 7 P eller § 28, skal beskattes efter de almindelige regler om retserhvervelse. Det betyder, at medarbejderen skal beskattes af værdien af køberetterne på retserhvervelsestidspunktet. Se ligningslovens § 16. Værdien af køberetterne beskattes som lønindkomst, jf. ligningslovens § 16.

Værdien af køberetten opgøres til markedsværdien på retserhvervelsestidspunktet med fradrag af en eventuel egenbetaling. En eventuel egenbetaling skal ske med beskattede midler.

Købe- og tegningsretter, der er modtaget som vederlag som led i et ansættelsesforhold eller for udførelse af personligt arbejde i øvrigt, kan imidlertid også være omfattet af ligningslovens § 28. Beskatningen efter denne bestemmelse sker først på det tidspunkt, hvor købe- eller tegningsretten udnyttes til levering af aktier, differenceafregnes eller afstås. Beskatningen sker som lønindkomst, jf. statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16, det vil sige at værdien af købe- og tegningsretterne på udnyttelses- eller salgstidspunktet skal medregnes i den personlige indkomst. Der skal desuden betales arbejdsmarkedsbidrag af værdien af købe- og tegningsretterne.

Aktieløn der ikke er omfattet af ligningslovens § 7 P beskattes således som løn hos den ansatte efter ligningslovens § 16 eller ligningslovens § 28. Vederlaget er personlig indkomst omfattet af personskattelovens § 3 og beskattes derfor ikke som aktieindkomst i henhold til personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 4 og kursgevinstlovens § 30, stk. 6.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende ønskes det bekræftet, at indkomst fra "H1" options-salg beskattes som kapitalindkomst.

Begrundelse

Der henvises til begrundelsen til spørgsmål 1 samt nedenstående.

Spørger henviser i sin begrundelse til SKM2010.293.ØLR og Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.17.2.2.1.4. Afsnittet i Den juridiske vejledning og Østre landsrets dom handler begge om situationen hvor en medarbejder modtager køberetter som vederlag, der ikke er omfattet af ligningslovens § 28. I de tilfælde beskattes køberetterne ved retserhvervelsen som lønindkomst, jf. ligningslovens § 16. Køberetterne behandles dermed som personlig indkomst ved retserhvervelsen og ikke som kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 3. Den efterfølgende skattemæssige behandling af køberetterne afhænger af, om de udnyttes til køb af aktier (levering), afvikles ved differenceafregning eller udløber uudnyttet. Det bemærkes i øvrigt at SKM2010.293.ØLR vedrørte køberetter, der blev erhvervet inden ligningslovens § 28 trådte i kraft.

Som anført i begrundelsen til spørgsmål 1 beskattes køberetterne i det konkrete tilfælde som personlig indkomst efter ligningslovens § 16 på retserhvervelsestidspunktet, eller efter ligningslovens § 28 når køberetterne udnyttes, differenceafregnes eller afstås.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Spørgsmål 3

Såfremt spørgsmål 1 og 2 begge besvares benægtende ønskes det bekræftet, at indkomst fra "H1" optionssalg beskattes som personlig indkomst

Begrundelse

Ligningslovens § 28 er en regel, der udskyder beskatningstidspunktet for købe- og tegningsretter til udnyttelses- eller salgstidspunktet. For at være omfattet af ligningslovens § 28, er der en række betingelser, der skal være opfyldt.

Købe- og tegningsretter, omfattet af ligningslovens § 28, skal være købe- og tegningsretter til aktier eller anparter. For køberetter til aktier, der er tildelt efter 31. maj 2003 forudsætter anvendelsen af reglerne i ligningslovens § 28, stk. 1, 1. og 2. pkt., at den modtagne køberet indeholder en ret for enten den ansatte eller det selskab, der har ydet køberetten, til at erhverve eller levere aktier. Det afgørende for, om denne forudsætning er overholdt er, at ordningen indeholder mulighed for, at der kan ske opfyldelse ved levering af aktier, uanset om det er det ydende selskab eller medarbejderen, der kan kræve opfyldelse ved levering.

Det fremgår af optionsaftalens afsnit 6 at spørger både kan udnytte køberetterne ved at betale udnyttelseskursen og ved differenceafregning. Optionsaftalen indeholder dermed en mulighed for, at der kan ske opfyldelse ved levering af aktier.

Det bemærkes, at arbejdsgiveren har indberettet vederlaget som omfattet af ligningslovens § 16. Ordningen findes dog at leve op til betingelserne i ligningslovens § 28, jf. ovenstående. Optionerne beskattes på udnyttelsestidspunktet som personlig indkomst, jf. ligningslovens § 28 og personskattelovens § 3.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at valutakurstab i forbindelse med afregning af "H1" optionssalg modregnes/fratrækkes i indkomst fra "H1" optionssalg.

Begrundelse

Efter det oplyste har spørgeren modtaget x USD den 18. januar 2018, og beløbet er den 19. januar 2018 sendt til Danmark, hvor spørgeren efter omveksling har modtaget x danske kroner. Det giver en omvekslingskurs på 606,39.

Ifølge de middelkurser i København, der er offentliggjort på Nationalbankens hjemmeside, var kursen på USD den 18. og 19. januar 2018 henholdsvis kurs 608,700 og 607,540. Det må imidlertid antages, at spørgerens omveksling til danske kroner er sket til salgskursen og ikke middelkursen, og det må derfor antages, at omvekslingskursen har været lidt lavere end middelkursen.

Det er oplyst, at arbejdsgiveren har indberettet en indkomst på x kr., hvilket svarer til en omregningskurs på 626,45.

Efter Skattestyrelsens opfattelse skal det beløb, der er skattepligtigt som personlig arbejdsmarkedspligtig indkomst, omregnes til danske kroner efter valutakursen på retserhvervelsestidspunktet, dvs. den 18. januar 2018.

Beløbet er efter det oplyste overført til den danske bankkonto den 19. januar 2018 direkte fra den amerikanske broker. Veksling til danske kroner er sket i forbindelse med overførslen. Det er endvidere oplyst, at spørgeren først kunne disponere over pengene på modtagelsesdagen. I tiden fra retserhvervelsen den 18. januar 2019 til modtagelsesdagen den 19. januar 2018 har spørgeren derfor haft et tilgodehavende, der må anses for en fordring, der er omfattet af kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 1, og § 14. Valutakursgevinst eller -tab i perioden fra den 18. januar 2018 til den 19. januar 2018 skal derfor medregnes i den skattepligtige kapitalindkomst, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 1, personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 2, samt SKM2013.337.LSR.

Det forudsættes herved, at spørgerens samlede nettogevinst eller -tab på fordringer, gæld i fremmed valuta, og investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning overstiger en bagatelgrænse på 2.000 kr., jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 1.

Det må anses for uden betydning, hvilken kurs der er anvendt ved arbejdsgiverens indberetning til told- og skatteforvaltningen. Differencen mellem den kurs, arbejdsgiveren har anvendt ved indberetningen, og det modtagne beløb, kan derfor ikke fradrages, men det skattepligtige beløb skal beregnes efter kursen på retserhvervelsestidspunktet.

Efter det oplyste har spørgeren endvidere modtaget x USD den 11. juli 2018, og beløbet er den 17. juli 2018 sendt til Danmark, hvor spørgeren efter omveksling har modtaget x danske kroner. Det giver en omvekslingskurs på 634,37.

Ifølge de middelkurser i København, der er offentliggjort på Nationalbankens hjemmeside, var kursen på USD den 11. og 17. juli 2018 henholdsvis kurs 635,200 og 636,710. Det må imidlertid antages, at spørgerens omveksling til danske kroner er sket til salgskursen og ikke middelkursen, og det må derfor antages, at omvekslingskursen har været lidt lavere end middelkursen.

Det er oplyst, at arbejdsgiveren har indberettet en indkomst på x kr., hvilket svarer til en omregningskurs på 643,82.

Efter Skattestyrelsens opfattelse skal det beløb, der er skattepligtigt som personlig arbejdsmarkedspligtig indkomst, omregnes til danske kroner efter valutakursen på retserhvervelsestidspunktet, dvs. den 11. juli 2018.

Beløbet er efter det oplyste overført til den danske bankkonto den 17. juli 2018 direkte fra den amerikanske broker. Veksling til danske kroner er sket i forbindelse med overførslen. Det er endvidere oplyst, at spørgeren først kunne disponere over pengene på modtagelsesdagen. I tiden fra retserhvervelsen den 11. juli 2019 til modtagelsesdagen den 17. juli 2018 har spørgeren derfor haft et tilgodehavende, der må anses for en fordring, der er omfattet af kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 1, og § 14. Valutakursgevinst eller -tab i perioden fra den 11. juli 2018 til den 17. juli 2018 skal derfor medregnes i den skattepligtige kapitalindkomst, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 1, personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 2, samt SKM2013.337.LSR.

Det forudsættes herved, at spørgerens samlede nettogevinst eller -tab på fordringer, gæld i fremmed valuta, og investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning overstiger en bagatelgrænse på 2.000 kr., jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 1.

Det må anses for uden betydning, hvilken kurs der er anvendt ved arbejdsgiverens indberetning til told- og skatteforvaltningen. Differencen mellem den kurs, arbejdsgiveren har anvendt ved indberetningen, og det modtagne beløb, kan derfor ikke fradrages, men det skattepligtige beløb skal beregnes efter kursen på retserhvervelsestidspunktet.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Nej, se dog indstilling og begrundelse.".

Spørgsmål 5

Såfremt spørgsmål 3 og 4 begge besvares bekræftende ønskes det bekræftet at valutakurstabet i forbindelse med afregningen modregnes/fratrækkes i AM-grundlaget?

Begrundelse

Dette spørgsmål bortfalder, da spørgsmål 4 indstilles besvaret med "Nej, se dog indstilling og begrundelse."

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Bortfalder".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstillinger og begrundelser.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 4 

Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrø-rer her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi, saaledes f.Eks.:

(…)

Ligningslovens § 7 P

Stk. 1. Værdien af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, som personer modtager som vederlag i et ansættelsesforhold, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt.

Stk. 2. Skattefriheden efter stk. 1 er betinget af følgende:

1. Den ansatte og det selskab, hvori den pågældende er ansat, har aftalt, at reglerne i denne bestemmelse skal finde anvendelse. I aftalen skal vederlaget være entydigt identificeret. Det skal fremgå, om vederlaget består af en aktie eller en købe- eller tegningsret, og i hvilket selskab der er erhvervet eller kan erhverves aktier, og den nominelle størrelse eller stykværdien af aktien eller den nominelle størrelse eller stykværdien af den aktie, som en købe- eller tegningsret giver ret til, skal fremgå. Er der stillet vilkår for vederlagets erhvervelse eller givet den ansatte en valgmulighed inden for et nærmere fastsat tidsrum til udnyttelse af vederlaget, skal disse vilkår fremgå af aftalen.
2. Værdien af vederlaget efter stk. 1 overstiger i samme år ikke 10 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, jf. dog 2. pkt. Er adgangen til at erhverve aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier åben på lige vilkår for mindst 80 pct. af en kreds af selskabets ansatte, som fastlægges efter almene kriterier, kan værdien af vederlaget udgøre til og med 20 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås. Antallet af ansatte i selskabet efter 2. pkt. opgøres på det tidspunkt, hvor adgangen til at erhverve aktierne, køberetterne til aktier eller tegningsretterne til aktier er åben for de ansatte.
3. Vederlaget efter stk. 1 ydes af det selskab, hvor personen er ansat, eller af et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.
4. Vederlaget efter stk. 1 er aktier i det selskab, hvor personen er ansat, eller i et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, eller giver ret til at erhverve eller tegne aktier i de nævnte selskaber.
5. Aktier, der modtages af ansatte, og aktier, den ansatte kan erhverve eller tegne i henhold til modtagne købe- eller tegningsretter, udgør ikke en særlig aktieklasse.
6. Modtagne købe- og tegningsretter overdrages ikke. Det anses ikke for en overdragelse, hvis retten udløber uudnyttet eller overdrages ved arv.
7. Modtagne køberetter indeholder en ret for enten den ansatte eller det selskab, der har ydet køberetten, til at erhverve eller levere aktier.

(…) 

Ligningslovens § 16

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælder personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser

(…)

Ligningslovens § 28

For personer, der som vederlag modtager køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier af det selskab, hvor de er ansat, indtræder beskatningen af den modtagne køberet eller tegningsret først på det tidspunkt, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes eller afstås. Tilsvarende gælder beskatning af køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, der modtages som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt, samt for køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, som personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, modtager som vederlag. Personen anses for at have modtaget et vederlag, såfremt vedkommende betaler et beløb, der er lavere end købe- eller tegningsrettens handelsværdi opgjort på det tidspunkt, hvor der erhverves ubetinget ret til den modtagne købe- eller tegningsret. For køberetter forudsætter anvendelsen af reglerne i 1. og 2. pkt., at den modtagne køberet indeholder en ret for enten den ansatte m.m. eller det selskab, der har ydet køberetten, til at erhverve eller levere aktier. Endvidere er anvendelse af reglerne i 1. og 2. pkt. betinget af, at det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., enten selv har udstedt køberetten eller tegningsretten eller har erhvervet køberetten eller tegningsretten fra et selskab, der er koncernforbundet med selskabet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og som har udstedt køberetten henholdsvis tegningsretten. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet. Hvis det selskab, der har udstedt købe- eller tegningsretten, eller det selskab, hvori personen i henhold til købe- eller tegningsretten kan erhverve aktier, inden personens udnyttelse eller afståelse af retten indgår i en fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning, anses personen ikke for at have afstået aftalen ved fusionen, spaltningen, tilførslen af aktiver eller aktieombytningen. Såfremt den modtagne køberet eller tegningsret udløber uudnyttet, bortfalder beskatningen efter § 16, jf. statsskattelovens § 4.

Personskattelovens § 3

Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst. Stk. 2. Ved opgørelsen af den personlige indkomst fradrages

1. udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, dog med undtagelse af de i § 4, stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 8, og ligningslovens §§ 9 G og 13 nævnte udgifter,
2. udgifter, som nævnt i ligningslovens §§ 8, stk. 1, 8 B, 8 K, 8 L, 8 N, 14, stk. 1, 14 F og 30 A, og overført indkomst efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 3-5, ved selvstændig erhvervsvirksomhed,
3. bidrag og præmier til pensionsordninger mv. i samme omfang som nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 52, jf. dog § 4 a, stk. 3,
4. forskelsbeløb og nedskrivning på husdyrbesætninger efter lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger §§ 2 og 8,
5. nedskrivning af varelager efter varelagerlovens § 1, stk. 4,
6. arbejdsmarkedsbidrag og obligatoriske udenlandske sociale bidrag i samme omfang som nævnt i ligningslovens § 8 M,
7. henlæggelser efter § 22 b og § 22 d i virksomhedsskatteloven,
8. udgifter, der er fradragsberettigede efter ligningslovens § 9 B,
9. tilbagebetalt skattepligtig kontanthjælp i samme omfang som nævnt i ligningslovens § 8 O,
10. skattemæssige afskrivninger, tab og fradrag efter afskrivningsloven og statsskatteloven for selvstændige erhvervsdrivende og
11. indskud på iværksætterkonto efter lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto

Personskattelovens § 4

Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af

1) renteindtægter og renteudgifter samt fradrag efter ligningslovens § 6 og § 6 A,

2) skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter kursgevinstloven,

3) beregnet kapitalafkast i selvstændig erhvervsvirksomhed efter virksomhedsskattelovens § 7, som overføres til den skattepligtige inden fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret, med fradrag af kapitalafkast, der er medregnet i den personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens § 23 a,

3a) beregnet kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 22 a, med fradrag af kapitalafkast, der er medregnet i den personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens § 23 a, samt beregnet kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 22 c,

4) skattepligtigt aktieudbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, stk. 2, nr. 1-3, stk. 3, nr. 1 og 2, og stk. 4, der ikke er aktieindkomst efter § 4 a,

5) skattepligtig fortjeneste, fradragsberettigede tab og skattepligtige afståelsessummer efter aktieavancebeskatningslovens § 18, § 19 og § 22 eller ligningslovens § 16 B, der ikke er aktieindkomst efter § 4 a,

5a) skattepligtig gevinst, fradragsberettiget tab samt skattepligtige afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B ved afståelse af medlemsbeviser i foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, bortset fra investeringsforeninger,

6) overskud eller underskud af en- eller tofamilieshuse mv., fritidshuse, ejerlejligheder og lignende, som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-5 og 9-11,

7) de i ligningslovens § 8, stk. 3, omhandlede provisioner mv.,

8) rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 3,

9) indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, når antallet af ejere er større end 10 og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, samt indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed efter ligningslovens § 8 K, stk. 2, når antallet af personlige ejere er større end 2 og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang,

10) indbetalinger som nævnt i ligningslovens § 14 A, stk. 1,

11) indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe uanset antal ejere, når den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang,

12) vederlag, der omfattes af ligningslovens § 5 C,

13) afkast efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3,

14) fortjeneste opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens regler,

15) beløb, der er skattepligtige eller fradragsberettigede efter ligningslovens § 12 B, stk. 4-7 eller stk. 9,

16) 1) beløb, der er skattepligtige eller fradragsberettigede efter afskrivningslovens § 40 C, og

Stk. 2. Fradragsberettigede omkostninger, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde kapitalindkomst, fradrages ved opgørelsen af denne.

Stk. 3. Personer skal medregne indtægter og udgifter som nævnt i stk. 1 og 2 ved opgørelsen af den personlige indkomst, hvis de udøver næring ved køb og salg af fordringer eller finansielle kontrakter eller driver næringsvirksomhed ved finansiering. Endvidere medregnes i den personlige indkomst tab på fordringer, som omfattes af kursgevinstlovens § 17.

Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes udlodninger samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B fra andelsforeninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 18 dog til den personlige indkomst, medmindre udlodningen udgør en normal forrentning af en indbetalt andelskapital.

Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes udlodninger samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende aktier, som omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 17, dog til den personlige indkomst. Det samme gælder udlodninger, fortjenester og tab samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, såfremt de ville være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17, hvis de ikke var omfattet af samme lovs § 19.

Stk. 6. Uanset stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes udbetalinger og fortjenester samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende andele i medarbejderinvesteringsselskaber, jf. ligningslovens § 7 N, stk. 1, og andele i medarbejderinvesteringsselskabslignende selskaber, jf. ligningslovens § 7 N, stk. 3, til den personlige indkomst.

Stk. 7. Skatterådet kan tillade, at reglen i stk. 1, nr. 11, ikke skal anvendes for indkomst ved udlejning af aktiver, som er anskaffet inden den 19. maj 1993, når det efter rådets skøn må anses som godtgjort, at udlejningen indgår i et generationsskifte, eller særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor.

Stk. 8. Ejere af vedvarende energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg, der anvender reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, medregnes ikke ved opgørelsen af antallet af ejere i stk. 1, nr. 9.

Personskattelovens § 4 a

Aktieindkomst omfatter det samlede beløb af:

1) aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A samt beløb omfattet af virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 4, 3. pkt., fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 h, 4 eller 5 a, eller som er eller har været hjemmehørende i udlandet, medmindre aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19,

2) afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B samt beløb omfattet af § 4, stk. 4, 2. pkt., i lov om skattefri virksomhedsomdannelse fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 h, 4 eller 5 a, eller som er eller har været hjemmehørende i udlandet, medmindre aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19,

3) skattepligtigt aktieudbytte fra aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 21, og

4) fortjeneste og tab efter aktieavancebeskatningslovens §§ 12-14, fortjeneste efter aktieavancebeskatningslovens § 17 A, stk. 2, nr. 1, og tab efter aktieavancebeskatningslovens § 17 A.

Stk. 2. Stk. 1, nr. 1-4, omfatter ikke udbytter og fortjenester samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19. Stk. 1 omfatter heller ikke udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 5, og udbetalinger og fortjenester samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende andele i medarbejderinvesteringsselskaber, jf. ligningslovens § 7 N, stk. 1, og andele i medarbejderinvesteringsselskabslignende selskaber, jf. ligningslovens § 7 N, stk. 3.

Stk. 3. En skattepligtig, der i forbindelse med afståelse af aktierne i et selskab, hvori den pågældende har været hovedaktionær, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, har oprettet en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 15 A, kan i det eller de indkomstår, hvori aktierne er afstået, vælge helt eller delvis at fradrage bidrag eller præmier til pensionsordningen i aktieindkomsten. Fradrag kan kun foretages, hvis aktieindkomsten opgjort efter stk. 1 og 2 er positiv, og fradraget kan ikke overstige aktieindkomsten opgjort efter stk. 1 og 2. Beløb, som fradrages i aktieindkomsten, kan ikke tillige fradrages i den personlige indkomst efter § 3, stk. 2, nr. 3. En skattepligtig, som vælger at foretage fradrag i aktieindkomsten, skal give told- og skatteforvaltningen meddelelse herom. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om størrelsen af det fradrag, der ønskes foretaget i aktieindkomsten. En skattepligtig kan omgøre sin beslutning om at foretage fradrag i aktieindkomsten, hvis tilkendegivelse herom sker til told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af det pågældende indkomstår.

Stk. 4. Aktieindkomst indgår ikke i den skattepligtige indkomst.

Praksis

Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.17.2.3.2 Betingelser og anvendelsesområde

(…)

Vederlag

For at kunne omfattes af LL § 28 er det er et krav, at købe- og tegningsretter til aktier modtages som vederlag

• som led i et ansættelsesforhold, eller
• for udførelse af personligt arbejde i øvrigt.

Dette vilkår er ikke opfyldt, når der tildeles nye købe-/ tegningsretter som vederlag for eksisterende købe-/tegningsretter. Det beror på en konkret vurdering af de faktiske forhold, når der skal afgøres, om de nye købe-/tegningsretter kan anses som vederlag for de gamle købe-/tegningsretter. Ved vurderingen indgår flere momenter, som f.eks. formuleringen af de nye aftaler, sammenfald mellem medarbejdere, der giver afkald på og modtager nye købe-/tegningsretter, handelsværdien af de eksisterende købe-/tegningsretter på tidspunktet for afkaldet og den tidsmæssige forskydning mellem afkaldet og nytildelingen. Se SKM2013.156.SR.

I SKM2013.332.SR tilbagesolgte medarbejdere tegningsretter til det udstedende selskab for 1 kr. pr. medarbejder. Selskabet annullerede herefter tegningsretterne. Skatterådet anerkendte, at tegningsretterne havde en ubetydelig værdi og accepterede derfor overdragelsessummen på 1 kr. og beskatning efter LL § 28.

Medarbejderne i selskabet modtog nye tegningsretter, uafhængigt af eventuel besiddelse af gamle tegningsretter. Skatterådet fandt det godtgjort, at de nye tegningsretter ikke var kompensation for gamle tegningsretter. De nye tegningsretter var derfor omfattet af LL § 28.

Det er et vilkår, at købe- og tegningsretterne til aktier udgør en form for økonomisk fordel.

Hvis medarbejderen yder en egenbetaling for købe- eller tegningsretter til aktier, må betalingen ikke udgøre den fulde markedsværdi, da der skal være tale om en værdi, der repræsenterer løn. Hvis medarbejderen betaler den fulde markedsværdi, er købe- eller tegningsretterne til aktier ikke omfattet af LL § 28.

Det fremgår af LL § 28 at:

"Personen anses for at have modtaget et vederlag, såfremt vedkommende betaler et beløb, der er lavere end købe- eller tegningsrettens handelsværdi opgjort på det tidspunkt, hvor der erhverves ubetinget ret til den modtagne købe- eller tegningsret."

For at kunne udgøre løn skal købe- og tegningsretterne repræsentere en værdi for modtageren. Det er på retserhvervelsestidspunktet, der skal ske vurdering af, om der er tale om løn og dermed en værdi.

Købe- og tegningsretterne til aktier har en værdi, hvis der på retserhvervelsestidspunktet er et favørelement, og dette er større end medarbejderens eventuelle egenbetaling. Værdien kan komme til udtryk ved, at det er muligt at erhverve aktier til favørkurs. Retserhvervelsestidspunktet er sammenfaldende med tildelingstidspunktet, hvis ikke der er knyttet suspensive betingelser til tildelingen.

Hvis man ønsker eksisterende aktier omfattet af LL § 28, skal der være tale om tildeling af køberetter til aktier. Det er kendetegnende for en køberet, at den kan være in-the-money, at-the-money og out-of-the-money. I en sag hvor udnyttelseskursen i det produkt man spurgte på var 0, svarede Ligningsrådet, at produktet ikke var en køberet, og derfor ikke kunne omfattes af LL § 28. Se SKM2002.660.LR.

Se også

Se også afsnit

• C.A.5.17.2.4 om værdiansættelse af købe- og tegningsretter til aktier
• C.A.5.17.2.5 om retserhvervelsestidspunktet for købe- og tegningsretter til aktier
• C.A.5.17.7.4 om retserhvervelsestidspunktet for aktier, købe- og tegningsretter til aktier omfattet af LL § 7 H
• C.B.2.1 om definitioner.

Hvem er omfattet af bestemmelsen?

Bestemmelsen har et meget bredt anvendelsesområde, da det ikke kun er ansatte, der kan tildeles købe- og tegningsretter til aktier. Bestemmelsen omfatter også bestyrelsesmedlemmer og medhjælpere for selskabets bestyrelse. Personer, der har indgået en aftale om levering af personligt arbejde er også omfattet, det kan fx være rådgivere og konsulenter.

Filialansatte sidestilles med ansatte i selskabet, og tildelinger til dem kan omfattes af bestemmelsen. Se SKM2001.561.LR.

Anvendelsen af LL § 28 er betinget af, at det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., enten selv har udstedt køberetten eller har erhvervet køberetten fra et selskab, der er koncernforbundet med selskabet, jf. KGL § 4, stk. 2, og som har udstedt køberetten efter LL § 28, stk. 1. Da LL § 28 henviser til koncerndefinitionen i KGL § 4, stk. 2 er køberetter tildelt af fonde ikke omfattet af bestemmelsen.

I en sag bekræftede Skatterådet, at medarbejdere i en fond kunne deltage i en aktielønsordning udstedt af et aktieselskab, henset til at fonden opfyldte betingelserne i KGL § 4, stk. 2 for at være koncernforbundet med det pågældende aktieselskab. Se SKM2008.752.SR.

Se også

Se også afsnit C.B.1.3.3.3 om tab på koncernfordringer omfattet af KGL § 4.

Hvilke typer af købe- og tegningsretter

De købe- og tegningsretter, der kan omfattes af LL § 28, skal være købe- og tegningsretter til aktier eller anparter.

Ret til at modtage eller levere aktier

For køberetter til aktier, der er tildelt efter 31. maj 2003 forudsætter anvendelsen af reglerne i LL § 28, stk. 1, 1. og 2. pkt., at den modtagne køberet indeholder en ret for enten den ansatte eller det selskab, der har ydet køberetten, til at erhverve eller levere aktier. Det afgørende for, om denne forudsætning er overholdt er, at ordningen indeholder mulighed for, at der kan ske opfyldelse ved levering af aktier, uanset om det er det ydende selskab eller medarbejderen, der kan kræve opfyldelse ved levering.

Der var tidligere en del afgrænsningsproblemer i forhold til fantomaktieordninger. Dette er ikke længere tilfældet, da fantomaktieordningerne pr. definition ikke længere kan være omfattet af LL § 28.

Se også

Se også afsnit C.A.5.17.5 om fantomaktier.

Uudnyttet ved udløb

Udløber tildelte købe- eller tegningsretter til aktier uudnyttet, betyder det, at købe- eller tegningsretterne bortfalder, og der sker ingen beskatning, da der ikke er noget at beskatte. Hvis købe- eller tegningsretterne udløber uudnyttede, og det udløser et krav mellem parterne, er dette skattepligtigt efter SL § 4.

(…)

Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.17.3.1 Lovgrundlag og ikrafttrædelse - LL § 7 P

Indhold

Dette afsnit indeholder en overordnet beskrivelse af lovgrundlaget for aktier, købe- og tegningsretter til aktier, der er omfattet af LL § 7 P.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Ikrafttrædelse og senere lovændringer
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

LL § 7 P giver mulighed for at udskyde beskatningen af tildelte aktier og købe- og tegningsretter til aktier. Hvis aktier, købe- og tegningsretter til aktier er omfattet af LL § 7 P, så udskydes beskatningen til det tidspunkt, hvor aktierne sælges. Det gælder både når aktierne er erhvervet direkte, og når aktierne er erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret.

Beskatningen sker som aktieindkomst og ikke som lønindkomst.

Der findes en række betingelser, der skal være opfyldt for at anvende reglerne i LL § 7 P. De vigtigste betingelser er følgende:

• Arbejdsgiverselskabet og den ansatte skal indgå aftale om, at reglerne i LL § 7 P skal finde anvendelse på de tildelte aktier, køberetter eller tegningsretter.
• Værdien af den tildelte ret kan højst udgøre 10 pct. af den ansattes årsløn. Dog kan værdien udgøre op til 20 pct. af den ansattes årsløn, hvis adgangen til at erhverve samme type medarbejderaktier er åben for mindst 80 pct. af selskabets ansatte.
• Købe- eller tegningsretterne må ikke overdrages.
• Aktielønnen skal vedrøre aktier mv. i arbejdsgiverselskabet eller et koncernforbundet selskab og må ikke udgøre en særskilt aktieklasse.
• Tildelingen skal ske som led i et ansættelsesforhold.
• Bestyrelsesmedlemmer kan ikke anvende bestemmelsen.

Se også

Se også afsnit C.A.5.17.3.3 Betingelser og anvendelsesområde.

Bemærk

Selskabet skal foretage en markering i indkomstregisteret, når den ansatte og selskabet har indgået aftale om tildeling af købe- og tegningsretter, der skal beskattes efter LL § 7 P.

Herudover skal selskabet indberette en række oplysninger, når købe- og tegningsretter udnyttes til erhvervelse af aktier, eller når aktierne erhverves direkte.

Se også

Se også afsnit C.A.5.17.3.9 Selskabets indberetningspligt.

Ikrafttrædelse og lovændringer

LL § 7 P er indsat ved lov nr. 430 af 18. maj 2016 om ændring af ligningsloven, aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven og skattekontrolloven (Skattebegunstigelse af individuelle medarbejderaktieordninger).

LL § 7 P har virkning for aftaler om tildeling af aktier og købe- og tegningsretter til aktier, der indgås den 1. juli 2016 eller senere, se § 5, stk. 2, i lov nr. 430 af 18. maj 2016.

Ved lov nr. 359 af 29. april 2018 om ændring af kildeskatteloven, ligningsloven, sømandsbeskatningsloven og tinglysningsafgiftsloven, blev en ny grænseværdi i ligningslovens § 7 P vedtaget. Den nye grænse, på 20 pct. af den ansattes årsløn, forudsætter, at adgangen til at erhverve samme type medarbejderaktier er åben for mindst 80 pct. af selskabets ansatte. 10 pct.s-grænsen, hvor der ikke stilles krav om at ordningen udbydes til 80 pct. af selskabets ansatte, eksisterer sideløbende med den nye 20 pct.s-grænse. Den nye regel har virkning for aftaler om tildeling af aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der indgås den 1. januar 2018 eller senere.

I en konkret situation fik medarbejdere i 2013 tilbud om at købe medarbejderaktier til favørkurs. Programmet løb i perioder af 6 måneders varighed (købscyklusser). Den første købscyklus begyndte den 1. februar 2013, hvorefter en ny begyndte den 1. august 2013 osv. Medarbejderen kunne henholdsvis forlade programmet og tilmelde sig programmet igen med virkning for en ny købscyklus. Medarbejdere, der var tilmeldt programmet før den 1. juli 2016 kunne ikke anvende reglerne i LL § 7 P, selvom købscyklussen først startede efter den 1. juli 2016. Medarbejdere, som var udtrådt af programmet, kunne anvende LL § 7 P, hvis de den 1. juli 2016 eller senere på ny tilmeldte sig programmet. Se SKM2017.76.SR.

Eksempler på at matching shares ikke kan omfattes af LL § 7 P

Aktielønsprogrammet løber fra den 1. juli 2016 til den 30. juni 2017. Medarbejderne tilmelder sig aktielønsprogrammet elektronisk frem til den 7. juni 2016. Ifølge programmet tilbydes medarbejderne at indbetale maximalt 100 euro pr måned, som der bliver købt aktier, Purchased Shares, for hver måned. Hvis medarbejderen beholder Purchased Shares til afslutningen af juli 2017 (bindingsperioden), vil Selskabet overdrage een gratis aktie, Matching Share, til medarbejderen for hver to aktier, som allerede er købt. Aftalen om tildeling af Matching Shares kan ikke omfattes af LL § 7 P, som finder anvendelse for aftaler om tildeling aktier, der indgås den 1. juli 2016 eller senere. Der foreligger en endelig og bindende aftale mellem Selskabet og den enkelte medarbejder på det tidspunkt, hvor medarbejderen foretager den elektroniske tilmelding om deltagelse, nemlig senest den 7. juni 2016. Se SKM2016.579.SR. Se også SKM2017.287.SR om Matching Shares.

(…)

Den juridiske vejledning, afsnit C.A.2.1 Generelt om indkomstformerne

(…)

Begrebet den skattepligtige indkomst

Begrebet den skattepligtige indkomst dækker over:

• personlig indkomst og
• kapitalindkomst.

Aktieindkomst og CFC-indkomst opgøres og beskattes særskilt og er ikke en del af den skattepligtige indkomst.

Indtægter

Alle indtægter skal medregnes i én af de fire indkomstkategorier efter de regler, der gælder for den enkelte type af indtægt.

Når det er afgjort, at en indtægt er skattepligtig, skal det derfor afgøres, om indtægten skal medregnes i den personlige indkomst, i kapitalindkomsten, i aktieindkomsten eller i CFC-indkomsten.

Fradrag

Fradrag for udgifter skal foretages i én af de fire indkomstformer efter de fradragsregler, der gælder for den enkelte udgift.

Udgifter, der er fradragsberettigede, men som ikke kan fradrages i den personlige indkomst, i kapitalindkomsten, i aktieindkomsten, eller i CFC-indkomsten, kan alene fradrages som et ligningsmæssigt fradrag. Ligningsmæssige fradrag er et samlebegreb for de fradrag, den skattepligtige kun kan foretage ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fradrag i den skattepligtige indkomst har en lavere skatteværdi for skatteyderen end fradrag direkte i den personlige indkomst eller i kapitalindkomsten.

(…)

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1

Praksis

Se spørgsmål 1 samt

Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.17.2.2.1.4 Beskatning, hvis køberetter afstås ved differenceafregning

(…)

Generelt om køberetter

En køberet kan udnyttes til køb af aktier (levering), men køberetten kan også sælges, afvikles ved differenceafregning eller udløbe uudnyttet.

Differenceafregning

Hvis køberetterne sælges eller, hvis de afstås ved differenceafregning, bliver de omfattet af reglerne i kursgevinstloven. Gevinst eller tab beskattes efter lagerprincippet.

Hvis køberetter, der ikke tidligere er blevet beskattet efter kursgevinstlovens lagerprincip, faktisk bliver afviklet ved differenceafregning, betyder det, at medarbejderens skatteansættelse skal genoptages fra og med retserhvervelsestidspunktet. Det er uden betydning, om køberetterne tidligere har opfyldt betingelserne for at være undtaget fra reglerne i kursgevinstloven. Beskatning sker efter lagerprincippet.

I SKM2010.293.ØLR nåede Østre Landsret frem til, at der var tale om differenceafregning af køberetter, og fastslog, at der ikke på noget tidspunkt var reelt ejerskab af aktierne. Ved vurderingen af spørgsmålet blev der særligt lagt vægt på, at salget af aktier tidsmæssigt lå i umiddelbar forlængelse af udnyttelse af køberetterne. Det betød, at udnyttelsen og salget blev anset som en samlet transaktion, der ikke kunne afbrydes efter udnyttelsen.

Der forelå ikke differenceafregning i tilfælde, hvor aktiesalget ved udnyttelse af køberetterne var sket til tredjemand på NASDAQ-børsen via en børsmægler, der afregnede nettoprovenuet direkte til medarbejderen. Selv om salget af aktierne tidsmæssigt lå i umiddelbar forlængelse af udnyttelsen af køberetterne og var sket som led i én samlet transaktion, var salget på børsen sket på medarbejdernes vegne og regning. Salget forudsatte, at medarbejderne forinden var blevet ejere af aktierne.

Derimod kunne udnyttelse af købe- og tegningsretter, hvor medarbejderne straks efter erhvervelsen af anparterne tilbagesolgte anparterne til et koncernbundet selskab uden medvirken af udenforstående og med en meget begrænset kursrisiko for medarbejderne, sidestilles med en differenceafregning. Medarbejderne betalte ikke udnyttelsesbeløbet til sagsøgeren, men modtog nettoprovenuet svarende til differencen mellem udnyttelseskursen og markedskursen for anparterne. Se SKM2013.132.ØLR.

(…)

SKM2010.293.ØLR

Sagsøgeren var i forbindelse med sin ansættelse blevet tildelt en række aktieoptioner i et amerikansk selskab. Sagen vedrørte, om sagsøgerens udnyttelse af disse aktieoptioner ved såkaldt "Exercise and Sell" var at anse for sket ved differenceafregning i kursgevinstlovens forstand. I så fald var betingelsen om "levering" i kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 5, ikke opfyldt, hvorfor sagsøgerens avance ved udnyttelsen ville skulle beskattes efter kursgevinstlovens § 29 om finansielle kontrakter og ikke efter aktieavancebeskatningslovens regler.

Landsretten lagde i sagen til grund, at salget af aktier tidsmæssigt lå i umiddelbar forlængelse af udnyttelsen af aktieoptionerne, således at der var tale om en samlet transaktioner, der ikke kunne afbrydes efter udnyttelsen, men inden salget.

Landsretten lagde endvidere vægt på, at sagsøgeren ikke skulle finansiere udnyttelsen af aktieoptionerne, da udnyttelsesprisen var fragået i salgssummen for aktierne, hvorefter sagsøgeren havde fået udbetalt nettoprovenuet. Der var således sket en samlet kontant afregning af dispositionen.

Landsretten fandt det herefter ikke godtgjort, at sagsøgeren på noget tidspunkt havde været reel ejer af de omhandlede aktier. Udnyttelsen måtte derimod anses for sket ved differenceafregning, hvorfor avancen skulle beskattes efter kursgevinstlovens § 29 om finansielle kontrakter.

Sagen var henvist til Østre Landsret som principiel, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1.

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1

Praksis

Se spørgsmål 1 og 2

Spørgsmål 4

Lovgrundlag

Kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 1, og § 14, stk. 1

§ 1. Denne lov omfatter

1)      gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve,

(…)

§ 14. Gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2 og §§ 15, 17 og 18. 1. pkt. finder dog alene anvendelse, hvis årets nettogevinst eller nettotab sammenlagt med nettogevinster og nettotab omfattet af § 23 og gevinst og tab på investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22, overstiger 2.000 kr.

(…)

Personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 2

§ 4. Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af

(…)

2) skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter kursgevinstloven,

(…)

Praksis

Den juridiske vejledning (2019-1), afsnit C.F.2.1 Opgørelse af udenlandsk indkomst

(…)

Indkomst indtjent og forbrugt i udlandet - omregning til danske kroner

Indtægt indtjent og forbrugt i udlandet omregnes normalt efter gældende valutakurs på erhvervelsestidspunktet, men der kan indrømmes et nedslag, hvis det godtgøres, at købekraften af det i udlandet indtjente og forbrugte er væsentligt mindre end beløbet omregnet til danske kroner efter vekselkursen.

Den udenlandske indtægt, der hjemtages eller kan hjemtages (men opspares), eller som forbruges uden forbindelse med skatteyderens ophold der, skal altid medregnes efter den officielle valutakurs på erhvervelsestidspunktet.

Hvis der er indrømmet fradrag vedrørende udgifter for arbejde i udlandet, kan der ikke gives det ovennævnte nedslag. Se afsnit C.A.4 om fradrag.

(…)

Beskatning af indkomst fra udenlandske fordringer/gæld

Gevinst/tab fra udlandet på fordringer/gæld i fremmed valuta skal medregnes ved indkomstopgørelsen for skatteydere, der er bosat her i landet. Se KGL § 14 for fordringer og KGL § 23 for gæld.

Ved opgørelsen af gevinst/tab skal både børs- og valutakurssvingninger medregnes.

Se afsnit C.B.1.4 om beskatning af fordringer og gæld for personer.

(…)

SKM2013.337.LSR

Landsskatteretten fastslog, at valutakursgevinst eller -tab på en bankkonto i udlandet var omfattet af kursgevinstloven og derfor skulle medregnes til den skattepligtige indkomst