Dato for udgivelse
13 Jan 2010 09:28
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
25 Aug 2009 09:49
SKM-nummer
SKM2010.27.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
7. afdeling, B-2408-08, B-2409-08 og B-2410-08
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Indeholdelses- og registreringspligt
Emneord
Håndværker, polak, facadepudsning, A-skat, AM
Resumé

Kontrakter mellem en dansk og en polsk virksomhed blev efter en konkret bedømmelse anset for kontrakter om arbejdsudleje i kildeskattelovens forstand. Landsretten fandt det efter en konkret bedømmelse godtgjort, at der var tale om arbejdsudleje, idet landsretten navnlig lagde vægt på den danske virksomheds instruktionsbeføjelser og aflønningsformen.

Da den danske virksomhed ikke havde godtgjort ikke at have udvist forsømmelighed, ansås den danske virksomhed for ansvarlig for den manglende indbetaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Reference(r)

Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3
Kildeskatteloven § 43, stk. 2, litra h
Kildeskatteloven § 48 B
Kildeskatteloven § 69, stk. 1
Arbejdsmarkedsfondsloven § 7, stk. 1, litra a
Arbejdsmarkedsfondsloven § 15, stk. 2

Henvisning

Ligningsvejledningen 2009-2 D.A.2.3

Henvisning

Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag 2009-2 C.1.3

Henvisning
Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag 2009-2 G.8
Henvisning

Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag 2009-2 K.2.2

Redaktionelle noter
Sagen er anket til landsretten og senere hævet igen

Parter

H1 ApS
(advokat Tobias Stenkær Albrechtsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Afsagt af landsdommerne

Ulrik Jensen, Olav D. Larsen og Rikke Fisker Sørensen (kst.)

Indledning og parternes påstande

Sagerne vedrører spørgsmålet, om sagsøgeren, H1 ApS, i medfør af reglerne om arbejdsudleje skulle have indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af vederlag til polske arbejdere, der i 2006 udførte bygningsarbejder i Danmark, og i bekræftende fald om H1 ApS hæfter for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Sagerne er anlagt ved Byretten den 23. september 2008 og er den 11. december 2008 henvist til landsretten i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1.

Sagerne er i landsretten blevet behandlet sammen, jf. retsplejelovens § 254.

H1 ApS har principalt nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøgeren ikke var forpligtet til at indeholde A-skat med henholdsvis 547.630 kr., 7.066 kr. og 4.455 kr., og at sagsøgeren ikke var forpligtet til at indeholde arbejdsmarkedsbidrag med 129.125 kr.

Subsidiært har H1 ApS nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at sagsøgeren ikke hæfter for indeholdelsespligtig A-skat med 547.630 kr., 7.066 kr. og 4.455 kr. og arbejdsmarkedsbidrag med 129.125 kr.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Parterne er enige om, at H1 ApS er indeholdelsespligtig af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, hvis der er tale om arbejdsudleje, og der er enighed om beløbenes størrelse.

Sagsfremstilling

Den 1. juli 2008 traf Landsskatteretten afgørelse i sagerne for så vidt angår spørgsmålet om H1 ApS' indeholdelsespligt af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Af Landsskatterettens kendelse i V.L. B-2409-08 fremgår blandt andet følgende

"...

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har anset selskabet for at være indeholdelsespligtig af A-skat med 547.630 kr. og arbejdsmarkedsbidrag med 129.125 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

...

Sagens oplysninger

H1 ApS, herefter benævnt selskabet, er stiftet d. 2. juni 2005 af A, som er selskabets eneanpartshaver. Selskabet driver virksomhed inden for entreprenørbranchen med speciale i facadebehandling. I regnskabsåret 1. juli 2005 til 30. juni 2006, som var selskabets første, havde selskabet en omsætning på 2.732.607 kr. og et resultat før finansielle poster på 1.347.549 kr.

Selskabets direktion består af A, som også er ansat som direktør. I 2006 har selskabet indberettet løn for 19 personer, hvoraf størstedelen har været ansat i kortere perioder. Der er alene udbetalt helårsløn til 2 personer foruden direktøren.

I forbindelse med et kontrolbesøg på to byggepladser konstaterede SKAT, at selskabet havde indgået kontrakter med det polske firma G2. Det var SKATs opfattelse, at der forelå arbejdsudleje for så vidt de polske håndværkere, der arbejdede på byggepladserne, og SKAT traf derfor afgørelse i overensstemmelser hermed.

Som følge af afgørelsen har SKAT gennemgået yderligere 39 kontrakter, som selskabet har indgået med G2 og G3.

G2 er en polsk virksomhed, som pr. 1. april 2006 er registreret med dansk momsnummer på baggrund af en kontrakt med selskabet. G3 er også en polsk virksomhed, der har opnået dansk momsregistrering pr. 6. juli 2006, ligeledes på baggrund af en kontrakt med selskabet.

Kontrakterne er alle opbygget efter samme skabelon, hvor § 1 indeholder beskrivelse af tjenesteydelsens indhold og omfang.

Næsten alle kontrakter vedrører facadepudsning med dertil hørende arbejdsfunktioner, som består af afretning af underlag, opklæbning af mineraluld og fastgørelse med plugs og montering af skinner i henhold til tegning. Herefter skal der normalt monteres 2 lag grundpuds og armeringsvæv, og endelig skal der slutpudses. Ofte omfatter opgaverne også afdækning af vinduer, rengøring og oprydning efter arbejdet.

Andre arbejdsopgaver kan være montering af fliser og pudsning af sokler og murværk. En enkelt kontrakt vedrører opstilling og montering af reollagersystem og en anden kontrakt vedrører malerarbejde.

I kontrakternes § 2 er de tidsmæssige rammer for arbejdsopgaven angivet. Der er som hovedregel aftalt en omtrentlig startdato, og arbejdet skal fortsætte til det aftalte er leveret. I enkelte tilfælde er der indsat en dato, hvor arbejdet skal være leveret.

Kontrakternes § 3 indeholder en oplistning af de forpligtelser/ansvar, som parterne har påtaget sig.

G2 er ifølge kontrakten forpligtiget til at medbringe dansktalende tolk eller på anden måde sikre daglig kommunikation på dansk, tysk eller engelsk og afholde samtlige udgifter forbundet med levering af det aftalte, sørge for lovligt ophold i Danmark, foretage løbende rengøring og oprydning efter eget materialespild efter selskabets anvisninger, afstå fra at rette henvendelse til selskabets kunder, leverandører og andre forretningsforbindelser med henblik på at drive direkte og indirekte konkurrerende virksomhed og være til stede ved et ugentlig byggemøde, som fastlægges af selskabets formand på pladsen.

Selskabets forpligtelser følger ligeledes af kontrakten og omfatter blandt andet, at skaffe beboelse nær byggepladsen, at skaffe information om relevante nationale og lokale love og regler, informere om arbejdsmiljøregler, hjælpe med introduktion og igangsættelse af projektet og sørge for specialværktøj og maskiner.

Kontraktens § 4 vedrører pris og betalingsbetingelser. Pris for opsætning af facadepuds er typisk 18 euro pr. m2, hvis arbejdet omfatter alle arbejdsopgaver. Hvis underlaget er klar til facadepudsning, er prisen typisk 11 euro pr. m2.

Det fremgår, at der skal foretages opmåling af udført arbejde hver fredag, ligesom der ved samme lejlighed udfyldes intern kvalitetskontrol.

G2 skal hver måned d. 25. fremsende faktura for udført og godkendt arbejde i perioden siden forrige måned. Betalingsfristen er aftalt til 14 dage efter modtagelse af faktura. Ifølge bilag sker der jævnligt kontant betaling af fakturaer. Andre gange sker der bankoverførsel til polske banker.

Endelig fremgår det af kontrakternes § 5, at kontrakterne kan opsiges af begge parter med 10 arbejdsdages varsel til en uges udgang. Under diverse bestemmelser er det blandt andet nævnt, at aftalen træder i kraft ved begge parters underskrift, ligesom der er indsat værntingsbestemmelser.

Der er betalt moms i forbindelse med selskabets betalinger til G2 og G3.

Der er fremlagt E101-blanketter for arbejdstagere fra G2 og G3. De fremsendte blanketter er gyldige fra henholdsvis 15. november 2006 og 10. november 2006.

Det fremgår af dom fra byretten af den 6. november 2007, at selskabet har været tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljøloven på byggepladsen ...1. Tiltalen lød på, at en polsk medarbejder, som var udlejet som arbejdskraft fra G2 til selskabet, stod på et højt stillads, hvor der ikke var sikring mod nedstyrtningsfare. Selskabet blev frifundet for tiltalen ved byretten, idet retten fandt at den indgåede aftale var en entreprisekontrakt mellem selskabet og G2, og at der således ikke forelå arbejdsudleje.

Dommen blev anket til Vestre Landsret, som ved dom af 5. marts 2008 ved stemmerne 2-1 dømte selskabet for overtrædelse af arbejdsmiljøloven, idet selskabet ikke havde bevist, at G2 fungerede som underentreprenør på byggepladsen.

Videre er der fremlagt forbud udstedt fra Arbejdstilsynet til G2, hvoraf det fremgår, at G2 straks skal standse arbejdet på byggepladsen ...1, idet der er fare for nedstyrtning af firmaets ansatte. I forbindelse med Arbejdstilsynets kontrol på byggepladsen har den pågældende polske arbejder oplyst, at han var ansat i et polsk firma.

SKATs afgørelse

Aftalerne mellem selskabet og G2 og G3 er aftaler om arbejdsudleje, og selskabet er indeholdelsespligtig af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat af løn m.v. til de polske medarbejdere.

Ved vurderingen er der lagt vægt på, at selskabet skal "hjælpe med introduktion og igangsættelse af projektet", "informere om arbejdsmiljøregler" og "skaffe information om relevante nationale og lokale love og regler", hvorved selskabet påtager sig at udføre instruktion, ligesom selskabet opmåler det udførte arbejde hver fredag og ved samme lejlighed udfyldes intern kvalitetskontrol.

Selskabet leverer specialværktøj og maskiner, og G2 har hverken leveret materialer eller stillads. Det er desuden selskabet, der har ansvaret for forholdene på byggepladsen.

Betalingen er som hovedregel aftalt til en fast pris, men prisen kan være beregnet ud fra et anslået timeforbrug. Enkelte arbejdsopgaver er udført på timeløn, ligesom der er kontrakter, hvor ekstraarbejder er aftalt til timeløn.

Det faktiske forhold er, at G2 alene leverer arbejdskraft samt evt. håndværktøj, og der foreligger derfor arbejdsudleje.

Selskabet er derfor indeholdelsespligtigt af A-skat svarende til 547.630 kr. Desuden skal der indeholdes arbejdsmarkedsbidrag for de kontrakter, der er påbegyndt før den 13. november 2006, således at det indeholdelsespligtige beløb udgør 129.125 kr.

I forbindelse med sagens behandling ved Landsskatteretten er SKAT fremkommet med følgende bemærkninger:

Bilag 25

Sammen med tjenesteydelseskontakten af 14. oktober 2006 vedrørende ...2, er der fremsendt en generel tjenesteydelseskontrakt af 6. juli 2006. Det fremgår af denne kontrakt, at G2 leverer tjenesteydelser til selskabet, og at ydelsen består af facadepuds og andet forefaldende murerarbejde med dertil hørende arbejdsfunktioner. Ydelserne leveres efter anvisning fra selskabet over alt i ... Det fremgår videre, at aftalen starter den 6. juli 2006 og fortsætter, indtil selskabet opsiger aftalen. G2 honoreres med en fast timesats, som udgør 16 euro plus moms, der omregnet udgør i alt 150 kr. Af kontrakten fremgår videre, at der udelukkende godkendes danskskrevne arbejdssedler, da selskabet skal viderefakturere arbejdet. Der afregnes efter hver måneds arbejde, idet G2 fremsender faktura for udført og godkendt arbejde hver den 25. i måneden.

Bilag 24

Det fremgår af denne kontrakt, at læmure opmures og pudses på timeløn á 121 kr./16 euro.

Bilag 41

Denne kontrakt omfatter arbejde bestående af tagarbejde med dertil hørende arbejdsfunktioner. Omfanget af arbejdet er angivet til 240 arbejdstimer, og prisen er beregnet til 240 timer á 18 euro plus moms.

Bilag 29 og 30

Omfanget af arbejdet består af facadepuds med dertil hørende arbejdsfunktioner, der er opgjort til ca. 1.200 kvadratmeter. Arbejdet skal udføres i uge 22-27. Af tillægskontrakten dateret den 26. juni 2006 fremgår, at arbejdet er det samme som i den første kontrakt, dog på ca. 148 kvadratmeter. Af kontrakten § 2 fremgår, at G2 startede leveringen af tjenesteydelsen den 29. maj 2006, men at der i forbindelse med opmålingen blev konstateret, at arealet i den første kontrakt ikke var korrekt, hvorfor tillægget blev udarbejdet.

Bilag 31 og 32

Kontrakterne vedrører ...1, og arbejdet består af facadepuds med dertil hørende arbejdsfunktioner. Arbejdet er opgjort til ca. 3.400 kr. og skal udføres i perioden 29. maj 2006 til 3. juli 2006.

Den 30. august 2006 er der indgået en tjenesteydelseskontrakt vedrørende samme adresse og med samme arbejdsydelse på yderligere 288 kvadratmeter. Det fremgår af denne kontrakt, at G2 starter levering af tjenesteydelsen omkring den 29. maj 2006 og fortsætter med at levere indtil den 3. juli 2006 eller til det aftalte er leveret, hvad der måtte komme først.

Det er fortsat SKATs opfattelse, at der reelt er tale om et løbende samarbejde om arbejdsudleje og ikke om, at der foreligger 40 selvstændige entreprisekontrakter. Denne opfattelse understøttes af den generelle kontrakt.

Der er udarbejdet en oversigt, hvor kontraktsdatoen er sammenholdt med kontraktsstartdatoen, og hvor det fremgår, at startdatoen for arbejderne ligger umiddelbart efter datoen for kontrakternes indgåelse. Det viser, at der reelt er tale om et løbende samarbejde, der styres af selskabet.

Det er SKATs opfattelse, at selskabet har en byggeformand, der må antages at forestå den overordnede byggeledelse på den enkelte arbejdsplads. Dette kan udledes af § 3 i mange af kontrakterne.

Af den generelle kontrakt fremgår det, at arbejdet honoreres med en fast timesats. Enkelte af kontakterne er direkte udformet som timelønskontrakter. Det er SKATs opfattelse, at de øvrige kontrakter reelt også er timelønskontrakter, idet G2 alene leverer arbejdskraften.

G2 har reelt ingen risiko i forbindelse med de indgåede kontrakter. Kontrakternes bestemmelse om, at G2 skal levere en aftalt ydelse til den aftalte tid er reelt uden indhold og derfor uden risiko.

Det fremgår af en af kontrakterne, at arbejdere, der skal udføre opgaven, skal være faglært murer med erfaring i murer og pudsearbejde. Af en anden af kontrakterne fremgår det, at arbejdet forventes af vare 8 dage, forudsat at der er 3 mand på pladsen.

Byretsdommen i straffesagen om overtrædelse af arbejdsmiljøloven kan ikke tillægges afgørende betydning i skattesagen, idet alle oplysninger i skattesagen ikke er indgået i straffesagen. Følgende oplysninger ses i henhold til domsudskriften ikke at indgå i straffesagen:

 -

oplysninger om, at der oprindeligt er indgået en generel tjenesteydelseskontrakt, hvorefter G2 leverer tjenesteydelser efter anvisning fra selskabet og honoreres med en fast timesats.

 
 -

at den nøje sammenhæng mellem kontraktdato og kontraktstart understøtter, at der er tale om et løbende samarbejde, hvor selskabet anviser, hvor og hvornår G2s medarbejdere skal arbejde for selskabet, og at der ikke er tale om selvstændige kontrakter på selvstændige entrepriser forskellige steder i Danmark.

 
 -

at der er tjenesteydelseskontrakter, der er beregnet med timeløn.

 
 -

at der er tjenesteydelsesaftaler beregnet med kvadratmeterpris, der reelt er aftaler med timelønspris.

Det fremgår videre ikke af straffesagen, at det er helt almindeligt inden for byggebranchen at aflønne egne medarbejder efter kvadratmeterpris (akkord), som det påstås at være sket mellem selskabet og G2. Ved akkordarbejder har lønmodtageren, ligesom G2, en økonomisk risiko i forbindelse med om arbejdet udføres til den beregnede tid og i forhold til, om arbejdet lever op til den aftalte kvalitet. "Aflønningen" af G2 og dermed G2s ansatte er derfor ikke sket på anden vis, end det ville være sædvanligt over for en dansk lønmodtager.

Det har ingen betydning for, hvorvidt der foreligger arbejdsleje, at de udenlandske medarbejdere er ansat i G2, og at denne virksomhed har indgået overenskomst med 3F.

G2 og G3 kan ikke anses for at være parter i sagen, og derfor skal de ikke høres i forbindelse med opkrævning af arbejdsudlejeskat hos selskabet. At arbejdsforholdet mellem selskabet og de polske firmaer er anset for at være arbejdsudleje, har alene direkte skattemæssig konsekvens for selskabet.

Selskabets påstand og argumenter

Klageren har gjort gældende, at der ikke foreligger arbejdsudleje men et underentreprise-forhold. Subsidiært er det gjort gældende, at afgørelsen er ugyldig på grund af manglende partshøring.

Selskabet driver virksomhed inden for entreprenørbranchen med speciale i facadebehandling med G1-produkter. Arbejdet med G1-produkter er specialiseret arbejde, der ikke udføres af mange i Danmark, og selskabet har derfor indgået en kontrakt med G2, der er et polsk firma, som også er specialiseret indenfor facadepuds med G1-produkter. G2 er registreret med dansk momsnummer, og firmaet beskæftiger 20-25 mand. Herudover har selskabet ikke kendskab til G2s aktiviteter.

Parterne har for så vidt angår de forhold, som nærværende sag vedrører, indgået i alt 40 kontrakter, der stort set er enslydende og primært er bygget op omkring 6 paragraffer, der overordnet indeholder følgende bestemmelser:

§ 1: Indhold og omfang af kontrakten
§ 2: Periode
§ 3: Ansvar
§ 4: Pris og betalingsbetingelser
§ 5: Ophør
§ 6: Diverse bestemmelser.

Der er således indgået 40 selvstændige kontrakter på over 40 selvstændige entrepriser i hele Danmark.

SKAT henholder sig i meget høj grad til enkelte elementer i kontrakterne uden at forholde sig til realiteterne i parternes samarbejde. Det er muligt, at der er bestemmelser i enkelte af de oprindelige kontrakter, der isoleret set er uheldige, med dette ændrer ikke på, at det afgørende i skattemæssig henseende ikke er formalitet i de enkelte kontrakter men realiteten. Realiteten i parternes samarbejde er, at de har haft et helt sædvanligt entrepriseretligt samarbejde på samme vis, som selskabet har haft et sædvanligt entreprisesamarbejde med sine ordregivere.

Der er ikke ud fra entreprisekontrakterne grundlag for at fortolke aftalerne således, at selskabet har ansættelsesmæssige beføjelser over for G2s folk. Det forhold, at selskabet fastsætter retningslinier for arbejdet på pladsen, medfører ikke, at selskabet kan anses for at have instruktionsbeføjelser over G2s folk. Det er fast praksis i entreprisekontrakter, at der fastlægges retningslinier og procedurer for arbejdet på pladsen, således at underentreprenøren skal udføre sin entreprise inden for de fastlagte rammer.

Selskabet har endvidere ikke haft indflydelse på G2s ansattes løn eller ansættelsesforhold i øvrigt, og selskabet har ingen kompetence til at bestemme, hvilke folk, der skal møde ind, arbejdstiden, ansættelse og afskedigelse mv. Disse faktorer er helt centrale i arbejdsleje, og altså ikke at finde i nærværende sag.

Det er korrekt, at det i en af kontrakterne er anført, at arbejdet forventes at vare 8 dage under forudsætning af, at der er 3 personer på pladsen. Igen er der tale om, at SKAT fremhæver en enkeltstående formulering i en enkelt kontrakt i stedet for at forholde sig til realiteterne i parternes samarbejde. Det er tydeligt igennem hele forløbet, at det alene har været G2 og G3, der har haft afgørelsen vedrørende folkene på pladserne.

Det er desuden i overensstemmelse med praksis, at selskabet har stillet specialværktøj til rådighed for entreprisen, og G2 medbragte selv det sædvanlige værktøj. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om en mindre entreprise.

Det afgørende i sagen er, at G2 er kontraktretligt forpligtet til at levere en nærmere defineret ydelse til en nærmere fastsat pris, og at G2 således bærer den økonomiske risiko for sin entreprise og det fulde ansvar for fejl og mangler ved det udførte arbejde. Der er ingen sammenhæng mellem entreprisesummen og det vederlag, som G2 afregner til sine ansatte, ligesom G2 ensidigt fastlægger antallet af medarbejdere og deres kvalifikationer.

G2 og G3 bærer den økonomiske risiko for sin entreprise og det fulde ansvar for fejl og mangler ved det udførte arbejde. Det forhold, at kontrakterne reguleres i henhold til den faktiske arbejdsydelse, skyldes ikke, at G2 ikke har den økonomiske risiko, men skyldes alene, at mer- eller mindreydelser medfører en korrektion af entreprisesummen. Dette er helt sædvanligt i entrepriseforhold.

G2 har som underentreprenør været forpligtet af de indgående kontrakter, herunder navnlig vedrørende forsinkelser og mangler. Dette er dokumenteret ved følgende bilag:

 -

Reklamation fra selskabet over manglende opstart af entreprise med varsel om ophævelse af kontrakt.

 
 -

Opgørelse over betaling fra selskabet, hvoraf det fremgår, at der er tilbageholdt betaling i betydeligt omfang som følge af fejl og mangler.

 
 -

Opgørelse over mindreydelser i henhold til kontrolmåling.

 
 -

Opgørelse over betalingen fra selskabet til G2, herunder reklamation over mangler.

 
 -

Skrivelse fra selskabet vedrørende reklamation over mangler.

 
 -

Korrespondance mellem parterne vedrørende ...3, hvor det fremgår, at der er tale om underentreprise.

 
 -

Yderligere korrespondance vedrørende ...3, samt indkaldelse til stadeforretninger i forbindelse med ophævelse af parternes samarbejde.

Det fremgår tydeligt af overstående, at selskabet løbende reklamerer over manglerne ved entrepriserne, løbende tilbageholder betalinger ved mangler og endelig foretager stadeopgørelser af de enkelte entrepriser ved ophøret af parternes samarbejde.

G2 og G3 har aldrig været utilfredse med selskabets fremgangsmåde ved reklamationerne, hvilket de formentligt ville havde været, hvis der havde været tale om arbejdsudleje.

Selskabet har ikke løbende en byggeleder til stede på de enkelte byggepladser, hvilket slet ikke vil kunne lade sig gøre henset til, at de enkelte entrepriser er af relativt begrænset omfang. Det er ikke usædvanligt, at underentreprenøren er til stede på byggemøderne, hvor forholdene på pladsen drøftes, så som hvorvidt tidsplanerne holder, om der er vejrlig, der berettiget til forsinkelse osv. Det skal desuden bemærkes, at det ikke er selskabet, der disponerer over de respektive arbejdspladser, idet selskabet alene er underentreprenør.

Arbejdsudleje er karakteriseret ved at være et løbende sammenhængende kontraktforhold, hvilket ikke foreligger i nærværende sag, hvor der er indgået enkeltstående kontrakter, der alene indeholder forpligtelser i henhold til den enkelte entreprise.

Det er korrekt, at selskabet leverer materialer til byggepladserne, men dette skyldes, at der er tale om arbejde med specialprodukt, hvor indkøbet sker konkret til den enkelte entreprise efter samarbejde med G1 Danmarks konsulent. G1 Danmark vil ikke ville handle med G2, og ikke kan/vil give garanti, såfremt der ikke er tale om materialer indkøbt gennem G1 Danmark, hvilket er et meget væsentligt konkurrenceparameter.

Selskabets direktør har været sigtet for overtrædelse af udlændingelovens § 59 i forbindelse med, at polske arbejdere har udført arbejder på adresserne ...4 og ...2, i juni-juli 2006. Overtrædelse af Udlændingelovens § 59 forudsætter, at der foreligger arbejdsudleje. Politiet har imidlertid opgivet påtalen af direktøren.

Ligeledes har der verseret en sag vedrørende ...3, som også er en af de entrepriser, selskabet havde indgået med G2, men i denne sag, var det alene de 3 polske arbejdere, der blev sigtet i sagen og således ikke selskabet.

Der foreligger således 2 afgørelser fra 2 politikredse, der uafhængigt af hinanden har vurderet, at der ikke foreligger arbejdsudleje.

Selskabet har desuden været tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljøloven i forbindelse med en entreprise på ...1, hvor entreprisen var indgået mellem selskabet og G2.

Tiltalen blev rejst, idet anklagemyndigheden fandt, at der forelå arbejdsudleje, således at det var selskabet og ikke G2, der var ansvarlig for overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Arbejdsmiljøloven indeholder ingen fortolkningsbidrag til sondringen mellem arbejdsudleje og underentreprise, hvorfor de momenter, der traditionelt tillægges betydning herunder inden for skatteretten og ansættelsesretten blev tillagt særlig opmærksomhed.

Selskabet blev frifundet for tiltalen ved byretten, da retten ikke fandt, at der forelå arbejdsudleje. Retten lagde vægt på, at det var bevist, at der skete afregning på baggrund af en kvadratmeterpris, og at selskabet ikke havde indflydelse på, hvem der blev ansat eller antallet af arbejdere.

Det kom også frem under sagen, at 3F havde gennemtrumfet, at G2 skulle tegne overenskomst, og det kan således lægges til grund, at også fagforeningen har anset G2 for at være arbejdsgiver.

Endelig blev det af byretten lagt til grund, at det var nødvendigt for selskabet at levere materiel og materialet til byggepladsen, idet det ikke var muligt for G2 at levere dette.

Dommen blev efterfølgende prøvet i landsretten, hvor selskabet blev dømt for overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Dommens præmisser begrundes ikke med, at der er tale om arbejdsudleje men alene med, at flertallet af dommerne fandt, at det var selskabet, der var strafferetligt ansvarligt for, at arbejdet blev udført sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Selskabet har anmodet om tredjeinstansbevilling for at få dommen prøvet i Højesteret, men har ikke fået dette bevilliget.

Det forhold, at det muligvis er sædvanligt inden for byggebranchen at aflønne egne medarbejdere efter kvadratmeterpris, kan ikke anvendes til at statuere arbejdsudleje i selskabets tilfælde. Samtlige entrepriser i Danmark, der ikke betales efter regning, afregnes på baggrund af leveret ydelse. Det vil være i direkte modstrid med fundamentale, entrepriseretlige grundsætninger, at det forhold, at nærværende sag afregnes på baggrund af den leverede ydelse, skulle medføre, at der foreligger arbejdsudleje.

Der er fremlagt et antal kontrakter, som selskabet har indgået med sine ordregivere. Det fremgår af disse kontrakter, at entreprisesummen er fastsat som en enhedspris baseret på en fast pris pr. kvadratmeter. Der er alene to kontrakter, der er indgået på fast pris på henholdsvis 570.000 kr. ekskl. moms og 1.725.000 kr. ekskl. moms, og summen er naturligvis beregnet af selskabet på baggrund af det antal kvadratmeter, der indgå i entrepriserne.

Desuden er der fremlagt E101-blanketter for G2s ansatte. Årsagen til, at der ikke kan fremlægges E101-blanketter for hele den relevante periode, er, at selskabet ikke ligger inde med dem alle, og da samarbejdet med G2 er ophørt, er der ingen kontakt mellem parterne.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

...

Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler personer, der erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i, og om retten til indkomsten eller vederlaget er erhvervet efter ophør af arbejdet heri landet. Dette fremgår af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold. Dette følger af kildeskattelovens § 43, stk. 1.

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomsten påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Der henvises til kildeskattelovens § 46, stk. 1.

Personer, der har lønindkomst mv. fra beskæftigelse udført her i landet er pligtige til at betale arbejdsmarkedsbidrag. Lønnen kan dog være fritaget for bidrag, såfremt de pågældende personer er omfattet af hjemlandet sociale sikring. Arbejdsgiveren er indeholdelsespligtig af arbejdsmarkedsbidraget i forbindelse med udbetalingen af A-indkomsten. Der henvises til arbejdsmarkedsfondslovens §§ 7, stk. 1, litra a, og 11, stk. 1.

Vurderingen af, hvorvidt der foreligger arbejdsudleje, må foretages ud fra en række forskellige momenter, herunder blandt andet, hvem der har det overordnede ansvar for og den overordnede ledelse af arbejdet, hvem der bærer risikoen, herunder den økonomiske risiko for arbejdet, om arbejdet skal udføres på en arbejdsplads, som hvervgiveren disponerer over, om vederlaget er beregnet efter medgået tid, og hvem der har stillet arbejdsredskaberne til rådighed.

Det er efter en samlet og konkret vurdering Landsskatterettens opfattelse, at de fremlagte kontrakter ikke kan anses for entreprisekontrakter, men må anses for aftaler om arbejdsudleje. Der er ved afgørelsen blandet andet henset til, at selskabet selv har leveret en væsentlig del af det værktøj, arbejderne har anvendt ved byggearbejdet, og at G2 ikke selv har forestået indkøb af det materiale, der skulle bruges på byggepladserne. Den primære ydelse, det polske firma skulle levere, må således anses for at være arbejdskraft.

Desuden er der henset til, at selskabet har indgået en generel kontrakt om levering af arbejdsydelser i Danmark efter selskabets anvisninger. Denne kontrakt må anses for at være en overordnet kontrakt om arbejdsudleje, hvor selskabet har instruktionsbeføjelsen, og en række af de underliggende kontrakter må anses for at udspringe af denne generelle aftale.

Som følge af at forholdet anses for at være arbejdsudleje, er selskabet pligtig til at indeholde A-skat af den løn, der er udbetalt til de polske arbejdere.

Det er ikke godtgjort, at de polske arbejdere har været omfattet af hjemlandets sociale sikring i hele den relevante periode, hvorfor selskabet ligeledes er pligtigt at indeholde arbejdsmarkedsbidrag af den udbetalte løn.

Da Landsskatteretten kan tilslutte sig SKATs opgørelse over det beløb, der skal beregnes henholdsvis arbejdsmarkedsbidrag og A-skat af, stadfæstes afgørelsen.

..."

Af landsskatterettens kendelse i V.L. B-2408-08 fremgår blandt andet

"...

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har anset selskabet for pligtig til at indeholde A-skat med 4.455 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen."

Af landsskatterettens kendelse i V.L. B-2410-08 fremgår blandt andet

"...

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har anset selskabet for pligtig til at indeholde A-skat med 7.066 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen."

Landsskatteretten traf den 1. juli 2008 også afgørelse i sagerne vedrørende H1 ApS' hæftelse for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Af Landsskatterettens afgørelse i V.L. B-2409-08 fremgår blandt andet

"...

SKATs afgørelse

Selskabet hæfter for manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Da der foreligger arbejdsudleje, er selskabet indeholdelsespligtig af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af løn til håndværkerne. Idet selskabet ikke har foretaget denne indeholdelse, hæfter selskabet for betalingen heraf, idet forholdet med rimelig klarhed er omfattet af reglerne om arbejdsudleje.

Beregningsgrundlaget for A-skat er 30 % af det samlede vederlag til G2 og G3 på 1.954.558 kr.

Grundlaget for beregning af arbejdsmarkedsbidraget er fastsat til 1.614.066 kr., idet enkelte af byggerierne er startet op i perioder, hvor det er dokumenteret, at arbejdstagerne fra G2 og G3 har E101-blanketter.

Det beløb, selskabet hæfter for, kan herefter opgørelse til 547.630 kr. i A-skat og 129.125 kr. i arbejdsmarkedsbidrag.

Selskabets påstand og argumenter

Selskabet hæfter ikke for manglende indeholdt A-skat.

Selskabet er i henhold til kildeskattelovens § 69, stk. 1 alene umiddelbar ansvarlig for betaling af manglende beløb, såfremt selskabet har udvist forsømmelighed. Forsømmeligheden skal i nærværende sag ses i sammenhæng med kontraktens ordlyd, samt karakteren og omfanget af de udførte arbejder.

Det forekommer i den forbindelse ikke oplagt, at de faktuelle forhold i sagen skulle medføre, at manglende indeholdelse skulle konstituere forsømmelighed under hensyntagen til, at sagen i væsentligt omfang afskiller sig fra de offentliggjorte afgørelser. Der kan henvises til SKM2004.254.LSR, TfS2006.668 [?.red.SKAT] og SKM2007.193.LSR.

Der er endvidere tale om et retsområde, behæftet med en betydelig usikkerhed, hvilket ikke kan lægges selskabet til last.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat og arbejdsmarkedsbidrag, er over det offentligt umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, men mindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side. Dette fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 2.

Ud fra sagens oplysninger er det Landsskatterettens opfattelse, at der ikke har foreligget en sådan uklarhed om selskabets indeholdelsespligt, at det ikke skal pålægges hæftelsesansvar efter kildeskattelovens § 69, stk. 1 og arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 2. Der ses endvidere ikke at være fremlagt andre oplysninger, der kan fritage selskabet for hæftelsesansvar

Idet retten i øvrigt kan tilslutte sig SKATs opgørelse over det beløb, selskabet hæfter for, stadfæstes afgørelsen."

Af Landsskatterettens afgørelse i V.L. B-2410-08 fremgår blandt andet

"...

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har anset selskabet for at hæfte for manglende indeholdt A-skat med 7.066 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen."

Af landsskatterettens afgørelse i V.L. B-2408-08 fremgår blandt andet

"...

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har anset selskabet for at hæfte for manglende indeholdt A-skat med 4.455 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen."

Af Vestre Landsrets dom af 5. marts 2008 i straffesagen mod H1 ApS fremgår, at vidnet JS under hovedforhandlingen i landsretten supplerende forklarede følgende:

"...

JS har supplerende forklaret, at G2 heller ikke deltog i byggemøderne. Han har talt med nogle af de polske arbejdere og muligvis KT. NM fra H1 ApS instruerede de polske arbejdere. NM kom på pladsen 1-2 gange om ugen. Det var først, da 3F kontaktede G4, at han blev klar over, at H1 have en underentreprenør, G2, der havde ansat de polske arbejdere. Han mener ikke, at det var aftalt, at H1 ApS ikke måtte have underentreprenører, eller at de skulle godkendes af G4 i dette tilfælde. De polske arbejdere boede i to skurvogne. Der var også få andre, der boede på pladsen. Når arbejdet blev udført forkert, kontaktede han A eller NM."

Forklaringer

Direktør A har forklaret, at han ejer H1 ApS, som blev stiftet i starten af 2005. Firmaet arbejder primært for større byggefirmaer og ikke så meget for private kunder. Firmaet laver facadepuds på nyopførte huse og i forbindelse med renoveringer.

H1 ApS arbejder meget med G1-produkter, og de får mange opgaver gennem G1 Danmark. Det er meget vigtigt, hvordan G1-produkter monteres. G1 Danmark, der sælger G1-produkter i Danmark, afholder kurser i montering, ligesom der findes monteringsvejledninger. Repræsentanter fra G1 Danmark tager rundt på byggepladser og holder øje med, om det bliver monteret rigtigt.

H1 ApS beregnede priserne på opgaver på grundlag af en kvadratmeterpris. Også køb af G1 skete pr. kvadratmeter.

I 2006 havde H1 ApS 3-5 fastansatte, og i perioder med meget at lave var der op til 16-17 ansatte. På et tidspunkt havde de flere opgaver, end de kunne nå, og de var derfor nødt til at købe hjælp udefra. Firmaet har i den forbindelse alene lavet entreprisekontrakter. I 2007 var der ca. 20 ansatte.

H1 ApS har prøvet at have folk ansat på timekontrakter. Det var efter, at samarbejdet med G2 ophørte. De fik kontakt til et firma i ...3, som udlejede tyske arbejdere. Det viste sig dog at være for dyrt, og det var for svært at kontrollere, om der blev lavet noget på byggepladserne.

H1 ApS fik kontakt til G2 i forbindelse med et byggeprojekt, hvor en anden håndværker brugte G2. G2 kontaktede ham senere for at høre, om H1 ApS havde nogle opgaver, de kunne få entreprise på. Det var H1 ApS, der lavede kontraktudkastet. Det blev lavet på dansk, og G2 fik herefter selv kontrakten oversat til polsk. Der var nogle kommunikationsproblemer på byggepladserne, fordi de polske arbejdere ikke talte så godt engelsk og tysk, som han havde forventet. Hvis det gik godt, var det meningen, at samarbejdet skulle fortsætte.

Når G2 fik en opgave, foregik det på den måde, at de besigtigede den pågældende byggeplads. G2 havde lavet en prisliste, og de aftalte en pris på 18 euro pr. kvadratmeter pudset facade. Det tager ca. 40 minutter at lave en kvadratmeter. Han kunne bedst lide denne afregningsmåde frem for timeafregning, da det var for vanskeligt at styre. Prisen for opmuring af læmure hos ...5 er angivet som timeløn, fordi de ikke vidste, hvor lang tid arbejdsopgaven ville tage. Det er tilfældigt, at timelønnen ligger ret tæt på kvadratmeterprisen.

Årsagen til, at G2 ofte først underskrev kontrakterne kort tid, før arbejdet blev påbegyndt, var, at de ville se projektet/byggepladsen, inden de underskrev kontrakten. H1 ApS sendte så vidt muligt også tegninger til dem. Det er sket, at G2 ikke har ønsket at indgå kontrakter. Så måtte H1 ApS selv lave arbejdet.

H1 ApS sørgede for specialværktøj, maskiner og materialer, fordi G2 ikke kunne leje lifter og stilladser i Danmark, ligesom de kunne ikke købe G1 i Danmark. G1 Danmark giver en særlig garanti, som man ikke får ved køb af G1 i Polen.

Han skrev i kontrakterne, at der ikke måtte drikkes alkohol i arbejdstiden, fordi det også stod i H1 ApS' ansættelseskontrakter.

Hvis der var problemer på byggepladserne, ringede bygherren oftest til ham, men også nogle gange til G2.

Med hensyn til kontrakten mellem H1 ApS og G4 A/S vedrørende entreprisen på ...1 er der stor forskel på entreprisesummen og den aftalte pris med G2, fordi H1 ApS også skulle betale for liftleje og materialer mv. 1 kvadratmeter G1 koster ca. 450 kr. i materialepris.

G2 havde selv ansvaret for entreprisen. Hvis arbejdet ikke var i orden, skulle de lave arbejdet om, ellers fik de ingen penge.

I kontrakterne blev der aftalt 10 dages opsigelsesvarsel, fordi H1 ApS så hurtigt kunne slippe af med G2 igen. Det skyldtes, at han havde hørt om andre, der havde haft dårlige erfaringer med polske arbejdere. Bestemmelsen betød, at G2 hvis de blev sagt op - ikke var forpligtet til at lave opgaverne færdige.

Kontrakten dateret den 6. juli 2006, som i Landsskatterettens kendelse er betegnet som en general kontrakt, er ikke en rammeaftale for samarbejdet mellem H1 ApS og G2. Den blev lavet i forbindelse med et tagarbejde i ...6. Kontrakten er en fejl. De havde svært ved at fastsætte en pris på arbejdet, og derfor aftalte de en timepris.

Han ved ikke, hvad de polske arbejdere fik i løn, ligesom han ikke har set deres ansættelseskontrakter. Han ved, at der var en overenskomst. Han har aldrig set arbejdssedler.

Når de skulle i gang med et projekt, foregik det ofte på den måde, at han sammen med den ene ejer af G2, KT, tog ud på byggepladsen og gik i gang. KT eller en anden formand var der altid.

H1 ApS havde ikke indflydelse på, hvor mange ansatte der var på de enkelte byggepladser eller på, hvordan deres arbejdstider mv. var. Han var på byggepladserne ca. en gang om ugen. Han tjekkede arbejdet, ryddede op og så efter, om der skulle bestilles nye materialer. Han talte med hovedentreprenøren på projektet, og hvis der var problemer, gav han besked til KT.

G2 mødte ikke op til stadeopgørelserne i forbindelse med samarbejdets ophør. H1 ApS lavede selv en opgørelse, som blev sendt til G2, der ikke protesterede.

NM fra H1 ApS instruerede arbejderne på byggepladserne. KT fra G2 var der hver dag. Han boede i Danmark og fulgte alle projekterne. De havde byggemøder ca. en gang om ugen. G2 var ikke med, fordi de ikke forstod dansk, så det gav ingen mening. G2 havde ca. 12-14 arbejdere på byggepladserne, når der var flest.

SD har forklaret, at hun blev ansat i H1 ApS i august 2006. Hun arbejdede med bogholderi og generelle sekretæropgaver. Hun har lavet kontrakterne ud fra en standard, der var der, da hun startede. Hun har ikke oversat kontrakterne. I kontrakterne blev prisen angivet pr. kvadratmeter. Hun fungerede som sekretær i forhold til kontakten til G2, og der var skriftlig kontakt. De kommunikerede sammen på engelsk, og også nogle gange på dansk. Det var engelsk, når det hastede, for så var der ikke tid til, at G2 fik det oversat.

Hun kan ikke huske, hvordan G2 reagerede på telefaxen af 2. marts 2007 fra H1 ApS, hvor G2 fik reduceret deres tilgodehavende, fordi der var faldet en masse puds af rundt om vinduerne på ...7. Typisk ville de skrive tilbage, hvis de var uenige i opgørelsen. De har aldrig meldt tilbage og sagt, at de ikke ville være ansvarlige, og at de alene var timelønnede.

Hun skrev i en telefax af 22. marts 2007 til G2, at de bare kunne arbejde på nogle af de andre byggepladser, da der var problemer med et stillads i ...3, men det betød ikke, at H1 ApS kunne flytte rundt på G2s medarbejdere.

Hun husker ikke at have sendt tegninger vedrørende projekter til G2 i Polen. Som oftest besøgte G2 byggepladserne, inden de sagde ja.

Der var tale om nye kontrakter fra projekt til projekt. Der var således ikke tale om, at de skulle opsige samarbejdet, når et projekt var afsluttet.

G2 mødte ikke op til stadeopgørelserne. De reagerede ved at sige, at det ikke var nødvendigt med stadeopgørelse, da de ikke havde tænkt sig at sende flere regninger, og de respekterede H1 ApS' opgørelser.

PP har forklaret, at han er teknisk konsulent hos G1 Danmark. G1 facadeisoleringssystemer leverer alt til facadepudsning. Det kræver ekspertise at bruge systemet. Man må ikke arbejde i frostvejr eller i direkte sol, da det kan ødelægge arbejdet. De afholder kurser for håndværkere. G1 er meget brugt i Polen. Den G1, der sælges i Polen, er lidt anderledes end den, der sælges i Danmark. Mange vælger at købe G1 i Danmark, fordi man så samtidig får en speciel god service. G1 Danmark er ikke den billigste leverandør i Danmark. I 2004 eller 2005 begyndte de at handle med H1 ApS. Han har været på nogle af byggepladserne, og han har i den forbindelse talt med både danske og polske formænd. G1 Danmark giver typisk tilbud i kvadratmeterpriser. Han har hørt om G2. Han ved, at de har arbejdet for H1 ApS og for enkelte andre kunder. G1 Danmark har ikke handlet med G2, selv om G2 gerne ville handle med dem, men på daværende tidspunkt havde de ikke dansk CVR-nr., så derfor var det ikke muligt.

NV har forklaret, at han og A er gamle bekendte. Han bor i ...7. I forbindelse med, at ...7 skulle have facaden pudset, talte han med A om, at de bedste facadepudsere kommer fra Østeuropa. Danske murere er ikke gode til at pudse facader. Han rådede derfor A til at finde et firma i Polen til at udføre arbejdet. G2 arbejdede herefter på ...7. Det var to brødre, der ejede firmaet. En af medejerne var byggeleder, og han arbejdede også med. A havde ingen byggeleder på byggepladsen ved ...7. De havde ingen reklamationer over entreprisen.

Han har også kendskab til et andet projekt, ...1, hvor G2 arbejdede. Han deltog i et par byggemøder for A, Han lavede en tilbagemelding til A om, hvor meget G2 havde nået. Han modtog ikke kritik fra hovedentreprenøren på projektet.

Parternes anbringender

H1 ApS har til støtte for sin principale påstand gjort gældende, at Skatteministeriet ikke har godtgjort, at der var tale om arbejdsudleje.

H1 ApS havde ikke sædvanlige arbejdsgiverbeføjelser i forhold til G2s folk. Selskabet havde således ingen indflydelse på arbejds- eller mødetider, eller hvor mange der skulle arbejde på den enkelte byggeplads. Selskabet havde heller ikke indflydelse på arbejdernes lønvilkår, og de fakturerede beløb blev afregnet til G2. At der i kontrakterne er fastsat retningslinjer for arbejdernes adfærd på byggepladsen medfører ikke, at H1 ApS kan anses for at have ledelsesmæssige beføjelser, da dette er normal praksis i entrepriseforhold. Det er også sædvanlig praksis at foretage løbende kvalitetskontrol af en underentreprenørs arbejde.

H1 ApS var selv underentreprenør på de byggepladser, som G2s folk arbejdede på, så selskabet disponerede ikke over byggepladserne eller havde noget ansvar for dem.

H1 ApS leverede materialerne til byggepladserne, fordi der var tale om specialprodukter, som blev indkøbt konkret til de pågældende entrepriser i samarbejde med G1 Danmarks konsulent. G2 kunne ikke købe produkterne i Danmark.

Det er sædvanlig praksis, at en entreprenør stiller specialværktøj og stilladser mv. til rådighed for en underentreprenør i forbindelse med mindre underentrepriser.

G2 var kontraktligt forpligtet til over for H1 ApS at levere en defineret ydelse til en fastsat pris. G2 bar den økonomiske risiko for sin entreprise og havde det fulde ansvar for fejl og mangler ved det udførte arbejde i henhold til de indgåede kontrakter. Der var således ingen sammenhæng mellem den aftalte entreprisesum og det vederlag, som G2 afregnede til sine ansatte.

H1 ApS har til støtte for sin subsidiære påstand gjort gældende, at der ikke er udvist forsømmelighed fra virksomhedens side, jf. kildeskattelovens § 69. Der er tale om et retsområde, hvor der er betydelig usikkerhed om praksis. SKAT udgav først i september 2007 en vejledning om sondringen mellem entrepriseaftaler og arbejdsudleje. H1 ApS har betragtet og behandlet G2 som underentreprenør og har ikke haft grundlag for at anse G2s folk som udlejede til selskabet.

Skatteministeriet har til støtte for påstanden om frifindelse gjort gældende, at de polske arbejdere var arbejdsudlejet til H1 ApS, og at de derfor var begrænset skattepligtige i Danmark af optjent vederlag, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3.

H1 ApS var derfor indeholdelsespligtig af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af vederlaget til de polske arbejdere, jf. kildeskattelovens § 46, jf. § 43, stk. 2, litra h, og § 48B, samt arbejdsmarkedsfondsloven § 7, stk. 1, litra a, jf § 3.

De usædvanlige omstændigheder omkring aftalerne med G2 om levering af tjenesteydelser og det åbenbare misforhold mellem entreprisen og afregningspriserne indebærer, at H1 ApS har bevisbyrden for, at selskabet ikke var indeholdelsespligtig af det af skattemyndighederne fastsatte beløb.

H1 ApS havde den overordnede ledelse af de polske arbejdere og dermed instruktionsbeføjelsen. Der var tale om dygtige arbejdere, der ikke havde behov for megen instruktion til arbejdet. Det var derfor ikke nødvendigt for H1 ApS at være til stede på pladsen hele tiden. Instruktionsbeføjelsen for H1 ApS støttes af den forklaring, som JS fra G4 afgav i forbindelse med en nu afsluttet straffesag.

Selv om H1 ApS var underentreprenør, havde selskabet - i forhold til de polske arbejdere - ansvaret for byggepladserne, idet selskabet ifølge kontrakterne blandt andet skulle informere om arbejdsmiljøreglerne mv.

Det er ikke afgørende, om der i kontrakterne var tale om timebetaling eller ej. De fleste af kontrakterne indeholdt en fast pris pr. m2, hvilket kan betegnes som en form for akkordløn.

Der må endvidere lægges vægt på, at alt materiale og værktøj med undtagelse af sædvanligt håndværktøj blev leveret af H1 ApS.

En række af bestemmelserne i kontrakterne giver ikke mening, hvis der skulle være tale om et entrepriseforhold. Kontrakterne indeholder blandt andet en gensidig opsigelsesklausul, ligesom der ikke er mangelsbestemmelser eller bestemmelser om dagbøder eller lignende.

H1 ApS var således indeholdelsespligtig af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

H1 ApS var som erhvervsdrivende med ansatte medarbejdere bekendt med reglerne om lønindeholdelse. Da der har været tale om løbende udbetalinger af kontante vederlag baseret på udført arbejde på timebasis eller akkord, har der ikke foreligget en sådan usikkerhed om indeholdelsespligten, at selskabet har afkræftet at have handlet forsømmeligt ved at undlade at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 2.

Landsrettens begrundelse og resultat

Der foreligger en række kontrakter mellem H1 ApS og G2, herunder en kontrakt af 6. juli 2006 med et generelt indhold og angivelse af en fast timesats på 16 euro.

H1 ApS skulle ifølge kontrakterne med G2 hjælpe med introduktion og igangsættelse på projekterne samt sørge for specialværktøj og maskiner, ligesom der var indsat bestemmelse om arbejdernes adfærd på byggepladsen. JS fra G4 har under en straffesag forklaret, at han i forbindelse med et af projekterne fik den opfattelse, at de polske arbejdere var ansat hos H1 ApS.

Honoreringen skete i visse tilfælde efter en fast timetakst, mens den i andre tilfælde skete pr. kvadratmeter. Kontrakterne indeholder et gensidigt kort opsigelsesvarsel, og der er ikke bestemmelser om ansvar for mangler mv.

Efter en samlet vurdering af kontrakterne og bevisførelsens andre oplysninger om samarbejdets omfang og gennemførelse finder landsretten, at Skatteministeriet har godtgjort, at der er tale om arbejdsudleje.

Arbejderne fra G2 var herefter skattepligtige til Danmark, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3. H1 ApS var derfor pligtig til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

H1 ApS har ikke godtgjort, at selskabet ikke har udvist forsømmelighed. Selskabet er herefter ansvarlig for den manglende indbetaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag efter kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 2.

Landsretten tager derfor Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

H1 ApS skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 75.000 kr. (inkl. moms) til advokatbistand.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

H1 ApS skal i sagsomkostninger betale 75.000 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.