Dato for udgivelse
11 Feb 2008 14:56
SKM-nummer
SKM2008.130.SKAT
Myndighed
SKAT
Sagsnummer
08-023669
Dokument type
SKAT-meddelelse
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Momsgrundlag + Momsfritagelse og -godtgørelse + Momspligt
Emneord
Flyselskab, luftfartsselskab, moms, fritagelse, leverance, udenrigstrafik, udenrigsfart, fly, nødvendigt udstyr, ydelse, forsyninger, proviant, brændstof
Resumé
SKAT har anerkendt Air Alsie A/S og Jet Time A/S som flyselskaber, der mod betaling hovedsageligt flyver i udenrigstrafik
Reference(r)

6. momsdirektivs artikel 15, nr. 6, 7 og 9
Direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem, artikel 148, litra e), f) og g)
Momsloven § 34, stk. 1, nr. 7 og 16

Henvisning

Momsvejledningen 2008-1 I.1.3

Henvisning
Momsvejledningen 2008-1 I.1.10
Redaktionelle noter

Ophævet ved SKM2008.557.SKAT

SKM2007.792.SKAT udgår med denne SKAT-meddelelse.

Skatteministeriet og SKAT har i SKM2006.795.SKAT udtalt, at 6. momsdirektivs artikel 15, nr. 6, 7 og 9 kunne anses for direkte anvendelige. SKAT besluttede derfor, at flyselskaber, der i det senest afsluttede regnskabsår opfylder et krav om at flyve mere end 2/3 - beregnet som et gennemsnit af alle relevante parametre - i udenrigsfart kan anses for at opfylde kravet i direktivbestemmelserne om mod betaling at flyve "hovedsageligt i udenrigstrafik". De kan derfor få momsfri leverancer efter bestemmelserne.

Luftfartsselskaber, der ønsker SKATs anerkendelse af, at de kan anses som luftfartsselskaber, der mod betaling hovedsageligt flyver i udenrigstrafik, kan rette henvendelse til SKAT. SKAT vil offentliggøre en liste over anerkendte luftfartsselskaber. Der er tale om en midlertidig ordning, der finder anvendelse indtil der sker en ændring af momslovens regler på området.

Et lovforslag om ændring af momslovens regler er fremsat og behandles nu af Folketinget. Se L 32, 2. samling, folketingsåret 2007-2008.

SKAT har senest i SKM2007.792.SKAT offentliggjort en liste over anerkendte flyselskaber efter den midlertidige ordning. SKAT har nu anerkendt yderligere to flyselskaber.

Liste over anerkendte flyselskaber

SKAT har for nuværende anerkendt følgende flyselskaber efter den midlertidige ordning:

Air Alsie A/S

Danish Air Transport A/S

Jet Time A/S

SAS Konsortiet

SAS Scandinavian Airlines Danmark A/S