GB art. 267Angivelse via edbEn godkendt eksportør indsætter eksportoplysningerne og forventet ekspeditionstidspunkt (tidspunkt for indladningens påbegyndelse på indladningsstedet) i det nye eksportsystem og indsender dette som en elektronisk forudanmeldelse til ToldSkat Området, hvorved e-Export tildeler virksomheden et ekspeditionsnummer. Der kan anvendes almindelig eller forenklet angivelse efter aftale med ToldSkat Området.

 

Hvis kontrol ikke er påbegyndt på det angivne tidspunkt indsætter den godkendte eksportør det faktiske ekspeditionstidspunkt i e-Export, og forudanmeldelsen er herefter konverteret til en udførselsangivelse, almindelig eller forenklet. Varerne er nu frigivet til udførsel.

 

Hvis den godkendte eksportør har valgt at afgive forenklede forudanmeldelser/udførselsangivelser, skal disse følges op med supplerende oplysninger. Disse oplysninger skal indsættes i eksportsystemet senest den 10. hverdag i måneden efter, at udførslen har fundet sted. De supplerende oplysninger kan enten indsættes for hvert ekspeditionsnummer eller som en samlet angivelse.

 

Der henvises i øvrigt til afsnit C.1.b.2.3 som beskriver edb-løsningerne generelt, samt til de regionale told- og skattemyndigheder for nærmere information.

 

Angivelse via periodeangivelse på enhedsdokumentetHvis omstændighederne taler derfor, kan den godkendte eksportør indgive periodeangivelsen ved anvendelse af EU's administrative enhedsdokument.

Fælles for periodeangivelserDen samlede angivelse udfærdiges efter følgende regler:

Såfremt der inden for måneden er afgivet forenklede angivelser, hvor følgende oplysninger er ens:

Rubrik nr. Indhold:
   
17a Bestemmelsesland
18,21,25 og 26 Transportoplysninger
29 Udpassagetoldsted

 

 

kan de samles til én angivelse (månedsangivelse).

For vareposter, der tilhører denne ene angivelse og hvor følgende rubrikker er ens:

 Rubrik nr.  Indhold:
   
 33  Varekode
 34a  Oprindelsesland
 37  Procedurekode

kan rubrikkerne 35, 38 og evt. 41 udfyldes med samlede mængder for angivelsen og rubrik 46 med samlet udførselsværdi for angivelsen. Rubrikkerne 20, 22 og 28 udfyldes ikke.