| GB art. 283-289Eksportører og speditører kan af den regionale told- og skattemyndighed, få tilladelse som godkendt eksportør forudsat de:
- regelmæssigt eksporterer varer,
- fører regnskab, der gør det muligt for ToldSkat at foretage effektiv kontrol, herunder efterfølgende kontrol,
- ikke har begået grove eller gentagne overtrædelser af told- og/eller afgiftsforskrifter.
Den godkendte eksportør modtager en skriftlig tilladelse fra den regionale told- og skattemyndighed, som indeholder de nærmere betingelser for anvendelse af ordningen. Betingelserne er bl.a. fastsat af hensyn til kontrollen med de eksporterede varer og til indsamling af oplysninger til udenrigshandelsstatistikken.
Godkendte eksportører kan:
- afsende varer direkte fra indladningsstedet frem til udpassage af EU's toldområde eller til et sted, hvor varerne tages under forsendelse i henhold til EU's forsendelsesordning, uden forinden at frembyde varerne og fremlægge udførselsangivelse for ToldSkat.
- anvende et handelsdokument, se C.1.b.4.3.1, ved hver enkelt udførsel, i stedet for EU's enhedsdokument.
BegrænsningerFølgende varer kan indtil videre ikke eksporteres under godkendt eksportør-ordningen, kombineret med anvendelse af edb-systemer eller periodeangivelser:
- Landbrugsvarer omfattet af bestemmelserne om eksportrestitution, licens eller eksportafgift. Der er dog etableret en særlig ordning, baseret på anvendelse af EU's enhedsdokument, hvorefter eksportører af landbrugsvarer mod eksportrestitution kan blive godkendte eksportører. Se afsnit C.1.b.4.3.4.
- Varer, der af sundhedsmæssige, sikkerhedsmæssige, veterinære eller andre grunde kun kan udføres mod fremlæggelse af en udførselstilladelse, f.eks. våben, varer med dobbelt anvendelse (dual use) og medicin mv.
|