Toldvejledning 2005-3 er opdateret med redaktionel afslutning pr. 30. juni 2005.
Følgende er ændret i forhold til tidligere udgaver:
Afsnit A.2.2 er flyttet til et selvstændigt afsnit D.7.
Afsnit A.2 er delt op, således at der nu er et afsnit A.2.a om det nuværende datasæt til enhedsdokumentet (SAD-dokumentet) og et afsnit A.2.b om det kommende datasæt til enhedsdokumentet (SAD-dokumentet).
Afsnit C.1.b.2.4 er ændret, idet det nu er præciseret, at ved proviantering med varer mod udbetaling af eksportrestitution skal der altid afgives en udførselsangivelse.
Afsnit C.1.b.4.3.1 er sætningen "forudanmeldelsen skal indsendes indenfor toldekspeditionsstedets almindelige ekspeditionstid" slettet. Dette skyldes, at der er adgang til det nye eksportsystem hele døgnet, samt at toldekspeditionssteder, som ikke har døgnåbent, er blevet anbefalet at lave aftaler med toldekspeditionssteder, som holder døgnåbent, således at eksportører kan udføre varer hele døgnet.
Afsnit C.1.b.4.3.2 er omskrevet, således at det er blevet mere læsevenligt. Endvidere er afsnittet ændret indholdsmæssigt, idet hovedreglen nu er, at periodeangivelse skal afgives elektronisk, hvorimod periodeangivelse på enhedsdokumentet (papir) er undtagelsen.
Herudover er der foretaget redaktionelle rettelser. |