Offentliggjort i redigeret form.

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at mindretalsaktionærer i A A/S ("A") kan udlåne deres aktier i A ("Udlånsaktierne") til et pengeinstitut/en bank ("Banken"), og modtage Erstatningsaktier retur fra Banken som nærmere angivet nedenfor, uden at dette udlån af aktier kvalificeres som en aktieafståelse eller giver anledning til en beskatning af den pågældende mindretalsaktionær efter kursgevinstloven?
2. Kan Skatterådet bekræfte i tilknytning til Bankens egenskab af låntager, at Banken ikke anses for ejer af Udlånsaktierne, uanset at banken videreudlåner Udlånsaktierne til A, og opfylder låneaftalen med mindretalsaktionærerne ved at levere Erstatningsaktier til mindretalsaktionærerne?
3. Kan Skatterådet bekræfte i tilknytning til Bankens egenskab af långiver, at det ikke kvalificeres som en aktieafståelse, eller som et tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab (dvs. kvalificeret som udbytte), eller som en transaktion omfattet af kursgevinstloven, at Banken videreudlåner Udlånsaktierne til A, som herefter opfylder låneaftalen på den måde, at A sælger Udlånsaktierne i markedet til tredjemand, og betaler salgsprovenuet herfor til Banken, som er forpligtet til at anvende salgsprovenuet til at tegne nye aktier i A ("Erstatningsaktier") svarende til Udlånsaktierne?
4. Kan Skatterådet i tilknytning til spørgsmål 2 og 3 bekræfte, at de samme skattemæssige forhold gør sig gældende for A som aktielåner ved opfyldelsen af låneaftalen over for Banken som angivet i spørgsmål 3 ovenfor?
5. Kan Skatterådet i tilknytning til spørgsmål 1-3 bekræfte, at de samme skattemæssige forhold gør sig gældende for mindretalsaktionærerne i A, hvis mindretalsaktionærerne udlåner Udlånsaktierne direkte til A, som sælger Udlånsaktierne i markedet til tredjemand, og betaler salgsprovenuet herfor til mindretalsaktionærerne, som er forpligtet til at anvende salgsprovenuet til at tegne nye aktier i A (Erstatningsaktier) svarende til Udlånsaktierne?

Svar

1. Ja.
2. Ja.
3. Ja.
4. Ja.
5. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A er et selskab, der ønsker at hente ny kapital på børsmarkedet ved en eller flere aktieemissioner indenfor de næste 6 til 12 måneder.

De beskrevne aktieudlån muliggør, at der ikke skal udarbejdes et emissionsprospekt forud for gennemførelsen af aktieemissionen, men der skal i stedet udarbejdes et noteringsprospekt efter gennemførelsen af aktieemissionen. Fremgangsmåden er afstemt både med Finanstilsynet og med Nasdaq Copenhagen.

Forud for de relevante aktielån er det nødvendigt for A at have klarhed over de skattemæssige konsekvenser for a) mindretalsaktionærerne som aktieudlånere (både ved udlån til Banken, jf. spørgsmål 1, og ved direkte udlån til A, jf. spørgsmål 5), for b) Banken som henholdsvis aktielåner og aktieudlåner, og for c) A som aktielåner.

De nævnte aktielån vil blive gennemført på følgende måde:

a) Mindretalsaktionærernes udlån til Banken

En mindretalsaktionær - dvs. en aktionær med en ejerandel på mindre end 10% af A - udlåner sine eksisterende børsnoterede aktier i A (eller en andel heraf) til Banken. Banken har ret til at videreudlåne Udlånsaktierne til A, og Banken skal på tidspunktet for tegningen af Erstatningsaktierne, og senest 6 måneder efter aktieudlånet, tilbagelevere Udlånsaktierne ved at aflevere samme antal Erstatningsaktier til mindretalsaktionæren.

Erstatningsaktierne vil ikke være de samme aktier som Udlånsaktierne (species), men vil være samme mængde aktier i samme fondskode som Udlånsaktierne (genus).

Mindretalsaktionærerne har ingen gevinst eller tab ved aktieudlånet, men ønsker at bistå A med at fremskaffe den fornødne kapital til selskabets fortsatte udviklingsprojekter.

Skattestyrelsen kan endvidere lægge til grund, at Banken vil foretage levering af Erstatningsaktier til mindretalsaktionærerne inden for 6 måneder efter udlånet af Udlånsaktierne, og aktielånsaftalens løbetid vil således være på højst 6 måneder.

b) Banken videreudlåner Udlånsaktierne til A

Straks efter modtagelsen af Udlånsaktierne fra mindretalsaktionærerne videreudlåner Banken aktierne til A.

A sælger herefter Udlånsaktierne i børsmarkedet, og provenuet herfor indsættes på en konto tilhørende Banken, og Banken er forpligtet til at anvende salgsprovenuet til at tegne nye aktier (Erstatningsaktier) i A. A opfylder dermed låneaftalen på den måde, at Banken for det nævnte salgsprovenu tilvejebragt af A ved salget af Udlånsaktierne, tegner nye aktier (Erstatningsaktier) i A. Erstatningsaktierne udgør som nævnt samme mængde aktier i samme fondskode som Udlånsaktierne.

Banken afvikler herefter låneforholdet med mindretalsaktionærerne ved levering af Erstatningsaktierne til mindretalsaktierne (i samme mængde og med samme fondskode som Udlånsaktierne).   

Banken har ingen gevinst eller tab ved selve aktieudlånet.

Det er hovedsageligt et spørgsmål om risikofordeling, at banken videreudlåner aktierne til selskabet og ikke bare sælger aktierne til tredjemand.

Banken vil af forretningsmæssige grunde ikke påtage sig nogen risiko for et udbyderansvar, uanset hvor teoretisk dette måtte være. Det er derfor afgørende, at det er selskabet, der udbyder aktierne i markedet til investorerne og opnår provenuet herfor efter bankens tegning af erstatningsaktierne.

Forholdet mellem banken og selskabet er i øvrigt særskilt reguleret i en separat ’Placeringsaftale’, der blandt andet har til formål at afdække bankens risici i relation til udbuddet, så banken ikke har nogen relevant risiko i forbindelse hermed.

I relation til spørgsmål 5 er det muligt, at de beskrevne aktieudlån sker direkte mellem mindretalsaktionærerne og A, og altså uden Banken som et mellemled. Inddragelsen af Banken kan ske i en situation, hvor en mindretalsaktionær på grund af interne forhold f.eks. ikke kan modtage et kontant provenu med en forpligtelse til at tegne nye aktier i A herfor.

Den ovenfor beskrevne tegning af Erstatningsaktierne sker ved en særskilt kapitalforhøjelse, som vedtages på tidspunktet for transaktionens offentliggørelse. Tegningskursen for denne kapitalforhøjelse fastsættes på samme tidspunkt som de solgte aktier prissættes.

Tegningskursen pr. Erstatningsaktie vil være den samme som salgsprisen pr. aktie, hvorfor salgsprovenuet for aktierne modsvarer tegningsbeløbet for Erstatningsaktierne. Salgsprovenuet for aktierne modtages inden indbetalingsfristen udløber for tegningen af Erstatningsaktierne. Der er derfor ingen kursrisiko forbundet med udlånet af aktier.

For den långivende aktionær, der stiller aktierne til rådighed, er der ingen omkostninger forbundet med arrangementet, og den långivende aktionær modtager intet provenu, men udelukkende en tilbagelevering ved modtagelsen af Erstatningsaktierne. Den långivende aktionær udlåner således aktierne og modtager samme mængde og art aktier tilbage, og det er aftalemæssigt forudsat, at den långivende aktionær ikke skal have omkostninger forbundet med det samlede aktieudlån. Det er således kun selskabet, der i forbindelse med udbuddet af aktier skal betale handelsomkostninger, og disse afregnes først efter registrering af kapitalforhøjelsen hos Erhvervsstyrelsen, hvorfor der sker registrering på baggrund af det fulde salgsprovenu, der anvendes som tegningsbeløb for Erstatningsaktierne i overensstemmelse med sædvanlig praksis.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er rådgivers opfattelse, at de stillede spørgsmål skal besvares med "ja".

a)      Der er tale om aktieudlån og ikke aktieafståelser

I Den juridiske vejledning 2020-1, pkt. C.B.2.1.4.11, er et aktielån defineret på følgende måde:

"Definition: Udlån af aktier

Låntager låner en post aktier optaget til handel på et reguleret marked af en långiver. Låntager opnår en ejers fulde råden over aktierne og skal ved aftalens udløb tilbagelevere samme mængde aktier i samme fondskode til långiver."

Samme sted i Den juridiske vejledning er det beskrevet, at et aktieudlån eksempelvis kan anvendes i forbindelse med aktieemissioner, hvor en emissionsbank låner aktier af en eksisterende aktionær for at kunne sende dem på markedet og dermed sikre en stabil kursudvikling.

Mindretalsaktionærernes udlån af Udlånsaktierne til Banken opfylder definitionen af et aktieudlån. Udlånsaktierne er optaget til handel på et reguleret marked. Banken opnår en ejers fulde råden over Udlånsaktierne, og videreudlåner Udlånsaktierne til A. Ved aftalens udløb - som er maksimalt 6 måneder efter aktieudlånet - leverer Banken Erstatningsaktierne til mindretalsaktionærerne, og har dermed opfyldt låneaftalen. Erstatningsaktierne udgør samme mængde aktier i samme fondskode som Udlånsaktierne.

Bankens udlån af Udlånsaktierne til A opfylder tilsvarende definitionen på et aktieudlån. A opnår en ejers fulde råden over Udlånsaktierne, og sælger dem i markedet. Provenuet herfor indsættes på en separat konto klausuleret til tegning af Erstatningsaktier, som tegnes af Banken. Erstatningsaktierne udgør samme mængde aktier i samme fondskode som Udlånsaktierne.

Bankens modtagelse af Erstatningsaktierne ved tegning af nye aktier i A, og ikke ved modtagelse af eksisterende aktier, kan ikke betegnes som dækningskøb (dvs. køb af aktier fra tredjemand), når hele transaktionsstrukturen er aftalt på forhånd, og når der ikke er en tredjepart involveret i aktieudlånet. Det er således stadig låntageren A, som er forpligtet til at opfylde låneaftalen ved at levere Erstatningsaktier til Banken, og Erstatningsaktierne tilvejebringes blot ved en aktietegning af nye aktier i A med tegningsbeløb fremskaffet af A ved salg af Udlånsaktierne i markedet. Selv i det tilfælde, hvor Skattestyrelsen måtte karakterisere afviklingen af aktieudlånet mellem Banken og A som et dækningskøb, anses det stadig ikke i relation til långiver - Banken - for at være en aktieafståelse, men fortsat som et aktieudlån. Dette fremgår af pkt. C.B.2.1.4.11 i Den juridiske vejledning 2020-1.

Ifølge Den juridiske vejledning 2020-1, pkt. C.B.2.1.4.11, er udlån af aktier ikke en aktieafståelse i aktieavancebeskatningslovens forstand. Der kan tillige henvises til SKM 2004.51, hvor Landsskatteretten fastslog i en tilsvarende situation, at de omhandlede aktielån ikke var omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Endvidere henvises til TfS 1998, 357, hvor Ligningsrådet i en "greenshoe"-situation nåede frem til, at en banks udlån og tilbagelevering af tilsvarende aktier tegnet ved en kapitaludvidelse ikke udgjorde en afståelse af aktier i skattemæssig henseende.

På dette grundlag kan det fastslås, at de omtalte aktieudlån hverken for långiver eller for låntager anses for aktieafståelser eller aktieerhvervelser.

b)      Der er ikke tale om et tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab

Da der, jf. ovenfor, ikke er grundlag for at kvalificere Bankens udlån af Udlånsaktier til A som en aktieafståelse, er der tilsvarende ikke noget grundlag for at kvalificere udlånet af Udlånsaktierne som et tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab, uanset at afviklingen af låneaftalen indebærer, at Banken som et led heri modtager et kontant provenu fra A (klausuleret til at tegne nye aktier (Erstatningsaktier) i A).

Der er derfor ikke noget grundlag for, at Banken anses som modtager af et udbytte som angivet i ligningslovens § 16 B (eller ligningslovens § 16 A).

c)      Der er ikke grundlag for at bringe kursgevinstloven i anvendelse

Det fremgår af Kursgevinstlovens § 1, at kursgevinstloven omfatter pengefordringer og gæld samt finansielle kontrakter.

De omhandlede aktieudlån vedrører udlån af aktier og tilbagelevering af aktier. Der er ingen pengefordring eller pengegæld involveret, og der er ikke en "overliggende" finansiel kontrakt, som indebærer en separat udveksling af penge mellem parterne i forhold til et "underliggende" aktiv i form af aktier. Aktieudlånsaftalerne resulterer i udvekslinger af en realydelse i form af aktier, og låneaftalerne afvikles udelukkende med aktier (for Bankens vedkommende tilvejebragt ved den forpligtede tegning af aktier). Skattestyrelsen kan i den forbindelse lægge til grund, at der sker forudsat afvikling af aktielånene som beskrevet, og at der ikke indtræder en misligholdelse af aktielånsaftalerne.

For de i sagen omhandlede aktielån må konsekvensen således være, at kursgevinstloven ikke finder anvendelse, og at parterne derfor ikke skal indregne noget separat skattepligtigt vederlag beregnet ud fra en kursgevinst eller et kurstab på aktierne.

Skatterådet kan derfor svare "ja" til de fem stillede spørgsmål.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at mindretalsaktionærer i A A/S ("A") kan udlåne deres aktier i A ("Udlånsaktierne") til et pengeinstitut/en bank ("Banken"), og modtage Erstatningsaktier retur fra Banken som nærmere angivet under beskrivelsen af de faktiske forhold uden at dette udlån af aktier kvalificeres som en aktieafståelse eller giver anledning til en beskatning af den pågældende mindretalsaktionær efter kursgevinstloven.

Begrundelse

Den skattemæssige behandling af aktielån har udviklet sig via praksis.

Udlån af aktier er ikke en afståelse i aktieavancebeskatningslovens forstand, jf. TfS 1999, 408 LR, Skatteministeriets svar af 23. september 2015 på SKATs early warning i forbindelse med aktielån og Den juridiske vejledning, afsnit C.B.2.1.4.11.

Det er en betingelse, at aftalen om overdragelse af aktier har karakter af et lån, herunder at aktierne er overført fra långiver til låntager uden vederlag eller mod andet vederlag end købesummen for aktierne. Låntager skal endvidere være forpligtet til at tilbagelevere aktier af samme mængde og art til långiver ved låneperiodens udløb. Låntager opnår i låneperioden en ejers fulde råden over aktierne.

Der er tale om en genusvare, og der er derfor ikke krav om, at det er præcis de samme værdipapirer, som tilbageleveres til långiver, så længe det er samme antal værdipapirer fra samme udsteder og med samme rettigheder. Aktierne vil derfor også som altovervejende hovedregel være børsnoterede.

Aktielånsaftaler udarbejdes normalt på baggrund af rammeaftaler, herunder på baggrund af de danske standardvilkår, jf. TfS 1999, 408 LR, eller standardvilkårene i de internationale aktielåneaftaler ISLA eller OSLA.

Aktielån kan f.eks. anvendes til spekulation i faldende kurser eller i forbindelse med aktieemissioner, hvor en emissionsbank låner aktier af en eksisterende aktionær for at kunne sende dem på markedet og dermed sikre en stabil kursudvikling.

Rådgiver oplyser, at mindretalsaktionærerne - dvs. aktionærerne med en ejerandel på mindre end 10% af A - udlåner deres eksisterende børsnoterede aktier i A (eller en andel heraf) til Banken. Banken har ret til at videreudlåne Udlånsaktierne til A, og Banken skal på tidspunktet for tegningen af Erstatningsaktierne, og senest 6 måneder efter aktieudlånet, tilbagelevere Udlånsaktierne ved at aflevere samme antal Erstatningsaktier til mindretalsaktionæren.

Det er rådgivers opfattelse, at Mindretalsaktionærernes udlån af Udlånsaktierne til Banken opfylder definitionen af et aktieudlån. Rådgiver bemærker, at Udlånsaktierne er optaget til handel på et reguleret marked samt at Banken opnår en ejers fulde råden over Udlånsaktierne, og videreudlåner Udlånsaktierne til A.

Ved aftalens udløb - som er maksimalt 6 måneder efter aktieudlånet - leverer Banken Erstatningsaktierne til mindretalsaktionærerne, og har dermed opfyldt låneaftalen. Erstatningsaktierne udgør samme mængde aktier i samme fondskode som Udlånsaktierne.

Rådgiver anfører endvidere, at der ingen pengefordring eller pengegæld er involveret, og at der ikke er en overliggende finansiel kontrakt, som indebærer en separat udveksling af penge mellem parterne i forhold til et underliggende aktiv i form af aktier. Aktieudlånsaftalerne resulterer i udvekslinger af en realydelse i form af aktier, og låneaftalerne afvikles udelukkende med aktier (for Bankens vedkommende tilvejebragt ved den forpligtede tegning af aktier). Skattestyrelsen kan i den forbindelse lægge til grund, at der sker forudsat afvikling af aktielånene som beskrevet, og at der ikke indtræder en misligholdelse af aktielånsaftalerne.

Skattestyrelsen er på dette grundlag enig i, at mindretalsaktionærernes udlån af deres aktier i A til Banken hverken skal kvalificeres som en aktieafståelse eller giver anledning til en beskatning af den pågældende mindretalsaktionær efter kursgevinstloven.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet i tilknytning til Bankens egenskab af låntager, at Banken ikke anses for ejer af Udlånsaktierne, uanset at banken videreudlåner Udlånsaktierne til A, og opfylder låneaftalen med mindretalsaktionærerne ved at levere Erstatningsaktier til mindretalsaktionærerne.

Begrundelse

Rådgiver oplyser, at Banken straks efter modtagelsen af Udlånsaktierne fra mindretalsaktionærerne videreudlåner aktierne til A.

Det fremgår af Skatteministeriets offentliggjorte svar af 23. september 2015 på SKATs early warning i forbindelse med aktielån, under overskriften "Den skattemæssige behandling af aktielån uden videresalg til tredjemand", at "I en aktielånsaftale mellem långiver og låntager vil långiver således, desuagtet udlånet af aktierne til låntager, stadig skattemæssigt være den retmæssige ejer ("beneficial owner") af aktierne".

Under overskriften "Den skattemæssige behandling af aktielån med videresalg til tredjemand" fremgår det, at "Ved låntagers videresalg til tredjemand anses aktierne ikke for afstået af långiver, for så vidt angår avanceopgørelsen…Med tredjemands erhvervelse af aktierne fra låntager bliver tredjemand imidlertid retmæssig ejer af aktierne og dermed også af udbyttet."

En låntager bliver således ikke skattemæssigt retmæssig ejer af de lånte aktier i en lånesituation, uanset om låntager beholder eller videresælger de lånte aktier.

I nærværende sag påtænker låntager (Banken) imidlertid ikke at videresælge Udlånsaktierne, men derimod at videreudlåne Udlånsaktierne til en ny låntager (A).

I videreudlånsrelationen bliver den oprindelige låntager således långiver.

Det er dog Skattestyrelsens opfattelse, at den oprindelige låntagers videreudlån til en ny låntager heller ikke bevirker, at den oprindelige låntager bliver skattemæssig retmæssig ejer af de lånte aktier.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet i tilknytning til Bankens egenskab af långiver, at det ikke kvalificeres som en aktieafståelse, eller som et tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab (dvs. kvalificeret som udbytte), eller som en transaktion omfattet af kursgevinstloven, at Banken videreudlåner Udlånsaktierne til A, som herefter opfylder låneaftalen på den måde, at A sælger Udlånsaktierne i markedet til tredjemand, og betaler salgsprovenuet herfor til Banken, som er forpligtet til at anvende salgsprovenuet til at tegne nye aktier i A ("Erstatningsaktier") svarende til Udlånsaktierne.

Begrundelse

Rådgiver oplyser, at A sælger Udlånsaktierne i børsmarkedet, og provenuet herfor indsættes på en konto tilhørende Banken. Banken er forpligtet til at anvende salgsprovenuet til at tegne nye aktier i samme mængde og samme fondskode (Erstatningsaktier) i A. A opfylder dermed låneaftalen på den måde, at Banken for det nævnte salgsprovenu tilvejebragt af A ved salget af Udlånsaktierne, tegner nye aktier i samme mængde og samme fondskode som Udlånsaktierne (Erstatningsaktier) i A.

Banken afvikler herefter låneforholdet med mindretalsaktionærerne ved levering af Erstatningsaktierne til mindretalsaktierne i samme mængde og med samme fondskode som Udlånsaktierne.

Rådgiver anfører, at Bankens udlån af Udlånsaktierne til A opfylder definitionen på et aktieudlån. A opnår en ejers fulde råden over Udlånsaktierne, og sælger dem i markedet. Provenuet herfor indsættes på en separat konto klausuleret til tegning af Erstatningsaktier, som tegnes af Banken. Erstatningsaktierne udgør samme mængde aktier i samme fondskode som Udlånsaktierne.

Rådgiver anfører desuden, at Bankens modtagelse af Erstatningsaktierne ved tegning af nye aktier i A, og ikke ved modtagelse af eksisterende aktier, ikke kan betegnes som dækningskøb (dvs. køb af aktier fra tredjemand), når hele transaktionsstrukturen er aftalt på forhånd, og når der ikke er en tredjepart involveret i aktieudlånet. Det er således stadig låntageren A, som er forpligtet til at opfylde låneaftalen ved at levere Erstatningsaktier til Banken, og Erstatningsaktierne tilvejebringes blot ved en aktietegning af nye aktier i A med tegningsbeløb fremskaffet af A ved salg af Udlånsaktierne i markedet.

Rådgiver anfører endvidere, at selv i det tilfælde, hvor Skattestyrelsen måtte karakterisere afviklingen af aktieudlånet mellem Banken og A som et dækningskøb, anses det stadig ikke i relation til långiver - Banken - for at være en aktieafståelse, men fortsat som et aktieudlån, jf. Den juridiske vejledning, C.B. 2.1.4.11 og TfS 1998, 357, hvor Ligningsrådet i en "greenshoe"-situation nåede frem til, at en banks udlån og tilbagelevering af tilsvarende aktier tegnet ved en kapitaludvidelse ikke udgjorde en afståelse af aktier i skattemæssig henseende.

Det er Skattestyrelsens indstilling til besvarelse af spørgsmål 2, at den oprindelige låntagers videreudlån til en ny låntager ikke bevirker, at den oprindelige låntager bliver skattemæssig retmæssig ejer af udlånsaktierne.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at den oprindelige låntager (Banken)´s videreudlån af Udlånsaktierne ikke kan kvalificeres som en aktieafståelse.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at heller ikke en ny låntager kan anses for skattemæssig retmæssig ejer af aktierne.

Det fremgår imidlertid tillige af indstillingen til besvarelse af spørgsmål 2, at det fremgår af Skatteministeriets offentliggjorte svar af 23. september 2015 på SKATs early warning i forbindelse med aktielån, at "Ved låntagers videresalg til tredjemand anses aktierne ikke for afstået af långiver, for så vidt angår avanceopgørelsen…Med tredjemands erhvervelse af aktierne fra låntager bliver tredjemand imidlertid retmæssig ejer af aktierne og dermed også af udbyttet."

Hvis Bankens overdragelse af aktierne til A ikke har karakter af et videreudlån, men derimod et videresalg, har A således erhvervet - og er dermed blevet skattemæssig retmæssig ejer af - Udlånsaktierne.

Det er derfor afgørende for besvarelsen af, hvorvidt overdragelsen må anses for et tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab, om Bankens overdragelse af aktierne til A har karakter af et videreudlån eller et videresalg.

Det kan efter Skattestyrelsens opfattelse overvejes, om den på forhånd aftalte manglende tilbagelevering af de lånte aktier skattemæssigt betyder, at aftalen ikke har karakter af et lån og dermed ikke er omfattet af praksis om aktielån med den virkning, at Banken som långiver skal afståelsesbeskattes på udlånstidspunktet.

Det fremgår således af Skatteministeriets offentliggjorte svar af 23. september 2015 på SKATs early warning i forbindelse med aktielån, under overskriften "Gældende ret", at:

"For at der er tale om et aktielån, skal aftalen om overdragelse af aktier først og fremmest have karakter af et lån, herunder at aktierne er overført fra långiver til låntager uden vederlag eller mod andet vederlag end købesummen for aktierne. Låntager skal endvidere være forpligtet til at tilbagelevere aktier af samme mængde og art til långiver ved låneperiodens udløb."

Rådgiver henviser til TfS 1998, 357 LR, hvor en banks udlån og tilbagelevering af tilsvarende aktier tegnet ved en kapitaludvidelse ikke udgjorde en afståelse af aktier i skattemæssig henseende.

Det fremgår imidlertid af TfS 1998, 357 LR, at banken ikke videreudlånte, men videresolgte aktierne. I sagen nåede Ligningsrådet således frem til, at bankens lån af aktier, videresalg af disse og tilbagelevering af tilsvarende aktier tegnet ved en kapitaludvidelse ikke udgjorde en afståelse af aktier i skattemæssig henseende.

Herved adskiller TfS 1998, 357 LR sig fra nærværende sag.

I TfS 1998 var det banken som låntager, der tilbageleverede aktier enten ved at købe aktier i markedet eller nytegne og tilbagelevere disse aktier til långiver. Långiverne fik således tilbageleveret aktier fra låntager. Dette svarer således i nærværende sag til låneforholdet mellem mindretalsaktionærerne og Banken, jf. spørgsmål 2.

I nærværende spørgsmål 3 er det Banken som långiver af aktier til A, der selv skal sørge for at nytegne aktier for på denne måde at få sine udlånte aktier tilbage. Långiver (Banken) får således ikke tilbageleveret aktier fra låntager (A).

Skattestyrelsen er imidlertid enig med rådgiver i, at når det netop på forhånd er aftalt, at A er forpligtet til at opfylde låneaftalen ved at levere Erstatningsaktier til Banken via Bankens aktietegning af nye aktier i samme mængde og samme fondskode i A for det beløb, der er fremskaffet af A ved salg af Udlånsaktierne i markedet, må aftalen anses for at opfylde betingelsen om, at A som låntager skal være forpligtet til at tilbagelevere aktier af samme mængde og art.

Bankens overdragelse af Udlånsaktierne til A må herefter anses at have karakter af et videreudlån.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at det hverken kan kvalificeres som en aktieafståelse, eller som et tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab eller som en transaktion omfattet af kursgevinstloven, at Banken videreudlåner Udlånsaktierne til A.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Spørgsmål 4

Det ønskes i tilknytning til spørgsmål 2 og 3 bekræftet, at de samme skattemæssige forhold gør sig gældende for A som aktielåner ved opfyldelsen af låneaftalen over for Banken som angivet i spørgsmål 3 ovenfor.

Begrundelse

Spørgsmål 4 må forstås derhen, at det ønskes bekræftet i tilknytning til As egenskab af låntager, at A ikke anses for ejer af Udlånsaktierne samt at det ikke kvalificeres som en aktieafståelse eller som en transaktion omfattet af kursgevinstloven, at A opfylder låneaftalen på den måde, at A sælger Udlånsaktierne i markedet til tredjemand, og betaler salgsprovenuet herfor til Banken, som er forpligtet til at anvende salgsprovenuet til at tegne nye aktier i samme mængde og samme fondskode i A svarende til Udlånsaktierne.

Det er Skattestyrelsens indstilling til besvarelse af spørgsmål 2 og 3, at Banken i sin egenskab af låntager hverken er skattemæssig retmæssig ejer af Udlånsaktierne eller skal anses for at have afstået disse.

Det gælder uanset om aktierne videreudlånes eller videresælges.

Det fremgår desuden af Skattestyrelsens indstilling til besvarelse af spørgsmål 3, at Bankens overdragelse af Udlånsaktierne til en ny låntager (A) og As opfyldelse af låneaftalen på den angivne måde må anses at have karakter af et videreudlån samt at heller ikke en ny låntager kan anses for skattemæssig retmæssig ejer af aktierne.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at A ikke skal anses for skattemæssig retmæssig ejer af Udlånsaktierne samt at det ikke kvalificeres som en aktieafståelse eller som en transaktion omfattet af kursgevinstloven, at A opfylder låneaftalen på den angivne måde.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja".

Spørgsmål 5

Det ønskes i tilknytning til spørgsmål 1-3 bekræftet, at de samme skattemæssige forhold gør sig gældende for mindretalsaktionærerne i A, hvis mindretalsaktionærerne udlåner Udlånsaktierne direkte til A, som sælger Udlånsaktierne i markedet til tredjemand, og betaler salgsprovenuet herfor til mindretalsaktionærerne, som er forpligtet til at anvende salgsprovenuet til at tegne nye aktier i A (Erstatningsaktier) svarende til Udlånsaktierne.

Begrundelse

Spørgsmål 5 må forstås derhen, at nogle mindretalsaktionærer på grund af interne forhold vil benytte banken som mellemled, mens de øvrige minoritetsaktionærer vil udlåne direkte til A, hvorfor det i relation til sidstnævnte ønskes bekræftet, at mindretalsaktionærerne i A kan udlåne deres aktier i A til A og modtage Erstatningsaktier retur fra A på den måde, at A sælger Udlånsaktierne i markedet til tredjemand, og betaler salgsprovenuet herfor til minoritetsaktionærerne, som er forpligtet til at anvende salgsprovenuet til at tegne nye aktier i samme mængde og samme fondskode i A svarende til Udlånsaktierne, uden at dette udlån af aktier kvalificeres som en aktieafståelse eller giver anledning til en beskatning af den pågældende mindretalsaktionær efter kursgevinstloven.

Det er Skattestyrelsens indstilling til besvarelse af spørgsmål 3, at Bankens overdragelse af Udlånsaktierne til en ny låntager (A) og As opfyldelse af låneaftalen på den angivne måde må anses at have karakter af et videreudlån.

Det er derfor tilsvarende Skattestyrelsens opfattelse, at minoritetsaktionærernes lån til As og As opfyldelse af låneaftalen på den angivne måde må anses at have karakter af et aktielån og derfor tilsvarende hverken kan kvalificeres som en aktieafståelse eller som en transaktion omfattet af kursgevinstloven

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1-5

Praksis

Den juridiske vejledning, C.B.2.1.4.11 Aktielån

"Definition: Udlån af aktier

Låntager låner en post aktier optaget til handel på et reguleret marked af en långiver. Låntager opnår en ejers fulde råden over aktierne og skal ved aftalens udløb tilbagelevere samme mængde aktier i samme fondskode til långiver.

Bemærk

Udlån af aktier kendes også under betegnelsen shorting.

Hovedregel

Udlån af aktier er ikke en afståelse i aktieavancebeskatningslovens forstand. Se TfS 1999, 408 LR.

Formålet med aktielån

Aktielån kan anvendes til flere formål, herunder bl.a. spekulation i faldende kurser (baisse-spekulationer). Ved en baissespekulation låner låntager aktier for at sælge aktierne dyrt og genkøbe aktierne billigt, inden de leveres tilbage til långiver.

Aktielån kan også anvendes i forbindelse med aktieemissioner, hvor en emissionsbank låner aktier af en eksisterende aktionær for at kunne sende dem på markedet og dermed sikre en stabil kursudvikling.

Herudover kan aktielån bruges til afvikling af handler med aktier, hvorpå der er en lang afviklingstid ved almindelige køb og salg."

SKM2004.51.LSR

Sagen vedrørte bindende forhåndsbesked vedrørende ikke næringsdrivendes aktielån, dvs. standardiserede aftaler om børsnoterede aktier, hvor låntager mod vederlag modtager en post aktier som låntager herefter kan råde over. Ved aftalens udløb skal aktierne tilbageleveres til långiver.

Landsskatteretten udtalte:

"Det må lægges til grund, at spørgsmål C alene drejer sig om de skattemæssige forhold for personer eller selskaber, der ikke er næringsdrivende med aktier.

Den første del af spørgsmålet vedrører den situation, hvor låntager har videresolgt aktierne, ikke modtager udbytte, men skal kompensere långiver for udbyttet. Det løbende vederlag og det beløb, der er betalt til långiver som kompensation for udbyttet, har en sådan direkte forbindelse til aftalen om aktielån, at udgifterne skal indgå ved opgørelsen af låntagers gevinst eller tab ved salg og køb af aktierne efter reglerne i statsskattelovens § 4 f. Besvarelsen af denne del af spørgsmålet skal derfor ændres til en bekræftelse.

Den anden del af spørgsmålet drejer sig om de tilfælde, hvor låntager ikke sælger de lånte aktier og ikke modtager udbytte i låneperioden. Låntager kan ikke have konstateret en gevinst ved låneaftalen, da han ikke har solgt eller genkøbt aktierne. Udgifterne til vederlaget for at låne aktierne udgør derfor hans tab ved aftalen, og dette tab er efter statsskattelovens § 4 f ikke fradragsberettiget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men alene i eventuelle andre gevinster ved tilsvarende aftaler i samme år. Besvarelsen af denne del af spørgsmål vil med denne begrundelse være at ændre til en bekræftelse.

I den tredje situation har låntager ikke videresolgt aktierne, men har i låneperioden modtaget udbytte, som han skal kompensere långiver for. Da låntager ikke er blevet ejer af aktierne i kraft af låneaftalen eller på anden måde, er han ikke skattepligtig af udbyttet, der tilkommer långiver i henhold til de indgåede aftaler. Dette har skattemæssigt samme effekt som modregning, og uanset formuleringen af denne del af spørgsmålet, kan besvarelsen af denne del af spørgsmålet derfor ændres til en bekræftelse.

Den bindende forhåndsbesked vil således for så vidt angår spørgsmål C samlet være at ændre til et Ja."

TfS 1999, 408 LR

(uddrag)

"Bindende forhåndsbesked - Aktielån

Finansrådet og Børsmæglerforeningen har udarbejdet et sæt standardvilkår til brug ved aktielån og forespurgte i den forbindelse Ligningsrådet, om udlåner i henhold hertil skatteretligt skulle anse forholdet for udlån eller realisation. Ligningsrådet fandt, at der er tale om udlån.

Spørgsmål

Vil aktielån som finder sted i henhold til de givne standardvilkår skattemæssigt skulle anses for udlån og ikke realisation?

Svar

Ja.

Sagsfremstilling og begrundelse

Finansrådet, Børsmæglerforeningen og Københavns Fondsbørs har i fællesskab udarbejdet et udkast til standardvilkår for lån af aktier, se nedenfor

Om baggrunden for at anmode om bindende forhåndsbesked er oplyst følgende.

Organisationerne har igennem en længere periode undersøgt mulighederne for at etablere en formaliseret låneordning for aktier i Danmark. Baggrunden herfor er, at en velfungerende aktielåneordning vil kunne forbedre aktiemarkedets likviditet, forbedre handlen med aktier noteret på flere børser samt øge muligheden for en effektiv afvikling.

Effektive værdipapirlåneordninger kendes fra mange andre lande, og Danmark skiller sig ud internationalt ved ikke at kunne tilbyde en effektiv låneordning for aktier. I Sverige fungerer en aktielåneordning i stil med den i udkastet til standardvilkår beskrevne.

Organisationerne er af den opfattelse, at det er en afgørende forudsætning for, at en aktielåneordning kan fungere, at der ikke findes skattemæssige hindringer for aktielånet. Det er således væsentligt, at der er mulighed for at låne aktier, uden at udlånet skattemæssigt anses for realisation hos udlåner.

Det er hensigten at formalisere en aktielåneordning ved at stille et sæt standardvilkår til rådighed, som kan anvendes i forbindelse med aktielån. Formålet med aftalen er fremskaffelse af aktier, og der overføres derfor ikke likviditet i forbindelse med lånet. Derimod sker der en nettoafregning af vederlag for lånet, jf. pkt. 11. Udlånet registreres i en værdipapircentral, så videresalg kan foretages.

Organisationerne går ud fra, at de beskrevne aktielån ikke i sig selv vil udløse aktieomsætningsafgift. Låntagers eventuelle salg af de lånte aktier vil derimod udløse aktieomsætningsafgift på samme måde som andre overdragelser.

Organisationerne forventer, at den regnskabsmæssige behandling vil afspejle, at der er tale om låneforhold. Dette spørgsmål forventes bekræftet af Finanstilsynet.

For en god ordens skyld skal det præciseres, at organisationernes henvendelse alene vedrører standardvilkårene og ikke eventuelt individuelt aftalt vilkår, jf. standardvilkårets pkt. 1,2.

Told- og Skattestyrelsen bemærker, at sagen adskiller sig fra den traditionelle repo-forretning med obligationer, der normalt anvendes til at fremskaffe likviditet. Det sker ved, at der mellem to parter indgås aftale om, at låntager (af likviditet) på en given dato sælger en post obligationer til en aftalt kurs, samtidig med at der indgås aftale om, at låntager køber en identisk post obligationer til en anden kurs til levering på et senere tidspunkt. Overdragelse af obligationerne modsvares således af overførsel af likviditet. I låneperioden har låntager rådighed over likviditeten, mens långiver har rådighed over obligationerne. Både salg og genkøb registreres i Værdipapircentralen. Skatteretligt anses dette for lån, jf. TfS 1995, 48.

Denne sag svarer således til en ensidig repo-forretning, idet likviditetsdelen ikke er medtaget.

Ligningsrådet har i en tidligere sag (TfS 1998, 357 - greenshoe) behandlet en tilsvarende konstruktion med aktier og kom her frem til at betragte den som et udlån.

Aktieemissioner via en greenshoe som konstrueret i TfS 1998, 357, vil være indeholdt i standardvilkårene.

I TfS 1998, 357 var der skabt sikkerhed for, at banken - der lånte aktierne - kunne fremskaffe det fornødne antal aktier til indfrielse af aktielånet.

Til grund for styrelsens indstilling er lagt afgørende vægt på, at standardvilkårene alene vedrører børsnoterede aktier, hvorved der er sikret en vis mængde og handelsaktivitet med de pågældende aktier.

Desuden vil der, når de lånte aktier ikke kan leveres tilbage, indtræde suspension indtil levering er mulig, jf. standardvilkårenes pkt. 19,3. Suspension vil være at sidestille med et nyt låneforhold eller forlængelse af løbetiden. Hvis levering opgives vil forholdet være at anse for realisation på udlånstidspunktet.

Tilbageleveres en del af aktierne, men ikke dem alle, vil der for så vidt angår den del der ikke tilbageleveres være tale om realisation, mens den resterende del fortsat vil være lån.

Told- og Skattestyrelsen indstiller, at en aktielåneordning i henhold til de vedlagte standardbetingelser er at betragte som lån og ikke realisation. Hermed skal der heller ikke betales aktieomsætningsafgift af dispositionen. I det omfang der foretages dækningskøb, jf. standardvilkårenes pkt. 13, anses det ikke for realisation i forhold til långiver, idet erstatnings-aktierne træder i stedet for de oprindelige aktier. Derimod anses låntager for at have erhvervet aktier.

Ligningsrådet kan i det hele tiltræde styrelsens indstilling med den anførte begrundelse."

TfS 1998, 357 LR

"(Hovedresumé)

Ligningsrådet har afgivet bindende forhåndsbesked om den skattemæssige behandling af udlån af aktier i forbindelse med anvendelse af en såkaldt greenshoe.

Ligningsrådet var af den opfattelse, at aktieudlånet ikke skattemæssigt indebar et aktiesalg.

Formålet med en greenshoe er at sikre tegningen af en kapitaludvidelse på et tilfredsstillende kursniveau i kraft af større investortillid til det efterfølgende kursforløb og om muligt at udnytte en betydelig interesse for emissionen til at gennemføre en større kapitaludvidelse, end hvis der ikke var tilknyttet en greenshoe. Anvendelsen af en greenshoe havde ifølge forespørgeren vist sig særdeles hensigtsmæssig ved kapitaludvidelser i udlandet og måtte forventes også at blive almindelig ved emissioner via Københavns Fondsbørs, medmindre skattelovgivningen måtte indebære hindringer herfor.

En greenshoe indebar i den foreliggende situation, at en bank under forudsætning af tilstrækkelig investorinteresse i forbindelse med emissionen i tillæg til den selskabsretligt vedtagne kapitaludvidelse solgte et yderligere antal aktier i det selskab, hvor kapitaludvidelsen påtænktes gennemført.

Banken fremskaffede disse yderligere aktier ved at låne dem fra aktionærer i selskabet.

Såfremt kursforløbet i en periode (greenshoeperioden, der var af størrelsesordenen en måned) efter emissionen var tilfredsstillende, uden at der blev foretaget støtteopkøb, ville der i selskabet selskabsretligt blive vedtaget en supplerende kapitaludvidelse, der skulle tegnes af banken, der herefter skulle anvende disse aktier til tilbagelevering af udlånte aktier.

Såfremt kursudviklingen efter salg af de lånte aktier ikke var tilfredsstillende, skulle der ikke foretages supplerende kapitaludvidelse. I stedet skulle banken opkøbe aktier i markedet, således at disse aktier kunne anvendes til indfrielse af aktielånet. Der kunne også tænkes en kombination, således at de aktier, der blev tilbageleveret, dels hidrørte fra en supplerende kapitaludvidelse, dels var købt op i markedet.

Uanset udfaldet af den efterfølgende kursudvikling kunne det således fastslås, at aktiebeholdningen for de aktionærer, der havde udlånt aktier efter emissionens afslutning, ville være nøjagtigt den samme som før emissionen. Aktionærerne påtog sig ikke nogen kursrisiko og fik heller ingen aflønning for udlånet.

Banken var således efter emissionsaftalen forpligtet til at tilbagelevere de lånte aktier til aktionærerne, når greenshoe-perioden var afsluttet, enten med nye aktier eller med aktier købt i markedet.

Der var således skabt sikkerhed for, at banken kunne fremskaffe det fornødne antal aktier til indfrielse af aktielånet.

Forespørgeren har bl.a. henvist til Landsskatterettens bindende forhåndsbesked om REPO- forretninger, offentliggjort i TfS 1995, 48. Landsskatteretten kom frem til, at en REPO-forretning skattemæssigt skal behandles som et udlån. Dette måtte efter forespørgerens opfattelse tillige gælde for de aktier, der skulle udlånes i forbindelse med greenshoemodellen.

Forespørgslen har været forelagt den lokale skatteforvaltning, som bl.a. har udtalt:

Forvaltningen er anmodet om en udtalelse til spørgsmålet om, hvorvidt aktionærernes udlån af aktier til banken skattemæssigt vil være at anse som et lån eller som afståelse.

Ud fra en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger fandt forvaltningen, at udlån af aktier i forbindelse med en greenshoe måtte sidestilles med udlån af aktier i forbindelse med BAISSE-spekulation således, at de pågældende aktier i relation til aktieavancebeskatningslovens bestemmelser måtte anses for afstået.

Der blev herunder lagt afgørende vægt på, at TfS 1989, 471 ikke kunne anses for tilsidesat i medfør af TfS 1995, 48.

Ligningsrådets afgørelse

Ligningsrådet kunne efter en samlet bedømmelse af de foreliggende oplysninger tiltræde, at der ikke i skattemæssig henseende var tale om afståelse af aktier i den beskrevne situation."

Skatteministeriets svar af 23. september 2015 på SKATs early warning i forbindelse med aktielån

(uddrag - svaret i sin fulde længde blev oprindeligt offentliggjort på Skatteministeriets hjemmeside, men kan i dag findes på Folketingets hjemmeside på denne adresse: https://www.ft.dk/samling/20142/almdel/fiu/bilag/42/1549152.pdf)

"Gældende ret

Aktielån kan anvendes til flere formål. Fx bruges aktielån til spekulation i faldende kurser, herunder ved at låntager låner aktier for at sælge aktierne dyrt og genkøbe aktierne billigt, inden de leveres tilbage til långiver - dette kaldes også for "shortselling". Aktielån kan også anvendes i forbindelse med aktieemissioner eller bruges til afvikling af handler med aktier, hvorpå der er en lang afviklingstid ved almindelige køb og salg.

For at der er tale om et aktielån, skal aftalen om overdragelse af aktier først og fremmest have karakter af et lån, herunder at aktierne er overført fra långiver til låntager uden vederlag eller mod andet vederlag end købesummen for aktierne. Låntager skal endvidere være forpligtet til at tilbagelevere aktier af samme mængde og art til långiver ved låneperiodens udløb. Låntager opnår i låneperioden en ejers fulde råden over aktierne.

Der er tale om en genusvare, og der er derfor ikke krav om, at det er præcis de samme værdipapirer, som tilbageleveres til långiver, så længe det er samme antal værdipapirer fra samme udsteder og med samme rettigheder. Aktierne vil derfor også som altovervejende hovedregel være børsnoterede.

I en aktielånsaftale betaler låntager typisk udbyttekompensation til långiver som godtgørelse for det udbytte, der udloddes på de lånte aktier i udlånsperioden (uafhængigt af om låntager ejer aktierne på udlodningstidspunktet eller har videresolgt aktierne). Låntager betaler også et honorar til långiver for at låne aktierne. Det kan også forekomme, at det er långiver, der betaler et honorar til låntager.

Aktielånsaftaler udarbejdes på baggrund af rammeaftaler, herunder på baggrund af de danske standardvilkår[1] ("Standardvilkår" eller "Standardvilkårene") eller standardvilkårene i de internationale aktielåneaftaler ISLA[2] eller OSLA[3].

Den skattemæssige behandling af aktielån uden videresalg til tredjemand

Den skattemæssige behandling af aktielån har udviklet sig via praksis.

I praksis anses aktielåneaftaler med en løbetid på i hvert fald seks måneder skattemæssigt som lån af aktier og ikke som en afståelse af aktier[4]. Efter nyere praksis er det tilsvarende fastslået, at også aftaler, hvor der ikke på forhånd er aftalt et udløbstidspunkt for aftalen, men hvor aftalen af både långiver og låntager kan opsiges med få dages varsel, skattemæssigt kvalificeres som lån af aktier og ikke som en afståelse[5].

I en aktielånsaftale mellem långiver og låntager vil långiver således, desuagtet udlånet af aktierne til låntager, stadig skattemæssigt være den retmæssige ejer ("beneficial owner") af aktierne og dermed også af udbyttet.

Långivers status som retmæssig ejer skal ses i sammenhæng med, at långiver efter udlånet fortsat anses som den aktuelle aktionær. Om man er aktuel aktionær beror på, om man er aktionær på tidspunktet for deklarering af udbyttet[6], altså om man er aktionær på retserhvervelsestidspunktet.

Deklarering af udbytte vil sædvanligvis ske på selskabets ordinære eller ekstraordinære generalforsamling. Skattemæssigt forstås ved udbytte således alt, hvad der af et selskab udloddes til aktuelle aktionærer[7].

I overensstemmelse hermed fremgår det af SKM 2010.266.SR, at udbytte på udlånte aktier skal beskattes hos långiver. Er der tale om en udenlandsk långiver, vil udbytteskatten typisk skulle nedsættes, såfremt der sker udveksling af oplysninger mellem Danmark og det pågældende land via en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden aftale. Den udenlandske långiver vil i så fald være berettiget til at søge refusion af den overskydende indeholdte udbytteskat hos de danske skattemyndigheder.

Begrebet retmæssig ejer anvendes i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og fortolkes i overensstemmelse med begrebet beneficial owner i OECD’s modeloverenskomst[8]. Betingelserne for at være beneficial owner er nærmere beskrevet i kommentarerne til artikel 10 om udbytte.  Betingelsen om retmæssig ejer vil således fremgå af dobbeltbeskatningsoverenskomsternes udbytteartikel.

Der er i dansk skatteret således ikke hjemmel til, at andre end den part, der efter dansk ret skattemæssigt anses som modtager af pengene fra et selskab, kan få godskrevet eller tilbagebetalt kildeskatter på udbytte.

Det er låntager, der modtager udbyttet på aktierne. Låntager vil som regel kompensere långiver for udbyttet via en såkaldt udbyttekompensation.  Overføres bruttoudbyttet fra låntager til långiver som udbyttekompensation, vil udbyttekompensationen generelt have en så direkte tilknytning til det udloddede udbytte, at udbyttekompensationen beskattes som udbytte hos långiver[9]. Tilsvarende er låntager ikke skattepligtig af udbyttet, idet låntager de facto blot modtager udbyttet på långivers vegne. Udlodningen af udbyttet har således som udgangspunkt ingen skattemæssige konsekvenser for låntager.

Den skattemæssige behandling af aktielån med videresalg til tredjemand

Ved låntagers videresalg til tredjemand anses aktierne ikke for afstået af långiver, for så vidt angår avanceopgørelsen. Dette skal ses i sammenhæng med, at det i låneaftalen mellem långiver og låntager er aftalt, at låntager skal tilbagelevere aktierne, idet der fortsat er tale om et lån. Da aktierne imidlertid er en genusvare, er salget så at sige irrelevant for långiver i avancehenseende. Der sker således ikke afståelsesbeskatning af långiver.

Med tredjemands erhvervelse af aktierne fra låntager bliver tredjemand imidlertid retmæssig ejer af aktierne og dermed også af udbyttet[10]. Udbyttet beskattes således hos tredjemand. Det er dermed også tredjemand, der er berettiget til at modtage en eventuel refusion af indeholdt udbytteskat.

I de tilfælde hvor låntager fortsat skal kompensere långiver for udbytte, som låntager pga. salget til tredjemand ikke har modtaget, kvalificeres udgiften til udbyttekompensationen som et tab omfattet af statsskatteloven.

Som følge af at aktierne er solgt af låntager til tredjemand, kan långiver ikke længere anses som aktuel aktionær. Det er derfor Skatteministeriets opfattelse, at udbyttekompensationen hos långiver beskattes efter statsskatteloven og ikke som udbytte efter ligningslovens § 16 A."

---

[1] Ligningsrådet tog i TfS 1999. 408 stilling til standardvilkårene ("Standardvilkår" eller "Standardvilkårene") udarbejdet af Finansrådet og Børsmæglerforeningen i fællesskab med Københavns Fondsbørs.

[2] International Securities Lenders Association - Global Master Securities Lending Agreement Version May 2000.

[3] Morgan Stanley & Co. International Limited - Overseas Securities Lender´s Agreement, Version: December 1995.

[4] Jf. SKM2009.65.SR og TfS.1999.408 LR

[5] Jf. SKM2011.667.SR

[6] Jf. Den juridiske vejledning C.B.3.1 Det skattemæssige udbyttebegreb.

[7] Jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1.

[8] I kommentarerne til OECDs modeloverenskomst for dobbeltbeskatningsoverenskomster er udtrykket "beneficial owner" oversat til "retmæssig ejer".

[9] Jf. SKM2009.65.SR.

[10] Jf. SKM2010.266.SR modsætningsvis.