1. Sammenfatning

I forbindelse med at abonnementer på vejhjælp (assistance) bliver omfattet af skadesforsikringsafgift pr. 1. juli 2015, præciserer SKAT reglerne for de abonnementer, der udbydes som del af en samlet pakke, der også omfatter andre varer eller ydelser, mod vederlag, eller uden særskilt vederlag ("gratis"). Hvis abonnementet udbydes af en virksomhed i forbindelse med f.eks. køb af en bil, en bilreparation eller leasing af en bil, skal virksomheden betale afgift af en pris for abonnementet, som uafhængige parter ville fastsætte for et tilsvarende abonnement. Virksomheden bliver imidlertid ikke afgiftspligtig i tilfælde, hvor den ikke selv påtager sig nogen forsikringsrisiko som direkte forpligtet overfor bilejeren/-lejeren, men køber vejhjælpsabonnementer til sine kunder hos en vejhjælpsvirksomhed, som har forpligtelsen direkte overfor bilejeren. Afgiften betales da af den præmie, som bliver betalt til vejhjælpsvirksomheden for abonnementerne.

2. Baggrund og problemstilling

Folketinget har vedtaget lov nr. 1533 af 27. december 2014 om ændring af lov om afgift af skadesforsikringer (Betaling af skadesforsikringsafgift for alle udbydere af vejhjælpsabonnementer). Lovændringen træder i kraft den 1. juli 2015. Som følge af lovændringen bliver vejhjælpsvirksomheders abonnementer på vejhjælp (assistance) omfattet af skadesforsikringsafgift.

Det fremgik i forbindelse med behandlingen af lovforslaget, at det forekommer i praksis, at sådanne abonnementer udbydes sammen med andre ydelser, og af andre, end de virksomheder, der yder den faktiske vejhjælp.

Det er endvidere oplyst af vejhjælpsbranchen, at vejhjælpsabonnementer i nogle tilfælde udbydes således, at vejhjælpsvirksomheden har det direkte kundeforhold overfor bilejeren/den sikrede, og i andre tilfælde udbydes således, at andre virksomheder selv har kundeforholdet i relation til vejhjælpsabonnementet overfor den sikrede bilist, men hvor disse virksomheder afdækker deres risiko via abonnement hos vejhjælpsvirksomheden. Endvidere forekommer det, at vejhjælpsvirksomheder fakturerer andre virksomheder efter regning for den faktisk ydede vejhjælp til disses kunder.

Der er derfor behov for at præcisere, i hvilke tilfælde det er vejhjælpsvirksomheden, der skal beregne og indbetale afgiften, og i hvilke tilfælde det er andre udbydere, der er afgiftspligtige.

Reglerne er gældende fra 1. juli 2015.

3. Regelgrundlaget

Lovgrundlag

Fra 1. juli 2015 fremgår det af skadesforsikringsafgiftslovens § 1, stk. 3, (som ændret lov nr. 1533 af 27. december 2014), at der ved skadesforsikring forstås forsikring af risici, der er kategoriseret som skadesforsikring i bilag 7 til lov om finansiel virksomhed.

Af lov om finansiel virksomhed, bilag 7, fremgår det under forsikringsklasse 18, at denne omfatter "Assistance: assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under befordring eller under fravær fra bopælen eller det faste opholdssted."

Af lovens § 1, stk. 1 fremgår, at der skal betales afgift af præmien vedrørende skadesforsikringer.

Af lovens § 3, stk. 1, fremgår det, at der ved præmie forstås vederlaget, som betales for en skadesforsikring, uanset hvem der betaler vederlaget. Består vederlaget helt eller delvis af andet end penge, medregnes værdien heraf til vederlaget. Af stk. 2 fremgår, at hvis aftalen om en afgiftspligtig skadesforsikring har sammenhæng med en anden aftale, eller hvis der består et interessefællesskab mellem parterne, skal vederlaget mindst anses for at udgøre den pris, som uafhængige parter ville fastsætte for en tilsvarende skadesforsikring.

Det følger af lovens § 4, stk. 1, nr. 5, at genforsikring er fritaget for afgiften.

Lovens forarbejder

Det fremgår af bemærkningerne til forslaget til lov nr. 1533 af 27. december 2014 (L 64 af 12. november 2014) vedr. ændring af lovens § 1, stk. 3, at lovændringen pr. 1. juli 2015 har til formål, at vejhjælpsabonnementer bliver omfattet af skadesforsikringsafgiften, også i situationer, hvor disse ikke udbydes af et egentligt forsikringsselskab. Det fremgår, at det er hensigten at ændre på den retstilstand, som følger af SKM2013.646.SR, hvorefter sådanne vejhjælpsabonnementer blev anset for ikke at være omfattet af afgiften.

Det fremgår endvidere af de specielle bemærkninger til forslagets § 25, at hvis vejhjælpsabonnementet har sammenhæng med en anden aftale eller ydelse, f.eks. med et bilkøb eller en reparation på et autoværksted, skal vederlaget for forsikringen og derved afgiftsgrundlaget opgøres efter lovens § 3, stk. 2, dvs. som mindst den pris som uafhængige parter ville fastsætte for en tilsvarende skadesforsikring.

Herudover fremgår det, at i tilfælde, hvor et abonnement leveres gennem en underliggende aftale med en vejhjælpsvirksomhed, og udbyderen betaler en præmie til vejhjælpsvirksomheden herfor, skal afgiften pålægges af den ydelse eller præmie, som udbyderen opkræver hos bilejeren. Præmie, som udbyderen betaler til vejhjælpsvirksomheden, vil i disse tilfælde være afgiftsfritaget efter lovens § 4, nr. 5 (genforsikring).

Det fremgår endvidere af bilag 1 af 12. november 2014 til lovforslaget (høringsskema) bl.a., at hvis autoforhandlere eller -værksteder betaler en præmie til et assistance-/vejhjælpsfirma for at yde vejhjælp til deres kunder, og assistancevirksomheden har forsikringsrisikoen overfor bilejeren, er det denne præmie, der skal betales afgift af. Afgiften skal indbetales af vejhjælpsvirksomheden til SKAT. Det fremgår videre, at virksomhederne kun bliver afgiftspligtige, hvis de påtager sig forsikringsrisikoen overfor bilejeren.

Endelig fremgår det, at en virksomhed bliver afgiftspligtig, hvis den udbyder vejhjælpsabonnementer, og køber vejhjælpsydelserne hos et vejhjælpsfirma, som betales efter faktisk forbrug. Det samme gælder, hvis virksomheden, f.eks. et autoværksted, selv udfører vejhjælpen.

Praksis

Skatterådet har i SKM2014.237.SR taget stilling til et 3-partsforhold, hvor et leasingselskab tegnede forsikringer af deres kunders risiko hos et forsikringsselskab. Leasingselskabet blev ikke anset for afgiftspligtigt, idet det ikke påtog sig en forsikringsrisiko, men optrådte som agent for forsikringsselskabet. Den præmie, som blev betalt af leasingselskabet til forsikringsselskabet, blev anset for afgiftspligtig.

4. SKATs opfattelse

På baggrund af de nævnte forarbejder til lov nr. 1533 af 27. december 2014 om ændringen af skadesforsikringsafgiftsloven vedrørende afgift af vejhjælpsabonnementer er det SKATs opfattelse, at:

• Virksomheder skal betale afgift, hvis de yder vejhjælp til kunder som en del af en samlet pakke, som kunden ikke betaler særskilt for. Det kan f.eks. være i forbindelse med levering af en bil. Afgiftsgrundlaget opgøres i den forbindelse som mindst den pris, som uafhængige parter ville fastsætte for et tilsvarende vejhjælpsabonnement. Se lovens § 3, stk. 2.

• Virksomheder er dog ikke afgiftspligtige, hvis de ikke selv påtager sig en direkte forsikringsrisiko, dvs. den økonomiske risiko for, at der indtræffer et uheld, der medfører behov for vejhjælp/assistance. Det kan være tilfældet, hvis virksomheden køber vejhjælpsabonnementer til deres kunder (bilejere eller -lejere) hos en vejhjælpsvirksomhed, og bilejeren/-lejeren har ret til at kræve vejhjælpen direkte hos vejhjælpsvirksomheden i dækningsperioden. Afgiften skal i disse tilfælde betales af vejhjælpsvirksomheden og beregnes af den præmie, vejhjælpsvirksomheden opkræver for abonnementerne. Der henvises til lovens § 1, stk. 1 og 3, og § 3, stk. 1, samt SKM2014.237.SR.

• I tilfælde, hvor en virksomhed påtager sig den direkte forpligtelse overfor den sikrede bilist til at yde vejhjælpen (forsikringsrisiko), men hvor denne risiko afdækkes ved at tegne abonnement hos en vejhjælpsvirksomhed, skal afgiften betales af den virksomhed, der har påtaget sig den direkte forsikringsrisiko. Præmien som virksomheden betaler til vejhjælpsfirmaet vil være afgiftsfritaget som genforsikring.

Det er i den forbindelse uden betydning, om der anvendes en tredjepart som call-center ved bilistens faktiske rekvirering af vejhjælp. Prisfastsættelsen for abonnementet er endvidere i sig selv uden betydning for afgørelsen af, hvem der skal betale afgiften.

Vejhjælpsvirksomheders salg af vejhjælpsydelser mod betaling pr. ydelse er ikke omfattet af afgiften, idet der ikke er tale om et abonnement.

Eksempler

Opgørelse af afgiften

Det bemærkes, at når en forhandler, autoværksted eller leasingselskab m.v. må anses for at have afgiftspligten, og vejhjælpsabonnementet leveres sammen med andre ydelser eller varer, herunder hvis vejhjælpsabonnementet leveres uden særskilt vederlag ("gratis"), skal afgiften opgøres efter skadesforsikringsafgiftslovens § 3, stk. 2. Se nærmere herom i SKATs juridiske vejledning, afsnit E.A.6.1.2.3.

5. Gyldighed

Dette styresignal gælder fra 1. juli 2015, hvor den nævnte ændring af skadesforsikringsafgiftsloven træder i kraft.

Indholdet af styresignalet vil blive indarbejdet i Den juridiske vejledning 2015-2, afsnit E.A.6.1. Herefter er styresignalet ophævet.