Retten i Aarhus dom
Sag BS-20981/2020-ARH
Parter
Skatteministeriet Departementet
(advokat Mattias Chor)
mod
A
(beskikket advokat Thomas Rønfeldt) og
B
(beskikket advokat Thomas Rønfeldt)
Denne afgørelse er i medfør af retsplejelovens § 12, stk. 3, nr. 1 og nr. 2, truffet af dommer Mette Helby Jensen, dommer Tine Rud og dommerfuldmægtig Mikkel Kjær Slot.
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen, der er anlagt ved Retten i Aarhus den 26. maj 2020, er en prøvelse af Skatteankenævn Aarhus’ afgørelse af 27. februar 2020 vedrørende hver af de sagsøgte. Sagen angår spørgsmålet, om de sagsøgte er skattepligtige af indsætninger og hævninger i 2015 og 2016 på 2 bankkonti, som var registreret til Foreningen F, i det følgende kaldet F. Sagen angår i den forbindelse endvidere i første række, om F har karakter af et selvstændigt skattesubjekt. I tilslutning til spørgsmålet om de sagsøgtes skattepligt angår sagen også spørgsmålet om, hvem der bærer bevisbyrden herfor. Sagen angår også spørgsmålet om adgangen genoptagelse af skatteansættelserne som sket, samt en påstand om sagernes hjemvisning.
Sagsøgeren Skatteministeriet Departementet har principalt påstået de sagsøgte A og B dømt til hver især at anerkende, at deres skattepligtige indkomster forhøjes med 830.773 kr. i indkomståret 2015 og 702.532 kr. i indkomståret 2016.
Sagsøgeren har subsidiært påstået de sagsøgte dømt til hver især at anerkende, at deres skattepligtige indkomster forhøjes med 830.101 kr. i indkomståret 2015 og 702.532 kr. i indkomståret 2016.
De sagsøgte A og B har principalt påstået frifindelse.
De sagsøgte har subsidiært påstået sagen hjemvist til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.
De sagsøgte har ikke bestridt den beløbsmæssige opgørelse af sagsøgerens påstande.
De sagsøgte har fri proces.
Oplysningerne i sagen
Ved brev af 1. november 2017 til F "C/O A" anmodede SKAT om at få tilsendt oplysninger til brug for behandling af foreningens opgørelse af skat for 2015 og 2016. I brevet hedder det blandt andet:
"…
SKAT har oplysninger om, at Forening F se nr. (red.se-nr.1.fjernet) i indkomståret 2015 har overført 1.784.968 kr. til udlandet via pengeoverførselsvirksomheden G1-virksomhed på adressen Y1-adresse…"
I brevet var der herefter udspecificeret 29 overførsler til en samlet værdi af 1.784.000 kr., og som modtagere var blandt andet oplyst skoler, dæmning, forældreløse børn og hospitaler. SKAT meddelte, at det for alle transaktionerne var oplyst, at afsenders navn var "Foreningen F", og at adressen var "V/A, Y2-adresse". SKAT oplyste endvidere, at man havde oplysninger om, at der i 2016 fra bankkonto X1-bankkonto i F1-bank var foretaget 6 overførsler til udlandet på samlet 118.835,63 kr. Modtageren var Compay Name: G2-virksomhed. SKAT anmodede herefter om senest den 1. december 2017 at modtage:
" Til bedømmelse af skattepligtsforholdende for Forening F for indkomstårene 2015 og 2016 ønskes følgende oplysninger for begge år:
1. Foreningsvedtægter
2. Bestyrelsesmedlemmer med navn og adresse
3. Regnskab for foreningen.
4. Referat for generalforsamling.
5. Medlemslister
6. Regnskabsbilag, kontospecifikationer, saldobalancer, efterposteringer 7. Bankkontoudtog for perioden 1/1 2015 - 31/12 2016 vedrørende følgende to konti i F1-bank: o Reg.nr. (red.reg.nr.1.fjernet) konto X2-bankkonto o Reg.nr. (red.reg.nr.2.fjernet) konto X1-bankkonto"
I anmodningen hedder det videre:
"…
Det kan oplyses, at SKAT har mulighed for at rekvirere bankkontoudtog ved dit pengeinstitut, uden omkostninger for SKAT, såfremt materialet ikke fremsendes.
8. Kopi af bankens fuldmagtserklæring for indkomstårene 2015 og 2016 for samme konti: o Reg.nr. (red.reg.nr.1.fjernet) konto X2-bankkonto o Reg.nr. (red.reg.nr.2.fjernet) konto X1-bankkonto
9. Såfremt foreningen har udenlandske bankkonti bedes samtlige kontoudtog vedrørende disse for perioden 1/1 2015 - 31/12 2016 indsendt.
.."
I brev af 8. marts 2018 til SKAT´s sagsbehandler oplyste A, at han var forsinket med materialet, men at det ville blive sendt hurtigst muligt.
SKAT fik herefter den 21. marts 2018 tilsendt materiale, herunder en opgørelse, underskrevet den 17. februar 2017 af henholdsvis A som formand og B som viceformand for F med angivelse af et samlet beløb på 1.905.714,68 kr. til 8 grupper, og det blev oplyst, at det var beløb til projekter, foreningen udførte i Y3-land i samarbejde med danske organisationer, og at kontanterne stammede fra private donationer fra foreningsmedlemmer og indsamlinger til tørkeramte områder fra den Y3-lands befolkning.
Vedlagt var tillige vedtægter for F. I vedtægterne hedder det blandt andet:
"…
Vedtægter
§ 1. Navn og hjemsted
Stk. 1. Foreningens navn er Forening F (F Y3-land).
Stk. 2. Foreningens har hjemsted i Y4-by men er også en landsdækkende forening.
§ 2. Formål Foreningens formål er:
(red.formålstekst.nr.1.fjernet)
§ 3. Medlemmer
Stk. 1. Enhver, som har betalt kontingent til foreningen og som tilslutter sig foreningens formål og idegrundlag, kan blive medlem af foreningen.
Stk. 2. Et medlem, som ikke respekterer disse vedtægter eller beslutninger, som gyldigt er vedtaget af generalforsamlingen, kan af bestyrelsen ekskluderes af foreningen. Eksklusionen, der skal være saglig, skal begrundes skriftligt. En eksklusion skal godkendes af den nærmest følgende generalforsamling.
Stk. 3. Udmeldelse kan ske ved skriftlig henvendelse til kassereren med virkning fra udgangen af et kvartal/halvår/regnskabsår.
…
§ 4. Generalforsamlingen
Stk. 1. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.
Stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt inden udgangen af december måned og indkaldes med mindst tre ugers varsel ved brev til medlemmerne med angivelse af dagsorden.
…
§ 6. Foreningens daglige ledelse
Stk. 1. Foreningens daglige ledelse udgøres af bestyrelsen, der foruden formanden består af kassereren og 4 medlemmer. Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen for en 2-årig periode, således at der hvert år vælges 2 medlemmer.
Stk. 2. Bestyrelsen leder foreningen i overensstemmelse med nærværende vedtægter og generalforsamlingens beslutninger.
…
Stk. 5. Formanden - og i hans fravær næstformanden - indkalder og leder bestyrelsens møder.
Indkaldelse sker skriftligt med angivelse af dagsorden, når formanden skønner det nødvendigt, eller mindst tre medlemmer af bestyrelsen fremsætter ønske om det overfor formanden.
§ 7. Økonomi, regnskab og revision
Stk. 1. Foreningens indtægter er:
• Medlemmernes kontingent
• Evt. indsamlings indtægter
• Donationer
• Gaver
…
Stk. 3. Bestyrelsen er ansvarlig overfor generalforsamlingen for budget samt regnskab.
Stk. 4. Foreningens regnskab føres af kassereren, der tillige fører foreningens medlemsregister.
Stk. 5. Regnskabet revideres af de på generalforsamlingen valgte revisor.
Revision finder sted en gang årligt efter regnskabsårets afslutning. Uanmeldt kasseeftersyn kan finde sted, når revisoren ønsker det. Dog skal uanmeldt revision foretages mindst en gang årligt. Regnskab og status skal forsynes med revisionspåtegning af foreningens revisor.
…
§ 9. Vedtægtsændringer
Stk. 1. Disse vedtægter kan kun ændres med 2/3 flertal på en generalforsamling, hvor ændringsforslaget fremgår af dagsordenen.
Stk. 2. Vedtægtsændringerne træder i kraft med virkning fra den generalforsamling, de vedtages på.
…
§ 11. Datering
Således vedtaget på foreningens stiftende generalforsamling
dato: (red.dato.nr.1.fjernet)
sted: Y4-by
Dirrigentens underskrift:____________________"
Der blev også sendt et referat fra en ekstraordinær generalforsamling, dateret den (red.dato.nr.1.fjernet). Referatet er ikke underskrevet. I referatet hedder det blandt andet:
"…
Dagsordenen for den ekstraordinære generalforsamling:
1. Valg af dirigent
2. Godkendelse af vedtægterne
3. Fastsættelse af kontingent
4. Valg af formand
5. Valg af næstformand
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
7. Valg af revisor
8. Eventuelt
Ved generalforsamling har bestyrelsen samt de andre medlemmer besluttet at ansvaret som bestyrelsesformanden er A. På generalforsamlingen blev der vedtaget at formand og kasseren skal have fuldmagt til foreningskontoen ved et valg der blev fortaget den således at formanden kan hæve pengene med kort eller NemID og kasseren holde styr på regnskabet.
• A er valgt som dirigent for mødet.
• Vedtægterne er godkendt med enstemmighed
• Kontingent er fastsæt til 100--- kroner pr. medlem.
• Valget af Formand eller forkvinde gik til:
A
Y5-adresse
• Valg af næstformand er:
B
Y6-adresse
Følgende er medlem af bestyrelse:
IA
Y7-adresse
IC
Y8-adresse
IE
Y9-adresse
• Bestyrelse af forenings konto (kasserer) er betroede følgende:
IG
Y10-adresse
Således vedtaget på foreningens generalforsamling dato:_ (red.dato.nr.1.fjernet)
sted: _ Y4-by
Dirigentens underskrift:__________________ …"
Trods SKAT´s anmodning blev der ikke sendt referat fra en ordinær generalforsamling.
Med materialet blev der også vedlagt erklæringer fra blandt andre G2-virksomhed om modtagelse af de overførte penge samt et brev fra Y3-lands sundhedsministerium til flygtningekomiteen. I brevet er F ikke nævnt.
Den 4. april 2018 sendte SKAT en yderligere materialeindkaldelse og rykkerskrivelse til F, da SKAT ikke havde modtaget al det efterspurgte materiale. F svarede ikke på denne rykkerskrivelse, og SKAT anmodede derfor den 4. juni 2018 F1-bank om at fremsende kontoudtog for perioden 1. januar 2015 - 31. december 2016 vedrørende kontonummer X2-bankkonto og kontonummer X1-bankkonto, en oversigt over fuldmagtshavere til de 2 bankkonti samt foreningsvedtægter, regnskab m.v. F1-bank sendte den 8. juni 2018 det ønskede materiale til SKAT. Det fremgår af F1-banks oplysninger, at ejer af kontiene var F, og at de sagsøgte samt IG var opført som fuldmagtshavere. Af kontoudtogene fremgår blandt andet, at der på konto X2-bankkonto var adskillige indbetalinger med 100 kr., herunder af sagsøgte A den 4. februar 2015. Fra denne konto blev der i 2015 i alt hævet 27.267 kr. og i 2016 blev der i alt hævet 9.622 kr. Fra konto X1-bankkonto blev der hævet beløb af en størrelsesorden på blandt andet 50.800 kr., 99.500 kr., 70.000 kr., og der blev i alt i perioden 18. maj 2015 - 30. december 2015 i alt hævet 2.463.036 kr., og i perioden 5. januar 2016 - 30. december 2016 i alt 2.106.008,30 kr. Det fremgår af kontoudskriften, at der under posteringsteksten ved disse hævninger er anført "G1-virksomhed".
Skattestyrelsen har opgjort indbetalingerne til X2-bankkonto til 17.150 kr. for 2015 og 11.950 kr. for 2016. Skattestyrelsen har opgjort indbetalingerne til X1-bankkonto til 2.475.169 kr. for 2015 og 2.095.647 kr. for 2016.
I det sendte materiale fra F1-bank var der endvidere vedtægter og referat fra ekstraordinær generalforsamling for F. Vedtægterne var ifølge materialet vedtaget på foreningens stiftende generalforsamling den (red.dato.nr.3.fjernet) og underskrevet den (red.dato.nr.3.fjernet). Vedtægterne havde samme ordlyd som vedtægterne dateret den (red.dato.nr.1.fjernet) med den ændring, at formålsparagraffens indhold var ændret. I referatet fra den ekstraordinære generalforsamling den 18. februar 2017, som er underskrevet af dirigenten, hedder det blandt andet:
"…
Ved generalforsamling har bestyrelsen samt de andre medlemmer besluttet at ansvaret som Bestyrelsesformanden er A. På generalforsamlingen blev der vedtaget at formand og kasseren skal have fuldmagt til foreningskontoen ved et valg der blev fortaget den 18-02-2017.
Således at formanden kan hæve pengene med kort eller NemID og kasseren holde styr på regnskabet.
• A er valgt som dirigent for mødet.
• Vedtægterne er godkendt med enstemmighed
• Kontingent er fastsæt til 100 kroner pr. medlem.
• Valget af Formand eller forkvinde gik til:
A
Y5-adresse
Tel: (red.tlf.nr.1.fjernet)
• Valg af næstformand er:
B
Y6-adresse
Tel: (red.tlf.nr.2.fjernet)
• Følgende er medlem af bestyrelse:
IH
Y11-adresse
Email: (red.email.nr.1.fjernet)
Tel:(red.tlf.nr.3.fjernet)
IJ
Y12-adresse
Tel:(red.tlf.nr.4.fjernet)
IC
Y8-adresse
• Valg til forenings revisor er faldet på:
IE
Y9-adresse
Tel: (red.tlf.nr.5.fjernet)
• Bestyrelse af forenings konto (kasserer) er betroede følgende:
IG
Y10-adresse…"
I materialet fra F1-bank var der tillige kopi af kørekort, udstedt den 11. august 2016 til B, og kopi af kørekort, udstedt til F´s kasserer IG. Der var endvidere vedlagt flere dokumenter om arbejde i Y3-land, herunder fakturaer fra rederier. I disse dokumenter er F ikke nævnt. Endelig var vedlagt en skrivelse, hvoraf fremgår, at der den 30. oktober 2016 som privatlån blev overført 189.000 kr. til "G3-virksomhed, IK" med angivelse af telefonnummer og adressen Y13-adresse, og at det er anført, "som det personlige gæld i organisationen i fortiden havde lånt!"
Skattestyrelsen sendte den 12. december 2018 forslag til ændring af skat for indkomstårene 2015 og 2016 til A. Det fremgår af et brev fra Skattestyrelsen til B, at denne dagen efter telefonisk kontaktede Skattestyrelsen. Skattestyrelsen har om samtalen og en efterfølgende mail fra ham anført:
"…
1.2. Dine bemærkninger
Den 13. december 2018 ringede du til Skattestyrelsen. Du oplyste, at beløbene indsat på de to bankkonti stammede fra foreningsmedlemmer, og at alle pengene var blevet videreoverført til tørkeramte områder i Y3-land. Du oplyste endvidere, at du var gået ud af foreningen i 2016, men at foreningen ikke havde fået fjernet dit navn fra vedtægterne og andre steder. Endelig oplyste du, at du ikke længere har kontakt til de to øvrige fuldmagtshavere til foreningens bankkonti, men at du mente, at den ene muligvis var udrejst og at den anden boede i Y18-by.
Ved telefonsamtalen den 13. december 2018 spurgte du, hvilke dokumenter du skulle fremsende.
Skattestyrelsen oplyste dig om, at du skulle fremsende dokumentation for pengestrømmen.
Den 3. januar 2019 sendte du en e-mail til Skattestyrelsen. Af e-mailen fremgår følgende:
"Kære JB
Vedrørende dokumenter om foreningen.F.
Jeg har vedhæftet dokumenterne som du har bedt om, jeg har fået dem tilsendt af kasseren. Formanden er stadigvæk ude og rejse, så ham kan jeg ikke kontakte.
Jeg har ikke været medlem af foreningen siden slutningen af 2014 pga. mit studie. Dette kan bekræftes af hele bestyrelsen samt medlemmer. Desuden skal man have betalt kontingent som medlem, dette har jeg ikke gjort, dette kan også ses i bilagene. Jeg har kun kendt til denne konto: X2-bankkonto. I god tror troede jeg at de vil ændre mit navn, hvilket de ikke har gjort. Og de implicerede kan bekræfte jeg ikke kender til den anden konto…"
Den 27. februar 2019 meddelte Skattestyrelsen A og B, at deres indkomst for 2015 var forhøjet med 830.773 kr. og for 2016 med 702.532 kr.
I begrundelsen hedder det:
"…
2.2. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 5. punktum kan der fastsættes kortere frister for at foretage skatteansættelser end angivet i § 26, stk. 1, 1. og 2. pkt. Der kan henvises til Den juridiske vejledning afsnit A.A.8.2.1.1.4 om kort ligningsfrist for fysiske personer med enkle økonomiske forhold.
Skattestyrelsen kan derfor normalt ikke afsende forslag til ændring af en indkomstansættelse senere end den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Ændringen skal være foretaget senest den 1. oktober i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Dette fremgår af § 1, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013.
Dette betyder, at den almindelige frist for at sende forslag til ændring af din skatteansættelse for indkomstårene 2015 og 2016 var henholdsvis den 30. juni 2017 og den 30. juni 2018, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1. Fristen i bekendtgørelsens § 1 gælder ikke, hvis betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt, f.eks. at den skattepligtige har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, der har betydet, at Skattestyrelsen har foretaget en forkert skatteansættelse ifølge bekendtgørelsens § 3. Det fremgår af årsopgørelsen, at du har pligt til at underrette Skattestyrelsen, hvis din ansættelse af indkomst er for lav.
Skattestyrelsen har ikke tidligere haft kendskab til, at der i 2015 og 2016 er indsat i alt henholdsvis 2.492.319 kr. og 2.107.597 kr. på kontonummer X2-bankkonto og kontonummer X1-bankkonto i F1-bank, som du sammen med to øvrige personer har fuldmagt til.
Skattestyrelsen har således ikke tidligere haft kendskab til, at du i 2015 og 2016 har haft indtægter, der ikke er selvangivet. Skattestyrelsen anser det for minimum groft uagtsomt, at du ikke har selvangivet disse indtægter med henholdsvis 830.773 kr. i 2015 og 702.532 kr. i 2016. Indkomstansættelsen for 2015 og 2016 ændres derfor i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk.1, nr. 5.
…
Skattestyrelsen sendte forslag til ændring af din skat for indkomstårene 2015 og 2016 den 12. december 2018. Der er derfor sendt forslag inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, vedrørende 6 måneders-fristen for kundskabstidspunktet…"
I mail af 19. marts 2017 rettede B henvendelse til Østjylland Politi. I mailen hedder det:
"…
misbrugt konto, jeg vil derfor anmelde Kasseren
IG (Kasseren)
Y10-adresse
Tel: (red.tlf.nr.6.fjernet)
I December 2018 modtag jeg et brev fra SKAT vedrørende foreningen (F) jeg har været medlem af foreningen siden 2012-2016 hvor jeg var næstformand. I slutningen af 2014, har jeg ikke været aktiv i foreningen eller fulgt op på foreningens arbejde. Dette skyldes at jeg var meget optaget af mit studie. I slutningen af 2016 får jeg en besked af formanden, der fortæller mig at kontoen er blevet lukket ned, dette skyldtes uhensigtsmæssig brug af kontoen, som kasserne er fortaget. Jeg tænkte ikke videre over det, da jeg havde havde travlt både med arbejde og studie. Men til min store overraskelse kan jeg læse i brevet fra SKAT, at han har oprettet en subkonto, jeg kendte kun til den ene hvor medlemmerne indbetalte kontigent. Den anden konto er blevet brugt til transaktioner af STORE beløb over lang periode. Vi ved ikke hvor disse beløb er havnet. Kasseren har misbrugt kontoen til ulovlige handlinger. Jeg vil derfor anmelde ham, og håber I vil undersøge sagen.
Den eneste konto formanden og jeg kan stå inde for er den konto, hvor der blev betalt kontigent til: kontonummer X2-bankkonto
Dette er kontoen nr kasseren har oprettet til at misbruge. kontonununer X1-bankkonto …"
Der blev tillige indleveret klager fra IG og 2 andre til Skatteankestyrelsen. Klagen var underskrevet af "B".
Endvidere klagede de sagsøgte og oplyste, at den eneste konto, de kunne stå inde for, var kontoen, hvortil der blev betalt kontingent, kontonummer X2-bankkonto, og at kassereren stod for den anden konto, hvorfra der blev hævet store beløb, kontonummer X1-bankkonto.
I en erklæring, dateret den 16. september 2019, og underskrevet af "IG" hedder det:
"…
I 2015 har jeg oprettet en subkonto kontonummer X1-bankkonto i foreningens (F) navn, uden at tilkendegive det til de andre i bestyrelsen og medlemmer. Jeg haft det fulde ansvar for aktiviteter på kontonummer X1-bankkonto samt alle transaktioner. Formanden, næstformanden og resten af betyrelse havde kun kendskab kontoen hvor kontigent beløb blev indbetalt kontonummer X2-bankkonto. Jeg skriver derfor under på at jeg tager det fulde ansvar for aktivitet på konto X1-bankkonto, og der er ingen andre der har haft kendskab til denne konto.
De er aldrig blevet oplyst omkring det. …"
De sagsøgte klagede over Skattestyrelsens afgørelser, og den 27. februar 2020 traf Skatteankenævn Aarhus afgørelse, hvorefter de sagsøgte fik medhold.
I afgørelsen hedder det blandt andet:
"…
Faktiske oplysninger
Sagen er opstået på baggrund af Skattestyrelsens modtagelse af kontroloplysninger, der viser, at Foreningen F har foretaget pengeoverførsler til udlandet.
Foreningen F (herefter benævnt foreningen) er registreret med cvr-nr. (red.se-nr.1.fjernet). Foreningen er registreret som en frivillig forening og er registreret på adresse c/o A, Y14-adresse. Startdatoen er den (red.dato.nr.2.fjernet). I indkomståret 2015 havde klageren en indtægt på 135.517 kr. stammende fra kontanthjælp. I indkomståret 2016 var klagerens indtægt 173.759 kr., ligeledes fra kontanthjælp. Det fremgår af skatteoplysninger.
…
Det fremgår af kontoudtog for konto X2-bankkonto, at indsætningerne i indkomstårene 2015 og 2016 hovedsageligt består af beløb mellem 50 kr. og 100 kr. Derudover er der enkelte indsætninger på 200 kr. og 500 kr. Der er ikke indsat større beløb end 500 kr. Afsenderne er alle navngivne personer og for fleres vedkommende er der tale om gentagne betalinger, oftest hver måned. Betalingerne er koncentreret omkring begyndelsen af hver kalendermåned. Eksempelvis i marts 2015, hvor der er i alt 13 indbetalingerne for i alt 1.350 kr. mellem den 2. marts 2015 og den 6. marts 2015. Der er ikke indbetalt yderligere beløb i resten af marts 2015.
Indsætningerne på konto X1-bankkonto varierer både i beløb og tidspunkt for indbetalingerne. Således er det laveste indbetalte beløb 1 kr. den 18. maj 2015, mens den højeste enkeltstående indbetaling er den 28. september 2015 på 210.000 kr. Hovedparten af indbetalingerne er på omkring 1.000 kr. eller derover. Indsætningerne er sket løbende over kalendermåneden.
For indsætningerne på konto X1-bankkonto er der både tale om overførsler og kontante indbetalinger.
Der er således den 1. juni 2015 indsat 23.600 kr. kontant og den 1. juli 2015 er der indsat 15.000 kr. kontant. Derudover er der en del større indbetalinger som er sket gennem pengeautomater, eksempelvis den 11. marts 2016, hvor der er indsat 30.000 kr. og igen den 16. marts 2016 er der indsat 60.000 kr.
For nogen af overførslerne er der anført en afsender, mens der for de øvrige uden afsender kun står overførsel. Det gør sig eksempelvis gældende for overførslerne den 5. oktober 2015 på 700 kr., den 3. maj 2016 på 4.300 kr. og den 30. november 2016 på 10.000 kr.
På bankkonto X2-bankkonto er alle indbetalingerne foretaget af navngivne personer, hvor både fornavn og efternavn i stort set alle tilfælde fremgår. På bankkonto X1-bankkonto er det ikke muligt at identificere alle afsenderne, idet der enten ikke er anført navn eller kun fornavn. Der er ikke umiddelbart sammenfald mellem indbetalerne på de to bankkonti.
…
Skatteankenævn Aarhus’ afgørelse
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ. Skattestyrelsen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1, og § 6 B, stk. 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer). For at en forening kan anses for et selvstændigt skattesubjekt jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, er det en forudsætning, at foreningens formål er af velgørende eller almennyttig karakter og foreningen skal agere i overensstemmelse med vedtægterne. Foreningen skal desuden fremstå som en selvstændig organisation og skal sørge for at medlemmernes kontingent og økonomiske bidrag bruges i overensstemmelse med vedtægterne.
Det er den skattepligtige, der har bevisbyrden for, at kontante indsætninger og bankoverførsler stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt ikke er skattepligtige. Der lægges i denne forbindelse vægt på om den skattepligtiges forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger.
Dette kan udledes af SKM2017.233.BR.
Efter praksis er det den skattepligtige, der skal dokumentere sine formueforhold, herunder for modtagne kontante indbetalinger på bankkonti, dette kan udledes af SKM2013.274.BR. Ved fuldmagtsforhold anses man for, at have rådighed over kontoen og har dermed bevisbyrden for at indsætninger og overførsler ikke er skattepligtige. Det er klageren der har bevisbyrden for, at beløb indsat på bankkonti tilhørende ham eller bankkonti han er dispositionsberettiget over, ikke er skattepligtig indkomst for ham. Det kan udledes af SKM2016.505.BR og SKM2018.589.BR.
Kravene til dokumentation gælder efter praksis uden hensyntagen til særlige kulturelle forhold. Det kan udledes af SKM2009.37.HR. Foreningen F blev registreret hos Erhvervs- og selskabsstyrelsen i 2011 som en frivillig forening. De angivne formål, ifølge de fremlagt vedtægter, er udover almennyttige formål, såsom mad til fattige og forældreløse børn og afhjælpning af sundhedsproblemer, varetagelse af politiske interesser i Y3-land.
Der er ikke fremlagt medlemslister for foreningen, ligesom der hverken er fremlagt regnskaber eller på anden vis produceret bogføringsmateriale.
Det fremgår af foreningens vedtægter, at de kontante indsætninger på de to bankkonti stammer fra private donationer fra foreningsmedlemmer og indsamlinger til tørkeramte områder. Der er ikke fremlagt dokumentation for disse indsamlinger eller donationer.
Der er i indkomståret 2015 overført 1.784.968 kr. til udlandet via G1-virksomhed. Skattestyrelsen har vurderet, at der er tilstrækkelige sammenhæng mellem hævninger på bankkonto X1-bankkonto og disse overførsler og klageren er derfor ikke beskattet yderligere af disse beløb. I indkomståret 2016 har foreningen overført 118.835,63 kr. til udlandet. Her må er der ligeledes anses at være tilstrækkelig sammenhæng mellem hævninger og overførslerne. Anvendelsen af de overførte beløb fremgår ikke af sagens oplysninger, herunder om pengene er gået til formål nævnt i foreningens vedtægter.
Klageren har oplyst, at de indsatte beløb blandt andet anvendes til at hjælpe skoler og hospitaler i nød. Klageren har fremlagt tilladelser og samarbejdsaftaler vedrørende arbejdet i Y3-land. Det fremgår ikke heraf, om der er tale om konkrete projekter eller om der givet økonomisk støtte og kan således kun anses for at være dokumentation for, at der er givet en tilladelse eller etableret et samarbejde.
Klageren har forklaret, at foreningen er en (red.formålstekst.nr.2.fjernet). Foreningen har ifølge klageren haft en konto til projektopbygning af en fødeklinik i en landsby. Da klageren har oplyst at både han og foreningen kun har kendt til bankkonto X2-bankkonto, må pengene til projektet anses at være kommet herfra. Det lægges her til grund, at klageren med foreningen her refererer til ham selv og næstformanden for foreningen. I indkomstårene 2015 og 2016 er der indbetalt i alt 29.100 kr. på denne bankkonto. Der ses ikke at være foretaget overførsler til udlandet fra denne bankkonto.
Det findes ikke for godtgjort, at indsætningerne på bankkonto X2-bankkonto og bankkonto X1-bankkonto i indkomstårene 2015 og 2016 vedrører en forening. Der er lagt vægt på, at der hverken er fremlagt medlemslister, regnskaber eller andet bogføringsmateriale for foreningen. De to sæt fremlagte vedtægter er ikke enslydende og er i øvrigt først udarbejdet mere end 5 år efter foreningen blev registreret i cvr registeret. Det henses desuden til, at det ikke findes dokumenteret, at de overførte beløb er anvendt til velgørende formål.
Det findes herefter ikke tilstrækkelig dokumenteret, at der foreligger en velgørende forening, der kan anses for at være et selvstændigt skattesubjekt.
Klageren har i indkomstårene 2015 og 2016 haft fuldmagt til konto X2-bankkonto i F1-bank og konto X1-bankkonto i F1-bank. Kontiene er oprettet i Foreningen F’s navn og udover klageren har også foreningens næstformand og kasserer haft fuldmagt til kontiene.
På konto X2-bankkonto er der i indkomstårene 2015 og 2016 indsat henholdsvis 17.150 kr. og 11.950 kr. og på konto X1-bankkonto er der i indkomstårene 2015 og 2016 indsat henholdsvis 2.475.169 kr. kr. og 2.095.647 kr.
Klageren har forklaret, at han kun kendte til bankkonto X2-bankkonto, men ikke til bankkonto X1-bankkonto. Han var således ikke klar over, at der var tale om indsætninger af store beløb på denne konto eller at der blev foretaget overførsler til udlandet. Han var heller ikke var klar over, at han var fuldmagtshaver på kontoen. Ifølge klagerens forklaring blev kontoen oprettet af foreningens kasserer, som var den eneste der kendte til kontoen og derfor også den eneste der havde adgang til den.
Klageren har politianmeldt foreningens kasserer.
F1-bank har til sagen oplyst, at deres normale procedure ved tildeling af fuldmagt til foreningskonti er at indhente billedlegitimation på fuldmagtshaverne og herefter fremsende en fuldmagtserklæring til fuldmagtshaveren, som herefter skal bekræfte fuldmagtsforholdet.
Sagen er afgjort ved dissens.
Et medlem finder, at det ikke på det foreliggende og ufuldstændig grundlag er muligt at træffe afgørelse i sagen.
Et flertal på 8 medlemmer finder, at det ikke er godtgjort, at klageren har udnyttet fuldmagten og modtaget beløbet. Der er henset til, at det ikke er sandsynliggjort via bankhævninger, at klageren har disponeret over kontoen. Nævnet lægger endvidere vægt på, at der foreligger en tilståelse fra kassereren i foreningen om at han alene har disponeret over kontoen.
Der træffes afgørelse i overensstemmelse med flertallets indstilling.
Skatteankenævnet nedsætter Skattestyrelsens ansættelse til det selvangivne vedrørende dette punkt…"
Den 6. oktober 2020 meddelte Østjylland Politi, B, at efterforskningen mod IG for i perioden 2015-2016 at have begået hvidvask ved at oprette konto for F og herefter føre en række større beløb igennem kontoen uden hans kendskab, blev standset. Det oplystes endvidere, at politiet havde modtaget en tiltalebegæring fra Skattestyrelsen mod IG, og at der vil blive arbejdet videre med denne.
Forklaringer
Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af de sagsøgte A og B samt af vidnet IG. Sagsøgte B har forklaret, at han arbejder med (red.professionsbeskrivelse.nr.1.fjernet). I forbindelse med arbejdet har han en godkendelse fra Rigspolitiet og PET. Han er medlem og nu formand af Foreningen F og har været medlem siden 2012. Foreningen blev stiftet i (red.dato.nr.2.fjernet). Formålet med foreningen er (red.formålsbeskrivelse.nr.3.fjernet). Foreningen har dog ikke så meget aktivitet for tiden. Foreningen har cirka 10 medlemmer. I 2018 samarbejdede de med (red.forening.nr.2.fjernet). Tidligere var han næstformand i foreningen og hjalp med at arrangere arrangementer og finde lokaler og lignende. Deltagerne til arrangementerne kom som regel fra det samme område i Y3-land, men fra forskellige klaner. De prøvede at skabe dialog mellem klanerne og at lære folk at kræve deres rettigheder. De holdt ikke deciderede bestyrelsesmøder, men de holdt møder om, hvordan de skulle fordele arbejdet osv., og aftalte f.eks., hvem der skulle tage sig af overnattende gæster fra udlandet. I perioden 2012-2014, hvor han var aktiv i foreningen, havde foreningen et samarbejde med Y15-kirke.
Han påbegyndte uddannelsen som (red.uddannelse.nr.1.fjernet) i sommeren (red.årstal.nr.4.fjernet), men dumpede tre gange og skulle derfor enten have dispensation eller søge en anden uddannelse. Han startede derfor på uddannelsen til (red.uddannelse.nr.1.fjernet) i Y16-by i (red.årstal.nr.5.fjernet). I perioden (red.årrække.nr.1.fjernet) læste han i Y16-by, arbejdede med (red.profession.nr.2.fjernet) om lørdagen og (red.personoplysning.nr.1.fjernet). Han fik også en datter, og der var derfor ikke tid til foreningen i (red.årrække.nr.2.fjernet). Han meddelte formanden mundtligt, at han ikke længere havde tid, og at de skulle finde en anden til at varetage posten som næstformand. Han kan ikke huske præcis, hvornår det skete. Det meste i foreningen foregik mundtligt. Ingen fortalte ham, at han stadig var registreret som næstformand i foreningen. Han havde på det tidspunkt ingen kontakt med foreningens kasserer, men mødtes med formanden omkring én gang om måneden til sociale arrangementer.
F1-bank har aldrig rettet henvendelse til dem om, at foreningen ikke var nogen forening. Han tror, at der var vedtægter i foreningen i 2012-2014. Det måtte der have været, for de skulle sende dem til banken for at få fuldmagt til en konto. Han var ikke med til at lave vedtægterne hverken fra 2016 eller 2017. Han ved ikke, hvorfor der blev lavet vedtægter, eller hvorfor han blev skrevet på. Vedtægterne fra perioden 2012-2014 ligner i overskrifter dem fra 2016 og 2017. Der stod noget om, at foreningen skulle hjælpe folk med demokrati og at etablere et system. Han har ikke fuldt overblik over, hvad der ellers stod i vedtægterne fra 2012-2014.
Han mødte kassereren første gang i 2012. Det var samme kasserer i hele perioden. Hans opgave var at vise de andre kontoen med kontingentindbetalingerne. De penge, de samlede ind, sendte kassereren til Y3-land. De samlede f.eks. engang 20.000 kr. ind i forbindelse med tørke i Y3-land. I forbindelse med samarbejdet med Y15-kirke sendte han, formanden, kassereren og Y15-kirke sammen pengene til Y3-land via G4-virksomhed. Pengene var indsamlet ved et loppemarked, et cykelløb og andre aktiviteter. 10% af pengene gik vist til (red.forening.nr.3.fjernet).
Der blev ikke lavet regnskaber i foreningen. Der var bare kontingentindbetalinger på 50 kr. eller 100 kr. hver måned, og hvis de skulle holde et arrangement, aftalte de, hvordan kontingentpengene skulle bruges. Han stod for driften i foreningen sammen med formanden. Den eneste drift i foreningen var arrangementer. Det var normalt, at der blev hævet beløb på omkring 1.000-2.000 kr. fra foreningens konto til f.eks. køb af kage og sodavand til arrangementer.
Han kan ikke huske at have skrevet under på noget fra F1-bank, udover da han i starten skrev under som fuldmagtshaver på den normale konto med kontingenter. Han har ikke skrevet under på noget med en anden konto. Så vidt han husker, har han ikke modtaget noget fra F1-bank vedrørende en anden konto. Han opdagede først, at der fandtes en anden konto, da han fik brev fra Skattestyrelsen. Brevet fra SKAT dateret den 1. november 2017, bilag 5, så han første gang i 2018. Formanden viste ham ikke brevet omkring den 1. november 2017.
Han anmeldte kassereren til politiet, fordi det med den anden konto ikke var noget, de havde aftalt. Kassereren havde misbrugt kontoen, men han ved ikke, om det var lovligt eller ulovligt. Han anmeldte kassereren til politiet for at få belyst, hvad der var op og ned med kontoen. Anmeldelsen drejede sig om hele den anden konto. Han anmeldte først kassereren i 2019, selvom han i 2018 blev opmærksom på den anden konto, fordi han først dér forstod alvoren af det.
Foreholdt at F1-bank den 8. juni 2018 ved fremsendelse af materiale til SKAT, bilag 8, side 67, har sendt en kopi af kørekort udstedt den 11. august 2015 til B, har han bekræftet, at det er hans kørekort. Han ved ikke, hvordan F1-bank er kommet i besiddelse af kørekortet. Han kan ikke huske at have sendt sit kørekort til F1-bank. Det kan godt passe, at han i perioden 2015/2016 skulle bekræfte et fuldmagtsforhold hos F1-bank. Han har ikke skrevet under på noget fuldmagtsforhold til mere end én konto. F1-bank har aldrig informeret ham om, at der blev åbnet endnu en konto.
Det er ikke korrekt, når der står i de sagsøgtes påstandsdokument og sammenfattende processkrift af 24. oktober 2022, side 7, at de skrev under på en fuldmagt til kontoen med nr. X1-bankkonto med den overbevisning, at der var tale om en procedure, hvor det hvert 2. år skal bekræftes, hvem der er fuldmagtshaver til foreningskonti. De har ikke skrevet under på en sådan fuldmagt. Det er så lang tid siden, at de selv blev forvirrede over, hvorvidt de havde skrevet under, men han er sikker på, at det har de ikke.
Foreholdt redegørelsen modtaget af SKAT den 21. marts 2018, bilag 7, side 2-3, har B forklaret, at han ikke har skrevet redegørelsen. Han har ikke set dokumentet før. Underskriften nederst på redegørelsens anden side over linjen "B, Vice Formand" er ikke hans. Underskriften minder slet ikke om hans underskrift. Kassereren må have skrevet redegørelsen. Kassereren havde også adgang til de vedhæftede dokumenter.
Foreholdt referat fra Skattestyrelsen af telefonsamtale mellem B og Skattestyrelsen den 13. december 2018, bilag 4, side 8, hvoraf fremgår, at B oplyste til Skattestyrelsen, at beløbene indsat på de to bankkonti stammede fra foreningsmedlemmer, og at alle pengene var blevet videreoverført til tørkeramte områder i Y3-land, har han forklaret, at han ringede et par gange til dem, men at det ikke er korrekt, at han vidste, at der var to konti. Han ved ikke, hvorfor han ikke oplyste Skattestyrelsen om, at han ikke kendte til redegørelsen modtaget af SKAT den 21. marts 2018, bilag 7, side 2-3 og de to konti. Han ved ikke, hvorfor han i sin klage til Skatteankestyrelsen, bilag 18, ikke skrev, at han ikke kendte til redegørelsen. Han skrev bare, at han ikke havde noget med subkontoen at gøre.
Det er ham, der har skrevet og sendt erklæringen fra kassereren, dateret 16. september 2019, bilag 21, men det er kassereren, der har underskrevet den. De havde en heftig samtale i anledning af, at kassereren havde lavet den anden konto og nærmest begravet dem levende. Derfor skulle kassereren sige til Skattestyrelsen, at næstformanden og formanden ikke havde været med til det. Kassereren læste og forstod, hvad han havde skrevet, og han skrev den under.
Sagsøgte A har forklaret, at han er pensionist og derfor ikke arbejder. Han er medlem af Foreningen F. Han var med til at stifte foreningen i (red.dato.nr.2.fjernet). I starten arbejdede foreningen med små ting som at hjælpe dem, der kom fra det samme sted i Y3-land som ham selv. På det sidste har de ikke lavet så meget i foreningen. I starten mødtes de og talte om, hvordan de kunne hjælpe folk fra det område, som de selv kom fra. Det blev til en forening hen ad vejen. I starten var der 15-20 medlemmer, men der kom flere til senere. I 2015-2016 var der cirka 25-30 medlemmer. Han kan ikke huske, om han var med til at registrere foreningen i Erhvervsstyrelsen. Han ved ikke, hvad Erhvervsstyrelsen er for noget. Han var med til at få foreningen registreret. Det skete i forbindelse med, at de fik et CVR-nummer.
Han har været medlem af foreningen siden stiftelsen og til nu, men har været ude at rejse i perioder. I de perioder agerede næstformanden formand. Hans opgave var at formidle, hvad der var brug for i Y3-land i forbindelse med tørke m.v. Formidlingen skete mellem medlemmerne og de mennesker i Y3-land, der havde brug for hjælp. På rejserne fulgte han op på, og hjalp til med, projekterne. Han rejste i kraft af sin rolle som formand for foreningen.
Han havde kun kendskab til den konto, som han var med til at oprette. Det var en konto, som hang sammen med oprettelsen af foreningen. Dem, som var med til at oprette foreningen, herunder kassereren, skrev under på den konto.
Foreholdt kontoudskrifter fra F1-bank sendt til SKAT den 8. juni 2020, bilag 8, har han forklaret, at det er kontoen med de mange indsættelser á 100 kr., bilag 8, side 3, som han kendte og var med til at oprette. Han har ikke været med til at oprette kontoen med de store beløb, bilag 8, side 18. Han har aldrig underskrevet en fuldmagt til den konto og havde ikke kendskab til den. Han fik først kendskab til kontoen i 2017 engang, fordi der kom et brev fra SKAT. Han er aldrig fra F1-bank blevet præsenteret for en fuldmagt til kontoen. Han ved ikke, hvorfor han var oprettet som fuldmagtshaver til kontoen.
Han var med til at lave anmeldelsen af kassereren til politiet. Han er ikke så god til dansk, så han fik hjælp til at forstå det, men det var ham, der lavede anmeldelsen. Alle i bestyrelsen var med til det. De fik ordre fra SKAT på at fortælle, hvad der foregik, og derfor blev de også nødt til at fortælle det til politiet. Han havde talt med kassereren om det, der kom fra SKAT, og politianmeldelsen skete derefter.
Ved foreningens stiftelse var der vedtægter for foreningen. Vedtægterne svarede til indholdet af de vedtægter, der er dateret (red.dato.nr.1.fjernet). Vedtægterne blev ændret i 2016, da der skete akutte ting i Y3-land. Formålsparagraffen blev ændret, så der blev tilføjet nogle akutte ting som f.eks. (red.formålsbeskrivelse.nr.4.fjernet).
Foreholdt, at det i vedtægterne, bilag 7, side 10, fremgår, at vedtægterne blev vedtaget på en stiftende generalforsamling den (red.dato.nr.1.fjernet), har han forklaret, at datoen er den dag, da ændringerne i vedtægterne blev vedtaget. De genbrugte de tidligere vedtægter og ændrede kun i formålsparagraffen. Han ved ikke, hvorfor vedtægterne ikke er underskrevet.
Foreholdt vedtægterne dateret (red.dato.nr.3.fjernet), bilag 8, side 63-66, har han forklaret, at vedtægterne blev ændret i 2017 for at indføre (red.formålsbeskrivelse.nr.4.fjernet) i formålsparagraffen. Foreholdt, at (red.formålsbeskrivelse.nr.4.fjernet) også var nævnt i vedtægterne dateret (red.dato.nr.1.fjernet) har han forklaret, at der ingen forskel er på de to vedtægter. Han har kun kendskab til de vedtægter, hvor (red.formålsbeskrivelse.nr.4.fjernet) er nævnt. Foreholdt, at (red.formålsbeskrivelse.nr.4.fjernet) er nævnt i begge vedtægter, har han forklaret, at han kender til de vedtægter, der er underskrevet. Han ved ikke, hvor de andre vedtægter kommer fra. Han kan ikke genkende underskriften på vedtægterne fra (red.dato.nr.3.fjernet). Han ved ikke, hvem der har underskrevet dem.
Foreholdt referat fra ekstraordinær generalforsamling dateret (red.dato.nr.1.fjernet), bilag 7, side 5-6, har han forklaret, at han ikke kan huske, om der blev holdt en ekstraordinær generalforsamling den dag. Han kan ikke huske, om B blev valgt som næstformand på en ekstraordinær generalforsamling den (red.dato.nr.1.fjernet).
Foreholdt referat fra ekstraordinær generalforsamling dateret 18. februar 2017, bilag 8, side 71-72, har han forklaret, at det er hans underskrift på linjen ud for "Dirigentens underskrift". Han kan ikke huske, at der blev holdt ekstraordinær generalforsamling den 18. februar 2017, men han kan huske, at der er blevet afholdt generalforsamlinger. Han kan ikke huske hvem, der blev valgt som dirigent på lige netop det møde. Det eneste, han kan huske omkring vedtægtsændringer, er, at de på et tidspunkt vedtog, at der skulle tilføres (red.formålsbeskrivelse.nr.4.fjernet). Kontingentet blev ikke ændret.
At der i referatet fra generalforsamlingen den (red.dato.nr.1.fjernet) står, at kontingentet fastsættes til 100 kr. pr. medlem, er bare en gentagelse af det allerede gældende. B var næstformand på dette tidspunkt, så han kunne være erstatning for formanden, når han var ude at rejse. Foreholdt B’s forklaring om, at han ikke var aktiv i 2015 og 2016, har han forklaret, at det er korrekt, at B var under uddannelse på dette tidspunkt og derfor ikke kom til møderne. Forespurgt, hvordan B så kunne være næstformand og være erstatning for formanden, når han var ude at rejse, har han forklaret, at det først var i 2017, at B var næstformand igen, fordi han var færdiguddannet og igen aktiv i foreningen. Foreholdt, at B ifølge referatet fra ekstraordinær generalforsamling dateret (red.dato.nr.1.fjernet) blev valgt som næstformand, har han forklaret, at han ikke kan huske det.
Han har ikke været med til at skrive brevet til SKAT dateret den 8. marts 2018, bilag 6. Han har ikke underskrevet redegørelsen modtaget af SKAT den 21. marts 2018, bilag 7, side 2-3. Han kender ikke underskriften på redegørelsen over linjen "A, Formand". Underskriften ligner hans, men han kan ikke huske at have skrevet under. Han genkender ikke brevet. Det er nok kassereren, der har skrevet brevet. Han talte med kassereren efter, at de fik et brev fra SKAT, og de aftalte, at det var kassereren, der skulle svare, fordi det var ham, der havde lavet kontoen. Det er ikke brevet fra SKAT til "Forening F i S" dateret 1. november 2017, bilag 5, han taler om. Han kan ikke huske at have modtaget dette brev. Han havde modtaget et tidligere brev fra SKAT, hvor han fik noget at vide om den anden konto. Han har fået flere breve fra SKAT.
Det var allerede i 2016, SKAT begyndte at interessere sig for foreningens pengeoverførsler til udlandet. SKAT sendte et brev og spurgte til nogle overførsler. Han kan huske, at SKAT i det første brev ikke havde indsat en oversigt som i brevet fra 1. november 2017. Da de fik brevet, spurgte de kassereren, som stod for det, hvad det var for noget. De var et par stykker, som spurgte kassereren. De andre var nogle af medlemmerne. Han kan ikke huske, om B var med. B var vist under uddannelse i 2016 og var ikke aktiv. Derfor var han nok ikke med. Da de konfronterede kassereren, indrømmede han, at det var ham, der havde lavet overførslerne. De sagde til kassereren, at han skulle svare SKAT, når nu han stod bag. Han så ikke kassererens svar til SKAT, inden det blev sendt. Han forventede at høre fra SKAT, når kassereren havde svarede. Han politianmeldte ikke kassereren på dette tidspunkt, fordi han først skulle forstå, hvad der skete. Der var også en sprogmæssig barriere. Han har ikke skrevet hverken vedtægterne eller skrivelserne til Skattestyrelsen, fordi han ikke kan skrive dansk. De er skrevet af et tidligere medlem af foreningen, som nu er flyttet til Y17-by.
Han kan ikke huske, om SKAT bad om yderligere materiale. Foreholdt Skattestyrelsens afgørelse af 27. februar 2019, bilag 3, side 7, hvoraf fremgår, at Skattestyrelsen den 4. april 2018 bad om yderligere materiale og efterfølgende sendte en rykkerskrivelse, har han forklaret, at han husker dette. Han ville ikke kunne svare på brevet og havde ikke noget materiale, så han tænkte ikke, at det havde noget med ham at gøre. Han tænkte, at kassereren svarede på brevet.
Indsættelserne á 100 kr. på kontoen, som han havde kendskab til, er kontingentbetalinger. Foreningen havde ikke andre indtægter end kontingentbetalinger.
Foreholdt, at der i foreningens vedtægter dateret (red.dato.nr.3.fjernet), bilag 8, side 63-66, fremgår, at foreningens indtægter er medlemmernes kontingent, evt. indsamlingsindtægter, donationer og gaver, har han forklaret, at foreningen nogle gange lavede indsamlinger på grund af katastrofer, og at folk gav donationer. Pengene fra et loppemarked blev sendt via G4-virksomhed af ham, næstformanden og to fra kirken. Det kan godt passe, at der også blev sendt penge via G4-virksomhed i 2015 og 2016.
Kontoen med de store beløb, som fremgår af kontoudskrifter fra F1-bank sendt til SKAT den 8. juni 2020, bilag 8, side 18, kendte han ikke noget til. Det er ikke foreningens penge, der stod på den konto. De to overførsler på 15.000 kr. den 5. december 2016 med teksten "(red.posteringstekst.nr.1.fjernet)" kender han ikke noget til.
Man kunne godt være medlem af foreningen uden at betale kontingent, og der var også nogle, der betalte mere eller mindre end 100 kr. om måneden, men man kunne ikke være medlem af bestyrelsen uden at betale kontingent. Ikke alle de 25-30 medlemmer i 2015-2016 betalte kontingent. Det kan godt passe, at der indgik henholdsvis 17.150 kr. og 11.950 kr. på kontingentkontoen i de to år. Der blev brugt af pengene til arrangementer. Pengene fra kontoen gik også til forældreløse børn. De plejede at overføre pengene via G4-virksomhed. De indsatte pengene på et kontonummer, som de fik fra dem, som skulle have pengene.
Foreholdt brevet fra SKAT dateret den 1. november 2017, bilag 5, side 1-3, ved han ikke, hvorfor der ikke er nogen udlandsoverførsler i oversigten over overførsler fra kontoen.
Han kan godt huske at have sendt den supplerende redegørelse til Skatteankenævnet, bilag 22, sammen med B. Det er korrekt, at foreningen har bygget skoler, hospitaler og fødeklinikker, men det skete i 2017 og senere. I 2015-2016 var foreningen kun med til at bygge ét hospital. Pengene fra kontingenter gik til omkostninger til møder osv., men de penge, som de brugte til at bygge hospitalet, er penge fra (red.forening.nr.2.fjernet). De ansøgte om at få pengene og modtog dem fra (red.forening.nr.2.fjernet) på en konto i F2-bank. Han kender ikke noget til en konto ved F3-bank, som er omtalt i redegørelsen. I 2015-2016 havde de to konti ved F1-bank, men da de blev lukket, fik de en konto ved F2-bank.
Vidnet IG har forklaret, at Foreningen F var en forening, som de ejede, og formålet var (red.formålsbeskrivelse.nr.5.fjernet). Han var med siden oprettelsen, som vistnok var i 2012. Foreningen er nedlagt nu, hvorfor han ikke er medlem mere. Han er ikke blevet smidt ud af foreningen. Han var kasserer i foreningen. Hans opgave var at holde øje med, hvad der gik ind, og hvad der gik ud, og så forklare folk, hvordan det hang sammen.
De to sagsøgte var også medlemmer af foreningen. Begge de sagsøgte var medlemmer i 2015 og 2016, men B havde travlt og var derfor ikke aktiv. De var formand og næstformand i foreningen. De stod for at styre og arrangere møderne.
Han kender ikke noget til nogen vedtægter for foreningen. Det var ikke hans opgave at stå for vedtægter, han var kasserer. Foreholdt vedtægterne dateret (red.dato.nr.3.fjernet), bilag 8, side 63-66, har han forklaret, at han ikke er så god til dansk, men at han synes, det ligner det, der forklarer, hvad en forening går ud på. Han kan ikke huske at have set det før. Han har set mange andre breve før, hvor der står F1-bank i toppen.
Der var mange medlemmer af foreningen. Han ved ikke præcis, hvor mange medlemmer der betalte kontingent. Der kom nye medlemmer til, og nogle meldte sig ud, så medlemstallet skiftede. I starten var der ikke så mange. Måske var der under 10 medlemmer. I 2015 og 2016 kan han ikke huske, hvor mange medlemmer der var. Der var mange, som blev medlemmer, og skulle betale kontingent, men som ikke gjorde det alligevel. Nogle gange blev de smidt ud, fordi de ikke betalte kontingent. De var ikke så strenge i forhold til betaling. De kunne godt tale med nogen om, at de skulle betale, og når de så ikke gjorde det alligevel, blev de ikke smidt ud. Der var ikke en medlemsliste. De kunne se medlemstallet på bankkontoen. Man var ikke medlem, hvis man ikke betalte kontingent.
Der var et regnskab, men han har det ikke nu. Han kan ikke huske, om der var lavet regnskaber i 2015 og 2016. Der er papirer, der viser, hvem der har givet penge, og hvad der gik til velgørenhed. Nogle af papirerne har han. De ligger i hans bil. Foreningens formand har kendskab til papirerne, men næstformanden ved ikke, at de findes. Ingen af dem har bedt om at få papirerne. Han vidste ikke, at de sagsøgte var med i en retssag. Han har derfor ikke delt papirerne med dem.
Der blev afholdt møder i foreningens bestyrelse. Før 2015 mødtes bestyrelsen meget, men efterfølgende har foreningen været lidt i opløsning. På bestyrelsesmøderne snakkede de om katastroferne i Y3-land, og hvad de kunne gøre for at hjælpe. På bestyrelsesmøderne talte de også om de penge, de havde, og de penge, de skulle bruge.
Han vidste ikke, at skattemyndighederne var interesserede i foreningen. Han fik ingen breve fra skattemyndighederne. Hvis nogen gjorde, ville det have været formanden. Formanden har ikke fortalt ham om nogen breve.
Foreholdt brev fra SKAT dateret den 1. november 2017, bilag 5, har han forklaret, at han har set masser af breve fra SKAT efter, foreningen lukkede, og at dette brev kan være et af dem. Han kan ikke genkende det fra sin egen skattesag. Han har fået besked om, at han skylder SKAT en masse penge, og han har kontaktet dem om det.
Han kan godt læse grundlæggende dansk, men ikke avanceret sprog. Han forstår ikke meningen i brevet fra SKAT dateret den 1. november 2017.
Foreholdt redegørelsen modtaget af SKAT den 21. marts 2018, bilag 7, side 2-3, har han forklaret, at det ikke er ham, der har skrevet brevet. Underskrifterne ligner nogle, han så, da foreningen skulle stiftes. Han kan ikke genkende underskrifterne. Underskrifterne står over de sagsøgtes navne, så måske er det dem, der har skrevet under. Underskriften til højre har han måske set før, men han er ikke sikker.
Foreholdt kontoudskrifter fra F1-bank sendt til SKAT den 8. juni 2020, bilag 8, har han forklaret, at han kender begge konti. Hævningerne fra kontoen med de store beløb var penge, som blev brugt til velgørenhed. Pengene stammede ikke fra kontingenter, men fra donationer. Der var nogle samarbejdspartnere, som pengene blev sendt til via moneytransfers fra kontoen til modtagerens konto.
Foreholdt, at det fremgår af kontoudskriften, at der fra kontoen X2-bankkonto den 2. februar 2015 blev hævet eller overført 2.840 kr. med teksten "(red.posteringstekst.nr.2.fjernet)" har han forklaret, at han ikke kan huske at have hævet eller overført pengene. Han kan ikke huske, om han fik udbetalt penge fra den konto, men han hævede aldrig penge fra kontoen.
Indbetalingerne på kontoen med de små beløb á 100 kr. er kontingenter. Der var kun kontingenter på den konto. Kontoen med de store beløb blev kun brugt til donationer. Det var kun ham, der kunne overføre pengene til en anden konto. Han kunne overføre alene. Det var altid ham, der stod for at overføre penge. Pengene på kontoen med de store beløb kom alle fra donationer. Det var ham, der stod for at skrive folk ned, når de donerede, og snakke med folk om, hvor meget de kunne donere.
Kontoen med de store beløb er en subkonto til donationer. Kontoen blev oprettet i 2015. Han oprettede kontoen for ikke at blande de penge sammen, som han indsamlede i Y18-by, med resten. Kontoen tilhørte også foreningen. Det gik hurtigt med at oprette kontoen og indsætte penge. Ingen andre fik noget at vide om kontoen, da han oprettede den. Alle vidste, at kontoen fandtes, så han behøvede ikke fortælle det til nogen. Formanden kendte godt til kontoen, men B gjorde nok ikke. Formanden fik nok kendskab til kontoen med det samme, fordi han var formand. Formanden vidste godt, at kontoen eksisterede, for han modtog alle breve til foreningen. Vidnet modtog ikke selv nogen breve. Han har talt med formanden om kontoen på et meget senere tidspunkt, hvor kontoen skulle lukkes. Han fortalte ikke formanden noget om kontoen, på det tidspunkt, hvor der blev samlet penge ind til den, fordi formanden allerede kendte til den. Han fortalte ikke formanden om alle de penge, han samlede ind. Han arbejdede bare. Han vil ikke svare på, hvem, der har foretaget hævningerne på kontoen. Der er ikke andre end ham, der har hævet penge fra kontoen. De er blevet enige om, at det kun var ham, der havde fuldmagt til kontoen. Han fik fuldmagt af alle indblandede.
Foreholdt erklæringen dateret 16. september 2019 angiveligt fra vidnet, bilag 21, har han forklaret, at det er ham, der har skrevet under på erklæringen. Han fik hjælp til at formulere erklæringen af en, der bor i Y18-by. Måske har B også hjulpet. B har hjulpet ham med at skrive det, og så har han underskrevet det. Han underskrev det, fordi det er rigtigt, at det er ham, der har åbnet kontoen. Det er ham, der har foretaget den aktivitet at indsamle penge, og det er ikke noget, han har informeret de andre om. De sagsøgte havde ikke noget med dén konto at gøre.
Han har sendt det regnskabsmateriale videre til SKAT, som han havde. Han fik hjælp til det af foreningen. Han ved ikke noget om en politimæssig efterforskning om ham.
Parternes synspunkter
Parterne har i det væsentlige gentaget de anbringender, der er anført i påstandsdokumenterne.
Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført:
"…
Skatteministeriet gør i første række overordnet gældende, at de sagsøgte hver især er skattepligtige af en tredjedel af indsætningerne på de to konti registreret til F (F-kontiene), fordi F ikke har karakter af et selvstændigt skattesubjekt, og indsætningerne derfor skal anses for skattepligtig indkomst for de sagsøgte i forhold til antallet af fuldmagthavere med rådighed over kontoen (dvs. 1/3 til hver af de sagsøgte).
For det tilfælde, at retten er uenig med Skatteministeriet (samt Skattestyrelsen og skatteankenævnet) i, at F ikke udgjorde et selvstændigt skattesubjekt, gør ministeriet i anden række gældende, at de sagsøgte desuagtet er skattepligtige af en tredjedel af principalt de indsatte og subsidiært de udbetalte beløb, idet de sagsøgte hverken har godtgjort, hvorfra de indbetalte beløb stammer, eller at de udbetalte beløb ikke er udbetalt til dem eller i deres interesse.
Skatteministeriet gør desuden gældende, at der er efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af de sagsøgtes skatteansættelser for indkomstårene 2015 og 2016, fordi de sagsøgte ved som minimum grov uagtsomhed har bevirket, at deres skatteansættelser blev foretaget på et forkert grundlag. Endelig gør Skatteministeriet gældende, at der ikke er grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.
4.1 De sagsøgte er skattepligtige, fordi F ikke er et selvstændigt skattesubjekt
4.1.1 F er ikke et selvstændigt skattesubjekt
Efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, 1. pkt., er bl.a. andre foreninger end brugsforeninger og indkøbsforeninger mv. subjektivt skattepligtige efter selskabsskatteloven. Efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, 2. og 3., pkt., omfatter skattepligten alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed, samt visse former for udbytter og kursgevinster. Andre former for foreningsindtægter er dermed ikke skattepligtige.
Selskabsskattelovens forarbejder indeholder ikke nogen bemærkninger om, hvad der skal forstås ved "andre foreninger" omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Det er dermed op skatteforvaltningen og i sidste ende domstolene at fastlægge, hvad der skal forstås ved en forening i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6’s forstand. Henset til fraværet af øvrige fortolkningsmomenter må der lægges betydelig vægt på, hvad der følger af administrativ praksis.
Administrativ praksis er beskrevet i Den juridiske vejledning, hvor det i afsnit D.1.1.12 (2022-2-udgaven; M 88) er anført, at "sammenslutningens vedtægter og hensigten med dens virksomhed under hensyn til dens selvstændighed i forhold til de enkelte deltagere" er af væsentlig betydning for den skatteretlige kvalifikation (M 88, tredjesidste afsnit), jf. herved også UfR 1999.1225 H (M 56).
Herudover er der anført (M 89, øverst) følgende kriterier, der indikerer, at der er tale om en forening:
"
• Den enkelte deltager hæfter kun med sit indskud (kontingent).
• Mange deltagere.
• Deltagerkredsen skifter, således at nogle deltagere afløser andre.
• Sammenslutningen styres af foreningsorganer, dvs. generalforsamling/repræsentantskab og en valgt bestyrelse.
• Optagelse af nye deltagere (medlemmer) sker efter objektive kriterier, eventuelt er medlemsadgangen helt fri.
• En deltagers udtræden er uden retslig betydning for sammenslutningens beståen og giver ikke den udtrædende krav på nogen del af dennes formue.
• Sammenslutningens overordnede formål er af ideel karakter. En eventuel erhvervsmæssig virksomhed drives til fremme af det ideelle formål."
Om kriterierne, der også kommer til udtryk i Skattedepartementets udtalelse af 1. oktober 1984 (M 90), er det i Den juridiske vejledning anført (M 88, sidste afsnit), at ingen enkeltkriterier kan være ubetinget afgørende, ligesom følgende fremgår (M 88, sidste afsnit):
"Det skal desuden understreges, at der er tale om en konkret vurdering af både vedtægter og sammenslutningens konkrete virke." (min understregning)
Overført til den foreliggende sag indebærer fraværet af dokumentation for F’s konkrete virke og den manglende iagttagelse af vedtægterne, at F ikke kan anses for en forening og endnu mindre en forening med selvstændig skattesubjektivitet.
For så vidt angår sædvanlige foreningsdokumenter såsom vedtægter, generalforsamlingsindkaldelser og -referater, bestyrelsesmødeindkaldelser og -referater, medlemslister, regnskaber mv., foreligger alene to forskellige sæt vedtægter, hvoraf det tidligste (E 148) dels ikke engang er underskrevet, dels først dateret (red.dato.nr.1.fjernet) (E 151) og dermed over fem år efter F’s registrering i CVR den (red.dato.nr.2.fjernet) (E 11, næstsidst afsnit).
Den anden udgave af vedtægterne (E 218) er dateret den (red.dato.nr.3.fjernet) (E 221) og dermed under ét år efter dateringen af de første sæt vedtægter. De sagsøgte har som svar på Skatteministeriets opfordring 2 oplyst (svarskriftet, E 74, sidste afsnit f.), at vedtægtsændringen var påkrævet for F’s deltagelse i et projekt. Forklaringen understøttes imidlertid ikke af indholdet af de to forskellige formålsbestemmelser (§ 2) i vedtægterne (E 148 henholdsvis 218), og der er ikke fremlagt nogen dokumentation for F’s deltagelse i det omtalte projekt.
De sagsøgte har desuden ikke påvist, at vedtægtsbestemmelserne faktisk blev efterlevet, hvilket de i deres hævdede egenskab af formand og næstformand i den hævdede forening burde have mulighed for, hvis det faktisk var tilfældet.
Som svar på Skatteministeriets opfordring 1 har de sagsøgte oplyst (svarskriftet, E 74, næstsidste afsnit), at der ikke foreligger generalforsamlingsreferater. Oplysningen er imidlertid i modstrid med, at der faktisk foreligger referater (E 146 og 226) for to - ifølge referaterne - afholdte ekstraordinære generalforsamlinger den (red.dato.nr.1.fjernet) og 18. februar 2017 (E 147 og 227). De sagsøgtes urigtige angivelse illustrerer behovet for fremlæggelse af objektiv dokumentation for deres synspunkter.
De sagsøgte har desuden ikke fremlagt indkaldelser til generalforsamlinger, selvom det fremgår af vedtægternes § 4, stk. 2 (E 149, 1. afsnit), at der skal ske indkaldelse ved brev.
Der er heller ikke fremlagt indkaldelser til bestyrelsesmøder, selvom det fremgår af vedtægternes § 6, stk. 5 (E 150), at indkaldelse skal ske skriftligt med angivelse af dagsorden.
Som svar på Skatteministeriet opfordring 4 har de sagsøgte oplyst (svarskriftet, E 75, 3. afsnit), at der "umiddelbart" ikke "kan fremlægges regnskaber for foreningen", hvilket ifølge de sagsøgte skyldes, at konto X2-bankkonto ("den lille konto"), som de benævner "kontingentkonto", har været "anvendt […] som regnskab".
Det fremgår ellers af vedtægternes § 7 (E 149 f.), at bestyrelsen er ansvarlig for budget samt regnskab over for generalforsamlingen (stk. 3), at regnskabet føres af kassereren (stk. 4), og at regnskabet skal revideres (stk. 5). Det fremgår tilmed også, at der skal foretages uanmeldt revision mindst én gang årligt. Disse forhold harmonerer ikke med, at regnskabet skulle udgøres af en konto.
Som svar på Skatteministeriets opfordring 5 har de sagsøgte oplyst (svarskriftet, E 75, 4. afsnit), at "foreningen ikke har en decideret medlemsliste. Foreningen har anvendt kontoudtog fra kontonummer X2-bankkonto i F1-bank som medlemsliste. Medlemmer var herved de personer, som hver måned betalte kontingent".
Dermed er vedtægterne heller ikke fulgt på dette punkt, idet det fremgår af § 7, stk. 4 (E 151), at kassereren fører et medlemsregister, og af § 3, stk. 3 (E 147), fremgår, at "Udmeldelse kan ske ved skriftlig henvendelse til kassereren med virkning fra adgangen af et kvartal/halvår/regnskabsår".
Der er desuden ikke fremlagt nogen form for dokumentation for baggrunden for de indbetalte beløb på F’s konti, eller hvad de indbetalte beløb er brugt til.
For så vidt angår indbetalingerne kan det blot konstateres, at der for hovedparten af de indbetalte beløb på den lille konto - der alle er af begrænset størrelse - er angivet et navn (E 14, 2. og 5. afsnit, sammenholdt med E 333-344), mens det for så vidt angår konto X1-bankkonto ("den store konto") er forskelligt, om der er angivet afsender på de ganske forskellige og i mange tilfælde betydelige indbetalinger (E 14, 3. og 4. afsnit).
For så vidt angår udbetalingerne foreligger der ingen oplysninger om, hvad udbetalingerne fra den lille konto er gået til, mens de sagsøgte senest selv har oplyst, at udbetalingerne fra den store konto - og dermed langt hovedparten af udbetalingerne fra F (E 13, sidste afsnit ff.) - "…er anvendt af ["kassereren"] IG egenrådigt og ikke til foreningens projekter eller i øvrigt til velgørende formål" (duplikken, E 86, 1 afsnit).
Der foreligger heller ikke nogen dokumentation for, at F har udført aktiviteter i overensstemmelse med de angivne formålsbestemmelser i vedtægternes § 2 (E 148 henholdsvis 218) omtalt ovenfor. De tilladelser og samarbejdsaftaler, som er sendt til SKAT (E 145 og 152-155) og F1-bank (E 207 ff.), udgør ikke noget bevis herfor. Selv hvis dokumenterne tages for pålydende, beviser de ikke nogen realisering af formålsbestemmelserne i F’s vedtægter, hvortil kommer, at dokumenterne under alle omstændigheder ikke beviser nogen forbindelse til ind- og udbetalinger fra F’s konti, hvilket er af central betydning.
Som følge af både fraværet af helt grundlæggende dokumentation for en egentlig foreningsdrift og den tilsyneladende konsekvente mangel på iagttagelse af det, der skulle være den hævdede forenings vedtægter, kan F - som også statueret af SKAT (E 16, sidste afsnit) og skatteankenævnet (E 22, 4. afsnit) - ikke anses for en forening med selvstændig skattesubjektivitet, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.
Det følger af det ovenfor anførte, at det er uholdbart, når de sagsøgte argumenterer for (processkrift A, E 91, fjerdesidste og sidste afsnit), at den blotte oprettelse af en forening indebærer, at der foreligger der et selvstændigt skattesubjekt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 (og dermed en mulig vej udenom personlig beskatning). De sagsøgtes argumentation er desuden - uden nærmere begrundelse - baseret på, at F kan anerkendes som en juridisk person (processkrift A, E 91, 3. afsnit), hvilket ikke er tilfældet, når henses til driften (eller mangel på samme) af F.
4.1.2 Betydningen af F’s manglende skattesubjektivitet
Konsekvensen af, at F ikke kan anses for et selvstændigt skattesubjekt, er, at F ikke kan være indkomstmodtager i skattemæssig henseende. Det er derfor i stedet den eller de personer, der råder over F, herunder navnlig F’ konti, der skal anses for indkomstmodtager(e) af de indbetalinger, der er foretaget til F, jf. f.eks. UfR 2020.2485 H (M 14). Der er intet grundlag for at antage, at et "…I/S, et K/S…" eller en anden juridisk person skulle træde i stedet for en enhed, fordi den ikke er et selvstændigt skattesubjekt, som de sagsøgte tilsyneladende forudsætter (processkrift A, E 91, 3. afsnit).
Der er derfor heller ikke grundlag for, at skatteankenævnet - efter at have fastslået, at F ikke er et selvstændigt skattesubjekt - foretog en vurdering af, om de sagsøgte "har udnyttet fuldmagten og modtaget beløbet" (E 22, sidste afsnit). Allerede ved indbetalingerne til F’s konti havde de sagsøgte "modtaget beløbet", idet de i kraft af deres fuldmagter til F’s konti (E 331 og 332) havde rådighed over F’s konti og dermed de indbetalte beløb. En vurdering af, om de sagsøgte havde udnyttet deres fuldmagt, er baseret på den (uudtalte) præmis, at beløbene overført til F’s konti kunne tilkomme F, men det ville netop forudsætte, at F var et selvstændigt skattesubjekt. Skatteankenævnets begrundelse kan derfor under alle omstændigheder ikke føre til skatteankenævnets resultat.
Selv hvis der skulle være grundlag for at foretage en vurdering af, om de sagsøgte har udnyttet deres fuldmagter, og om de har modtaget beløbene indbetalt til eller fra F’s konti, er det de sagsøgte, der har bevisbyrden for, at ingen af delene er tilfældet, jf. nærmere afsnit 4.2 nedenfor.
4.2 De sagsøgte er under alle omstændigheder skattepligtige af indsætningerne
Hvis det konstateres, at en skattepligtig løbende har haft indsætninger af en vis størrelse eller af en vis hyppighed, påhviler det den skattepligtige at bevise, at indsætningerne stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller er undtaget fra beskatning, jf. f.eks. UfR 2009.163 H (M 138) og UfR 2011.1599 H (M 127).
Den skattepligtiges forklaringer om indsætningerne skal være underbygget ved objektive kendsgerninger, jf. f.eks. UfR 2021.1853 H (M 104), UfR 2011.1599 H (M 127) og SKM2022.105.VLR (M 151).
Under de foreliggende omstændigheder, hvor der er indsat ganske betydelige beløb på F-kontiene, og hvor de sagsøgte havde fuldmagt til kontiene sammen med IG (der ifølge de sagsøgte var kasserer), påhviler det på tilsvarende vis de sagsøgte at bevise, at de indsatte beløb ikke tilkom dem, jf. også Retten i Aarhus’ tidligere domme offentliggjort som SKM2018.589.BR (M 63) og SKM2015.505.BR (M 74). Det gælder navnlig i lyset af, at der hverken er ført bevis for, at de indsatte beløb blev bogført i F (hvor der slet ikke blev ført regnskab, jf. afsnit 4.1.1 ovenfor), eller er ført bevis for, at de foretagne indbetalinger havde sammenhæng med F.
Denne bevisbyrde har de sagsøgte ikke løftet. Tværtimod underbygger de sagsøgtes selvmodsigende forklaringer, at der er grundlag for at beskatte dem af indsætningerne på F-kontiene. De skiftende forklaringer bevirker desuden, at de sagsøgtes bevisbyrde er (yderligere) skærpet, jf. f.eks. UfR 2001.628 H (M 146).
Ved SKAT’s materialeindkaldelse af 1. november 2017 (E 137) blev F anmodet om at fremsende en række oplysninger, og SKAT henviste i den forbindelse bl.a. til udlandsoverførsler på 1.784.968 kr., og at der fra "bankkonto X1-bankkonto i F1-bank er foretaget overførsler til udlandet på 118.835,63" (E 138). De sagsøgte blev dermed allerede ved materialeindkaldelsen gjort udtrykkeligt opmærksom på både udlandsoverførsler for et meget betydeligt beløb og selve eksistensen af den store konto. Set i forhold til indbetalingerne på den lille konto i 2015 og 2016 på i alt 29.100 (E 13, sidste afsnit) blev de sagsøgte således gjort opmærksom på et beløb (i alt 1.903.803,63 kr.), der var over 65 gange større end indbetalingerne på den lille konto.
De sagsøgte afgav herefter en omfattede og detaljeret (men ufuldstændig) redegørelse dateret 18. februar 2017 (E 143 ff.), der bl.a. forklarede, hvad hævninger på i alt 1.905.714,68 kr. (men rettelig 1.903.803,63 kr., hvis man lægger beløbene sammen) var blevet anvendt til.
Først efter Skattestyrelsen den 12. december 2018 (E 249) havde varslet en ændring af de sagsøgtes skatteansættelser, fragik de ethvert kendskab til den store konto og hævdede, at de alene havde kendskab til den lille konto, jf. som det første B’s mail af 3. januar 2019 med emnet "Forslag: Vi vil ændre din skat" (E 232) og dernæst deres politianmeldelse af 19. marts 2019 (E 273).
De sagsøgtes nye forklaring er ikke underbygget af objektive omstændigheder og kan allerede derfor ikke lægges til grund, hvilket understøttes yderligere af, at de sagsøgte end ikke har redegjort for baggrunden for den radikalt ændrede forklaring om transaktionerne på F-kontiene og deres kendskab hertil.
I lyset af, at de sagsøgtes politianmeldelse (E 273) først blev indleveret, efter SKAT den 27. februar 2019 havde truffet afgørelse over for begge de sagsøgte (E 233 og 252), kan den heller ikke underbygge rigtigheden af de sagsøgtes seneste forklaring.
De sagsøgtes seneste forklaring (duplikken, E 85, sidste afsnit) om, at det skulle være "kassereren" IG, der indsendte F’s svar (E 143) på SKAT’s materialeindkaldelse (E 137) er helt uunderbygget og i strid med de sagsøgtes tidligere forklaringer under sagen. De sagsøgte har ikke på noget tidligere tidspunkt anført, at redegørelsen fra F blev afgivet af "kassereren" på trods af, at den er underskrevet af de sagsøgte (E 144). Forklaringen hænger heller ikke sammen med, at de sagsøgte flere gange, herunder over for Skatteankestyrelsen (E 384) har hævdet, at F har bygget skoler, hospitaler og fødeklinikker, hvilket er svært at gøre for de 29.100 kr., der er indgået på den lille konto (E 13, sidste afsnit).
Heller ikke den såkaldte "tilståelse" fra "kassereren" IG (E 290) om, at han alene har disponeret over den store konto, som skatteankenævnet lagde vægt på (E 23, 1. afsnit), kan underbygge rigtigheden af de sagsøgtes forklaring; både fordi erklæringen ikke er af den påkrævede objektive karakter, og fordi den strider imod den oprindelige forklaring fra de sagsøgte.
At "tilståelsen" ikke kan tillægges betydning, underbygges yderligere af, at det modsætningsforhold, som naturligt ville foreligge, hvis de sagsøgtes seneste forklaring var rigtig, ikke ses at foreligge. Der er - trods opfordring (6) herom fra Skatteministeriet (replikken, E 80, sidste afsnit) - ikke fremlagt dokumentation for, at IG er blevet ekskluderet af F. Det er heller ikke bevist, at F har rejst krav imod ham. De sagsøgte har derimod erkendt (duplikken, E 85, 2. afsnit), at det var B, der indsendte klageformularen (E 274) med IG’s klage - der tilmed modsvarede de sagsøgtes klager - til Skatteankestyrelsen, jf. Skatteankestyrelsens mail af 19. maj 2020 (E 324).
De sagsøgte kan heller ikke løfte deres bevisbyrde for, at indsætningerne ikke udgør skattepligtig indkomst for dem, ved at henvise til forskellige udokumenterede gisninger om beskatningen af "kassereren" IG, herunder at han skulle være beskattet af samtlige indsætninger, hvorefter de sagsøgte erklærer sig forundrede over deres egne gisninger (processkrift A, E 92, 3. afsnit ff.). Det gælder navnlig i lyset af, at de sagsøgtes gisninger er i direkte modstrid med oplysningen i bl.a. skatteankenævnets afgørelser om, at de sagsøgte og kassereren hver er beskattet af 1/3 af indsætningerne (E 15,6 afsnit).
Der er derfor ingen holdepunkter for de sagsøgtes underlødige postulater (processkrift A, 93, 2. afsnit f.) om, at Skatteministeriet ønsker at gennemføre en "ulovlig dobbeltbeskatning". Det er under alle omstændigheder også vanskeligt at se relevansen i de sagsøgtes synspunkter om straffesagens betydning, idet de sagsøgte ikke kan undslå sig en materielt korrekt beskatning ved at henvise til, at en anden person ("kassereren") måtte være beskattet af et for stort beløb.
De sagsøgte har heller ikke forfulgt spørgsmålet om straffesagen yderligere, selvom Skatteministeriet under forberedelsen anførte (processkrift 1, E 96, 1. afsnit), at de sagsøgte i givet fald - som følge af ministeriets tavshedspligt - måtte indhente samtykke hos "kassereren" eller fremlægge relevant dokumentation til underbygning af deres synspunkter, som ministeriet derefter kunne forklare sammenhængen i.
Da de sagsøgte herefter ikke har bevist, at indsætningerne på F-kontiene stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller er undtaget fra beskatning, skal de beskattes i overensstemmelse med Skattestyrelsens afgørelser, hvilket er afspejlet er Skatteministeriets principale påstand.
4.3 De sagsøgte er subsidiært skattepligtige af hævningerne
Det følger af fast praksis, at den, der har bestemmende indflydelse over en juridisk person, er skattepligtig af udbetalte beløb, medmindre den pågældende godtgør, at udbetalingerne ikke er sket til ham eller i hans interesse, jf. f.eks. UfR 2008.857/2 H (M 143) og SKM2019.109.ØLR (M 156).
Under de foreliggende omstændigheder, hvor der er hævet ganske betydelige beløb fra F-kontiene, og hvor de sagsøgte havde fuldmagt til kontiene sammen med IG (der ifølge de sagsøgte var kasserer), påhviler det på tilsvarende vis de sagsøgte at bevise, at udbetalingerne ikke er sket til dem eller i deres interesse. Som følge af det anførte i afsnit 4.2 ovenfor har de sagsøgte ikke denne bevisbyrde.
Heller ikke de sagsøgtes synspunkt om, at de udbetalte beløb "…er anvendt af IG egenrådigt og ikke til foreningens projekter eller i øvrigt til velgørende formål" (duplikken, E 86, 1 afsnit), beviser, at udbetalingerne ikke er sket til de sagsøgte eller i deres interesse. Som anført i afsnit 4.2 ovenfor er synspunktet i modstrid med de sagsøgtes oprindelige forklaring om de udbetalte beløb, og de sagsøgte har ikke heroverfor påvist, at deres ændrede forklaring skulle være (mere) rigtig.
Såfremt de sagsøgte ikke i overensstemmelse med Skatteministeriets principale påstand anses for at have modtaget de indsatte beløb i et omfang svarende til antallet af fuldmagtshavere, skal de i hvert fald beskattes af de hævede beløb i overensstemmelse med ministeriets subsidiære påstand.
4.4 Der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af de sagsøgtes skatteansættelser
De sagsøgte har udenretligt oplyst, at de fremførte bemærkninger i sagsfremstillingen i duplikken (E 86, 3. afsnit ff.) om de sagsøgtes gode tro, skal anses for et anbringende til støtte for, at der ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af de sagsøgtes skatteansættelser, fordi de sagsøgte ikke har handlet groft uagtsomt.
Efter § 1 i bekendtgørelsen om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold (M 194) skulle Skattestyrelsen uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt. (M 193), afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for de sagsøgte senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.
Efter bekendtgørelsens § 3 gælder den forkortede ligningsfrist ikke, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 (M 193) er opfyldt.
Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at der kan ske ekstraordinær ansættelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
De sagsøgte var som skattepligtige pålagt at selvangive deres indkomst, jf. skattekontrollovens dagældende § 1 (103).
Såfremt retten kommer frem til, at de sagsøgte er indkomstskattepligtige af enten de indsatte eller hævede beløb på F-kontiene, har de sagsøgte undladt at selvangive betydelige skattepligtige beløb.
Ved ikke at selvangive de modtagne beløb har de sagsøgte ved i hvert fald ved grov uagtsomhed bevirket, at skattemyndighederne har foretaget skatteansættelserne for indkomstårene 2015 og 2016 på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag, jf. f.eks. UfR 2018.3603 H (M 211).
Skattemyndighederne har derfor været berettigede til at foretage ekstraordinær ansættelse af de sagsøgtes respektive skatteansættelser for indkomstårene 2015 og 2016, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
4.5 Der er ikke grundlag for hjemvisning
De sagsøgte har desuden udenretligt oplyst, at de i forbindelse med afgivelsen af påstandsdokumentet nedlægger en hjemvisningspåstand.
Der er ikke grundlag for hjemvisning af sagen. En hjemvisning forudsætter, at en fornyet administrativ behandling af sagen er påkrævet f.eks. med henblik på foretagelse af et skøn. De sagsøgte har ikke påvist noget behov herfor. De sagsøgte har da heller ikke under sagens forløb fremsat nogen anbringender til støtte for en hjemvisning af sagen…"
De sagsøgte A og B har i deres påstandsdokument anført:
"…
Det gøres gældende, at de sagsøgtes skattepligtige indkomst for indkomståret 2015 og 2016 ikke skal forhøjes med henholdsvis kr. 830.773,00 og kr. 702.532,00.
Idet De Sagsøgte, hvilket er fastslået af Skatteankenævn Aarhus, ikke har udnyttet den fuldmagt, som de måtte have haft til kontonummer X1-bankkonto.
Det gøres derfor gældende, at De Sagsøgte ikke anses for at have modtaget beløbene, som Skatteankenævn Aarhus tillige lægger til grund. Dette har tillige støtte i praksis, jf. SKM 2019.570 BR [Materialesamlingens side 182 - rettens begrundelse], i modsætning til de af Skatteministeriet fremlagte domme.
Det fremgår af SKM 2019.570, og i princippet også af de af Skatteministeriet fremlagte afgørelser og domme, at det kræver en AKTIV handling baseret på den fuldmagt, der er givet.
I denne sag er der for det første ikke tale om en fuldmagt, som De Sagsøgte har anmodet om eller accepteret at have modtaget - det er kassereren, der har lavet denne.
Dernæst er det et faktum, og det er ikke modbevist for retten, at De Sagsøgte slet ikke aktivt har anvendt fuldmagten, eller foretaget nogen form for disposition over de omhandlede konti. Det bliver lagt til grund af Skatteankenævn Aarhus, og der ikke for retten er kommet anden dokumentation, der skulle bevise noget andet.
Og som det fremgår af rettens præmisser i SKM 2019.570, så kræves det, hvis man skal ifalde beskatning ved at have fuldmagt til en konto, at man foretager sig aktive handlinger på denne konto. Retten udtrykker det således;
"Under de givne omstændigheder, hvor A havde fuldmagt og hævekort til IG's konto, og hvor A har hævet endog store beløb, i nogle tilfælde med få dages mellemrum, fra IG's konto, og i øvrigt hjalp IG med hendes økonomiske forhold, og da der ikke er foreligger noget skriftligt materiale, herunder bilag, kvitteringer el.lign., der kan støtte eller sandsynliggøre A's forklaring om, at de hævede og forbrugte midler blev afleveret til IG eller anvendt i hendes interesse, finder retten, at SKAT havde fornødent grundlag til at foretage en skønsmæssigforhøjelse af A's skattepligtige indkomst i 2014 og 2015"
Det er derfor ikke nok blot at være i besiddelse af en fuldmagt til en konto for at ifalde skat af de midler, der tilgår eller fragår kontoen. Det skal dokumenteres, at det er den pågældende, der rent faktisk har foretaget handlinger på den konto.
Det er et faktum i denne sag, at det har De Sagsøgte ikke, hvorfor der således ikke, med det retten lagde til grund i SKM 2019.570 BR, er mulighed for at beskatte De Sagsøgte af midlerne på de til foreningen tilhørende konti.
Det ville jo være det samme som at beskatte enhver direktør af selskabets konti, idet direktøren har fuldmagt til selskabets konto. Der skal først foretages en aktiv handling fra direktøren, og dernæst dokumenteres, at den disposition direktøren har foretaget, ikke var i selskabet interesse, men i egen interesse.
Det samme princip gælder, her. Der skal først foretages en aktiv handling, og dernæst skal det dokumenteres, at denne handling ikke var i foreningens interesse. Foreningens konto er reelt ud fra de faktiske disponeringer effektivt og definitivt adskilt fra De Sagsøgtes økonomiske sfære, og dette er uagtet, foreningen er et selvstændigt skattesubjekt eller ej.
Hvorvidt kontoen kan anses at være foreningens eller ej, så er det et faktum, at det er foreningens kasser, der egenhændigt, og til egen vinding har oprettet en konto i foreningens navn, og anvendt den til formål, der er De Sagsøgte ubekendt. Det er også det Skatteankenævn Aarhus lægger til grund for afgørelsen.
De Sagsøgte er samtidig ikke blevet begunstiget ved donationerne på kontoen, ligesom De Sagsøgte ikke alene har kunne disponere over kontiene. Det er heller ikke dokumenteret fra Skatteministeriets side, at de rent faktisk har disponeret over kontiene, hvilket Skatteankenævn Aarhus også lagde til grund.
Ud fra det fremlagte materiale, som i øvrigt er i identisk med materialet for Skatteankenævn Aarhus, er der ikke fremkommet beviser, der sandsynliggør via bankhævninger, at De Sagsøgte har disponeret over kontoen.
Beviserne bliver ikke anderledes af at blive præsenteret for domstolene.
Skatteankenævn Aarhus blev præsenteret for samme materiale, og fandt, at det ikke kunne lægges til grund, at midlerne var tilfaldet eller i øvrigt tilhørte De Sagsøgte.
Tværtimod fremgår det eksplicit af kasserer IG’s skriftlige erklæring, at han har disponeret over kontoen og har haft det fulde ansvar for aktiviteterne på kontoen. Skatteministeriet har anført i stævningen (side 11, afsnit 3), at det ikke er verificeret, at erklæringen er udarbejdet, forstået og underskrevet af kassereren.
Et sådant argument og antagelse må have al formodning imod sig.
Der foreligger en afgivet og gyldig skriftlig erklæring, og det må være op til Skatteministeriet at bevise, hvis denne skulle være ugyldig.
Denne bevisbyrde har Skatteministeriet ikke løftet, hvorfor den afgivne erklæring fra IG skal lægges til grund. I den henseende skal det også bemærkes, at kassereren er meldt til politiet, hvor sagen efterforskes, ligesom det skal bemærkes, at kassereren er smidt ud af foreningen.
Skatteministeriet anfører tillige, at det ikke har konsekvenser for kassereren at anerkende, at det er ham, der har haft det fulde ansvar for kontoen. Men det har ingen rigtighed bag sig. Er det kassererens fulde ansvar, og kontoen skal betragtes som kassererens, så vil alle midler skulle beskattes hos kassereren, hvis midlerne ikke antages at tilhøre foreningen, og ikke fordelt mellem kassereren og De Sagsøgte, som tilfældet er for nuværende.
Herudover har De Sagsøgte, og Skattestyrelsen, anmeldt kassereren for skatteunddragelse i relation til tilegnelse af midlerne. En tilståelse i skattesagen om, at kassereren påtager sig det fulde ansvar, har jo netop direkte betydning for straffesagen, som er under efterforskning ved politiet.
¨¨¨¨
Skatteankestyrelsen kontaktede F1-bank i forbindelse med sagsbehandlingen omkring de almindelige procedurer for fuldmagt til bankkonti i F1-bank, jf. bilag 19 [Ekstraktens side 288].
Det fremgår imidlertid ikke af dette bilag, hvordan retningslinjerne var i 2015 ved kontoens oprettelse, eller om retningslinjerne har ændret sig de sidste år.
I den henseende skal det oplyses, at De Sagsøgte alene har skrevet under på fuldmagten til kontonummer X1-bankkonto med den overbevisning, at der var tale om procedure, hvor det hvert 2. år skal bekræftes, hvem der er fuldmagtshaver til foreningskonti.
De Sagsøgte har derfor skrevet under på fuldmagten uden at være opmærksom på, at der var tale om en konto oprettet af foreningens kasserer.
Dertil skal det bemærkes, at De Sagsøgte aldrig har anvendt kontoen privat, og at kontoen ikke er registreret privat. Tværtimod er kontoen med kontonummer X1-bankkonto oprettet til foreningen og af IG. I F1-banks system står kontoen også registreret som tilhørende foreningen, jf. bilag 9 og 10 [Ekstraktens side 331 og 332].
Der er således ikke, i modsætning af det af Skatteministeriet gjort gældende, holdepunkter for, at bevisbyrden bør vende. Skatteankestyrelsen har taget stilling til beviserne og bevisbyrden og fastslået, at det ikke kan lægges til grund, at midlerne er de sagsøgtes, og derfor skat beskattes hos De Sagsøgte.
Skatteministeriet kan godt anføre noget andet, men Skatteministeriet har ikke fremlagt noget bevis for retten, der skulle ændre bevisets stilling eller bevisbyrden i forhold til den bevisbedømmelse, som Skatteankestyrelsen allerede har foretaget.
Det er derfor Skatteministeriet, som har bevisbyrden for, at der er tale om skattepligtig indkomst. Denne bevisbyrde er og kan ikke løftes, da De Sagsøgte ikke har udnyttet den fuldmagt, som de har haft til kontonummer X1-bankkonto eller modtaget beløbene, hvilket allerede på baggrund af selv samme dokumentation er vurderet af Skatteankenævn Aarhus. Det gøres derfor gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte De Sagsøgte af midlerne på kontonummer X1-bankkonto eller nogen anden konto, idet det er fastslået, at midlerne ikke tilhører eller er kommet til De Sagsøgtes besiddelse, som Skatteankenævn Aarhus allerede har fastslået.
¨¨¨¨
Derudover har Skattestyrelsen, Skatteankestyrelsen eller Skatteministeriet anvist den hjemmel, der giver mulighed for at beskatte fuldmagtshavere til en konto, hvorpå der disponeres, hvis ikke det er fuldmagtshaveren selv, der har disponeret. Sådan en hjemmel eksisterer ikke, og der findes heller ikke praksis, der viser, at blot det at have fuldmagt til en konto, uden Skattemyndighederne kan påvise at fuldmagtshaveren har anvendt denne fuldmagt, skulle medføre skattepligt.
Netop i relation til selve skattepligten, bliver det vurderingen af rette indkomstmodtager, en skatteretlig realitetsgrundsætning, som bliver afgørende. Rette indkomstmodtager udspringer af statsskattelovens § 4. [Materialesamlingens side 13]
En skatteyder skal alene betragtes som rette skattesubjekt, hvis denne skatteyder, har leveret aktiviteten for at modtage indkomsten, jf. også lærebog om indkomstskat [Materialesamlingens side 184 ff.]
Altså gælder der efter statsskattelovens § 4, et princip om, at det først skal fastlægges, HVEM der er træet, altså den der kan sikre, at der kommer frugter (indtægter), der skal beskattes ved træet.
Det gælder i den sammenhæng således, at den formelle registrering, angivelse eller andet, ikke er udslagsgivende for, om vedkommende er rette beskatningssubjekt. Det er alene aktiviteten, der medfører, at der opstår en indkomstrelevant betaling. [Materialesamlingens side 184 ff.]
De Sagsøgte har ikke ved handlinger, aktivitet, passivitet eller andet skabt grundlag for en beskatning, idet de ikke har hævet, overført eller i øvrigt været vidende om midlerne på kontiene - det har kassereren.
Alene derfor er der ikke grundlag for at sætte de sagsøgte i skat af midlerne på kontiene, idet de ikke har aktualiseret hjemlen i statsskattelovens § 4, idet de ikke har foretaget noget aktivt, præcis som også Skatteankenævn Aarhus kom frem til. [Ekstraktens side 22 og 23 samt side 38]
Det gøres derfor gældende, at De Sagsøgte ikke kan beskattes af de midler, der tilgår kontoen som kassereren disponerer over, allerede fordi der ikke er hjemmel hertil i statsskattelovens § 4 eller nogen anden skattelov, hvilket Skatteankenævn Aarhus også finder. Skatteministeriet har da heller ikke anvist den hjemmel, som Skattestyrelsen eller Skatteministeriet kan anvende, der medfører beskatning af en fuldmagtshaver til en konto, hvis ikke fuldmagtshaveren har anvendt denne fuldmagt og disponeret over kontoen, hvilket meget tydeligt også fremgår af SKM 2019.570 BR.
¨¨¨
Det gøres gældende, at der består et selvstændigt skattesubjekt i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, hvorfor der også af den grund ikke er grundlag for at beskatte De Sagsøgte, hvis det antages, at kassereren ikke alene bærer ansvaret for aktiviteterne på de forskellige konti.
Skattestyrelsen, Skatteankestyrelsen, skatteankenævn Aarhus og Skatteministeriet er af den opfattelse, at der i skattemæssig forstand ikke er tale om en forening, altså en selvejende institution.
Det fremstår usikkert, hvad Skatteministeriet egentlig så mener, der skulle være residualet af, at Skatteministeriet ikke mener, der er tale om en foreningsdannelse. Skulle der være tale om et I/S, et K/S eller hvad er det egentlig Skatteministeriet mener, der eksisterer, hvis ikke det er en forening. Skatteministeriet opfordres til at oplyse, hvad det så er der træder juridisk i stedet for en forening.
Skatteministeriet anfører, at der formelt set ikke kan være tale om en foreningsdannelse, og derfor heller ikke kan være tale om en forening i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6´s forstand.
Hertil skal gøres gældende, at Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 er en opsamlingsbestemmelse, der samler alle juridiske personer, der ikke er omfattet af selskabsskattelovens § 1 i opsamlingsbestemmelsen i nummer 6.
Det er således en bestemmelse, der ikke knytter nogen form for formelle betingelser til sig.
Det afgørende er alene, at der ikke er tale om en stiftelse af en af de foregående opremsede juridiske personer i selskabsskattelovens § 1, eller at der ikke er tale om en personlig ejet virksomhed eller et I/S.
Det betyder derfor også, at selvejende institutioner, der eventuelt formelt set ikke opfylder foreningsbetegnelsen, vil blive omfattet af denne opsamlingsbestemmelse.
Det fremgår f.eks. af den kommenterede selskabsskattelov side 223, at bestemmelsen er en opsamlingsbestemmelse og omfatter "foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner."
Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 rækker således langt videre end blot foreninger, og rækker så langt, at den omfatter alt, som en flerhed af personer har stiftet, uden at dette er en personlig virksomhed.
Det gøres gældende, at den forening, uanset Skatteministeriet måske mener, at ikke alle formalia er overholdt, herunder i henhold til foreningens vedtægt, ikke derved falder uden for selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 og dermed ikke er et skattesubjekt.
Bestemmelsen opfanger således også den selvejende institution, som må være residualen, hvis ikke der er tale om en egentlig forening.
Det fremgår meget tydeligt, at f.eks. F1-bank også agerer, som om der er en foreningsdannelse, idet F1-bank opretter foreningen som ejer af kontoen.
Skattemyndighederne tildeler også foreningen et cvr nummer.
Det fremgår også af, at partnere agerer og handler sammen med foreningen - ikke De Sagsøgte [ekstraktens side 145].
Hvorvidt der således er tale om en civilretlig stiftelse af en forening eller ikke, har ikke afgørende betydning for skattesubjektiviteten, idet selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 favner alle stiftelser og selvejende institutioner, og foreninger, hvorfor foreningen i denne sag, uanset den civilretlige betegnelse, er at betragte som et selvstændigt skattesubjekt i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.
¨¨¨¨
Dernæst undrer det De Sagsøgte, at Skatteministeriet har indbragt denne sag for domstolene.
Det fremgår af bilag B [Ekstraktens side 328 ff.], at De Sagsøgte har anmeldt kassereren for at have tilegnet sig midler fra foreningen uden de sagsøgtes viden. Et forhold, som de sagsøgte er blevet sat i skat af, og som denne sag vedrører.
Det fremgår af sagens bilag, at kassereren også er blevet forhøjet af Skattestyrelsen, at der blev klaget over dette, men at klagen endte med at blive afvist.
Derfor må der allerede været blevet beskattet én person af de midler, som Skatteministeriet har stævnet De Sagsøgte for også at skulle beskattes af. Det fremgår af bilag B, at "Østjylland politi har modtaget en tiltalebegæring fra Skattestyrelsen mod IG. I tiltalebegæringen behandles den samme konto og de samme overførelser, som fremgår af din anmeldelse."
Østjylland Politi har således en tiltalebegæring fra Skattestyrelsen, som må forstås som en tiltalebegæring for skatteunddragelse ved, at kassereren ikke har ladet sig beskatte af de midler, kassereren har tilegnet sig fra konti tilhørende foreningen.
Det er samme midler, som Skatteministeriet har sagsøgt for manglende beskatning af i denne sag. Det er det alene af den grund, at De Sagsøgte anmelder kassereren for at have tilegnet sig alle midler.
Skattestyrelsens anmeldelse, som ifølge Politiet er enslydende med den anmeldelse De Sagsøgte laver, må derfor angå samtlige midler på kontoen, hvorfor Skattestyrelsen derfor også mener, at det er kassereren, der har tilegnet sig alle midler, siden det er kassereren de anmelder, og ikke De Sagsøgte, og når Politiet skriver til De Sagsøgte, at de henlægger deres sag, for de har en enslydende anmeldelse fra Skattestyrelsen. De Sagsøgte anmeldte for alle midler, og Skattestyrelsen har tilsyneladende det samme.
Det, der undrer De Sagsøgte er, at;
1) skattesagen fra kassereren bliver klaget, men opgivet/afvist, hvorfor Skattestyrelsens forhøjelse af kassereren står ved magt, og derfor er midlerne, der er udtaget af foreningens konti, allerede blevet beskattet hos kassereren og
2) Østjylland Politi skriver direkte i bilag B, at "der vil blive arbejdet videre med tiltalebegæringen. Da det er de samme forhold der behandles, bliver efterforskningen i denne sag standset". Østjylland Politi skriver således, på baggrund af en tiltalebegæring fra Skattestyrelsen, at det er "de samme forhold", altså de samme forhold, som De Sagsøgte har anmeldt kassereren for. De samme forhold refererer til de samme midler, som Skattestyrelsen satte De Sagsøgte i skat af, men som kassereren anerkendte at have tilegnet sig og nu allerede er blevet beskattet af, hvorfor det kan undrer, hvordan Skatteministeriet mener, at De Sagsøgte også skal beskattes af de penge, som kassereren tilegnede sig, anerkendte at have tilegnet sig, blev forhøjet af Skattestyrelsen, og som blev klaget over, men klagen bortfaldt, hvorfor der er en endelig afførelse om beskatning af disse midler hos kassereren, hvilket også har affødt en tiltalebegæring fra Skattestyrelsen til Østjylland politi.
Skatteministeriets fastholdelse af denne sag medfører jo, at Skatteministeriet ønsker at gennemføre en dobbeltbeskatning af samme midler. En beskatning hos kassereren, som allerede er effektueret, og som der også er rejst tiltale på baggrund af, men samtidig en beskatning hos De Sagsøgte af samme midler.
Det eneste Skatteministeriet har anført til De Sagsøgtes opfordring 1 var, at Skatteministeriet gik ud fra, at Skattestyrelsen ikke dobbeltbeskattede. Skatteministeriet gad tilsyneladende ikke undersøge dette forhold, og gad tilsyneladende heller ikke undersøge, hvorfor Skattestyrelsen har anmeldt kassereren for det fulde beløb på kontiene, hvis de alene skulle have opstartet en sag mod kassereren for et mindre beløb.
Og hvorfor anmelder Skattestyrelsen alene kassereren og ikke De Sagsøgte, hvis det er Skattestyrelsens opfattelse, at De Sagsøgte stod for hver 1/3 af de midler, der fremgik af de to konti.
Der er derfor en række bevismæssige forhold, der ikke er løftet i forhold til, at der ikke ved denne sag sker en ulovlig dobbeltbeskatning i det tilfælde, at retten måtte mene, at alle midler ikke tilhører foreningen, og alene er tilfaldet kassereren.
¨¨¨¨
Det gøres endvidere gældende, at der ikke forligger grov uagtsomhed i forhold til De Sagsøgte, idet begge har været uvidende om den "anden" konto, herunder indsættelse, bevægelser og aktivitet i det hele taget på denne konto. Da der ikke er tale om, at de sagsøgte har været i ond tro, kan der heller ikke i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 være tale om grov uagtsomhed. Når der ikke er tale om grov uagtsomhed, kan der ikke foretages en ekstraordinær genoptagelse af de omhandlede indkomstår, hvorfor De Sagsøgte allerede af den grund skal frifindes.
Subsidiær påstand
Det gøres gældende, at i tilfælde af, at retten ikke kan give De Sagsøgte medhold i den principale frifindelsespåstand, bør sagen hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling,
Idet Skattestyrelsen ikke har dokumenteret, at midlerne er tilgået, og i øvrigt anvendt af De Sagsøgte
Idet Skattestyrelsen ikke har begrundet, hvorfor der skønsmæssigt kan træffes afgørelse om, at 1/3 af midlerne skal beskattes hos hver af De Sagsøgte
Idet Skattestyrelsen ikke har begrundet, hvorfor der skulle være tale om grov uagtsomhed i relation til De Sagsøgte, når Skattestyrelsen alene politianmelder kassereren, og ikke De Sagsøgte, hvorfor genoptagelsesfristen ikke ses overholdt
Idet Skattestyrelsen ikke har redegjort for, hvorfor Skattestyrelsen anmelder kassereren til politiet for det fulde beløb, men fortsat vil beskatte De Sagsøgte med 1/3 til hver. Herved hænger begrundelsen for afgørelsen ikke sammen, idet en konsekvent afgørelse ville have medført politianmeldelse af alle tre parter, hvis alle tre havde haft andel i det
Idet Skattestyrelsen ikke har anvist hjemmel og/eller praksis, der underbygger beskatning af personer, der har fuldmagt til en konto, men ikke selv har været aktiv i forbindelse med denne konto, og derfor ikke selv har foretaget en eneste aktivitet på kontoen.
Derfor bør sagen hjemvises til fornyet behandling af disse forhold, hvis ikke retten kan give De Sagsøgte medhold i den principale påstand…"
Rettens begrundelse og resultat
Sagen angår i første række spørgsmålet, om "Foreningen F", (F) i 2015 og 2016 var et selvstændigt skattesubjekt, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, 1. pkt.
Efter gældende praksis - jf. herved "Den juridiske vejledning 2022-2", afsnit C.D.1.1.12 - indgår der ved vurderingen af dette spørgsmål en række kriterier - herunder navnlig indholdet af sammenslutningens vedtægter, hensigten med dens virksomhed og dens selvstændighed i forhold til de enkelte deltagere. Der foretages en samlet vurdering, hvori det tillige og blandt andet indgår, om der er mange (og skiftende) deltagere (medlemmer), om sammenslutningen styres af foreningsorganer, dvs. generalforsamling og en valgt bestyrelse, og om sammenslutningens overordnede formål er af ideel karakter.
"Foreningen F" blev registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i (red.dato.nr.2.fjernet) som en frivillig forening, men der er ikke fremkommet vedtægter for sammenslutningen, som er dateret før den (red.dato.nr.1.fjernet). Disse vedtægter er uden underskrift. Der er derudover kun fremkommet et sæt vedtægter, som er underskrevet og dateret den (red.dato.nr.3.fjernet). Ifølge begge vedtægter er formålet med sammenslutningen dels af politisk og dels af humanitær karakter. Af begge vedtægter fremgår en række formelle krav vedrørende blandt andet medlemmer, eksklusion, generalforsamling, daglig ledelse samt økonomi, regnskab og revision.
Når bortses fra et ikke underskrevet referat af en ekstraordinær generalforsamling den (red.dato.nr.1.fjernet) og et underskrevet referat af en ekstraordinær generalforsamling den 18. februar 2017, er der ikke fremkommet dokumenter, som viser, at F har været styret på baggrund af og i overensstemmelse med vedtagne vedtægter. Der foreligger således hverken medlemsregister, indkaldelser til eller referater fra ordinære generalforsamlinger eller bestyrelsesmøder, endsige bogføringsmateriale, budgetter eller regnskaber.
For så vidt angår varetagelsen af F’s angivne formål, er der fremkommet en række skrivelser og oplysninger, som dog ikke dokumenterer, hvilke konkrete projekter F måtte have bidraget til, økonomisk eller på anden vis.
Der er heller ikke ved de sagsøgtes eller vidnet IG’s forklaring fremkommet oplysninger, som dokumenterer, endsige tyder på, at F har været styret på baggrund af og i overensstemmelse med vedtagne vedtægter, ligesom forklaringerne om, hvad F’s midler har været anvendt til, har været meget ubestemte.
Retten finder efter ovenstående ikke, at "Foreningen F" i juridisk forstand har karakter af nogen forening, og finder derfor heller ikke, at sammenslutningen udgør noget selvstændigt skattesubjekt, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, stk. 6, 1. pkt. "Foreningen F" kan herefter ikke være indkomstmodtager i skattemæssig henseende.
Sagen angår dernæst spørgsmålet, om de sagsøgte var skattepligtige af indeståender i 2015 og 2016 på konti registreret til F.
"Foreningen F" blev med startdato den (red.dato.nr.2.fjernet) registreret på sagsøgte A’s adresse, og A har været registreret formand for F, også i de omhandlede indtægtsår. Sagsøgte A og sagsøgte B er i henhold til de førnævnte referater fra ekstraordinær generalforsamling den (red.dato.nr.1.fjernet) og 18. februar 2017 angivet som henholdsvis formand og næstformand. Sagsøgte A har ved sin forklaring i retten bekræftet, at han har været og fortsat er formand for F. Sagsøgte B har forklaret, at det er rigtigt, at han har været næstformand for F fra 2012 og fortsat er det i dag, men at han i 2015 og 2016 ikke reelt varetog posten, fordi han var meget optaget af sin uddannelse m.v. Sagsøgte A og vidnet IG har forklaret i overensstemmelse hermed, men der er ikke fremkommet objektivt konstaterbare oplysninger, som bekræfter B’s forklaring om, at han ikke i 2015 og 2016 indtog rollen som næstformand.
F har været registreret indehaver af de omhandlede to konti hos F1-bank, konto X2-bankkonto, "den lille konto", og konto X1-bankkonto, "den store konto". De sagsøgte var registreret som fuldmagtshavere til begge konti.
Om bankens procedure for oprettelse af fuldmagtsforhold på det omhandlede tidspunkt har F1-bank, jf. sagens bilag 19, telefonisk oplyst til Skatteankestyrelsen blandt andet, at fuldmagtshaveren skulle kunne legitimere sig ved pas eller kørekort og underskrive en fuldmagtserklæring, som skulle foreligge i banken, før fuldmagtsforholdet blev oprettet. Som fuldmagtshaver kunne man tilgå netbank m.v. med sit eget NemID.
Det fremgår af sagens oplysninger, at F1-bank var i besiddelse af en kopi af sagsøgte B’s kørekort, udstedt den 11. august 2015.
De sagsøgte har forklaret, at de ikke kendte til "den store konto", men kun til "den lille konto", hvorpå medlemskontingenterne blev indsat, idet den store konto var oprettet af F’s kasserer IG uden de sagsøgtes vidende, og idet det kun var IG, der foretog indsættelser og hævninger på "den store konto". Til dokumentation har de sagsøgte fremlagt en erklæring herom, der er underskrevet af IG den 16. september 2019. Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at erklæringen - der er på dansk - er udfærdiget af sagsøgte A, men underskrevet af IG, som afgav vidneforklaring under anvendelse af Y3-lands tolk og oplyste, at han ikke kan læse dansk på et niveau, der gør ham i stand til at læse breve fra SKAT.
De sagsøgtes forklaringer om ikke at have haft kendskab til "den store konto" står bl.a. i modsætning til indholdet af en redegørelse af 17. februar (retteligt) 2018 til SKAT, sagens bilag 7, der fremstår underskrevet af de sagsøgte, og hvoraf det fremgår, at de overførsler af store beløb til udlandet, som har fundet sted i 2015 fra konto X1-bankkonto, dvs. "den store konto", er foretaget af F som et led i varetagelsen af foreningens humanitære formål.
De sagsøgte har i retten forklaret, at det - uanset underskrifterne på redegørelsen - ikke er dem, men IG, der har skrevet redegørelsen til SKAT. IG har under sin forklaring for retten afvist, at dette skulle være tilfældet. De sagsøgte har ikke ført noget bevis for, at underskrifterne på redegørelsen er falske.
De sagsøgtes forklaring om ikke at have kendskab til "den store konto" er også - henset til, at indeståendet på "den lille konto" udgjorde i alt 29.100 kr. for årene 2015-2016 - vanskeligt foreneligt med de sagsøgtes forklaringer om F aktiviteter, herunder A’s forklaring om, at han som formand rejste til Y3-land, hvor han fulgte op på projekterne.
Retten tilsidesætter under de anførte omstændigheder de sagsøgtes forklaringer om, at de ikke havde noget kendskab til konto X1-bankkonto, "den store konto".
Herefter og på baggrund af det i øvrigt anførte må det lægges til grund, at de sagsøgte - som ifølge det oplyste også IG - havde rådighed over F og F’s omhandlede konti i F1-bank i 2015 og 2016, og at de sagsøgte derfor skal anses for indkomstmodtagere af de indbetalinger, der er foretaget på kontiene, medmindre de sagsøgte under henvisning til objektive kendsgerninger kan bevise, at pengene stammer fra midler, der allerede er beskattet eller er undtaget fra beskatning.
De sagsøgte har ikke ført noget sådant bevis, hvorfor det tiltrædes, at de sagsøgte, som bestemt ved Skattestyrelsens afgørelse af 27. februar 2019 vedrørende hver af de sagsøgte, er indkomstskattepligtige i overensstemmelse med den af sagsøgeren nedlagte principale påstand.
Retten tiltræder efter udfaldet af spørgsmålet om de sagsøgtes indkomstskattepligt samt under henvisning til det af sagsøgeren herom anførte, at der i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, har været grundlag for ekstraordinær ansættelse af de sagsøgtes respektive skatteansættelser for indkomstårene 2015 og 2016.
Efter ovenstående, og da det, de sagsøgte i øvrigt har anført - herunder vedrørende spørgsmålet om hjemvisning - ikke kan føre til et andet resultat, får sagsøgeren medhold i sin principale påstand vedrørende hver af de sagsøgte.
De sagsøgte har tabt sagen og skal betale sagsomkostninger til sagsøgeren. Da de sagsøgte har fri proces, afholdes udgifterne af statskassen. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 100.000 kr., og af retsafgift med 6.000 kr., i alt 106.000 kr., der kan henføres til de sagsøgte med halvdelen til hver. Beløbet til dækning af udgift til advokatbistand er inklusive moms, da Skatteministeriet Departementet ikke er momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte A skal anerkende, at hans skattepligtige indkomst forhøjes med 830.773 kr. i indkomståret 2015 og 702.532 kr. i indkomståret 2016.
Sagsøgte B skal anerkende, at hans skattepligtige indkomst forhøjes med 830.773 kr. i indkomståret 2015 og 702.532 kr. i indkomståret 2016.
Statskassen skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til Skatteministeriet Departementet med 106.000 kr. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
------------------------------------------------------
Vestre Landsret dom
Sag BS-12604/2023-VLR (16. afdeling)
Parter
B
(advokat Thomas Rønfeldt)
mod
Skatteministeriet
(advokat Mattias Chor)
Retten i Aarhus har den 8. februar 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS20981/2020-ARH).
Landsdommerne Henrik Bjørnager Nielsen, Lisbeth Kjærgaard og Tine Fomsgaard-Knudsen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellanten, B, har gentaget sin påstand for byretten om frifindelse, subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.
Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse, subsidiært at B skal anerkende, at hans skattepligtige indkomst forhøjes med 830.101 kr. i indkomståret 2015 og 702.532 kr. i indkomståret 2016.
Anbringender
B og Skatteministeriet har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
Landsrettens begrundelse og resultat
Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de grunde, som byretten har anført, at Skatteministeriets påstand er taget til følge, og at B således skal anerkende, at hans skattepligtige indkomst forhøjes med 830.773 kr. i indkomståret 2015 og med 702.532 kr. i indkomståret 2016. Det tiltrædes herunder - i mangel af mere sikre holdepunkter for andet - at der i forhold til de samlede indsætninger på de to konti i F1-bank og dermed opgørelsen af de skattepligtige beløb er sket en ligelig fordeling mellem B, A samt IG, der alle havde fuldmagt til og dermed rådighed over kontiene.
Det, der er anført for landsretten, kan ikke føre til en anden vurdering.
Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.
Efter sagens udfald skal B i sagsomkostninger for landsretten betale 75.000 kr. til Skatteministeriet til udgifter til advokatbistand. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb.
THI KENDES FOR RET:
Byrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for landsretten skal B inden 14 dage betale 75.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.