Oversigten medtager automatisk ny lovgivning, domme, afgørelser, meddelelser mv., der er offentliggjort efter redaktionens afslutning. Vejledningsteksten tager derfor ikke højde for disse juridiske nyheder. Medtagelsen på listen er ikke udtryk for, at der er taget stilling til eventuel præjudikatsværdi eller lignende. Det bemærkes, at der kan være nyheder fra de seneste 2 uger, som endnu ikke vil kunne ses i oversigten. |
--- Afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv. (offentliggjort efter 31. december 2007) --- |
SKM2008.252.LSR | Fradrag for moms af udgifter til anskaffelse af varebiler samt tillæg for blandet anvendelse af varebiler (25. marts 2008) |
|
Vare-/lastvogne med over 3 tons tilladt totalvægt og andre køretøjer f.eks. traktorer, knallerter og cykler er med hensyn til fradragsret undergivet de almindelige regler efter §§ 37 og 38, der er beskrevet ovenfor under J.1. og J.2.
Landsskatteretten har i SKM2001.39.LSR truffet afgørelse om, at momsfradrag i forbindelse med anskaffelsen og drift af rustvogne, skal opgøres efter momslovens almindelige regler, jf. momslovens §§ 37 og 38. Se tillige afsnit Q.2.14.
Bestemmelsen i § 41 indeholder specielle regler for opgørelsen af det delvise fradrag for anskaffelse (stk. l), drift (stk. 2) og leje (stk. 3) af vare- og lastmotorkøretøjer med en tilladt totalvægt på ikke over 3 tons.
Reglerne i § 41 vedrørende små vare- og lastvogne bevirker, at der ved anskaffelsen af sådanne vogne alene skal ske en vurdering af, om vognen fuldt ud anvendes i den registrerede virksomhed. Det samme gælder ved leje. Med hensyn til driften skal det kun vurderes, om vognen overhovedet bruges i forbindelse med udøvelsen af virksomhedens momspligtige aktiviteter.