Dokumentets dato
02 feb 2000
Dato for offentliggørelse
2. februar 2000
Cirkulærets nummer
2000-03
Ansvarlig fagkontor
Kontrol- og Inddrivelsesafdelingen; Planlægningskontoret
Overordnede emner
Skat
Redaktionelle noter

Ophævet.

Link til Retsinformation: http://www.retsinfo.dk/_GETDOC_/ACCN/C20000001509-regl

Denne plan for den kommunale personligning er vedtaget af Ligningsrådet og udarbejdet i henhold til skattestyrelseslovens § 13, stk. 1. Planen indeholder retningslinjer til kommunerne om fremgangsmåden, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af ligningen. Kommunerne er bundet af disse retningslinjer.

Måltal m.v.Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for udarbejdelsen af den lokale ligningsplan og for at den følges.

Ligningsrådet fastsætter et minimumsmåltal for antal kontroller og omsætning for personligt erhvervsdrivende til hver kommune. For hovedaktionærer fastsættes udelukkende et antalsmåltal.

For personligt erhvervsdrivende fordeles antalsmåltallet og omsætningsmåltallet på kontrolprocesserne ligningsmæssig gennemgang, partiel revision og revision. Hensigten med dette er at få en spredning af ligningsindsatsen i den enkelte kommune. Fastsættelsen af måltal skal sikre, at ligningsindsatsen bliver så ensartet som muligt kommunerne imellem.

Told- og Skattestyrelsen omsætter på basis af Ligningsrådets udmeldinger måltallene til absolutte tal.

Måltallet fastsættes for ligningsplanperioden 1. juli 2000 til 30. juni 2001. I måltalsopfyldelsen indgår indkomstårene 1996, 1997, 1998 og 1999. Produktionen vedrørende indkomståret 2000 gennemført i perioden 1. april 2001 til 30. juni 2001 indgår også i måltalsopfyldelsen.

For ligningsplanperioden 1. juli 2000 til 30. juni 2001 fastsætter Ligningsrådet følgende måltal for hovedaktionærer og personligt erhvervsdrivende:

Antalsmåltal - 33% af mandtallet, hvor kontrolprocesserne for så vidt angår personligt erhvervsdrivende skal fordele sig således:
  • Ligningsmæssig gennemgang 70%
  • Partiel revision 26%
  • Revision 4%
Omsætningsmåltallet - 33% af SLS-E omsætningen for indkomstårene 1999 og 2000 fordeles således:
  Periode 2000/2001 Periode 2001/2002
Ligningsmæssig gennemgang 70% 70%
Partiel revision 28% 26%
Revision 2% 4%

En kommune kan vælge at foretage flere partielle revisioner og revisioner og eventuelt færre ligningsmæssige gennemgange. Tilsvarende kan en kommune vælge at fordele en større andel af omsætningen i kontrollerede virksomheder på partiel revision og revision.

Af det fastsatte antal kontroller for personligt erhvervsdrivende skal mindst 65% vedrøre det seneste indkomstår.

De fastsatte måltal er bindende for den enkelte kommune. Den enkelte kommune kan efter måltalsudmeldingen med told- og skatteregionen aftale op- eller nedregulering af de udmeldte måltal. Der kan dog ikke aftales et måltal, der ligger under de nævnte måltalsprocenter, reduceret med 5 procentpoint, med mindre den konkrete skatteydersammensætning tilsiger dette.

Ved aftale om op- og nedregulering af måltal skal den enkelte told- og skatteregion sikre, at den af kommunerne planlagte ligningsindsats - set under ét for regionens område - svarer til Ligningsrådets måltal.

Ligningsrådet kan tillade, at et måltal kan nedsættes med op til 5 procentpoint, såfremt kommunen for den pågældende skatteydergruppe iværksætter en særlig indsats, f.x. i form af særlige kontrolmæssige, præventive eller vejledningsmæssige tiltag. Kommunen skal fremlægge en detaljeret beskrivelse af projektet, hvori der redegøres for initiativerne, hvordan de gennemføres, herunder skønnet ressourceanvendelse samt succeskriterierne for projektet. Der skal foretages måling af initiativerne og af de ressourcer, der anvendes til gennemførelsen, ligesom der skal gennemføres en selvstændig evaluering af projektet.

Kommunen skal forelægge projektet til Ligningsrådets godkendelse forinden vedtagelse af den kommunale ligningsplan. Ansøgning sker ved indsendelse af projektet via regionen senest 1. april 2000 før vedtagelse af den kommunale ligningsplan.

Ligningen af hovedaktionærer skal i størst muligt omfang ske koordineret med ligningen af vedkommendes selskab. Dette indebærer gensidig underretning mellem de lignende myndigheder. Kommunen har pligt til at følge op på de kontroloplysninger, den får tilsendt fra selskabets skatteansættende myndighed.

Såfremt hovedaktionæren klager over skatteansættelsen orienteres selskabets skatteansættende myndighed derom.

Der skal i de kommunale udsøgninger indlægges en væsentlighedsbetragtning, således
at selvangivelser med bagatelagtige fejl ikke umiddelbart udsøges.

Bundne udsøgninger, der er fastlagt af Ligningsrådet, kan dog ikke underkastes individuelle, kommunale væsentlighedsbetragtninger.

Det er registreringerne i det statslige ligningsstatistiksystem, der danner grundlag for vurderingerne af kommunernes måltalsopfyldelse.

Af hensyn til kvaliteten af registreringerne i det statslige ligningsstatistiksystem skal indberetningen af henholdsvis tekniske rettelser med ligningsmyndighedskode 1 og ligningsmæssige ændringer med ligningsmyndighedskode 2 ske i nøje overensstemmelse med de anvisninger, der er indeholdt i slutvejledningen.

Kommunerne skal for personligt erhvervsdrivende nøje indberette i overensstemmelse med definitionerne af kontrolprocesserne, jf. TSS-cirkulære 1998-9.

I forbindelse med ligningen af personer skal alle væsentlige uoverensstemmelser mellem de registrerede oplysninger og skatteydernes selvangivne oplysninger afklares.

Kommunen skal udføre kvalificeret visitering. I visiteringen indgår indsamling af informationer, gennemlæsning og risikovurdering af de indkomne selvangivelser.

Det forudsættes, at kommunen ved ligningen følger reglerne for god forvaltningsskik. Skatteyder orienteres således løbende om forløbet af og afslutningen af den foretagne ligningsindsats.

Der iværksættes pilotprojekter vedrørende en justering af måltalssystemet for kommunernes erhvervsligning.

Gennem pilotprojekterne undersøges, hvilke muligheder der findes til at gøre måltalssystemet mere fleksibelt samtidig med, at ensartetheden i ligningsindsatsen fastholdes. Det forventes, at 6 kommuner deltager i 1-2 projekter.

Bundne udsøgningskriterier:For indkomståret 1999 udmelder Ligningsrådet følgende bundne udsøgningskriterier:
  • Forældres avance ved salg af ejerlejligheder, som deres børn har beboet i studietiden. Det kontrolleres, om der sker omgåelse af parcelhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8. Kontrollen omfatter samtlige personkategorier.
  • Personalegoder. Det undersøges om personalegoderne: Fri helårsbolig for direktører, fri sommerbolig i udlandet og naturalieydelser er selvangivet, herunder om personalegoderne er selvangivet til den korrekte værdi. Kontrollen omfatter samtlige personkategorier, hvor der indberettes oplysninger om personalegoder på oplysningssedlen.
  • Rentefradrag for SU-lån. Det undersøges, om der er overensstemmelse mellem det indberettede rentebeløb i R75 og det selvangivne beløb. Hvis der er overensstemmelse mellem de to beløb, er der risiko for, at skatteyderen ikke udnytter sit retmæssige fradrag. Kontrollen omfatter samtlige personkategorier.

Hvis kommunen kan dokumentere, at den i den foregående ligningsplanperiode har foretaget en kontrolindsats på det pågældende område, der er udmeldt som udsøgningskriterium, kan regionen give dispensation således, at den skatteydergruppe, der har været kontrolleret ud fra samme kriterium i det foregående ligningsplanperiode, ikke på ny skal udtages til kontrol herfor. Dispensationen forudsætter, at kommunen ville udføre dobbeltarbejde som følge af det udmeldte kriterium.

Ligningstemaer:I forbindelse med det kommunale ligningsarbejde i ligningsplanperioden 1. juli 2000 til 30. juni 2001 anbefaler Ligningsrådet, at den enkelte kommune yder en særlig indsats med hensyn til et eller flere ligningstemaer. Ligningsrådet kan pege på følgende relevante temaer for ligningsplanperioden:

1. Tvungen eller frivillig akkord, samt singulær gældseftergivelse. Det kontrolleres, om der skal ske beskatning i forbindelse med gældseftergivelsen, og/eller om reglerne om underskudsbegrænsning efterleves, jf. personskattelovens § 13 A.

2. Virksomhedsoverdragelse. Der kan opstå tvivl om overdragelsesværdierne af aktiver og passiver ved virksomhedsoverdragelser. Dette gælder især værdiansættelsen af immaterielle aktiver samt kontantomregning af passiver. Der kan tillige være forhold omkring periodiseringen af den overdragne virksomheds indtægter og udgifter på overdragelsestidspunktet, der skal undersøges
nærmere.

3. Udgifter til revisor og advokat. Det kontrolleres, om udgiften er fradragsberettigede driftsomkostninger eller fradragsberettigede etableringsomkostninger efter ligningslovens §8J

4. Overdragelse af fast ejendom. Det undersøges, om der er sket korrekt beregning af ejendomsavance og opgørelse af afskrivningsgrundlag. Det kontrolleres herunder, om køber og sælger har anvendt samme værdier ved overdragelsen. I forbindelse med overdragelser mellem interesseforbundne parter kontrolleres det endvidere, om ejendommen er overdraget til handelsværdien.

5. Frigivelse af investeringsfonds- og etableringskontomidler. Det undersøges, om de frigivne midler er anvendt til driftsaktiver, der er afskrivningsberettigede. Forholdet relaterer sig til afskrivningsgrundlaget på tilkøbte driftsaktiver.

6. Afmeldte virksomheder og erhvervsdrivende, der er skønsmæssigt ansat. Det undersøges, om afmeldte personligt erhvervsdrivende stadig driver erhvervsmæssig virksomhed og om skatteydere, der er ophørt med at indgive selvangivelse, tillige er ophørt med at drive virksomhed.

7. Korrekt værdiansættelse af driftsmidler, der finansieres af sælger. Det undersøges, om købekontrakter er kamoufleret som leasingkontrakter. Hvis dette er tilfældet, foretages ikke skattemæssig afskrivning på driftsmidlet, istedet foretages fradrag for leasingydelsen, herunder for den ekstraordinære leasingydelse i forbindelse med kontraktsoprettelsen. Hvor der foreligger kreditkøb, skal der foretages kontantomregning, jf. Afskrivningslovens § 45. Det undersøges ligeledes, om skatteyder får fradrag for kurstab gennem afskrivning på driftsmidlet, i tilfælde hvor køb af et driftsmiddel sker ved købekontrakt, hvor der ikke foretages kontantomregning af købesummen.

8. Afskrivninger/afskrivningsgrundlag for blandede bygninger. Det kontrolleres, om skatteyderen har foretaget korrekt afskrivning af den blandet benyttede ejendom i henhold til afskrivningslovens § 19, jf. § 14. Det undersøges således, om afskrivningsgrundlaget er korrekt beregnet, om den korrekte afskrivningsprocent er anvendt samt om eventuelle ombygningsudgifter er korrekt fordelt i forhold til ejendommens opdeling
mellem privat og erhvervsmæssig anvendelse.

9. Værelsesudlejning. Det kontrolleres, om udlejer medregner lejeværdi i stedet for den faktiske lejeindtægt ved opgørelsen af indkomst. Ligeledes kontrolleres det, om lejen er sat for lavt i forhold til den objektive lejeværdi. Hvis der er tale om udleje af ejerlejligheder, undersøges det om forbedringsudgifter er medtaget i ejerforeningens fællesudgifter.

10. Nye erhvervsdrivendes finansiering af virksomhedsetableringen. Der indhentes dokumentation for tilvejebringelse af anskaffelsessummerne. Gennem fremlæggelse af eventuelle låneaftaler undersøges rentefradragsretten. I forbindelse med kontakten til virksomhedsindehaveren kan temaet ligeledes omfatte information om formelle regler m.v.

Til brug for den faglige understøttelse af kommunerne vil der blive udarbejdet ligningskoncepter for temaerne:
  • Værdiansættelse af driftsmidler, der finansieres af sælger,
  • Afskrivninger/afskrivningsgrundlag for blandede bygninger,
  • Værelsesudlejning
  • Nye erhvervsdrivendes finansiering af virksomhedsetableringen

Den kommunale ligningsplan.Den kommunale ligningsplan skal udarbejdes under hensyntagen til Ligningsrådets ligningsplan og de udsendte anvisninger.

Lignings- og revisionsarbejdet skal udføres i overensstemmelse med den kommunale ligningsplan, der godkendes af kommunalbestyrelsen før ligningsplanperiodens start.

Inden ligningsplanperiodens begyndelse skal kommunens ligningsplan fremsendes til told- og skatteregionen i to eksemplarer, hvoraf den ene skal videresendes til Told- og Skattestyrelsen. Told- og skatteregionens eventuelle bemærkninger meddeles kommunalbestyrelsen og Ligningsrådet.

Ligningsplanen skal omfatte perioden 1. juli 2000 til 30. juni 2001.

Følgende hovedelementer skal indgå i den kommunale ligningsplan:
  • Ligningsopgavens indhold og omfang fordelt på skatteydergrupper.
  • Beskrivelse af hvordan visitering gennemføres.
  • Redegørelse af fordeling på kontrolprocesser og omsætning for personligt erhvervsdrivende.
  • For første, andet og tredje kvartal af perioden angiver kommunen den forventede produktion fordelt på kontrolprocesser og omsætning.
  • Opgørelse af den planlagte ressourceanvendelse i overensstemmelse med TSS-cirkulære 1999-18.

Udover ovennævnte skal der anføres særlige tiltag vedrørende vejledning og andet forebyggende arbejde af betydning for ligningsarbejdet, f.eks. kvalitetsprojekter, som skatteforvaltningen vil arbejde med i planperioden. Kommunen skal redegøre for specielle lokale ligningstemaer eller kontrolaktioner samt ansvarssager.

Det forudsættes, at kommunen i al væsentlighed har afsluttet ligningen af skatteydergrupper, hvorpå der ikke er udmeldt måltal vedrørende indkomståret 1999 ved udløbet af ligningsfristen den 30. juni 2001.

Efter ligningsplanperiodens udløb den 30. juni 2001 skal kommunen udarbejde en redegørelse om forløbet af lignings- og revisionsarbejdet for ligningsplanperioden til told- og skatteregionen. Kommunalbestyrelsen skal heri redegøre for de forhold, der har haft indflydelse på arbejdet i ligningsplanperioden, og som ikke kan udledes af den
statslige ligningsstatistik.

Redegørelsen skal indeholde følgende hovedpunkter:
  • Årsag til evt. manglende opfyldelse af antals- og/eller omsætningsmåltallet.
  • En redegørelse for eventuel uoverensstemmelse mellem den planlagte og den faktiske fordeling af ligningsarbejdet, fordelt på kontrolprocesser.
  • De beløbs- og antalsmæssige resultater af arbejdet med de bundne udsøgningskriterier.
  • Omtale af ligningstemaer som kommunen har beskæftiget sig med, herunder de beløbs- og antalsmæssige resultater, samt omtale af andre erfaringer, der kan benyttes til erfaringsopsamling og inspiration ved den fremtidige prioritering af lignings- og revisionsarbejdet.
  • Redegørelse for det faktiske ressourceforbrug i forbindelse med ligningsindsatsen, jf. TSS-cirk. 1999-18.
  • Redegørelse for omfanget af indsatsen i kontrolaktioner samt ansvarssager.

Redegørelsen skal fremsendes til told- og skatteregionen senest den 15. oktober 2001.

Udover redegørelsen skal kommunen inden udgangen af januar 2001 indsende en statistik over samtlige af kommunens færdigbehandlede klagesager for kalenderåret 2000. Antallet af sager skal fordeles på de enkelte indkomstår, medens udfaldet af klagesagerne fordeles på "stadfæstelse", "yderligere forhøjet", "medhold" eller "delvis medhold".

Samarbejde med Told- og skatteregionerneRegionerne varetager i samarbejde med kommunerne koordineringen af den samlede lignings- og revisionsindsats i den enkelte region.

Regionerne bistår efter aftale kommunerne ved gennemførelse af større revisionssager og tilrettelægger i samarbejde med kommunerne i regionen fælles større kontrolaktioner.

Regionernes kontrolplanlægning og -arbejde skal, i det omfang det er muligt, koordieres med de kommunale skatteforvaltningers skattekontrol.


Frantz Howitz
/Karsten Juncher