1. Sammenfatning
I styresignalet beskrives en ændring af praksis som følge af EU-Domstolens dom af 29. juni 2017 i sagen C-288/16, L.C. Sagen drejer sig om momsfritagelse af transportydelser for varer, der udføres til steder uden for EU.
Dommen indebærer en skærpelse af dansk praksis, og det vil fremover være en betingelse for momsfritagelse, at transportydelser mv. leveres til enten afsenderen eller modtageren af varerne.
2. Baggrund og problemstilling
EU-Domstolen har i dom i sagen C-288/16, L.C. fastslået, at artikel 146, stk. 1, litra e), i momssystemdirektivet skal fortolkes således, at den heri fastsatte fritagelse ikke finder anvendelse på en levering af tjenesteydelser i form af transport af varer til et tredjeland, når disse ydelser ikke leveres til afsenderen eller modtageren af disse varer.
Det fremgår af dommen, at A efter aftale med flere afsendere af gods har påtaget sig at forestå transport af varer i transit fra havnen i Riga i Letland til Hviderusland. A har herefter aftalt med L.C., at denne skal udføre den faktiske transport af varerne. L.C.’s transportydelser blev leveret til A og ikke direkte til afsenderen eller modtageren af varerne og var derfor ikke omfattet af momsfritagelsen.
SKATs hidtidige praksis fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit D.A.10.1.2.4:
"Transport inden for EU af varer, der skal udføres til steder uden for EU, er omfattet af fritagelsen, også ved eksempelvis viderefakturering af transportydelser her i landet.
Der skal ikke beregnes moms af vareafgifter vedrørende skibe i udenrigsfart og udenlandske fiskerfartøjer. Hvad der forstås ved skibe "i udenrigsfart" se D.A.10.1.3.2 og SKM2008.554.SKAT.
Skibsmægleres formidling af transport vedrørende danske og udenlandske skibe er fritaget for moms, når:
-
ydelserne vedrører udførsel eller indførsel af varer til eller fra steder uden for EU,
og
-
ydelserne præsteres for skibets regning, eller
-
ydelserne præsteres for et firma, der er hjemmehørende i udlandet.
Ydelser, der leveres her i landet af luftfragtagenter i forbindelse med oprettelse af luftfragtaftaler til lande udenfor EU, er også fritaget for moms. Luftfragtaftaler under medvirken af agent sker ved, at den virksomhed, der ønsker transport, henvender sig til en agent for et luftfartsselskab. Agenten udfylder et fragtbrev for luftfartsselskabet, der sørger for transporten. Luftfartsselskabet udbetaler et provisionsbeløb for fragtaftalen."
3. Regelgrundlaget
Momsloven
"§ 34. Følgende leverancer af varer og ydelser er fritaget for afgift:
(…)
16) Levering af ydelser, herunder transportydelser og hertil knyttede transaktioner, når ydelsen er direkte knyttet til udførsel af varer til steder uden for EU eller til indførsel af varer, der befinder sig under en af de i § 12, stk. 2, nævnte ordninger m.v.
(…)."
Momssystemdirektivet
"Artikel 131
De i kapitel 2-9 omhandlede fritagelser finder anvendelse med forbehold af andre fællesskabsbestemmelser og på betingelser, som medlemsstaterne fastsætter for at sikre en korrekt og enkel anvendelse af de pågældende fritagelser og hindre enhver form for unddragelse, undgåelse og misbrug."
"Artikel 146
1 Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:
(…)
e) levering af ydelser, herunder transport og hertil knyttede transaktioner, bortset fra ydelser, der er fritaget i henhold til artikel 132 og 135, når de er direkte knyttet til udførsel eller til indførsel af varer, der er omfattet af bestemmelserne i artikel 61 eller artikel 157, stk. 1, litra a).
(…)"
4. SKATs opfattelse
Det fremgår af såvel momslovens § 34, stk. 1, nr. 16, som momssystemdirektivets artikel 146, stk. 1, litra e), at transportydelser mv. skal være direkte knyttet til udførsel af varer for at være omfattet af momsfritagelsen.
Der har hidtil i dansk praksis ikke været stillet krav om, at transportydelser mv. skal leveres til afsenderen eller modtageren af varerne for at være omfattet af momsfritagelsen i § 34, stk. 1, nr. 16. Dommen indebærer derfor en skærpelse af dansk praksis, og det vil fremover være en betingelse for momsfritagelsen, at transportydelserne mv. leveres til enten afsenderen eller modtageren af varerne.
5. Gyldighed
Styresignalet medfører en skærpet fortolkning i forhold til beskrivelsen af praksis i Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit D.A.10.1.2.4. Styresignalet har derfor alene fremadrettet virkning fra den 1. september 2018. Styresignalet vil blive indarbejdet i Den juridiske vejledning 2019-1, hvorefter det bortfalder.