Dato for udgivelse
10 Apr 2006 14:10
SKM-nummer
SKM2006.220.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-8-1753-0044
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Ansøgning, fritagelse, skattetillæg, indkomstår
Resumé

En anmodning om fritagelse for et skattetillæg vedrørende for sent indgivet selvangivelse begrundet med årlig tilbagevendende hospitalsbehandling kunne ikke imødekommes.

Reference(r)
Skattekontrolloven §§ 4, stk. 1 og 5, stk. 1.

Klagen skyldes skattemyndighedens afslag på klagerens ansøgning om fritagelse for skattetillæg for indkomståret 2004.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster skattemyndighedens afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren anmodede ved brev af 1. juli 2005 skattemyndigheden om udsættelse med indsendelse af selvangivelsen for indkomståret 2004 til den 12. august 2005 med henvisning til, at han gennem hele 2004 havde gået og fortsat gik til behandlinger på Bispebjerg Hospital, og at han led af forhøjet blodtryk.

Klagerens anmodning blev ikke fuldt ud imødekommet af skattemyndigheden, der den 4. juli 2005 bevilgede henstand med indsendelse af selvangivelsen til den 20. juli 2005.

Med brev af 23. august 2005 indsendte klageren selvangivelsen for 2004 og anmodede om fritagelse for skattetillæg under henvisning til det tidligere oplyste.

Skattemyndighedens afgørelse

Skattemyndigheden har pålagt klageren et skattetillæg på 5.000 kr. og har afslået klagerens anmodning om fritagelse for betaling af skattetillæg. 

Skattemyndigheden har de sidste 3 år bevilget fritagelse for skattetillæg grundet samme årsag (behandling på Bispebjerg Hospital). Der er således ikke tale om en pludselig opstået sygdom eller lignende.

Fritagelse for skattetillæg kan kun ske på grund af særlige omstændigheder.  Det af klageren anførte er ikke sådanne omstændigheder, at der kan ske fritagelse for skattetillægget, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 1. 

Skattemyndigheden har i udtalelse til Landsskatteretten endvidere anført, at den tilbagevendende situation omkring tidspunktet for aflevering af selvangivelsen vil kunne forberedes af klageren, således at selvangivelsen ikke bliver forsinket.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har fremsat påstand om, at anmodningen om fritagelse for betaling af skattetillæg imødekommes.

Klageren har protese på det højre ben, hvilket ind imellem skaber problemer med sår, tryksår og hævelser, som har svært ved at læges. Det kræver behandlinger i form af justeringer af protese af bandagist og ikke mindst behandling på sårambulatoriet på Bispebjerg Hospital. Det forekommer ligeledes i perioder, at hævelserne bevirker, at protesen ikke kan benyttes.

Klageren har haft protese siden han var 7 år. Der opstår imidlertid oftere og oftere problemer med protesen. Da klageren også har forhøjet blodtryk, kan det ikke planlægges, hvornår behandling er påkrævet.

Klageren forventer i øvrigt at kunne afslutte behandlingen på Bispebjerg Hospital, således at selvangivelsesfristen fremover kan overholdes.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Klageren havde udsættelse med indsendelse af selvangivelsen til den 20. juli 2005. Selvangivelsen blev indsendt den 23. august 2005. Selvangivelsen er derfor indgivet for sent i forhold til fristen i skattekontrollovens § 4, stk. 1. Det er derfor med rette, at der er pålagt skattetillæg efter skattekontrollovens § 5, stk. 1. 

Efter skattekontrollovens § 5, stk. 1, sidst pkt., kan der efter ansøgning gives hel eller delvis fritagelse for betaling af skattetillæg, hvis særlige omstændigheder taler derfor.  

Østre Landsret har ved dommen gengivet i SKM2005.24.ØLR (www.SKAT.dk) antaget, at hvis den skattepligtige ved udløbet af selvangivelsesfristen har haft tid til at indrette sig på den situation, som har afstedkommet den for sene indgivelse af selvangivelsen, er der ikke grundlag for at tilsidesætte myndighedernes afgørelser om nægtelse af henstand med indgivelse af selvangivelse og fritagelse for skattetillæg.

Da klageren i en årrække med mellemrum har haft behov for hospitalsbehandling m.v., må klageren antages i relation til selvangivelsesfristen at have haft tid til at indrette sig herpå.

Der foreligger derfor ikke særlige omstændigheder i skattekontrollovens forstand, og den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.