Klagen vedrører Inddrivelsescentrets afslag på anmodning om at ændre en lønindeholdelse til en frivillig betalingsaftale.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrer Inddrivelsescentrets afgørelse.

Sagens oplysninger

Et pålæg om indeholdelse i klagerens løn vedrørende en misligholdt aftale om tilbagebetaling af studiegæld blev på klagerens anmodning tilbagekaldt af Finansstyrelsen den 17. februar 2000. I stedet blev der indgået en frivillig betalingsordning med ham. Af brevet til klageren fra Finansstyrelsen om ændringen fremgår, at et fornyet pålæg om lønindeholdelse ikke vil blive tilbagekaldt.

Betalingsordningen, efter hvilken klageren skulle betale 1.400 kr. pr. måned, blev misligholdt af klageren.

Der blev derfor den 5. januar 2001 på ny iværksat lønindeholdelse med 15 % af klagerens nettoindtægt.

I et brev af 8. november 2005 har klageren anmodet om tilbagekaldelse af pålægget om lønindeholdelse og tilbudt en frivillig betalingsaftale på 1.500 kr. månedligt med virkning fra 1. januar 2006.

Klageren har oplyst, at han nu er fast pædagogisk medarbejder i Post og Telemuseum med en løn, der modsvarer en pædagogs lønniveau. Arbejdspladsen har betalt for, at han kan blive pædagog gennem åben uddannelse, hvor han er færdig i marts 2006.

Inddrivelsescentrets afgørelse

Inddrivelsescentret har givet afslag på anmodningen om at ændre lønindeholdelsen til en frivillig betalingsordning.

Lønindeholdelsen er iværksat med den fornødne lovhjemmel og efter en korrekt varslingsprocedure. Klageren har ikke krav på at få en lønindeholdelse tilbagekaldt. Dog gives der efter fast praksis på studiegældsområdet debitorerne mulighed for én gang at få tilbagekaldt lønindeholdelsen, hvis der tilbydes en afviklingsordning. Debitorerne gøres udtrykkeligt opmærksom på, at et eventuelt efterfølgende pålæg om lønindeholdelse ikke vil blive tilbagekaldt. Det blev således i brev af 17. februar 2000 meddelt klageren, at et eventuelt nyt pålæg om indeholdelse i lønnen ikke ville blive trukket tilbage.

Inddrivelsescentret har henvist til § 37, stk. 1, i lov om statens uddannelsesstøtte og § 6, stk. 1, i lov om statsgaranterede studielån. Lønindeholdelsen er sket efter reglerne i kildeskattelovens § 73.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har fremsat påstand om, at pålægget om indeholdelse i hans løn tilbagekaldes, og at der i stedet indgås en frivillig aftale om betaling af 1.500 kr. månedligt.

Klageren har nu fået orden på sine økonomiske forhold og har kun gæld til Inddrivelsescentret. En tilbagekaldelse af lønindeholdelsen vil gøre det lettere for ham at skifte job.

Desuden bør den økonomisk urealistiske aftale, han indgik for 5 år siden, ikke have konsekvenser for ham nu. Han var endvidere ikke klar over, at en misligholdt aftale havde den konsekvens, at han ikke på et senere tidspunkt kunne indgå en betalingsaftale. En så alvorlig konsekvens burde som minimum være givet skriftligt i et klart sprog. Det er nu over 5 år siden, den sidste aftale blev indgået, og det må være rimeligt, at han efter en vis periode får lov at indgå en aftale på ny.

En afvikling på 1.500 kr. månedligt er ikke meget i forhold til gældens størrelse, men Inddrivelsescentret vil ikke blive stillet ringere ved en ændring af betalingsmåden.

Der er siden 2000 indtrådt forbedringer i hans økonomi, og han kan derfor overholde den betalingsaftale, som han har foreslået Inddrivelsescentret. Inddrivelsescentret har da heller ikke anfægtet størrelsen af de afdrag, han tilbyder at betale.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Inddrivelsescentrets afslag på at ændre pålægget om lønindeholdelse til en frivillig betalingsordning er begrundet i, at klageren tidligere har misligholdt en frivillig betalingsordning, og at det i forbindelse med indgåelsen af denne ordning blev tilkendegivet overfor klageren, at et fornyet pålæg om indeholdelse ikke ville blive tilbagekaldt.

Af Inddrivelsesvejledningen pkt. I. 2.5.7 fremgår, at skyldnere, der beder om en afdragsordning i stedet for lønindeholdelse i almindelighed kan få tilladelse hertil, såfremt de almindelige betingelser for en afdragsordning er opfyldt.

Inddrivelsescentrets afgørelse må forstås således, at dette ifølge en praksis, der ikke er gengivet i Inddrivelsesvejledningen, dog ikke gælder, hvis debitor tidligere har misligholdt en betalingsordning, og at dette gælder uanset den tid, der er forløbet siden misligholdelsen fandt sted, og uanset om der er indtruffet ændringer i debitors økonomiske forhold.

Landsskatteretten finder ikke grundlag for en sådan væsentlig indskrænkning af det i Inddrivelsesvejledningen anførte om mulighederne for at ændre et pålæg om indeholdelse til en frivillig betalingsordning.

I hvert fald i det her foreliggende tilfælde, hvor der er forløbet næsten 5 år, siden klageren blev pålagt lønindeholdelse, og hvor klagerens økonomiske forhold efter det foreliggende har ændret sig, findes klageren derfor at have krav på en egentlig behandling af hans anmodning om, at pålægget om indeholdelse ændres til en betalingsordning.

Det er derfor med urette, at Inddrivelsescentret har afvist at behandle anmodningen med henvisning til misligholdelsen af den tidligere indgåede betalingsordning.

Inddrivelsescentret pålægges derfor at tage stilling til, om klageren opfylder de almindelige betingelser for indgåelse af en afdragsordning.