Dato for udgivelse
03 Apr 2006 15:16
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
19 May 2005 08:53
SKM-nummer
SKM2006.193.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
7. afdeling, S-0088-05
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Toldloven, selskabsansvar, grov uagtsomhed, komplicerede regler,dokumentation, Polensaftalen, indførsel af varer, passiv forædling
Resumé

T A/S blev tiltalt for overtrædelse af toldloven ved i tiden fra 1. december 1998 til den 30. juni 2001 af grov uagtsomhed overfor ToldSkat til brug for i toldforhold at have afgivet urigtige angivelser, fremlagt urigtige eller mangelfulde dokumenter eller regnskaber og i øvrigt afgivet urigtige eller mangelfulde oplysninger, idet T A/S ved indførsel af færdigvarer til Danmark efter forarbejdning af udførte råvarer i Polen (passiv forædling) urigtigt angav, at færdigvarerne var toldfri iht. EU's associeringsaftale med Polen, ligesom T A/S fremlagde urigtige dokumenter om færdigvarernes oprindelse som følge af, at T A/S ved udførslen af råvarerne udstedte EUR.1-certifikater, hvorefter de anvendte råvarer havde oprindelse i EU, selv om råvarerne havde oprindelse i et 3. land. Der blev unddraget 582.695 kr. i told og 145.673 kr. i moms.

Byretten fandt T A/S skyldig og idømte T A/S en bøde på 82.000 kr.

Landsretten stadfæstede dommen.

Reference(r)

Toldloven § 79 b, jf. § 76, stk. 1, nr. 1, 2 og 3

Henvisning
 

Vestre Landsrets dom af 19. maj 2005, 7. afdeling, S-0088-05

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T A/S
(Advokat Karen Marie Dyekjær).

Afsagt af landsdommerne

Vogter, John Lundum og Henrik Twilhøj

----------

Varde Byrets dom af 2. december 2004, SS 292/2004

Anklageskrift er modtaget den 27. august 2004.

T A/S er tiltalt for overtrædelse af

lovbekendtgørelse nr. 765 af 5. juli 2004 af toldloven § 79b, jf. § 76, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, jf. tidligere gældende lovbekendtgørelse nr. 1238 af 20. december 2002 af toldloven § 79, stk. 3, jf. § 76, stk. 1, nr. 1, 2 og 3,

ved i tiden fra den 1. december 1998 til den 30. juni 2001 af grov uagtsomhed over for de statslige told- og skattemyndigheder til brug i toldforhold at have afgivet urigtige angivelser, fremlagt urigtige eller mangelfulde dokumenter eller regnskaber og øvrigt afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, idet selskabet ved indførsel af færdigvarer (beklædning) til Danmark efter forarbejdning af udførte råvarer i Polen urigtigt angav, at færdigvarerne var toldfrie i henhold til EU's associeringsaftale med Polen, ligesom selskabet fremlagde urigtige dokumenter om færdigvarernes oprindelse (EUR.1-certifikater) som følge af, at selskabet ved udførslen af råvarerne Polarfleece og Thinsulate udstedte EUR.1-certifikater, hvorefter de anvendte råvarer havde oprindelse i EU, selv om råvarerne havde oprindelse i et 3. land, alt hvorved statskassen blev unddraget told med kr. 582.695,00 og moms med kr. 145.673,00.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bøde på 82.000 kr.

Tiltalte har erkendt, at der er sket unddragelse af afgifter som beskrevet i anklageskriftet, ligesom tiltalte har accepteret bødepåstanden rent størrelsesmæssigt.

Tiltalte har imidlertid nedlagt påstand om frifindelse under henvisning til, at der ikke er handlet groft uagtsomt.

Det fremgår af sagen, at det i forbindelse med et kontrolbesøg fra ToldSkat hos tiltalte i februar 2001 blev konstateret, at tiltalte havde udstedt EUR.1-certifikater uden at kunne skaffe fornøden dokumentation for, at de råvarer, der i henhold til certifikaterne var blevet udført til forarbejdning i Polen, havde oprindelse i et EU-land.

Tiltalte, der i forbindelse med kontrolbesøget alene var i besiddelse af fakturaer vedrørende køb af råvarerne, fik efterfølgende lejlighed til at skaffe dokumentation for råvarernes oprindelse i form af leverandørerklæringer. De tilfælde, hvor leverandørerklæringerne har kunnet godkendes, er efter det oplyste ikke omfattet af tiltalen.

Fremgangsmåden med udstedelse af EUR.1-certifikater, i forbindelse med afgiftsfri eksport af råvarer til forarbejdning i Polen og efterfølgende import af færdigvarer ("passiv forædling") bygger på en tilladelse, der blev meddelt tiltalte ved brev af 31. juli 1997 fra ToldSkat, jf. sagens bilag 19, hvori det hedder:

"Virksomheden meddeles herved tilladelse (autorisation) til at udstede oprindelsesdokumentation uden ToldSkats medvirken ved eksport til nedenstående lande af varer, der har oprindelsesstatus ifølge oprindelsesreglerne i EF's frihandelsaftaler med disse lande:

...

Polen

...

Tilladelsen gives på de betingelser, der er fastsat i oprindelsesprotokollen i vedkommende aftale .... En betingelse for tilladelsen er, at virksomheden sætter sig ind i oprindelsesreglerne i de aftaler tilladelsen omfatter.

Betingelserne er kort omtalt i vedlagte bilag, som skal betragtes som en del af tilladelsen.

..."

I bilaget til tilladelsen - benævnt "Oprindelsesregler og -dokumentation ved eksport - Autoriserede virksomheder" fra juni 1997 hedder det:

"...

 I

Toldpræference for varer fra danske eksportører

 
 

Eksportørens kunder i lande, som EF har indgået handelsaftaler med, kan få toldpræference (toldfrihed eller toldnedsættelse) for varer, der er omfattet af handelsaftalerne.

 
 

Det er en forudsætning for at opnå denne toldfordel, at varerne har oprindelsesstatus i EF, og at der ved indførslen i vedkommende land fremlægges dokumentation herfor i den form, det er aftalt i handelsaftalen, samt at varerne er transporteret direkte fra EF til det pågældende land.

 

...

 
 IV

Oprindelsesregler

 
 

Generelle regler

 
 

Reglerne for varers oprindelse fremgår af en særlig protokol i de enkelte aftaler, og kan være forskellige fra aftale til aftale.

 
 

Det er vigtigt nøje at sætte sig ind i den enkelte aftales oprindelsesregler for den pågældende vare

 
 

...

 
 

Eksportøren er ansvarlig for, at medarbejdere og andre, der af denne er bemyndiget til at underskrive eller udstede oprindelsesdokumentation, er gjort bekendt med de oprindelsesregler, der er gældende i den aktuelle situation.

 
 

...

 
 

Varer, hvor der foreligger oprindelsesdokumentation udstedt i henhold til en bestemt handelsaftale, f.eks. EØS-aftalen, opfylder oprindelsesreglerne i denne aftale, men ikke nødvendigvis i andre aftaler. Der kan derfor ved reeksport ikke udstedes oprindelsesdokumentation i henhold til en anden aftale, f.eks. EF-Polen, hvor varerne skal have EF-oprindelse, og der er andre betingelser for at opnå denne oprindelsesstatus.

 
 

...

 
 VI

Dokumentation og kontrol

 
 

Eksportøren skal efterfølgende kunne dokumentere, at de udførte varer har den angivne oprindelse.

 
 

...

 
 

Eksportøren skal opbevare en kopi af eksportfakturaen med oprindelseserklæring respektive anmodningsdelen af EUR-certifikatet. Anmodningsdelen af blanketsættet skal være udfyldt og underskrevet i overensstemmelse med rubriceringen, såvel på for- som bagsiden.

 
 

Eksportøren skal endvidere opbevare øvrigt dokumentationsmateriale i form af f.eks. købsfakturaer, fortoldningsangivelser, leverandørerklæring m.m.

 
 

Al dokumentationsmateriale skal opbevares i mindst 3 år fra udstedelsesdatoen.

..."

I oprindelsesprotokollen i associeringsaftalen mellem EU og Polen ("Polensaftalen") hedder det:

"...

Afsnit II

 

Definition af begrebet "produkter med oprindelsesstatus"

 

Artikel 2

 

Almindelige betingelser

 
 1.   

 Med henblik på anvendelsen af aftalen anses følgende produkter som produkter med oprindelse i Fællesskabet:

 
   a)  

produkter, der fuldt ud er fremstillet i Fællesskabet i den i artikel 5 i denne protokol fastlagte betydning

 

...

 

Artikel 5

 

Fuldt ud fremstillede produkter

 
 1.

Som produkter, der fuldt ud er fremstillet i Fællesskabet eller Polen, anses følgende:

 
   a)

 ......

   
   ...
   
   j)

 ......

   
   k)

varer, som er fremstillet udelukkende på grundlag af de i litra a) til j) nævnte produkter.

 

...

 
 

Afsnit V

 

Bevis for oprindelse

 

Artikel 16

 

Almindelige betingelser

 
 1.

Produkter med oprindelsesstatus i Fællesskabet er ved indførsel i Polen, og produkter med oprindelsesstatus i Polen er ved indførsel i Fællesskabet omfattet af de fordele, der er fastsat i aftalen, såfremt der forelægges enten:

 
   a)

et varecertifikat EUR.1, hvortil modellen findes i bilag III, eller

   
   b)

i de i artikel 21, stk. 1, fastsatte tilfælde en erklæring, hvortil teksten findes i bilag ..., og som afgives af eksportøren på en faktura, følgeseddel eller et hvert andet handelsdokument, som beskriver de pågældende produkter tilstrækkeligt detaljeret til, at de kan identificeres (i det følgende benævnt "fakturaerklæring").

 

...

 

Artikel 17

 

Fremgangsmåde for udstedelse af et varecertifikat EUR.1

 
 1.

Udførselslandets toldmyndigheder udsteder et varecertifikat EUR.1 efter skriftlig anmodning fra eksportøren eller, på eksportørens ansvar, fra dennes befuldmægtigede repræsentant.

 
 2.

I dette øjemed udfylder eksportøren eller dennes befuldmægtigede repræsentant både varecertifikat EUR.1 og anmodningsformularen, der er vist i bilag III.

 
 

...

 
 3.

Den eksportør, der anmoder om at få udstedt et varecertifikat EUR.1, skal når som helst på begæring af toldmyndighederne i udførelseslandet, hvor varecertifikatet er udstedt, kunne fremlægge alle egnede dokumenter, som beviser, at de pågældende produkter har oprindelsesstatus, og at de øvrige betingelser i denne protokol er opfyldt.

 
 4.

Varecertifikat EUR.1 udstedes af toldmyndighederne i en EF-medlemsstat eller i Polen, hvis de pågældende produkter kan anses som produkter med oprindelse i Fællesskabet, Polen eller et af de andre i artikel 4 omhandlede lande og opfylder de øvrige i denne protokol fastsatte betingelser.

 
 5.

De udstedende toldmyndigheder træffer alle nødvendige foranstaltninger for at efterprøve, at produkterne har oprindelsesstatus, og at de øvrige betingelser i denne protokol er opfyldt. De har i dette øjemed ret til at kræve enhver form for dokumentation og foretage enhver kontrol af eksportørens regneskaber eller enhver anden kontrol, der måtte findes hensigtsmæssig.

 
 

...

 

...

 

Artikel 21

 

Betingelser for udfærdigelse af en fakturaerklæring

 
 1.

En fakturaerklæring som omhandlet i artikel 16, stk. 1, litra b), kan udfærdiges:

 
   a)

af en godkendt eksportør som omhandlet i artikel 22, eller

   
   b)

af enhver eksportør angående enhver sending, der består af en eller flere pakker indeholdende produkter med oprindelsesstatus, hvis samlede værdi ikke overstiger 6 000 ECU.

 

...

 
 3.

Den eksportør, som udfærdiger en fakturaerklæring, skal når som helst på begæring af toldmyndighederne i udførselslandet kunne fremlægge alle egnede dokumenter som beviser, at de pågældende produkter har oprindelsesstatus, og at de øvrige betingelser i denne protokol er opfyldt.

 

...

 

Artikel 27

 

Støttedokumenter

 

De i artikel 17, stk. 3, og artikel 21, stk. 3, omhandlede dokumenter, der benyttes som bevis for, at produkter, der er omfattet af et varecertifikat EUR.1 eller en fakturaerklæring, kan betragtes som produkter med oprindelse i Fællesskabet, Polen eller et af de andre i artikel 4 omhandlede lande og opfylder de øvrige betingelser i denne protokol, kan bl.a. omfatte følgende:

 
   a)

direkte dokumentation for fremstillingsprocessen for de omhandlede varer hos den pågældende eksportør eller leverandør, f.eks. hidrørende fra hans eksterne eller interne regnskab

   
   b)

dokumenter, der beviser de anvendte materialers oprindelsesstatus, og som er udstedt eller udfærdiget i Fællesskabet eller Polen, såfremt disse dokumenter benyttes i overensstemmelse med landets lovgivning

   
   c)

dokumenter, der beviser, at en bearbejdning eller forarbejdning af materialerne har fundet sted i Fællesskabet eller Polen, og som er udstedet eller udfærdiget i Fællesskabet eller Polen, såfremt disse dokumenter benyttes i overensstemmelse med landets lovgivning

   
   d)

varecertifikater EUR.1 eller fakturaerklæringer, der beviser de anvendte materialers oprindelsesstatus, og som er udstedt eller udfærdiget i Fællesskabet eller Polen i overensstemmelse med denne protokol eller i et af de andre i artikel 4 omhandlede lande i overensstemmelse med oprindelsesregler, der er identiske med reglerne i denne protokol.

 

Artikel 28

 

Opbevaring af beviser for oprindelse og støttedokumenter.

 
 1.

En eksportør, der anmoder om udstedelse af et vare certifikat EUR.1, skal i mindst tre år opbevare de i artikel 17, stk. 3, omhandlede dokumenter.

 
 2.

En eksportør, der udfærdiger en fakturaerklæring, skal i mindst tre år opbevare en genpart af denne fakturaerklæring samt de i artikel 21, stk. 3, omhandlede dokumenter.

..."

I den blanket, der blev benyttet ved tiltaltes ansøgning om tilladelse til at udstede EUR.1- certifikater hedder det:

"...

Eksportørens erklæring

Jeg, undertegnede eksportør af de på forsiden beskrevne varer,

ERKLÆRER, at varerne opfylder de betingelser, der er fastsat for udstedelse af dette certifikat;

...

FREMLÆGGER følgende dokumentation(1):

...

(1) For eksempel: Indførselsdokumenter, varecertifikater, fakturaer, erklæringer fra producenten mv., vedrørende de anvendte materialer eller varer, der genudføres i uforarbejdet stand.

..."

I den formular, som varecertifikat EUR.1 skal udfærdiges på, og som er omfattet af bilag III i Polensaftalen, jf. ad artikel 16, stk. 1, litra a, hedder det i de enkelte rubrikker:

"...

4. Land, landegruppe eller territorium, hvor varerne har oprindelse .

...

12. eksportørens erklæring

Jeg, undertegnede, erklærer, at de ovenfor anførte varer opfylder betingelserne for at opnå certifikat .

..., den ...

(Underskrift)

..."

Sagen har været domsforhandlet i retsmøder den 27. oktober 2004 og den 25. november 2004.

Forklaringer

I retsmødet den 27. oktober 2004 blev der afgivet forklaring af tiltaltes direktør V.1 og af V.2, ToldSkat. Det hedder herom i retsbogen:

V.1 forklarede som vidne, at han indtrådte i selskabet som direktør i 1998. Oprindelig var hans hustru direktør fra 1988, da de overtog virksomheden. Virksomheden producerede herreovertøj. Selve det færdige produkt blev produceret i Polen. Det var virksomheden, der leverede råvarerne. Vidnet var godt klar over, at råvarerne skulle købes inden for EU for at opnå toldfrihed. Han gik ud fra, at det var tilstrækkeligt, at han fik en faktura, hvoraf fremgik, at købet var sket i et EU land. Han har ikke tidligere fremskaffet leverandørerklæringer. Der blev alene udstedt fakturaer i forbindelse med købet af råvarer. Det var nødvendigt tillige at medsende en EUR.1- erklæring for overhovedet at få varerne ind i Polen, selv om det efter de almindeligt gældende regler i øvrigt var tilstrækkelig med en leverandørerklæring. Det var først senere, at han fandt ud af, at erklæringen tillige havde til formål at dokumentere, at betingelserne for toldfrihed var opfyldt. Oprindelig var det ham selv, der udfyldte de forskellige erklæringer. Varerne blev købt af virksomheder i Tyskland og i Danmark. I alle tilfælde blev fakturaerne fremsendt fra danske virksomheder. Han har først efter, at sagen blev rejst, hørt om Polens-aftalen. Han overlod det til sin bogholder at indgive ansøgnng om udstedelse af EUR.1-certifikater. Papirerne blev sendt til videre ekspedition hos hans speditør, der tog sig af den praktiske ekspedition. Hans bogholder var ikke ansat i virksomheden. Vidnet har selv set tilladelsen til udstedelse af oprindelsesdokumentation. Han hæftede sig ikke specielt ved, at der skulle være nogle særlige krav med hensyn til dokumentationen. Han har også læst vejledningen oprindelig. Sagens bilag 19 er udtryk for, at man fik tilladelse til at udstede fakturaerklæringer. Man havde fra 1996 og 1997 haft tilladelse til passiv forædling af indkøbte varer. På et tidspunkt formentlig i slutningen af 1997 sagde hans revisor, at det ikke længere var nødvendigt at indhente sådanne bevillinger, der blev givet af Erhvervsfremmestyrelsen. Han fik ikke andet at vide og fortsatte dermed blot med at lade varerne sende til Polen som oprindelig. Han havde forud for ToldSkats kontrolbesøg haft besøg af ToldSkat, .... Han har altid opbevaret en kopi af de papirer, der blev udarbejdet i forbindelse med udsendelse af varer til Polen, og i de tilfælde, der kom besøg af ToldSkat, ..., er der aldrig sket påtale af, at der skulle mangle dokumentation af nogen art. Efter at sagen er blevet rejst, forsøgte han selv at skaffe den fornødne dokumentation, hvilket viste sig ganske vanskeligt, navnlig fordi hans egne leverandører ikke vidste, hvad det drejede sig om, ligesom hans brancheorganisation heller ikke kendte nærmere til reglerne. Det viste sig efterfølgende, at råvarerne Polarfleece kom fra Taiwan, mens Thinsulate hidrørte fra USA. Det var egentlig hans opfattelse, at Thinsulate var et isoleringsmateriale og ikke en egentlig beklædningsgenstand, men han måtte erkende, at værdien under alle omstændigheder oversteg den 8% grænse, som i givet fald kunne have medført en reduktion i toldbetalingen. Han har efterfølgende betalt det beregnede afgiftsbeløb. Det bilagsmateriale, som han sendte til speditøren, og som han senere viste til ToldSkat, ..., var certifikat, fakturaerklæring og pakkeliste. Besøgene fra ToldSkat, ..., fandt sted så vidt han husker i 1996 - 1997. Han har ikke oprindelig fået andet informationsmateriale, end hvad der svarer til sagens bilag 19. Han følte i øvrigt ikke noget behov for at rette henvendelse til ToldSkat, idet der ikke var nogen tvivl efter hans opfattelse. Han er i øvrigt ikke blevet informeret om nogen 8% grænse. Virksomheden påbegyndte eksport til Polen i 1995. De råvarer, som er nævnt i anklageskriftet, begyndte man først at anvende omkring slutningen af 1997 eller begyndelsen af 1998, men de råvarer, man benyttede førhen, var heller ikke sendt til Polen med anden dokumentation end den, der blev benyttet i gerningsperioden.

V.2, ToldSkat, mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret. Vidnet forklarede, at hun stod for efterkontrollen med henblik på en kontrol af, hvorvidt der var tale om import fra 3. land. Dette skyldtes, at virksomheden benyttede sig af passiv forædling d.v.s. forarbejdning af råvarer med henblik på færdigproduktion i 3. land. Ved kontrolbesøget i februar 2001 hos tiltalte var der ikke i nogen tilfælde den fornødne dokumentation for toldfrihed. Denne dokumentation blev først fremskaffet i visse tilfælde efterfølgende. Den fornødne dokumentation skulle have bestået i, at der skulle foreligge en leverandørerklæring med hensyn til oprindelsesland. Dette kunne ske enten ved, at der skete erklæring for hver enkelt leverances vedkommende, eller en generel erklæring fra leverandøren i tilfælde, hvor der forelå et tættere samarbejde. Det konstateredes efterfølgende, at der i vidt omfang var tale om 3. lande som oprindelsesland ved leverancerne. ...

Procedure

Til støtte for, at der foreligger grov uagtsomhed, har anklagemyndigheden gjort gældende, at en eksportør efter reglerne under alle omstændigheder skal kunne dokumentere råvarernes oprindelsesland. Tiltalte burde have indset, at en faktura uden en erklæring herom fra sælgeren - således som det var tilfældet med tiltaltes købsfakturaer - ikke var tilstrækkelig dokumentation, idet dette alene kan dokumentere, at varen er blevet handlet inden for EU. Tiltalte burde have været opmærksom på forskellen på, om varerne var købt eller fremstillet inden for EU. Reglerne kan ikke anses for at være af særligt kompliceret karakter. Tiltalte burde i givet fald have rettet henvendelse til myndighederne for at få oplyst, hvilken form for dokumentation, der var nødvendig. Tiltalte har imidlertid undladt i fornødent omfang at sætte sig ind i reglerne, selv om dette påhvilede ham som betingelse for tilladelsen til at udstede EUR.1-certifikater. Hvis tiltalte havde gjort dette, må det antages, at han i højere grad ville have haft anledning til at rette henvendelse til myndighederne for at få afklaret eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende kravene til varernes oprindelse og dokumentationen herfor. I den foreliggende situation, hvor han ikke har sat sig ind i reglerne, kan han allerede derfor ikke påberåbe sig, at reglerne er komplicerede.

Til støtte for, at der ikke er handlet groft uagtsomt, har tiltalte gjort gældende, at tiltaltes revisor på et tidspunkt har meddelt, at indhentelse af bilagsmateriale ikke længere var nødvendigt. Den vejledning, der er udarbejdet til brug for udstedelsen af certifikater, omfatter også fakturaer, som tiltalte havde fået udstedt og opbevaret efter reglerne. Vejledningen omtaler ikke udtrykkeligt "Polensaftalen". Der er heller ikke sket påtale af en eventuel manglende dokumentation i forbindelse med de tidligere inspektionsbesøg fra toldmyndighederne. Dette underbygger, at der er tale om komplicerede retsregler. Tiltalte har heller ikke opnået nogen berigelse og kunne i givet fald have opfyldt betingelserne for afgiftsfrihed, hvis han havde haft kendskab til reglerne ved blot at købe sine varer andetsteds.

Rettens bemærkninger og resultat

Ifølge brevet af 31. juli 1997 fra ToldSkat er som betingelse for tilladelsen til at udstede EUR.1-certifikater henvist til oprindelsesprotokollen i den aftale om toldfrihed, der er indgået imellem EU og det pågældende land uden for EU.

Det fremgår af det bilag, der fulgte med tilladelsen, at eksportøren skal kunne dokumentere de udførte varers oprindelse, og at eksportøren blandt andet skal opbevare en kopi af eksportfakturaen med oprindelseserklæring.

Kravene til råvarernes oprindelse og dokumentationen herfor må anses for at have støtte i "Polensaftalen", herunder navnlig artikel 27.

Det kan derfor - som også antaget af ToldSkat - ikke anses for at udgøre fornøden dokumentation, at tiltalte kun har kunnet fremvise fakturaer, der efter det oplyste alene har kunnet dokumentere, at råvarerne er købt i et land inden for EU.

På baggrund af tiltaltes forklaring må det lægges til grund, at tiltalte ikke nærmere har undersøgt de regler, der gælder for at opnå fritagelse for afgifter, selv om dette var stillet som betingelse for tilladelsen til at udstede EUR.1-certifikater.

Det kan allerede derfor ikke tillægges betydning, at reglerne på området muligt må anses for at være komplicerede, eller at tiltalte på grund af sin egen opfattelse af reglerne ikke anså det for nødvendigt at søge nærmere vejledning hos toldmyndighederne.

Uanset at der ikke under tidligere inspektionsbesøg fra afgiftsmyndighederne, som ifølge V.1 fandt sted i 1996 - 1997, måtte være sket påtale af tiltaltes dokumentation, findes tiltalte under de foreliggende omstændigheder at have handlet groft uagtsomt.

Tiltalte findes derfor skyldig.

Straffen fastsættes til en bøde på 82.000 kr., jf. lovbekendtgørelse nr. 765 af 5. juli 2004 af toldloven § 79b, jf. § 76, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, jf. tidligere gældende lovbekendtgørelse nr. 1238 af 20. december 2002 af toldloven § 79, stk. 3, jf. § 76, stk. 1, nr. 1, 2 og 3.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T A/S skal betale en bøde på 82.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

----------

Vestre Landsrets dom af 19. maj 2005, 7. afdeling, S-0088-05

Retten i Varde har den 2. december 2004 afsagt dom i 1. instans (SS 292/2004).

Det tiltalte selskab har påstået frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Anklagemyndigheden har for landsretten oplyst, at de bestemmelser, tiltalen omfatter, blev indsat ved toldloven, lov nr. 1116 af 22. december 1993. Den nævnte lov trådte i kraft den 1. januar 1994. De pågældende bestemmelser har indholdsmæssigt været uændrede siden da.

I bilaget ("Oprindelsesregler og -dokumentation ved eksport -Autoriserede virksomheder") til tilladelsen af 31. juli 1997 fra ToldSkat til det tiltalte selskab hedder det endvidere bl.a.

"...

 II

Tilladelsens (Autorisationens) omfang

 
 

Oprindelsesprotokollerne til de enkelte handelsaftaler (jfr. bilag 2) er det legale grundlag for tilladelsen. Det er heri bl.a. stillet som betingelse, at eksportøren "til toldmyndighedernes tilfredshed skal give den nødvendige dokumentation, således at de kan efterprøve, at de pågældende varer har oprindelsesstatus, og at de øvrige betingelser i oprindelsesprotokollen er opfyldt".

 
 

Tilladelsen omfatter kun de lande, som er nævnt i denne.

 
 

Eksportøren kan i tilladelsens gyldighedsperiode uden ToldSkat's medvirken udstede oprindelsesdokumentation (fakturaerklæring eller for enkelte handelsaftaler -varecertifikat EUR.1) for alle varer med oprindelsesstatus i henhold til den/de handelsaftaler, som tilladelsen gælder for.

..."

Forklaringer

V.1 og V.2 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

V.1 har supplerende forklaret, at han og hans hustru har haft virksomheden siden 1988. De begyndte at få syet varer i Polen i 1995. Det var første gang, de handlede med et tidligere østland. Samarbejdet udviklede sig til, at de polske virksomheder også overtog tilskæringen. De satte sig ind i betingelserne for samarbejde med Polen. Det gjorde de ved at spørge ToldSkat til råds og ved at tage selskabets revisor med på råd. Revisoren overtog i et vist omfang opgaven med at sætte sig ind i reglerne. Det bilag, der var henvist til i tilladelsen af 31. juli 1997, fulgte med tilladelsen. De købte alle varer fra virksomheder inden for EU. Han havde rådført sig med selskabets bogholder, med revisoren og med speditøren om spørgsmålet. De pågældende rådgivere havde haft de papirer, han havde modtaget, til gennemlæsning. Der var ingen af dem, der sagde, at der skulle indhentes en erklæring om, at materialerne havde deres oprindelse i EU. Han gik i øvrigt ud fra som sikkert, at langt de fleste af varerne havde deres oprindelse i et EU-land, når de købte varerne fra virksomheder i et EU-land. Han understregede også over for leverandørerne, at de skulle levere varer fra et EU-land til selskabet. Leverandørerne oplyste ikke noget over for ham om, at varerne stammede fra lande udenfor EU. Han har ikke spurgt leverandørerne direkte om, hvorfra varerne stammede. Selskabet anvendte ca. 30 leverandører med hensyn til de materialer, de sendte til Polen. ToldSkat kom ikke på besøg efter den 31. juli 1997, hvor tilladelsen blev udstedt, før det aktuelle kontrolbesøg.

V.2 har supplerende forklaret, at selskabet havde opbevaret alle fakturaerne vedrørende indkøb af varer til forarbejdning i Polen. Det, ToldSkat ønskede at kontrollere, var, om der forelå oprindelsesdokumentation vedrørende de pågældende varer. Det gjorde der ikke i noget tilfælde.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det fremgår udtrykkeligt af det bilag, som fulgte med ToldSkats tilladelse af 31. juli 1997, at reglerne for varens oprindelse fremgår af en særlig protokol i de enkelte aftaler, og at det var vigtigt nøje at sætte sig ind i den relevante aftales oprindelsesregler for den pågældende vare. Det anføres endvidere i bilaget, at eksportøren efterfølgende skal kunne dokumentere, at de indførte varer har den angivne oprindelse.

Det tiltalte selskab satte sig ikke ind i "Polensaftalens" oprindelsesregler. Det tiltalte selskab foretog sig endvidere ikke noget for at sikre sig, at de varer, de købte, havde deres oprindelse i et EU-land. Det tiltrædes på den baggrund, at selskabet har overtrådt de bestemmelser i toldloven, tiltalen omfatter, ved grov uagtsomhed.

Det bemærkes i den forbindelse, at den omstændighed, at V.1 havde den opfattelse, at det afgørende var, om en vare var købt i et EU-land, ikke kan føre til, at der ikke foreligger grov uagtsomhed. Som nævnt fremgår det udtrykkeligt af bilaget til tilladelsen, at reglerne for varens oprindelse fremgår af en særlig protokol til den enkelte aftale.

Det kan heller ikke tillægges betydning, at ToldSkat ikke har påtalt noget i forbindelse med inspektionsbesøg i perioden forud for den 31. juli 1997, da selskabet ikke i den forbindelse har rejst spørgsmål om, hvorvidt dets forståelse af reglerne var korrekt.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.