Vestre Landsrets dom af 18. marts 2005, 10. afdeling, S-3141-04

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T2
(advokat Uffe Daus)

Afsagt af landsdommerne

Hanne Kildal, Poul Hansen og Naja Munk-Petersen (kst.)

----------

Viborg byrets dom af 12. november 2004,SS 504/2004

Anklageskrifterne er modtaget den 26. juli 2004.

Tiltalen og parternes stilling

T1 er tiltalt for overtrædelse af momslovens § 81, stk. 1. nr. 1,

ved som direktør og ansvarlig daglig leder af vognmandsfirmaet H1 ApS, CVR-nr. ..., ved grov uagtsomhed at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet virksomhedens momsangivelse for perioden 1. oktober 2002 til den 31. december 2002 var urigtig, idet salgsmomsen var angivet 337.500 kr. for lavt, hvorved det offentlige blev unddraget 337.500 kr. i moms.

T2 er tiltalt for overtrædelse af momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23,

ved som ansvarlig rådgiver for vognmandsfirmaet H1 ApS, CVR-nr. ..., ved grov uagtsomhed at have medvirket til afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet virksomhedens momsangivelse for perioden 1. oktober 2002 til den 31. december 2002 var urigtig, idet salgsmomsen var angivet 337.500 kr. for lavt, hvorved han medvirkede til, at det offentlige blev unddraget 337.500 kr. i moms.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf

Begge de tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse.

De tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for sagen.

Sagens oplysninger

I december 2002 solgte tiltalte T1 på vegne H1 ApS forskelligt driftsmateriel, herunder lastbiler, til G2 Trailer A/S, som er et driftsselskab under G1 koncernen. Købesummen, som ifølge faktura af 6. december 2002 udgjorde 1.350.000,00 kr. med tillæg af moms 337.500,00 kr., blev overført til sælgers pengeinstitut i slutningen af december 2002.

Salget var et led i et "sale and lease back" projekt. Lejekontrakt, hvor køber-selskabet er angivet som udlejer vedrørende de solgte maskiner, er underskrevet af T1 på et ikke nærmere oplyst tidspunkt. En senere lejekontrakt med selskabet G3 Finans A/S som udlejer vedrørende de samme maskiner er underskrevet af både T1 og G3 Finans A/S på et ikke nærmere oplyst tidspunkt i januar 2003. Også G3 Finans A/S er en del af G1 koncernen.

Tiltalte T2 skrev den 22. januar 2003 følgende brev til G3 Finans A/S

"Vedr. Vognmandsfirmaet T1 ApS

Under henvisning til tidligere indgået aftale fra den 5. december 2002, indgået med G2 Trailer A/S og senere ændret til aftale med G3 Finans A/S i januar 2003 skal vi hermed bekræfte, at første ordinære ydelse sker pr. 01.02.2003, ligesom sidste ydelse således erlægges 01.01.2006.

Tidligere udstedt faktura nr. 3888 for leje fra 05.12.2002 til 21.12.2002 annulleres samtidig."

G3 Finans har ved påtegning på brevet bekræftet aftalen.

Den 11. februar 2003 indsendte T2 momsangivelse for oktober kvartal 2002 for H1 ApS. Afgiftstilsvaret var oplyst til 15.096,00 kr. Salgsmomsen for det i december solgte driftsmateriel var ikke medtaget.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af de tiltalte og vidneforklaring af V.1, ToldSkat.

Tiltalte T1 har forklaret, at han i 2002 havde en vognmandsforretning, der da havde eksisteret i ca. 4 år. Han har i øvrigt stadig virksomheden. Der var 4 biler og 3 ansatte chauffører, og han kørte også selv. Økonomien var ikke god, og han var lidt bagud med A-skat og moms, men det havde han aftaler med ToldSkat om. Virksomhedens pengeinstitut var F1-Bank, som i 2002 begyndte at rykke voldsomt for nedbringelse af gælden.

T2 havde siden forsommeren 2002 været vejleder eller rådgiver for virksomheden, som herudover havde en revisor ved siden af. T2 skulle rådgive om det økonomiske, og han forestod bl.a. en akkordordning med virksomhedens kreditorer. ToldSkat og F1-Bank indgik ikke i akkorden. Efter akkordordningens gennemførelse var virksomhedens økonomi stadig anstrengt. Tiltalte drøftede med T2, hvilke muligheder der kunne være for en forbedret økonomi, og det endte med, at lastbilerne, som var pantsat til F1-Bank, blev solgt til G2 Trailer. Det var så meningen, at tiltalte skulle leje de samme lastbiler igen. På denne måde ville der komme kontanter fri. Der blev fremsendt faktura i starten af december 2002, og hele købesummen incl. moms blev overført direkte fra G2 Trailer til F1-Bank sidst i december. Beløbet var dog vist ikke nok til at dække hele gælden.

ToldSkat var på besøg engang i december måned, og tiltalte fortalte om ændringerne med at leje lastbilerne. De talte i denne forbindelse også om det ret store momstilsvar, som der så ville komme som følge af salget.

Efterfølgende ønskede G2 Trailer imidlertid, at leasingkontrakten skulle overføres til et andet selskab under G1 A/S. Tiltalte var derfor en gang i januar sammen med T2 i ..., hvor de underskrev den nye kontrakt på et møde med direktøren for G3 Finans A/S. Den tidligere lejekontrakt blev annulleret, og det blev aftalt, at første ydelse først skulle betales den 1. februar 2003. Han husker ikke, om der ellers skete ændringer i den nye kontrakt.

Afgiftstilsvaret for oktober kvartal blev i februar 2003 angivet til ca. 15.000 kr. Det var T2, som med tiltaltes vidende indsendte angivelsen. De havde forinden ganske kort talt om, at salgsmomsen fra lastbilerne først skulle med i angivelsen for januar kvartal, idet kontrakterne jo var blevet lavet om og først underskrevet i januar. Tiltalte havde ikke fremsendt kreditnota vedrørende lastbilerne, for han og T2 havde fra G1 fået at vide, at dette ikke var nødvendigt, idet G1 selv ville ordne dette internt i koncernen.

ToldSkat havde lige fra starten kendt virksomhedens planer og er løbende blevet orienteret. De havde også modtaget kopi af fakturaen fra salget af lastbilerne. På et tidspunkt fik tiltale imidlertid at vide, at det var forkert, at momsbeløbet fra salget af lastbilerne ikke var medtaget under oktober kvartal. Det kunne tiltalte ikke forstå, men han underskrev efterfølgende en korrektionsangivelse.

Tiltalte har aldrig set en lejekontrakt med underskrift fra G2 Trailer.

Tiltalte T2 har forklaret, at han kom i forbindelse med T1 i foråret 2002 gennem en kunde, han havde i området. Han har en konsulentvirksomhed, hvor kunderne som regel har finansielle og økonomiske problemer. Han har tidligere arbejdet som revisor.

Tiltalte arbejdede i nogle måneder med en akkordordning med kreditorerne. Akkorden blev gennemført i august måned. Det var faktisk T1, der bagefter fik idéen om at lave en "sale and lease back"-ordning med G1, og tiltalte var med i forhandlingerne herom. Han kendte i forvejen G1 -koncernen. LN er direktør i alle selskaberne, og det var ham, de forhandlede med.

Tiltalte var ikke i virksomheden i december måned, da ToldSkat var på besøg. Han mener dog, at han blev kontaktet telefonisk.

Det var tiltalte, der sendte momsangivelsen ind i februar måned. G1 havde kontaktet de tiltalte mellem jul og nytår og meddelt, at lastbilerne var blevet solgt til et forkert selskab, og at kontrakterne derfor skulle laves om.

De blev enige om at udsætte det hele til januar, hvor alle havde mere tid. Kontrakten blev herefter skrevet under den 22. januar på et møde hos G1. Tiltalte havde derudover en skriftlig bekræftelse med hjemmefra. Tiltalte har aldrig set en lejekontrakt, som var underskrevet af G2 Trailer. Tiltalte havde direkte spurgt LN, om T1 skulle udstede en kreditnota, men han fik at vide, at det var unødvendigt, fordi G1 kunne ordne det internt. Første ydelse vedrørende lejekontrakten, skulle først betales den 1. februar, og først på dette tidspunkt forelå der efter tiltaltes opfattelse en endelig aftale. Det er baggrunden for, at salgsmomsen for lastbilerne ikke er medtaget i momsangivelsen fra oktober kvartal. Den skulle først med i angivelsen for januar kvartal.

Tiltalte havde flere gange været med T1 til møde hos ToldSkat, bl.a. i forbindelse med a contoindbetalinger. De orienterede løbende ToldSkat om de planer, som de havde med virksomheden, og de fortalte også om den endelige aftale med G1 . Baggrunden for at købesummen for lastbilerne blev overført til banken var, at banken havde pant i lastbilerne.

V.1 har forklaret, at at han i slutningen af 2002 var på besøg hos T1. Baggrunden var en ordinær rutinemæssig kontrol, der blev startet op i november. T1s økonomiske situation var dårlig, og virksomheden var i gang med en større gældssaneringsordning. T1 havde i den forbindelse kontaktet T2. Vidnet mener ikke, at der var gæld af betydning til det offentlige. De talte om "sale and lease back" ordningen, og vidnet spurgte de tiltalte, om de havde taget højde for det ekstra store momstilsvar, som salget ville medføre, og som skulle betales i februar 2003. Det blev oplyst, at der var taget højde for momsen. ToldSkat havde sagen i erindring og fulgte op på den, da momsangivelsen for oktober kvartal forelå. Salgsmomsen var ikke med heri.

Vidnet tog på uanmeldt kontrolbesøg den 25. februar, hvor han traf T1. Han havde også telefonisk kontakt med T2. T1 oplyste, at årsagen til at der ikke var angivet moms af fakturaen af 6. december var, at der var bedre likviditet i januar måned til at betale momsbeløbet på godt 300.000 kr. Det var efter råd fra T2. T1 erkendte, at momsen skulle have været med for oktober kvartal, og han underskrev en korrektionsangivelse samme dag. Vidnet har ikke haft drøftelser i tiden mellem den 18. december og den 25. februar med T1 og T2.

Salget af selskabets vognpark er sket i december, og der er sket betaling i december. Derfor skal salgsmomsen medtages for oktober kvartal. Af lejeaftalen efterfølgende blev ændret ændrer ikke herved.

Vidnet kan bekræfte, at ToldSkat på et tidspunkt modtog kopi af fakturaen af 6. december.

Rettens begrundelse og resultat

Det er ubestridt, at fakturabeløbet på i alt 1.687.500,00 kr. vedrørende salg af driftsmateriel blev betalt inden udgangen af 2002. Salget ses ikke senere at være annulleret. Under disse omstændigheder finder retten, at salgsmomsen skulle have været medtaget i momsangivelsen for oktober kvartal 2002. Den omstændighed at lejeaftalen senere blev ændret eller muligvis først indgået i januar 2003, findes ikke at kunne tillægges betydning for momsangivelsen. Retten finder således, at tiltalte T1 har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen, og at tiltalte T2 har medvirket hertil.

Efter de forklaringer, der er afgivet af de tiltalte, må det antages, at tiltalte T1, som ikke var regnskabskyndig, har handlet i tillid til den rådgivning, som han modtog fra tiltalte T2, der i en længere periode havde bistået ham med gennemførelsen af en akkordordning og den efterfølgende "sale and lease back ordning". Tiltalte T1 havde angiveligt fået den opfattelse, at også salget skulle annulleres, men at dette kunne ske internt i G1 koncernen. Under disse omstændigheder, og da tiltalte i øvrigt allerede i december 2002 havde orienteret ToldSkat om den påtænkte "sale and lease back" ordning, finder retten, at tiltalte T1 alene har udvist simpel uagtsomhed.

Denne tiltalte skal derfor frifindes.

Tiltalte T2 driver konsulentvirksomhed med rådgivning fortrinsvist til virksomheder med økonomiske problemer, og han har tidligere arbejdet som revisor. Henset hertil finder retten, at denne tiltalte må have indset, at oplysningerne i momsangivelsen var urigtige, og at hans medvirken til afgivelse af de urigtige oplysninger må tilregnes ham som groft uagtsom.

Det er derfor bevist, at denne tiltalte er skyldig i tiltalen.

Bøden findes passende at kunne fastsættes til 5.000 kr., jf. momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23. Forvandlingsstraffen er fængsel i 8 dage.

T h i    k e n d e s    f o r    r e t

Tiltalte T1 frifindes. Statskassen skal betale de sagsomkostninger, som vedrører denne tiltalte.

Tiltalte T2 straffes med en bøde på 5.000 kr.

Forvandlingsstsaffen er fængsel i 8 dage.

Tiltalte T2 skal betale sagsomkostningerne vedrørende ham

----------

Vestre Landsrets dom af 18. marts 2005, 10. afdeling, S-3141-04

Retten i Viborg har den 12. november 2004 afsagt dom i 1. instans (SS 504/2004).

Tiltalte har påstået frifindelse.

Anklageklagemyndigheden har påstået skærpelse af bøden, således at denne udmåles til 10.- 15.000 kr.

Forklaringer

Tiltalte og vidnet V.1 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Der er endvidere afgivet forklaring af T1 som vidne.

Tiltalte T2 har supplerende forklaret, at han fortsat driver den tidligere virksomhed på samme grundlag. Han har været revisor i 25 år. Der var ingen gæld til ToldSkat, da akkorden blev indgået i sommeren 2002. Lastbilerne var indtil december 2002 finansieret gennem banken. G1 skulle betale købesummen direkte til banken, hvilket da også skete i slutningen af december 2002. Der blev mellem jul og nytår ringet fra G1, at de skulle bruge registreringsattesterne, da bilerne skulle omregistreres til et andet selskab end det, der ifølge fakturaen af 6. december 2002 havde købt bilerne. Det er hans opfattelse, at aftalen med G1 - salget af bilerne og lejeaftalen - skal ses som en helhed, og det var hele aftalen, der blev udskudt til først at skulle træde i kraft den 1. februar 2003. Det var ham, der både udfyldte og indsendte momsangivelsen for oktober kvartal 2002. Han havde talt med ToldSkat om, at de 337.500 kr. ikke var med i opgørelsen, før han indsendte denne. Den 10. december 2002 var han og T1 til møde hos toldfogeden ved ToldSkat, hvor de orienterede ToldSkat om salget. V.1 kom også til stede. Så vidt han erindrer, ringede toldfogeden til G1 og fik dem til at sende kopi af fakturaen. Han husker ikke, om der da blev talt om betaling af momsen. Han talte efterfølgende i perioden mellem den 22. januar og den 11. februar 2003 flere gange med ToldSkat om betaling af momsen, hvor de drøftede, at hele engagementet var rykket til begyndelsen af februar 2003, således at betalingen af momsen kunne skubbes til januar kvartal 2003. Det var bl.a. V.1, han talte med. Det passede dem godt, at de kunne udskyde betalingen af momsen i 3 måneder, så de i mellemtiden kunne få aftalen med det nye pengeinstitut på plads. T1 havde ikke kalenderåret som regnskabsår. Salgssummen er internt i T1s firma bogført i december 2002, men salgssummen og momsen blev på grund af omstændighederne sat på en særlig konto, der formentlig er betegnet "salg af lastbiler til G1 ". T1 ville kun have kunnet betale momsen i februar 2003, hvis han havde kunnet låne beløbet af sin mor, som han tidligere havde gjort. Den første kontakt med ToldSkat i 2002 var nok i august, hvor T1 fik forfalden gæld til ToldSkat. Det var ham, der for T1 nogle gange i 2002 - måske fem gange - betalte afdrag på gælden. Han orienterede herunder på et tidspunkt ToldSkat om planerne om "sale and lease back". Hverken han eller T1 havde haft noget at gøre med hvilket selskab, der skulle stå som køber af lastbilerne. Da damen fra G1 ringede og fortalte, at bilerne skulle omregistreres til et andet selskab, meddelte hun også, at man ikke kunne nå at få omregistreringen på plads før den 1. januar 2003. Han fik den opfattelse, at G1 skubbede hele engagementet til efter 1. januar, og han gik ud fra, at G1 selv udfærdigede en kreditnota. En lejekontrakt med G3 Finans A/S som ejer er underskrevet af T1 på et møde den 22. januar 2003 på G3 Finans's kontor. Der er en fejlskrift, når det i denne står, at lejeperioden starter den 5. december 2002, og det var derfor, han bad om at få brevet af 22. januar underskrevet af G3 Finans.

Specialkonsulent V.1 har supplerende forklaret, at kontrollen med T1s firma blev startet den 3. december 2002, hvor han var på kontrolbesøg i virksomheden og mødte T1 og revisor R1. Han blev herunder orienteret om virksomhedens planer for at komme ud af gældsproblemerne. Han var på flere besøg i løbet af december måned i virksomheden. Under en udlægsforretning hos ToldSkat den 18. december 2002 talte han bl.a. med T2, herunder om momsbetalingen. Han modtog kopi af fakturaen af 6. december 2002 om salget af lastbilerne den 18. december 2002. Han blev også bekendt med, at fakturasummen rent faktisk blev betalt i 2002. Han havde derfor sin opmærksomhed henledt på, om momsen også blev medtaget i momsangivelsen for oktober kvartal 2002. Han mener, at han også har talt med T2 i telefonen om betaling af momsen. Momsbeløbet på 337.500 kr. er nu betalt. Betalingen er sket i flere rater, senest den 8. juni 2004 med 269.033 kr. Han har på et tidspunkt talt med en ansat hos G1, der oplyste, at der ikke var lavet noget om med hensyn til salgsaftalen om lastbilerne. Han har derimod fået oplyst, at der senere var sket ændringer i leasingaftalen.

T1 har som vidne supplerende forklaret, at handlen om lastbilerne blev lavet om til først at skulle have virkning efter den 1. januar 2003. Han blev kontaktet herom af G1 mellem jul og nytår 2002, men man kunne ikke nå at få det på plads før 1. januar 2003. Han fik at vide, at han skulle glemme alt det, der tidligere var lavet. Fakturaen af 6. december 2002 blev dog ikke annulleret ved udstedelse af kreditnota. Han mener heller ikke, at der blev talt herom. Han mener først, at salget af lastbilerne blev endeligt efter nytår 2002/03 i forbindelse med, at de endelige aftaler gik på plads, så man vidste, hvem der skulle stå som køber og udlejer. Det blev i december 2002 ikke drøftet at udstede en kreditnota, da G1 oplyste, at det klarede de selv internt. Han har nok fået dette oplyst af T2.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, som byretten i så henseende har anført, tiltrædes det, at der objektivt set foreligger en overtrædelse af momslovens § 81, stk. 1, nr. 1.

ToldSkat havde i december 2002 påbegyndt en kontrol af T1s virksomhed og havde herunder den 18. december 2002 modtaget kopi af fakturaen af 6. december 2002. ToldSkat var endvidere blevet gjort bekendt med, at købesummen var betalt. V.1 har forklaret, at ToldSkat derfor var opmærksom på, om momsbeløbet blev medtaget i momsangivelsen for oktober kvartal 2002.

Tiltalte T2 var klar over, at ToldSkat var bekendt med salget og havde fået kopi af fakturaen. Tiltalte har således forud for afgivelse af momsangivelsen for oktober kvartal 2002 ikke medvirket til, at der er holdt noget skjult for myndighederne. Under hensyn til de oplysninger, der foreligger om ændringerne med hensyn til drøftelserne om lejeaftalen om lastbilerne findes det betænkeligt at statuere, at tiltalte har udvist en uagtsomhed, der kan betegnes som grov i forbindelse med indgivelse af momsangivelsen. Landsretten frifinder derfor tiltalte.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T2 frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.