Dato for udgivelse
02 mar 2006 11:16
SKM-nummer
SKM2006.114.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-8-1710-0003
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Omkostningsgodtgørelse, forkert klagemyndighed
Resumé

I forbindelse med et afslag på skattefri aktieombytning gav regionen en forkert klagevejledning til Told- og skattestyrelsen i stedet for (korrekt) til LSR. Det klagende selskab burde ikke have indset, at der var tale om en forkert klagevejledning. Ved Told- og skattestyrelsen's tilbagesendelse af klagen til regionen revurderes sagen og selskabet fik fuldt medhold. Der blev givet fuld omkostningsdækning, idet selskabet blev stillet som om klagen var indsendt til LSR.

Reference(r)
Skattestyrelsesloven § 33 A, stk. 1 og § 33 D, stk. 1
Henvisning
Processuelle regler på SKATs område 2006-1, afsnit K.
Redaktionelle noter
Overskriften er efterfølgende ændret.

Klagen skyldes, at regionen har afvist A ApS' (herefter benævnt selskabet) ansøgning om omkostningsgodtgørelse i forbindelse med selskabets klage over afslag på skattefri aktieombytning, da klagen var indsendt til forkert klagemyndighed.

 

Landsskatterettens afgørelse

 

Selskabet har ansøgt om omkostningsgodtgørelse for 100 % af i alt 31.493,75 kr. (ekskl. moms).

 

Regionen har afslået at yde omkostningsgodtgørelse.

 

Landsskatteretten ændrer regionens afgørelse, således at selskabet er berettiget til omkostningsgodtgørelse med 100 % af 31.493,75 kr. (ekskl. moms).

 

Sagens oplysninger

 

B ved registreret revisor C (herefter benævnt revisoren) ansøgte på vegne af selskabet ved brev af 26. marts 2004 ToldSkat, Region X om tilladelse til skattefri aktieombytning.

 

Ved brev af 23. juli 2004 modtog revisoren afslag fra regionen på den søgte skattefrie aktieombytning. Af den med afslaget medfølgende klagevejledning fremgår følgende:

 

"Nærværende afslag kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, Østbanegade 123, 2100 København Ø, senest 3 måneder fra dags dato, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsen (bkg. nr. 520 af 25/6 2002) § 22, nr. 1, jf. § 8."

 

Ved brev af 14. september 2004 fremsendte revisoren klage over regionens afslag til Told- og Skattestyrelsen. Told- og Skattestyrelsen tilbagesendte selskabets klage til regionen med henblik på fornyet sagsbehandling, da Landsskatteretten og ikke Told- og Skattestyrelsen var rette klagemyndighed i sager om skattefri aktieombytning, hvor der var truffet afgørelse efter aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1 og 2. Dette blev meddelt revisoren ved brev af 24. september 2004.

 

På baggrund af de yderligere oplysninger, som var fremkommet i revisorens klage af 14. september 2004, genbehandlede regionen selskabets ansøgning om tilladelse til skattefri aktieombytning og meddelte tilladelse hertil i brev af 31. januar 2005.

 

Til brug for ansøgning om omkostningsgodtgørelse udtalte regionen i et brev af 7. februar 2005, at der ved den nye afgørelse af 31. januar 2005 var givet klageren 100 % medhold.

 

Revisoren ansøgte herefter på vegne af selskabet om omkostningsgodtgørelse for 100 % af i alt 31.493,75 kr. (ekskl. moms).

 

Af faktura fra revisoren til selskabet fremgår det, at det ansøgte beløb på 31.493,75 kr. (ekskl. moms) består af 3 poster. Til sagkyndig bistand i forbindelse med klage over afslaget er medgået 18,75 revisortimer á 1.200 kr. (ekskl. moms) i alt 22.500 kr. (ekskl. moms). Andre opgaver, herunder medgået tid til skrivning, kopiering og sekretariatsbistand i øvrigt beløber sig til 1.393,75 kr. (ekskl. moms), og udlæg for køb af assistance hos FRR's skatterådgivning beløber sig til 7.600 kr. (ekskl. moms).

 

Af revisorens honorarspecifikation fremgår det, at revisortimer og sekretærtid vedrører perioden fra den 27. juli 2004 til 28. januar 2005. Faktura fra Foreningen Registrerede Revisorer vedrører efter sit indhold en besvarelse af 25. august 2004.

 

Regionens afgørelse

 

Regionen har afvist selskabets ansøgning om omkostningsgodtgørelse for i alt 31.493,75 kr. (ekskl. moms).

 

I henhold til skattestyrelseslovens § 33 D ydes der ikke godtgørelse til sagkyndig bistand i forbindelse med en sag ved den regional told- og skatteregion, når sagen vedrører anmodning om tilladelse i første instans.

 

Det fremgår endvidere af procesvejledningen, afsnit K.4, at der ikke ydes godtgørelse til udgifter, hvis klagen afvises på grund af manglende kompetence til at afgøre sagen.

 

Efter skattestyrelseslovens § 33 D, stk. 1, punkt 2, ydes alene godtgørelse ved klage til en told- og skatteregion samt til Told- og Skattestyrelsen over en afgørelse, som er truffet efter bemyndigelse fra skatteministeren.

 

Der er derfor ikke hjemmel til at yde omkostningsgodtgørelse i dette tilfælde.

 

Selskabets påstand og argumenter

 

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at selskabet er berettiget til omkostningsgodtgørelse med 100 % af i alt 31.493,75 kr. (ekskl. moms).

 

Regionens afslag på omkostningsgodtgørelse stiller selskabet i en helt urimelig situation. Såfremt selskabet havde undladt at klage, havde selskabet måtte affinde sig med regionens afslag af 23. juli 2004, der efterfølgende har vist sig at være forkert.

 

Selskabet valgte i stedet at påklage afgørelsen i overensstemmelse med afslagets klagevejledning. Der blev i denne forbindelse ofret store ressourcer på at udarbejde en udførlig klage, der ville kunne ændre myndighedernes opfattelse af sagen. Som følge af den fejlagtige klagevejledning endte klagen imidlertid, efter at være blevet tilbagesendt fra Told- og Skattestyrelsen, hos samme myndighed, som oprindeligt behandlede ansøgning om skattefri aktieombytning.

Havde selskabet påklaget afslaget til Landsskatteretten, må det lægges til grund, at selskabet ville have stået med samme resultat i sagen, som det gør nu, dog med den væsentlige forskel at selskabet ikke skulle bære omkostninger til sagkyndig bistand selv.

 

Formålet med bestemmelserne i skattestyrelseslovens kapitel 3 A er at styrke borgernes retssikkerhed ved at sikre borgerne og virksomhederne fuld dækning af deres udgifter til sagkyndig bistand i sager, som de vinder fuldt ud eller i overvejende grad. Det er på denne baggrund meget uheldigt, om myndighedernes egne sagsbehandlingsfejl skal medføre, at det nævnte formål med bestemmelserne bliver tilsidesat.

 

I afslaget på den søgte omkostningsgodtgørelse er det anført, at der efter skattestyrelseslovens § 33 D ikke ydes godtgørelse til sagkyndig bistand i forbindelse med en sag ved den regionale told- og skatteregion, når sagen vedrører en anmodning om tilladelse i første instans. Afgørelsen blev kun formelt og ikke reelt truffet af told- og skatteregionen, idet afgørelsen alene blev truffet på baggrund af en klage indgivet til Told- og Skattestyrelsen. Det faktum, at klagen blev indgivet til en forkert myndighed og derefter kom retur til første instans myndigheden, må tilregnes første instans myndighedens egne fejl.

 

Endvidere er det i afslaget anført, at der, ifølge procesvejledningens afsnit K.4, ikke ydes godtgørelse til udgifter, hvis klagen afvises på grund af manglende kompetence. Denne passus i procesvejledningen må alene sigte på de tilfælde, hvor borgeren selv er skyld i, at der klages til den forkerte myndighed. Selskabet har ikke haft grundlag for at betvivle, at klagevejledningen var korrekt, og har derfor haft en berettiget forventning om, at klagen var indgivet til rette myndighed.

 

Myndighedernes fejl i denne sag har således medført, at selskabet, på trods af det har fået 100 % medhold i klagen, selv skal bære omkostningerne i forbindelse med påklage af afslaget på skattefri aktieombytning. Dette er i strid med intentionerne bag omkostningsgodtgørelsesordningen i skattestyrelseslovens kapitel 3 A.

 

 

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

 

Det fremgår af skattestyrelseslovens § 33 A, stk. 1 (nu skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1) at:

 

"Der ydes en godtgørelse på 50 pct. af de udgifter, som en person omfattet af § 33 B ifølge regning skal betale eller er har betalt til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i § 33 C i de sager, som er nævnt i § 33 D. Dog ydes en godtgørelse på 100 pct., såfremt den pågældende person i sagen har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad."

 

Af skattestyrelseslovens § 33 D, stk. 1 (nu skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1) fremgår følgende:

 

"Godtgørelse ydes

ved klage til skatteankenævnet eller til Landsskatteretten

ved klage til en told- og skatteregion, Told- og Skattestyrelsen eller Ligningsrådet

      over en afgørelse, som er truffet efter bemyndigelse fra skatteministeren

(...)"

 

Selskabet burde ikke have indset, at den klagevejledning, som fulgte regionens afgørelse af 23. juli 2004, var forkert.

 

Selskabet skal derfor i relation til omkostningsgodtgørelse stilles som om, klagen var indgivet til rette klageinstans, Landsskatteretten.

 

Da klagen førte til, at selskabet fik fuldt medhold i det ansøgte, er selskabet berettiget til omkostningsgodtgørelse med 100 % af de udgifter, der vedrører klagen.

 

Da de omkostninger, der er ansøgt om omkostningsgodtgørelse for, må anses at vedrøre klagen over regionens afgørelse af 23. juli 2004, er selskabet berettiget til omkostningsgodtgørelse med 100 % af i alt 31.493,75 kr. (ekskl. moms).

 

Den påklagede afgørelse ændres derfor.