Vestre Landsrets dom af 16. juni 2005, 2. afdeling, S-0074-05

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Peter Riishøj Hansen).

Afsagt af landsdommerne

Kurt Rasmussen, Deleuran og Koch Clausen (kst.) med domsmænd

----------

Aalborg byrets dom 15. december 2004, 6-3852/2004

Denne sag er behandlet med domsmænd.

Anklageskrift af 1. november 2004 er modtaget den 1. november 2004.

T er tiltalt for overtrædelse af

straffelovens § 280, nr. 2, mandatsvig,

ved i sommeren 2001 som driftschef i firmaet H1 A/S at have forelagt et tilbud fra firmaet G1 Service, hvori blandt indgik et tilbud på en underentreprise på 259.832 kr. exl. moms fra Tømrerfirmaet G2, for ledelsen i H1 A/S til godkendelse, selv om han kunne have fået et lavere tilbud, idet han i forbindelse med det indhentede tilbud havde aftalt med tømrerfirmaet, at han såfremt tilbuddet blev godkendt vederlagsfrit af tømrerfirmaet skulle have leveret og pålagt trægulv til en værdi af ca. 30.000 kr. på sin private bopæl, hvorved H1 A/S, der accepterede tilbudet, led et tilsvarende formuetab.

Subsidiært skattekontrollovens § 13 stk. 1, skattesvig,

ved i sin selvangivelse for indkomståret 2001 med forsæt til skatteunddragelse at have selvangivet sin skattepligtige indkomst for lav, idet han ikke oplyste, at han havde modtaget et trægulv til en værdi af 30.000 kr. som gave, hvorved det offentlige blev unddraget 18.008 kr. i skat.

Mere subsidiært skattekontrollovens § 16, stk. 3, jfr. stk. 1, skattesvig,

ved med forsæt til skatteunddragelse for indkomståret 2002, hvor han ikke havde indgivet selvangivelse, ikke rettidigt at have meddelt skattemyndighederne, at indkomsten var ansat for lavt med 30.000 kr. hvorved det offentlige blev unddraget 18.008 kr. i skat.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf og tillægsbøde, subsidiær en bøde.

Tiltalte T har nægtet sig skyldig.

Forklaringer

Tiltalte har forklaret, at han i 2001 var ansat i firmaet H1, som driftschef og dermed ansvarlig for ... afdelingen. Firmaet skulle i 2001 have lavet en overbygning. Tiltalte kontaktede i den forbindelse G1 Service. som skulle være hovedentreprenør, som skulle stå for alt, og de skulle selv vælge underentreprenører og selv indhente tilbud. Der kommer tilbud fra underentreprenørerne, og der var et møde, hvor tiltalte og V.4 fra G1 Service gennemgik tilbudene. De fik imidlertid afslag fra kommunen. Der blev lavet nogle ændringer i projektet. Ændringerne vedrørte hovedsagelig tømrerentreprisen. Der blev derfor holdt et møde med V.1 fra Tømrerfirmaet G2. Mødet var i foråret / sommer 2001, og i mødet deltog tiltalte, V.4 og V.1. De drøftede de nødvendige ændringer. V.1 sagde, at ændringer kunne udføres, uden at han skulle havde mere for sin entreprise. Der var tale om et krisemøde. Da mødet var slut, havde de siddet og småsnakket. Tiltalte havde sagt, at han havde brug for et trægulv i sin stue på sin private bopæl. V.1 havde sagt, at han ville lægge det gratis på og finde en fornuftig pris på træet, hvis han fik entreprisen. Tiltalte skulle selv hjælpe, idet han skulle fjerne eksisterende gulv. De havde ikke talt om nogen pris på træet. Tiltalte har selv undersøgt priser og regnede med at træet ville koste 300 - 500 kr. pr. kvadratmeter. Tiltalte kunne ikke vide, om V.1 ville lægge ekstra på gulvet, men han havde sagt, han ville finde en pæn pris. Tiltalte troede, at V.1 muligvis ville få rabatter, som tiltalte ikke selv kunne opnå. Tiltalte anså det som løs snak. Tiltalte mente ikke, at det havde nogen sammenhæng med tilbudet til H1, der allerede var afgivet, og når V.1 havde sagt, at ændringerne ikke ville medføre nogen prisændring. Tiltalte tror, at V.1 tilbød at lægge gulvet gratis på hos tiltalte privat, dels da det var en stor entreprise for V.1, og dels da tiltalte havde været noget negativ, og V.1 gav ham tilbudet for at gøre ham mere glad. Tiltalte troede, at der var tale om løs snak. Hvis V.1 ikke havde vedstået tilbudet, ville tiltalte ikke have gjort noget. Havde V.1 sendt en regning på træet og pålægningen, ville han have ringet til V.1, og spurgt om han fastholdt kravet fuldt ud, og hvis det havde været tilfældet, ville tiltalte have betalt under den forudsætning, at arbejdet var blevet færdig. Havde V.1 alene sendt en regning på træet, ville han have betalt.

Tilbudet til H1 blev afgivet af G1 Service, og det skulle sendes til direktøren for H1 i København. Tiltalte skulle ikke lave nogen indstilling. Han mener, at G1 Service sendte tilbudet direkte til København. Tiltalte havde fået en kopi af tilbudet. Tilbudet var vedlagt underentrepriserne, herunder bilag 1 - 4. Tiltalte mener ikke, at tilbudet om at han personligt kun få pålagt gulvet gratis, istedet kunne have medført, at H1 fik en lavere pris af V.1, da V.1s tilbud allerede var afgivet, da de talte om gulvet til tiltalte. Han tror ikke, at det var afgørende for V.1, om det var tiltalte personligt eller H1, der fik pålagt et gulv gratis. H1 kunne formentlig også have fået pålagt et gulv gratis. Tiltalte varetog H1s interesser. Han havde dog ikke taget V.1s tilbud om gratis pålægning hos ham personligt som et bindende tilbud. Han har ikke tænkt på, at H1 kunne få en lavere pris eller få leveret noget mere indenfor V.1s underentreprise.

Midt under byggeriet hos H1 spurgt tiltalte V.1, om de stadigvæk havde en aftale om pålægning af gulvet ved tiltalte privat. V.1 vedstod tilbudet, og sagde at han ville sende nogle træprøver. V.1 sagde, at prisen var den samme uanset hvilken type tiltalte valgte. Tiltalte valgte to trætyper. De fandt ud af, hvor meget træ der skulle bruges hos tiltalte. V.1 sagde, at gulvet ville blive pålagt, når han var færdig med arbejdet hos H1. V.1 havde sagt, at han vil finde en god pris på træet, uden at han nævnte nogen pris.

I begyndelsen af december 2001 kom folk fra V.1s firma og lagde gulv på i stue og i køkken. Da trægulvet var lagt på, manglede der stadigvæk nogle lister, og der skulle laves ændringer ved to døre. Tiltalte ringede til V.1. Han kom hen til tiltalte privat. V.1 lovede, at de resterende ting blev lavet færdig inden jul. Tingene blev ikke lavet færdig. Tiltalte forsøgte forgæves, at få fat i V.1. Det resterende arbejde er aldrig blevet lavet. V.1 blev heller ikke helt færdig med arbejdet hos H1. Forevist bilag 3 forklarede tiltalte, at det kan passe, at de anførte ting til en samlet pris af 19.739,68 kr. var leveret til ham. Tiltalte havde ikke set den pågældende faktura. Tiltalte havde ikke fået noget krav fra V.1. Han har ikke selv gjort noget for at betale. Han tænkte, at V.1 ikke havde lavet arbejdet færdig, og det var V.1, der havde penge tilgode, så han måtte gøre noget for at få sine pengene. Det var G1 Service, der på vegne af H1 havde stået for betalingen. Han tror, at V.1 gav ham tilbudet om gratis pålægning blandt andet fordi, han var stor i slaget. Under sagens gang havde tiltalte været lidt betænkelig. Han havde haft fat i V.1 og sagt, at gulvet til ham privat ikke havde noget med H1 at gøre. Hvis træet var blevet leveret eller faktura herpå var sendt til H1, ville tiltalte ikke have noget trægulv fra V.1. Da gulvet blev leveret til tiltalte, var der en følgeseddel og H1 var ikke nævnt.

Tiltalte havde ikke overfor skattevæsenet oplyst noget vedrørende trægulvet. Skulle han beskattes af en gave på 30.000 kr., var han enig i, at han skulle betalt 18.008 kr. i skat. Skulle han betalte skat af en gave på 10.000 kr., var han enig i, at skatten var 6.002 kr. Tiltalte stoppede hos H1 den 1. september 2004. Han havde selv sagt op, da han havde fundet et andet spændende job. Han havde fået en flot anbefaling fra H1. Anbefalingen var dateret den 1. oktober 2004. H1 var da bekendt med herværende sag.

V.1 var omfattet af retsplejelovens § 171, stk. 2, nr. 1 og vidnet nægtede at udtale sig.

V.2 har forklaret, at han i 2001 arbejdede for V.1. Han aftalte med V.1, at han skulle pålægge noget gulv hos tiltalte sort (Skattevæsenet skulle ikke indblandes). Vidnet havde dog efterfølgende betalt skat af det pågældende beløb. V.1 havde sagt, at der skulle laves noget arbejde hos tiltalte, som var chef hos H1, på baggrund af noget arbejde V.1 havde for H1. Der var noget fusk med. Dels skulle vidnet ikke betale skat af lønindtægten, dels var det en tjeneste for et arbejde V.1 have fået. Om direktøren skulle betale for arbejdet og i givet fald hvor meget, havde vidnet ingen erindring om. Vidnet var en dag på tiltaltes bopæl. Vidnet traf ikke tiltalte. Arbejdet var kun halvt færdigt, da vidnet forlod stedet. Vidnet havde en idé om, at V.1 skulle pålægge gulvet, som modydelser for det arbejde han havde fået ved H1. Han er ikke klar over om og i givet fald, hvor meget tiltalte skulle betale. Det ville normalt tage to mand tre dage at lave det pågældende arbejde.

V.3 har forklaret, at han i december 2001 var i praktik i Tømrerfirmaet G2. Han lavede noget arbejde på tiltaltes bopæl. Da vidnet forlod huset sidste gang, manglede der stadig at blive lavet nogle enkelte ting, herunder fodlister nogle steder. Arbejdet blev ikke gjort færdigt, fordi de manglede værktøj og/eller materialer. Han kunne huske, at det var en skydedør, men han kunne ikke huske, om der manglede en fræsning og en skinne. Han var ikke klar over, hvor meget tiltalte skulle betale for arbejdet.

V.4 har forklaret, at han var medindehaver af G1 Service. Firmaet havde i 2001 hovedentreprisen på en ombygning hos H1 i .... Firmaet stod for alt det praktiske, og de valgte underentreprenører. Underentreprenøren sendte tilbudet til firmaet. Bilag 4 var sendt direkte til G1 Service uanset H1 var anført som modtager. Da der forelå tilbud fra underentreprenøren holdt vidnet møde med arkitekten. Der var problemer med brandsikringskravene, og kommunen ville ikke give tilladelse til det oprindelige projekt. De ændringer der skulle foretages vedrørte hovedsageligt tømrerentreprisen, og vidnet holdt møde med tiltalte og V.1, der havde tømrerentreprisen, Det blev aftalt, at indretningen størrelsesmæssigt skulle være den samme, men at det skulle være to lokaler mod tidligere tre. V.1 ville lave ændringer indenfor den oprindeligt pris. I forbindelse med det mødet spurgte tiltalte om prisen på et gulv i sin private bolig. Tiltalte oplyste antal kvadratmeter, og V.1 sagde, at han ville finde en pris. Han tilføjede, at han ville lave pålægningen gratis, hvis V.1 fik entreprisen. Tiltalte skulle selv betale træet. Entreprisen blev gennemført, dog lavede V.1 ikke entreprisen helt færdig. Tiltalte havde på et tidspunkt kontaktet vidnet, og han havde sagt, at han forgæves havde forsøgt at få fat i V.1. V.1 var ikke helt færdig med arbejdet hos tiltalte. Vidnet fik fat i V.1, og han lovede, at lave arbejdet færdigt hos tiltalte. Vidnet var ikke bekendt med, om arbejdet var lavet færdigt, men han havde på tiltalte forstået, at det ikke er tilfældet. Tiltalte havde sagt, at han ikke ville betale for gulvet før arbejdet var færdigt. I forbindelse med entreprisen var tilbudene fra underentreprenøren gået til vidnet, der afleverede dem til tiltalte, der har sendt dem til København til underskrift, hvorfra de er returneret til vidnet.

Der er fremlagt kopi af V.1s tilbud til H1 på et beløb på 259.832 kr. excl. moms.

Rettens bemærkninger

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at tiltalte i 2001 var ansat i firmaet H1, at han var driftschef og dermed ansvarlig for ... afdelingen, at H1 i 2001 skulle have lavet en overbygning, at G1 Service var hovedentreprenør, at de bl.a. indhentede tilbud hos Tømrerfirmaet G.2, at tiltalte, V.4 fra G1 Service og V.1 på et møde i foråret/sommer 2001 drøftet nødvendige ændringer i ombygningen, at V.1 tilbød at ændringerne kunne udføres uden merpris, at tiltalte og V.1 i forlængelse af mødet talte om et trægulv til tiltalte privat, at V.1 tilbød at pålægge gulvet gratis og finde en fornuftig pris på træet, hvis han fik entreprisen, at G1 Service via tiltalte sendte det samlede tilbud, herunder tilbudet fra V.1 til godkendelse i H1s hovedkontoret, at V.1s ansatte efter henvendelse fra tiltalte pålagde trægulv hos tiltalte i december 2001, at arbejdet ikke blev lavet helt færdigt, at tiltalte ikke havde fået nogen faktura på træ og/eller arbejdsløn, at han ikke havde betale noget, at prisen for materialer var 19.739,68 kr., og at arbejdslønnen sædvanligvis ville have været 10.000 kr.

2 dommer finder, at tiltalte ved aftalen med V.1 om gratis pålægning af gulv på et tidspunkt, hvor der ikke var indgået en endelig aftalte om entreprisen hos H1, har opnået en økonomisk fordel på 10.000 kr. og H1 et tilsvarende formuetab, og tiltalte findes skyldig i overensstemmelse med tiltalen for så vidt angår arbejdslønnen på 10.000 kr.

1 dommer finder ikke, at det var bevist, at H1 har lidt et formuetab, eller at tiltalte har opnået nogen økonomiske fordel af betydning. Det var usikkert, hvor meget tiltalte skulle betale for træet, herunder om prisen reelt indeholdt arbejdsløn, ligesom det var usikkert, om og hvor meget V.1 skulle betale i arbejdsløn, da han med de ansatte havde aftalt, at lønnen skulle være sort, så det var ikke godtgjort, at H1 kunne have opnået en lavere pris eller en merydelse, såfremt der ikke var lavet en aftale med tiltalte om gratis pålægning af gulv, eller at tiltalte havde fået en gave af nogen betydning.

Tiltalte findes i overensstemmelse med stemmeflertallet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 280 nr. 2

2 dommer stemte for at udsætte fastsættelsen af frihedsstraffen, og 1 dommer stemte for at idømme tiltalte en bøde på 5.000 kr. I overensstemmelse med stemmeflertallet fastsættes straffen ikke, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1.

Anklageren har på vegne af H1 nedlagt et erstatnings krav på 29.739,68 kr. Tiltalte har størrelsesmæssigt anerkende kravet med 19.739,68 for materialer, medens kravet på 10.000 kr. for arbejdsløn bestrides størrelsesmæssigt, ligesom erstatningspligten bestrides.

Henset til at tiltalte kun er dømt vedrørende arbejdslønnen, og da det må lægges til grund, at arbejdet ikke er færdiggjort, henvises kravet af retsformanden til eventuelt civilt søgsmål.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Fastsættelsen af den frihedsstraf tiltalte T har forskyldt udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år på vilkår af, at tiltalte ikke begår noget strafbart forhold i prøvetiden.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

----------

Vestre Landsrets dom af 16. juni 2005, 2. afdeling, S-0074-05

Retten i Aalborg har den 15. december 2004 afsagt dom i 1. instans (6-3852/2004).

Tiltalte T har påstået frifindelse for såvel straf som erstatning.

Anklagemyndigheden har efter sin endelige påstand påstået skærpelse. Den for byretten nedlagte erstatningspåstand gentages.

Forklaringer

Tiltalte og vidnerne V.2 og V.4 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

V.1 har også for landsretten været vidnefritaget.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han fra starten ikke havde nogen forestilling om, hvad ombygningen ville koste. Han overlod prisforhandlingerne til V.4. Pristilbuddet fra februar 2001 blev aldrig ændret, og blev heller ikke diskuteret på "krisemødet", der mere drejede sig om, hvorvidt byggeriet var gennemførligt. Snakken om gulvet foregik under den afsluttende kop kaffe. Der var ikke for tiltalte nogen sammenhæng mellem entreprisen for H1 og tiltaltes private gulv. Tiltalte forestillede sig, at han selv skulle være med ved pålægningen, og at træet skulle leveres til en fornuftig pris. Da arbejdet ikke blev lavet færdigt, og han ikke kunne få fat i V.1 direkte, forsøgte han at få kontakt gennem V.4. Tiltaltes betænkeligheder gik på, at V.1 måske ikke havde helt rent mel i posen og kunne tænkes at fakturere gulvet til H1. Dette ville tiltalte ikke være med til, fordi det private gulv og entreprisen for H1 ikke havde noget med hinanden at gøre. Han så ikke V.1s slutfaktura af 1. oktober 2001, idet denne blev sendt til hovedentreprenøren. Han har ikke diskuteret H1s erstatningskrav med sin tidligere arbejdsgiver, og han kender kun kravet indirekte gennem straffesagen. Han har aldrig betragtet gulvet som en gave, idet han hele tiden har regnet med, at der kunne komme en regning, når arbejdet blev gjort færdigt.

V.2 har supplerende forklaret, at hans idé om, at der var en sammenhæng mellem entreprisen for H1 og arbejdet for tiltalte, må stamme fra V.1. V.1 opfordrede ham til at lave arbejdet, men der var ikke tale om en tjenestlig ordre, da arbejdet var frivilligt og skulle udføres sort. Han var træt af at arbejde for V.1 og har siden haft vanskeligheder med myndighederne på grund af manglende lønsedler m.v.

V.4 har supplerende forklaret, at han ikke kan sige om kommunens krav ville fordyre eller billiggøre projektet. V.1s pris var afgivet og tilbuddet sendt til H1s hovedafdeling, da de holdt krisemødet. Snakken om tiltaltes gulv faldt ved afslutningen af mødet. V.1s tilbud gik på, at V.1 ville lægge gulvet på gratis, mens tiltalte selv skulle betale materialerne. På et senere tidspunkt hjalp han tiltalte med at få kontakt til V.1. Dette havde ikke noget med entreprisen for H1 at gøre, men det var kun en tjeneste, fordi det måske var nemmere for vidnet at opnå kontakt med V.1.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter bevisførelsen lægger landsretten til grund, at Tømrerfirmaet G2s tilbud på tømrerentreprisen på H1s byggeri var afgivet, da det såkaldte krisemøde mellem tiltalte, V.4 og V.1 fandt sted i foråret/sommeren 2001. Konklusionen på mødet blev, at de ændrede krav fra kommunen vedrørende brandsikring ikke gav anledning til at ændre tilbuddet fra tømrerfirmaet. Drøftelsen om eventuel levering af et trægulv til tiltalte fandt først sted ved mødets slutning, efter at de ovennævnte prisdrøftelser var afsluttet. Under disse omstændigheder er det ikke bevist, at tiltalte har påført H1 et formuetab eller risiko herfor. Tiltalte frifindes allerede af denne grund for tiltalen for overtrædelse straffelovens § 280, nr. 2.

Med hensyn til de subsidiære tiltaler bemærkes

Det findes ikke bevist, at tiltalte i 2001 har været klar over, at han ikke ville modtage regning på gulvarbejdet, og han har derfor ikke haft forsæt til skatteunddragelse for dette år. Tiltalte frifindes således for den subsidiære tiltale.

Vedrørende den mere subsidiære tiltale bemærker 5 voterende

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at aftalen mellem tiltalte og V.1 gik ud på, at tiltalte skulle betale for materialerne, mens selve arbejdet skulle udføres vederlagsfrit. Et eventuelt gaveindkomstbeløb kan derfor højst udgøre værdien af arbejdslønnen. Da arbejdet imidlertid ikke blev færdiggjort, og da det efter bevisførelsen henstår som usikkert, hvad værdien har været af det arbejde, der blev udført, finder disse voterende det betænkeligt at anse tiltalte skyldig i skattesvig efter skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, for året 2002 og stemmer derfor for at frifinde tiltalte.

En voterende udtaler

Jeg finder det bevist, at tiltalte i 2002 har måttet indse, at han ikke ville modtage regning for hverken materialer eller arbejdet med pålægningen af gulvet. Ved ikke for 2002 at have selvangivet værdien, der passende kan sættes til 30.000 kr., som indkomst, stemmer jeg for at anse tiltalte skyldig i overensstemmelse med tiltalen i dette tiltalepunkt.

Efter udfaldet af stemmeafgivningen frifindes tiltalte også for den mere subsidiære tiltale.

De juridiske dommere frifinder tiltalte for erstatningskravet.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte, T, frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.