Dato for udgivelse
03 mar 2006 13:57
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
11 jan 2005 15:21
SKM-nummer
SKM2006.121.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
10. afdeling, S-1801-04
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Moms, forsæt, selvanmeldelse, erstatning
Resumé

T blev som hovedanpartshaver og daglig leder af ApS tiltalt for overtrædelse af momslovens § 81 ved med forsæt til afgiftsunddragelse i perioden fra 15. oktober 1997 til 31. december 2000 at have foretaget urigtige momsangivelser, hvorved statskassen blev unddraget 552.090 kr. i moms.

Byretten idømte T fængsel i 3 måneder og en tillægsbøde på 550.000 kr. T blev endvidere pålagt en erstatning på 552.090 kr. til ToldSkat.

Landsretten stadfæstede dommen.

Reference(r)

Momsloven § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1

Vestre Landsrets dom af 11. januar 2005, 10. afdeling, S-1801-04

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Thomas Jakobsen).

Afsagt af landsdommerne

Poul Hansen, Stig Glent-Madsen og Leon Fredgaard (kst.) med domsmænd

----------

Silkeborg byrets dom 15. juni 2004, SS 1.01169/03).

Denne sag er behandlet med domsmænd.

Anklageskrift, der er berigtiget under domsforhandlingen, er modtaget den 11. december 2003.

T er tiltalt for overtrædelse af

momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, til dels jf. straffelovens § 61, stk. 1,

ved som hovedanpartshaver og daglig leder af virksomheden H1 ApS med forsæt til afgiftsunddragelse urigtigt for perioden fra den 15. oktober 1997 til den 31. december 2000 at have angivet salgsmomsen for lavt med 508.969 kr. og købsmomsen for højt med 43.121 kr., hvorved statskassen blev unddraget 552.090 kr. i moms.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en tillægsbøde.

Tiltalte er tidligere ved denne rets dom af 16. november 1999 straffet for overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 1, og momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, til dels jf. den tidligere momslovs § 35, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, med fængsel i 40 dage - betinget - prøvetid 2 år og en tillægsbøde.

Tiltalte, der har erkendt anklageskriftets faktiske beskrivelse af gerningsindholdet, har påstået frifindelse, da han ikke har haft forsæt til afgiftsunddragelse, og da han alene har handlet simpelt uagtsomt.

ToldSkat har påstået erstatning med 552.090 kr.

Tiltalte har godkendt erstatningspligten og beløbets størrelse.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaringer af tidligere fuldmægtig hos ToldSkat, V.1, og revisor V.2.

Forklaringerne er gengivet i retsbogen.

Rettens begrundelse og resultat

Tiltaltes virksomhed har efter det oplyste været af relativ enkel karakter med ganske få ansatte, og tiltalte har selv forestået bogholderiet og i gerningsperioden alene udstedt et relativt beskedent antal fakturaer. Tiltalte, der tidligere er straffet for en tilsvarende forseelse, og som efter myndighedernes bestemmelse skulle foretage månedlige momsangivelser, må derfor have haft den fornødne indsigt i, at han skulle være omhyggelig med at opbevare samtlige bilag med henblik på udarbejdelse af et korrekt momsregnskab. Herefter og, da den, der driver en momspligtig virksomhed, tillige har en særlig forpligtigelse til at orientere sig om gældende momslovgivning, er tiltalte skyldig i forsætlig momsunddragelse, idet tiltalte må have været vidende om, at der var et større antal bilag, som han undlod at momsberigtige.

Straffen fastsættes til fængsel i 3 måneder og en tillægsbøde på 550.000 kr., jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Da der ikke inden prøvetidens udløb er foretaget rettergangsskridt mod tiltalte, skal straffelovens § 61, stk. 1, ikke citeres, og dommen af 16. november 1999 har herefter alene gentagelsesvirkning.

Efter retsformandens bestemmelse - og i overensstemmelse med tiltaltes godkendelse - tages den nedlagte erstatningspåstand tilfølge som bestemt nedenfor.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 3 måneder og en tillægsbøde på 550.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Inden 14 dage skal tiltalte i erstatning til ToldSkat betale 552.090,00 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 15. juni 2004, til betaling sker.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

----------

Vestre Landsrets dom af 11. januar 2005, 10. afdeling, S-1801-04

Retten i Silkeborg har den 15. juni 2004 afsagt. dom i 1. instans (SS 1.01169/03).

Tiltalte T har påstået frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Forklaringer

Tiltalte og vidnet V.1 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han også i sin tidligere virksomhed stod for bogføring og momsafregning. Han anvendte normalt en bestemt PC'er, men var der problemer med den computer, brugte han den anden. Han var meget sløset med bogføringen. Nogle gange gik det for stærkt, og så satte han ikke altid fakturakopierne ind i mappen. Han havde ikke et bogføringsprogram. Momsen blev udregnet manuelt ud fra bilagene i mapperne, og han rapporterede så til ToldSkat. Han mener ikke, at han havde en kolonnebog, selv om han sandsynligvis har sagt det til politiet. Han prioriterede det egentlige arbejde højere end bogføringen og regnskab. Han troede selv, at han lavede bogføringen korrekt. G1 var blevet faktureret med 3 - 5 fakturaer fra den PC'er, han normalt ikke anvendte, og det var bl.a. derfor, at det først var senere, at han opdagede dette forhold. Derfor kontaktede han bogholderen - sandsynligvis i april 2001, der så igen kontaktede ToldSkat den 4. juni 2001. Hans manglende afregning af moms hang ikke sammen med virksomhedens anstrengte økonomi. Han skyldte den tidligere revisor penge, og denne ønskede derfor ikke at udlevere forskellige bilag. CM begyndte at arbejde for ham i august 2000. Efter at han afgav forklaring i byretten, har han undersøgt det antal bilag, virksomheden behandlede, og konstateret, at der var ca. 1000 årlige bilag, og ca. 250 af dem var fakturaer. Han købte en del varer i Tyskland, og han troede ikke, at han skulle oplyse nærmere herom, da der var tale om køb i et EU-land. Han har hele tiden haft en anstrengt økonomi.

V.1 har supplerende forklaret, at virksomheden var på månedsafregning, da der sandsynligvis tidligere har været provenutab. Han arbejdede i en gruppe, hvor de behandlede de særligt risikobetonede virksomheder. Inden han skrev til virksomheden den 20. juli 2001, havde han ikke fået henvendelser fra tiltalte, dennes bogholder eller revisor. Frem til et besøg den 31. august 2001 havde han nogle telefonsamtaler med tiltalte. Bl.a. har han noteret, at han den 9. august 2001 havde en drøftelse med tiltalte, hvor de aftalte, at vidnet skulle fremsende kontoudtog. Tiltalte oplyste ikke noget om, at virksomheden havde angivet for lidt. Han fik råbalancer fra kommunen og kunne konstatere, at der var store differencer på især salgsmomsen. Der var heller ikke beregnet moms på varekøb i udlandet, men det anså han dog ikke som et særligt stort problem, da der ikke her var et provenutab.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, som byretten har anført, og under hensyn til revisionspåtegningen i selskabets årsregnskab for 1999, som tiltalte godkendte ved sin underskrift af 29. maj 2000, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket, herunder i med forsæt til at unddrage det offentlige afgift.

Efter bevisførelsen for landsretten, herunder V.1s forklaring, lægges det til grund, at ToldSkats første henvendelse til H1 ApS skete den 20. juli 2001, og at der ikke forud herfor havde været oplysninger fra tiltalte eller dennes bogholder, om at tiltalte havde angivet for lav moms. Tiltalte er således ikke selvanmelder.

Straffen fastsættes til dels som en tillægsstraf efter straffelovens § 89.

4 voterende finder, at straffen passende er fastsat til fængsel i 3 måneder, og stemmer derfor for at stadfæste dommen.

2 voterende finder, at straffen skal fastsættes til fængsel i 4 måneder.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet, og tiltalte straffes med fængsel i 3 måneder.

Der er enighed om at stadfæste tillægsbøden og forvandlingsstraffen.

De juridiske dommere tiltræder byrettens bestemmelse om erstatning.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.