Parter
A
(advokat Birthe Rasmussen)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Martin Henrichsen)
Afsagt af landsdommerne
B. Tegldal, M. Levy og Claus Chr. Hansen (kst.)
Under denne sag, der er anlagt den 14. marts 2005 har sagsøgeren, A, påstået sagsøgte, Skatteministeriet, principalt tilpligtet at anerkende, at sagsøgeren for indkomståret 2001, hhv. indkomståret 2002 har ret til fradrag for kr. 15.749,00 og kr. 10.977,00 vedrørende erhvervsmæssig befordring, har fradrag for kr. 2.115,00, hhv. 480,00 til broafgifter vedrørende erhvervsmæssig kørsel, har fradrag for kr. 4.401,00 til udgifter til kurser og møder, knyttet til sagsøgerens erhvervsmæssige virksomhed i 2001 samt kr. 1.281,00 til udgifter til kurser og møder for 2002, har fradrag for kr. 5.000,00 vedrørende udgifter til el og varme, knyttet til den erhvervsmæssige virksomhed i 2001 og 2002 og har fradrag for 25 % af ejendomsværdiskatten på ejendommen ... i indkomstårene 2001 og 2002, subsidiært at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren i indkomstårene 2001 og 2002 har fradrag for mindre beløb end angivet i den principale påstand, samt at behandlingen af indkomstårene 2001 og 2002 hjemvises til fornyet behandling ved de lignende skattemyndigheder.
Sagsøgte har principalt påstået frifindelse, subsidiært at ansættelsen af sagsøgerens indkomstansættelse for indkomstårene 2001 og/eller 2002 hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne.
Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren har drevet erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2001 og 2002 og i bekræftende fald størrelsen af de udgifter, der kan fradrages.
Sagens oplysninger
Landsskatteretten afsagde den 15. december 2004 følgende kendelse:
"...
Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2001
Skatteankenævnet har skønsmæssigt godkendt fradrag for erhvervsmæssig befordring for 2.000 km á 2,76 kr., 5.520 kr.
Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.
Skatteankenævnet har skønsmæssigt godkendt fradrag for broafgift til Storebælt med 1.000 kr.
Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.
Skatteankenævnet har skønsmæssigt godkendt fradrag for kurser og møder med 1.113 kr.
Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.
Skatteankenævnet har skønsmæssigt godkendt fradrag for el og varme med 1.000 kr.
Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.
Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for arbejdsværelse/reduktion af ejendomsværdiskat.
Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.
Indkomståret 2002
Skatteankenævnet har skønsmæssigt godkendt fradrag for erhvervsmæssig befordring for 2.000 km á 2,84 kr., 5.680 kr.
Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.
Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for broafgift til Storebælt.
Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.
Skatteankenævnet har skønsmæssigt godkendt fradrag for kurser og møder med 81 kr.
Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.
Skatteankenævnet har skønsmæssigt godkendt fradrag for el og varme med 1.000 kr.
Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.
Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for arbejdsværelse/reduktion af ejendomsværdiskat.
Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.
Møde mv.
Sagen har været drøftet telefonisk med klagerens revisor.
Sagens oplysninger
Det er oplyst, at klageren er uddannet HA fra Universitetet i 1983 og efterfølgende i 1988 cand.merc. i afsætning. I 1998 startede klageren sin egen virksomhed som virksomhedsrådgiver med tilbud om løsning af opgaver inden for konceptudvikling (udvikling af forretningsgrundlag og virksomhedskoncepter), markedsføring, analyser, strategi, organisationsudvikling, rekruttering, herunder også teambuilding, klimaundersøgelser og coaching. Overskud i virksomheden har i årene 1998 til 2000 udgjort henholdsvis 299.056 kr., 432.950 kr. og 161.820 kr.
I de påklagede indkomstår 2001 og 2002 har indtægter og udgifter udgjort følgende:
Det er videre oplyst, at klageren i 1996 var ude for en bilulykke, hvor hun pådrog sig en piskesmældsskade. Klageren har indtil 2000 været i stand til at passe sit arbejde, men herefter har hun fået problemer. Dette har efterfølgende resulteret i, at erhvervsevnen er konstateret til kun at udgøre 50%. Endelig afgørelse er truffet af Arbejdsskadestyrelsen i oktober 2004.
Fradrag for erhvervsmæssig befordring og broafgift
Der er foretaget fradrag for erhvervsmæssig befordring med henholdsvis 15.749 kr. og 10.977 kr. for henholdsvis 5.706 km og 3.865 km. Der har dels været befordring i forbindelse med deciderede arbejdsopgaver, ligesom der har været kørsel vedrørende møder i foreningen G3. Videre har klageren foretaget fradrag for udgifter til broafgift i forbindelse med denne kørsel med henholdsvis 2.115 kr. og 480 kr.
Skatteankenævnets afgørelse
Skatteankenævnet har ikke godkendt det samlede fradrag for befordring og broafgift, idet man har anført, at kørsel vedrørende G3 ikke er kørsel til indtægtsgivende arbejde, og at der derfor ikke er fradrag for kørslen.
Skatteankenævnet har derfor alene godkendt skønsmæssige fradrag for befordring for 2.000 km pr. indkomstår. Vedrørende broafgift er i indkomståret 2001 skønsmæssigt godkendt fradrag på 1.000 kr., og i 2002 er der ikke godkendt noget fradrag.
Klagerens påstand og argumenter
Der er fremsat påstand om, at fradrag for både befordring og broafgift skal godkendes som selvangivet. Der er til støtte herfor anført, at klageren ved at være aktiv i foreningen G3 får knyttet nogle forretningsmæssige kontakter, der kan skaffe hende arbejdsopgaver.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, fradrages. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.
Fordelingen af den samlede kørsel på henholdsvis privat og erhvervsmæssig kørsel kan foretages på grundlag af et kilometerregnskab. For at et kilometerregnskab kan anses for fyldestgørende, skal kørebogen efter praksis være ført dagligt med angivelse af kilometertællerens udvisende ved den daglige kørsels begyndelse og afslutning samt med angivelse af dato for kørslen. Herudover skal kørebogen angive den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel og angive bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan dokumentere eller sandsynliggøre regnskabets rigtighed.
Retten bemærker i overensstemmelse med skatteankenævnet, at kørsel til foreningen G3, hvor klageren udfører ulønnet arbejde, ikke berettiger til fradrag for befordring og fradrag for udgift til broafgift. Det er derfor med rette, at skatteankenævnet alene har godkendt et skønsmæssigt fradrag for befordring og broafgift. Da retten ikke finder grundlag for ændring af det således udøvede skøn, stadfæstes ansættelsen på disse punkter.
Vedrørende fradrag for kurser og møder
Klageren har foretaget fradrag for kurser og møder med henholdsvis 4.401 kr. og 1.281 kr. I 2001 er der bl.a. afholdt en udgift på 2.738 kr. vedrørende deltagelse i en kongres i Italien for G3. Videre er der afholdt en udgift på 550 kr. vedrørende et teaterarrangement. I 2002 er der bl.a. afholdt en udgift på 1.200 kr. vedrørende deltagelse i generalforsamling i foreningen G3
Skatteankenævnets afgørelse
Skatteankenævnet har overordnet anført, at klagerens erhvervsmæssige aktiviteter må have været relativt beskedne de påklagede indkomstår, hvorved henses til den ringe omsætning. Der er herefter ikke tale om fradragsberettigede driftsomkostninger i det selvangivne omfang. Der er således kun godkendt et skønsmæssigt fradrag for kurser og møder på henholdsvis 1.113 kr. og 81 kr.
Klagerens påstand og argumenter
Der er fremsat påstand om godkendelse af de selvangivne fradrag for kurser og møder. Disse har haft en direkte forbindelse til indkomsterhvervelsen, idet for eksempel deltagelse i konferencen i Italien har givet klageren nogle kontakter i Kina, som hun har glæde af nu, idet hun har fået en arbejdsopgave der. For så vidt angår deltagelse i generalforsamling og teaterforestilling gør samme argument sig gældende, idet klageren ved disse arrangementer får lejlighed til at knytte forretningsmæssige kontakter.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, fradrages. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.
Retten bemærker vedrørende de omtalte arrangementer, der er begæret fradrag for, at der ikke er påvist et konkret fagligt indhold. Det ses derfor at være med rette, at der alene er godkendt skønsmæssige fradrag for de påklagede indkomstår. Da der endvidere ikke ses at være grundlag for ændring af de således udøvede skøn, stadfæstes ansættelsen på dette punkt for de påklagede indkomstår.
Vedrørende fradrag for el og varme
Skatteankenævnets afgørelse
Skatteankenævnet har godkendt et skønsmæssigt fradrag for el og varme på 1.000 kr. pr. indkomstår.
Klagerens påstand og argumenter
Der er fremsat påstand om godkendelse af de selvangivne fradrag på 5.000 kr. pr. år for el og varme. Der henvises til, at man for tidligere indkomstår har fået godkendt 7.500 kr. årligt.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, fradrages. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.
Retten bemærker, at det er med rette, at der alene er godkendt et skønsmæssigt fradrag for el og varme for de påklagede indkomstår. Retten finder ikke grundlag for ændring af de således udøvede skøn. Ansættelsen stadfæstes på dette punkt for de påklagede indkomstår.
Vedrørende fradrag for arbejdsværelse
Der er selvangivet en reduktion af ejendomsværdiskatten, idet klageren har anset ejendommen ... for 25 % erhvervsmæssigt benyttet.
Skatteankenævnets afgørelse
Skatteankenævnet har ikke godkendt denne reduktion, idet man har anført, at de omtalte lokaler i den private bolig er beliggende som en del af den private beboelse, og kontorets indretning forhindrer ikke privat benyttelse.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, fradrages. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.
Efter praksis er der i almindelighed ikke fradrag for udgifter til arbejdsværelse i skatteyderens egen bolig, selv om skatteyderen benytter værelset i forbindelse med sit arbejde, medmindre værelsets anvendelse, indretning og placering udelukker privat benyttelse.
Efter det oplyste om indretningen af arbejdsværelset sammenholdt med arten og omfanget af klagerens arbejde, finder Landsskatteretten, at det pågældende arbejdsværelse ikke kan anses for et særskilt værelse, der ikke hører med til boligens almindelige opholdsareal.
Retten finder derfor, at.der ikke kan godkendes fradrag for arbejdsværelse og følgelig ikke kan ske en reduktion af ejendomsværdiskatten. De påklagede ansættelser vil herefter være at stadfæste.
..."
Sagsøgeren har i skrivelse af 3. november 2003 til Skatteankenævnssekretariatet vedrørende skatteansættelsen i 2001 bl.a. anført følgende:
"...
Fradrag for el og varme
Mine samlede el- og varmeomkostninger er på ca. 26.000,- kr. på årsbasis, og jeg har fratrukket 5000,- kr. hvilket er mindre end 20%. Da jeg dagligt anvender ikke både kontor som arbejdssted og spisestue som mødelokale dels i forbindelse med arbejde med meget forskelligt materiale, men anvender de fleste af husets rum til forskellige sidde- og arbejdsstillinger, er det nødvendigt, at hele huset er varmet op. Når man har en ryg- og nakkeskade som tilfældet, er det nødvendigt at skifte arbejdsstilling.
Hvis jeg endvidere med kort varsel skal gennemføre et møde, kan det ikke nytte at huset er koldt og eksempelvis rodet, da det vil give et forkert billede af min virksomhed som Virksomhedsrådgiver.
Ejendomsværdiskat
Jeg anvender ikke kun mit kontor, men store dele af huset dagligt i forbindelse med arbejde og møder som beskrevet ovenfor. Det er oplagt, at anvende spisestuen i forbindelse med møder, men når man har en nedsat erhvervsevne på 50% i forbindelse med en ryg- og nakkeskade, er det nødvendigt at flytte arbejdsstilling med jævne mellemrum. Kontoret anvendes derfor alene til computerrelateret arbejde, mens husets øvrige lænestole etc. anvendes ind imellem. Det skal bemærkes, at mit kontor alene er indrettet til kontor til arbejdsbrug og ikke benyttes til andet.
..."
Sagsøgeren har udarbejdet kørselsoversigter med bilag for henholdsvis 2001 og 2002, hvor sagsøgeren har opgjort og specificeret samtlige erhvervsmæssige kørsler med angivelse af dato, km-start og km-slut, kort beskrivelse af aktivitet og med angivelse af start-sted og slut-sted. I 2001 blev den erhvervsmæssige kørsel af sagsøgeren opgjort til 5.706 km med en samlet udgift på 15.748,56 kr. og i 2002 opgjort til 3.865 km med en samlet udgift på 10.976,60 kr.
Den 29. november 2002 blev sagsøgeren af kommunen bevilget fleksjob til drift af egen virksomhed med skånende arbejdsfunktioner.
Af specifikationerne til årsrapport for 2003 og 2004 vedrørende sagsøgerens virksomhed fremgår bl.a., at der var en nettoomsætning i 2003 på 154.241 kr., hvoraf 26.114 kr. vedrørte udført arbejde, og 128.100 kr. vedrørte fleksydelse, og i 2004 en nettoomsætning på 380.356 kr., hvoraf 228.910 kr. vedrørte udført arbejde, og 128.100 kr. vedrørte fleksydelse.
Forklaringer
Der er for landsretten afgivet forklaring af sagsøgeren og registreret revisor SK.
Sagsøgeren, A, har forklaret blandt andet, at hun først og fremmest arbejder med organisationers opbygning og output, herunder hele virksomhedskoncepter eller enkelte delkomponenter i en virksomhed, hvilket foregår i tæt kontakt med den pågældende virksomhed.
Kontakten med kunderne skabes dels ved opsøgende arbejde, dels ved at tidligere kontakter anvender hendes konsulentbistand og henviser nye kunder til hende. Det er således vigtigt at have et veludbygget netværk.
På grund af udviklingen i samfundet er der et stort behov for de konsulentydelser, som hun kan præstere. Dette kræver dog, at hun stedse efteruddanner sig, så hun kan følge udviklingen.
I 2001 og 2002 var hun meget på sit kontor i hjemmet, men på grund af smerter var hun nødt til at bevæge sig meget rundt i huset. Møder blev normalt holdt i spisestuen.
Faldet i indkomsten skyldes en piskesmældsskade i 1996, som gav nogle følgevirkninger startende i foråret 2000 med lammelse i højre side. Hver gang hun fik det bedre, kørte hun på med sin virksomhed, hvor hun udsendte salgsmateriale. Der kom dog hele tiden dårlige perioder.
Hun var i arbejdsprøvning hos kommunen i egen virksomhed, hvilket førte til, at hun i november 2002 fik bevilget halvtids fleksjob i sin egen virksomhed.
Hun var meget omhyggelig med undervejs i sygdomsforløbet at pleje sin gamle kundekreds.
Hendes kørselsregnskab blev ført hver dag i overensstemmelse med en metode, som man på hendes tidligere arbejdsplads efter drøftelser med skattemyndighederne var blevet enige om vedrørende de der ansatte konsulenter. Hun registrerede kun den erhvervsmæssige kørsel, som indførtes i et regneark. Den erhvervsmæssige kørsel udgjorde en mindre del af den samlede kørsel.
Hun er medlem af en forening G3, som er en netværksorganisation. Hun har også via dette fået konsulentopgaver. Hun fik fradrag i 2001 for udgifter til generalforsamlingen i foreningen, men fradrag blev afslået i 2002.
Hun købte et 10-turs klippekort til broen, hvilket kort alene blev anvendt erhvervsmæssigt.
Kongressen i Italien deltog hun i på vegne G3, hvor hun var bestyrelsesmedlem, idet hun skulle skabe nogle internationale forbindelser. G3 betalte kongresafgiften og flybilletten.
Hendes kontor på bopælen var alene indrettet til kontor, og hun brugte det ikke til andet. Der var skrivebord og reoler samt en enkelt stol til eventuelle kunder. Hun havde både stationær og bærbar computer. Hun var mest på kontoret i denne periode.
Hun var på grund af sygdommen ikke så meget udenfor hjemmet i arbejdsmæssigt ærinde i 2001 og 2002. Hun brugte mange ressourcer på sin økonomi og på økonomiske slagsmål med kommunen.
Hun fik lavet en hjemmeside for bedre at markedsføre sig, ligesom hun sendte breve ud til mulige kunder. Det begyndte at gå bedre i 2003 og 2004. Gamle kunder, som hun havde plejet undervejs, kom tilbage. I 2005 har hun faktureret for ca. 350.000 kr.
Registreret revisor SK har forklaret blandt andet, at hun blev revisor for A i foråret 2004.
De kørselsopgørelser, hun får fra A, svarer til de opgørelser, som er fremlagt i sagen. De er meget bedre end dem, hun er vant til at modtage fra andre klienter. Hun har set As kontor, der alene var indrettet som sådant.
Procedure
Sagsøgeren har til støtte for de nedlagte påstande gjort gældende, at hun siden 1998 har drevet egen virksomhed som virksomhedsrådgiver med tilbud om løsning af opgaver indenfor konceptudvikling, markedsføring, analyse, strategi, organisationsudvikling, rekruttering, teambuilding, klimaundersøgelser og coachning. Hun drev også selvstændig virksomhed i 2001 og 2002. Det forhold, at en virksomhedsejer bliver syg, er ikke i sig selv ensbetydende med, at virksomheden ophører. Dette gælder også, selv om virksomhedsejerens sygdom er af længerevarende karakter. Konkrete forhold som f.eks. sygdom kan føre til, at en virksomhed for en kortere periode - og afhængig af virksomhedens art også i en flerårig periode - kan give underskud, som er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6a. I indkomstårene 2001 og 2002 kørte sagsøgerens virksomhed nok på lavt blus grundet hendes sygdom, men hun vedligeholdt den opbyggede kundekreds og det netværk, som hun havde bygget op, og som hun fortsat lever af. Hun har foretaget alle sædvanlige dispositioner, som enhver virksomhedsejer ville gøre i en tilsvarende virksomhed, herunder også under sygdomsperioden. Alle afholdte udgifter har været sædvanlige og naturlige for den virksomhedstype, som hun driver. De enkelte udgifter er dokumenterede på tilstrækkelig vis, og driftsomkostningerne er afholdt som et naturligt led i virksomheden for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i virksomheden også for de efterfølgende år. Fradrag for en driftsomkostning forudsætter ikke, at der nødvendigvis kommer indtægter, der dækker driftsomkostningerne i det år, hvor den er afholdt. Sagsøgerens resultater fra 2003 og frem kunne ikke være opnået, hvis ikke hun også i 2001 og 2002 havde foretaget sig de dispositioner, som denne sag vedrører. Sagsøgeren har fra indkomståret 2003 igen været fysisk i stand til at drive sin virksomhed med øget intensitet, og hun har oparbejdet et overskud i 2003 på ca. 40.000 kr. og i 2004 på ca. 250.000 kr. Sagsøgerens virksomhed blev i øvrigt i 2002 af kommunen anerkendt som en erhvervsmæssig drevet virksomhed i kraft af det af kommunen bevilgede fleksjob i egen virksomhed.
Sagsøgte har til støtte for den principale påstand om frifindelse principalt gjort gældende, at sagsøgerens virksomhed i indkomstårene 2001 og 2002 ikke havde et sådant omfang, at den kunne anses som erhvervsmæssig, jf. UfR 1996.229 H., idet der ikke var nogen omsætning i 2001, og i 2002 alene en omsætning på 17.000 kr. Som følge heraf kan sagsøgeren ikke fradrage udgifter fra denne "virksomhed" i anden indkomst, således som selvangivet. Henset til, at skattemyndighederne og Landsskatteretten har anerkendt sagsøgerens fradrag for en del af disse udgifter, har sagsøgte ikke nedlagt selvstændig påstand om, at de udgifter, Landsskatteretten har anerkendt, ikke er fradragsberettigede.
Til støtte for den principale frifindelsespåstand har sagsøgte vedrørende de enkelte fradragsposter subsidiært gjort gældende:
Ad fradrag for erhvervsmæssig befordring og broafgift
Sagsøgeren har for indkomståret 2001 fradraget befordringsudgifter med kr. 15.749,-, svarende til 5.606 km, samt udgifter til broafgifter med kr. 2.115,- og tilsvarende for indkomståret 2002, kr. 10.977,- svarende til 3.865 km, samt udgifter til broafgift med kr. 480,-.
Skattemyndighederne har skønsmæssigt ansat den erhvervsmæssige andel af sagsøgerens udgifter til befordring svarende til 2.000 km årligt og erhvervsmæssige udgifter til broafgift for 2001 med kr. 1.000,-, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Tilsidesættelse af dette skøn forudsætter, at sagsøgeren kan godtgøre, at skønnet enten er udøvet på et klart forkert grundlag, eller at det fører til et åbenbart urimeligt resultat. Dette har sagsøgeren ikke godtgjort, idet der særligt henses til, at sagsøgeren i de to indkomstår ikke drev erhvervsmæssig virksomhed, samt til, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at udgifterne i det pågældende indkomstår medførte indkomst for sagsøgeren.
For så vidt angår udgiften til broafgift med kr. 480,- for indkomståret 2002 har sagsøgte gjort gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at beløbet er fradragsberettiget, jf. statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Dette har sagsøgeren ikke godtgjort, idet der særligt henses til, at sagsøgeren i de to indkomstår ikke drev erhvervsmæssig virksomhed, samt til, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at udgiften i det pågældende indkomstår medførte indkomst for sagsøgeren.
Det bemærkes, at sagsøgerens kørselsoversigt ikke opfylder de skatteretlige krav til et sådant, jf. ligningsvejledningen 2002, pkt. A.F.3.4.1 og U.2000.124 H, og derfor ikke udgør dokumentation for den hævdede kørsel.
Ad fradrag for kurser og møder
Sagsøgeren har selvangivet fradrag for udgifter til kurser og møder med kr. 4.401,- i indkomståret 2001 og kr. 1.281,- i indkomståret 2002. Som det fremgår af Landsskatterettens kendelse har skattemyndighederne godkendt fradrag for udgifter til kurser og møder med kr. 1.113,- i indkomståret 2001 og kr. 81,- i indkomståret 2002.
Sagsøgte har herved gjort gældende, at fradrag for 2001 vedrørende deltagelse i en kongres for Foreningen G3 i Italien, kr. 2.738,-, og teaterarrangement, kr. 550,-, samt for 2002 en udgift på kr. 1.200,- vedrørende deltagelse i generalforsamling i Foreningen G3 forudsætter, at der var tale om en udgift, som i årets løb var anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Dette har sagsøgeren ikke godtgjort, idet der særligt henses til, at sagsøgeren i de to indkomstår ikke drev erhvervsmæssig virksomhed, samt til, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at udgifterne i det pågældende indkomstår medførte indkomst for sagsøgeren.
Ad fradrag for el og varme og fradrag for arbejdsværelse i hjemmet
Sagsøgeren har ikke godtgjort at have ret til fradrag for arbejdsværelse i hjemmet, jf. ligningsvejledningen 2005, pkt. A.F.1.10, således at arbejdsværelset enten ikke kan anses anvendeligt som opholdsrum, eller at arbejdsværelset i væsentlig grad er blevet benyttet til arbejde om dagen, jf. f.eks. TfS 1996, 210 H. Tværtimod har sagsøgeren oplyst, at det hævdede arbejde i hjemmet ikke var koncentreret til et arbejdsværelse, men oplyst, at store dele af huset blev benyttet i forbindelse med arbejde og møder.
Da sagsøgeren ikke har ret til at fratrække udgifter til arbejdsværelset, har sagsøgeren heller ikke ret til fradrag for en forholdsmæssig andel af udgifterne til el og varme, da dette er private udgifter, jf. ligningsvejledningen 2005, pkt. A.F.1.10. Da skattemyndighederne imidlertid skønsmæssigt har anerkendt sagsøgerens fradrag for udgiften til el/varme med kr. 1.000,- i hvert af de to indkomstår, har sagsøgte ikke nedlagt selvstændig påstand om, at denne del af udgiften ikke er fradragsberettiget. Der er ikke grundlag for at tilsidesætte det af skattemyndighederne udøvede skøn, hvorefter sagsøgeren delvist har fået fradrag for udgiften til el/varme.
Sagsøgeren kan i forhold til indkomstopgørelsen for 2001 og 2002 ikke støtte ret på, hvis hun i større omfang for et tidligere indkomstår end for nærværende indkomstår har fået fradrag som selvangivet, jf. U.1989, side 408H.
Sagsøgte har til støtte for den subsidiære hjemvisningspåstand gjort gældende, at det efter fast Højesteretspraksis tilkommer skattemyndighederne at udøve fornyede skøn, såfremt landsretten måtte finde, at et eller flere af de udøvede skøn skal tilsidesættes.
Sagsøgte har for så vidt angår fradrag for udgiften til el og varme gjort gældende, at såfremt landsretten måtte finde, at sagsøgeren har ret til fradrag for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet, og dermed også ret til fradrag for en del af denne udgift, skal fradraget for udgiften til el/varme hjemvises med henblik på en beregning af den forholdsmæssige del af udgiften, jf. ligningsvejledningen 2005, pkt. A.F.1.10.
Landsrettens begrundelse og resultat
Henset til sagsøgerens forklaring om sine forhold og bestræbelser på at opretholde sit netværk og kundegrundlag medens hun var syg fra foråret 2000 samt til, at kommunen i slutningen af 2002 bevilgede sagsøgeren fleksjob i egen virksomhed, hvilken fleksydelse også blev givet i 2003 og 2004, må sagsøgeren, der i 2004 genererede en omsætning på 228.910 kr., anses for også i 2001 og 2002 at have søgt at opretholde og videreføre sin konsulentvirksomhed i det omfang, det efter hendes sygdomsforløb og omstændighederne i øvrigt var muligt.
For så vidt angår fradrag for udgifterne i 2001 og 2002 til erhvervsmæssig befordring og broafgift samt fradrag for udgifterne til kurser og møder finder landsretten ikke, at sagsøgeren har godtgjort, at skattemyndighedernes skøn er udøvet på et klart forkert grundlag eller fører til et åbenbart urimeligt resultat.
For så vidt angår fradrag i ejendomsværdiskatten for arbejdsværelse og i tilknytning hertil fradrag for udgifter til el og varme, lægger landsretten efter sagsøgerens forklaring herom til grund, at rummet i annekset benævnt "kontor" har været anvendt som sådan af sagsøgeren, der ikke har haft andre arbejdssteder, og at det pågældende værelse alene har været anvendt til kontor. Landsretten finder ikke, at sagsøgeren har godtgjort ret til fradrag for 25 % af ejendomsværdiskatten, idet fradraget i stedet skal beregnes på baggrund af det pågældende kontors procentuelle andel af ejendommens bruttoareal.
Som følge heraf hjemvises sagen til fornyet behandling ved skattemyndighederne for så vidt angår beregningen af fradraget for kontoret i ejendomsværdiskatten og fradraget for el og varme.
I øvrigt tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.
Sagsøgeren skal betale 6.440 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte, der omfatter delvise udgifter til advokatbistand med 5.000 kr. og udgifter til materialesamlinger med 1440 kr.
T h i k e n d e s f o r r e t
Sagsøgeren As indkomstansættelse for indkomstårene 2001 og 2002 hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne for så vidt angår fradrag for kontor og for el og varme.
I øvrigt frifindes Skatteministeriet.
Inden 14 dage skal sagsøgeren til sagsøgte betale 6.440 kr. i delvise sagsomkostninger.