| Indhold
Dette afsnit beskriver formaliteter og frister, der gælder i forbindelse med skyldners indsigelser mod pantefogedens udlæg og sagens indbringelse for fogedretten.
Afsnittet indeholder:
- Hvilken fogedret er kompetent
- Hvem kan indbringe indsigelser for fogedretten
- Frister for fremsættelse af indsigelser og kære
- Har indsigelser opsættende virkning ?
- Retsvirkningerne ved manglende opfølgning på indsigelser
- Ulovlige udlæg
Hvilken fogedret er kompetent
Indsigelser over udlæg, som pantefogeden har foretaget, indbringes for den fogedret, som skulle have foretaget udlægsforretningen, hvis den ikke havde været henlagt til pantefogeden. Se ►SKINDL◄ § 6, stk. 2.
RPL § 487 angiver hvilken fogedret, der er rette værneting og derved kunne have foretaget udlægsforretningen.
Hvem kan indbringe indsigelser for fogedretten
Indsigelse over et udlæg, kan fremsættes over for pantefogeden eller fogedretten, af skyldneren eller tredjemand, hvis han har partsstatus.
Tredjemand har ret til at gøre sig til part under sagen, hvis han mener, at en udlægsforretning vil stride mod hans bedre ret. Se RPL § 499.
En tredjemand kan fx. være
- skyldnerens ægtefælle
- registrerede partner
- samlever eller
- børn, der mener, at der er foretaget udlæg i aktiver, som tilhører dem.
- fysiske eller juridiske personer, der har udlejet, udlånt eller købt genstande, som befinder sig hos skyldneren.
Frister for fremsættelse af indsigelser og kære
Under udlægsforretningen
Indsigelser mod udlæg kan under udlægsforretningen fremsættes over for pantefogeden. Fremsættes indsigelsen over for pantefogeden, har han pligt til straks at underrette fogedretten.
Se SKM2010.385.ØLR. Udlæg foretaget i diverse musikudstyr, som ifølge skyldner var anskaffet for penge lånt af skyldners far. Først flere måneder senere blev pantefogeden klar over, at skyldner, der ikke talte dansk, ønskede at gøre indsigelse over for udlægget. Skyldner fandt, at udlægget skulle ophæves, idet pantefogeden ikke straks havde indsendt indsigelsen til afgørelse hos fogedretten.
Fogedretten fandt, at pantefogeden under udlægsforretningen burde have indset, at skyldner var uenig i udlæggets foretagelse. At det er foreskrevet i SKATs inddrivelsesvejledning, at pantefogeden har pligt til straks at indbringe skyldners indsigelse for fogedretten, fandtes dog at være en ordensforskrift, der ikke kunne medføre udlæggets ophævelse eller udelukke fogedretten fra at prøve indsigelsen på et senere tidspunkt, når indsigelsen i øvrigt var blevet indbragt for fogedretten inden for et år efter udlæggets foretagelse.
Efter udlægsforretningen Efter udlægsforretningen er foretaget kan indsigelser fremsættes over for fogedretten. Se ►SKINDL◄ § 6, stk. 3.
Fremsættes indsigelsen over for fogedretten, skal det ske inden 4 uger fra datoen for udlægsforretningen.
Fogedretten kan dog undtagelsesvis indtil 1 år efter udlægsforretningen vælge at behandle indsigelser mod udlæg foretaget af pantefogeden.
Udlæg uden skyldners fremmøde Hvis skyldneren ikke var til stede under udlægsforretningen, løber fristen fra det tidspunkt, hvor skyldneren har fået underretning om udlægget. Se UfR 1975,786 HKK.
Indsigelser fra TredjemandReglerne om frister for indbringelse for fogedretten mv. gælder ikke for tredjemand, der efter de almindelige regler kan fremsætte sine indsigelser over for fogedretten til og med auktionssagen og anlægge retssag ved de almindelige domstole i 1. instans for her at hævde sin ret. Se RPL § 499. Kære af fogedrettens kendelseFogedrettens afgørelse om indsigelser kan kæres til landsretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 53. Se. ►SKINDL◄ § 6, stk. 3, sidste pkt.
Kærefristen er 4 uger. Se RPL § 586. Realisationsfrist Realisationsfristen er tidsrummet indtil tvangsauktion kan afholdes.
Realisationsfristen regnes fra fogedrettens stadfæstelse af udlægsforretningen, hvis pantefogedens udlæg har været indbragt for fogedretten. Se note 2348 i Karnov til RPL § 542, stk. 2.
Har indsigelser opsættende virkning?
Indsigelser mod udlæg, som skyldneren fremsætter over for pantefogeden, har som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Det samme gælder for indsigelser, der inden for 4 uger fremsættes direkte over for fogedretten.
Det betyder, at retsvirkningen af pantefogedens udlæg er bibeholdt, det vil sige at
- udlægget stadig er retskraftigt, og
- udlægget først ophører ved fogedrettens eventuelle afgørelse om, at det skal ophæves.
Bemærk
Hvis fogedretten træffer afgørelse om at ophæve udlægget, så kan RIM ikke ved at anke fogedrettens afgørelse opnå, at ophævelsen tillægges opsættende virkning.
Fremkommer en skyldner med kvalificerede indsigelser om fordringens eksistens eller størrelse, vedrørende et krav som RIM har til inddrivelse, kan RIM på grundlag af en vurdering af indsigelserne under visse betingelser tillægge indsigelserne opsættende virkning.
Se
- INDOG § 2, stk. 2,
- inddrivelsesbekendtgørelsens § 3, stk. 2.
- Afsnit A.3.2. Opgaver og kompetencer vedrørende opkrævningsarbejdet
Retsvirkningerne ved manglende opfølgning på indsigelser
Pantefogeden og RIM skal være opmærksomme på retsvirkningen af manglende opfølgning på skyldners indsigelser.
Manglende opfølgning på skyldners indsigelse kan i visse tilfælde betyde, at udlægget bortfalder. Bortfalder udlægget er forældelsen af fordringen ikke afbrudt. Se forældelseslovens § 18, stk. 2.
I den forbindelse skal RIM og pantefogeden sondre mellem følgende situationer:
Fra 4 uger indtil 1 år fra udlægsforretningen:
Pantefogeden har mulighed for at indbringe indsigelsen for fogedretten. Se ►SKINDL◄ § 6, stk. 3, 5. pkt. Afviser fogedretten at behandle indsigelsen, eller ophæver fogedretten udlægget efter behandling af sagen, er udlægget i begge tilfælde bortfaldet.
Mere end 1 år fra udlægsforretningen:
Udlægget er bortfaldet.
Udlægget er bortfaldet på grund af pantefogedens fejl
Konsekvensen er formentlig, at selve den underliggende fordring i mellemtiden kan være forældet, da forældelsen ikke er afbrudt. Se forældelseslovens § 18, stk. 2. Er fordringen forældet, skal den afskrives. Er fordringen ikke forældet, kan RIM bede pantefogeden foretage en ny udlægsforretning, således at pantefogeden kan indbringe indsigelsen for fogedretten, hvis skyldneren fastholder indsigelsen under den nye udlægsforretning.
Se i øvrigt nærmere om bortfald af udlæg i afsnit G.8.
Ulovlige udlæg
Hvis RIM har foretaget et ulovligt udlæg, så skal RIM skal betale erstatning for tab og godtgørelse for tort. Se RPL § 505. RIM har ansvar på et objektivt grundlag
I fire tilfælde hæfter RIM på et objektivt grundlag:
- Udlæg for et krav, der ikke består.
- Ulovlig politifremstilling. Politifremstillingen skal være ulovlig i den forstand, at de formelle betingelser for fremstilling ikke har været opfyldt. Se RPL § 494.
- Ulovlig tilbageholdelse af skyldneren. Se RPL § 497.
- Udlægsforretningen er foretaget hos en anden end skyldneren.
Ved et objektivt grundlag forstås, at RIM har et ubetinget erstatningsansvar overfor skyldneren, hvis omstændighederne i et af de 4 punkter indtræder.
Viser fordringen sig fx at have været urigtig, kan RIM kun blive fri for ansvar, hvis fejlen kan tilskrives skyldneren. RIM har ansvar efter den almindelige culparegel Er udlægget ugyldigt af andre årsager, er RIM ansvarlig efter den almindelige culparegel i dansk ret. Ved almindelig culpa forstås som udgangspunkt, at RIM ikke har handlet, som den burde have handlet, således at handlingen kan bebrejdes RIM som værende uagtsom eller forsætlig.
Uanset om der er tale om et objektivt ansvar eller culpaansvar, er størrelsen af erstatningen afhængig af skyldners økonomiske tab. Det påhviler skyldneren at bevise, at han har lidt et tab ved det ulovlige udlæg. Egen skyld hos skyldneren kan medføre, at kravene nedsættes eller bortfalder Erstatningens størrelse Ud over erstatning for det økonomiske tab, kan der blive tale om, at RIM skal betale godtgørelse for tort (godtgørelse for ærekrænkelse og lignende) og evt. godtgørelse for lidelse, hvis RIM har frihedsberøvet skyldner i forbindelse med politifremstilling.
Tredjemands bedre ret Det kan i visse tilfælde ikke udelukkes, at tredjemand lider tab ved en udlægsforretning. Her opstår tabet i reglen først, når det udlagte tvangsrealiseres. Omfanget af RIMs erstatningsansvar vil komme an på, om RIM har været uden kendskab til tredjemands ret, eller om RIM har kendt eller haft mistanke om tredjemands ret. Erstatningen kan i førstnævnte tilfælde ikke gå ud over, hvad det udlagte indbragte ved tvangsauktion, mens erstatningen i sidstnævnte tilfælde kan overstige auktionsprovenuet.
Konstaterer RIM under tvangsrealisationen af et udlagt aktiv, at en anden kreditor har haft et bedre prioriteret udlæg end RIM, skal RIM udbetale auktionsprovenuet til den bedre stillede kreditor. Kreditoren kan ikke gøre et større erstatningskrav gældende mod RIM, fx kravet på restkøbesum i henhold til en kreditkøbskontrakt med gyldigt ejendomsforbehold.
Krav på erstatning eller godtgørelse for tort og lidelse skal fremsættes over for RIM, fogedretten, eller de almindelige domstole senest tre måneder efter det tidspunkt, da vedkommende blev i stand til at gøre kravet gældende. Se RPL § 505, stk. 3.
|