Det er som nævnt ovenfor RIM, som forestår inddrivelsen. RIM kommer således først på banen, når fordringshaveren har afsluttet at opkræve fordringen. Det vil sige, at når skyldneren ikke overholder betalingsfristen eller misligholder en betalingsaftale, er der tale om, at fordringen har udviklet sig til en restance, som fordringshaveren overdrager til RIM.

I henhold til INDOG § 2, stk. 1, er skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, RIM. Denne delegationskompetence er udnyttet, idet RIM er told- og skatteforvaltningen, jf. § 2 i inddrivelsesbekendtgørelsen.

Hvilke krav kan inddrives af RIM

RIM forestår inddrivelsen af følgende fordringer:

    • fordringer med tillæg af renter, gebyrer, og andre omkostninger, der opkræves eller inddrives af det offentlige, jf. INDOG § 1, stk. 1.
    • opkrævning og inddrivelse af udenlandske, færøske eller grønlandske skattekrav i skattesager, som ikke er straffesager samt for inddrivelse af amdre krav fra det offentlige som efter anmodning fra den kompetente myndighed i den pågældende stat på Færøerne eller i Grønland iopkræves eller inddrives her i landet i overensstemmelse med Danmarks forpligtelse efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller konvention eller en administratvit indgået aftale om administrativ bisdtand i skattesager, jf. INDOG § 1, stk. 2.
    • misligholdte statslån med tillæg af renter og omkostninger ydet efter de indtil den 1. juli 1990 gældende regler, jf. I lov nr. 535 af 24. juni 2005 om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven), som bl.a. ændret ved § 4 i lov nr. 536 af 24. juni 2005 og senest ved lov nr. 1553 af 20. december 2006.
    • lån ydet i henhold til 
      • 1) lov om oprettelse og supplering af mindre landbrug m.m. (statshusmandsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 10. april 1967
      • 2) lov nr. 204 af 27. maj 1970 om udlån til sammenlægning, supplering samt oprettelse af jordbrug m.m.,
      • 3) lov nr. 357 af 22. december 1954 om udlån til visse landbrugsejendommes overtagelse til selveje og
      • 4) de ældre jordlove.
    • skyldige beløb i henhold til  lov nr. 501 af 6. juni 2007 om dag-, fritids-, og klubtilbud. Dette gælder dog ikke skyldige beløb, der tilkommer privatinstitutioner private fritiddshjem og privatepasningsordninger, jf. § 18, stk. 4, § 52, stk. 4 og §§ 78 og 80. 
    • Kommunale ejendomsskatter, jf. § 27, stk. 3 i lov om kommunal ejendomsskat
    • private og udenlandske underholdsbidrag.
    • Tilbagebetalingskrav fra A-kasse
    • Fordringer på kontrolafgift fra trafikselskaber
    • Fordringer på gebyrer fra private klagenævn
    • Krav fra landsbyggefonden, byggeskadefonden og grundejernes Investeringsfond.
    • Pligtige indbetalinger og bidrag efter lov om almene boliger
    • Lov om friplejeboliger
    • Krav fra Byggeskadefonden vedr. byfornyelse
    • Ekstraordinære bidrag efter lov om byfornyelse og udvikling af byer
    • Krav fra grundejernes Investeringsfond på pligtige indbetalinger fra lov om midlertidig regulering af boligforholdene
    • Krav fra administrator på indbetaling fra ejer efter lov om tvungen administration af udlejningsejendomme
    • Krav på licens og kontrolafgift fra DR
    • Krav fra godkendte undervisninginstitutioner
    • Krav vedr. bilsyn.

 

Kompetencer og arbejdsopgaver

I henhold til INDOG § 3 og inddrivelsesbekendtgørelsen mv. har RIM følgende kompetencer og arbejdsopgaver:

Indtrædelse i kreditorbeføjelserneVed overdragelse af fordringer mv. til inddrivelse i RIM overtager RIM kreditorbeføjelserne, som nævnt i § 1, stk. 2. Ifølge lovens forarbejder indtræder RIM således i samtlige rettigheder og forpligtelser, der er knyttet til de enkelte fordringer. Det betyder, at de inddrivelsesredskaber, som den enkelte fordring er tillagt i lovgivningen eller ifølge praksis, kan anvendes af RIM. Også andre kreditorbeføjelser, som følger af lovgivningen eller af praksis, kan anvendes af RIM.

Det drejer sig blandt andet om udpantningsret, lønindeholdelse, modregning, indtrædelsesret, dækningsrækkefølge, tiltrædelse af akkordordninger og gældssaneringsforslag, indgivelse af konkursbegæring, indberetning til kreditoplysningsbureauer, eftergivelse og henstand.

ArrestBåde RIM og fordringshaveren kan over for fogedretten fremsende begæring om foretagelse af arrest hos skyldneren til sikkerhed for fordringer, hvis betingelserne herom er opfyldt, jf. retsplejelovens kapitel 56 og afsnit G.9.

Indhentning af oplysninger Det fremgår af INDOG § 3, stk. 4, at RIM kan få terminaladgang til alle nødvendige oplysninger om fysiske eller juridiske personers økonomiske eller erhvervsmæssige forhold i indkomstregistret, jf. lov om et indkomsregister § 7. Oplysningerne anvemdes til brug for behandlingen af enkeltsager eller til brug for kontrol ved samkøring og sammenstilling af oplysninger med RIMs øvrige oplysninger.

RIM kan endvidere i henhold til INDOG § 3, stk. 3 hos andre offentlige myndigheder samt hos værdipapircentralen indhente oplysninger der er nødvendige for RIMs opgave varetagelse.

Endelig kan RIM i henhold til INDOG § 3, stk. 3, fra registre der føres af offentlige myndigheder indhente oplysninger om skyldners forhold som er af betydning for inddrivelsen. dette vil omfatte oplysninger om skyldnerens økonomiske forhold, arbejdsmæssige forhold, boligmæssige forhold mv. Men denne adgang til at hente sådanne oplysninger er under betingelse af, at det sker inden for rammerne af persondataloven og forvaltningsloven, og at disse oplysninger er en forudsætning for varetagelsen af inddrivelsesopgaven. Hvis teknikken gør det muligt, vil disse oplysninger kunne indhentes elektronisk.

RIM skal sikre sig, at der ikke bliver givet en generel adgang for ansatte vedrørende alle oplysningerne i IT-systemer, som RIM har adgang til at benytte. Det betyder, at RIM skal sikre sig, at adgang og autorisation til oplysninger, der er relevante for løsningen af inddrivelsesopgaver, vil ske efter en forudgående konkret vurdering af ledende medarbejdere.

Dertil følger det af FVL § 32, at medarbejdere i RIM ikke må skaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke har betydning for udførelsen af medarbejderens opgaver.

Elektronisk adgang for fordringshaver til oplysninger registreret af RIMDer kan senere fastsættes regler om, at fordringshaveren får elektronisk adgang til oplysninger registreret af RIM om restancernes størrelse i forhold til vedkommende fordringshaver. Videregivelsen vil dog kun omfatte data, der er genereret hos RIM, og det kan kun ske i henhold til reglerne om indsamling, registrering og videregivelse af personoplysninger i forvaltningsloven, persondataloven og databeskyttelsesdirektivet. Den elektroniske videregivelse af oplysninger kan således kun ske til fordringshaveren og vil være begrænset til oplysninger om restancens størrelse i forhold til vedkommende fordringshaver, og om der foreligger restancer - uden beløbsmæssig specifikation - i forhold til andre fordringshavere.

Betalingsaftaler, afdragsordninger, henstand og eftergivelseRIM kan indgå frivillige betalingsaftaler med skyldneren eller fastsætte betalingsordninger over for skyldneren. RIM kan endvidere aftale eller bevilge henstand med betalingen eller eftergive en fordring helt eller delvis efter de almindelige regler eller praksis herom.

Fordringshavers afgørelser om afdragsvis betaling eller henstand inappellableAfgørelser om afdragsvis betaling eller henstand med betalingen, som fordringshaveren træffer, jf. ovenfor, kan ikke indbringes for RIM eller en højere administrativ myndighed, jf. INDOG § 2, stk. 3, 3. pkt. Der henvises endvidere til afsnit C om klageadgang.

Indsigelse mod kravets størrelse eller eksistensRIM har ingen kompetence til afklare tvister om kravets eksistens eller størrelse. Fordringshaveren skal afklare tvister om kravets eksistens eller størrelse, jf. INDOG § 2, stk. 2. Det gælder også, hvis en fordring er overdraget til RIM, og der efterfølgende rejses tvivl om kravets eksistens eller størrelse. Disse indsigelser har som hovedregel ikke opsættende virkning i forhold til restanceinddrivelsen. RIM kan i konkrete tilfælde, hvor skyldneren har fremsat kvalificerede indsigelser og hvor RIM på grundlag af en vurdering af indsigelserne har en begrundet formodning om, at

  • kravet ikke er opgjort korrekt af fordringshaveren eller
  • kravet ikke eksisterer

sætte inddrivelsen i bero, indtil der er en afklaring fra fordringshaveren om, hvorvidt kravet eksisterer og/eller om størrelsen af kravet. Se INDOG § 2, stk. 2 samt inddrivelsesbekendtgørelsens § 3, stk. 2.

Indsigelser om krav vedrørende sagsomkostninger pålagt af domstolene har som udgangspunkt ikke opsættende virkning, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 3, stk. 2. Se SKM2010.560.LSR.

Hvis fordringshaveren ikke søger skyldnerens indsigelser om kravets eksistens eller størrelse afklaret inden rimelig tid, kan RIM tilbagesende kravet til fordringshaveren.

Klager over kravets eksistens og størrelse, der relaterer sig til den periode, hvor RIM har haft kravet til inddrivelse, fx. spørgsmålet om et krav er betalt til RIM, behandles IKKE af fordringshaveren, men indbringes for Landsskatteretten, med mindre andet er bestemt i lovgivningen. For klager over RIMs administration af kravet gælder endvidere, at disse klager er  omfattet af remonstrationsordningen. Se § 17 i INDOG samt afsnit C, Klager.

KlagebestemmelseHovedreglen om klageadgang vedrørende afgørelser om inddrivelse fremgår af INDOG § 17 . Det fremgår af bestemmelsen, at klage over RIMs afgørelser om inddrivelse skal indbringes for Landskatteretten, medmindre andet er bestemt i lovgivningen. Bestemmelsen indeholder også en såkaldt remonstrationsordning.

RemonstrationsordningenRemonstrationsordningen indebærer, at hvis RIM (kompetencecentrene) på grundlag af klagen finder anledning dertil, kan RIM genoptage sagen. Det fremgår nærmere af § 39, stk. 1, i inddrivelsesbekendtgørelsen, at RIM kan træffe en ny afgørelse i sagen, hvorefter klager gives helt eller delvist medhold. En ny afgørelse herom skal meddeles klager senest 14 dage efter, at sagen er fuldt oplyst for RIM. Der henvises i øvrigt til afsnit C.

InddrivelsesstrategiIfølge forarbejderne til OIL vil et vigtigt element i en strategi være, at de mere indgribende tvangsinddrivelsesskridt, fx udlægsforretning og lønindeholdelse, som udgangspunkt ikke vil blive anvendt over for en skyldner, som indgår og overholder en betalingsaftale, som eliminerer restancen. Dog kan udlæg som hidtil foretages til sikring af en betalingsaftale, betalingsordning eller en henstandsordning.

VisitationsmodelDe nye forenklede og harmoniserede inddrivelsesregler, herunder vedrørende lønindeholdelse, vil være med til at sikre en inddrivelsesstrategi, hvor sagerne visiteres, så RIMs indsats løbende kan tilpasses brugen af de mest hensigtsmæssige inddrivelsesinstrumenter, fx brug af elektronisk administrerbare inddrivelsesinstrumenter set i forhold til de enkelte skyldforhold. Ifølge lovens forarbejder forventes visitationsmodellen blandt andet at bygge på, om skyldneren er en virksomhed eller en privat person - størrelsen af skyldnerens indtægt, indtægtskilde og formueforhold - gældens karakter mv. - samt om der er tale om modspillere henholdsvis medspillere. Det er i den forbindelse ikke hensigten at fravige det almindelig forvaltningsretlige proportionalitetsprincip.

Ifølge lovens forarbejder (OIL) er det hensigten i forhold til privatpersoner, at visiteringen og valg af inddrivelsestiltag skal have fokus på skyldnerens indkomstforhold i form af afdragsordning og lønindeholdelse, og at de mere indgribende og resursekrævende udlæg kun forventes gennemført ved større restancer, hvis skyldneren med sikkerhed har let realiserbare aktiver, eller for at afbryde forældelsesfristen.

Ved virksomhedsgæld vil lønindeholdelse oftest ikke være anvendeligt, som inddrivelsesmiddel, her vil vægten i stedet ligge på afdragsordninger over for medspillere, mens inddrivelsen over for modspillere vil ske i form af udlæg. Er der tale om store restancer, vil udlæg tillige blive anvendt for at sikre kravet.

RIM skal ved valg af inddrivelsestiltag tillige tage højde for, om der er risiko for en løbende forøgelse af gældsforholdet. I bekræftende fald vil der blive anvendt tiltag, der kan begrænse denne risiko.

Et vigtigt og væsentligt element i en automatiseret inddrivelse vil blive at sikre, at der fortsat kan tages individuelle hensyn, hvor inddrivelsen betinger det, herunder at gældsforhold, der ikke egner sig til at blive behandlet automatisk, sorteres fra til manuel behandling.