Told- og skatteforvaltningen kan udover de principielle bindende svar, som skal forelægges for Skatterådet efter § 21, stk. 4, efter en konkret vurdering forelægge alle andre sager for rådet, som told- og skatteforvaltningen har kompetence til at afgøre efter § 1, bortset fra toldområdet og områder, hvor told- og skatteforvaltningen er tillagt kompetencer uden for skatte- og ejendomsvurderingsområdet.

Der skal tages hensyn til, hvor mange sager Skatterådet kan overkomme at behandle inden for rimelige sagsbehandlingstider[8].

Formanden for Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er enige om:

1. Såfremt der allerede verserer en retssag eller en sag ved Landsskatteretten om det pågældende spørgsmål, skal sagen ikke forelægges for rådet.
2. Sager og anmodninger om bindende svar (udover bindende svar omfattet af skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4), der indeholder spørgsmål, som told- og skatteforvaltningen ønsker at forelægge for Skatterådet efter skatteforvaltningslovens § 2, stk. 2, men som også indeholder andre spørgsmål, skal forelægges for rådet i sin helhed.

Ikke alle sager af principiel karakter skal forelægges for rådet, medmindre der er tale om bindende svar, jf. ovenfor kapitel 2[9].

Formanden for Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er enige om:

1. For så vidt angår andre principielle sager end sager om bindende svar, som vedrører principielle spørgsmål, finder samme retningslinier, som beskrevet ovenfor under kapitel 3 om udvælgelse af sager, tilsvarende anvendelse. Told- og skatteforvaltningen skal herudover anse en forelæggelse for hensigtsmæssig.

Formanden for Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er enige om:

1. En sag vil i øvrigt kunne forelægges for Skatterådet, hvis told- og skatteforvaltningen ud fra en konkret vurdering anser det for hensigtsmæssigt at inddrage den viden, som rådet har, i en afgørelse, herunder at en politisk stillingtagen er ønskelig.
2. Der kan være sager, som indeholder særligt komplicerede skattemæssige spørgsmål, og som derfor kan være hensigtsmæssigt at forelægge for rådet.
3. Sager, hvor told- og skatteforvaltningen vurderer, at det kan være en fordel, at de behandles i et lægmandsorgan som Skatterådet, der som uafhængigt organ kan øge respekten og anerkendelsen af afgørelser i vanskelige sager, herunder føre til færre klagesager, kan forelægges for rådet.
4. Det kan desuden være relevant at forelægge sager, hvor en drøftelse af sagen i Skatterådet må antages at kunne repræsentere en lignende debat i samfundet på grund af den særlige sammensætning som rådet har.
5. Det kan i tvivlstilfælde, om hvorvidt en sag skal forelægges for Skatterådet, tillægges betydning, om borgeren eller virksomheden har udtrykt ønske om en behandling i rådet. Det kan fx være tilfælde, hvor borgeren eller virksomheden tillægger det særlig vægt, at vedkommendes sag bliver behandlet af lægmænd uden tilknytning til forvaltningen.
6. Sager, hvor forvaltningen i øvrigt anser det for hensigtsmæssigt at forelægge sagen for Skatterådet, kan forelægges for rådet.
7. I tvivlstilfælde drøfter told- og skatteforvaltningen spørgsmålet om en eventuel forelæggelse for Skatterådet med formanden for rådet.

Efter skatteforvaltningslovens § 4, stk. 3 kan Skatterådet tillade, at der indhentes syn og skøn til brug for rådets afgørelse af en sag, der er forelagt rådet til afgørelse.

Formanden for Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er enige om;

1. Told- og skatteforvaltningen vil tillægge det betydning, hvis borgeren eller virksomheden fremsat ønske om, at der udmeldes syn og skøn i sagen, og skatteforvaltningen i øvrigt finder det hensigtsmæssigt dels at forelægge sagen for rådet, dels at indhente syn og skøn.
2. Det forudsættes i forarbejderne til bestemmelsen om, at Skatterådet kan udmelde syn og skøn, at bestemmelsen kun skal anvendes rent undtagelsesvist[10]. Forelæggelse af sager for rådet med henblik på syn og skøn vil derfor alene udgøre et fåtal af sager.
3. I tvivlstilfælde drøfter told- og skatteforvaltningen spørgsmålet om en eventuel forelæggelse for Skatterådet med formanden for rådet.

Formanden for Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er enige om:

1. Det skal tillægges betydning, hvis en borger eller virksomhed har tilkendegivet, at der ikke ønskes en forelæggelse for rådet.
2. Hensynet til en hurtig afgørelse af den konkrete sag, kan desuden tale imod en forelæggelse for Skatterådet, såfremt sagsbehandlingstiden må forventes øget væsentligt ved forelæggelsen.
3. Det kan af andre grunde forekomme uhensigtsmæssigt at forelægge sagen for Skatterådet. I tvivlstilfælde drøfter told- og skatteforvaltningen en eventuel forelæggelse med formanden for rådet.

For så vidt angår andre sager, som ikke er principielle herunder ikke-principielle bindende svar, er formanden for Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen enige om:

1. Sager, som ikke er af principiel karakter skal som udgangspunkt afgøres af told- og skatteforvaltningen. Forelæggelse af sådanne sager for Skatterådet vil således kun ske undtagelsesvist.
2. Kriterierne, som er nævnt under afsnit 3.1, finder tilsvarende anvendelse for udvælgelsen af bindende svar og andre sager, som ikke er af principiel karakter.
3. Sager, som ikke er principielle, men involverer en del skattepligtige, dvs. sager, hvor afgørelsen får direkte virkning for en del skattepligtige fx store sagskomplekser, kan forelægges rådet.
4. For så vidt angår bindende svar har hensynet til, at borgeren eller virksomheden kan få et hurtigt svar, en særlig vægt i vurderingen af, om en sag skal forelægges rådet.
5. I tvivlstilfælde drøfter told- og skatteforvaltningen spørgsmålet om en eventuel forelæggelse for Skatterådet med formanden for rådet.

Ved vurderingen af, om en anmodning om et bindende svar, som ikke er af principiel karakter, bør forelægges, kan det ifølge forarbejder bl.a. tillægges betydning, om spørgeren har udtrykt ønske om at få svar fra Skatterådet[11].

Formanden for Skatterådet og direktøren for told- og skatteforvaltningen er enige om:

1. Af hensyn til at begrænse den samlede sagsmængde i Skatterådet kan borgerens eller virksomhedens ønske om forelæggelse for rådet af bindende svar, der ikke er principielle, samt andre sager, der ikke er principielle ikke i sig selv, begrunde en forelæggelse. 
2. Herudover skal told- og skatteforvaltningen i øvrigt finde det hensigtsmæssigt efter kapitel 3.1.1, at forelægge sagen for rådet.
   

[8] Jf. L 110 fremsat den 24. februar 2005, bemærkningerne til § 2, stk. 2

[9] Jf. L 110 fremsat den 24. februar 2005, bemærkningerne til § 2, stk. 2.

[10] Jf. L 110 fremsat den 24. februar 2005, bemærkningerne til § 4, stk. 3
[11] Jf. forslag til lov nr. 110 fremsat den 24. februar 2005, bemærkningerne til § 21, stk. 4.