Anmeldelse af kravNår RIM på  grundlag af bekendtgørelsen i Statstidende eller skifterettens tilsendelse af genpart heraf er blevet bekendt med, at der er indledt gældssaneringssag for en skyldner registreret ved myndigheden, skal RIM anmelde sine krav over for skifteretten, jf. KL § 208, stk. 1.

Såfremt skifteretten har overladt indrykningen af bekendtgørelsen til en medhjælper, skal kravet dog anmeldes overfor denne, hvilket fremgår af bekendtgørelsen, jf. KL § 219, stk. 1.

I henhold til SKM2007.787.SKAT, skal RIM anmelde krav i en gældssanering når

• den samlede restance incl. renter på tidspunktet for gældssaneringens indledning er på 10.000 kr. eller derover.

Ved den samlede restance incl. renter forstås

• Alle de krav som er til opkrævning eller inddrivelse hos SKAT og som vil være omfattet af en kendelse om gældssanering.
  • Der skal således tages udgangspunkt i den samlede restance, der er til opkrævning og inddrivelse i SKAT. Inddrivelsescentret og skattecentret skal derfor koordinerer opgørelsen af restancen i de tilfælde, hvor der måtte være krav til inddrivelse i såvel skattecenter som Inddrivelsescentret.
  • Anmeldelse af krav, der er under opkrævning i en kommune eller en anden opkrævningsmyndighed, skal anmeldes i gældssaneringen af opkrævningsmyndigheden. Sådanne krav indgår derfor ikke i opgørelsen af hvorvidt krav mod skyldneren er over eller under 10.000 kr.
• Alle rentebærende krav, skal være opgjort med morarenter mv., indtil gældssaneringssagens indledning. Dette indebærer tillige, at alle rentebærende krav, der er afgangsført som uerholdelig, skal være opgjort med morarenter mv., indtil gældssaneringssagens indledning.

SKAT kan således undlade at anmelde krav i en gældssanering, når det samlede krav incl. renter pr. tidspunktet for gældssanerings indledning er på under 10.000 kr.

De krav, der skal anmeldes, opgøres med morarenter mv., indtil gældssaneringssagens indledning, jf. konkurslovens § 200, stk. 1, idet renter for perioden herefter bortfalder. Dette gælder også, selv om skifteretten bestemmer, at kendelsen kun skal omfatte fordringer, der er stiftet inden et af skifteretten fastsat tidspunkt, jf. konkurslovens § 199, stk. 1. Krav, der er afgangsført som uerholdelige, anmeldes tillige med renter. Renter af krav sikret ved udlæg skal dog anmeldes fuldt ud, idet renter af pantsikrede krav mv. ikke bortfalder.

Krav, som er omfattet af gældssaneringen og stiftet inden gældssaneringssagens indledning, skal anmeldes over for skifteretten. RIM anmelder alle krav som er til opkrævning eller inddrivelse hos SKAT og som vil være omfattet af en kendelse om gældssanering. Såfremt skifteretten undtagelsesvist har fastsat en tidligere skæringsdag end dagen for beslutning om indledning af gældssaneringssag, skal der alene anmeldes krav stiftet før denne skæringsdag.

Restskat stiftes ved indkomstårets udløb, uanset hvornår skatten opgøres eller pålignes, jf. UfR 1985, 619 HD. Er indkomståret identisk med kalenderåret, er stiftelsestidspunktet således den 1. januar i det følgende år, idet indkomståret først da er udløbet. Højesteret har i UfR 1987, 925 HD, afgjort, at krav på B-skat i relation til anmeldelsen i bobehandlingssager ligeledes stiftes ved indkomstårets udløb.

Disse skatter skal således anmeldes, hvis stiftelsestidspunktet (indkomstårets udløb) er indtruffet før gældssaneringssagens skæringsdag, jf. § 199. Såfremt skyldner anvender forskudt indkomstår, stiftes skattekravet ved udløbet af det forskudte indkomstår, jf. Skatteministeriets cirkulære nr. 68 af 20. maj 1992 om visse skattemæssige forhold ved konkurs og underskudsbegrænsning ved akkord mv., pkt. 38.

B-skatter. B-skatter (forskudsskatter) vedrørende det kalenderår, hvori gældssaneringssagen indledes, omfattes ikke af gældssaneringskendelsen og skal derfor ikke anmeldes, uanset om de er forfaldne eller uforfaldne.

Indregnede restancer. Restancer, der er indregnet i forskudsskatter, og som ikke er betalt på det tidspunkt, hvor gældssaneringssagen indledes, jf. KSL § 61, stk. 3, sidste pkt., og indregnede restancer, jf. KSL § 61 A, skal anmeldes sammen med andre fordringer, jf. KL § 216, stk. 2. (Bemærk: der kan ikke ske indregning efter § 61 A for 2010 eller senere år, da kildeskattelovens § 61 A er ophævet, jf. BEK nr. 1193 af 08/09/2009)

Restancer, der er indregnet i forskudsskatter, og som er betalt ved gældssaneringssagens indledning, skal ikke anmeldes. Betalingen af disse skatter, der anses for en rettidig betaling af en løbende forpligtelse, er som følge heraf ikke omstødelig efter reglerne i KL §§ 72 og 74.

Indregnede restancer og indregnede restskatter, der betales under gældssaneringssagen som forskudsskat, skal med fradrag af en eventuel dividende i henhold til kendelsen udbetales og medregnes i den gældssaneringssøgendes budget. Skifteretten skal orienteres om beløbets størrelse.

Renter. De krav, der skal anmeldes, opgøres med morarenter mv., indtil gældssaneringssagens indledning, jf. KL § 200, stk. 1, idet renter for perioden herefter bortfalder. Dette gælder også, selv om skifteretten bestemmer, at kendelsen kun skal omfatte fordringer, der er stiftet inden et af skifteretten fastsat tidspunkt, jf. KL § 199, stk. 1.

Krav, der er afgangsført som uerholdelige, anmeldes tillige med renter.

Renter af krav sikret ved udlæg skal dog anmeldes fuldt ud, idet renter af pantesikrede krav mv. ikke bortfalder.

Anmeldelsens indhold. I anmeldelsen anføres de enkelte kravs størrelse og forfaldstid og for personlige skatter tillige indkomstår. Se H.6.4.1. 

Endvidere skal der tages forbehold om, at der ikke kan ske udbetaling af overskydende skat, der modsvares af det ved gældssaneringskendelsen bortfaldne beløb.

Det bemærkes i denne forbindelse, at det er B-skattetilsvaret og ikke den reelt betalte B-skat, der indgår i årsopgørelsen, der kan derfor fremkomme overskydende skat der er baseret på B-skatteraterne. Denne overskydende skat skal derfor ikke udbetales men modregnes efter reglerne om konneks modregning.

Krav uden for gældssaneringskendelsenPantefordringer er, i det omfang pantet strækker til, ikke omfattet af gældssaneringen, uanset at kravet er stiftet før indledningen af gældssaneringssagen. Kravet er dog omfattet i det omfang, det ikke dækkes af pantet, jf. KL § 199, stk. 2.

Der henvises til punkt H.6.2.2, hvori bl.a. er anført, at RIM bør dele det pantesikret krav op.

RIM skal derfor ved anmeldelsen over for skifteretten gøre opmærksom på, om der er foretaget udlæg for dele af de i anmeldelsen anførte krav, ligesom RIM skal oplyse, hvilke aktiver der er foretaget udlæg i.

RIM skal over for skifteretten anmode om, at provenuet ved realisering af de aktiver under gældssaneringssagen, som RIM har udlæg i, udbetales af skifteretten til RIM, samt henlede skifterettens opmærksomhed på, at det anmeldte krav nedskrives med de modtagne beløb.

Skifteretten eller en eventuel medhjælper skal underrettes om krav, der falder uden for en kendelse om gældssanering, fx B-skatterater for indledningsåret.

Gældssaneringssager, der behandles i et andet skattecenterSåfremt RIM ved gennemgang af Statstidende konstaterer, at gældssaneringssagen behandles ved skifteretten i et andet skattecenters område, skal restancen overflyttes til dette center.

Forinden skylden overflyttes, skal skattecentret dog foranledige SKATs krav  er anmeldt over for skifteretten, idet 8-ugers-fristen ellers kan blive overskredet. Genpart af anmeldelsen tilsendes det skattecenter, til hvilken sagen skal overflyttes.

Hvis skyldner under bobehandlingen flytter til et andet skattecenter, og der skal foretages inddrivelsesskridt, foretages disse af det skattecenter, der behandler gældssaneringssagen.

Hvilken myndighed anmelder kravet (SKM2006.540.SKAT)Snitfladen mellem skattecentrene, specialcentrene, Inddrivelsescentret og Koncerncentret.

Anmeldelser af krav foretages

• for krav, der er til inddrivelse i Inddrivelsescentret af Inddrivelsescentret.
• for krav, der er til inddrivelse i et skattecenter af det skattecenter, i hvis område den gældssaneringssøgende bor. Er der tale om kap. 29 gældssaneringer, foretages anmeldelsen af krav der er til inddrivelse i skattecentret af specialcentret.

Såvel Inddrivelsescentret som skattecentret, skal derfor holde sig underrettet om at der er indledt gældssaneringssag for personer, som på gældssaneringstidspunktet var i restance eller drev virksomhed under myndighedens område, og som er eller har været registreret.

Anmeldelse af krav, der er under opkrævning i en kommune eller en anden opkrævningsmyndighed, skal anmeldes i gældssaneringen af opkrævningsmyndigheden.

Den anmeldende enhed forestår endvidere den videre sagsbehandling af gældssaneringssagen, og vil når sagen sluttes modtage dividende af de anmeldte krav. For så vidt angår restanceinddrivelsesmyndig-hedens opgaver i forbindelse med gældssaneringen henvises der til Inddrivelses-vejledningens afsnit H.6, og det administrationsgrundlag, der er beskrevet heri.

Inddrivelsescentret og skattecentret skal samarbejde om og koordinerer restanceinddrivelses-myndighedens holdning til, hvorvidt der skal fremsætte indsigelser mod at der afsiges kendelse om gældssanering, hvilke indsigelser, der skal fremsættes, og andre spørgsmål, der måtte opstå under gældssaneringsbegæringens behandling.

Der skal endvidere ske et samarbejde om og en koordinering mellem Inddrivelsescentret, skattecentret og specialcentret i de tilfælde, hvor det indstilles til Koncerncentret, at en kendelse om gældssanering skal kæres til domstolene.

Anmeldelse skal foretages inden 8 uger efter bekendtgørelsen i Statstidende. RIM bør indsende anmeldelsen i to eksemplarer, og skifteretten vil herefter tilbagesende den ene med påtegning om modtagelsen.

Behandling af gældssaneringssagerNår RIM har modtaget gældssaneringsforslaget samt KL § 210-oplysningerne, må dette materiale gennemgås med henblik på en vurdering af, om forslaget er rimeligt, og om skyldner i øvrigt opfylder betingelserne for gældssanering.

I henhold til SKM2007.787.SKAT kan RIM undlade at foretage en vurdering af forslaget til gældssanering når SKATs krav udgør 20 % eller mindre af den samlede gæld og der i øvrigt ikke foreligger særlige forhold. De særlige forhold, der bevirker, at RIM skal foretage en vurdering af forslaget og eventuelt gøre indsigelser mod forslaget om gældssanering kan f.eks. være, at restancen er systematisk opbygget, at restancen er ny, og at der fortsat påløber restancer, at der er uafklarede skattemæssige forhold, at restancen er opstået som følge af strafbare forhold, eller at restancen beløbsmæssigt er stor, selvom den udgør under 20 % af den samlede gæld i gældssaneringen. Der er ikke tale om en udtømmende beskrivelse af de særlige forhold, der kan begrunde, at et forslag til gældssanering nærmere skal vurderes og at SKAT skal fremsætte indsigelser mod forslaget.

Hvis RIM skal foretage en vurdering af et gældssaneringsforslag eller vælger at foretage en vurdering af et gældssaneringsforslag, skal forslaget gennemgås således, at det først undersøges, om skyldner opfylder den økonomiske betingelse for at opnå gældssanering. Såfremt den økonomiske betingelse ikke er opfyldt, vil RIM på grundlag heraf kunne møde op i skifteretten og protestere mod gældssaneringen, idet den økonomiske betingelse i alle tilfælde skal være opfyldt, for at skyldner kan få gældssanering.

Såfremt der kan være tvivl om, hvorvidt den økonomiske betingelse er opfyldt, vil det dog være hensigtsmæssigt inden fremmødet i skifteretten at undersøge, om den subjektive betingelse for at opnå gældssanering er opfyldt. RIM kan på den måde protestere mod gældssaneringen ud fra det standpunkt, at den økonomiske betingelse ikke er opfyldt, men såfremt skifteretten afviser RIMs standpunkt, vil det kunne gøres gældende, at den subjektive betingelse eventuelt heller ikke er opfyldt.

Såfremt RIM ved gennemgang af forslaget konstaterer, at den økonomiske betingelse er opfyldt, må det undersøges, hvorvidt den subjektive betingelse er opfyldt. Hvis det konstateres, at den subjektive betingelse ikke er opfyldt, idet de i KL § 197, stk. 2, anførte omstændigheder giver grundlag for den opfattelse, at gældssaneringskendelse ikke bør afsiges, kan RIM på dette grundlag møde op i skifteretten og protestere mod gældssaneringen. Det skal dog bemærkes, at KL § 197, stk. 2, ikke er udtømmende, jf. stk. 4, således at RIM under gennemgangen af forslaget også må være opmærksom på, om der foreligger andre omstændigheder end de anførte, som kan tale mod gældssanering.

Endelig skal RIM påse, at vilkårene i skyldners forslag er rimelige set i forhold til hans økonomiske situation.

Lønindeholdelse kan foretages indtil kendelse om gældssaneringI perioden fra skyldners indgivelse af begæring om gældssanering, og indtil skifteretten har afsagt kendelse om gældssanering, kan lønindeholdelse foretages jf. afsnit I.2.

De anmeldte krav skal reduceres med de indeholdte beløb.

Højesteret har fastslået, at sådanne lønindeholdte beløb ikke kan omstødes efter KL §§ 72 eller 74, jf. UfR 1987, 755 HD, da lønindeholdelse ikke er omfattet af disse regler. Højesteret fandt endvidere ikke, at forarbejderne til bestemmelserne om gældssanering gav grundlag for at anvende omstødelsesreglerne i videre omfang end ved konkurs og tvangsakkord.

En hidtidig afdragsordning, der er overholdt, må ikke på grund af indledning af gældssanering opsiges og afløses af en begæring om lønindeholdelse. Se TfS 1996.304 (Skifteretten i Assen), hvorefter en frivillig betalingsaftale til undgåelse af lønindeholdelse ikke kunne omstødes.

Ifølge Told- og Skattesttyrelsens afgørelse af 30. november 1995 (99/95-802-00101) kan en misligholdt aftale heller ikke bortfalde og erstattes af en lønindeholdelse.

Lønindeholdte beløb skal fratrækkes i anmeldelsen, så der alene beregnes dividende af restgælden. Det lønindeholdte beløb skal ikke fragå i dividenden, da dette ville svare til, at lønindeholdelsen blev omstødt, jf. UfR 2001, 2143 VLK.

Efter skifterettens kendelse om gældssanering kan lønindeholdelse alene foretages for krav, der ikke er omfattet. Efter skifterettens kendelse om gældssanering kan lønindeholdelse alene foretages for krav, der ikke er omfattet af gældssaneringskendelsen, samt for forfaldne afdrag (dividendebeløb) ifølge kendelsen.

Lønindeholdelse, modregning og anden inddrivelse kan efter gældssaneringskendelsen ikke foretages for de krav, der er sikret ved uomstødeligt udlæg eller anden pantesikkerhed, og som derfor i det omfang, hvori pantet ved dets realisation giver dækning for kravet, falder uden for gældssaneringen, jf. KL § 199, stk 2.

Dette skyldes, at det, så længe pantet ikke er realiseret, ikke kan siges med sikkerhed, hvor stor en del af den pantesikrede fordring der bliver dækning for i pantet.

ModregningIfølge KL § 201 finder lovens § 42 om modregning tilsvarende anvendelse i gældssanering.

Ved anvendelse af modregningsbestemmelserne skal man være opmærksom på, at datoen for indledning af gældssaneringen træder i stedet for konkursdekretets afsigelse.

Kreditorerne er afskåret fra at modregne krav (modkrav), der er stiftet før dagen for indgivelse af begæring om gældssanering (fristdag) i krav (hovedkrav), skyldner har erhvervet efter denne dato.

Der kan med andre ord ikke ske modregning hen over fristdagen.

Der kan foretages modregning, såfremt både hovedkrav og modkrav er stiftet inden fristdagen. Det gælder også i overskydende skat, der forfalder til betaling efter kendelsens afsigelse, men som er stiftet i indkomstår, der ligger før fristdagen.

Efter skifterettens kendelse om gældssanering kan modregning foretages for krav, der ikke omfattes af gældssaneringskendelsen, dog ikke pantesikrede krav, samt for forfaldne afdrag ifølge kendelsen.

Der kan ske modregning, såfremt begge fordringer må anses for stiftet efter fristdagen og før gældssaneringens indledning, også hvor det sker ved afgivelse af modregningserklæring efter gældssaneringens stadfæstelse. RIM skal derfor i forbindelse med anmeldelsen af krav i gældssaneringen gøre opmærksom på denne modregningsadgang.

Opmærksomheden henledes på, at fristdagen først er endelig, når skifterettens kendelse om gældssanering er endelig. Det betyder, at der under gældssaneringssagens behandling kan afgives modregningserklæring, uanset at kravene er stiftet på hver sin side af fristdagen. Afsiges kendelse om gældssanering må myndigheden udbetale det modregnede beløb.

Udbetaling af overskydende skatDer kan ikke ske udbetaling af overskydende skat, der modsvares af det ved gældssaneringskendelsen bortfaldne beløb, og der er taget forbehold herom. Dette er resultat af reglerne om konneks modregning, og disse er nærmere omtalt i afsnit K.

Opnår en skyldner krav på overskydende skat under gældssaneringssagen, skal der foretages modregning efter de sædvanlige regler, jf. det ovenanførte. Hvis der herefter er yderligere beløb til udbetaling, skal skifteretten orienteres om dette yderligere beløbs størrelse, således at beløbet kan medregnes i husstandens budget og tages i betragtning ved dividendeberegningen, jf. UfR 1987, 742 ØLK.

Subsidiært udlægDer kan ikke foretages subsidiært udlæg, jf. INDOG § 12, hos skyldners ægtefælle, når der er indledt gældssaneringssag for skyldner, jf. UfR 1987,176 VLD.

Såfremt subsidiært udlæg er foretaget inden gældssaneringssagens indledning, skal dette fastholdes.

Subsidiært udlæg etablerer en selvstændig ret til fyldestgørelse i den udlagte genstand, fx fast ejendom, uanset at skyldner senere opnår en gældssanering, jf. UfR 1996, 1267 ØLD. ToldSkat havde i denne sag bl.a. henvist til KL § 226, stk. 3, og dette synspunkt tilsluttede landsretten sig.

Et tinglyst subsidiært udlæg i fast ejendom giver ikke adgang til at søge beløbet inddrevet på anden vis hos ægtefællen.

Som følge af inddrivelsesstrategien skal anmeldelse af skyldners gæld i ægtefælles gældssanering ikke længere foretages.

Når skyldner opnår kendelse om gældssanering, afgangsføres den restance, for hvilket subsidiært udlæg er foretaget, som uerholdelig.

RIM skal sikre sig, at gælden ikke forældes, samt være opmærksom på, at når den faste ejendom realiseres, kan der indgå beløb til dækning af det foretagne udlæg.

Oplysningspligt og tavshedspligtPå kreditormøder kan offentlige myndigheder kun give oplysninger, der ikke er tavshedsbelagte, fx om gældens størrelse, art og afvikling, medmindre skyldner giver sit samtykke.

Skifteretten kan afkræve offentlige myndigheder oplysninger, der må anses for nødvendige for gældssaneringssagen, jf. KL § 211. Offentlige myndigheder kan således efter pålæg fra skifteretten udlevere fortrolige og tavshedsbelagte oplysninger om skyldner og dennes husstand, når oplysningerne er nødvendige for at behandle gældssaneringssagen.

Offentlige myndigheder kan også uopfordret udlevere tavshedsbelagte oplysninger til skifteretten. Oplysningerne må dog alene udleveres til skifteretten eller dennes medhjælper, der behandler gældssaneringssagen.