Sag BS-21370/2026-LYN
Parter
Skatteministeriet Departementet
(v/ advokat Bodil Marie Søes Petersen)
mod
A
Denne afgørelse er truffet af dommerfuldmægtig David Munk Fristrup.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 4. maj 2026.
Skatteministeriet Departementet har nedlagt påstand:
Principalt: A skal anerkende, at hendes personlige indkomst forhøjes med 14.284 kr. for indkomståret 2021.
Subsidiært: A skal anerkende, at hendes personlige indkomst forhøjes med 6.021 kr. for indkomståret 2021 og hendes kapitalindkomst med 8.262 kr. for indkomståret 2021.
Mere subsidiært: A skal anerkende, at hendes kapitalindkomst skal forhøjes med 8.262 kr. for indkomståret 2021.
Sagen drejer sig om beskatning af kompensation udbetalt fra F1-bank.
Retten har behandlet sagen i den forenklede proces efter reglerne i retsplejelovens kapitel 39.
Rettens begrundelse og resultat
A har ikke indleveret svarskrift inden fristens udløb. Skatteministeriet Departementets påstand er begrundet i sagens oplysninger. Retten afsiger derfor dom efter Skatteministeriet Departementets principale påstand.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af udgift til advokat eller anden repræsentation med 2.500,00 kr. og af retsafgift med 750,00 kr., i alt 3.250,00 kr. Skatteministeriet Departementet er ikke momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
A skal anerkende, at hendes personlige indkomst forhøjes med 14.284 kr. for indkomståret 2021.
A skal til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostninger med 3.250,00 kr.
Beløbene skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.