Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst med 1.381.834 kr. i indkomståret 2018, 898.412 kr. i indkomståret 2019 og 428.903 kr. i indkomståret 2020, samt forhøjet klagerens personlige indkomst med 47.701 kr. i indkomståret 2018, 125.697 i indkomståret 2019 og 55.350 kr. i indkomståret 2020.
Skattestyrelsen har begrundet afgørelsen med følgende:
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Vi forhøjer din indkomst med 1.381.834 kr. i 2018, med 898.412 kr. i 2019 og med 428.903 kr. i 2020 som modtaget udbytte fra G1-virksomhed.
Udbytte er skattepligtig indkomst efter reglerne i statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c og ligningslovens § 16A, stk. 1. Det fremgår af ligningslovens § 16A, at til udbytte medregnes alt det, som et selskab udlodder til sine aktionærer.
I henhold til det oplyste, er det vores vurdering, at du ikke har været rette indkomstmodtager af overførslerne til din bankkonto. Det er vores vurdering, at G1-virksomhed er rette indkomstmodtager af overførslerne, da det er omsætning i selskabet.
Du har bekræftet, at alle overførsler til din konto X1 er G1-virksomhed's omsætning.
Da selskabets kunder har betalt direkte til dig, selvom du ikke er rette indkomstmodtager, er der sket udlodning fra selskabet til dig. Grunden til, at vi anser overførslerne for at være udlodning til dig er, at overførsler ikke ses ført løbende på en mellemregningskonto mellem dig og selskabet, og vi kan ikke se, at beløbene er overført til selskabet fra din konto i umiddelbar tilknytning til indbetalingerne.
Beløbene er indsat på din konto og dermed stillet til rådighed for dig til trods for, at beløbene burde tilfalde selskabet. Det påhviler dig at dokumentere, at selskabets indtægter ikke er tilgået dig. Der henvises til Højesterets dom i SKM2008.85.HR, hvor der blev stillet krav om, at det kunne dokumenteres, at udeholdt omsætning ikke var tilgået hovedaktionær. Da vi kan konstatere, at beløbene er blevet overført til din private bankkonto, er overførslerne tilgået dig, og du har dermed erhvervet ret til beløbene.
Hvis en beskatning af udbytte skulle have været undgået, skulle der have været foretaget en løbende overførsel af de modtagne betalinger retur til selskabet, eller beløbene skulle løbende have været bogført som en gæld til selskabet - eksempelvis på en mellemregning. Dette ville imidlertid kunne have andre skattemæssige konsekvenser - eksempelvis ulovligt aktionærlån. Men du har oplyst, at der ikke har været ført nogen mellemregningskonto mellem dig og G1-virksomhed.
Vi forhøjer din aktieindkomst for 2018-2020 med i alt 2.709.149 i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1-2 og personskattelovens § 4 a.
2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Vi forhøjer din indkomst med 47.701 kr. i 2018, med 125.697 kr. i 2019 og med 55.350 kr. i 2020 som personlig indkomst med arbejdsmarkedsbidrag.
Det fremgår af statsskattelovens § 4, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig. Skattepligtige personer har pligt til at selvangive sin indkomst og skal stå inde for de selvangivne oplysninger og kunne dokumentere sine indtægts- og formueforhold. Dette følger af skattekontrollovens § 2, stk. 1.
Overførslerne til konto X2 udgør i 2018-2020 i alt 228.748 kr. og er specificeret i vedlagte bilag 1-3. Indbetalingerne er MobilePay- og kontooverførsler fra forskellige personer samt kontante indbetalinger.
Du har oplyst, at de modtagne beløb er lån eller udlæg blandt venner/kollegaer/familiemedlemmer for gaver, middage mv. Vi har bedt om yderligere oplysninger om hvorfor og fra hvem, du har modtaget beløbene, men det har du ikke indsendt.
Det er herefter vores vurdering, at du ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at beløbene er private udlæg eller lån, som ikke er skattepligtige. I lighed med Højesterets dom af 10. oktober 2008 SKM2008.905.HR) vurderer vi, at du ikke har dokumenteret, at indsætningerne stammer fra allerede beskattede midler. Skulle der være tale om beløb, som ikke er skattepligtige, påhviler det i lighed med Østre Landsrets dom af 1. december 2016 (SKM2017.143.ØLR) dig at dokumentere dette.
Det er desuden vores opfattelse, at der efter reglerne i arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 og § 2 skal betales arbejdsmarkedsbidrag af beløbene. Vi har henset til, at det er usædvanligt at modtage beløb i denne størrelsesorden, uden at der er tale om et vederlag for en modydelse.
Da du ikke har selvangivet ovennævnte beløb, forhøjes din indkomst med 228.748 kr. i 2018-2020 i henhold til statsskattelovens § 4. Beløbene beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3.
Skattestyrelsen er den 7. november 2023 fremkommet med følgende supplerende udtalelse til repræsentantens fremsendte bilag:
A er blevet beskattet af 1) Modtaget udbytte fra G1-virksomhed og 2) Indbetalinger på hendes bankkonto som anden personlig indkomst. Det fremsendte materiale ændrer ikke på vores afgørelse, idet der ikke på nogen måde er redegjort eller dokumenteret, hvorfor der ikke skal ske beskatning.
Ad 1). Selskabets omsætning går ind på A’s private konto og er dermed til rådighed for hende til trods for, at beløbene burde tilfalde selskabet. Vi har svært ved at se, hvordan de skulle dokumentere, at beløbene ikke har været til rådighed for hende. Tværtimod fremgår det af de nu indsendte kontoudtog, at der jævnligt hæves store kontante beløb. Hævningerne er foretaget af A og er til hendes rådighed - og hvad skal selskabet bruge kontanter til? Der er indsendt fakturaer og noget der ligner timeafregningssedler. Men der er ingen tvivl om, at beløbene er omsætning i selskabet, og at selskabet er rette indkomstmodtager. Selskabets kunder har imidlertid betalt direkte til A, og der er dermed sket udlodning fra selskabet til hende. Der er ikke ført nogen mellemregningskonto mellem A og selskabet.
Ad 2). På de bilag som var vedlagt Skattestyrelsens afgørelse, er der ved nogle beløb skrevet hvem afsender er, fx "kammerat", "onkel", "veninde". Ved de fleste beløb er der ikke skrevet noget. Disse oplysninger dokumenterer ikke, hvorfor beløbene er modtaget, eller om de er skattepligtige eller ej.
Desuden skal vi oplyse, at det er svært at overskue, det indsendte materiale, som består af 176 filer, der alle er benævnt "Oplysninger til sagen". Der er ingen redegørelse eller kommentarer knyttet til disse bilag, og relevansen er svær at vurdere for de flestes vedkommende.
Skattestyrelsen er den 15. april 2024 fremkommet med en supplerende udtalelse. Der er ikke fremkommet nye oplysninger.
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. Subsidiært skal klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2018-2020 nedsættes til 0 kr.
Klagerens repræsentant har den 6. maj 2022 som begrundelse anført følgende:
Skattestyrelsen har forhøjet klagers indkomst med 1.381.834 kr. i 2018, med 898.413 kr. i 2019 og med 428.903 kr. i 2020.
Skattestyrelsen har lagt vægt på, at klager ikke er rette indkomstmodtager af overførslerne til bankkontoen. Klager oplyser, at overførslerne er udtryk for G1-virksomheds omsætning. Klager oplyser i den forbindelse af G1-virksomhed har haft egen konto. Uagtet af beløbene er indsat på klagers konto, gør klager gældende, at beløbene ikke stillet til rådighed for klager. Skattestyrelsen har i den forbindelse henvist til SKM2008.85HR.
Det bemærkes at Højesterets dom ikke kan sammenlignes med klagers konkrete situation i det sagen vedrørte salg af biler. Det bemærkes hertil at klager er i gang med at indhente bogførings og regnskabsmateriale, men at dette er udfordret af, at klagers revisor afgik ved døden tilbage i februar. Klager vil eftersende relevant bilagsmateriale som dokumenterer det anførte.
Skattestyrelsen har på baggrund af oplysninger fremsendt konstateret, at der i perioden 2018- 2020 er indbetalt i alt kr. 2228.748. Der er tale om mobilepay overførsler foretaget over en 3- årig periode svarende til kr. 76.249 kr. pr. år. Klager har den tidligere redegjort herfor overfor Skattestyrelsen.
Det fremgår af klagers redegørelse, at der er tale om lån som klager har ydet og modtaget retur, eller som klager selv låner og returnerer. Derudover dækker de afholdt beløb over betaling for middage, fællesgaver, som andre har købt og som klager ligeledes betaler til. Beløbene dækker ligeledes over de tilfælde, hvor klager har lagt ud for gaver, middage mv. Det bemærkes i denne sammenhæng, at det i dagligdagen er ganske normalt, at mobile pay anvendes på den nævnte måde og at det for langt de fleste danskere vil være forbundet med store vanskeligheder at fremskaffe og fremfinde relevante kvitteringer for middage, arrangementer og gaver som afholdes i fællesskab.
Det bemærkes, at en beskatning af mobile pay indsætninger ikke kan ske for udlæg og refundering af udlæg, samt lån til venner og familie. Af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra c fremgår det, at "Til indkomst henregnes ikke: de indtægter, der hidrører fra kapitalforbrug eller optagelse af lån." Det er således i statsskattelovens § 5, stk. 1, litra c eksplicit tilkendegivet, at der til den skattepligtiges samlede årsindtægter ikke skal henregnes indtægter, der hidrører fra optagelse af lån. Det følger endvidere, at en skatteyder ikke har pligt til at oplyse om de indtægter, der hidrører fra kapitalforbrug eller optagelse af lån.
Fra praksis på området kan der henvises til Højesterets dom offentliggjort i TfS1999.404.H. Sagen vedrørte spørgsmålet om dokumentation for gældsposter i form af lån, som skatteyderen havde optaget hos sin far. Der var således tale om lån ydet mellem interesseforbundne parter. Højesteret nåede frem til, at der ikke var grundlag for at fravige skatteyders forklaring som følge af, at der var fremlagt kontoudtog med de pågældende posteringer. Højesteret gav - i modsætning til Landsretten - herefter skatteyderen medhold.
Der kan videre henvises til Østre Landsrets dom offentliggjort i TfS1998.46.0L. I sagen førte en samlet vurdering af de i sagen foreliggende omstændigheder til, at beløb, der var overført vederlagsfrit, blev anset for lån frem for skattepligtig indkomst.
Den foreliggende sag vedrørte en skatteyder, der havde modtaget et beløb på kr. 388.339 i forbindelse med et huskøb. Skatteyderen købte i februar 1993 en ejendom for kr. 621.000, hvoraf kr. 403.070 blev betalt kontant.
Skatteyderen havde fra navngivne, ikke-beslægtede personer modtaget en række kontante beløb, som blev angivet til at være lån. Der var ingen skriftlige lånedokumenter og ingen aftale om forrentning m.v.
Skattemyndighederne fandt, at der var tale om et gavebeløb, som var skattepligtigt efter statsskattelovens § 4, litra c, og forhøjede skatteyderens indkomst med kr. 388.339. Landsretten fandt imidlertid på grundlag af vidneforklaringerne, at der var tale om lån og tog skatteyderens påstand til følge, således at beløbet på kr. 388.339 ikke var en skattepligtig gave omfattet af statsskattelovens § 4, litra c.
De i sagen omhandlende overførsler via MobilePay er endvidere indkomstopgørelserne uvedkommende. At dette er tilfældet skyldes, at samtlige overførsler er udlæg for småbeløb eller i øvrigt stammer fra ikke-skattepligtig indkomst, som f.eks. salg af privat indbo mv.
Da der ikke er tale om egentlige privatretlige låneforhold, men derimod alene midlertidige udlæg for venner og familie, kan der ikke fremskaffes yderligere dokumentation for disse posteringer. Tilsvarende gør sig gældende for de transaktioner, der relaterer sig til salg af det private indbo mv., da disse handler er indgået mellem to private parter, dvs. et civilkøb, hvor der som bekendt ikke kan opstilles krav om yderligere dokumentation i form af kvitteringer eller lignende.
Det er dog relevant at understrege, at der ved samtlige posteringer er angivet, hvem overførslen er foretaget af, ligesom det er relevant at fremhæve, at det er den samme personkreds, der gentagende gange forestår de overførsler, der relaterer sig til udlæg. Det modsatte er derimod tilfældet ved de overførsler, der stammer fra salg af det private indbo mv., hvilket klart underbygger der forhold, at der er tale om reelle handler.
Det bemærkes, at Skattestyrelsen på intet tidspunkt har stillet spørgsmålstegn ved klagers selvangivne privatforbrug for de omhandlede indkomstår. Skattestyrelsen har således ikke udarbejdet nogen privatforbrugsopgørelser eller tilsvarende.
Repræsentanten er den 3. januar 2024 fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens supplerende udtalelse:
Helt indledningsvist skal det bemærkes, at Skattestyrelsens opfattelse bestrides og det er klagers opfattelse, at sagen bør hjemvises til fornyet behandling. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at der flere forhold i Skattestyrelsens udtalelse som illustrerer at sagen skal hjemvises.
Det gøres gældende, at der ikke kan lægges vægt på at der ikke er redegjort eller dokumenteret at der ikke skal ske beskatning, idet klager afviser at dette ikke er sket. Klagers virksomhed er beskattet korrekt, ligesom klager har indberettet korrekt. Skattestyrelsen ses ikke at have kontrolleret dette.
Det bemærkes, at det i sagen fremlagte materiale først har kunne fremlægges efter, at klagers revisor afgik ved døden og selskabet blev taget under konkursbehandling. Først herefter er det lykkedes at fremskaffe materialet, som oprindeligt ikke kunne fremskaffes idet revisoren som nævnt var afgået ved døden, på tidspunktet for skattestyrelsens behandling af sagen.
Skatteankestyrelsen er således første instans i relation til prøvelse af materialet, hvilket i sagens natur er ganske uhensigtsmæssigt. Dette taler ligeledes for, at sagen skal hjemvises til Skattestyrelsen hvor klager kan tage dialogen.
At sagen skal hjemvises, illustreres dernæst eksplicit af Skattestyrelsens udtalelse. Skattestyrelsen har ikke har forholdt sig til materialet, idet det som anført af Skattestyrelsen er "svært at overskue det indsendte materiale".
En sådan begrundelse bekræfter efter klagers opfattelse, at sagen skal hjemvises idet materialet rent forvaltningsretligt skal gennemgås, ligesom klager skal høres herom. At Skattestyrelsen ikke kan overskue materiale kan aldrig udgøre en begrundelse for, at en klager skal beskattes. Særligt ikke i det konkrete tilfælde, hvor der er tale om en privatperson som får forhøjet sit beskatningsgrundlag med knap 3 mio. kr. Skattestyrelsens afgørelse betyder reelt at klager likvideres rent økonomisk på et usagligt og fejlagtigt grundlag.
Det bemærkes, at klager stiller sig til rådighed for Skattestyrelsen, således at Skattestyrelsen kan overskue materialet.
En hjemvisning udgør efter klagers opfattelse, det mest hensigtsmæssige skridt i sagen og støttes ud fra de i sagen fremlagte materiale, herunder Skattestyrelsens opfattelse, som klager gør gældende er forkert.
Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse:
"A er blevet beskattet af 1) Modtaget udbytte fra G1-virksomhed og 2) Indbetalinger på hendes bankkonto som anden personlig indkomst. Det fremsendte materiale ændrer ikke på vores afgørelse, idet der ikke på nogen måde er redegjort eller dokumenteret, hvorfor der ikke skal ske beskatning."
Det er ikke korrekt, at der er sket indbetalinger på klagers private bankkonto. Denne fejlopfattelse er forsøgt afklaret overfor Skattestyrelsen, ligesom den fremgår af den indsendte klage. Klager har ikke modtaget udbytte fra virksomheden på sin private konto.
Denne fejlagtige opfattelse ses at bunde i, at virksomheden G1-virksomhed har haft tilknyttet en privat konto som er blevet anvendt som erhvervskonto for virksomheden. Kontoen er imidlertid ikke anvendt af klager privat, idet klager har haft egen private konto.
Dette bekræftes bl.a. af kontoudskrift for kontoen tilknyttet virksomheden. Det bemærkes yderligere, at virksomheden har afholdt korrekt skat og moms, hvilket Skattestyrelsen kan bekræfte i egne systemer. Det bestrides og kan derfor afvises, at klager har modtaget udbytte, blot fordi der er tilknyttet en privatkonto til virksomheden.
Før der kan statueres udbyttebeskatning, forudsætter dette, at klager har haft midlerne til sin egen private rådighed, hvilket ikke er tilfældet i sagen, idet der er alene, er lagt vægt på, at midlerne er tilgået en privat konto som fejlagtigt er lagt til grund, er anvendt af klager privat.
Skattestyrelsen ses helt konkret at lægge til grund at:
"Selskabets omsætning går ind på A’s private konto og er dermed til rådighed for hende til trods for, at beløbene burde tilfalde selskabet. Vi har svært ved at se, hvordan de skulle dokumentere, at beløbene ikke har været til rådighed for hende."
Det anførte er ikke korrekt.
Det kan dokumenteres ved at gennemgå kontoudskrifter og fastslå hvilke transaktioner udgør private transaktioner. Det anførte viser tydeligt, at Skattestyrelsen ikke har forstået, at klager alene har anvendt den private konto i erhvervsmæssig sammenhæng. Med udgangspunkt i realitetsgrundsætningen, kan klager derfor ikke beskattes af transaktionerne som udbytte, idet der ikke har været tale om udbytte.
Skattestyrelsen har til støtte for deres fejlagtige opfattelse anført:
"Tværtimod fremgår det af de nu indsendte kontoudtog, at der jævnligt hæves store kontante beløb. Hævningerne er foretaget af A og er til hendes rådighed - og hvad skal selskabet bruge kontanter til?"
Der kan være en række forhold, der har gjort sig gældende. Selskabet kan have haft behov for at købe varer og under alle omstændigheder er der ikke tale om at alt er hævet, hvorfor afgørelsen kan begrænses hensigtsmæssigt.
Netop ordlyden af Skattestyrelsens udtalelse viser også, at sagen bør hjemvises til fornyet behandling idet spørgsmålet eksempelvis ikke er stillet til klager.
Skattestyrelsen har yderligere anført:
"Der er indsendt fakturaer og noget der ligner timeafregningssedler. Men der er ingen tvivl om, at beløbene er omsætning i selskabet, og at selskabet er rette indkomstmodtager. Selskabets kunder har imidlertid betalt direkte til A, og der er dermed sket udlodning fra selskabet til hende. Der er ikke ført nogen mellemregningskonto mellem A og selskabet."
Skattestyrelsens opfattelse bestrides og klager gør gældende, at dette ligeledes taler for, at sagen bør hjemvises til fornyet behandling.
Det er korrekt, at beløbene er omsætning i selskabet, herunder at selskabet er rette indkomstmodtager. Det er derimod ikke korrekt, at kunderne har betalt direkte til klager, idet kunderne har betalt til den konto som var tilknyttet selskabet.
At denne konto i sagen har været en privat konto, medfører ikke, at der er sket udlodning fra selskabet. Dette kan dokumenteres i Skattestyrelsens egne systemer.
Skattestyrelsen har for så vidt angår mobilepay indsætninger anført:
"På de bilag som var vedlagt Skattestyrelsens afgørelse, er der ved nogle beløb skrevet hvem afsender er, fx "kammerat", "onkel", "veninde". Ved de fleste beløb er der ikke skrevet noget. Disse oplysninger dokumenterer ikke, hvorfor beløbene er modtaget, eller om de er skattepligtige eller ej."
Det skal hertil bemærkes, at det er fast praksis at mobile pay overførsler mellem familiemedlemmer ikke medtages i Skattestyrelsens opgørelser. Det forhold, at Skattestyrelsen har medtaget samtlige mobile pay indsætninger illustrerer ligeledes, at sagen bør hjemvises. Eventuelle forhold kan afklares med klager.
Skattestyrelsens udtalelse kan ikke entydigt lægges til grund, idet Skattestyrelsen ikke har haft den fornødne dialog med klager omkring det i sagen indsendte materiale. Det forhold, at Skattestyrelsen ikke kan overskue materialet, herunder vurdere relevansen støtter klagers synspunkt om at sagen skal hjemvises til fornyet behandling
Der henvises til derudover til det i sagen i øvrigt fremsendte og det fastholdes, at sagen bør hjemvises til fornyet behandling. Det bemærkes, at det forhold, at Skattestyrelsens afgørelse er baseret på skønsmæssige
Repræsentanten er den 3. marts 2024 kommet med følgende bemærkninger:
Først og fremmest skal det nævnes hvad der er blevet posteret, er alt sammen medtaget i mit regnskab hos revisoren. Det vil sige der både er efterladt regninger/kvitteringer hvor der står hvad hver enkelt postering har været brugt til.
Det skal ligeledes nævnes at G1-virksomhed, ikke udelukkende har været et transportfirma. Jeg har haft skiftet branchekode tilbage i 2018, derfor de forskellige posteringer fra hårdhvidvarer butikker f.eks. G17-virksomhed, G18-virksomhed, G2-virksomhed, G19-virksomhed m.m. Der har skulle købes materialer til at løse opgaverne, såsom balofix, chokostix, 3 og 5 benet stik, drypbakke, boremaskine, m.m.
Hvad angår G20-virksomhed, bager, kiosk, G21-virksomhed m.m. har der været købt "brændstof" til medarbejder eller firmamøder i form af morgenmad, drikkevarer, kaffe, frokost osv.
Jeg ser G4-virksomhed postering er blevet streget ud fra d. 1.5.2018 på 534,40,- kr. det har været en gave jeg købte til min samarbejdspartner, som jeg tydeligvis har fortrudt igen eftersom pengene kommer retur d. 31.05.2018. Der var min samarbejdspartner heldigere d. 25.04.2019 hvor han fik en gave fra G22-virksomhed, og det samme gentager sig d. 07.10.2020 fra G5-virksomhed.
Jeg kan se at der er blevet streget ud "køb af trailer", denne er således også brugt i forbindelse med at kunne transporter hårdhvidvarer når den store bil (varevognen) var på andre opgaver.
G8-virksomhed har været bestilling af visitkort til firmaet. G9-virksomhed har været en kalender.
NL har været en gæld til G6-virksomhed på en brændstofregning (ca. 34.000,-), jeg ikke kunne betale på daværende tidspunkt grundet manglende betaling fra min samarbejdspartner (de gik konkurs, og skylder mig fortsat 284.000, - kr.) Det startede med afbetaling på 1000,- kr. månedligt, for derefter at gå ned til 500,- kr. månedligt. Jeg hæftede personligt også for regningen, og det gjorde mit firma også, derfor der begyndte at være to betalinger månedligt på 500,- kr.
G7-virksomhed har været køb af tlf. til firma brug.
Der er ligeledes streget en post ud på 10.400,50,- kr. fra d. 30.09.2019 som er gået til "SKATTEKONTOEN" det har været betalt skat eller moms.
En støvsuger blev købt til firmaet, for at kunne gøre rent."
Fremmøde for Skatteankenævn Hovedstaden Syd
Klageren nedlagde påstand om, at hun ikke skulle beskattes for de påklagede indkomstår og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.
Klageren oplyste, at hun ikke længere var partsrepræsenteret.
Klageren følte sig uretfærdigt behandlet, idet det var klagerens opfattelse, at hun havde adskilt selskabets økonomi og sin private økonomi. Det blev oplyst, at klageren havde en privatkonto, hvori selskabets indtægter og udgifter blev afholdt og en anden privat konto, hvorpå klageren modtog løn og afholdte private udgifter på.
Derudover oplyste klageren, at selskabet havde betalt skat og moms, og at Skatteankestyrelsens sagsbehandler selv havde udpeget nogle posteringer på blandt andet skattekontoen, som tydeligt viste dette. Klageren oplyste, at selskabet havde udarbejdet og indgivet regnskaber og selvangivelser. Grunden til at selskabets konto stod i klagerens private navn var, at klageren var blevet rådgivet om dette.
Adspurgt til, om selskabet havde haft underskud, forklarede klageren, at selskabet først gav underskud på grund af et tab på 300.000 kr. fra en kunde, som ikke kunne betale en faktura. Tabet fra kunden medførte, at selskabet fik underskud og efterfølgende blev taget under konkurs.
Klageren forklarede, at selskabet havde haft en revisor, og at revisoren også havde indsendt skatteregnskaber til Skattestyrelsen. Mellemregningerne var dog ikke blevet fremlagt over for Skattestyrelsen, da revisoren i mellemtiden var gået bort. Efterfølgende har klageren skaffet mellemregningerne og indsendte dem til brug for klagesagen.
Adspurgt til de personaleomkostninger, som fremgår af råbalancerne, oplyste klageren, at hun ikke kunne huske hvad beløbene var anvendt til. Det kunne have været udgifter afholdt til kaffe og andre personalegoder. Klageren oplyste, at der ikke havde været ansatte i selskabet, men at der blev hyret underleverandører til at udføre opgaver. Det blev oplyst, at virksomheden havde beskæftiget sig med forskellige brancher, herunder blandt andet transortvirksomhed og drevet virksomhed med hårde hvidevarer. Klageren oplyste, at hun ved siden af virksomheden havde haft et fuldtidsarbejde.
Skatteankenævn Hovedstaden Syds afgørelse
Skatteankenævnet skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst med 2.709.149 kr. for indkomstårene 2018-2020 samt forhøjet klagerens personlige indkomst med 228.748 kr. på baggrund af konkrete indsætninger på klagerens personlige bankkonti.
Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Dette fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1.
Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.
Vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, medregnes til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier, medmindre vederlaget eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Det følger af ligningslovens § 16, stk. 1 modsætningsvist.
Indkomst, der fremtræder som selskabsindkomst, og som er indtægtsført i selskabet, må som udgangspunkt også i skattemæssig henseende anerkendes som selskabets indkomst, medmindre indkomsterhvervelsen er så nært tilknyttet en bestemt fysisk person, at man må anse indkomsten for erhvervet af personen.
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning.
Der kan henvises til Højesteretsdom af 10. oktober 2008, der er offentliggjort i SKM2008.905H, hvor Højesteret fandt, at der i et tilfælde, hvor der løbende over en længere periode blev indsat beløb i den omhandlede størrelsesorden på sagsøgernes bankkonti, sammenholdt med de foreliggende oplysninger om sagsøgernes indtægtsforhold i de pågældende indkomstår, påhviler sagsøgerne at godtgøre, at de indsatte beløb stammer fra beskattede midler.
Skatteankenævnets resultat og begrundelse
Maskeret udbytte - bankkonto X1
Skattestyrelsen har konstateret, at der er foretaget en række indsætninger på klagerens private bankkonto X1, som er opgjort til 1.381.834 kr. i indkomståret 2018, 898.412 kr. i indkomståret 2019 og 428.903 kr. i indkomståret 2020, i alt 2.709.149 kr., som Skattestyrelsen har anset for at være udeholdt omsætning fra G1-virksomhed, og dermed maskeret udlodning til klageren.
Det er klageren, der som eneejer af G1-virksomhed skal dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at indsætningerne på klagerens bankkonti på i alt 2.709.149 kr. i indkomstårene 2018- 2020 er foretaget i selskabets interesse, indgår på mellemregning mellem klageren og selskabet, eller på anden vis ikke er tilgået klageren som maskeret udbytte. Der kan henvises til Højesterets dom af 15. januar 2008, offentliggjort som SKM2008.85.H og Østre Landsrets dom af 4. juni 2010, offentliggjort som SKM2010.350.ØLR.
Klagerens repræsentant har oplyst, at klagerens bankkonto X1 har været anvendt som erhvervskonto for G1-virksomhed, og at bankkontoen ikke er blevet anvendt af klageren privat. Det fremgår af bankkontoudskrifterne for bankkontoen, at der regelmæssigt foretages kontanthævninger, og at der foretages køb ved G2-virksomhed og G3-virksomhed, restaurant- og cafebesøg, dagligevareindkøb, køb i byggemarkeder, betaling til hårpleje og andre udgifter af privat karakter.
Det fremgår af en lang række bilag, at der er udstedt fakturaer til bl.a. G10-virksomhed, G11-virksomhed og G12-virksomhed, G13-virksomhed. Af fakturaerne fremgår, at de skal indbetales til klagerens bankkonto X1.
Af en lang række kvitteringer fremgår det, at der er afholdt udgifter til bl.a. bagerforretninger, tankstationer, caféer, mekaniker, G15-virksomhed, samt fakturaer vedrørende parkeringsafgifter, bilforsikringer, billeje og G16-virksomhed kundekort. Det fremgår desuden af selskabets bogføring for indkomstårene 2018- 2020, at de ovenstående afholdte udgifter og fakturaindbetalingerne er bogført i selskabet.
Skatteankenævnet finder på det foreliggende grundlag, at det ikke er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klagerens bankkonto X1 alene har været anvendt af G1-virksomhed og dermed erhvervsmæssigt. Nævnet har lagt vægt på, at det ikke er alle posteringer på selskabets bankkonto, bl.a. posteringer til G4-virksomhed, G5-virksomhed, G8-virksomhed mm. som der er fremlagt dokumentation for, og dermed kan afstemmes til selskabets regnskab og bogføring, samt at der løbende har været foretaget store kontanthævninger på bankkontoen, som der ikke er redegjort for. Nævnet bemærker, at det ikke kan føre til et andet resultat, at de af Skattestyrelsen opgjorte indsætninger har været selskabets omsætning og dermed i selskabet interesse, idet selskabets og klagerens økonomi ikke har været holdt adskilt. Klageren har derfor haft pengene til sin rådighed og har kunnet disponere over pengene, hvorfor beløbene anses som maskeret udbytte for klageren.
Personlig indkomst - bankkonto X2
Skattestyrelsen har konstateret, at der er foretaget en række indsætninger på klagerens bankkonto X2, som er opgjort til 47.701 kr. i indkomståret 2018, 125.697 kr. i indkomståret 2019 og 55.350 kr. i indkomståret 2020, i alt 228.748 kr., som Skattestyrelsen har anset som skattepligtig indkomst for klageren. Skattestyrelsen har ikke medtaget og dermed beskattet indsætninger på under 210 kr.
Det fremgår af klagerens oplysninger, at indsætningerne på bankkontoen vedrører lån og tilbagebetaling af lån, samt udlæg for bl.a. gaver, restaurantbesøg, ferier m.v. Der er ikke fremlagt dokumentation, der kan understøtte klagerens forklaringer.
Skatteankenævnet finder på den baggrund, at det ikke er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningerne på bankkonto X2 på i alt 228.748 kr. i indkomstårene 2016-2018 stammer fra allerede beskattede midler, eller ikke skal beskattes hos klageren. Nævnet har lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation, som kan understøtte klagerens forklaring. Nævnet finder på den baggrund, at det er berettiget, at Skattestyrelsen har anset indsætningerne for at være skattepligtig indkomst for klageren.
Skatteankenævnet finder desuden, at der ikke er grundlag for hjemvisning i sagen. Nævnet har lagt vægt på, at bankkontoen ikke udelukkende er anvendt erhvervsmæssigt af G1-virksomhed, samt at selskabets omsætning er indsat på klagerens private bankkonto X1, og dermed er stillet til rådighed for klageren. Desuden er der ikke fremlagt dokumentation for, at indsætningerne på bankkonto X2 stammer fra ikke allerede beskattede midler.
Skatteankenævnet stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.
Der er afgivet partsforklaring af A, der har forklaret, at G1-virksomhed var et firma, hun oprettede. Det var for at udføre transportkørsel, og senere blev der tilføjet aktiviteter med hårde hvidevarer montering og madudbringning.
Firmaet fik opgaver fra G11-virksomhed med levering og montering af hvidevarer. Det var ikke hende selv, der udførte arbejdet, men hun hyrede andre ind til det. Hun var selv direktør og ejer af selskabet, og hun udførte også noget arbejde for firmaet.
Baggrunden for, at det blev oprettet som IVS, var, at hun gerne ville prøve noget nyt. Hun fik kontakt til nogle kunder, som hun kunne starte med, og det krævede ikke så meget i forhold til startkapital. Det var det første selskab, hun startede op.
Hun undersøgte, hvordan hun oprettede selskabet, så hun gjorde det rigtigt. Hun talte med SKAT og tilmeldte sig et Webinar afholdt af SKAT. På webinaret blev der talt om, at hun skulle have en revisor til selskabet. Hun spurgte også om det med bankkonto, og det blev oplyst, at hun godt måtte anvende sin egen bankkonto, hvis hun holdt midlerne adskilt og ikke blandede sine private posteringer ind.
Hun antog ND fra R1-revision som revisor for selskabet. ND sagde det var ok, at hun anvendte sin egen bankkonto til selskabet, hvis blot hun holdt midlerne adskilt og kom med fakturaer hvert kvartal til bogføring. Det overholdt hun, og hun gav ND alle bilag. På et tidspunkt døde ND, hvilket hun opdagede, da hun ikke kunne komme i kontakt med hende, og da hun fik brug for bilagene til brug for denne sag. Hun gik ud fra, at ND lavede en mellemregningskonto. ND sagde ikke noget om, at midlerne ikke var tilstrækkeligt adskilt, og ND sagde selv, at hun ville lave en mellemregningskonto, hvorfor hun gik ud fra, at det skete.
Baggrunden for, at der ikke blev oprettet en selvstændig bankkonto til selskabet, var, at hun fik at vide, at hun godt måtte bruge sin egen bankkonto, så længe hun holdt midlerne adskilt. Det gjorde hun, og hun kunne også holde udgifterne nede ved at anvende sin egen bankkonto til selskabet, der blev holdt adskilt fra hendes private midler.
Adspurgt til den konto, som hun anvendte til selskabet, forklarede hun, at det er rigtigt, at hun hævede en del kontantbeløb. Hun handlede kontant til selskabet og fik kontantrabatter, når hun købte et stort antal drypbakker eller andet til brug for selskabet. I G2-virksomhed, hos G18-virksomhed og andre steder, kunne man opnå en bedre pris, hvis der blev betalt kontant.
Det var lettere for hende at anvende kontanter, men ingen af kontantbeløbene er anvendt af hende selv. Alle kontanthævninger er gået til selskabet.
Vedrørende køb i G21-virksomhed over den bankkonto, som firmaet anvendte, forklarede hun, at hun købte boller eller drikkevarer til dem, der arbejdede for hende. Det var arbejdskraft, hun havde indlejet. Køb hos G20-virksomhed var til forretningsmøde om udvidelse af firmaet, hvor hun betalte for forplejning. Køb hos G23-virksomhed kan have været til de to drenge, der arbejdede for hende. Køb i G2-virksomhed var til drypbakker eller andet til brug for montering af hvidevarer. Købet hos G24-virksomhed af en steamer var for at ordne arbejdstøj, der var udleveret af en af de kunder, firmaet kørte for. Hævning på firmakontoen til G4-virksomhed var et køb til en gave til en samarbejdspartner, men købet gik retur og beløbet blev indsat igen på firmakontoen. Hævninger vedrørende kundekort er hævning af kontanter. Hævninger til G25-virksomhed var betaling for firmatelefonen. En hævning til G26-virksomhed var en gave til G11-virksomhed. Et køb hos G9-virksomhed var køb af en kalender til hende selv for at holde styr på kørslerne. Køb i G19-virksomhed var arbejdshandsker og ballufix.
Hun lejede varevogn hos G27-virksomhed, hvorfor der er en del hævninger til G27-virksomhed. Det var i stedet for at lease en bil. Hun havde flere varevogne, som hun lejede. Firmaet betalte fra 10-12.000 kr. pr. måned for en varevogn, men prisen kunne stige, hvis der blev kørt flere end de aftalte kilometrer. Dertil kommer parkeringsbøder, eller udgifter til skader på de lejede biler, hvilket blev faktureret særskilt.
Hun fik fakturaer på alle de omhandlede driftsudgifter, og fakturaerne blev sendt til ND, men dem har det ikke været muligt at få udleveret.
Betalinger til G16-virksomhed var til brændstof til firmaets varevogne. Der er ingen transaktioner på konto X3, som har været private. Hun havde en anden konto til sig selv, hvor hendes private transaktioner blev foretaget.
Adspurgt til hævninger til firmaer, der går igen på både firmakontoen og hendes private konto, forklarede hun, at hun også handlede privat hos G20-virksomhed, hvor hun også holdt forretningsmøder. Hos G4-virksomhed handlede hun parfumer og hårprodukter til sig selv. De transaktioner, der fremgår af X1 kontoen, var alle erhvervsmæssige transaktioner, og hun skrev på de enkelte fakturaer, hvad købet vedrørte, før hun sendte bilaget til ND.
X2 kontoen var hendes private konto. Hun modtog mange Mobilpay indbetalinger, da hun lagde ud for gaver eller restaurantbesøg for familie og venner, som de andre derefter indbetalte til hende for så vidt angår deres andel. Det kan også vedrøre salg af ting, hun har fået penge for, som hendes mors G28-virksomhed porcelæn.
Adspurgt til SKAT’s opgørelse over Mobilpay indbetalinger forklarede hun, at SR er hendes veninde. Hun har lagt ud for SR’s billet til Y2-land. Hun har også lagt ud for hende, når de har været ude og spise, så det er helt sædvanligt, at der er transaktioner mellem dem. Beløbene er runde, da de altid rundede op til et rundt beløb. Hun har også lånt mange penge ud, som hun har fået retur over Mobilpay. Det var ikke noget, der blev lavet gældsbreve på, og hvis det gik galt, havde hun aftalen om det på sms-beskeder. NK er hendes onkel, og hun betalte en gave til hans kone, så hun ikke opdagede det. Indbetalingen på 1.000 kr. fra NE kan være betaling for G28-virksomhed porcelæn. Der er ingen af Mobilpay transaktionerne, der var en erhvervsmæssig indkomst.
Adspurgt af SKAT’s advokat forklarede hun, at hun anvendte sin egen konto til firmaet, da hun havde fået at vide, at det var legalt, og for at spare penge. Foreholdt, at det i replikken er anført, at selskabet ikke fik sin egen konto, da F1-bank ikke ville stille en konto til rådighed, forklarede hun, at der ikke var tale om F1-bank men F2-bank. Da hun talte med banken telefonisk, var de ikke interesserede, når det var et IVS-selskab i transportbranchen. Hun havde også fået oplyst, at hun godt måtte anvende sin egen konto til firmaet, når blot midlerne blev holdt adskilt.
Det er rigtigt, at hun havde et fuldtidsarbejde som beskæftigelseskonsulent med at hjælpe etniske kvinder til at integrere sig i samfundet og komme ind på arbejdsmarkedet.
IVS-selskabet havde kontor hjemme hos hende selv. Steameren lå i hendes bil, og hun anvendte den til at steame underleverandørernes t-shirts, som de skulle have på.
Hun har haft fakturaer fra underleverandørerne, men de endte også hos
ND. Betalingerne til underleverandørerne blev overført via firmaets konto X1. Foreholdt, at der ikke ses sådanne transaktioner, kan hun ikke komme det nærmere. Nærmere adspurgt, kan nogle af kontanthævningerne også have været anvendt til at betale underleverandører.
Vedrørende købet til G29-virksomhed over konto X1 forklarede hun, at det var indkøb af knæbeskyttere, da dem, der arbejdede for hende, lå og kravlede på gulvet, når de udførte monteringer af hårde hvidevarer. Hun indkøber ikke knæbeskyttere selv men proteinpulver fra samme firma.
A har i sit påstandsdokument anført:
Det gøres helt overordnet gældende, at selskabet G1-virksomhed ikke havde egen bankkonto, og derfor var A nødsaget til at stille hendes egen private konto til rådighed for selskabet. De penge der er betalt til selskabet og indsat på A’s konto, har aldrig været til rådighed for A. Indsætninger relaterende til selskabet, kan derfor ikke anses for maskeret udbytte, da pengene ikke har været til hendes rådighed.
Det gøres endvidere gældende, at MobilePay overførsler, kontooverførsler og kontante indsætninger, ikke er skattepligtig indkomst, men derimod lån som A har ydet og modtaget retur, eller som A selv låner og returnerer. Derudover dækker de afholdt beløb over betaling for middage og fællesgaver, som andre har købt og som A ligeledes betaler til. Beløbene dækker ligeledes over de tilfælde, hvor A har lagt ud for gaver, middage mv. Det bemærkes i denne sammenhæng, at det i dagligdagen er ganske normalt, at MobilePay anvendes på den nævnte måde og at det for langt de fleste danskere vil være forbundet med store vanskeligheder at fremskaffe og fremfinde relevante kvitteringer for middage, arrangementer og gaver som afholdes i fællesskab.
Det bemærkes i øvrigt at Skattestyrelsen har beskattet A af MobilePay indsætninger ned til 210 kr., og at mange af de overførte beløb som Skattestyrelsen anser for skattepligtige, er beløb på under 500 kr. Dette er i strid med fast praksis angående beskatning af MobilePay overførsler.
Praksis i de såkaldte "MobilePay-sager" indebærer, at der normalt ikke medtages beløb under 500 kr., da det må anses for almindeligt løbende at sende og modtage "små-beløb" til venner og familie, som udlæg for diverse ting og ydelser.
Denne praksis ses anført i Landsskatterettens afgørelse af 30. maj 2024, sagsnr. 22-0020471. Her udtalte Landsskatteretten:
"Vedrørende påstande om skattefrie indsætninger på mindre end 500 kr., bemærker retten, at Skattestyrelsen har udeladt disse i styrelsens opgørelse over skattepligtige indsætninger."
Det gøres derfor gældende, at Skattestyrelsen ikke tilstrækkeligt har begrundet hvorfor fast praksis i denne konkrete sag er fraveget. Skattestyrelsen har endvidere ikke løftet bevisbyrden for, at MobilePay-overførslerne på under 500 kr. skal anses for skattepligtig indkomst.
Det gøres endvidere gældende, at bankkonto X1 (herefter
"X1") har været anvendt som G1-virksomheds (herefter "selskabet") driftskonto, selvom kontoen formelt set er oprettet og står i sagsøgers eget navn.
Begrundelsen for, at selskabet anvendte sagsøgers konto skyldes hovedsageligt, at F1-bank eller andre ikke ønskede at stille en bankkonto til rådighed for selskabet, pga., at der var tale om et IVS (iværksætterselskab). Derudover blev sagsøger bekræftet af Skattestyrelsen i — under et onlinekursus -, at man godt kunne anvende sin egen konto til selskabets drift, så længe de var adskilt.
Derudover var bankkontorettelsen også forbundet med et oprettelsesgebyr på 4.000 kr. samt høje gebyrer.
Det kan dog lægges til grund og anses som dokumenteret, at sagsøger i perioden omkring den 14. juni 2017 har været i dialog med F1-bank vedr. bestræbelser på at oprette en selskabsbankkonto.
Der kan henvises til bilag 2 og 2.1.
Benzinkort hos G30-virksomhed
Det gøres endvidere gældende, at transaktionerne på konto X1 vedrørende G30-virksomhed er selskabets driftsrelaterede udgifter til brændstof mv., som har været anvendt til selskabets transportopgaver mv.
Dette kan dokumenteres ved bilag 3 og bilag 3.1, som angår mailudveksling af 21. juli 2017 vedr. oprettelse af G30-virksomhed firmakort og en drøftelse om forventet årsforbrug på brændstof mv.
Sagsøger er med urette blevet beskattet efter LL 8 16 A, stk. 1 af de overførelser, der er sket til G30-virksomhed.
Det gøres endvidere gældende, at en overførelse på 995 kr. til G31-virksomhed angår indkøb af en (red.fjernet.mærke) støvsuger, som har været anvendt i selskabets drift, herunder støvsugning af selskabets køretøj. Der er dermed tale om en driftsudgift, der ikke skal beskattes som maskeret udbytte hos sagsøger.
Der vedlægges som dokumentation en e-mail af 27. juli 2018 med ordrebekræftelse til selskabet.
Der henvises til bilag 4 og bilag 4.1.
(red.fjernet.hjemmeside) - G11-virksomhed
Det gøres endvidere gældende, at udgifter til montering af ballofix og stophane, er udgifter, som har relation til G1-virksomheds aktiviteter og dermed en driftsudgift.
Af e-mailudveksling i bilag 5 fremgår det, at selskabet har haft udfordringer ift. montering af stophane mv., hvilket understøtter af udgifter til (red.fjernet.hjemmeside) og/eller G11-virksomhed er selskabets driftsudgifter, og ikke skal beskattes som maskeret udbytte.
Der henvises til bilag 5.
Det gøres endvidere gældende, at overførelser til G8-virksomhed i Y3-land er udgifter til selskabets visitkort, og dermed en driftsudgift, der ikke skal beskattes som maskeret udbytte.
Der henvises til bilag 6, som angår i momskvittering til selskabet fra G8-virksomhed.
(red.fjernet.hjemmeside) - G11-virksomhed
Det gøres endvidere gældende, at udgifter til genmontering af vaskemaskine, er udgifter, som har relation til G1-virksomheds aktiviteter og dermed en driftsudgift.
Af e-mailudveskling i bilag 7 fremgår det, at selskabet har haft udfordringer ift. montering af vaskemaskine mv., hvilket understøtter at udgifter til (red.fjernet.hjemmeside) og/eller G11-virksomhed er selskabets driftsudgifter, der ikke skal beskattes som maskeret udbytte hos sagsøger.
Der henvises til bilag 7.
Indkøb og montering af drypbakke
Det gøres endvidere gældende, at en udgift på 239 kr. i maj 2019 angår indkøb af en drypbakke til en af selskabets kunder ifm. en montering af en opvaskemaskine. Der er derfor tale om en driftsudgift for selskabet, som sagsøger ikke skal beskattes af i henhold til LL 8 16, A.
Der henvises til bilag 8.
G11-virksomhed — nye kontrakter
Til støtte for, at G11-virksomhed udgør en samarbejdspartner til selskabet fremlægges en e-mail af 19. juni 2019, hvori det fremgår, at selskabet m.fl. skal underskrive nye kontrakter om deres varebilstilladelser.
Der henvises til bilag 9.
Det gøres endvidere gældende, at en udgift på 587 kr. udgør en udgift til en Hybridprop, der anvendes ifm. montering af en vaskemaskine. Der er dermed tale om driftsudgift for selskabet, der ikke skal beskattes som maskeret udbytte hos sagsøger.
Der henvises til bilag 10, 10.1 og 10.2.
(red.fjernet.hjemmeside) - G11-virksomhed
Det gøres endvidere gældende, at der fremlægges en e-mailudveksling af 5. juli 2019, der understøtter, at selskabet har udgifter i relation til monteringer og fejlmonteringer af bl.a. hårde hvidevarer hos deres kunder.
Der henvises til bilag 11.
G33-virksomhed — afregning på drypbakke
Det gøres endvidere gældende at en indbetaling på 300 kr. i juli 2019 til selskabet hidrører fra indkøb af en drypbakke, som selskabet har indkøbt for og derefter faktureret deres kunder/samarbejdspartner.
Der kan henvises til bilag 12 og 12.1.
G24-virksomhed — indkøb af steamer
Det gøres endvidere gældende, at en udgift på 539 kr. vedr. en steamer (til tøj) udgør en driftsudgift, idet steameren har været anvendt til at klargøre selskabets ansattes personaletøj. Der er derfor ikke tale om en udgift, der skal beskattes som maskeret udbytte, jf. LL 8 16 A.
Der henvises til bilag 13 og 13.1.
G11-virksomhed — affaldshåndtering
Det gøres endvidere gældende, at der er fremlagt e-mail af 6. august 2019, som understøtter, at G11-virksomhed har været samarbejdspartner med selskabet, og selskabet medbragt genstande til montering, der har været pakket ind i træ og plastisk.
Der henvises til bilag 14 og 14.1.
Kursus hos Skattestyrelsen
Det gøres endvidere gældende, at der fremlægges en mail af 12. juni 2017, hvori det fremgår, at Skattestyrelsen har fremsendt en invitation til sagsøger om et onlinekursus i, hvordan man skal argere ift. skat og moms, når man starter eget selskab.
Dette onlinekursus deltog sagsøger i, hvor hun af kursusafholder, blev bekræftet i, at man godt kunne anvende en bankkonto under sit eget navn, så længe man også havde en anden bankkonto til sin privatøkonomi og holdt disse konti adskilt.
Det var præcist dette, som sagsøger gjorde og efterlevede.
Der kan henvises til bilag 15.
Kreditnota fra (red.fjernet.bilmærke)
Det gøres endvidere gældende, at udgifter relateret til (red.fjernet.bilmærke), udgør selskabets driftsudgifter og skal ikke beskattes som maskeret udbytte hos sagsøger.
Dette kan af fremlagte e-mail af 24. juli 2020 dokumenteres, at køretøjet anvendes i selskabet øjemed og til dets aktiviteter.
Der henvises til bilag 16.
Det kan endvidere gøres gældende, at indsætningerne på konto X1 er anset og behandlet som skattepligtig indkomst i selskabet, og der er afregnet og betalt behørig skat og moms heraf.
Det vil derfor medføre en utilsigtet dobbeltbeskatning af samme beløb, hvis man anser samtlige indsætninger på konto X1 for maskeret udbytte alene af den grund, at sagsøger har haft adgang til kontoen i kraft af, at kontoen stod registreret i hendes navn.
Der er fremlagt tydelige eksemplar på, at der er foretaget overførelser/hævninger på konto X1, som er driftsmæssige udgifter for selskabet, hvorfor opgørelsen over på- stået maskeret udbytte af den grund", hviler på et mangelfuldt og forkert grundlag.
Dette taler afgørende for, at sagen skal hjemvises til Skatteforvaltningen med henblik på ny behandling, idet Retten ikke bør foretaget en materiel opgørelse af den skattepligtige indkomst.
Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:
Det gøres overordnet gældende, at A ikke har godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte Skatteankenævnets afgørelse af 16. oktober 2024.
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og det påhviler en skatteyder at selvangive sin indkomst, jf. skattekontrollovens § 2.
Når skattemyndighederne konstaterer, at en skatteyder har haft en yderligere indtægtskilde eller har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke ses at være selvangivet, påhviler det efter fast højesteretspraksis skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning, eller at indtægterne er hendes skattepligt uvedkommende, jf. eksempelvis UfR 2011.1599 H, UfR 2010.415/2 H og UfR 2009.163 H.
Det er derfor A, der har bevisbyrden for, at de modtagne beløb på hendes bankkonti i 2018-2020 udgør skattefrie eller allerede beskattede midler, eller at indsætningerne er hendes skattepligt uvedkommende.
Efter helt fast retspraksis skal en forklaring om, at modtagne beløb ikke er skattepligtige indtægter, være bestyrket af objektive kendsgerninger, jf. eksempelvis UfR 2021.1853 H, UfR 2011.1599 H og UfR 2009.476/2 H. Eventuelle parts- og vidneforklaringer vil derfor ikke være tilstrækkelige til at løfte A’s bevisbyrde.
A har ikke fremlagt nogen objektiv dokumentation, som bestyrker, at der i forhold til de omtvistede indsætninger skulle være tale om midler, der allerede er beskattet, eller undtaget fra beskatning, eller at indsætningerne er hendes skattepligt uvedkommende. Skatteankestyrelsen Hovedstaden Syd har derfor med rette forhøjet A’s skattepligtige indkomst i de omhandlende indkomstår.
Skattemyndighedernes forhøjelser på baggrund af indsætningerne på henholdsvis bankkonto X1 og bankkonto X2 behandles separat nedenfor i afsnit 3.1 og 3.2.
3.1 Maskeret udbytte - bankkonto X1
Udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer medregnes i opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Som udgangspunkt henregnes der til udbytte alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1. Det er uden betydning, om udlodningen fra selskabet hidrører fra årets overskud, værdiforøgelser eller realisation af aktiver og omfatter også udbetaling af likvidationsprovenu. Dette gælder, hvad enten udbyttet formelt er deklareret eller ikke.
Skattemyndighederne har på baggrund af indsætningerne på A’s personlige bankkonto X1 (dvs. den bankkonto, som hun, jf. stævningen, s. 2-3, har stillet til rådighed for sit selskab) forhøjet hendes skattepligtige aktieindkomst med henholdsvis 1.381.834 kr. for indkomståret 2018, 898.412 kr. for indkomståret 2019 og 428.903 kr. for indkomståret 2020 (i alt 2.709.149 kr.), jf. bilag 1, s. 1-2 og bilag D.
A har bevisbyrden for, at de modtagne beløb på hendes bankkonto i 2018-2020 er hendes skattepligt uvedkommende, jf. UfR 2010.415/2 H og SKM2015.511.VLR (der stadfæstede begrundelsen i SKM2014.269.BR).
Stilles midler fra et selskab til rådighed for en skatteyder gælder en formodning for, at midlerne er udloddet og derved tilgået skatteyderen, jf. UfR 2010.415/2 H og SKM2017.294ØLR. Bevisbyrden for, at midlerne er skattefrie, allerede beskattet eller ikke tilkommer skatteyderen, skærpes, hvis skatteyderens og selskabets økonomi - som tilfældet er her - sammenblandes, jf. SKM2020.456.ØLR, eller de - som også er tilfældet her - er interesseforbundne, jf. SKM2019.41.ØLR og SKM2014.69.ØLR.
A har i stævningen på side 3 forklaret, at selskabets omsætning i den relevante periode er "indsat på A’s konto" og aldrig har "været til rådighed for A." Der er ikke fremlagt objektiv dokumentation, der godtgør, at hun ikke havde rådighed over midlerne. Pengene er netop indsat på hendes personlige konto, og allerede derfor har midlerne været til rådighed for hende.
Tværtimod viser hævningerne på kontoen, at hun også faktisk rådede over midlerne, og at hun har brugt dem til andre formål, end hvad der har været selskabets interesse.
Eksempelvis er der foretaget en lang række kontanthævninger, som ikke ses at have sammenhæng med selskabet, bl.a. hævningerne på 15.000 kr. henholdsvis den 2. januar 2018, 10. april 2018, 15. februar 2019 og den 1. juli 2020, jf. bilag C, side 1, 2, 11 og 18. Hertil kommer, at der har været afholdt en række udgifter til G4-virksomhed, G5-virksomhed, G34-virksomhed mm. (bilag 1, s. 21, 6. afsnit samt kontoudtogene bilag C), som fremstår som åbenbare private udgifter.
A’s økonomi er altså helt sammenblandet med selskabets, idet heller ikke indsætningerne er holdt adskilt fra hendes øvrige økonomi.
A har heller ikke fremkommet med nogen forklaring på udgifterne til G4-virksomhed, G5-virksomhed, G34-virksomhed mm., som har klart privat karakter. Igen holdes det i erindring, at det er hendes skærpede bevisbyrde at påvise, at midlerne på kontoen er hendes skattepligt uvedkommende.
A har heller ikke fremlagt nogen dokumentation for, at hun blot opbevarede indsætningerne for selskabet, ved eksempelvis en mellemregning med bagvedliggende bogføring mellem hende og selskabet, ligesom hun ikke har fremlagt nogen dokumentation for, at selskabets økonomi faktisk blev holdt adskilt.
På den baggrund skærpes A’s bevisbyrde, og hun skal føre et sikkert bevis for, at hun ikke er skattepligtig af indsætningerne.
Denne bevisbyrde har A ikke løftet.
3.1.1 A’s forklaringer og hændelsesforløbet er usædvanlige
I stævningen på s. 2 og 3, har A anført, at "G1-virksomhed ikke havde egen bankkonto, og derfor var A nødsaget til at stille hendes egen private konto til rådighed for selskabet." A forklarer i replikken, s. 2, at selskabet ikke havde egen konto, fordi "F1-bank eller andre ikke ønskede at stille en bankkonto til rådighed for selskabet, pga., at der var tale om et IVS (iværksætterselskab)."
A beskriver en helt usædvanlig forretningsførelse, idet selskabet ikke havde egen bankkonto - som ellers er almindeligt for selskaber at have. Rigtigheden af en sådan forklaring må støttes på et sikkert og objektivt bevis. Det bestrides som udokumenteret, at A ikke kunne have fået en selskabskonto. Der er alene fremlagt dokumentation for, at A har været i kontakt med F2-bank om oprettelsen af en selskabskonto (bilag 2). Den efterfølgende dialog med banken, der eventuelt måtte vise, at hun ikke kunne have fået en selskabskonto, er ikke fremlagt. Det påståede om, at hun ikke kunne få en konto, kan derfor ikke lægges til grund.
A har intet fremlagt, som beviser rigtigheden af den påståede manglende mulighed for at oprette en selskabskonto/erhvervskonto. Selv hvis, det forholdt sig som påstået, ændrer det ikke på, at økonomierne er helt sammenblandet, og at der ikke er fremlagt nogen objektive beviser, som godtgør, at hun ikke havde rådighed over - og ikke faktisk anvendte midlerne privat.
Derudover forklarer A i replikken på s. 2, at bankkontooprettelsen var forbundet med et oprettelsesgebyr på 4.000 kr. Hvis det reelt forholdt sig sådan, at selskabet ikke kunne få en bankkonto, er gebyrets størrelse irrelevant for, at selskabet ikke havde en bankkonto.
De to forklaringer er altså modstridende.
På baggrund af den påståede usædvanlige forretningsførelse og de modstridende forklaringer herom, skærpes A’s bevisbyrde, og hun skal føre et sikkert bevis for, at hun ikke er skattepligtig af indsætningerne på sin personlige bankkonto X1 i perioden fra 2018-2020, jf. UfR 1998.898 H, SKM2018.160.ØLR, SKM2018.359.BR og SKM2012.519.BR.
3.1.2 A’s udgifter er ikke beskattet
I replikken, s. 3-5, har A omtalt nogle udgående overførsler fra sin personlige bankkonto (til G31-virksomhed, (red.fjernet.hjemmeside), G8-virksomhed, G32-virksomhed og G33-virksomhed, G24-virksomhed) som "driftsudgift, der ikke skal beskattes som maskeret udbytte hos sagsøger" (replikken, s. 3, 2. afsnit).
Det er uklart, hvad A mener hermed - en udgift er ikke skattepligtig.
A er da heller ikke blevet beskattet af de ovenfor nævnte udgifter eller andre udgående overførsler i øvrigt, jf. nærmere bilag 1, s. 22, 3. afsnit.
For det tilfælde, at A mener, at udgifterne viser, at kontoen udelukkende er brugt som selskabskonto, bestrides det som udokumenteret, idet A ikke har fremlagt bagvedliggende kontrakter, aftalegrundlag eller andet, der godtgør, at udgifterne relaterede sig til selskabets driftsmæssige aktiviteter. Endvidere angår de fremlagte udgifter kun en brøkdel af de samlede udgifter på bankkontoen og godtgør derfor ikke, at bankkontoen udelukkende er brugt til selskabets drift.
Dertil kommer, at selv hvis der udelukkende var afholdt driftsmæssige udgifter fra A’s konto (hvilket ikke kan lægges til grund), så ville disse udgifter alligevel ikke godtgøre, at indsætningerne er indgået i selskabets regnskab eller i øvrigt har noget med selskabet at gøre, da ingen af indsætningerne utvetydigt kan henføres til honorering for arbejde udført af selskabet, og dermed er A’s skattepligt uvedkommende.
Idet A ikke har løftet bevisbyrden for, at hun ikke er skattepligtig af indsætningerne på sin bankkonto X1 i indkomstårene 2018-2020, skal indsætningerne beskattes som maskeret udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, nr. 1, jf. UfR 2010.415/2 H og SKM2015.511.VLR.
3.2 Personlig indkomst - bankkonto X2
Som følge af de indsætninger, som A modtog på sin bankkonto X2 i de omhandlede indkomstår, har Skatteankenævnet forhøjet A’s personlige indkomst med yderligere 47.701 kr. for indkomståret 2018, 125.697 kr. for indkomståret 2019 og 55.350 kr. for indkomståret 2020 (i alt 228.748 kr.), jf. bilag 1, s. 1-2 og bilag G.
Det påhviler A at godtgøre, at disse indsætninger stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning, jf. UfR 2011.1599 H og UfR 2009.163 H.
Ifølge posteringsteksterne vedrører indsætningerne på A’s bankkonto X2 MobilePay- og kontooverførsler samt kontante indbetalinger, jf. bilag F-G.
Det eneste A har gjort gældende vedrørende indsætningerne på bankkonto X2 er, at:
"… MobilePay overførsler, kontooverførsler og kontante indsætninger, ikke er skattepligtig indkomst, men derimod lån som A har ydet og modtaget retur, eller som A selv låner og returnerer. Derudover dækker de afholdt beløb over betaling for middage, fællesgaver, som andre har købt og som A ligeledes betaler til. Beløbene dækker ligeledes over de tilfælde, hvor A har lagt ud for gaver, middage mv." (Stævningen, s. 3, 2. afsnit)
A har intet fremlagt til støtte for sin forklaring. Forklaringen bestrides derfor allerede af den grund som udokumenteret, endsige dokumenteret ved objektive kendsgerninger. Der henvises til det under afsnit 3 ovenfor anførte om de skatteretlige dokumentationskrav, som gør sig tilsvarende gældende for indsætningerne på denne konto.
Dertil kommer, at A heller ikke har angivet, hvilke konkrete overførsler der angiveligt skulle stamme fra henholdsvis "lån som hun har ydet og modtaget retur" og "lån som hun har selv har lånt og returneret".
Fordi det er uomtalt, hvilke konkrete indsætninger der angiveligt skulle udgøre henholdsvis "ydede" og "optagne" lån, kan forklaringen ikke lægges til grund, jf. også UfR 2021.1853 H, UfR 2011.1599 H, UfR 2009.476/2 H.
A har derfor ikke løftet bevisbyrden for, at hun ikke er skattepligtig af indsætningerne på sin bankkonto X2 i indkomstårene 2018-2020.
A har med henvisning til en landsskatteretsafgørelse gjort gældende, at der i "Mobile Pay-sager" skulle gælde en bagatelgrænse for, hvad skattemyndighederne kan forhøje skatteyderen med, jf. stævningen, s. 3 midtfor.
Dette bestrides allerede, fordi al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig uanset størrelse, jf. statsskattelovens § 4. Der findes ikke en lovbestemt bagatelgrænse for, hvor små beløb skattemyndighederne kan medtage i opgørelsen af en skattepligtig indkomst. Det ændrer ikke på dette udgangspunkt, at skattemyndighederne i en konkret sag har vurderet ikke at medtage mindre beløb i opgørelsen.
Skatteministeriet bestrider derfor A’s udlægning af praksis.
Det er tværtimod understøttet af retspraksis, at der ikke gælder nogen bagatelgrænse for, hvor små beløb kan medtages i en skattepligtig indkomst. Eksempelvis havde skattemyndighederne medtaget en betaling på 1 kr. i opgørelsen af en skatteyders indkomst i SKM2024.207.BR.
Idet det ikke fremgår direkte af SKM2024.207.BR, hvor små indsætninger, der var tale om, er den bagvedliggende afgørelse fra Skatteankenævnet uploadet på retssagsportalen den 24. marts 2025, hvoraf det af s. 4, 4. nederste linje, fremgår, at en overførsel på 1 kr. var medtaget. Skatteankenævnets afgørelse vil også fremgå af Skatteministeriets materialesamling.
I sager - som nærværende - hvor der er tale om en række små (og store) indsætninger, som tilsammen udgør en betydelig størrelse, må indsætningerne betragtes som skattepligtig indkomst, hvis skatteyderen ikke har løftet bevisbyrden for, at de ikke er skattepligtige.
Skattemyndighederne har derfor foretaget en korrekt (om end mere lempelig) beskatning af A’s personlige indkomst for 2018-2020, når indsætninger under 210 kr. ikke er medtaget i A’s skattepligtige indkomst for de omhandlende indkomstår.
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat Maskeret udbytte
Der er enighed mellem parterne om, at der på A’s konto, konto X1 i 2018 blev indsat 1.381,834, i 2019 898.412 kr. og i 2020 428.903 kr. i alt 2.709.149 kr. Indsættelserne var G1-virksomheds omsætning i de omhandlede år.
A har forklaret, at kontoen alene blev anvendt af G1-virksomhed til selskabets ind- og udbetalinger, og at hendes personlige transaktioner foregik over den anden konto, konto X2.
Det fremgår imidlertid, at der over den omhandlede konto X1 er hævet et stort antal kontantbeløb for et betydeligt beløb. Der er ikke fremkommet nogen redegørelse for hendes anvendelse af de betydelige kontante beløb.
Det fremgår videre, at der er transaktioner over kontoen, der fremstår klart private, herunder køb i G21-virksomhed, G20-virksomhed, G29-virksomhed, G4-virksomhed, G23-virksomhed, G35-virksomhed, G9-virksomhed, G36-virksomhed, G26-virksomhed, G37-virksomhed, G51-virksomhed, G38-virksomhed, G39-virksomhed, G40-virksomhed, G41-virksomhed, G42-virksomhed, G43-virksomhed, G44-virksomhed, G22-virksomhed, G45-virksomhed, G7-virksomhed, G46-virksomhed, G47-virksomhed, G48-virksomhed, G34-virksomhed, G49-virksomhed, G50-virksomhed og G5-virksomhed, og A har ikke godtgjort, at det var udgifter, der vedrørte G1-virksomhed, hvorfor det lægges til grund, at det var hendes private udgifter.
Det fremgår videre, at alle indsættelser på kontoen har været til rådighed for A, da de indgik på en konto, som hun var kontohaver af, ligesom der ikke har været ført en mellemregningskonto.
Retten er herefter enig i Skatteankenævnets afgørelse om at beskatte de omhandlede indsættelser hos A som maskeret udlodning.
A’s forklaring kan ikke føre til en anden vurdering.
Det er enighed mellem parterne om, at der på A’s konto, konto X2 i 2018 indgik Mobilpay indsættelser på 47.701 kr. i 2018 på 125.697 kr. i 2019 og i 2020 på 55.350 kr. i alt 228.748 kr.
A har gjort gældende og forklaret, at indsættelserne var fra familie og venner, der betalte lån eller udlæg tilbage, eller betaling for porcelæn eller andet, som hun solgte.
Der er ikke ført andet bevis end A’s forklaring herom.
Retten er herefter enig i Skatteankenævnets afgørelse om, at A ikke har godtgjort, at de omhandlede indsættelser stammer fra beskattede midler eller af andre grunde, ikke skal beskattes hos hende. Retten er videre enig i, at der er medtaget Mobilpay indsættelser på 210 kr. eller over, og det af A anførte om et højere bagatelbeløb kan ikke føre til en anden vurdering.
Med de anførte bemærkninger er retten således enig i Skatteankenævnets afgørelse og begrundelsen herfor, og Skatteministeriet frifindes for de af A nedlagte påstande.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi og forløb, skriftvekslingens omfang og hovedforhandlingens varighed samt sagens udfald fastsat til dækning af Skatteministeriets advokatudgifter med 150.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.
Skatteministeriet frifindes.
A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 150.000 kr.
Beløbet skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.