Dato for udgivelse
09 Apr 2024 05:52
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
25 Mar 2024 13:48
SKM-nummer
SKM2024.207.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-22010/2022-GLO
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst + Virksomheder + Modregning og transport
Emneord
Indsætninger, indkomst, beskatning, fri bil
Resumé

Sagen drejede sig om en skatteyder, hvis skattepligtige indkomst for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 var blevet forhøjet af skattemyndighederne på baggrund af indsætninger på skatteyderens bankkonti og hævninger fra skatteyderens selskabskonti. Herudover havde skattemyndighederne beskattet skatteyderen af værdien af fri bil i indkomstårene 2018 og 2019. Efter bevisførelsen for retten, fandt retten ikke grundlag for, at Skattestyrelsens og Skatteankenævnets afgørelser var foretaget på et utilstrækkeligt grundlag. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4

Ligningsloven § 16, stk. 1, og § 16A, stk. 5

Henvisning

Den juridiske vejledning, 2024-1, C.C.2.1.2.1

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landsskatteretten, 21-0085108, ej offentliggjort

Appelliste

Sag BS-22010/2022-GLO

Parter

A

(advokat Hussain Ali Alhaidary)

mod

Skatteministeriet Departementet

(advokat Søren Norlén)

Denne afgørelse er truffet af dommer Susan Blixenkrone-Møller.

Retten har modtaget sagen den 10. juni 2022.  

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen drejer sig om prøvelse af Skatteankestyrelsens stadfæstelse af sagsøgers indsigelse overfor Skattestyrelsens skatteansættelse for indkomstårene 2017, 2018 og 2019.

Sagsøger, A, har endeligt nedlagt følgende påstand:  Skatteministeriet skal principalt anerkende, at sagsøgers skatteansættelse for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Skatteministeriet skal subsidiært anerkende, at sagsøgers skatteansættelse for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 delvist hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen i det omfang retten finder grundlag herfor.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Det fremgår, at Skattestyrelsen den 6. maj 2021 har truffet afgørelse, som er sendt til sagsøger den 22. juni 2021. Skattestyrelsens afgørelse er indklaget for Skatteankestyrelsen, som den 11. marts 2022 har stadfæstet afgørelsen.

Skatteankestyrelsens afgørelse er den 10. juni 2022 indbragt for retten.

Af Skatteankestyrelsens afgørelse fremgår, at sagsøger er beskattet af indsætninger på sagsøgers bankkonti, idet disse er anset som værende løn eller overskud af virksomhed med 971.703 kr. i indkomståret 2017, 284.679 kr. i indkomståret 2018 og 54.354 kr. i indkomståret 2019.

Sagsøger er endvidere beskattet af hævninger på bankkonti tilhørende G2-virksomhed cvr ...11 med 273.120 kr. i indkomståret 2018 og 181.289 kr. i indkomståret 2019.  

Sagsøger stiftede dette selskab den (red.dato.nr.1.fjernet) og var registreret ejer og direktør heraf frem til den (red.dato.nr.4.fjernet). Selskabet blev den (red.dato.nr.2.fjernet) opløst efter endt konkursbehandling.   

Opgørelse af såvel indsætninger som hævninger er under nærværende hovedforhandling herefter beløbsmæssigt ubestridte.  

Sagsøger havde den (red.dato.nr.3.fjernet) stiftet selskabet G1-virksomhed cvr nr. ...12 og var ejer og direktør heraf frem til (red.dato.nr.7.fjernet). I perioden (red.dato.nr.8.fjernet) til (red.dato.nr.9.fjernet) deltes ejerskab med anden person, SB, og fra (red.dato.nr.9.fjernet) til (red.dato.nr.10.fjernet) var sagsøger igen eneejer og direktør i selskabet.  

Dette selskab var registreret som ejer og bruger en (red.bilmærke.nr.1.fjernet) fra 25. september 2018 til 13. februar 2019.  

Sagsøger er ligeledes beskattet af værdi af fri bil med 15.203 kr. i indkomståret 2018 og 7.602 kr. i indkomståret 2019, svarende til 4 måneder i 2018 og 2 måneder i 2019.   

Opgørelsen af værdi af fri bil er af Skatteankestyrelsen anført således:

(red.bilmærke.nr.1.fjernet)                               2018                         2019
25.09.2018-13.02.2019

Minimum 160.000 kr. / 25% 40.000               40.000

Ejerafgift        3,740kr./1,5                                 5.610                        5.610

                                                                              45.610                      45.610

Værdi af fri bil 4 måneder                              15.203

Værdi af fri bil 2 måneder                                                                      7.602                             

Sagsøgers bopæl var i den beskattede periode, fra 25. september 2018 til 13. februar 2019, registreret på adressen Y1-adresse. Selskabet G1-virksomhed havde registreret adresse Y2-adresse.

Sagsøger har til forskudsindberetning om befordringsfradrag for året 2018 oplyst distancer svarende til fradrag på 20.251 kr. og for året 2019 distancer svarende til fradrag for 23.079 kr. Der foreligger ikke oplysninger om, at sagsøgers forskudsregistrerede befordringsfradrag er anfægtet af skattemyndighederne og spørgsmål om befordringsfradrag er ikke behandlet under hverken Skattestyrelsens eller Skatteankestyrelsens behandling af sagen.

Sagsøger var fra (red.dato.nr.4.fjernet) til 2. marts 2020 registreret som ejer af en (red.bilmærke.nr.2.fjernet), mens han ikke havde nogen bil i den periode, han er beskattet af værdi af fri bil.  

Ved Sø og Handelsretten har kurator i det konkursramte selskab G2-virksomhed anlagt proces med påstand om konkurskarantæne mod sagsøger. Sagsøgte har fremlagt kurators påstandsdokument af 7. juli 2020 fra konkurskarantænesagen, hvoraf fremgår, at sagsøger ikke har besvaret kurators forespørgsler om selskabets udgifter eller formål med hævninger, ligesom det kun i meget begrænset omfang ved henvendelse til (red.regnskabsprogram.nr.1.fjernet) og (red.regnskabsprogram.nr.2.fjernet) har været muligt for kurator at fremskaffe regnskabsbilag eller bogføring. Det er i samme processkrift oplyst, at en KA har haft fuldmagt til en af selskabets 3 konti; konto i F1-bank.

Under nærværende hovedforhandling har ingen af parterne kunnet oplyse udfald af den anlagte konkurskarantænesag.

I forhold til Skattestyrelsen har sagsøger anført, at indsætninger på hans private konto drejer sig om formueforskydninger, som ikke er skattepligtige, og at indsætninger fra G3-virksomhed, KA og KC er lån, og derfor ikke skal beskattes. Denne begrundelse er gentaget for Skatteankestyrelsen. Sagsøger har også anført, at han har afleveret regnskabsmateriale til kurator og opfordret til, at skattemyndighederne indhentede oplysningerne derfra.

For så vidt selskabets bil har sagsøger for begge instanser anført, at bilen er anskaffet til brug for den daglige drift i selskabet, da daværende formål var at drive virksomhed med (red.branchebeskrivelse.nr.1.fjernet).  

Skatteankestyrelsens begrundelse er således:

Skatteankenævn Y3-region afgørelse

Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4.

For indkomståret 2017 gælder, at den skattepligtige i øvrigt har pligt til at selvangive sine indtægter, jf. skattekontrollovens § 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer). I selvangivelseskravet ligger også, at den skattepligtige efter anmodning skal gøre rede for grundlaget for de selvangivne oplysninger, hvilket fremgår af bemærkningerne til § 1, stk. 1 i forarbejderne til den dagældende skattekontrollov (LFF 1995-12-01 nr. 104) For indkomstårene 2018 og 2019 gælder, at enhver skatteyder skal oplyse om sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ, jf. skattekontrollovens § 2, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1535 af 19. december 2017 med efterfølgende ændringer). I oplysningspligten ligger, at den skattepligtige over for skatteforvaltningen skal stå inde for de afgivne oplysninger. Den skattepligtige skal således efter anmodning fra skatteforvaltningen kunne gøre rede for grundlaget for de afgivne oplysninger. Manglende efterkommelse af en sådan anmodning vil kunne tillægges bevismæssig skadevirkning for den skattepligtige, hvilket fremgår af bemærkningerne til § 2 i forarbejderne til skattekontrolloven (LFF 2017-10-04 nr. 13).

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, og kan udledes af Højesteretsdom af 7. marts 2011 offentliggjort i SKM2011.208.HR.

Det påhviler i disse tilfælde skatteyderen at godtgøre, at indtægterne stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Dette kan udledes af Højesteretsdom af 10. oktober 2008 offentliggjort i SKM2008.905.HR. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af Østre Landsrets dom af 29. april 2013 offentliggjort i SKM2013.389.ØLR og byrettens dom af 28. februar 2017 offentliggjort i SKM2017.233.BR.

Efter praksis påhviler det den skattepligtige, at godtgøre, at modtagne kontante indbetalinger stammer fra beskattede midler. Dette kan udledes af byrettens dom af 30. januar 2013 offentliggjort i SKM2013.274.BR og Østre Landsrets dom af SKM2019.225.ØLR.

Efter praksis skal forklaring om optagelse af lån kunne bestyrkes ved objektive kendsgerninger. Dette kan eksempelvis ske ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån, påvisning af pengestrømme eller tilsvarende. Denne bevisbyrde gælder også private lån, herunder familielån, jf. SKM2009.37.HR og U.2011.1599 H.

Indsætninger på klagerens bankkonti

I indkomstårene 2017, 2018 og 2019 er der sket overførsler og indsætninger af ikke ubetydelige beløb til klagerens bankkonti. Klageren har hertil forklaret, at indsætninger fra KC, KA og G3-virksomhed udgør lån, for øvrige indsætninger er der ikke givet en nærmere forklaring.

Klageren har hverken til Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen fremlagt dokumentation for, at der er tale om lån eller andre skattefrie indsætninger.

Idet klageren ikke har redegjort for indsætningerne, ligesom klagerens forklaring ikke er underbygget med objektive kendsgerninger, f.eks. dokumentation for lån og evt. tilbagebetaling heraf, finder nævnet, at de til klageren overførte beløb må anses som skattepligtig indkomst for klageren.

Nævnet finder herefter, at det er med rette, at klageren er blevet beskattet af indsætninger og overførsler på 971.903 kr. i indkomståret 2017, 284.679 kr. i indkomståret 2018 og 54.354 kr. i indkomståret 2019.

Nævnet stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse vedrørende indsætninger på klagerens bankkonti.

Hævninger på selskabets konto

Da klageren, som direktør og hovedanpartshaver i selskabet G2-virksomhed, har haft rådighed over selskabets konti, lægges det til grund, at hævningerne på kontiene er foretaget af klageren. Der er ikke fremlagt regnskaber, bogføring og bilag, ligesom klageren ikke har redegjort for de foretagne hævninger.

Det lægges herefter til grund, at hævningerne på G2-virksomhed bankkonto er foretaget som opgjort af Skattestyrelsen. Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hævningerne er medgået til betaling af selskabernes udgifter. Hævningerne anses herefter at være tilgået klageren som skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Nævnet finder herefter, at det er med rette, at klageren er blevet beskattet af hævninger på selskabets bankkonto med 273.120 kr. i indkomståret 2018 og 181.289 kr. i indkomståret 2019. Skatteankenævnet stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse vedrørende hævninger fra bankkonto tilhørende G2-virksomhed.

Fri bil

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf, uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16A, stk. 5. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16A, stk. 5,2. pkt.

Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16A, stk. 5, 2. pkt.

Den skattepligtige værdi af fri bil, udgør 25% af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 og 20% af resten. Værdien beregnes dog mindst af 160.000 kr.

For biler, der er anskaffet mere end 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter. Dette følger af ligningslovens § 16, stk. 4.

Bevisbyrden for, at en firmabil er til rådighed for privat benyttelse, tilfalder som udgangspunkt Skattestyrelsen, hvis hovedaktionærens og selskabets adresse ikke var sammenfaldende i perioden, og bilen ikke har været parkeret ved klagerens bopæl. Bevisbyrden vendes dog, hvis de faktiske forhold taler for, at bilen har været til rådighed for privat anvendelse.

Klageren er hovedanpartshaver og direktør i selskabet. Der er ikke fremlagt et kørselsregnskab for bilen, og klageren er ikke blevet beskattet af fri bil til rådighed i de omhandlede indkomstår. Klagerens repræsentant har oplyst, at bilen er indkøbt til brug for den daglige drift i selskabet, hvis daværende formål var at drive virksomhed med (red.branchebeskrivelse.nr.1.fjernet).

Efter en konkret vurdering af sagens oplysninger finder nævnet ikke, at klageren har godtgjort, at bilen ikke har været til rådighed for privat benyttelse. Der lægges vægt på, at der ikke er fremlagt et kørselsregnskab, og at bilen har været registreret på hvide plader til privat personkørsel. Det er nævnets opfattelse, at det erhvervsmæssige formål med selskabets anskaffelse af bilen ikke afskærer klagerens private rådighed over bilen. Videre er henset til, at klageren i den omhandlede periode ikke har været registreret som ejer af en anden bil, og at afstanden mellem klagerens bopæl og selskabets adresse var (red.afstand.nr.1.fjernet).

Bilen er registreret første gang den (red.dato.nr.5.fjernet) og er derfor anskaffet mere end 3 år efter første indregistrering. Bilens værdi opgøres derfor til selskabets købspris inklusive evt. istandsættelsesudgifter.

Værdi af fri bil beregnes dog mindst af 160.000 kr.

Nævnet stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse vedr. beskatning af fri bil.

Sagsøger er under hovedforhandling vejledt om, at forklaring er frivillig.  Da forklaringen straks fra begyndelsen viste sig at have et indhold, som kan begrunde selv-inkriminering, er sagsøger tillige vejledt om, at forklaring herefter ikke undergivet strafansvar.  

Sagsøgte har efter kort samtale i enrum med sin advokat herefter forklaret således:  

Forklaring

Sagsøger har forklaret, at han drev selskabet G4-virksomhed fra et kontorfællesskab i Y4-by. Han skaffede vikarer til at udføre opgaver, og han kørte rundt mellem forskellige adresser for at udføre opgaver. Det hele foregik via telefonen og kontoradressen i Y4-by var mest for at have et sted at være. Han boede privat med en ven i Y5-område og hans (red.familierelation.nr.1.fjernet) eller en ven kørte ham rundt til de formål, hans virksomhed krævede. Han fik først selv kørekort (red.dato.nr.6.fjernet). Ind imellem benyttede han offentlig transport. Bilen anskaffede han for, at hans vikarer kunne bruge den til at køre til de adresser, hvor de skulle udføre opgaver. Bilen havde de dog ikke glæde af længe, måske 10 dage, idet motoren brød sammen og bilen blev efterladt i nødsporet på motorvejen. Politiet beslaglagde herefter bilen. Han havde ikke overvejet at anskaffe bilen på erhvervsvilkår, idet bilen kostede 16.000 kr. i anskaffelse og det ville ikke kunne svare sig at få den omregistreret og fjerne sæder.  Han har aldrig ejet en bil selv. Det er korrekt, at han stod registreret som ejer og bruger af en anden bil fra (red.dato.nr.4.fjernet), men det var hans (red.familierelation.nr.2.fjernet) bil, som sagsøger ikke selv brugte. Sagsøger havde jo ikke kørekort.

I kontorfællesskabet mødte han KA, som skulle forestille at være en slags revisor. KA var (red.nationalitet.nr.1.fjernet). Der var altid mange mennesker på KAs kontor. Sagsøgte blev truet eller afpresset af KA, således at KA fik rådighed over sagsøgers private bankkonto. KA fik det bare, uden at sagsøger kan forklare hvorledes. Måske svindel med (red.tjenesteydelse.nr.1.fjernet).  Det var således ikke sagsøger selv, der kunne hæve penge på sin egen konto. Kreditkort til sagsøgers private konto udleverede han til KA, og når sagsøger havde tjent penge, så der gik løn ind på hans konto, så måtte han bede KA om at få udbetalt pengene fra sin konto.

KA har ligeledes disponeret over selskabet G2-virksomhed. Sagsøger kan ikke forklare, hvordan det foregik. KA havde fuldmagt til selskabets konto. Banken gav det bare til KA.

Sagsøger havde slet ikke noget at gøre med det selskab. De penge som blev hævet fra selskabet og de penge som gik ind på sagsøgers egen konto, havde han ikke indflydelse på selv. Indsætninger på sagsøgers egen konto fra KA og KC og G3-virksomhed var hvidvask, som KA styrede. KC var også en, som KA misbrugte. Sagsøger havde ikke indflydelse på det, og han turde ikke gøre noget, selvom han godt vidste, at det foregik. Han tror det var hvidvask, for han forstår ikke hvad KA ellers skulle med så mange penge. Sagsøger mener godt at kunne identificere KA, men er i tvivl om, hvorvidt KA stadig befinder sig i Danmark. KA har i hvert fald gennem en periode haft bopæl i udlandet.  

Da selskabet gik konkurs ændrede sagsøger sin digitale adgangsvej til sin bankkonto, og herefter ophørte misbruget. Sagsøger gik under jorden, og han har derfor ikke svaret kurator eller skattemyndighederne. Sagsøger har ikke anmeldt forholdene til politiet af frygt for sit liv. Sagsøger har haft det meget dårligt psykisk og har tabt (red.vægttab.nr.1.fjernet), men livet er heller ikke værd at leve, når han nu sidder med så stor skattegæld. Derfor kommer han nu i dag frem med oplysningen.

Parternes synspunkter

Sagsøger og sagsøgte har afgivet fyldige processkrifter, som væsentligt bygger på de oplysninger, der indtil hovedforhandling af sagen har været tilgængelige. De gengives derfor ikke her.

Sagsøger har under hovedforhandling om indsætninger på sagsøgers private konto og om hævninger på selskabets konto hovedsageligt anført, at oplysningerne om sagsøgers situation og misbrug er nye væsentlige oplysninger, som ikke er indgået i skattemyndighederne afgørelser og derfor bør begrunde en hjemvisning. Det er slet ikke sagsøger, som er skattesubjekt, men derimod muligvis KA. Sagsøgers nu foreliggende forklaring støttes af kurators oplysning om, at KA havde fuldmagt til selskabets konto i F1-bank. Det er skattemyndighederne, som skal godtgøre, at sagsøger er rette skattesubjekt i forhold til pengestrømmene, som han har været uden indflydelse på. Oplysning af sagen kræver nærmere undersøgelser, som rettelig bør ske for Skattestyrelsen.

For så vidt beskatning af værdien af fri bil har sagsøger hovedsageligt anført, at Skattemyndighederne bør godtgøre, at sagsøger har brugt bilen privat. Formodningen om sådan privat anvendelse er ikke underbygget af Skattemyndighederne, og afkræftes af sagsøgers forskudsregistrering af betydelige transportfradrag for 2018 og 2019, som Skattemyndighederne ikke har anfægtet. Sagsøger har i det hele påberåbt sig, at bevisbyrden for beskatningsgrundlaget påhviler skattemyndigheden og i sit påstandsdokument henvist til retspraksis.  

Sagsøgte har under hovedforhandling hovedsageligt anført, at det følger af statsskatteloven § 4, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig. Når der gennem en længere periode er indsat betydelige beløb, påhviler det sagsøger at godtgøre, at beløbene stammer fra allerede beskattede midler eller ikke er skattepligtige. Sagsøgers forklaring om misbrug forekommer usikker og er ikke underbygget. Sagsøger kunne heller ikke forklare, hvordan banken gav KA fuldmagt til en af selskabets konti og sagsøger har ikke indkaldt vidner til at støtte forklaringen, ligesom han ikke har anmeldt det påberåbte misbrug til politiet. Der kan derfor ikke fæstes lid til sagsøgers forklaring hverken for så vidt indsatte beløb eller hævninger på selskabets konto.

For så vidt værdi af fri bil, lægger sagsøgte vægt på, at sagsøgers forklaring om hjælp fra ven og familie til kørselsopgaver ikke er underbygget og at det må tillægges afgørende betydning, at han som indehaver og direktør af det selskab, som ejede bilen, har haft rådighed over bilen, ligesom sagsøger ikke selv har haft anden bil og at der var afstand mellem sagsøger bopæl og selskabsadressen, ligesom han ikke har fremlagt kørselsregnskab.   

Rettens begrundelse og resultat

Skatteankestyrelsens afgørelse hviler på oplysninger, som er bibragt under ankesagen og bygger på gældende retsgrundlag og retspraksis for så vidt bevisbyrderegler.  

Retten tiltræder det af Ankestyrelsen i afgørelsen anførte.

Sagsøger har for retten fremført helt nye oplysninger om, hvorledes indsætninger på hans private konto og hævninger fra selskabskonto er foregået. Sagsøgers forklaring er henset til sit indhold ikke afgivet under strafansvar og sagsøger har valgt ikke at underbygge forklaringen på nogen måde under sagens proces for retten.  

Sagsøger har kunne forud for hovedforhandling f.eks. have indgivet politianmeldelse om misbrug, have indhentet nærmere oplysning fra F1-bank om udstedelse af fuldmagtforhold, have indkaldt vidner til at forklare om ydelse af transporthjælp, evt. have redegjort for omstændighederne vedr. manglende kørekort og nedbrud og beslaglæggelse af bilen, samt ejerskab af den anden bil når sagsøger angiveligt stadigt ikke havde kørekort m.v.  

Bevisrisikoen hviler i det hele på sagsøger, og som sagen er forberedt og ført for retten, findes der ikke troværdigt grundlag for at antage, at Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsens afgørelser er foretaget på et utilstrækkeligt grundlag.  

Retten finder heller ikke at burde tillægge det betydning, hvis sagsøgers befordringsfradrag i 2018 og 2019 måtte være accepteret, idet dette ikke i sig selv afkræfter formodning for beskatning af fri bil. Forholdet om gyldighed af befordringsfradrag har endvidere ikke været behandlet under den indbragte Ankesag og er ikke undergivet rettens stillingtagen i nærværende sag.   

Sagsøgte frifindes herefter for de nedlagte påstande.  

Der er under sagens forberedelse afholdt 1 telefonisk retsmøde og hovedforhandlet over en hel retsdag. Sagsøger har ved sagens anlæg opgjort sagens værdi svarende til det beløb, som hans beskatningsgrundlag er forhøjet med. Efter opfordring fra sagsøgte har sagsøger nedsat sagsværdien til halvdelen, svarende til beskatningen heraf.  

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 86.250 kr., incl. moms.  

Skatteministeriet Departementet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 86.250 kr.   

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.