Spørgsmål

1. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at Spørger, Selskab-A og Selskab-B ikke anses som mellemholdingselskaber omfattet af ABL § 4A, stk. 3?
2. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at den gennemførte Omstrukturering i Spørger ikke er omfattet af ligningslovens § 3?

Svar

1. Ja
2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er et dansk holdingselskab. Selskabets kapital er ikke opdelt i kapitalklasser.

Ejerforholdene i Spørger er som følger:

• H2 ejer xx kr. kapitalandele i Spørger, svarende til 15,20 % af den samlede selskabskapital.
• H3 ejer xx kr. kapitalandele i Spørger, svarende til 12,65 % af den samlede selskabskapital.
• H4 ejer xx kr. kapitalandele i Spørger, svarende til 39,20 % af den samlede selskabskapital.
• H5 ejer xx kr. kapitalandele i Spørger, svarende til 7,35 % af den samlede selskabskapital.
• H6 ejer xx kr. kapitalandele i Spørger, svarende til 14,70 % af den samlede selskabskapital.
• H7 ejer xx kr. kapitalandele i Spørger, svarende til 1,10 % af den samlede selskabskapital.
• H8 ejer nom. xx kr. kapitalandele i Spørger, svarende til 9,80 % af den samlede selskabskapital.

Spørger ejer 17 % af et børsnoteret selskab i X-land, Selskab-X. Som følge af mellemholdingreglen i aktieavancebeskatningslovens § 4A, stk. 3, anses nogle af aktionærerne i Spørger for direkte eller indirekte at eje skattepligtige porteføljeaktier i det børsnoterede selskab i X-land, da deres ejerskab er under 10 %.

Samtlige aktionærer i Spørger er uafhængige, professionelle investorer. 

Denne hidtidige struktur har medført, at værdiudsving på aktierne skal lagerbeskattes og udbytte er skattepligtigt. Strukturen har haft den konsekvens, at aktionærerne har haft forskellig retsstilling, alt efter hvor stor en ejerandel den pågældende aktionær har. Denne forskel i aktionærernes retsstilling samt de skattemæssige konsekvenser herved, har dog aldrig været tilsigtet.

På den baggrund har Spørger nu gennemført en omstrukturering, hvor der er blevet etableret en mellemholdingstruktur. Herefter er ingen af aktionærerne omfattet af mellemholdingreglen i aktieavancebeskatningslovens § 4A, stk. 3, og samtlige aktionærer er stillet på samme måde i forhold til beskatning samt mulighed for at modtage udbytte fra selskabet skattefrit.

Den gennemførte omstrukturering

Den gennemførte omstrukturering og den dermed ønskede ejerstruktur er opnået ved, at H1 har tegnet nominelt xx kr. nye aktier i Spørger til kurs pari. De nytegnede aktier er B-aktier, mens de hidtidige aktier, nominelt xx kr. er forblevet A-aktier. Forskellen på de to aktieklasser er, at A-aktierne er tillagt stemmeret og repræsentationsret samt retten til at modtage udbytte fra selskabet, mens de nytegnede B-aktier er uden stemmeret og repræsentationsret, men de er tillagt en præference svarende til den indskudte kapital på xx kr. Dette præferencebeløb tilskrives med en markedskonform tilskrivningsprocent, og kan således kræves udbetalt før udlodning af udbytte til A-aktierne, men afkastet kan dog ikke overstige præferencen tillagt tilskrivningen. 

Der er blevet stiftet to mellemholdingselskaber ved apportindskud af kapitalandele i Spørger i form af to nystiftede anpartsselskaber, Selskab-A og Selskab-B. 

Selskab-A er blevet stiftet med en nominel kapital på xx kr. ved apportindskud af nominelt xx A-anparter i Spørger. Selskab-B er blevet stiftet med en nominel kapital på xx kr. via apportindskud af nominel xx kr. A-anparter og nom. xx B-anparter. Ejerfordelingen i begge selskaber kan ses nedenfor.

Selskab-A
H4	54,33%	A
H5	10,19%	A
H6	20,37	A
H7	1,52%	A
H8	13,58%	A
	100%
Selskab-B
H1	51,01%	B
H2	26,74%	A
H3	22,25%	A
	100%

Kapitalforhøjelsen samt stiftelserne af Selskab-A samt Selskab-B kaldes "Omstruktureringen".  

H1 ejer efter den gennemførte omstrukturering B-anparter direkte i Spørger, ligesom de ejer B-aktier gennem Selskab-B. Ejerfordelingen i Spørger med angivelse af aktieklasser vil være som følger:

H1	43,30%	B
Selskab-A	31,71%	A
Selskab-B	12,24%	A
Selskab-B	12,75%	B
Samlet	100%

Den nye ejerstruktur kan illustreres som følger:

Den nye ejerstruktur har medført, at samtlige aktionærer, bortset fra H7, har besiddet mindst 10 % ejerskab i Spørger gennem en kombination af A - og B-anparter. Herudover ejer H1 indirekte 58,8242 % af selskabskapitalen i Spørger og dermed indirekte 10 % af selskabskapitalen i det børsnoterede selskab i X-land, Selskab-X (58,8242 % af 17 %).  

Aktieklasserne har forskellige økonomiske rettigheder, men alle aktionærer, bortset fra H7, vil eje datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4A, stk. 1. Udbytte fra datterselskabsaktierne og eventuelle avancer ved salg af aktierne vil derfor som udgangspunkt være skattefritaget for alle aktionærer.

Efterfølgende intern overdragelse

Der er den [dato udeladt] sket en intern transaktion, hvor H4 har overdraget nom. xx kr. kapitalandele i Selskab-A, svarende til 4,78 % af selskabskapitalen, til H6. Efter denne overdragelse ejer H4 49,55% af Selskab-A og H6 ejer 25,16% af Selskab-A. Den interne overdragelse er inkluderes i den illustrerede ejerstruktur ovenfor.

Ejerfordelingen i Selskab-A er herefter som følger:

Selskab-A
H4	49,55%	A
H5	10,19%	A
H6	25,16%	A
H7	1,52%	A
H8	13,58%	A
	100%

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1:

Det er Spørgers opfattelse at spørgsmål 1 skal besvares med et "ja".

Spørger skal ikke anses som et mellemholdingselskab omfattet af ABL § 4A, stk. 3, da betingelse nummer 5 ikke er opfyldt. For at ABL§ 4A, stk. 3 skal finde anvendelse, skal alle 5 betingelser være opfyldte (kumulative betingelser). 

Følgende fremgår af betingelse nummer 5:

"Mere end 50 pct. af aktiekapitalen i mellemholdingselskabet ejes direkte eller indirekte af selskaber m.v. som nævnt i 1. pkt., som ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i det enkelte datterselskab".

H1 ejer indirekte 58,8242 % i Spørger, jf. ovenstående ejerfortegnelse. Da Spørger ejer 17 % af Selskab-X anses H1 for indirekte at eje 10 % af dette selskab, og ville derfor kunne modtage udbytte skattefrit efter SEL § 13, stk. 1, nr. 2, jf. ABL § 4A, via et direkte ejerskab til selskabet. 

Selskab-B anses ikke for at være et mellemholdingselskab efter ABL § 4A, stk. 3, da H1 ejer 51,01 % af kapitalandelene i selskabet og kan modtage udbytte skattefrit fra Spørger. Der henvises i øvrigt til ovenstående argumentation.   

Selskab-A ejes bl.a. af H4 med 49,55 % og derved indirekte 15,71 % af Spørger. H4 kan dermed modtage udbytte skattefrit fra Spørger ved direkte ejerskab, jf. SEL § 13, stk. 1. nr. 2, jf. ABL § 4A. H4 vil ikke i sig selv kunne anses for at være et mellemholdingselskab, da der er betydelig drift i selskabet og betingelserne i ABL § 4A, stk. 3, nr. 1 og 2 er dermed ikke opfyldte. Da Spørger ej heller opfylder ABL § 4A, stk. 3 nr. 3, anses Selskab-A ikke for at være et mellemholdingselskab.

Den efterfølgende interne transaktion mellem H4 og H6 ændrer ikke herved, eftersom H4 og H7 tilsammen ejer mere end 50 % af selskabskapitalen og derfor er superaktionærer i henhold til ABL § 4A, stk. 3, nr. 5.

Spørgsmål 2:

Det er Spørgers opfattelse at spørgsmål 2 skal besvares med et "ja".

Ligningslovens § 3 fungerer som en generel omgåelsesklausul indenfor skatteretten, og skal imødegå arrangementer, der ikke er reelle. 

Aktieavancebeskatningslovens § 4A, stk. 1 og stk. 2 er en objektiv regel. Det vil sige, at når betingelsen om 10 % ejerskab og de øvrige objektive betingelser i bestemmelsens stk. 3 ikke er opfyldte, så er der per definition tale om datterselskabsaktier. 

Dette synspunkt understøttes også af lovforarbejderne til aktieavancebeskatningslovens § 4A, hvor det fremgår, af skatteministerens svar på spørgsmål 34 til lov nr. 525 af 12. juni 2002, at;

"Skillelinjen er sat ved 10 pct. af aktiekapitalen, idet denne grænse anvendes i moder-/datterselskabsdirektivet. I og med at grænsen på de 10 pct. er en fast grænse, vil det kunne forekomme, at den primære begrundelse for en aktieinvestering på 10 pct. eller mere er kapitalanbringelse og tilsvarende, at den primære begrundelse for en aktieinvestering på under 10 pct. ikke er kapitalanbringelse, men en aktiv investering.

Det vil være undergravende for den valgte model, hvor alene størrelsen af ejerskabet er afgørende, hvis man for udvalgte situationer begynder at tillægge individuelle bevæggrunde vægt eller omdefinere aktierne, således at de skal behandles anderledes, selv om de opfylder de objektive kriterier. For hvor skal man så stoppe? Begynder man på dette, så er er der reelt åbnet for, at aktionærer med en ejerandel på under 10 pct. med en vis ret bør kunne få deres aktier omdefineret til datterselskabsaktier, hvis de kan sandsynliggøre, at deres primære hensigt med investeringen ikke har været ren kapitalanbringelse."

Retspraksis har fulgt denne betragtning, og i SKM2023.307.SR fandt Skatterådet, at kravet i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1, om 10 % ejerskab er en objektiv betingelse, og opdelingen af kapitalen i aktieklasser virkede derfor ikke mod formålet og hensigten med skatteretten. Skatterådet bemærker til ovenstående uddrag fra forarbejderne, at:

"Skattestyrelsen opfatter dette fortolkningsbidrag fra forarbejderne, således at grænsen på 10 procent fra lovgivers side er ment som en helt objektiv grænse for, hvornår der er tale om datterselskabsaktier. Skattestyrelsen opfatter Skatteministerens svar, således at det ikke har været meningen, at der ved vurderingen af, om der er tale om datterselskabsaktier, skal kunne indlægges en subjektiv vurdering af den enkeltes investering.

Dette bekræftes af Skatteministerens kommentar til Dansk Erhvervs høringssvar (høringsskema, bilag 2) til lov nr. 525 af 12. juni 2009 - L 202 2008-09). I høringssvaret foreslog Dansk Erhverv, at der indførtes en sondring mellem A- og B-aktier, så kun B-aktier skulle omfattes af de foreslåede ændringer, eller at der skulle gælde forskellige grænser for A- og B-aktier. Der blev hertil svaret, at der ikke sås at være nogen grund til skattemæssigt at sondre mellem A- og B-aktier.

Det er på den baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at kravet i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1, om 10 procents ejerskab er en objektiv betingelse, der må anses for opfyldt i den konkrete situation. Opdelingen af kapitalen i aktieklasser virker derfor ikke mod formålet og hensigten med skatteretten."

Det skal bemærkes, at spørgeren i ovenstående anmodning om bindende svar (SKM 2023.307 SR) klart havde lagt frem, at udstedelsen af den nye aktieklasse havde til formål at muliggøre for investorer, der ikke umiddelbart kunne opnå 10 % ejerskab, skattefrihed på udbytte. Skattestyrelsen og Skatterådet anfører således i deres begrundelse at:

"Skattestyrelsen forstår baggrunden for opdelingen af G2 BV's kapital i aktieklasser, således at det ønskes at gøre det muligt også for mindre aktionærer at opnå en investering på mindst 10 % af aktiekapitalen, så udbytter og avancer ved salg også bliver skattefri for dem.

Udbytte fra datterselskabsaktierne og eventuelle avancer ved salg af aktierne vil dermed blive skattefri for selskabsinvestorerne, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, og aktieavancebeskatningslovens § 8. Der opnås således en skattemæssig fordel for nogle af de danske selskabsinvestorer ved at opdele aktiekapitalen i A- og B-aktier."

Ovenstående viser med alt tydelighed, at 10 %-kravet i ABL 4A er objektivt.

I SKM2020.39.SR gav Skatterådet også spørger medhold i, at to fusioner, der havde som konsekvens og hensigt, at mellemholdingreglen ikke længere fandt anvendelse, ikke udgjorde en omgåelse i henhold til ligningslovens § 3.

Hensigten med at gennemføre omstruktureringen i denne sag har ikke været at opnå en skattefordel, der virker mod hovedformålet med skatteretten. Hensigten har været at rydde op i den nuværende struktur ved at stille samtlige aktionærer på lige skattemæssige vilkår, som det var tiltænkt fra opstarten af investeringen i Spørger.

Der er også realitet i oprettelse af den nye B-kapitalklasse. Der er først og fremmest tale om udstedelse af aktier i overensstemmelse med selskabsloven. Dernæst er den nye kapitalklasse B tillagt en præference, hvor der gælder en forlods ret til at få udbetalt xx kr., svarende til den kapital, der blev indskudt i forbindelse med kapitalforhøjelsen jf. ovenfor, ligesom der vil være en markedskonform tilskrivning. Der er således realitet i aktieklassen. Det forhold, at den ikke er tillagt stemme- eller repræsentationsret bør ikke ændre herved.

På denne baggrund bør anvendelsen af forskellige aktieklasser i forbindelse med den gennemførte omstrukturering efter Spørgers opfattelse ikke være omfattet af omgåelsesklausulen i ligningslovens § 3, idet anvendelsen af sådanne forskellige aktieklasser må anses for en opfyldelse af helt objektive kriterier i aktieavancebeskatningslovens § 4A, jf. ligningslovens § 3 og forarbejderne hertil. B-aktierne bør derfor anerkendes som aktier omfattet af ABL.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørger, Selskab-A og Selskab-B ikke anses som mellemholdingselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4A, stk. 3.

Begrundelse

Det fremgår af sagens oplysninger, at Spørger ejer 17% af et børsnoteret selskab i X-land, Selskab-X, hvorfor der er tale om datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4A, stk. 1. Det forudsættes i den forbindelse, at Selskab-X svarer til et dansk aktie- eller anpartsselskab.

Det fremgår af værnsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, 1. pkt., at datterselskabsaktier anses for ejet direkte af de af moderselskabets (mellemholdingselskabets) direkte og indirekte aktionærer, der i ethvert led mellem aktionæren og mellemholdingselskabet ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det underliggende selskab.

Værnsreglen finder dog kun anvendelse, hvis følgende betingelser alle er opfyldt, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, 2. pkt.:

1. Mellemholdingselskabets primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. § 4 B.
2. Mellemholdingselskabet udøver ikke reel økonomisk virksomhed vedrørende ak-tiebesiddelsen.
3. Mellemholdingselskabet ejer ikke hele aktiekapitalen i datterselskabet, eller mel-lemholdingselskabet ejer hele aktiekapitalen i et datterselskab, som ikke er selskabs-skattepligtigt eller er fritaget for selskabsskattepligt i Danmark eller udlandet, eller som er hjemmehørende i en stat, hvor den kompetente myndighed ikke skal udveksle oplysninger med de danske skattemyndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.
4. Aktierne i mellemholdingselskabet er ikke optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.
5. Mere end 50 pct. af aktiekapitalen i mellemholdingselskabet ejes direkte eller indirekte af selskaber m.v. som nævnt i 1. pkt., som ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i det enkelte datterselskab.

Repræsentanten har anført, at da betingelse nr. 5, ikke er opfyldt, kan spørger ikke anses for et mellemholdingselskab.

Da det er nok, at bare en af betingelserne ikke er opfyldt for ikke at være omfattet af værnsreglen, vil denne betingelse blive gennemgået nedenfor.

Spørger ejer 17% af Selskab-X, der er et X-landsk børsnoteret selskab. Der er tale om datterselskabsaktier, jf. ABL § 4 A, idet det forudsættes, at Selskab-X svarer til et dansk aktie- eller anpartsselskab. Udbytte fra Selskab-X vil derfor kunne modtages uden beskatning, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.

H1 ejer direkte 43,30% af kapitalen i Spørger og indirekte 15,53% gennem Selskab B, svarende til en samlet ejerandel på 58,83% af kapitalen i Spørger  og dermed indirekte 10% af kapitalen i Selskab-X. Dermed ville H1 kunne modtage udbytte skattefrit fra Selskab-X ved et direkte ejerskab, idet udbytte fra datterselskabsaktier er skattefrit, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. Derfor anses Spørger ikke for et mellemholdingselskab i relation til aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, da pkt. 5 ikke er opfyldt, og værnsreglen finder derfor ikke anvendelse.

Selskab-A ejer 31,71% af kapitalen i Spørger og vil derfor kunne modtage udbytte skattefrit fra Spørger, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. H4 ejer 49,55% af kapitalen i Selskab-A og dermed indirekte 15,71% af kapitalen i Spørger. Dermed ville H4 kunne modtage udbytte skattefrit, idet der vil være tale om datterselskabsaktier, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.

De øvrige kapitalejere i Selskab-A ejer hver indirekte mindre end 10% af kapitalen i Spørger. Der vil for disse kapitalejere være tale om skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C, hvorfor udbytte heraf vil være skattefrit, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 3.

Idet samtlige kapitalejere i Selskab-A således ville kunne modtage udbytte skattefrit ved direkte ejerskab af Spørger, anses Selskab-A ikke for et mellemholdingselskab i relation til aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, da pkt. 5 ikke er opfyldt, og værnsreglen finder derfor ikke anvendelse.

Selskab-B ejer 24,99% af kapitalen i Spørger og vil derfor kunne modtage udbytte skattefrit fra Spørger, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. H1 ejer direkte 51,01% af kapitalen i Selskab-B og dermed indirekte 12,75% af kapitalen i Spørger. Dermed ville H1 kunne modtage udbytte skattefrit fra Spørger ved et direkte ejerskab, idet udbytte fra datterselskabsaktier er skattefrit, jf. ovenfor.

De øvrige kapitalejere i Selskab-B ejer hver indirekte mindre end 10% af kapitalen i Spørger. Der vil for disse kapitalejere være tale om skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C, hvorfor udbytte heraf vil være skattefrit, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 3.

Derfor anses Selskab-B ikke for et mellemholdingselskab i relation til aktieavance-beskatningslovens § 4 A, stk. 3, da pkt. 5 ikke er opfyldt, og værnsreglen finder derfor ikke anvendelse.

På baggrund heraf er Skattestyrelsen enig med repræsentanten i, at betingelse nr. 5 ikke er opfyldt, hvorfor de 3 holdingselskaber - Selskab-A, Selskab-B og Spørger - ikke anses for mellemholdingselskaber, i relation til ABL § 4 A. stk. 3.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at den gennemførte omstrukturering i Spørger ikke er omfattet af ligningslovens § 3.

Begrundelse

I henhold til ligningslovens § 3, stk. 1, skal skattepligtige selskaber og foreninger m.v. ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder.

Det fremgår af sagens oplysninger, at H1 har tegnet nom. xx kr. nye aktier i Spørger. Kapitalforhøjelsen i Spørger er registreret i Erhvervsstyrelsen den [dato udeladt], og derfor er må det lægges til grund, at der er tale om en reel kapitalforhøjelse og ikke en proforma-disposition.

Det er oplyst, at omstruktureringen har til formål at etablere en mellemholdingstruktur, hvorefter ingen af aktionærerne vil være omfattet af mellemholdingreglen i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at opfyldelse af objektive kriterier i skatteretten med henblik på minimering af skattebetalingen ikke i sig selv er udtryk for misbrug.

Ved udvidelsen af ligningslovens § 3 i 2018 udtalte Skatteministeren i høringsskemaet til lovforslag nr. 28 A af 3. oktober 2018, at:

“Udgangspunktet i skatteretten er, at en skatteyder har ret til at vælge den skattemæssigt mest fordelagtige struktur til sin forretningsaktivitet, og dette ændrer skatteundgåelsesdirektivet - og dermed lovforslaget - ikke på. Det bemærkes overordnet om valg af den skattemæssigt mest fordelagtige struktur, at minimering af skattebetalingen ikke er en velbegrundet kommerciel årsag i bestemmelsens forstand. På den anden side er opnåelse af skattefordele ved opfyldelse af objektive kriterier heller ikke i sig selv udtryk for misbrug af reglerne."

Skatteministeren har således fastslået, at en skatteyder har ret til at anvende de skattemæssige regler, der medfører en skattefordel for skatteyderen, uden at fordelen i sig selv medfører, at der foreligger et misbrug. Den rent objektive opfyldelse af kriterierne i reglen medfører således ikke et misbrug af reglerne.

SKM2020.39.SR omhandlede fem spørgere, der var danske holdingselskaber, som var del af en dansk selskabsstruktur, hvor mellemholdingreglen i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3 fandt anvendelse på deres aktiebesiddelser i et selskab længere nede i strukturen. Det havde den konsekvens, at udbytterne herfra var skattepligtige. Fire af selskaberne påtænkte derfor at fusionere til to selskaber, således at mellemholdingreglen ikke længere fandt anvendelse, hvorefter udbytterne ville være skattefrie. Spørgerne anmodede Skatterådet om at bekræfte, at fusionerne ikke udgjorde en omgåelse i henhold til ligningslovens § 3, hvilket Skatterådet svarede bekræftende til.

Selvom hovedformålet med omstruktureringen i nærværende sag er at undgå, at mellemholdingreglen finder anvendelse og dermed opnå en skattefordel, er det Skattestyrelsens opfattelse, at omstruktureringen alene udgør en objektiv opfyldelse af kriterierne i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, der ikke i sig selv udgør et misbrug. Derfor er omstruktureringen ikke i strid med formålet og hensigten med skatteretten.

Ligningslovens § 3 finder derfor ikke anvendelse.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningsloven - lovbekendtgørelse 2025-08-27 nr. 1098

om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.

§ 4 A

Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. dog stk. 2, 3 og 7.

Stk. 2. Det er en betingelse efter stk. 1, at datterselskabet er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 h eller 3 a-5 b, eller at datterselskabet er et tilsvarende udenlandsk selskab, der er selskabsskattepligtigt uden fritagelse i den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende, herunder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, og den kompetente myndighed i denne stat skal udveksle oplysninger med de danske skattemyndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.

Stk. 3.  Datterselskabsaktierne anses for ejet direkte af de af moderselskabets (mellemholdingselskabets) direkte og indirekte aktionærer, som er omfattet af selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller §§ 31 A eller 32, fondsbeskatningslovens § 1 eller ligningslovens § 16 H, og som i ethvert led mellem aktionæren og mellemholdingselskabet ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det underliggende selskab. Det gælder dog kun, hvis følgende betingelser alle er opfyldt:

1) Mellemholdingselskabets primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. § 4 B.

2) Mellemholdingselskabet udøver ikke reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen.

3) Mellemholdingselskabet ejer ikke hele aktiekapitalen i datterselskabet, eller mellemholdingselskabet ejer hele aktiekapitalen i et datterselskab, som ikke er selskabsskattepligtigt eller er fritaget for selskabsskattepligt i Danmark eller udlandet, eller som er hjemmehørende i en stat, hvor den kompetente myndighed ikke skal udveksle oplysninger med de danske skattemyndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.

4) Aktierne i mellemholdingselskabet er ikke optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

5) Mere end 50 pct. af aktiekapitalen i mellemholdingselskabet ejes direkte eller indirekte af selskaber m.v. som nævnt i 1. pkt., som ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i det enkelte datterselskab.

Stk. 4. Hvis de samme aktier som følge af stk. 3 ejes direkte af flere selskabsaktionærer omfattet af stk. 3, 1. pkt., anses aktierne for ejet direkte af den øverste aktionær.

Stk. 5. Hvis aktierne ejet af selskabsaktionærer som nævnt i stk. 3, nr. 5, er tillagt udbyttepræference, medregnes følgende aktiebesiddelser i mellemholdingselskabet ved opgørelsen i stk. 3, nr. 5:

1) Aktiebesiddelser tilhørende personlige aktionærer med bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6, i selskabsaktionæren.

2) Aktiebesiddelser tilhørende personer, der er nærtstående til de personlige aktionærer, jf. ligningslovens § 16 H.

3) Porteføljeaktiebesiddelser tilhørende selskaber m.v., hvorover personkredsen nævnt i nr. 1 og 2 har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6.

4) Porteføljeaktiebesiddelser tilhørende fonde m.v. stiftet af personkredsen nævnt i nr. 1 og 2, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6.

Stk. 6. Ved indeholdelse af udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 i tilfælde, hvor en selskabsaktionær efter stk. 3 anses for at eje aktier i underliggende selskaber direkte, forpligtes selskabsaktionæren til betaling af et beløb svarende til skatteværdien af selskabsaktionærens andel af det udloddede udbytte til mellemholdingselskabet. Betalingen har ingen skattemæssige konsekvenser for betaleren eller modtageren.

Stk. 7. Datterselskabsaktier, jf. stk. 1, omfatter ikke konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer.

Lovbekendtgørelse 2025-03-13 nr. 279

Selskabsskatteloven

§ 13

Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

(…)

2)  Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 i, 3 a-5 b og 6, nævnte selskaber og foreninger mv. modtager af aktier eller andele i selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 i og 3 a-5 b, eller selskaber hjemmehørende i udlandet, når modtageren er retmæssig ejer af udbytteudlodningen. Dette gælder dog kun udbytter af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B. 1. pkt. omfatter ikke udbytter, i det omfang det udbyttegivende selskab har fradrag for udlodningen. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter heller ikke udbytte, i det omfang et datterselskab på et lavere ejerniveau har haft fradrag for udbytteudlodningen, uden at fradraget er modsvaret af beskatning af udbytteudlodningen til et mellemliggende niveau. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytte vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19 A. Bestemmelserne i 1.-5. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et tilsvarende selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne eller i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Ved bedømmelsen af, om et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, opfylder betingelsen i 2. pkt., medregnes samtlige aktiebesiddelser, som selskabet eller foreningen m.v. har i det udbyttegivende selskab.

3) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 j  og 3 a-5 b, og § 2, stk. 1, litra a, nævnte selskaber m.v. modtager af skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C, når modtageren er retmæssig ejer af udbytteudlodningen. 1. pkt. omfatter ikke udbytter, i det omfang det udbyttegivende selskab har fradrag for udbytteudlodningen. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter heller ikke udbytter, i det omfang et datterselskab på et lavere ejerniveau har haft fradrag for udbytteudlodningen, uden at fradraget er modsvaret af beskatning af udbytteudlodningen til et mellemliggende niveau. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytte, hvor aktierne i det udbyttegivende selskab er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 17 eller 19 A. Bestemmelserne i 1.-4. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvor udbyttemodtageren er en forening m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 6, hvis midler ikke ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

(…)

Praksis

Den Juridiske Vejledning, afsnit 2025-2, afsnit C.B.2.3.4

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Ligningsloven - lovbekendtgørelse 2023-01-13 nr. 42
om påligningen af indkomstskat til staten

§ 3

Skattepligtige selskaber og foreninger m.v. skal ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.

Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1 betragtes arrangementer eller serier af arrangementer som værende ikke-reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

Stk. 3. Indkomstopgørelsen og skatteberegningen skal foretages på baggrund af det reelle arrangement eller serie af arrangementer, hvis der ses bort fra arrangementer eller serier af arrangementer efter stk. 1.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for andre deltagere i arrangementerne eller serierne af arrangementer, når deltagerne er skattepligtige omfattet af kildeskattelovens §§ 1 eller 2 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2.

Stk. 5. Skattepligtige har ikke fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten.

Stk. 6. Stk. 1-4 har forrang i forhold til stk. 5 ved vurderingen af, om en skattepligtig er udelukket fra fordelen i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med et land, der er medlem af EU.

Stk. 7.  Told- og skatteforvaltningen skal forelægge sager om anvendelse af stk. 1-5 for Skatterådet til afgørelse. Fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt., og § 27, stk. 2, 2. pkt., for foretagelse eller ændring af ansættelser, der er en direkte følge af anvendelsen af stk. 1-5, forlænges med 1 måned og anses for afbrudt ved told- og skatteforvaltningens fremsendelse til Skatterådet og den skattepligtige af indstilling til afgørelse.

Forarbejder

I høringsskemaet til lovforslag nr. 28 A af 3. oktober 2018 er der anført følgende:

"Udgangspunktet i skatteretten er, at en skatteyder har ret til at vælge den skattemæssigt mest fordelagtige struktur til sin forretningsaktivitet, og dette ændrer skatteundgåelsesdirektivet - og dermed lovforslaget - ikke på.
Det bemærkes overordnet om valg af den skattemæssigt mest fordelagtige struktur, at minimering af skattebetalingen ikke er en velbegrundet kommerciel årsag i bestemmelsens forstand. På den anden side er opnåelse af skattefordele ved opfyldelse af objektive kriterier heller ikke i sig selv udtryk for misbrug af reglerne.
Den generelle omgåelsesklausul har til formål at hindre misbrug af skattereglerne og finder derfor anvendelse på arrangementer, der ikke er reelle. I relation til Advokatrådets kortfattede eksempel bemærkes det, at lovgivningen giver mulighed for at benytte forskellige måder til at indskyde kapital i et selskab, og at disse måder vil have forskellige skattemæssige virkninger. Baseret på Advokatrådets kortfattede beskrivelse er der ikke tale om, at hovedaktionæren misbruger reglerne, idet der blot vælges den mest fordelagtige struktur til forretningsaktiviteten, og den skattemæssige virkning heraf er i overensstemmelse med skattereglernes formål og indhold. Da skatteyderen efter Advokatrådets beskrivelse ikke har handlet i strid med indholdet i omgåelsesklausulen, er skatteyderen ikke omfattet af den foreslåede bestemmelse."

Praksis

SKM2020.39.SR

Den Juridiske vejledning, afsnit C.I.4.1.6.4