Spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at overdragelsen den 7. februar 2026 af nom. 9.000 B-kapitalandele i selskabet H1 ApS fra Spørger til A kunne ske med skattemæssig succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34, da betingelserne herfor er opfyldte? 
2. Kan Skatterådet bekræfte, at overdragelsen den 5. februar 2026 af nom. 9.000 B-kapitalandele i selskabet H1 ApS fra Spørger til B kunne ske med skattemæssig succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34, da betingelserne herfor er opfyldte?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at der for A var retskrav på værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12 a af nom. 9.000 B-kapitalandele i H1 ApS?
4. Kan Skatterådet bekræfte, at der for B var retskrav på værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12 a af nom. 9.000 B-kapitalandele i H1 ApS?
5. Kan Skatterådet bekræfte, at As købesum for nom. 9.000 B-kapitalandele i H1 ApS kunne opgøres til 36.332.666 kr. efter boafgiftslovens § 12 a?
6. Kan Skatterådet bekræfte, at B’s købesum for nom. 9.000 B-kapitalandele i H1 ApS kunne opgøres til 36.332.666 kr. efter boafgiftslovens § 12 a?

Svar:

1. Ja
2. Ja
3. Ja
4. Ja
5. Nej
6. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Introduktion til parterne og ejerforhold

Denne anmodning om bindende svar vedrører et gennemført delvist generationsskifte af selskabet H1 ApS (herefter "Selskabet"). Selskabet er stiftet af Spørger den 16. januar 2026 med en nominel selskabskapital på 20.000 kr. til kurs 403.675,645. Selskabet er stiftet via en skattefri anpartsombytning af kapitalandelene i H2 A/S. Selskabets formål er at eje kapitalandele i selskaber samt foretage investeringsvirksomhed i øvrigt.

Selskabet ejer 100 pct. af kapitalandelene i datterselskabet, H2 A/S.

Spørger har stiftet H2 A/S via en skattefri virksomhedsomdannelse af H2 v/ Spørger den 16. december 2025 med regnskabsmæssig virkning pr. 1. juli 2025. I samme skattefrie virksomhedsomdannelse stiftede Spørger to yderligere selskaber, H3 ApS og H4 ApS, da H2 v/ Spørger bestod af tre opdelte virksomhedsaktiviteter, som blev drevet i samme CVR-nr. i personligt regi.

Spørger har drevet H2 v/ Spørger siden 21.september 1990.

Spørger er far til A og B, som begge er medlem af bestyrelsen i H2 A/S og begge arbejder fuldtid i H2 A/S. Da begge sønner er en vigtig del af H2 A/S, ønskede Spørger at inddrage dem i ejerkredsen. Spørger overdragede derfor som led i generationsskiftet nominelt 9.000 B-kapitalandele i H1 ApS til hver af sine sønner ved en overdragelse med skattemæssig succession efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 34.

Selskabet var forud for successionsoverdragelsen ejet således:

Kapitalejer	Nom. kapital	Kapital-klasse	Antal stemmer	Ejerandel	Stemmeandel
Spørger	2.000 kr.	A	2.000	10 %	100 pct.
Spørger	18.000 kr.	B	0	90 pct.	0 pct.

Ejerskabet i Selskabet er på nuværende tidspunkt som følger:

Kapitalejer	Nom. kapital	Kapital- Klasse	Antal stemmer	Ejerandel	Stemmeandel
Spørger	2.000 kr.	A	2.000	10 pct.	100 pct.
B	9.000 kr.	B	0	45 pct.	0 pct.
A	9.000 kr.	B	0	45 pct.	0 pct.

Ejerstrukturen som den er nu kan illustreres som følger:

Koncerndiagram udeladt

Successionsoverdragelserne

Den 5. februar 2026 indgik Spørger og B en overdragelsesaftale, hvorved Spørger overdrog nom. 9.000 B-kapitalandele i H1 ApS til B. 

Den 7. februar 2026 indgik Spørger og A en tilsvarende overdragelsesaftale, hvorved Spørger overdrog nom. 9.000 B-kapitalandele i H1 ApS til A. 

Overdragelserne blev gennemført med skattemæssig succession efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 34.

Da overdragelsen sker mellem far og sønner, og da betingelserne for retskrav på anvendelse af boafgiftslovens § 12 a er opfyldte, er sønnernes købesum for B-kapitalandelene i Selskabet opgjort til 36.332.666 kr. på baggrund af revisors åbningsbalance og vurderingsberetning udarbejdet i forbindelse med den skattefrie virksomhedsomdannelse af H2 v/ Spørger. Vurderingsberetningen indeholder i overensstemmelse med boafgiftslovens § 12 a en merindtjeningsberegning og åbningsbalance.

Opgørelsen tager udgangspunkt i Selskabets indre værdi pr. 1. juli 2025, jf. vurderingsberetningen, og der er foretaget regulering for den merindtjening, der knytter sig til H2 A/S. Den beregnede merindtjening af goodwill er fastsat til 75.705.293 kr. i forbindelse med omdannelsen og er efter revisors afrunding opgjort til 75.700.000 kr. For at være sikker på, at købesummen er fastsat korrekt iht. boafgiftslovens § 12 a er merindtjeningen ikke afrundet ved fastlæggelse af købesummen for B og A. Derfor er der en lille forskel på købesummen og revisors vurderingsberetning og åbningsbalance.

Købesummen ved overdragelserne blev berigtiget ved udstedelse af to anfordringsgældsbreve.

Ved overdragelserne er der sket en afståelse i både civilretlig og skattemæssig forstand. Ejerregistreringen og ejerbogen er opdateret i overensstemmelse hermed. Der er ikke indgået nogen pantsætningsaftale, og de overdragne B-kapitalandele er ikke stillet til sikkerhed for købesummen til Spørger. Spørger har dermed ikke bevaret nogen form for sikkerhedsret eller rådighed over kapitalandelene. Den økonomiske risiko er overgået til erhververne, idet udbytteretten fuldt ud tilkommer henholdsvis B og A fra overdragelsestidspunktet. At Spørger har bevaret stemmerettighederne gennem besiddelse af A-kapitalandele, ændrer ikke ved, at der er sket en afståelse af de pågældende B-kapitalandele.

Der er ikke givet nogen gave i transaktionen udover en opgjort passivpost.

R1 Advokatpartnerselskab har bistået Spørger ved overdragelsen.

Formålet med anmodningen om bindende svar

Gennem nærværende bindende svar ønskes det bekræftet, at successionsoverdragelserne kunne gennemføres med skattemæssig succession. Det ønskes ligeledes bekræftet, at Spørger, B og A havde krav på at fastlægge købesummen iht. en skematisk værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12 a, og at værdiansættelsen er opgjort korrekt iht. boafgiftslovens § 12 a.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1 og 2 - successionsbetingelserne

Det gøres gældende, at betingelserne for overdragelse med skattemæssig succession iht. aktieavancebeskatningslovens § 34 er opfyldt.

Betingelserne er følgende, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1:

1)           Overdragelsen sker til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller en samlever, hvorved forstås en person, som på overdragelsestidspunktet opfylder betingelserne i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

2)           Den enkelte overdragelse af aktier udgør mindst 1 pct. af aktie- eller anpartskapitalen.

3)           Der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, jf. stk. 6.  Bortforpagtning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, anses i denne forbindelse ikke som passiv kapitalanbringelse.

4)           Aktierne er ikke omfattet af §§ 19 B eller 19 C

5)           Indgivelse af oplysninger til Skattestyrelsen, jf. § 34, stk. 4, jf. kildeskattelovens § 33 C, stk. 7

Aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 1 - Personkreds

Successionsoverdragelsen er sket fra Spørger til B og A. Spørger er far til B og A, hvorfor betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 1, anses for værende opfyldt.

Betingelse 1 er således opfyldt.

Aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 2 - Min. 1 pct. af kapitalen skal overdrages

Spørger overdrager nominelt 9.000 B-kapitalandele i Selskabet fordelt på 9.000 kapitalandele, hver med en nominel værdi på 1,00 kr., som tilsammen udgør 45 pct. af Sælgers kapitalandele i Selskabet og i alt 45 pct. af den samlede selskabskapital i Selskabet på i alt 20.000 kr.

Betingelse 2 er derfor også opfyldt.

Aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3 - Ikke i overvejende grad passiv kapitalanbringelse

Selskabets virksomhed anses iht. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, for i overvejende grad at være en passiv pengetank, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign. (indtægtskriteriet), eller hvis handelsværdien af selskabets sådanne ejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign. enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver (aktivkriteriet).

Aktiverne i H1 ApS består alene af kapitalandele i H2 A/S.

Som udgangspunkt anses kapitalandele som et "passiv" aktiv ift. pengetankreglen. Såfremt selskabets ejerandel i de underliggende selskaber udgør 25 pct. eller mere, skal man ved aktiv/passiv-vurderingen se bort fra kapitalandelenes værdi som værdipapirer, og i stedet kigge på, om de aktiver, der er i det underliggende selskab, har aktiv eller passiv karakter, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.

Da H2 A/S ejes 100 pct. af dets moderselskab H1 ApS, skal man se igennem selskabets og kapitalandelenes værdi som værdipapirer ved aktiv/passiv-vurderingen, og i stedet kigge på, om de aktiver, der er i det underliggende driftsselskab, der er ejet med minimum 25 pct., har aktiv eller passiv karakter, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.

Man ser således "igennem" kapitalandelene og direkte på de aktiver, kapitalandelene repræsenterer.

H2 A/S blev stiftet via en skattefri virksomhedsomdannelse af H2 v/Spørger den 16. december 2025 med tilbagevirkende kraft regnskabsmæssigt til 1. juli 2025. Åbningsbalancen er derfor aflagt pr. 1. juli 2025.  Det fremgår af åbningsbalancen, at størstedelen, herunder over 50 pct., af aktiverne i H2 A/S udgøres af "aktive" aktiver, heriblandt immaterielle anlægsaktiver, andre anlæg, driftsmateriel og inventar, varebeholdninger samt tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser. Det gøres gældende, at H2 A/S utvivlsomt er aktivt - dvs. ikke en pengetank.

Betingelse 3 er således også opfyldt.

Aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 4 - Ikke omfattet af §§ 19 B og C

H1 ApS er ikke omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 19 B og C, da der ikke er tale om aktier og investeringsbeviser udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, der er enten aktiebasseret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19 B eller obligationsbasseret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19 C.

Betingelse 4 er således også opfyldt.

Aktieavancebeskatningslovens § 34. stk. 4, jf. kildeskattelovens § 33 C, stk. 7 - Indgivelse af oplysninger til Skattestyrelsen

De pågældende oplysninger vil blive indsendt til Skattestyrelsen rettidigt.

Det gøres derfor samlet gældende, at overdragelse af kapitalandelene i H1 ApS kunne ske med skatteretlig succession, da alle betingelserne herfor er opfyldt.

Spørgsmål 1 og 2 skal derfor besvares med et "ja".

Spørgsmål 3 og 4 - Retskrav på skematisk værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12 a

Det gøres gældende, at betingelserne for retskrav på værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12 a er opfyldt for overdragelsen af kapitalandele i H1 ApS til B og A.

Betingelserne er følgende, jf. boafgiftslovens § 12 a, stk. 1, jf. boafgiftslovens § 1 a, stk. 1 - 3:

1)           Betingelserne for nedsat afgift i § 1a, stk. 1-3 skal være opfyldt,

a)                  Betingelserne for overdragelse med succession skal være opfyldt, jf. boafgiftslovens § 1a, stk. 1,

b)                 Overdrageren skal have ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for overdragelsen, direkte eller indirekte, jf. boafgiftslovens § 1a, stk. 2, nr. 1,

c)                  Overdrageren eller dennes nærtstående skal i mindst 1 år af overdragerens ejertid have deltaget aktivt i virksomheden ved i en virksomhed i selskabsform at have deltaget i selskabets ledelse, jf. boafgiftslovens § 1a, stk. 2, nr. 2,

2)                     Virksomheden må ikke i det væsentlige bestå af aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet, og

3)                     Virksomhedens aktivitet må ikke i det væsentlige bestå af udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast.

Betingelserne for overdragelse med succession

Som redegjort for under spørgsmål 1 og 2 gøres det gældende, at betingelsen om, at overdragelserne skal kunne gennemføres med skattemæssig succession, er opfyldt.

Ejertidskravet

Det er i henhold til ejertidskravet et krav, at overdrageren har ejet kapitalandelene i ét år forud for overdragelsen, og at selskabet også har ejet virksomheden ét år forud for overdragelsen. Det er ikke tilfældet her, idet Selskabet og H2 A/S er nystiftede.

Det fremgår dog af Den Juridiske Vejledning 2026-1. afsnit C.A.6.2.2, at det 1-årige ejertidskrav ikke udelukker nedsat gaveafgift og dermed brug af boafgiftslovens § 12 a ved virksomheder i selskabsform, der har været omstruktureret i perioden. Er det overdragede selskab f.eks. nystiftet ved spaltning (udspaltning af den aktive virksomhed til et nyt selskab), udelukker det ikke nedsat afgift og dermed brug af boafgiftslovens § 12 a, at det nye selskab f.eks. har eksisteret i mindre end ét år, eller at gavegiver har omdannet en personligt ejet virksomhed til et selskab, hvis blot gavegivers samlede ejertid af virksomheden (som personligt ejet virksomhed eller gennem et selskab) opfylder betingelsen. Ejertiden skal derfor regnes fra den 21. september 1990, som er den dato, hvor Spørger startede virksomheden.

Det gøres derfor gældende, at denne betingelse er opfyldt på trods af, at Selskabet og H2 A/S er nystiftede, idet Spørgers ejertid for H2 v/Spørger skal tælle med. Spørger har dermed ejet Selskabet i en periode, der overstiger 1 år forud for overdragelserne.

Betingelsen om ejertidskravet er derfor opfyldt.

Deltaget aktivt i selskabets ledelse

Det er en betingelse, at overdrageren eller dennes nærtstående i mindst 1 år af overdragerens ejertid har deltaget aktivt i virksomheden enten ved i en personligt ejet virksomhed at have deltaget i driften af virksomheden i et ikke uvæsentligt omfang eller ved i en virksomhed i selskabsform at have deltaget i selskabets ledelse. For personligt ejede virksomheder skal overdrageren eller dennes nærtstående i mindst 1 år af ejertiden have deltaget i virksomhedens drift i væsentligt omfang. Der er tale om samme vurdering som efter anpartsreglerne i personskatteloven, hvor en personlig arbejdsindsats på 50 timer månedligt som udgangspunkt anses som væsentlig.

Spørger er direktør i H1 ApS, men idet Selskabet er nystiftet, har han endnu ikke været en del af ledelsen i et år. Spørger har dog i mange år brugt mere end 50 timer i måneden i virksomheden, som nu drives i H2 A/S. Det gøres gældende, at denne aktivitet skal tælle med ved vurderingen af aktivitetskravet.

Dette princip er blandt andet bekræftet af Skatterådet i SKM2025.638.SR, som vedrørte overdragelse af et selskab, der var nystiftet og som drev udlejningsvirksomhed. Her udtalte Skatterådet om aktivitetskravet, at eftersom Spørgeren alene har ejet det nystiftede selskab i mindre end ét år på tidspunktet for overdragelsen, kan Spørger således ikke opfylde betingelsen om aktiv deltagelse i udlejningsvirksomheden i mindst et år af sin ejertid ved alene at have deltaget i selskabets ledelse. Det var nødvendigt også at vurdere Spørgers ejertid af udlejningsvirksomheden i personligt regi for at kunne opnå mindst et års ejertid med aktiv deltagelse. I den konkrete sag kunne det ikke sandsynliggøres, at der var anvendt 50 timer i ugen på en udlejningsvirksomhed med 8 udlejningsenheder.

Det samme princip gør sig gældende i Spørgers tilfælde, som ikke har ejet Selskabet i mere end ét år på tidspunktet for overdragelsen. Derfor tæller Spørgers deltagelse i ledelsen af sin personlige virksomhed med i kravet om mindst et års ejertid med aktiv deltagelse. I det bindende svar fandt Skattestyrelsen som nævnt ikke, at Spørger opfyldte kravet om en arbejdsindsats på ca. 50 timer pr. måned. I modsætning til Spørger i SKM2025.638.SR, har Spørger anvendt sin primære arbejdstid på virksomheden siden han startede virksomheden i 1990. Spørger har arbejdet fuldtid i virksomheden og har anvendt mere end 50 timer pr. måned.

Spørger er fortsat direktør i både H2 A/S (den omdannede virksomhed) og i H1 ApS. Spørger har derfor deltaget aktivt i ledelsen af Selskabet i mere end ét år i løbet af ejertiden, jf. princippet i SKM2025.638.SR.

Det gøres derfor gældende, at kravet om aktiv deltagelse utvivlsomt er opfyldt, og samlet set at betingelsen for nedsat afgift er opfyldt.

Aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet

Som redegjort for ovenfor beskæftiger H2 A/S sig med fremstilling og salg af [udeladt] samt anden tilknyttet engroshandel og hermed beslægtet virksomhed.

Det fremgår af lovbemærkningerne til L123 til § 5 (side 36), at parterne ikke vil have et retskrav på at anvende den i forslaget til § 12 a, stk. 2-9, angivne skematiske værdiansættelsesmetode med henblik på at fastsætte værdien af virksomheden, hvis virksomhedens aktiviteter i det væsentligste er nystartede, dvs. ikke har givet sig udslag i kommercielle salg i en periode på mindst 3 år forud for overdragelsen.

I nærværende sag gør denne undtagelse sig imidlertid ikke gældende. Som beskrevet ovenfor, består H2 A/S’ primære aktivitet af engroshandel og relateret produktion, som har været drevet stabilt og kommercielt i mere end tre år. Der er derfor ikke tale om nystartede aktiviteter, som falder uden for anvendelsesområdet for den skematiske værdiansættelse. Tværtimod er der tale om en fuldt etableret og løbende indtjenende virksomhed, som blot er omdannet fra personlig ejet virksomhed til selskab inden overdragelsen.

På overdragelsestidspunktet foreligger der dermed ingen væsentlige aktiviteter i H2 A/S, som kun har medført kommercielle salg i en periode på under tre år.

Det er desuden bekræftet af Skatterådet i SKM2025.628, at der var retskrav på brug af værdiansættelse iht. boafgiftslovens § 12 a ved overdragelse af et selskab, der var nystiftet ved en skattefri aktieombytning.

På denne baggrund gøres det gældende, at hverken H1 ApS eller H2 A/S opfylder definitionen af et opstartsselskab, da deres aktiviteter ikke består i det væsentlige af forretningsområder, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet.

Det gøres derfor gældende, at denne betingelse er opfyldt.

Udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast

Hverken Selskabet eller H2 A/S er et selskab, der i overordnet grad ikke beskæftiger sig med udvikling eller ejerskab af immaterielle aktiver og der henvises i det væsentlige til ovenstående.

Det gøres gældende, at denne betingelse er opfyldt.

Det gøres samlet gældende, at der var retskrav på værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12 a af nom. 9.000 B-kapitalandele i H1 ApS, i forbindelse med overdragelserne, da alle betingelserne herfor er opfyldt.

Spørgsmål 3 og 4 skal derfor besvares med et "ja".

Spørgsmål 5 og 6 - Skematisk værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12 a

Sammen med anmodningen om bindende svar er der indsendt beregning af merindtjeningen for H2 A/S, der er udarbejdet efter boafgiftslovens § 12 a af revisor samt den værdiansættelse, der fremgår af revisors åbningsbalance pr. 1. juli 2025.

Merindtjeningen er udarbejdet efter de beregningsprincipper, der følger af boafgiftslovens § 12 a.

Værdiansættelsen er udarbejdet af revisor i forbindelse med den skattefrie virksomhedsomdannelse pr. 1. juli 2025, hvor H2 v/ Spørger blev omdannet til tre selskaber:

• H3 ApS
• H4 ApS
• H2 A/S

Revisor opgjorde værdien af H2 A/S til 80.735.129 kr., og ved den efterfølgende skattefrie aktieombytning blev H1 ApS værdiansat til det samme, da Selskabets eneste aktiv er kapitalandelene i H2 A/S, hvilket medførte, at købesummen for nominelt 9.000 kapitalandele udgjorde 36.332.666 kr.

I henhold til boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, tages der udgangspunkt i Selskabets egenkapital iht. den seneste aflagte årsrapport. Det bemærkes, at hverken H2 A/S eller H1 ApS har aflagt regnskab endnu, hvorfor der tages udgangspunkt i egenkapitalen iht. vurderingsberetningen og åbningsbalancen ifm. ombytningen og omdannelsen. Egenkapitalen udgør Selskabets bogførte værdi pr. 1. juli 2025, jf. revisors vurderingsberetning og åbningsbalance.  Derefter skal der foretages følgende reguleringer af egenkapitalen:

1. Fast ejendom ansættes til handelsværdien, ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2
2. Unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 5 og 7, ansættes til en værdi opgjort efter stk. 2-8
3. Bogført værdi af immaterielle aktiver fratrækkes
4. For virksomheder i selskabsform medregnes udskudt skat, herunder udskudt skat, der skyldes eventuelle reguleringer efter stk. 4-8 i forhold til årsregnskabet, jf. dog nr. 6
5. Bogført værdi af egne aktier fratrækkes.
6. Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9

Efter reguleringen af egenkapitalen skal der beregnes en merindtjening, jf. boafgiftslovens § 12 a, stk. 4, hvis dette er relevant.

Nedenfor gennemgås først reguleringer i egenkapitalen for Selskabet og derefter for H2 A/S. For H2 A/S gennemgås også merindtjeningsberegningen.

H1 ApS

Egenkapitalen for Selskabet er opgjort til 80.735.129 kr. i henhold til revisors vurderingsberetning af H1 ApS pr. 1 juli 2025. Revisors vurderingsberetning i relation til den skattefrie anpartsombytning den 16. januar 2026, hvor Spørger stiftede H1 ApS via indskud af kapitalandelene i H2 A/S er indsendt sammen med anmodningen om bindende svar. Vurderingsberetningen er fra den 15. januar 2026, men ombytningen blev gennemført med regnskabsmæssig og skattemæssig virkning pr. 1. juli 2025, hvorfor værdien afspejler dette.

Egenkapitalen er ikke reguleret for følgende poster:

1. Fast ejendom, da Selskabet ikke ejer fast ejendom
2. Bogført værdi af immaterielle aktiver, da Selskabet ikke har bogførte immaterielle aktiver
3. Bogført værdi af egne aktier, da Selskabet ikke ejer egne aktier
4. Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9, da der ikke er fundet grundlag for at foretage "andre reguleringer"
5. Der er ikke beregnet merindtjening i henhold til stk. 4, da Selskabet er et holdingselskab, som ikke ejer immaterielle aktiver eller har selvstændige immaterielle aktiver. Dette følger direkte af Skatteministeriets svar på spørgsmål 20 til lovforslag nr. L123 af 22-01-2025, hvorved forslag til boafgiftslovens § 12 a blev fremsat.

Idet Selskabet ejer kapitalandele i H2 A/S er der foretaget en særskilt værdiansættelse heraf, idet der er en lille forskel grundet afrunding i revisors ansættelse af merindtjeningen i åbningsbalancen.

Datterselskabet H2 A/S

Egenkapitalen for H2 A/S er indsat til 80.735.129 kr. i henhold til revisors åbningsbalance og vurderingsberetning for H2 A/S pr. 1 juli 2025 ved den skattefrie virksomhedsomdannelse af H2 /v Spørger. Egenkapitalen skal herefter reguleres iht. boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, nr. 1-6.

Egenkapitalen er ikke reguleret for følgende poster:

1. Fast ejendom, da selskabet ikke ejer fast ejendom
2. Bogført værdi af egne aktier, da Selskabet ikke ejer egne aktier
3. Unoterede aktier, da Selskabet ikke ejer unoterede aktier
4. Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9, da der ikke er fundet grundlag for at foretage "andre reguleringer"

Den bogførte goodwill er fratrukket, og den præcise beregning af merindtjeningen er tillagt, så der ikke er nedrundet. Af forskellen er fratrukket udskudt skat.

Det følger af boafgiftslovens § 12 a, stk. 4, at værdien af merindtjeningen beregnes på baggrund af et vægtet gennemsnit af de seneste fem års regnskaber.  I beregningen indgår de regnskabsmæssige driftsresultater, den procentvise udvikling i omsætningen og den gennemsnitlige forrentning af den investerede kapital.  De nævnte poster er indarbejdet i værdiansættelsen.

De seneste 5 års interne regnskaber/opgørelser for H2 v/ Spørger er indsendt sammen med anmodningen om bindende svar. Det bemærkes, at regnskabet for 2025 alene omfatter perioden 1. januar 2025 til 30. juni 2025, idet virksomheden har omlagt sit indkomstår. Derudover bemærkes det, at regnskaberne alene dækker aktiver og passiver, og indtjening for H2 A/S og ikke for de øvrige virksomhedsgrene.

Eftersom der alene er aflagt regnskab for perioden 1. januar 2025 til 30. juni 2025, har revisor ganget resultatet før skat med 2 for året 2025. Det følger af lovbemærkningerne til L123, at hvis et regnskab ikke dækker en periode på 12 måneder, omregnes alle beløb i regnskabet til en 12-måneders periode, før det regulerede resultat for regnskabsåret opgøres. Dette indebærer, at alle beløb i et eventuelt årsregnskab, der ikke dækker en 12-måneders periode, vil skulle omregnes til en 12-måneders periode. Dette vil skulle ske ved, at alle beløb nedsættes eller forhøjes forholdsmæssigt, f.eks. således at alle beløb fordobles, hvis der er tale om et årsregnskab, der kun dækker en periode på 6 måneder. Det gøres derfor gældende, at dette er den korrekte fremgangsmåde.

Det følger af boafgiftslovens § 12 a, stk. 6, at ved overdragelse af en personligt ejet virksomhed fratrækkes halvdelen af det efter stk. 4 og 5 fremkomne beløb som driftsherreløn. Der fratrækkes dog mindst 250.000 kr. og højst 2.000.000 kr. som driftsherreløn. Det indebærer, at der er taget højde for, at der i resultatet i en personligt drevet virksomhed ikke vil indgå en omkostning i form af løn til ejeren, idet vederlaget til ejeren vil bestå i virksomhedens overskud. I merindtjeningsberegningen har revisor fratrukket 2 mio. kr. som driftsherreløn, da merindtjeningsberegningen er udarbejdet ud fra regnskaberne for Spørgers personlige virksomhed.  Det gøres derfor gældende, at det er korrekt iht. stk. 6, at fratrække driftsherrelønnen, selvom der nu er tale om et selskab, idet Selskabet ikke har aflagt regnskab endnu.

Det fremgår af beregningen af merindtjening, at der er opgjort en merindtjening på 75.705.293 kr. Revisor har afrundet værdien i åbningsbalancen til 75.700.000 kr., og derfor er der en lille forskel på værdien i åbningsbalancen, og den værdi, som der er overdraget til.

Den samlede værdi af H2 A/S er derfor opgjort til 80.739.258 kr.

Det gøres samlet gældende, at den skematiske værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12 a er opgjort korrekt i henhold til lovens regler.

Spørgsmål 5 og 6 skal derfor besvares med et "ja".

Høringssvar af 28. april 2026

Bemærkninger til Skattestyrelsens indstilling - spørgsmål 5 og 6

Ved anmodning om bindende svar af den 19. februar 2026, har vi i spørgsmål 5 og 6 anmodet om bindende svar på, om

• Skatterådet kan bekræfte, at A’s købesum for nom. 9.000 B-kapitalandele i H1 ApS kunne opgøres til 36.332.666 kr. efter boafgiftslovens § 12 a, og om
• Skatterådet kan bekræfte, at B’s købesum for nom. 9.000 B-kapitalandele i H1 ApS kunne opgøres til 36.332.666 kr. efter boafgiftslovens § 12 a.

Skattestyrelsen har i indstillingen af den 13. april 2026 indstillet til, at spørgsmål 5 og 6 besvares med et "Nej" med den begrundelse, at muligheden for at fratrække driftsherreløn i henhold til boafgiftslovens § 12 a, stk. 6, alene gælder ved overdragelse af personligt ejede virksomheder og ikke ved overdragelse af selskaber.

Det gøres gældende, at der i nærværende sag er grundlag for at fratrække driftsherreløn ved opgørelsen af den kapitaliserede merindtjening, jf. nærmere nedenfor.

Merindtjeningsberegning er baseret på regnskaber for Spørgers personlige virksomhed

Spørger har drevet H2 v/ Spørger siden den 21. september 1990. Spørger stiftede H2 A/S via en skattefri virksomhedsomdannelse af sin personlige virksomhed den 16. december 2025 med regnskabsmæssig virkning pr. 1. juli 2025.

H2 A/S er som følge af omdannelsen et nyetableret selskab. Spørger er direktør i H2 A/S og har været den ledende person i sin personlige virksomhed siden starten i 1990.

De seneste 5 års interne regnskaber for H2 v/ Spørger er indsendt sammen med anmodningen om bindende svar og disse danner grundlag for opgørelsen af merindtjeningen, hvilket beskrives nærmere nedenfor. Disse regnskaber dækker alene aktiver, passiver og indtjeningen for H2 A/S og ikke for de øvrige virksomhedsgrene, som der var i Spørgers personlige virksomhed.

Generationsskiftet af H2 A/S, det vil sige overdragelsen af kapitalandelene i H1 ApS, fandt sted allerede i februar 2026, dvs. cirka to måneder efter gennemførelsen af virksomhedsomdannelsen. På overdragelsestidspunktet havde hverken H2 A/S eller H1 ApS endnu aflagt regnskab.

Værdiansættelsen efter boafgiftslovens § 12 a er derfor foretaget med udgangspunkt i selskabernes egenkapital, således som denne fremgår af vurderingsberetningen og åbningsbalancen i forbindelse med virksomhedsomdannelsen og den efterfølgende skattefri ombytning (stiftelsen af H1 ApS).

I værdiansættelsen efter boafgiftslovens § 12 a skal der tages højde for en eventuel merindtjening (goodwill). Dette er kun relevant for H2 A/S, da H1 ApS er et holdingselskab. Opgørelsen af merindtjeningen skal i henhold til bestemmelsen ske på baggrund af selskabets seneste fem års regnskaber, jf. boafgiftslovens § 12 a, stk. 5. Af bestemmelsen fremgår:

"Virksomhedens merindtjening udgør det efter stk. 5 vægtede gennemsnit af virksomhedens regulerede resultat opgjort på grundlag af de seneste 5 års regnskaber med fradrag af en normalforrentning af virksomhedens driftsaktiver efter stk. 7."

Eftersom H2 A/S endnu ikke har aflagt regnskab er merindtjeningsberegningen udelukkende baseret på regnskaberne for Spørgers personligt drevne virksomhed for de seneste fem år. I disse regnskaber indgår der netop ingen lønomkostning til Spørger, idet vederlaget til ejeren af en personligt drevet virksomhed består i virksomhedens overskud og ikke i en lønudgift, der belaster resultatopgørelsen.

Som følge heraf er der i overensstemmelse med boafgiftslovens § 12 a, stk. 6, korrekt foretaget fradrag for driftsherreløn ved opgørelsen af merindtjeningen. Dette skyldes, at merindtjeningsberegningen er baseret på de seneste fem års regnskaber fra Spørgers personlige virksomhed, hvor den løn, som Spørger nu som direktør skal have, ikke har belastet resultatopgørelsen og at det på overdragelsestidspunktet endnu ikke havde aflagt regnskab.

Nedenfor uddybes vores begrundelse herfor.

Formålet med driftsherreløn-fradraget understøtter fradraget i nærværende sag

Det fremgår af forarbejderne til boafgiftslovens § 12 a, stk. 6, og som gengivet i Skattestyrelsens indstilling på side 50, at bestemmelsen er indført med henblik på at tage højde for, at "der i resultatet i en personligt drevet virksomhed ikke vil indgå en omkostning i form af løn til ejeren, idet vederlaget til ejeren vil bestå i virksomhedens overskud."

Dette er præcis den situation, der foreligger i nærværende sag. Da merindtjeningsberegningen er foretaget på baggrund af regnskaber for den personlige virksomhed, indgår der ingen lønomkostning til Spørger i de historiske resultater, der danner grundlag for beregningen. Hvis der ikke fratrækkes driftsherreløn, vil merindtjeningsberegningen derfor overvurdere virksomhedens reelle merindtjening, idet der ikke er taget højde for den lønomkostning, der reelt er forbundet med Spørgers arbejdsindsats i virksomheden.

Formålet med fradraget er netop at korrigere for denne skævhed og denne skævhed er til stede i nærværende sag, uanset at virksomheden formelt er omdannet til et selskab inden overdragelsen.

Hvis Spørger fremadrettet driver virksomheden i selskabsform, vil hans løn fremgå som en lønomkostning i selskabets regnskaber og dermed reducere selskabets overskud og merindtjening. Da de historiske regnskaber ikke indeholder denne lønomkostning, er det nødvendigt at korrigere herfor via driftsherrelønfradraget.

H1 ApS og H2 A/S har ikke aflagt regnskab

Som nævnt ovenfor har hverken H2 A/S eller H1 ApS aflagt regnskab. Dette indebærer, at der på overdragelsestidspunktet ikke foreligger et eneste regnskab for selskabet, hvori der indgår en lønomkostning til Spørger.

Merindtjeningsberegningen er og kan på tidspunktet for overdragelsen kun være baseret på de seneste 5 års regnskaber for den personlige virksomhed.

Skattestyrelsens standpunkt fører til det urimelige resultat, at der alene fordi virksomheden er omdannet til et selskab kort tid inden overdragelsen, ikke kan fratrækkes driftsherreløn, selv om:

1. Merindtjeningsberegningen udelukkende bygger på regnskaber, hvori der ikke indgår nogen lønomkostning til ejeren,
2. Selskabet endnu ikke har aflagt et eneste regnskab, hvori Spørgers løn som direktør fremgår som en omkostning,
3. Den reelle situation er identisk med situationen ved overdragelse af en personlig virksomhed, idet de regnskaber, der danner grundlag for beregningen, er identiske med de regnskaber, der ville blive anvendt, hvis virksomheden fortsat var personligt ejet

Forarbejder til boafgiftslovens § 12 a, stk. 6

Af forarbejderne til boafgiftslovens § 12 a, stk. 6, og Skattestyrelsens indstilling side 50, fremgår, at:

"der ved overdragelse af en selskabsejet virksomhed ikke vil skulle foretages fradrag for driftsherreløn, idet samtlige medarbejdere - herunder eventuelt ansatte aktionærer - typisk vil have modtaget løn for deres arbejde for selskabet." (vores understregning)

Det er centralt, at forarbejderne anvender ordet "typisk" og ikke "altid". Lovgiver har dermed forudset, at der kan foreligge situationer, hvor en selskabsejet virksomhed ikke falder ind under den typiske situation, der er beskrevet i bemærkningerne.

Nærværende sag er netop en sådan en situation, da selskabet for det første er etableret ved skattefri virksomhedsomdannelse umiddelbart inden overdragelsen, selskabet har for det andet ikke aflagt regnskab, for det tredje er merindtjeningsberegningen udelukkende baseret på regnskaber for den personlige virksomhed, og for det fjerde har Spørger ikke modtaget løn fra selskabet, der kan indgå i de regnskaber, der danner grundlag for merindtjeningsberegningen.

Når lovgiver har valgt at anvende ordet "typisk", kan bestemmelsen ikke fortolkes så restriktivt, at der aldrig kan fratrækkes driftsherreløn ved overdragelse af en selskabsejet virksomhed. En sådan fortolkning vil stride mod ordlyden af forarbejderne og vil føre til et urimeligt resultat i de tilfælde, hvor virksomheden er omdannet til selskab kort tid inden overdragelsen, og selskabet endnu ikke har aflagt regnskab.

Sammenhængen med Skattestyrelsens indstilling til spørgsmål 3 og 4

Skattestyrelsen indstiller til, at spørgsmål 5 og 6 besvares med "Nej" under henvisning til, at driftsherrelønfradraget alene gælder ved overdragelse af personligt ejede virksomheder. Skattestyrelsen lægger imidlertid samtidig op til, at spørgsmål 3 og 4 besvares bekræftende, dvs. at spørgerne har retskrav på at anvende boafgiftslovens § 12 a.

Det er i den forbindelse centralt, at hele beregningsmodellen efter boafgiftslovens § 12 a forudsætter, at der ikke er tale om en nystartet virksomhed. Spørger har drevet H2 v/ Spørger siden 1990, og H2 A/S er stiftet ved en skattefri virksomhedsomdannelse. Der er således tale om overdragelse af en bestående aktivitet og ikke en nystartet virksomhed.

Der er et modstridende element i Skattestyrelsens indstilling. Skattestyrelsen kan ikke på den ene side fastslå, at spørgerne har retskrav på at anvende boafgiftslovens § 12 a, og på den anden side nægte fradrag for driftsherreløn og dermed reelt anfægte, at beregningen kan foretages på grundlag af de personlige regnskaber. Merindtjeningsberegningen er udelukkende baseret på regnskaber for den personlige virksomhed, hvori der ikke indgår nogen lønomkostning til Spørger, og der er i overensstemmelse med § 12 a, stk. 6, korrekt foretaget fradrag for driftsherreløn. Retskravet på at anvende § 12 a må nødvendigvis indebære, at beregningen sker på grundlag af de personlige regnskaber, og at der, i overensstemmelse hermed, gives fradrag for driftsherreløn.

Til støtte herfor kan det yderligere anføres, at man alternativt kunne foretage en tilpasset beregning, hvor man lader, som om den personlige virksomhed havde været drevet i selskabsform de seneste 5 år. I en sådan beregning ville der skulle indgå et fiktivt fradrag for løn til Spørger svarende til den løn, han nu som direktør modtager i selskabet.

Hvis Spørger fremadrettet driver virksomheden i selskabsform, vil hans løn fremgå som en lønomkostning i selskabets regnskaber og dermed reducere selskabets overskud og merindtjening og da de historiske regnskaber ikke indeholder denne lønomkostning, er det nødvendigt at korrigere herfor. En tilpasset beregning med et fiktivt løn-fradrag ville reelt føre til det samme resultat som fradraget for driftsherreløn.

Dette dokumenterer, at fradraget er materielt begrundet.

Det gøres på baggrund af ovenstående gældende, at der er grundlag for at besvare spørgsmål 5 og 6 med et "Ja", og at købesummen for henholdsvis B og A er opgjort korrekt efter boafgiftslovens § 12 a.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at overdragelsen den 7. februar 2026 af nom. 9.000 B-kapitalandele i selskabet H1 ApS fra Spørger til A kunne ske med skattemæssig succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34, da betingelserne herfor er opfyldte.

Begrundelse

Spørger har drevet H2 som personligt drevet virksomhed siden den 21. september 1990. Den 16. december 2025 stiftede Spørger H2 A/S ved en skattefri virksomhedsomdannelse.

Spørger stiftede den 16. januar 2026 H1 ApS. Stiftelsen skete via en skattefri aktieombytning af kapitalandelene i H2 A/S.

Den 5. februar 2026 indgik Spørger en overdragelsesaftale med sin søn, A, hvor der blev overdraget nom. 9.000 B-kapitalandele i H1 ApS. De overdragne kapitalandele svarer til 45 pct. af selskabets samlede kapital. Overdragelsen skete med skattemæssig succession. Samtidig med overdragelsen til A overdrog Spørger en tilsvarende andel af H1 ApS til sin anden søn, B.

Spørger og A ønsker bekræftet, at den gennemførte overdragelse kunne ske med skattemæssig succession.

Udgangspunktet er, at personers gevinst ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. aktieavancebeskatningslovens § 12.

Hvis betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34 er opfyldte på overdragelsestidspunktet, vil kapitalandelene i H1 ApS dog kunne overdrages med skattemæssig succession, hvilket indebærer, at Spørger ikke skal medregne gevinsten ved overdragelsen af kapitalandelene ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst, idet A i så fald overtager Spørgers oprindelige anskaffelsessum på kapitalandelene.

Hvis betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34 derimod ikke er opfyldte på overdragelsestidspunktet, skal Spørger medregne gevinsten ved overdragelsen af kapitalandelene ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst, hvor salgssummen vil svare til handelsværdien af kapitalandelene på overdragelsestidspunktet. For A vil det indebære, at hans skattemæssige anskaffelsessum for kapitalandelene på tilsvarende vis vil svare til handelsværdien af kapitalandelene på overdragelsestidspunktet.

Det skal således undersøges, om overdragelsen af kapitalandelene i H1 ApS på overdragelsestidspunktet opfylder betingelserne for at kunne overdrages med skattemæssig succession. Betingelserne fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1 - 5:

"Ved overdragelse i levende live af aktier kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-4, hvis følgende betingelser er opfyldt, jf. dog stk. 5:

1)     Overdragelsen sker til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller en samlever, hvorved forstås en person, som på overdragelsestidspunktet opfylder betingelserne i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

2)     Den enkelte overdragelse af aktier udgør mindst 1 pct. af aktie- eller anpartskapitalen.

3)     Der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, jf. stk. 6.  Aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom, jf. stk. 7, og bortforpagtning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, anses i denne forbindelse ikke som passiv kapitalanbringelse.

4)     Aktierne er ikke omfattet af §§ 19 B eller 19 C.

Stk. 2. Gevinst ved overdragelsen beskattes ikke hos overdrageren. Erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling ved overdragelsen. Det gælder, uanset hvornår erhververen afstår aktierne. Ved opgørelsen af erhververens gevinst eller tab ved afståelse af aktierne behandles aktierne som anskaffet for den anskaffelsessum og på det tidspunkt, som de blev anskaffet til af overdrageren.

Stk. 3. Hvis erhververen på grund af sit hjemsted ikke er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, gælder stk. 2 kun, i det omfang aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som er skattepligtig for erhververen efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4. Hvis erhververen er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, men i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende dér, gælder stk. 2 kun, i det omfang aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen har beskatningsretten til.

Stk. 4. Kildeskattelovens § 33 C, stk. 3, 4, 7, 8 og 13, finder tilsvarende anvendelse på aktier.

Stk. 5. Betingelserne i stk. 1, nr. 2 og 3, finder ikke anvendelse ved overdragelse af aktier som nævnt i § 17 eller § 18, stk. 1 eller 4.  Betingelsen i stk. 1, nr. 3, finder ikke anvendelse ved overdragelse af aktier i et selskab m.v., som udøver næring ved køb og salg af værdipapirer eller ved finansieringsvirksomhed og er omfattet af lov om finansiel virksomhed, lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og lov om forsikringsvirksomhed eller tilsvarende for udenlandske selskaber. For udenlandske selskaber, som ikke er hjemmehørende i et EU-land eller EØS-land, er det en betingelse, at selskabet er hjemmehørende i et land, som efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, anden international overenskomst eller konvention eller administrativt indgået aftale om bistand i skattesager udveksler oplysninger med de danske skattemyndigheder.

[…]"

Personkreds

Efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 1, er det en betingelse for at kunne overdrage kapitalandele med skattemæssig succession, at overdragelsen sker til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller en samlever, hvorved forstås en person, som på overdragelsestidspunktet opfylder betingelserne i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 1, er opfyldt, idet den gennemførte overdragelse sker fra far til søn, da Spørger er far til A.

Andel af kapitalen

Efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 2, er det en betingelse for at kunne overdrage kapitalandele med skattemæssig succession, at den enkelte overdragelse af aktier udgør mindst 1 pct. af aktie- eller anpartskapitalen. 

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 2, er opfyldt, idet overdragelsen udgør 45 pct. af anpartskapitalen.

Ikke omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 19 B og 19 C

Efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 4, er det en betingelse for at kunne overdrage kapitalandele med skattemæssig succession, at aktierne ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 19 B eller 19 C. 

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 4, er opfyldt, idet de overdragne kapitalandele ikke er aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19.

Skattepligt her til landet

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 3, 1. pkt., at hvis erhververen på grund af sit hjemsted ikke er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, gælder stk. 2 kun, i det omfang aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som er skattepligtig for erhververen efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 3, 2. pkt., at hvis erhververen er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, men i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende dér, gælder stk. 2 kun, i det omfang aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen har beskatningsretten til.

Skattestyrelsen forudsætter, at A er fuldt skattepligtig til Danmark. Aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 3, er herefter ikke relevant i nærværende sag.

Henvisning til reglerne i kildeskattelovens § 33 C

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 4, at kildeskattelovens § 33 C, stk. 3, 4, 7, 8 og 13, finder tilsvarende anvendelse på aktier.

Kildeskattelovens § 33 C, stk. 3

I henhold til kildeskattelovens § 33 C, stk. 3, kan der ikke ske overdragelse med skattemæssig succession, såfremt der ved overdragelsen konstateres et tab.

Det fremgår af overdragelsesaftalen, at Spørgers anskaffelsessum er negativ. Som følge heraf vil der i forbindelse med overdragelsen konstateres en gevinst. Skattestyrelsen lægger herefter til grund, at der ikke konstateres et tab i forbindelse med overdragelsen.

Kildeskattelovens § 33 C, stk. 3, er herefter ikke relevant for nærværende sag.

Kildeskattelovens § 33 C, stk. 4

Kildeskattelovens § 33 C, stk. 4, omhandler, at erhververen ikke kan fratrække underskud fra indkomstår før erhvervelsen i fortjeneste ved overdragelse af kapitalandelene. Det lægges til grund, at A i nærværende sag ikke fratrækker underskud fra indkomstår før erhvervelsen.

Kildeskattelovens § 33 C, stk. 7

Det fremgår af kildeskattelovens § 33 C, stk. 7, at beslutning om, at erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling, senest skal meddeles i forbindelse med afgivelse af overdragerens oplysninger til Skattestyrelsen efter skattekontrollovens § 2. Der er sammen med anmodningen om bindende svar indsendt kopi af mail til Skattestyrelsen, hvor det oplyses, at A indtræder i Spørgers skattemæssige stilling i forbindelse med overdragelsen. Skattestyrelsen anser derfor denne betingelse for opfyldt.

Kildeskattelovens § 33 C, stk. 8

Det fremgår af kildeskattelovens § 33 C, stk. 8, at hvis de værdiansættelser, parterne har lagt til grund ved overdragelsen, ændres i forbindelse med beregning af afgift eller skat af en eventuel gave, kan parterne træffe en ny beslutning om, hvorvidt erhververen indtræder i overdragerens stilling. Der er i nærværende sag tale om en overdragelse, der er gennemført i 2026. Parterne har ikke indsendt gaveanmeldelse, da der ifølge overdragelsesaftalen ikke er ydet en afgiftspligtig gave fra Spørger til A. Skattestyrelsens ændring af værdiansættelsen kan tidligst ske, når parterne har indsendt oplysningsskema for indkomståret 2026.

Skattestyrelsen lægger til grund, at parterne ikke ønsker at ændre beslutningen om, at overdragelsen sker med skattemæssig succession, og kildeskattelovens § 33 C, stk. 8, er herefter ikke relevant for nærværende sag.

Kildeskattelovens § 33 C, stk. 13

Kildeskattelovens § 33 C, stk. 13, omhandler overdragelse til tidligere ejer og er derfor ikke relevant for nærværende sag.

Undtagelse for næringsaktier og selskaber, der er næringsdrivende ved køb og salg af værdipapirer

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 5, 1. pkt., at betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 2 og 3, ikke finder anvendelse ved overdragelse af aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 17 eller § 18, stk. 1 eller 4. Det lægges til grund, at kapitalandelene i H1 ApS ikke udgør aktier som nævnt i bestemmelsen, hvorfor denne ikke er relevant i nærværende sag.   

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 5, 2. pkt., at betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, ikke finder anvendelse ved overdragelse af aktier i et selskab m.v., som udøver næring ved køb og salg af værdipapirer eller ved finansieringsvirksomhed og er omfattet af lov om finansiel virksomhed, lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og lov om forsikringsvirksomhed eller tilsvarende for udenlandske selskaber. Det lægges til grund, at H1 ApS ikke udøver næring som nævnt i bestemmelsen, hvorfor denne ikke er relevant i nærværende sag.

Pengetankreglen

Efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, er det en betingelse for at kunne overdrage kapitalandele med skattemæssig succession, at der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse. Aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom og bortforpagtning af fast ejendom, der er ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom anses ikke som passiv kapitalanbringelse.

Passiv kapitalanbringelse og aktiv udlejningsvirksomhed er defineret i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6 og 7:

"Stk. 6.  Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse som nævnt i stk. 1, nr. 3, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., der efter stk. 1, nr. 3, skal anses for passiv kapitalanbringelse, eller hvis handelsværdien af selskabets sådanne ejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign. enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Besiddelse af andele omfattet af § 18 anses ved bedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer. Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen m.v., eller som udøver virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom, jf. stk. 7, medregnes ikke. I stedet medregnes den del af datterselskabets indtægter og aktiver, som svarer til ejerforholdet. Ved bedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber. Fast ejendom, der udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer anvender i driften, anses ved bedømmelsen ikke som en passiv kapitalanbringelse.

Stk. 7.  Ved aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom, jf. stk. 1, nr. 3, 2. pkt., forstås udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom, hvor overdrageren enten besidder en direkte og indirekte ejerandel af den faste ejendom på mere end 50 pct. eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i den virksomhed, der ejer den faste ejendom, og opgaven med indgåelsen af aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften af udlejningsvirksomheden vedrørende den faste ejendom ikke i overvejende grad varetages af en uafhængig fysisk eller juridisk person, der sædvanligvis indgår aftalerne eller sædvanligvis spiller den afgørende rolle ved indgåelsen af aftalerne. Ved opgørelsen af ejerandelen og rådigheden over stemmerne efter 1. pkt. medregnes stemmer, der rådes over, og ejerandele, der direkte eller indirekte besiddes af den i stk. 1, nr. 1, og boafgiftslovens § 22, stk. 1 og 3, nævnte personkreds. Aktiv udlejningsvirksomhed efter 1. pkt. foreligger kun, hvis ejendommen har været ejet i mindst 1 år før overdragelsen og i hele denne periode har været aktivt udlejet, jf. 1. pkt., eller hvis den indgår i en samlet virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom, der har været ejet i mindst 1 år."

Selskabets virksomhed anses således for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., der skal anses for passiv kapitalanbringelse, eller hvis handelsværdien af selskabets sådanne ejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign. enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver.

Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen m.v., eller som udøver virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom, jf. stk. 7, medregnes ikke. I stedet medregnes den del af datterselskabets indtægter og aktiver, som svarer til ejerforholdet. Dette medfører, at et holdingselskab for et datterselskab, der anses for et reelt erhvervsaktivt driftsselskab i relation til bestemmelsen, vil kunne overdrages med succession, såfremt de øvrige betingelser er opfyldt, jf. også de specielle bemærkninger til den dagældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 9, i lovforslag nr. 36, folketingsåret 2000/01 og de specielle bemærkninger til aktieavancebeskatningslovens § 34 i lovforslag nr. 78, folketingsåret 2005/06.

I nærværende sag ejer H1 ApS 100 pct. af H2 A/S. Dette indebærer, at indtjeningen og aktiverne i H2 A/S skal indgå i pengetankvurderingen.

Aktiverne i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, indgå til handelsværdi i pengetankvurderingen. Af de generelle bemærkninger til L123 af 23. januar 2025 fremgår følgende:

"En værdiansættelse efter den skematiske metode vil som udgangspunkt medføre, at virksomhedens værdi bliver lavere end den skønnede handelsværdi, ligesom det ofte er åbenbart, at selskabets virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse. Derfor vil det i langt de fleste tilfælde ikke være nødvendigt at foretage en yderligere værdiansættelse af virksomheden baseret på den skønnede handelsværdi for at godtgøre, at virksomheden ikke er en pengetank. Skatteforvaltningen vil således ikke kunne kræve, at der udarbejdes en værdiansættelse baseret på den skønnede handelsværdi, medmindre der på forhånd er reel tvivl om, hvorvidt virksomheden er en pengetank."

H2 A/S er som anført ovenfor stiftet pr. 1. juli 2025 ved skattefri virksomhedsomdannelse. I forbindelse med stiftelsen har selskabets revisor efter selskabslovens § 36, stk. 1, afgivet erklæring om, at værdien af de indskudte aktiver og forpligtelser kan lægges til grund ved omdannelsen.

Værdien af selskabets aktiver på overdragelsesdagen, jf. den fremsendte pengetankberegning, afviger ikke væsentligt fra aktivernes værdi, jf. vurderingsberetningen. Henset til, at mere end 95 pct. af selskabets aktiver anses for ikke passiv kapitalanbringelse, finder Skattestyrelsen på baggrund af en konkret vurdering, at der ikke er reel tvivl om, hvorvidt selskabet er en pengetank, og pengetankvurderingen kan herefter ske på grundlag af de regnskabsmæssige værdier.

Skattestyrelsen har ikke derved taget stilling til værdiansættelserne i forbindelse med stiftelsen af selskabet eller værdiansættelsen af selskabet i forbindelse med overdragelsen.

Regnskabsår, der indgår i pengetankvurderingen

H1 ApS er efter det oplyste stiftet den 16. januar 2026. 

Det fremgår af SKM2006.627.SR, at Skatterådet fandt det uden betydning for vurderingen af pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34, om koncernen kunne anses som en "finansiel" virksomhed før en gennemført skattefri spaltning.

På tilsvarende vis bekræftes det i SKM2007.106.SR, at vurderingen af pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34 efter en gennemført skattefri aktieombytning alene sker ud fra de regnskabsår, som det pågældende selskab har eksisteret efter den gennemførte skattefrie aktieombytning.

Følgende fremgår endvidere af Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.B.2.13.1:

" Hvis selskabet har eksisteret i mindre end tre år, foretages opgørelsen ud fra de år, selskabet har eksisteret. Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til § 34, stk. 6.

Hvis selskabet er stiftet ved en skattefri omstrukturering af et tidligere selskab mv., foretages opgørelsen ud fra de regnskabsår, det nye selskab har eksisteret. Se SKM2006.627.SR, hvor Skatterådet udtalte, at det var uden betydning, at et spaltet selskab var et finansielt selskab (pengetank) før spaltningen. Afgørende var, om de selskaber, der skulle overdrages, og som var opstået ved spaltningen, opfyldte virksomhedskravet. På tilsvarende vis blev det bekræftet i SKM2007.106.SR, at vurderingen af pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34, efter en gennemført skattefri aktieombytning, alene skulle ske ud fra de regnskabsår, som det pågældende selskab havde eksisteret efter den gennemførte skattefrie aktieombytning."

På baggrund af ovenstående praksis kan det udledes, at der skal foretages en vurdering af, om H1 ApS’ virksomhed i overvejende grad anses for at bestå i passiv kapitalanbringelse ud fra de regnskabsår, hvor selskabet har eksisteret. 

H1 ApS blev stiftet den 16. januar 2026. Selskabets første regnskabsår er perioden 1. juli 2025 - 30. juni 2026. Overdragelsen fandt sted den 5. februar 2026. Selskabet har således ikke afsluttet sit første regnskabsår på overdragelsestidspunktet, og det er derfor alene aktiverne på overdragelsesdagen skal indgå i bedømmelsen af pengetankreglen.

Bedømmelse af pengetankreglen

Det fremgår af den indsendte pengetankopgørelse, at værdien af anlægsaktiver i form af goodwill, maskiner og driftsmidler, indretning af lejede lokaler samt deposita i alt udgør 96.104.134 kr., svarende til ca. 76,7 pct. af de samlede aktiver.

Det er således afgørende for bedømmelse af pengetankreglen, hvorvidt selskabets anlægsaktiver anses for passiv kapitalanbringelse eller ej.

Da selskabets anlægsaktiver består af goodwill samt aktiver, der indgår i selskabets virksomhed med produktion, er det Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er tale om passiv kapitalanbringelse.

Skattestyrelsen finder derfor, at H1 ApS ikke er omfattet af pengetankreglen, og overdragelsen kan herefter ske med skattemæssig succession.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at overdragelsen den 5. februar 2026 af nom. 9.000 B-kapitalandele i selskabet H1 ApS fra Spørger til B kunne ske med skattemæssig succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34, da betingelserne herfor er opfyldte.

Begrundelse

Spørger har drevet H2 som personligt drevet virksomhed siden den 21. september 1990. Den 16. december 2025 stiftede Spørger H2 A/S ved en skattefri virksomhedsomdannelse.

Spørger stiftede den 16. januar 2026 H1 ApS. Stiftelsen skete via en skattefri aktieombytning af kapitalandelene i H2 A/S.

Den 5. februar 2026 indgik Spørger en overdragelsesaftale med sin søn, B, hvor der blev overdraget nom. 9.000 B-kapitalandele i H1 ApS. De overdragne kapitalandele svarer til 45 pct. af selskabets samlede kapital. Overdragelsen skete med skattemæssig succession. Samtidig med overdragelsen til B overdrog Spørger en tilsvarende andel af H1 ApS til sin anden søn, A.

Spørger og B ønsker bekræftet, at den gennemførte overdragelse kunne ske med skattemæssig succession.

I spørgsmål 1 er der taget stilling til, at den tilsvarende overdragelse til A kunne ske med skattemæssig succession.

Da de faktiske forhold er identiske i spørgsmål 1 og 2, henvises der til besvarelsen for spørgsmål 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at der for A var retskrav på værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12 a af nom. 9.000 B-kapitalandele i H1 ApS.

Begrundelse

Spørger har drevet H2 som personligt drevet virksomhed siden den 21. september 1990. Den 16. december 2025 stiftede Spørger H2 A/S ved en skattefri virksomhedsomdannelse.

Spørger stiftede den 16. januar 2026 H1 ApS. Stiftelsen skete via en skattefri aktieombytning af kapitalandelene i H2 A/S.

Den 5. februar 2026 indgik Spørger en overdragelsesaftale med sin søn, A, hvor der blev overdraget nom. 9.000 B-kapitalandele i H1 ApS. De overdragne kapitalandele svarer til 45 pct. af selskabets samlede kapital. Samtidig med overdragelsen til A overdrog Spørger en tilsvarende andel af H1 ApS til sin anden søn, B.

Spørger og A ønsker bekræftet, at der var retskrav på værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12 a ved overdragelse af kapitalandelene i H1 ApS.

Spørger og A er far og søn, og er dermed omfattet af personkredsen i boafgiftslovens § 22, stk. 1. Efter boafgiftslovens § 27, stk. 1, indebærer det, at overdragelsen skal ske til handelsværdien af kapitalandelene på overdragelsestidspunktet, dog kan parterne vælge at fastsætte handelsværdien efter boafgiftslovens § 12 a for aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for nedsat afgift i boafgiftslovens § 23 a, stk. 1 - 3.

Udover opfyldelse af betingelserne i boafgiftslovens § 23 a, stk. 1 - 3, er det, jf. boafgiftslovens § 12 a, stk. 1, en betingelse for at værdiansætte kapitalandelene i H1 ApS efter boafgiftslovens § 12 a, at H1 ApS ikke i det væsentligste består af aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år eller at virksomhedens aktivitet ikke i det væsentligste består af udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast.

Aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet

Boafgiftslovens § 12 a fik sin nuværende affatning med lov nr. 369 af 9. april 2025.

Af bemærkningerne til boafgiftslovens § 12 a (§ 1, nr. 10 i L123 af 23. januar 2025) fremgår følgende om bestemmelsens anvendelsesområde:

" […] Det foreslås i § 12 a, stk. 1, 2. pkt., at 1. pkt. dog ikke gælder, hvis virksomheden i det væsentligste består i aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet, eller virksomhedens aktivitet i det væsentligste består i udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast.

Den foreslåede bestemmelse vil for det første indebære, at parterne ikke vil have et retskrav på at anvende den i forslaget til § 12 a, stk. 2-9, angivne skematiske værdiansættelsesmetode med henblik på at fastsætte værdien af virksomheden, hvis virksomhedens aktiviteter i det væsentligste er nystartede, dvs. ikke har givet sig udslag i kommercielle salg i en periode på mindst 3 år forud for overdragelsen.

En virksomhed vil ikke skulle anses for i det væsentligste at bestå i aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet, hvis de aktiviteter, der har givet sig udslag i kommercielle salg i mindre end 3 år, udgør en integreret del af den øvrige del af den samlede virksomhed.

[…]

Undtagelsen vil kun skulle finde anvendelse, hvor selve aktiviteterne er nystartede. Har virksomheden tilkøbt igangværende aktiviteter inden for 3 år før overdragelsen, men disse aktiviteter hos overdrageren (eller hos en tidligere ejer af aktiviteterne) har givet sig udslag i kommercielle salg mere end 3 år før den overdragelse, der skal værdiansættes efter boafgiftslovens regler, vil undtagelsen derfor heller ikke finde anvendelse."

H1 ApS ejer samtlige kapitalandele i H2 A/S, der blev stiftet ved skattefri virksomhedsomdannelse den 16. december 2025. Det er oplyst, at Spørger indtil den skattefrie virksomhedsomdannelse havde drevet H2 som personlig drevet virksomhed siden 1990.

Skattestyrelsen lægger herefter til grund, at der ikke er tale om aktiviteter, der ikke har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet.

Udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast

Efter ordlyden af boafgiftslovens § 12 a, stk. 1, 2. pkt., kan boafgiftslovens § 12 a ikke anvendes, hvis virksomhedens aktivitet i det væsentligste består af udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast.

Af bemærkningerne til boafgiftslovens § 12 a (§ 1, nr. 10 i L123 af 23. januar 2025) fremgår følgende om bestemmelsens anvendelsesområde:

" […] Den foreslåede bestemmelse vil for det andet indebære, at parterne ikke vil have et retskrav på at anvende den foreslåede skematiske værdiansættelsesmetode, hvor virksomhedens aktivitet i det væsentligste består i udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast.

Ved afgørelsen af, om virksomhedens aktivitet i det væsentligste består i udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast, vil der skulle lægges vægt på, om de pågældende immaterielle aktiver har et sådant omfang i forhold til virksomhedens øvrige aktiviteter, at den foreslåede skematiske metode specifikt som følge af ejerskabet af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast, på forhånd må anses for uegnet til at skønne over virksomhedens værdi.

[…]"

H1 ApS ejer samtlige kapitalandele i H2 A/S, der blev stiftet ved skattefri virksomhedsomdannelse den 16. december 2025. Efter det oplyste består H2 A/S´ virksomhed i fremstilling og salg af [udeladt] samt tilknyttet engroshandel og hermed beslægtet virksomhed.

Skattestyrelsen lægger herefter til grund, at der ikke er tale om udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast.

Parterne kan således vælge at værdiansætte kapitalandelene i H1 ApS efter boafgiftslovens § 12 a, hvis kapitalandelene opfylder betingelserne for nedsat boafgift i boafgiftslovens § 23 a, stk. 1 - 3.

Betingelser for nedsat boafgift

Efter boafgiftsloven § 23 a skal følgende betingelser være opfyldt, for at der kan ske overdragelse af erhvervsvirksomheder og aktier med nedsat gaveafgift:

• Betingelser for overdragelse med succession skal være opfyldt
• Ejertidskrav på 1 år
• Krav om aktiv deltagelse i ejertiden

Ad betingelser for overdragelse med succession skal være opfyldt

Skattestyrelsen har i spørgsmål 1 fundet, at betingelserne for overdragelse af H1 ApS med skattemæssig succession er opfyldt.

Ad ejertidskrav på 1 år

H1 ApS er stiftet den 16. januar 2026 via en skattefri aktieombytning af aktierne i H2 A/S, der blev stiftet ved en skattefri virksomhedsomdannelse den 16. december 2025. Forud for den skattefrie virksomhedsomdannelse havde Spørger drevet H2 som personligt drevet virksomhed siden den 21. september 1990.

Det skal herefter vurderes om Spørger opfylder ejertidskravet for kapitalandelene i H1 ApS.

Boafgiftslovens § 23 a blev indført med lov nr. 683 af 8. juni 2017. Af bemærkningerne til bestemmelsen (§ 1, nr. 10 i L183 af 29. marts 2017) fremgår følgende om ejertidskravet:

"[…]

I lyset af, at den foreslåede nedsættelse af boafgiften alene foreslås at omfatte erhvervsvirksomheder og ikke formue i almindelighed, foreslås det, jf. forslaget til boafgiftsloven § 23 a, stk. 2, nr. 1, at arvelader skal have ejet virksomheden - evt. gennem ejerskab af aktier i et selskab, der ejer virksomheden - i mindst ét år forud for overdragelsen for at imødegå, at f.eks. en værdipapirbeholdning kortvarigt omlægges til en erhvervsvirksomhed for at opnå afgiftsnedsættelse.

[…]

For virksomheder i selskabsform foreslås det, ud over at pengetankreglen skal være opfyldt på overdragelsestidspunktet, at gavegiver skal have ejet virksomheden som en personligt ejet virksomhed eller gennem et selskab, i mindst ét år forud for overdragelsen. Det vil i praksis ofte indebære, at aktierne i selskabet skal have været ejet i ét år forud for overdragelsen, og at selskabet ligeledes skal have ejet virksomheden i denne periode.

Det 1-årige ejertidskrav udelukker ikke nedsat gaveafgift ved virksomheder i selskabsform, der har været omstruktureret i perioden. Er det overdragede selskab f.eks. nystiftet ved spaltning (udspaltning af den aktive virksomhed til et nyt selskab), udelukker det ikke nedsat afgift, at det nye selskab f.eks. har eksisteret i mindre end ét år, eller at gavegiver har omdannet en personlig ejet virksomhed til et selskab, hvis blot gavegivers samlede ejertid af virksomheden (som personligt ejet virksomhed eller gennem et selskab) opfylder betingelsen. […]"

Efter forarbejderne til boafgiftslovens § 23 a, stk. 2, nr. 1, udelukker ejertidskravet ikke nedsat gaveafgift for virksomheder i selskabsform, der har været omstruktureret i perioden eller hvor overdrager har omdannet en personligt ejer virksomhed til et selskab. Det afgørende er, hvorvidt overdragerens samlede ejertid af virksomheden opfylder betingelsen.

I nærværende sag har Spørger drevet og ejet virksomheden H2 A/S i det seneste år forud for overdragelsen.

Skattestyrelsen anser herefter kravet om ejerskab det seneste år før overdragelsen for opfyldt.

Ad krav om aktiv deltagelse i ejertiden

Efter boafgiftslovens § 23 a, stk. 2, nr. 2, er det et krav, at overdrager eller dennes nærtstående i mindst 1 år af overdragerens ejertid har deltaget aktivt i virksomheden ved i en virksomhed i selskabsform at have deltaget i selskabets ledelse.

Boafgiftslovens § 23 a blev indført med lov nr. 683 af 8. juni 2017. Af bemærkningerne til bestemmelsen (§ 1, nr. 10 i L183 af 29. marts 2017) fremgår følgende om ejertidskravet:

" […] For at målrette afgiftsnedsættelsen reelle erhvervsvirksomheder i modsætning til passiv kapitalanbringelse foreslås det, jf. forslaget til boafgiftslovens § 23 a, stk. 2, nr. 2, at der stilles krav til overdragerens deltagelse i virksomheden. For personligt ejede virksomheder foreslås det, at overdrageren eller dennes nærtstående i mindst 1 år af ejertiden har deltaget i virksomhedens drift i væsentligt omfang. Der er tale om samme vurdering som efter anpartsreglerne i personskatteloven, hvor en personlig arbejdsindsats på 50 timer månedligt som udgangspunkt anses som væsentlig.

Ved overdragelse af aktier skal gavegiver eller dennes nærtstående i mindst 1 år af ejertiden have deltaget i selskabets ledelse (direktion eller bestyrelse). I begge tilfælde skal der ikke nødvendigvis være tale om året umiddelbart forud for overdragelsen.

Det foreslås endvidere, jf. forslaget til boafgiftslovens § 23 a, stk. 2, nr. 2, at kravet om deltagelse i driften af en personligt ejet virksomhed eller ledelsen i en virksomhed i selskabsform kan opfyldes af gavegivers nærtstående, dvs. personer inden for den nære familie. Som gavegivers nærtstående anses gavegivers ægtefælle og den i boafgiftslovens § 22, stk. 1 og 2, anførte personkreds, dvs. gavegivers bedsteforældre, forældre, børn, svigerbørn og børnebørn m.fl. Henvisningen til boafgiftslovens 22, stk. 1 og 2, indebærer, at kredsen af nære pårørende er ens for både overdragelser ved arv og gave. Endvidere medregnes gavegivers søskende og deres afkom. Kravet om 1 års aktiv deltagelse skal opfyldes selvstændigt af enten ejeren eller én af de anførte nære pårørende i en sammenhængende periode på 1 år.[…] "

I nærværende sag har Spørger indenfor et års perioden både drevet virksomheden som personligt drevet virksomhed og i selskabsform.

Det fremgår af bemærkninger til boafgiftslovens § 23 a, stk. 2, nr. 2, at kravet om overdragerens aktive deltagelse i virksomheden for personligt ejede virksomheder indebærer, at overdrageren eller dennes nærtstående i mindst 1 år af ejertiden har deltaget i virksomhedens drift i væsentligt omfang. En personlig arbejdsindsats på 50 timer månedligt som udgangspunkt anses som væsentlig. For virksomheder i selskabsform skal overdrager eller dennes nærtstående i mindst 1 år af ejertiden have deltaget i selskabets ledelse (direktion eller bestyrelse).

Skatterådet tog i SKM2025.638.SR stilling til spørgsmålet om, hvorvidt kravet om deltagelse i virksomheden var opfyldt. I sagen påtænkte spørgeren at omdanne sin ejendomsudlejningsvirksomhed og umiddelbart herefter overdrage selskabet med skattemæssig succession og til nedsat gaveafgift. Skatterådet fandt, at da spørger ville have ejet det nystiftede selskab i mindre end et år på tidspunktet for overdragelsen, kunne spørgeren ikke opfylde betingelsen om aktiv deltagelse i udlejningsvirksomheden i mindst et år af sin ejertid ved alene at have deltaget i selskabets ledelse. Spørgerens ejertid af udlejningsvirksomheden i personligt regi skulle indgå ved bedømmelsen af om betingelsen om mindst et års ejertid med aktiv deltagelse var opfyldt. Da spørgerens arbejdsindsats i perioden, hvor virksomheden havde været personligt ejet, var mindre end 50 timer om måneden, fandt Skatterådet ikke at betingelsen om aktiv deltagelse var opfyldt.

I nærværende sag er det oplyst, at Spørger har arbejdet fuldtid i virksomheden H2, siden han startede virksomheden i 1990. Det er herudover oplyst, at Spørger efter stiftelsen af H2 A/S og H1 ApS er direktør i begge selskaber.

Skattestyrelsen finder herefter, at betingelsen om aktiv deltagelse i virksomheden er opfyldt.

Opsamlende kan det konkluderes, at betingelserne for værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12 a er opfyldt.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at der for B var retskrav på værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12 a af nom. 9.000 B-kapitalandele i H1 ApS.

Begrundelse

Spørger har drevet H2 som personligt drevet virksomhed siden den 21. september 1990. Den 16. december 2025 stiftede Spørger H2 A/S ved en skattefri virksomhedsomdannelse.

Spørger stiftede den 16. januar 2026 H1 ApS. Stiftelsen skete via en skattefri aktieombytning af kapitalandelene i H2 A/S.

Den 5. februar 2026 indgik Spørger en overdragelsesaftale med sin søn, B, hvor der blev overdraget nom. 9.000 B-kapitalandele i H1 ApS. De overdragne kapitalandele svarer til 45 pct. af selskabets samlede kapital. Samtidig med overdragelsen til B overdrog Spørger en tilsvarende andel af H1 ApS til sin anden søn, A.

Spørger og B ønsker bekræftet, at der var retskrav på værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12 a ved overdragelse af kapitalandelene i H1 ApS.

I spørgsmål 3 er der taget stilling til, at der var retskrav på værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12 a i den tilsvarende overdragelse til A.

Da de faktiske forhold er identiske i spørgsmål 3 og 4, henvises der til besvarelsen for spørgsmål 3.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja".

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at A’s købesum for nom. 9.000 B-kapitalandele i H1 ApS kunne opgøres til 36.332.666 kr. efter boafgiftslovens § 12 a.

Begrundelse

H1 ApS ejer 100 pct. af kapitalandelene i H2 A/S.

Den 7. februar 2026 indgik Spørger en overdragelsesaftale med A, hvor 50 pct. af B-kapitalandelene i H1 ApS, svarende til 45 pct. af den samlede kapital, blev overdraget til A.

I forbindelse med overdragelsen er kapitalandelene i H1 ApS værdiansat til 36.332.666 kr. opgjort efter boafgiftslovens § 12 a.

Parterne ønsker bekræftet, at kapitalandelene i H1 ApS kunne værdiansættes til 36.332.666 kr. ved overdragelsen.

Værdiansættelse, jf. boafgiftslovens § 12 a

Skattestyrelsen har i spørgsmål 3 fundet, at parterne har krav på at anvende boafgiftslovens § 12 a ved værdiansættelse af H1 ApS.

Efter boafgiftslovens § 12 a, stk. 2, værdiansættes unoterede aktiver til en værdi svarende til selskabets egenkapital opgjort efter boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, med tillæg af den kapitaliserede værdi af virksomhedens merindtjening opgjort efter boafgiftslovens § 12 a, stk. 4 - 8. Værdien kan ikke ansættes til en lavere værdi end den regulerede egenkapital opgjort efter boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, og ikke lavere end 0 kr. for virksomheder i selskabsform.

Efter boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, opgøres egenkapitalen som virksomhedens bogførte egenkapital efter årsregnskabets skæringsdato i den senest udløbne regnskabsperiode på overdragelsestidspunktet med følgende reguleringer:

1. Fast ejendom ansættes til handelsværdien, ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2.
2. Unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 5 og 7, ansættes til en værdi opgjort efter boafgiftslovens § 12 a, stk. 2-8.
3. Bogført værdi af immaterielle aktiver fratrækkes.
4. For virksomheder i selskabsform medregnes udskudt skat, herunder udskudt skat, der skyldes eventuelle reguleringer efter boafgiftslovens § 12 a, stk. 4-8, i forhold til årsregnskabet, jf. dog nr. boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, nr. 6.
5. Bogført værdi af egne aktier fratrækkes.
6. Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i boafgiftslovens § 12 a, stk. 2-9.

H1 ApS´ eneste aktiv er kapitalandele i H2 A/S.

Efter boafgiftslovens § 12 a, stk. 3, nr. 2, skal værdien af kapitalandelene i H2 A/S opgøres ved anvendelse af boafgiftslovens § 12 a, stk. 2-8.

Værdiansættelse af H2 A/S, jf. boafgiftslovens § 12 a, stk. 2 - 8

H2 A/S blev stiftet den 16. december 2025 ved en skattefri virksomhedsomdannelse med regnskabsmæssig virkning den 1. juli 2025.

Skattestyrelsen forudsætter ved denne besvarelse, at den foretagne skattefri virksomhedsomdannelse er foretaget i overensstemmelse med virksomhedsomdannelsesloven. Skattestyrelsen har således ikke ved nærværende besvarelse taget stilling til den foretagne skattefrie virksomhedsomdannelse, herunder værdiansættelsen af de aktiver og passiver, der indgår i omdannelsen.  

Ved værdiansættelsen af H2 A/S har Spørger og A taget udgangspunkt i revisors åbningsbalance og vurderingsberetning pr. 1. juli 2025 ved den skattefri virksomhedsomdannelse.

I forhold til åbningsbalancen er værdien af H2 A/S korrigeret for så vidt angår den kapitaliserede merindtjening, der i værdiansættelsen indgår med 75.705.293 kr. I åbningsbalancen er den beregnede kapitaliserede merindtjeningen nedskrevet til 75.700.000 kr.

Ved værdiansættelsen af H2 A/S er der således anvendt samme beregning af den kapitaliserede merindtjening, som blev anvendt ved den skattefrie virksomhedsomdannelse. Det fremgår af den indsendte beregning, at der ved beregningen af den kapitaliserede merindtjening er fratrukket driftsherreløn på 2.000.000 kr.

Muligheden for at fratrække driftsherreløn i den beregnede merindtjening fremgår af boafgiftslovens § 12 a, stk. 6:

"Ved overdragelse af en personligt ejet virksomhed fratrækkes halvdelen af det efter stk. 4 og 5 fremkomne beløb som driftsherreløn. Der fratrækkes dog mindst 250.000 kr. og højst 2.000.000 kr. som driftsherreløn."

Af bemærkningerne til boafgiftslovens § 12 a, stk. 6 (L123 af 23. januar 2025) fremgår følgende:

"Det foreslås i stk. 6, at ved overdragelse af en personligt ejet virksomhed fratrækkes halvdelen af det efter stk. 4-5 fremkomne beløb som driftsherreløn. Der fratrækkes dog mindst 250.000 kr. og højst 2.000.000 kr. som driftsherreløn.

Forslaget svarer med en beløbsmæssig ændring til goodwillcirkulæret og vil indebære, at der tages højde for, at der i resultatet i en personligt drevet virksomhed ikke vil indgå en omkostning i form af løn til ejeren, idet vederlaget til ejeren vil bestå i virksomhedens overskud.

I forhold til goodwillcirkulæret forslås det højeste beløb for fradrag for driftsherreløn ændret fra 1.000.000 kr. til 2.000.000.

Det bemærkes, at der ved overdragelse af en selskabsejet virksomhed ikke vil skulle foretages fradrag for driftsherreløn, idet samtlige medarbejdere - herunder eventuelt ansatte aktionærer - typisk vil have modtaget løn for deres arbejde for selskabet." (Skattestyrelsens understregning).

Det følger således af den klare ordlyd af boafgiftslovens § 12 a, stk. 6, og bemærkningerne hertil, at der alene kan fradrages driftsherreløn ved beregning af den kapitaliserede merindtjening ved overdragelse af personligt ejet virksomheder og dermed ikke ved overdragelse af selskaber som i nærværende tilfælde. Skattestyrelsen finder herefter, at der ikke kan fradrages driftsherreløn ved opgørelsen af den kapitaliserede merindtjening i H2 A/S.

Allerede fordi der er fratrukket driftsherreløn ved opgørelsen af den kapitaliserede merindtjening, er værdiansættelsen af H2 A/S ikke foretaget i overensstemmelse med boafgiftslovens § 12 a.

Der er ikke hermed taget stilling til stilling til, hvorvidt værdiansættelsen af H2 A/S i øvrigt er foretaget i overensstemmelse med boafgiftslovens § 12 a.

Opsamlende er det Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke kan bekræftes, at købesum for nom. 9.000 B-kapitalandele i H1 ApS kunne opgøres til 36.332.666 kr. efter boafgiftslovens § 12 a ved overdragelsen i februar 2026.

Bemærkninger til høringssvar af 28. april 2026

Repræsentanten gør i sit høringssvar gældende, at Skattestyrelsen ikke på den ene side kan fastslå i spørgsmål 3 og 4, at Spørgerne har retskrav på at anvende boafgiftslovens § 12 a, og på den anden side nægte fradrag for driftsherreløn og dermed reelt anfægte, at beregningen kan foretages på grundlag af de personlige regnskaber samt at der er grundlag for at fratrække driftsherreløn ved opgørelsen af den kapitaliserede merindtjening (goodwill).

Ad korrektion af den beregnede værdi, jf. boafgiftslovens § 12 a

Repræsentanten anfører, at der er et modstridende element i Skattestyrelsens indstilling. Efter repræsentantens opfattelse kan Skattestyrelsen ikke i spørgsmål 3 og 4 indstille, at Spørgerne har retskrav på at anvende den skematiske værdiansættelsesmetode efter boafgiftslovens § 12 a, og samtidig i spørgsmål 5 og 6 indstille, at der ikke kan gives fradrag for driftsherreløn ved beregning af goodwill.

Boafgiftslovens § 12 a blev indført ved lov nr. 369 af 9. april 2025. Skattestyrelsens mulighed for at korrigere en beregning efter boafgiftslovens § 12 a er omtalt i afsnit 2.2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget (L123 af 23.  januar 2025):

"Retskravet vil først og fremmest indebære, at parterne har valgfrihed imellem at vælge en værdi efter den skematiske model eller en værdi opgjort til handelsværdien. Vælger parterne en værdi opgjort efter den skematiske model, skal Skatteforvaltningen kontrollere beregningen og tilpasse, såfremt værdien efter den skematiske model ikke er opgjort korrekt."

I nærværende sag har Spørger indgået en overdragelsesaftale med A, hvor 50 pct. af B-kapitalandelene i H1 ApS, svarende til 45 pct. af den samlede kapital, blev overdraget til A. Værdien af kapitalandelene er opgjort efter boafgiftslovens § 12 a, og Spørger og A har i spørgsmål 3 anmodet om at få bekræftet, at der er retskrav på at anvende boafgiftslovens § 12 a ved opgørelsen af værdien af kapitalandelene. Skattestyrelsen lægger derfor til grund, at Spørger og A har valgt at værdiansættelsen skal foretages efter boafgiftslovens 12 a.

Uanset at det i spørgsmål 3 bekræftes, at der er retskrav på at anvende den skematiske værdiansættelsesmetode i boafgiftslovens § 12 a, skal Skattestyrelsen tage stilling til, hvorvidt den skematiske model er anvendt korrekt.

I nærværende sag har Spørgerne i forbindelse med værdiansættelsen af H2 A/S fratrukket driftsherreløn på 2.000.000 kr. ved opgørelsen af den kapitaliserede merindtjening.

Spørgsmålet i nærværende sag er herefter, hvorvidt den skematiske værdiansættelsesmodel i boafgiftslovens § 12 a giver mulighed for at fratrække driftsherreløn på 2.000.000 kr. ved opgørelsen af et selskabs kapitaliserede merindtjening.

Fradrag for driftsherreløn ved beregningen den kapitaliserede merindtjening i H2 A/S

Repræsentanten anfører, at Spørger har drevet virksomheden H2 i personligt regi siden 1990 og frem til den skattefrie virksomhedsomdannelse i december 2025. H2 A/S er således et nyetableret selskab, der på tidspunktet for overdragelsen ikke har aflagt regnskab. Ved værdiansættelsen af H2 A/S er derfor anvendt de forudgående 5 års regnskaber, hvor virksomheden blev drevet i personligt regi. Repræsentanten fremhæver, at der i de personlige regnskaber ikke indgår en lønomkostning til Spørger.

Repræsentanten henviser til boafgiftslovens § 12 a, stk. 6, der - som beskrevet ovenfor - giver mulighed for at fratrække driftsherreløn ved overdragelse af en personligt ejet virksomhed. Repræsentanten anfører, at det af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår, at der i resultatet af en personligt ejet virksomhed ikke vil indgå en omkostning i form af løn til ejeren, da vederlaget til ejeren i en personligt drevet virksomhed vil bestå i virksomhedens overskud.

Repræsentanten understreger, at det netop er tilfældet i nærværende sag, hvor det er regnskaberne for den personligt drevne virksomhed, der danner grundlag for beregningen og at formålet med boafgiftslovens § 12 a, stk. 6, netop er at korrigere for denne skævhed. Repræsentanten anfører videre, at hvis virksomheden fremadrettet drives i selskabsform vil der indgå en lønomkostning til Spørger, som vil reducere overskud og dermed merindtjening.

Repræsentanten henviser endvidere til, at det af bemærkningerne fremgår, at der ved overdragelse af selskabsejet virksomhed ikke vil skulle foretages fradrag for driftsherreløn, idet samtlige medarbejdere - herunder eventuelt ansatte aktionærer - typisk vil have modtaget løn for deres arbejde for selskabet. Det er repræsentantens opfattelse, at der skal lægges vægt på, at lovgiver har anført, at samtlige medarbejdere typisk har modtaget løn for deres arbejde. Når lovgiver ikke har anført at samtlige medarbejdere altid har modtaget løn for deres arbejde, er det efter repræsentantens opfattelse udtryk for, at lovgiver har forudset, at der kan foreligge situationer, hvor en selskabsejet virksomhed - som i nærværende sag - ikke falder ind under den typiske situation, der er beskrevet i bemærkningerne. Efter repræsentantens opfattelse kan boafgiftslovens § 12 a herefter ikke fortolkes så restriktivt, at der aldrig kan fratrækkes driftsherreløn ved overdragelse af en selskabsejet virksomhed.

Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at ordlyden af boafgiftslovens § 12 a, stk. 6, alene giver mulighed for at fratrække driftsherreløn ved overdragelse af personligt ejet virksomhed:

"Ved overdragelse af en personligt ejet virksomhed fratrækkes halvdelen af det efter stk. 4 og 5 fremkomne beløb som driftsherreløn. Der fratrækkes dog mindst 250.000 kr. og højst 2.000.000 kr. som driftsherreløn."

Af bemærkningerne til boafgiftslovens § 12 a, stk. 6, fremgår det ligeledes, at driftsherreløn kan fratrækkes ved overdragelse af personligt ejede virksomheder:

"Det foreslås i stk. 6, at ved overdragelse af en personligt ejet virksomhed fratrækkes halvdelen af det efter stk. 4-5 fremkomne beløb som driftsherreløn. Der fratrækkes dog mindst 250.000 kr. og højst 2.000.000 kr. som driftsherreløn.

Forslaget svarer med en beløbsmæssig ændring til goodwillcirkulæret og vil indebære, at der tages højde for, at der i resultatet i en personligt drevet virksomhed ikke vil indgå en omkostning i form af løn til ejeren, idet vederlaget til ejeren vil bestå i virksomhedens overskud.

I forhold til goodwillcirkulæret forslås det højeste beløb for fradrag for driftsherreløn ændret fra 1.000.000 kr. til 2.000.000.

Det bemærkes, at der ved overdragelse af en selskabsejet virksomhed ikke vil skulle foretages fradrag for driftsherreløn, idet samtlige medarbejdere - herunder eventuelt ansatte aktionærer - typisk vil have modtaget løn for deres arbejde for selskabet.

Forslaget svarer til goodwillcirkulæret."

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at såvel ordlyden af boafgiftslovens § 12 a, stk. 6, og bemærkningerne hertil er klare, og det følger heraf, at der alene kan fratrækkes driftsherreløn ved overdragelse af personligt ejede virksomheder. Skattestyrelsen bemærker, at det netop fremgår af bemærkningerne, at der ved overdragelse af en selskabsejet virksomhed ikke vil skulle fratrækkes driftsherreløn.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det anførte i bemærkningerne om, at samtlige medarbejdere i et selskab typisk vil have modtaget løn for deres arbejde i selskabet ikke kan forstås som en undtagelse til den klare ordlyd, således at der kan foretages fradrag for driftsherreløn ved overdragelse af selskabsejede virksomheder. Efter Skattestyrelsens opfattelse er denne passus derimod udtryk for årsagen til, at der ikke kan fratrækkes driftsherreløn i en selskabsejet virksomhed.

Opsamlende er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at følger af den klare ordlyd af boafgiftslovens § 12 a, stk. 6, og bemærkningerne hertil, at der alene kan fradrages driftsherreløn ved beregning af den kapitaliserede merindtjening ved overdragelse af personligt ejet virksomheder og dermed ikke ved overdragelse af selskaber som i nærværende tilfælde.

Skattestyrelsen finder herefter, at der ved anvendelse af retskravet i boafgiftslovens § 12 a ikke kan fradrages driftsherreløn ved opgørelsen af den kapitaliserede merindtjening i H2 A/S.

Skattestyrelsen har ikke derved taget stilling til, hvorvidt den aftalte overdragelsessum vil kunne anses som handelsværdien ved overdragelse uden anvendelse af retskravet.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Nej".

Spørgsmål 6

Det ønskes bekræftet, at B’s købesum for nom. 9.000 B-kapitalandele i H1 ApS kunne opgøres til 36.332.666 kr. efter boafgiftslovens § 12 a.

Begrundelse

H1 ApS ejer 100 pct. af kapitalandelene i H2 A/S.

Den 7. februar 2026 indgik Spørger en overdragelsesaftale med B, hvor 50 pct. af B-kapitalandelene i H1 ApS, svarende til 45 pct. af den samlede kapital, blev overdraget til B.

I forbindelse med overdragelsen er kapitalandelene i H1 ApS værdiansat til 36.332.666 kr. opgjort efter boafgiftslovens § 12 a.

Parterne ønsker bekræftet, at kapitalandelene i H1 ApS kunne værdiansættes til 36.332.666 kr. ved overdragelsen.

I spørgsmål 5 er der taget stilling til værdiansættelsen af nom. 9.000 B-kapitalandele i den tilsvarende overdragelse til A.

Da de faktiske forhold er identiske i spørgsmål 5 og 6, henvises der til besvarelsen for spørgsmål 5.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 6 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1 og 2

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 12

Gevinst ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Aktieavancebeskatningslovens § 19

Stk. 1. Ved et investeringsselskab forstås: 

1) Et investeringsinstitut i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF, jf. bilag 1.

2) Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist. Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og denne lovs § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.

Stk. 2. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1, nr. 2, 1. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer m.v. Ved et datterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer m.v. Til værdipapirer m.v. medregnes ikke aktier i et andet selskab, hvori førstnævnte selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen, medmindre det andet selskab selv er et investeringsselskab, jf. stk. 1. Hvis et selskab har bestemmende indflydelse på et selskab, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, ses der ved opgørelsen efter 3. pkt. bort fra disse aktier, og i stedet medregnes den andel af det andet selskabs aktiver, som svarer til førstnævnte selskabs direkte eller indirekte ejerforhold i det andet selskab.

Stk. 3. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1 omfatter ikke et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1 omfatter heller ikke en kontoførende forening, der opfylder betingelserne i § 2, 2. og 3. pkt., i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Stk. 4. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., som udelukkende ejer aktier, tegningsretter og aktieretter i et andet selskab, hvis alle aktionærerne i det førstnævnte selskab ved erhvervelsen af aktierne var ansat i det andet selskab eller i andre selskaber, der er koncernforbundet med det andet selskab, jf. selskabsskattelovens § 31 C, medmindre det andet eller et af de andre selskaber selv er et investeringsselskab, jf. stk. 1. Uanset 1. pkt. kan selskabet også eje kontanter, herunder anbringelse på en anfordringskonto, inden for en ramme på 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver opgjort gennemsnitligt i løbet af regnskabsåret.

Aktieavancebeskatningslovens § 19 B

Stk. 1. Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab, jf. § 19, der er aktiebaseret, jf. stk. 2-6, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Ved et aktiebaseret investeringsselskab forstås et investeringsselskab, der over for told- og skatteforvaltningen har meddelt, at investeringsselskabet er aktiebaseret. Det er endvidere en betingelse, at 50 pct. eller mere af selskabets aktivmasse i løbet af hvert kalenderår gennemsnitligt er placeret i værdipapirer m.v. omfattet af denne lov bortset fra aktier m.v. omfattet af § 19 C og investeringsbeviser omfattet af § 22, og at den resterende del af aktivmassen udelukkende er placeret i værdipapirer m.v. Værdien af aktier eller investeringsbeviser i et andet aktiebaseret investeringsselskab, hvori investeringsselskabet ejer mindst 25 pct. af kapitalen, og værdien af investeringsbeviser i et aktiebaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. § 21, hvori investeringsselskabet ejer mindst 25 pct. af kapitalen, medregnes ikke. I stedet medregnes den del af dette investeringsselskabs eller investeringsinstituts aktiver, som svarer til ejerforholdet.

Stk. 3. Ved opgørelse af, om anbringelserne overholder betingelsen i stk. 2, medregnes aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 29-33 med værdien af det underliggende aktiv.

Stk. 4. Meddelelse efter stk. 2, 1. pkt., om status som aktiebaseret investeringsselskab skal indsendes til told- og skatteforvaltningen senest den 1. november i kalenderåret før det kalenderår, som meddelelsen skal have virkning fra. For et nyoprettet investeringsselskab kan valg af status som aktiebaseret investeringsselskab, jf. stk. 2, have virkning fra det kalenderår, hvori investeringsselskabet er oprettet, hvis valget træffes samtidig med oprettelsen og der indsendes en meddelelse herom til told- og skatteforvaltningen senest 2 måneder efter oprettelsen, dog senest den 1. november i oprettelsesåret.

Stk. 5. Investeringsselskabet anses for obligationsbaseret, jf. § 19 C, hvis betingelsen i stk. 2, 1. pkt., ikke er opfyldt. Hvis betingelsen i stk. 2, 1. pkt., er opfyldt, men investeringsselskabets anbringelser ikke overholder betingelsen i stk. 2, 2. pkt., anses selskabet for at have skiftet skattemæssig status til et obligationsbaseret investeringsselskab, jf. § 33 og selskabsskattelovens § 5 F, og reglerne i § 19 C finder anvendelse.

Stk. 6. Investeringsselskabet skal indsende oplysninger til told- og skatteforvaltningen til vurdering af, om anbringelsesgrænsen i stk. 2 er overholdt. Oplysningerne skal indsendes senest den 1. juli året efter. Indsendes oplysninger ikke rettidigt, anses investeringsselskabet for at have skiftet skattemæssig status til et obligationsbaseret investeringsselskab, jf. § 33 og selskabsskattelovens § 5 F, og reglerne i § 19 C finder anvendelse. Hvis anbringelsesgrænsen ikke er overholdt, skal investeringsselskabet offentliggøre dette.

Stk. 7. I tilfælde omfattet af stk. 1 finder §§ 12-14 og 17 ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de tilfælde, der er nævnt i § 16, stk. 1, og §§ 18, 21 og 22.

Stk. 8. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte regler om den meddelelse, der

skal indsendes efter stk. 4, og de oplysninger, der skal indsendes efter stk. 6." 

Aktieavancebeskatningslovens § 19 C

Stk. 1. Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab, jf. § 19, der er obligationsbaseret, jf. stk. 2, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Et investeringsselskab er obligationsbaseret, medmindre investeringsselskabet opfylder betingelserne i § 19 B, stk. 2.

Stk. 3. I tilfælde omfattet af stk. 1 finder §§ 12-14 og 17 ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de tilfælde, der er nævnt i § 16, stk. 1, og §§ 18, 21 og 22.

Aktieavancebeskatningslovens § 34

Ved overdragelse i levende live af aktier kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-4, hvis følgende betingelser er opfyldt, jf. dog stk. 5:

1)     Overdragelsen sker til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller en samlever, hvorved forstås en person, som på overdragelsestidspunktet opfylder betingelserne i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

2)     Den enkelte overdragelse af aktier udgør mindst 1 pct. af aktie- eller anpartskapitalen. 

3)     Der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, jf. stk. 6. 179 Aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom, jf. stk. 7, og bortforpagtning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, anses i denne forbindelse ikke som passiv kapitalanbringelse.

4)     Aktierne er ikke omfattet af §§ 19 B eller 19 C.

Stk. 2. Gevinst ved overdragelsen beskattes ikke hos overdrageren. Erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling ved overdragelsen. Det gælder, uanset hvornår erhververen afstår aktierne. Ved opgørelsen af erhververens gevinst eller tab ved afståelse af aktierne behandles aktierne som anskaffet for den anskaffelsessum og på det tidspunkt, som de blev anskaffet til af overdrageren.

Stk. 3. Hvis erhververen på grund af sit hjemsted ikke er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, gælder stk. 2 kun, i det omfang aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som er skattepligtig for erhververen efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4. Hvis erhververen er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, men i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende dér, gælder stk. 2 kun, i det omfang aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen har beskatningsretten til.

Stk. 4. Kildeskattelovens § 33 C, stk. 3, 4, 7, 8 og 13, finder tilsvarende anvendelse på aktier.

Stk. 5. Betingelserne i stk. 1, nr. 2 og 3, finder ikke anvendelse ved overdragelse af aktier som nævnt i § 17 eller § 18, stk. 1 eller 4. Betingelsen i stk. 1, nr. 3, finder ikke anvendelse ved overdragelse af aktier i et selskab m.v., som udøver næring ved køb og salg af værdipapirer eller ved finansieringsvirksomhed og er omfattet af lov om finansiel virksomhed, lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og lov om forsikringsvirksomhed eller tilsvarende for udenlandske selskaber. For udenlandske selskaber, som ikke er hjemmehørende i et EU-land eller EØS-land, er det en betingelse, at selskabet er hjemmehørende i et land, som efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, anden international overenskomst eller konvention eller administrativt indgået aftale om bistand i skattesager udveksler oplysninger med de danske skattemyndigheder.

Stk. 6. Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse som nævnt i stk. 1, nr. 3, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., der efter stk. 1, nr. 3, skal anses for passiv kapitalanbringelse, eller hvis handelsværdien af selskabets sådanne ejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign. enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Besiddelse af andele omfattet af § 18 anses ved bedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer. Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen m.v., eller som udøver virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom, jf. stk. 7, medregnes ikke. I stedet medregnes den del af datterselskabets indtægter og aktiver, som svarer til ejerforholdet. Ved bedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber. Fast ejendom, der udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer anvender i driften, anses ved bedømmelsen ikke som en passiv kapitalanbringelse.

Stk. 7. Ved aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom, jf. stk. 1, nr. 3, 2. pkt., forstås udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom, hvor overdrageren enten besidder en direkte og indirekte ejerandel af den faste ejendom på mere end 50 pct. eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i den virksomhed, der ejer den faste ejendom, og opgaven med indgåelsen af aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften af udlejningsvirksomheden vedrørende den faste ejendom ikke i overvejende grad varetages af en uafhængig fysisk eller juridisk person, der sædvanligvis indgår aftalerne eller sædvanligvis spiller den afgørende rolle ved indgåelsen af aftalerne. Ved opgørelsen af ejerandelen og rådigheden over stemmerne efter 1. pkt. medregnes stemmer, der rådes over, og ejerandele, der direkte eller indirekte besiddes af den i stk. 1, nr. 1, og boafgiftslovens § 22, stk. 1 og 3, nævnte personkreds. Aktiv udlejningsvirksomhed efter 1. pkt. foreligger kun, hvis ejendommen har været ejet i mindst 1 år før overdragelsen og i hele denne periode har været aktivt udlejet, jf. 1. pkt., eller hvis den indgår i en samlet virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom, der har været ejet i mindst 1 år.

Aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, som affattet indtil lov nr. 688 af 8. juni 2017

Der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af udlejning af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer el.lign., jf. stk. 6. Bortforpagtning af fast ejendom, som benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 7, anses i denne forbindelse ikke som udlejning af fast ejendom.

Kildeskattelovens § 33 C

Ved overdragelse i levende live af en erhvervsvirksomhed, en af flere erhvervsvirksomheder eller en andel af en eller flere erhvervsvirksomheder til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller en samlever, hvorved forstås en person, som på overdragelsestidspunktet opfylder betingelserne i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d, kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-11 og 14. Adoptivforhold eller stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Stk. 2-11 og 14 finder alene anvendelse på ejendomsavancer vedrørende fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, i det omfang ejendommen anvendes i overdragerens eller overdragerens samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed. Hvis mere end halvdelen af ejendommen anvendes i overdragerens eller overdragerens samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, finder stk. 2-11 og 14 dog anvendelse på hele ejendomsavancen vedrørende den pågældende ejendom. Ved opgørelsen af den erhvervsmæssige andel lægges den ejendomsværdimæssige fordeling mellem erhverv og beboelse til grund. Udlejning af anden fast ejendom end fast ejendom som anført i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, og fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, anses i denne forbindelse ikke for erhvervsvirksomhed. Stk. 2-12 og 14 gælder ikke med hensyn til fortjeneste efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, hvis den faste ejendom eller stuehuset med tilhørende grund og have ved overdragelsen bliver omfattet af § 8 eller § 9, stk. 1, 1. pkt., i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom. For så vidt angår fast ejendom omfattet af 3. og 4. pkt., kan der kun ske indtræden i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til gevinst efter afskrivningslovens kapitel 3, hvis der samtidig sker indtræden i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til gevinst efter ejendomsavancebeskatningsloven på samme ejendom. Stk. 2-11 og 14 gælder heller ikke for fortjeneste på gæld, der skal beskattes efter reglerne i kursgevinstloven, medmindre det sker efter reglerne i kursgevinstlovens § 23. For aktier, anparter og andelsbeviser og lignende gælder aktieavancebeskatningslovens §§ 34, 35 og 35 A, uanset om de indgår i virksomheden.

Stk. 2. Fortjeneste ved overdragelsen beskattes ikke hos overdrageren. Ved beskatning af erhververen skal virksomhedens aktiver med hensyn til skattemæssige af- og nedskrivninger samt til beskatning af fortjenester og fradrag af tab ved salg behandles, som om de var anskaffet af erhververen på de tidspunkter og til de beløb, hvortil de i sin tid var anskaffet af overdrageren. Eventuelle skattemæssige af- og nedskrivninger, som er foretaget af overdrageren, skal anses for foretaget af erhververen. Hvis aktiverne er anskaffet af overdrageren som led i dennes næringsvej eller i spekulationsøjemed, skal fortjeneste eller tab, som fremkommer ved salg af aktiverne foretaget af erhververen, medregnes ved opgørelsen af dennes skattepligtige indkomst i det omfang, fortjenesten eller tabet skulle have været medregnet ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst, hvis salget var foretaget af denne. Er der ved overdragelsen beregnet passivpost efter § 33 D vedrørende det pågældende aktiv, lægges de omstændigheder med hensyn til anskaffelsestid og anskaffelseshensigt, som blev lagt til grund ved beregningen af passivposten, til grund for beskatningen af aktivet hos erhververen. Er erhververen af en fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til gevinst efter ejendomsavancebeskatningsloven, men ikke med hensyn til gevinst efter afskrivningslovens kapitel 3 for bygninger tilhørende den faste ejendom eller kun i en del af disse, skal erhververen ved opgørelsen af gevinst eller tab ved afståelse af ejendommen nedsætte anskaffelsessummen med beløb svarende til, hvad overdrageren skulle have nedsat ejendommens anskaffelsessum med efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr. 1-5, såfremt ejendommen var blevet solgt på overdragelsesdagen.

Stk. 3. Tab, som konstateres ved overdragelse af aktiver, fradrages i overdragerens skattepligtige indkomst i samme omfang som ved salg til andre personer. Som salgssum betragtes den værdi, der er lagt til grund ved beregning af gaveafgift eller indkomstskat af erhvervelsen. Har erhvervelsen ikke været afgifts- eller indkomstskattepligtig, eller er værdiansættelsen foretaget efter boafgiftslovens § 12 a, anvendes det pågældende aktivs værdi i handel og vandel på overdragelsestidspunktet. Erhververen skal herefter anvende disse værdier som skattemæssig anskaffelsessum og indtræder ikke i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til disse aktiver.

Stk. 4. Erhververen kan ikke fratrække underskud fra indkomstår før erhvervelsen i fortjeneste ved overdragelse af virksomheden.

Stk. 5. Anvender overdrageren ved udgangen af indkomståret forud for overdragelsen virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, kan den, til hvem virksomheden overdrages, overtage indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, såfremt overdragelsen finder sted dagen efter dette indkomstårs udløb. Indgår der finansielle aktiver i overdragerens virksomhedsordning, skal værdien af de finansielle aktiver bortset fra fordringer erhvervet ved salg af varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varedebitorer m.v.), forudbetalinger af husleje og deposita og periodeafgrænsningsposter fragå ved opgørelsen af det indestående på konto for opsparet overskud, der kan overdrages med virksomheden efter 1. pkt. Den, til hvem en del af virksomheden eller en af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3, overdrages, kan overtage den del af indestående på konto for opsparet overskud, der svarer til den pågældende del af virksomheden eller den pågældende virksomhed. Denne del beregnes som forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget opgjort efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2, ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, der kan henføres til den nævnte virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget opgjort efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2, ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsesåret. Overdrages der finansielle aktiver i forbindelse med en overdragelse efter 3. og 4. pkt., skal værdien af de finansielle aktiver bortset fra fordringer erhvervet ved salg af varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varedebitorer m.v.), forudbetalinger af husleje og deposita og periodeafgrænsningsposter fragå ved opgørelsen af det indestående på konto for opsparet overskud, der kan overdrages med den pågældende del af virksomheden eller den pågældende virksomhed. Der kan dog ikke efter 3. og 4. pkt. overtages et indestående på konto for opsparet overskud, der er større end den positive værdi af kapitalafkastgrundlaget opgjort efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2, ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsesåret, der kan henføres til den pågældende virksomhed. Foreligger der flere konti for opsparet overskud, medregnes en forholdsmæssig del af hver af kontiene. Overtagelse efter 1. og 3. pkt. forudsætter, at modtageren opfylder kravene i virksomhedsskattelovens afsnit I.

Stk. 6. Anvender overdrageren ved udgangen af indkomståret forud for overdragelsen kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit II, kan den, til hvem virksomheden overdrages, overtage indestående på konjunkturudligningskontoen ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, såfremt overdragelsen finder sted dagen efter dette indkomstårs udløb. Den, til hvem en del af virksomheden eller en af flere virksomheder overdrages, kan overtage en forholdsmæssig del af indestående på konjunkturudligningskontoen. Denne del beregnes som forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, der kan henføres til den nævnte virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsesåret. Kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen opgøres som værdien af aktiver, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen. Virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 6 og 7, finder dog tilsvarende anvendelse. Overtagelse efter 1. og 2. pkt. forudsætter, at modtageren opfylder kravene i virksomhedsskattelovens afsnit II.

Stk. 7. Beslutning om, at erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling, skal senest meddeles i forbindelse med afgivelse af overdragerens oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2.

Stk. 8. Hvis de værdiansættelser, parterne har lagt til grund ved overdragelsen, ændres i forbindelse med beregning af afgift eller skat af en eventuel gave, kan parterne træffe en ny beslutning om, hvorvidt erhververen indtræder i overdragerens stilling. Den skal meddeles told- og skatteforvaltningen inden for 3 måneder efter, at den skattepligtige har modtaget meddelelse om ændringen.

Stk. 9. Hvis en af de i stk. 1 omtalte erhververe ikke er skattepligtig her til landet efter § 1, gælder stk. 2, 5 og 6 kun i det omfang, aktiverne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som er skattepligtig for erhververen efter § 2, stk. 1, nr. 4 eller 5.

Stk. 10. Hvis en af de i stk. 1 omtalte erhververe er skattepligtig her til landet efter § 1, men i henhold til bestemmelsen i en dobbeltbeskatningsaftale med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende dér, gælder stk. 2, 5 og 6 kun i det omfang, aktiverne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen har beskatningsretten til.

Stk. 11. Ved overdragelse til en af de i stk. 9 eller 10 omtalte erhververe gælder stk. 2, 5 og 6 ikke skibe eller luftfartøjer.

Stk. 12. Stk. 1-11 og 14 finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse til en medarbejder, når medarbejderen inden for de seneste 5 år har været beskæftiget i et antal timer svarende til fuldtidsbeskæftigelse i sammenlagt mindst 3 år i virksomheden. Stk. 1-11 og 14 finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse af en af flere erhvervsvirksomheder eller en andel af en eller flere erhvervsvirksomheder til en tidligere medarbejder, hvis overdragelsen sker, senest 5 år efter at den tidligere medarbejder første gang erhvervede en andel af virksomheden, og hvis den tidligere medarbejder inden for de seneste 5 år forud for den første erhvervelse af en andel af virksomheden var beskæftiget i et antal timer svarende til fuldtidsbeskæftigelse i sammenlagt mindst 3 år i virksomheden. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved en nær medarbejders eller en tidligere medarbejders erhvervelse af en erhvervsvirksomhed, en af flere erhvervsvirksomheder eller en andel af en eller flere erhvervsvirksomheder fra et dødsbo.

Stk. 13. Stk. 1-11 og 14 finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed, en af flere erhvervsvirksomheder eller en andel af en eller flere erhvervsvirksomheder til en tidligere ejer, når overdragelsen til den tidligere ejer sker, inden for de første 5 år efter at overdrageren har erhvervet virksomheden eller andelen heraf. Det er en betingelse, at overdrageren erhvervede virksomheden eller andelen heraf fra den tidligere ejer, og at overdrageren indtrådte i den tidligere ejers skattemæssige stilling ved erhvervelsen. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved en tidligere ejers erhvervelse af en erhvervsvirksomhed, en af flere erhvervsvirksomheder eller en andel af en eller flere erhvervsvirksomheder fra et dødsbo. 

Stk. 14. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelse og administration af foranstående bestemmelser.

Forarbejder

Lovforslag nr. 123, folketingsåret 2024/25

Uddrag af de generelle bemærkninger, afsnit 2.2.2:

[…]

Det bemærkes, at pengetankreglen ved lovforslaget foreslås lempet, således at selskaber, der udøver aktiv virksomhed med udlejning af fast ejendom, skal ligestilles med andre erhvervsvirksomheder, når det gælder adgang til at kunne overdrage virksomheden med succession, jf. nedenfor i pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger. I det omfang denne lempelse vil indebære, at et selskab med virksomhed med aktiv udlejning af fast ejendom ikke anses for et pengetankselskab, vil det tillige indebære, at den skematiske værdiansættelsesmetode, når betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, også vil kunne anvendes ved værdiansættelsen af selskabet ved opgørelsen af bo- og gaveafgiften.

Det bemærkes desuden, at parterne i praksis ved vurderingen af pengetankgrænsen også vil kunne tage udgangspunkt i den skematiske metode.

En værdiansættelse efter den skematiske metode vil som udgangspunkt medføre, at virksomhedens værdi bliver lavere end den skønnede handelsværdi, ligesom det ofte er åbenbart, at selskabets virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse. Derfor vil det i langt de fleste tilfælde ikke være nødvendigt at foretage en yderligere værdiansættelse af virksomheden baseret på den skønnede handelsværdi for at godtgøre, at virksomheden ikke er en pengetank. Skatteforvaltningen vil således ikke kunne kræve, at der udarbejdes en værdiansættelse baseret på den skønnede handelsværdi, medmindre der på forhånd er reel tvivl om, hvorvidt virksomheden er en pengetank.

[…]

Lovforslag nr. 78, folketingsåret 2005/06

De specielle bemærkninger til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6:

“Holdingselskaber vil som udgangspunkt opfylde betingelsen om passiv pengeanbringelse i overvejende grad, dvs. ingen adgang til overdragelse med succession, idet deres aktivitet oftest udelukkende er at besidde aktier i et datterselskab. De kan derfor ikke anses for et reelt erhvervsaktivt selskab. Reglen om, at det er indtægter og aktiver i datterselskabet, der skal medregnes ved bedømmelsen og ikke afkastet og værdien af datterselskabsaktierne, betyder imidlertid, at aktierne i et holdingselskab, som er holdingselskab for et reelt erhvervsaktivt datterselskab, vil kunne overdrages med succession, såfremt de øvrige betingelser er opfyldt."

Lovforslag nr. 36, folketingsåret 2000/01

De specielle bemærkninger til § 1, nr. 2 (aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 9):

“Holdingselskaber er som udgangspunkt omfattet af bestemmelsen, idet deres aktivitet oftest udelukkende er at besidde aktier i et datterselskab, og derfor ikke kan anses for et reelt erhvervsaktivt selskab. Væsentlighedsbedømmelsen inddrager imidlertid aktiviteten i datterselskaber, hvor selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af datterselskabets aktiekapital. Det betyder, at værdien og afkastet af aktier i et datterselskab, hvor selskabet ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen, ikke medregnes ved væsentlighedsbedømmelsen. I stedet medregnes indtægter og aktiver i datterselskabet efter ejerandelen. ved væsentlighedsbedømmelsen. Dvs. at aktierne i et holdingselskab for et reelt erhvervsaktivt datterselskab vil kunne overdrages med succession."

Praksis

SKM2007.106.SR

Skatterådet tiltrådte, at NN overdrager 19,5 % af sine aktier i A A/S som gave med succession til sin datter, idet betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34 er opfyldt. Herunder at selskabets virksomhed ikke i overvejende grad består af udlejning af fast ejendom, og af kontanter og værdipapirer ("pengetankreglen"). I den forbindelse blev selskabets tilgodehavender på moms på henholdsvis 82,9 mio. kr. og 77,0 mio.kr. anset for at tilhøre driftsområdet.

SKM2006.627.SR

Skatterådet tiltrådte, at den pågældende, efter forinden at have indhentet tilladelse til skattefri spaltning af holdingselskabet, B Holding A/S, gennemfører generationsskifte ved at overdrage aktierne i fire af de seks udspaltede selskaber til hver af sine fire sønner. Overdragelsen sker ved succession. Idet handelsværdien af f.eks selskabets kontanter, værdipapirer eller lignende opgjort som gns. af de sidste tre regnskabsår udgør under 50 % af selskabets samlede aktiver, samt at selskabets finansielle indtægter tilsvarende ikke overstiger 50 % af de samlede indtægter, og de udspaltede selskabers finansielle aktiver overstiger ikke 50 % af de samlede aktiver er overdragelsen omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 34, der udskyder beskatningen vedr. den omhandlede overdragelse.

Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.B.2.13.1

[…]

Hvis selskabet har eksisteret i mindre end tre år, foretages opgørelsen ud fra de år, selskabet har eksisteret. Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til § 34, stk. 6.

Hvis selskabet er stiftet ved en skattefri omstrukturering af et tidligere selskab mv., foretages opgørelsen ud fra de regnskabsår, det nye selskab har eksisteret. Se SKM2006.627.SR, hvor Skatterådet udtalte, at det var uden betydning, at et spaltet selskab var et finansielt selskab (pengetank) før spaltningen. Afgørende var, om de selskaber, der skulle overdrages, og som var opstået ved spaltningen, opfyldte virksomhedskravet. På tilsvarende vis blev det bekræftet i SKM2007.106.SR, at vurderingen af pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34, efter en gennemført skattefri aktieombytning, alene skulle ske ud fra de regnskabsår, som det pågældende selskab havde eksisteret efter den gennemførte skattefrie aktieombytning.

[…]

Spørgsmål 3 og 4

Lovgrundlag

Boafgiftslovens § 12 a

Uanset § 12, stk. 1, kan boet vælge, at reglerne i stk. 2-9 anvendes ved værdiansættelse af aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for nedsat afgift i § 1 a, stk. 1-3. 1. pkt. gælder dog ikke, hvis virksomheden i det væsentligste består af aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet, eller virksomhedens aktivitet i det væsentligste består af udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast.

Stk. 2. Aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (unoterede aktier), ansættes i boopgørelsen til en værdi svarende til selskabets egenkapital opgjort efter stk. 3 med tillæg af den kapitaliserede værdi af virksomhedens merindtjening opgjort efter stk. 4-8. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved værdiansættelse af en personligt drevet virksomhed. Værdien efter 1. og 2. pkt. kan ikke sættes til en lavere værdi end den regulerede egenkapital, jf. stk. 3, og ikke lavere end 0 kr. for virksomheder i selskabsform.

Stk. 3. Egenkapitalen udgør virksomhedens bogførte egenkapital efter årsregnskabets skæringsdato i den senest udløbne regnskabsperiode på overdragelsestidspunktet med følgende reguleringer:

1) Fast ejendom ansættes til handelsværdien, ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2.

2) Unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 5 og 7, ansættes til en værdi opgjort efter stk. 2-8.

3) Bogført værdi af immaterielle aktiver fratrækkes.

4) For virksomheder i selskabsform medregnes udskudt skat, herunder udskudt skat, der skyldes eventuelle reguleringer efter stk. 4-8 i forhold til årsregnskabet, jf. dog nr. 6.

5) Bogført værdi af egne aktier fratrækkes.

6) Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.

Stk. 4. Virksomhedens merindtjening udgør det efter stk. 5 vægtede gennemsnit af virksomhedens regulerede resultat opgjort på grundlag af de seneste 5 års regnskaber med fradrag af en normalforrentning af virksomhedens driftsaktiver efter stk. 7. Dækker et regnskab ikke en periode på 12 måneder, omregnes alle beløb i regnskabet til en 12-må‍nedersperiode, før det regulerede resultat for regnskabsåret opgøres. Det regulerede resultat opgøres på grundlag af det regnskabsmæssige resultat før skat med følgende reguleringer:

1) Finansielle indtægter fratrækkes bortset fra finansielle indtægter vedrørende finansieringsvirksomhed.

2) Finansielle udgifter tillægges bortset fra finansielle udgifter vedrørende finansieringsvirksomhed.

3) Ekstraordinære poster elimineres.

4) Afskrivninger på immaterielle aktiver tillægges.

5) I personligt drevne virksomheder fratrækkes ikkeudgiftsført løn eller vederlag til en eventuel medarbejdende ægtefælle.

6) Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.

Stk. 5.

Det vægtede gennemsnit af de regulerede resultater efter stk. 4 opgøres, ved at resultatet for det femtesidste regnskabsår (år 1) ganges med 1, resultatet for det fjerdesidste regnskabsår (år 2) ganges med 2, resultatet for det tredjesidste regnskabsår (år 3) ganges med 3, resultatet for det næstsidste regnskabsår (år 4) ganges med 4, og resultatet for det sidste regnskabsår (år 5) ganges med 5, hvorefter summen heraf divideres med 15.

Stk. 6. Ved overdragelse af en personligt ejet virksomhed fratrækkes halvdelen af det efter stk. 4 og 5 fremkomne beløb som driftsherreløn. Der fratrækkes dog mindst 250.000 kr. og højst 2.000.000 kr. som driftsherreløn.

Stk. 7. I det efter stk. 4-6 opgjorte beløb fratrækkes en forrentning af virksomhedens aktiver i den seneste balance forud for overdragelsen reguleret efter stk. 3 bortset fra driftsfremmede aktiver som f.eks. obligationer og pantebreve. Forrentningsprocenten fastsættes til den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskattelovens § 9, med tillæg af 3 procentpoint.

Stk. 8. Virksomhedens merindtjening opgjort efter stk. 4-7 kapitaliseres ved anvendelse af en kapitaliseringsfaktor, der fastsættes på grundlag af en diskonteringsrente og merindtjeningens levetid. Som diskonteringsrente anvendes den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskattelovens § 9, med tillæg af 8 procentpoint. Merindtjeningens levetid fastsættes i hele år som en kombination af den gennemsnitlige annualiserede vækst i virksomhedens nettoomsætning i de seneste 5 års regnskaber og gennemsnittet af det årlige afkast efter skat af virksomhedens aktiver i samme periode, jf. bilag 1, nr. 1 og 2, hvorefter merindtjeningen kan have en levetid på indtil 15 år. Ved fastsættelse af kapitaliseringsfaktoren anses merindtjeningen for at aftage lineært indtil levetidens ophør ved anvendelse af formlen i bilag 1, nr. 3.

Stk. 9. Virksomhedens værdi udgør, jf. stk. 2, summen af beløbet opgjort efter stk. 3 (reguleret egenkapital) og beløbet opgjort efter stk. 4-8 (kapitaliseret merindtjening). Afgiftsgrundlaget udgør boets ejerandel af virksomheden. Har ejerandelene forskellige rettigheder, fordeles virksomhedens værdi mellem ejerne på dette grundlag.

Boafgiftslovens § 22, stk. 1

En person kan afgiftsfrit give gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på 58.700 kr. (2010-niveau) til

a) afkom, stedbørn og deres afkom samt børn, som gavegiver efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4, har afgivet erklæring om medmoderskab til, og disse børns afkom,

b) afdødt barns eller stedbarns længstlevende ægtefælle,

c) forældre og en mand, som har afgivet erklæring om medmoderskab til gavegiver efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4,

d) personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste 2 år før modtagelsen af gaven, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig, 

e) plejebørn, der har haft bopæl hos gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos gavegiver sammen med plejebarnet, og 

f) stedforældre, bedsteforældre og forældre til en mand, som har afgivet erklæring om medmoderskab til gavegiver efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4.

Boafgiftslovens § 23 a

Gaveafgiften betales med den i stk. 4 anførte sats af værdien af aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for at kunne overdrages med succession, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1 og 5-7, eller kildeskattelovens 33 C, stk. 1. Hvis gavegiver ikke har afkom, finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse på aktier og virksomheder, som tilfalder gavegivers søskende og disses børn og børnebørn.

Stk. 2. Følgende er en betingelse ved anvendelsen af stk. 1:

1) Gavegiver har ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for overdragelsen enten ved ejerskab af en personligt ejet virksomhed eller ved ejerskab af aktier i et selskab, der direkte eller indirekte ejer virksomheden på overdragelsestidspunktet. 

2) Gavegiver eller dennes nærtstående har i mindst 1 år af gavegivers ejertid deltaget aktivt i virksomheden enten ved i en personligt ejet virksomhed at have deltaget i driften af virksomheden i et ikke uvæsentligt omfang eller ved i en virksomhed i selskabsform at have deltaget i selskabets ledelse.  Som gavegivers nærtstående anses gavegivers ægtefælle, søskende, søskendes afkom og den i § 22, stk. 1 og 2, anførte personkreds.

Stk. 3. Ved beregning af gaveafgift af gaver omfattet af stk. 1 og gaver omfattet af § 22, stk. 1, fordeles grundbeløbet, jf. § 22, stk. 1 og 2, forholdsmæssigt mellem henholdsvis den del af gaverne, hvoraf der skal betales gaveafgift efter stk. 1, og den del af gaverne, hvoraf der skal betales afgift efter § 23, stk. 1. 1. pkt. finder anvendelse ved afgiftsberegningen af gaver, der er modtaget samtidigt, og når der af en gave skal beregnes afgift efter både stk. 1 og § 23, stk. 1. 

Stk. 4.  Gaveafgiften efter stk. 1 udgør 13 pct. for gaver ydet i 2016 eller 2017, 7 pct. for gaver ydet i 2018, 6 pct. for gaver ydet i 2019 og 10 pct. for gaver ydet den 1. oktober 2024 eller senere.

Boafgiftslovens § 27

En gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Værdiansættelsen er bindende for gavegiver og gavemodtager. Uanset 1. pkt. kan parterne vælge at fastsætte gavens værdi efter § 12 a for aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for nedsat afgift i § 23 a, stk. 1-3. Uanset 1. pkt. kan parterne vælge at fastsætte gavens værdi for fast ejendom svarende til ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11.

Stk. 2. Finder told- og skatteforvaltningen, at en værdiansættelse ikke svarer til handelsværdien eller en værdi opgjort efter stk. 1, 4. pkt., eller § 12 a på tidspunktet for gavens modtagelse, kan den ændre værdiansættelsen inden 6 måneder efter anmeldelsens modtagelse. Har told- og skatteforvaltningen ikke de oplysninger, der er nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen, suspenderes fristen i den periode, der forløber, fra told- og skatteforvaltningen anmoder om disse oplysninger, og indtil oplysningerne modtages. Har det betydning for den afgiftspligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage værdiansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

Forarbejder

Uddrag af bemærkninger til § 1, nr. 10 i lovforslag nr. 183 af 29. marts 2017 (boafgiftslovens § 23 a)

[…]

Det foreslås, jf. forslaget til boafgiftslovens § 23 a, stk. 1 og 4, at gaveafgiften gradvist nedsættes til 5 pct. af gaver i form af en erhvervsvirksomhed. […] Tilsvarende skal den nedsatte gaveafgift omfatte aktier (virksomheder i selskabsform) og personligt ejede virksomheder.

Af hensyn til, at afgiftsnedsættelsen forbeholdes reelle erhvervsvirksomheder og ikke formue i almindelighed, foreslås det, at der skal være tale om aktier, der opfylder betingelserne for at kunne overdrages med skattemæssig succession, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34 med de ændringer, der, jf. lovforslagets § 2, er foreslået af denne bestemmelse, eller en personligt ejet virksomhed, der opfylder betingelserne for at kunne overdrages med skattemæssig succession, jf. kildeskattelovens § 33 C.

[…]

I lyset af, at den foreslåede nedsættelse af boafgiften alene foreslås at omfatte erhvervsvirksomheder og ikke formue i almindelighed, foreslås det, jf. forslaget til boafgiftsloven § 23 a, stk. 2, nr. 1, at arvelader skal have ejet virksomheden - evt. gennem ejerskab af aktier i et selskab, der ejer virksomheden - i mindst ét år forud for overdragelsen for at imødegå, at f.eks. en værdipapirbeholdning kortvarigt omlægges til en erhvervsvirksomhed for at opnå afgiftsnedsættelse.

[…]

For virksomheder i selskabsform foreslås det, ud over at pengetankreglen skal være opfyldt på overdragelsestidspunktet, at gavegiver skal have ejet virksomheden som en personligt ejet virksomhed eller gennem et selskab, i mindst ét år forud for overdragelsen. Det vil i praksis ofte indebære, at aktierne i selskabet skal have været ejet i ét år forud for overdragelsen, og at selskabet ligeledes skal have ejet virksomheden i denne periode.

Det 1-årige ejertidskrav udelukker ikke nedsat gaveafgift ved virksomheder i selskabsform, der har været omstruktureret i perioden. Er det overdragede selskab f.eks. nystiftet ved spaltning (udspaltning af den aktive virksomhed til et nyt selskab), udelukker det ikke nedsat afgift, at det nye selskab f.eks. har eksisteret i mindre end ét år, eller at gavegiver har omdannet en personlig ejet virksomhed til et selskab, hvis blot gavegivers samlede ejertid af virksomheden (som personligt ejet virksomhed eller gennem et selskab) opfylder betingelsen.

[…]

For at målrette afgiftsnedsættelsen reelle erhvervsvirksomheder i modsætning til passiv kapitalanbringelse foreslås det, jf. forslaget til boafgiftslovens § 23 a, stk. 2, nr. 2, at der stilles krav til overdragerens deltagelse i virksomheden. For personligt ejede virksomheder foreslås det, at overdrageren eller dennes nærtstående i mindst 1 år af ejertiden har deltaget i virksomhedens drift i væsentligt omfang. Der er tale om samme vurdering som efter anpartsreglerne i personskatteloven, hvor en personlig arbejdsindsats på 50 timer månedligt som udgangspunkt anses som væsentlig.

Ved overdragelse af aktier skal gavegiver eller dennes nærtstående i mindst 1 år af ejertiden have deltaget i selskabets ledelse (direktion eller bestyrelse). I begge tilfælde skal der ikke nødvendigvis være tale om året umiddelbart forud for overdragelsen.

Det foreslås endvidere, jf. forslaget til boafgiftslovens § 23 a, stk. 2, nr. 2, at kravet om deltagelse i driften af en personligt ejet virksomhed eller ledelsen i en virksomhed i selskabsform kan opfyldes af gavegivers nærtstående, dvs. personer inden for den nære familie. Som gavegivers nærtstående anses gavegivers ægtefælle og den i boafgiftslovens § 22, stk. 1 og 2, anførte personkreds, dvs. gavegivers bedsteforældre, forældre, børn, svigerbørn og børnebørn m.fl. Henvisningen til boafgiftslovens 22, stk. 1 og 2, indebærer, at kredsen af nære pårørende er ens for både overdragelser ved arv og gave. Endvidere medregnes gavegivers søskende og deres afkom. Kravet om 1 års aktiv deltagelse skal opfyldes selvstændigt af enten ejeren eller én af de anførte nære pårørende i en sammenhængende periode på 1 år.

[…]

Uddrag af bemærkninger til § 1, nr. 10 i lovforslag nr. 123 af 23. januar 2025 (boafgiftslovens § 12 a)

[…]

Det foreslås i § 12 a, stk. 1, 1. pkt., at uanset § 12, stk. 1, kan reglerne i stk. 2-10 anvendes ved værdiansættelse af aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for nedsat afgift i § 1 a, stk. 1-3.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at de familieejede virksomheder kan vælge at anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, der fremgår af forslaget til § 12 a, stk. 2-9, når virksomhedens værdi skal fastsættes.

Der vil efter forslaget være tale om en valgmulighed, og parterne vil derfor ikke være forpligtet til at anvende den skematiske metode. Den skematiske værdiansættelse vil således kunne vælges anvendt, selv om boet antager, at handelsværdien er højere. Omvendt kan den skematiske metode fravælges, hvis boet mener, at handelsværdien er lavere end den skematiske værdi.

Det foreslås i § 12 a, stk. 1, 2. pkt., at 1. pkt. dog ikke gælder, hvis virksomheden i det væsentligste består i aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet, eller virksomhedens aktivitet i det væsentligste består i udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast.

Den foreslåede bestemmelse vil for det første indebære, at parterne ikke vil have et retskrav på at anvende den i forslaget til § 12 a, stk. 2-9, angivne skematiske værdiansættelsesmetode med henblik på at fastsætte værdien af virksomheden, hvis virksomhedens aktiviteter i det væsentligste er nystartede, dvs. ikke har givet sig udslag i kommercielle salg i en periode på mindst 3 år forud for overdragelsen.

En virksomhed vil ikke skulle anses for i det væsentligste at bestå i aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet, hvis de aktiviteter, der har givet sig udslag i kommercielle salg i mindre end 3 år, udgør en integreret del af den øvrige del af den samlede virksomhed.

Den foreslåede undtagelsesbestemmelse vil derfor f.eks. ikke skulle finde anvendelse i tilfælde, hvor en virksomhed som led i en ekspansion af den eksisterende virksomhed har etableret væsentlige nye produktionsfaciliteter, nye butikker eller salgskanaler, eller udvidet sit produktsortiment, uden at dette er udtryk for, at virksomheden er gået ind på et eller flere nye produktmarkeder.

Undtagelsen vil kun skulle finde anvendelse, hvor selve aktiviteterne er nystartede. Har virksomheden tilkøbt igangværende aktiviteter inden for 3 år før overdragelsen, men disse aktiviteter hos overdrageren (eller hos en tidligere ejer af aktiviteterne) har givet sig udslag i kommercielle salg mere end 3 år før den overdragelse, der skal værdiansættes efter boafgiftslovens regler, vil undtagelsen derfor heller ikke finde anvendelse.

Der vil ved vurderingen af, om de nystartede aktiviteter må anses for at udgøre en integreret del af den øvrige virksomhed kunne lægges vægt på, om aktiviteterne udgør en gren af virksomheden, dvs. aktiver og passiver i en afdeling af et selskab, som ud fra et organisationsmæssigt synspunkt udgør en selvstændig bedrift, og som derfor f.eks. ville kunne gøres til genstand for en skattefri tilførsel af aktiver efter reglerne i fusionsskattelovens § 15 c. Der kan om begrebet "gren af en virksomhed" henvises til pkt. C.D.6.2.3.1.8 i Den Juridiske Vejledning.

Ved afgørelsen af, om virksomheden "i det væsentligste "består i aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet, vil der skulle lægges vægt på, om de nystartede aktiviteter har et sådant omfang, at den skematiske værdiansættelsesmetode på forhånd må anses for uegnet til at danne grundlag for et skøn over virksomhedens værdi.

I tilfælde, hvor undtagelsen finder anvendelse, vil der skulle foretages en værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12, dvs. baseret på almindelige værdiansættelsesprincipper, herunder de principper der fremgår af pkt. C.J.5 i Den Juridiske Vejledning. Hvis det på baggrund af virksomhedens regnskaber m.v. er muligt at foretage en opdeling af den samlede virksomhed, forudsættes det i øvrigt, at den skematiske værdiansættelsesmetode, jf. forslaget til § 12 a, stk. 2-9, vil kunne kræves anvendt med henblik på værdiansættelsen af den del af virksomheden, der ikke består i nystartede aktiviteter.

Den foreslåede bestemmelse vil for det andet indebære, at parterne ikke vil have et retskrav på at anvende den foreslåede skematiske værdiansættelsesmetode, hvor virksomhedens aktivitet i det væsentligste består i udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast.

Ved afgørelsen af, om virksomhedens aktivitet i det væsentligste består i udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast, vil der skulle lægges vægt på, om de pågældende immaterielle aktiver har et sådant omfang i forhold til virksomhedens øvrige aktiviteter, at den foreslåede skematiske metode specifikt som følge af ejerskabet af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast, på forhånd må anses for uegnet til at skønne over virksomhedens værdi.

[…]

Uddrag af høringsskema til L183 af 29. marts 2017 (side 28)

Høringssvar fra Danske Advokater:

[…]

Ifølge lovforslagets § 1, nr. 1 og 8, hvor der indføres nye bestemmelser i boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, nr. 2, og §23 a, stk. 2, nr. 2, er det en betingelse,at afdøde/gavegiver eller dennes nærtstående i mindst 1 år af afdødes/gavegivers ejertid har deltaget aktivt i virksomheden. I personligt drevne virksomheder skal det ske ved at have deltaget i ikke uvæsentligt omfang, vejledende 50 timer i måneden. I virksomheder drevet i selskabsform skal det ske ved at have deltaget i selskabets ledelse.

Den første betingelse synes relevant med henblik på at opstille et nødvendigt værn mod, at der blot foretages en kortvarig omlægning af en i øvrigt passiv formue. Det bør i lovforslagets bemærkninger præciseres, hvad der ligger i begrebet "ejet", herunder om der gælder et krav om direkte ejerskab eller om et indirekte ejerskab vil være tilstrækkeligt.

I relation til den anden betingelse synes bestemmelsen inspireret af anpartsreglerne i personskatteloven. Kravet til deltagelse må således forventes fortolket i overensstemmelse med praksis knyttet hertil. Ved at deltage i selskabets ledelse som direktør eller som bestyrelsesmedlem er der ikke noget krav til arbejdsindsatsen. Efter Danske Advokaters opfattelse er en sådan regel både objektiv og forudsigelig, ligesom den er velegnet. Hvornår reglen er opfyldt eller ej, er relativt let at afgøre og giver derfor en god retssikkerhed.

I personligt drevne virksomheder er der derimod krav om deltagelse i driften af virksomheden i ikke uvæsentligt omfang. Umiddelbart er dette ikke en proportional behandling af personligt ejede virksomheder set i forhold til, hvordan virksomheder drevet i selskabsform reguleres. Kravet om deltagelse i driften af virksomheden i

ikke uvæsentligt omfang i de personligt drevne virksomheder er efter Danske Advokaters opfattelse for hårdt i forhold til de krav, der stilles for virksomheder drevet i selskabsform. Den store forskel medfører givetvis, at personligt ejede virksomheder blot omdannes til virksomhed drevet selskabsform, hvorefter generationsskiftet gennemføres.

Kommentarer

Det 1-årige krav om aktiv deltagelse vil kunne opfyldes gennem indirekte ejerskab, idet omstrukturering af en virksomhed ikke vil udelukke overdragelse til nedsat afgift. F.eks. vil omdannelse af en personligt ejet virksomhed til et selskab ikke indebære, at der startes en ny 1-års periode, hvis ejeren har deltaget aktivt i den personligt ejede virksomhed.

Praksis

SKM2025.638.SR

Spørger påtænkte at lave en virksomhedsomdannelse, hvorved en udlejningsejendom blev ejet af et anpartsselskab. Efter omdannelsen ville Spørger overdrage anparterne i selskabet med succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34. Det ønskedes først bekræftet, at ejendommen opfyldte betingelserne for at være en aktiv udlejningsvirksomhed efter betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, og herefter om anparterne kan overdrages med 10 pct. i gaveafgift efter boafgiftslovens § 23 a.

Skatterådet bekræftede, at der ville være tale om en udlejningsejendom, der opfyldte aktivitetskriteriet vedr. udlejning af fast ejendom i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at anparterne kunne overdrages med 10 pct. i gaveafgift, da der efter boafgiftslovens § 23 a, stk. 2, nr. 2, gælder et krav om aktiv deltagelse i virksomheden i mindst 1 år af gavegivers ejertid. Spørger ville have ejet det nystiftede selskab i mindre end et år på tidspunktet for overdragelsen, og Spørger kunne således ikke opfylde betingelsen om aktiv deltagelse i udlejningsvirksomheden i mindst et år af sin ejertid ved alene at have deltaget i selskabets ledelse. Det var derfor nødvendigt også at vurdere Spørgers ejertid af udlejningsvirksomheden i personligt regi for at kunne opnå mindst et års ejertid med aktiv deltagelse. Skatterådet fandt, at Spørger ikke havde deltaget i virksomhedens drift i væsentligt omfang, og at kravet dermed ikke var opfyldt.

Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.A.6.2.2

Efter boafgiftslovens L § 27 skal en gaves værdi fastsættes til handelsværdien på tidspunktet for modtagelsen. 

Ved lov nr. 369 af 9. april 2025 blev den eksisterende boafgiftslovens § 12 a ændret og der blev indført en skematisk værdiansættelsesmetode. Samtidig blev boafgiftslovens § 27 ændret, således at parterne kan vælge at fastsætte gavens værdi efter boafgiftslovens § 12 a (den skematiske værdiansættelsesmetode). Se afsnit C.J.3.3 om den skematiske værdiansættelsesmetode. Bestemmelsen har virkning for gaveoverdragelser, der ydes den 1. oktober 2024 eller senere, og hvor nedenstående betingelser for overdragelse med nedsat gaveafgift er opfyldt. 

Gavegiver og gavemodtager er ikke forpligtet til at anvende den skematiske metode. Den skematiske værdiansættelse vil således kunne vælges anvendt, selv om gavegiver og gavemodtager antager, at handelsværdien er højere. Omvendt kan den skematiske metode fravælges, hvis gavegiver eller gavemodtager mener, at handelsværdien er lavere.

[…]

Betingelser for at være omfattet af reglerne om nedsat gaveafgift

Efter boafgiftslovens § 23 a skal følgende betingelser være opfyldt, for at der kan ske overdragelse af erhvervsvirksomheder og aktier med nedsat gaveafgift:

• Betingelser for overdragelse med succession skal være opfyldt
• Ejertidskrav på 1 år
• Krav om aktiv deltagelse i ejertiden

Ad betingelser for overdragelse med succession skal være opfyldt

Efter boafgiftslovens § 23 a, stk. 1, er det en betingelse for at være omfattet af reglerne om nedsat gaveafgift, at betingelserne for overdragelse med succession er opfyldt, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1 og 5-7, eller kildeskattelovens § 33 C, stk. 1.

Aktieavancebeskatningslovens § 34 giver mulighed for i levende live at overdrage aktier m.v. med succession til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller en samlever, hvorved forstås en person, som på overdragelsestidspunktet opfylder betingelserne i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d.

[…]

Det er ikke en betingelse for overdragelse med nedsat gaveafgift, at overdragelsen rent faktisk sker med succession, men blot at betingelserne for overdragelse med succession er opfyldt. Der ses bort fra den almindelige betingelse for succession, hvorefter overdragelsen ikke må medføre tab. 

I modsætning til succession er det ikke være en betingelse for nedsat afgift, at gavemodtageren er skattepligtig her til landet, men aktierne eller virksomheden kan som hidtil i dette tilfælde ikke overdrages med succession og skal således anses for afstået til handelsværdien ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Ad ejertidskrav på 1 år

Efter boafgiftslovens § 23 a, stk. 2, nr. 1, er det en betingelse, at gavegiver har ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for overdragelsen enten ved ejerskab af en personligt ejet virksomhed eller ved ejerskab af aktier i et selskab, der direkte eller indirekte ejer virksomheden på overdragelsestidspunktet.

Selv om ejertidskravet formelt set er opfyldt, kan der i særlige tilfælde være grundlag for at bortse fra dispositioner op til overdragelsen. Er der tilført virksomheden midler fra virksomhedsejerens eller gavegivers øvrige formue, som f.eks. er investeret i erhvervsaktiver, uden at dette kan anses for erhvervsmæssigt begrundet, skal der betales 15 pct. i gaveafgift. 

For virksomheder i selskabsform gælder det, ud over at pengetankreglen skal være opfyldt på overdragelsestidspunktet, at gavegiver skal have ejet virksomheden som en personligt ejet virksomhed eller gennem et selskab, i mindst ét år forud for overdragelsen. Det vil i praksis ofte indebære, at aktierne i selskabet skal have været ejet i ét år forud for overdragelsen, og at selskabet ligeledes skal have ejet virksomheden i denne periode.

Det 1-årige ejertidskrav udelukker ikke nedsat gaveafgift ved virksomheder i selskabsform, der har været omstruktureret i perioden. Er det overdragede selskab f.eks. nystiftet ved spaltning (udspaltning af den aktive virksomhed til et nyt selskab), udelukker det ikke nedsat afgift, at det nye selskab f.eks. har eksisteret i mindre end ét år, eller at gavegiver har omdannet en personligt ejet virksomhed til et selskab, hvis blot gavegivers samlede ejertid af virksomheden (som personligt ejet virksomhed eller gennem et selskab) opfylder betingelsen.

[…]

Ad krav om aktiv deltagelse

Efter boafgiftslovens § 23 a, stk. 2, nr. 2, er det en betingelse, at gavegiver eller dennes nærtstående i mindst 1 år af gavegivers ejertid har deltaget aktivt i virksomheden enten ved i en personligt ejet virksomhed at have deltaget i driften af virksomheden i et ikke uvæsentligt omfang eller ved i en virksomhed i selskabsform at have deltaget i selskabets ledelse. Som gavegivers nærtstående anses gavegivers ægtefælle, søskende, søskendes afkom og den i boafgiftslovens § 22, stk. 1 og 2, anførte personkreds.

Det er ikke et krav, at der er tale om året umiddelbart forud for overdragelsen, men kravet om 1 års aktiv deltagelse skal opfyldes selvstændigt af enten overdrageren eller én af de anførte nære pårørende i en sammenhængende periode på 1 år.

For personligt ejede virksomheder skal overdrageren eller dennes nærtstående i mindst 1 år af ejertiden har deltaget i virksomhedens drift i væsentligt omfang. Der er tale om samme vurdering som efter anpartsreglerne i personskatteloven, hvor en personlig arbejdsindsats på 50 timer månedligt som udgangspunkt anses som væsentlig.

[…]

Ved overdragelse af aktier skal gavegiver eller dennes nærtstående i mindst 1 år af ejertiden have deltaget i selskabets ledelse (direktion eller bestyrelse).

Spørgsmål 5 og 6

Lovgrundlag

Boafgiftslovens § 12 a

Uanset § 12, stk. 1, kan boet vælge, at reglerne i stk. 2-9 anvendes ved værdiansættelse af aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for nedsat afgift i § 1 a, stk. 1-3. 1. pkt. gælder dog ikke, hvis virksomheden i det væsentligste består af aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet, eller virksomhedens aktivitet i det væsentligste består af udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast.

Stk. 2. Aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (unoterede aktier), ansættes i boopgørelsen til en værdi svarende til selskabets egenkapital opgjort efter stk. 3 med tillæg af den kapitaliserede værdi af virksomhedens merindtjening opgjort efter stk. 4-8. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved værdiansættelse af en personligt drevet virksomhed. Værdien efter 1. og 2. pkt. kan ikke sættes til en lavere værdi end den regulerede egenkapital, jf. stk. 3, og ikke lavere end 0 kr. for virksomheder i selskabsform.

Stk. 3. Egenkapitalen udgør virksomhedens bogførte egenkapital efter årsregnskabets skæringsdato i den senest udløbne regnskabsperiode på overdragelsestidspunktet med følgende reguleringer:

1) Fast ejendom ansættes til handelsværdien, ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2.

2) Unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 5 og 7, ansættes til en værdi opgjort efter stk. 2-8.

3) Bogført værdi af immaterielle aktiver fratrækkes.

4) For virksomheder i selskabsform medregnes udskudt skat, herunder udskudt skat, der skyldes eventuelle reguleringer efter stk. 4-8 i forhold til årsregnskabet, jf. dog nr. 6.

5) Bogført værdi af egne aktier fratrækkes.

6) Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.

Stk. 4. Virksomhedens merindtjening udgør det efter stk. 5 vægtede gennemsnit af virksomhedens regulerede resultat opgjort på grundlag af de seneste 5 års regnskaber med fradrag af en normalforrentning af virksomhedens driftsaktiver efter stk. 7. Dækker et regnskab ikke en periode på 12 måneder, omregnes alle beløb i regnskabet til en 12-må‍nedersperiode, før det regulerede resultat for regnskabsåret opgøres. Det regulerede resultat opgøres på grundlag af det regnskabsmæssige resultat før skat med følgende reguleringer:

1) Finansielle indtægter fratrækkes bortset fra finansielle indtægter vedrørende finansieringsvirksomhed.

2) Finansielle udgifter tillægges bortset fra finansielle udgifter vedrørende finansieringsvirksomhed.

3) Ekstraordinære poster elimineres.

4) Afskrivninger på immaterielle aktiver tillægges.

5) I personligt drevne virksomheder fratrækkes ikkeudgiftsført løn eller vederlag til en eventuel medarbejdende ægtefælle.

6) Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.

Stk. 5.

Det vægtede gennemsnit af de regulerede resultater efter stk. 4 opgøres, ved at resultatet for det femtesidste regnskabsår (år 1) ganges med 1, resultatet for det fjerdesidste regnskabsår (år 2) ganges med 2, resultatet for det tredjesidste regnskabsår (år 3) ganges med 3, resultatet for det næstsidste regnskabsår (år 4) ganges med 4, og resultatet for det sidste regnskabsår (år 5) ganges med 5, hvorefter summen heraf divideres med 15.

Stk. 6. Ved overdragelse af en personligt ejet virksomhed fratrækkes halvdelen af det efter stk. 4 og 5 fremkomne beløb som driftsherreløn. Der fratrækkes dog mindst 250.000 kr. og højst 2.000.000 kr. som driftsherreløn.

Stk. 7. I det efter stk. 4-6 opgjorte beløb fratrækkes en forrentning af virksomhedens aktiver i den seneste balance forud for overdragelsen reguleret efter stk. 3 bortset fra driftsfremmede aktiver som f.eks. obligationer og pantebreve. Forrentningsprocenten fastsættes til den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskattelovens § 9, med tillæg af 3 procentpoint.

Stk. 8. Virksomhedens merindtjening opgjort efter stk. 4-7 kapitaliseres ved anvendelse af en kapitaliseringsfaktor, der fastsættes på grundlag af en diskonteringsrente og merindtjeningens levetid. Som diskonteringsrente anvendes den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskattelovens § 9, med tillæg af 8 procentpoint. Merindtjeningens levetid fastsættes i hele år som en kombination af den gennemsnitlige annualiserede vækst i virksomhedens nettoomsætning i de seneste 5 års regnskaber og gennemsnittet af det årlige afkast efter skat af virksomhedens aktiver i samme periode, jf. bilag 1, nr. 1 og 2, hvorefter merindtjeningen kan have en levetid på indtil 15 år. Ved fastsættelse af kapitaliseringsfaktoren anses merindtjeningen for at aftage lineært indtil levetidens ophør ved anvendelse af formlen i bilag 1, nr. 3.

Stk. 9. Virksomhedens værdi udgør, jf. stk. 2, summen af beløbet opgjort efter stk. 3 (reguleret egenkapital) og beløbet opgjort efter stk. 4-8 (kapitaliseret merindtjening). Afgiftsgrundlaget udgør boets ejerandel af virksomheden. Har ejerandelene forskellige rettigheder, fordeles virksomhedens værdi mellem ejerne på dette grundlag.

Virksomhedsomdannelseslovens § 3, stk. 1

Datoen for den i forbindelse med omdannelsen udarbejdede åbningsstatus anses i skattemæssig henseende for omdannelsesdatoen. Omdannelsesdatoen er den dag, der følger efter statusdatoen for sidste årsregnskab i den personligt drevne virksomhed.

Forarbejder

Uddrag af bemærkninger til boafgiftslovens § 12 a (L123 af 23. januar 2025)

[…]

Det foreslås i stk. 6, at ved overdragelse af en personligt ejet virksomhed fratrækkes halvdelen af det efter stk. 4-5 fremkomne beløb som driftsherreløn. Der fratrækkes dog mindst 250.000 kr. og højst 2.000.000 kr. som driftsherreløn.

Forslaget svarer med en beløbsmæssig ændring til goodwillcirkulæret og vil indebære, at der tages højde for, at der i resultatet i en personligt drevet virksomhed ikke vil indgå en omkostning i form af løn til ejeren, idet vederlaget til ejeren vil bestå i virksomhedens overskud.

I forhold til goodwillcirkulæret forslås det højeste beløb for fradrag for driftsherreløn ændret fra 1.000.000 kr. til 2.000.000.

Det bemærkes, at der ved overdragelse af en selskabsejet virksomhed ikke vil skulle foretages fradrag for driftsherreløn, idet samtlige medarbejdere - herunder eventuelt ansatte aktionærer - typisk vil have modtaget løn for deres arbejde for selskabet.

Forslaget svarer til goodwillcirkulæret.