Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Forhøjelse af sambeskatningsindkomsten	369.561 kr.	0 kr.	0 kr.

Faktiske oplysninger
H1 ApS (herefter selskabet) blev stiftet den 25. april 2016 og er registreret med branchekode 642020 - Ikke-finansielle holdingselskaber. Selskabets formål er at drive virksomhed som holdingselskab samt hermed beslægtet virksomhed. Selskabet blev stiftet af A og B, som stadig ejer 50 % hver af selskabet.

Selskabet var i indkomståret 2018 moder- og administrationsselskab i en koncern bl.a. med selskabet H2 ApS, CVR-nr. X1, som var registreret med branchekode 501010, og hvis formål var "restaurationsvirksomhed samt hermed beslægtet virksomhed" (herefter benævnt datterselskabet). Datterselskabet blev taget under konkursbehandling den 17. december 2020 og opløst efter konkurs den 10. august 2021. 

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse over for datterselskabet, at Skattestyrelsen sendte forslag til afgørelse den 11. februar 2022. 

Skattestyrelsen var den 6. maj 2022 i dialog med datterselskabets tidligere kurator om, hvorvidt Skattestyrelsen måtte lægge hovedanpartshaverens og administrationsselskabets bemærkninger til grund for afgørelsen over for datterselskabet, hvilket den daværende kurator bekræftede. Kuratoren var blevet oplyst om, at der var tale om selskabet med CVR-nr. X1.

Skattestyrelsen har ved afgørelse af 9. maj 2022 forhøjet den skattepligtige indkomst i datterselskabet med 369.561 kr. Som konsekvens af forhøjelsen i datterselskabet har Skattestyrelsen forhøjet sambeskatningsindkomsten i selskabet med 369.561 kr. ved den påklagede afgørelse af 9. maj 2022.

Forud for, at Skattestyrelsen traf afgørelse over for selskabet, forsøgte selskabets repræsentant at få aktindsigt i datterselskabets sag, hvilket Skattestyrelsen afslog. 

Skattestyrelsens afgørelse over for datterselskabet blev sendt til datterselskabets tidligere kurator. Datterselskabets afgørelse er ikke påklaget. 

Det fremgår af selskabets klage, at selskabet ikke har kendskab til, hvorvidt datterselskabets afgørelse er eller vil blive påklaget, idet datterselskabet er under konkurs.

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet selskabets sambeskatningsindkomst med 369.561 kr. hidrørende fra skønsmæssige forhøjelser foretaget hos datterselskabet. 

Skattestyrelsen har angivet følgende begrundelse: 

"… 

1. Skat 

… 

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig med henvisning til statsskattelovens § 4. I skal selvangive selskabets skattepligtige indkomst og kunne dokumentere selskabets indtægts- og formueforhold. Dette følger af skattekontrollovens §§ 2 og 6. 

Vedrørende indkomståret 2018 - udeholdt omsætning.
Ved gennemgang af selskabets bankkonto […703] og hovedpartshavers konto […170] ses der indsætninger vedrørende salg i form af mobilepay, Hungry, Just Eat, kortbetalinger mv. for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018 på i alt 3.638.919,73 kr.

Indsætningerne fremgår af bilag 1 og 2. 

Opgørelse af difference på skat for 2018
Konto	Beløb m/ moms	Moms	Beløb u/moms
[…703]	3.166.528,10	633.305,62	2.533.222,48
Skønnet yderligere kontantsalg 7,51 %	295.435,53	59.087,11	236.348,42
[…170]	472.391,63	94.478,33	377.913,30
I alt	3.934.355,26	786.871,05	3.147.484,20
Difference			Omsætning u/moms
Opgjort via bank + kontantsalg			3.147.484,20
Indberettet			2.763.402,00
Difference			-384.082,20

Kontantsalg
Selskabet ses umiddelbart ikke til at have medregnet al kontantsalg. Ved gennemgang af kontoudtogene ses dog kontante indsætninger på følgende:

Dato:	Beløb inklusiv moms:	Konto:
04.01.2018	18.000 kr.	[…703]
12.01.2018	600 kr.	[…703]
14.03.2018	8.000 kr.	[…703]
04.04.2018	8.000 kr.	[…703]
03.05.2018	8.900 kr.	[…703]
03.09.2018	25.000 kr.	[…703]
01.10.2018	5.000 kr.	[…703]
01.11.2018	7.300 kr.	[…703]
I alt	98.000 kr.

Det virker usandsynligt, at restauranten ikke skulle have et større kontantsalg end på i alt 98.000 kr. på konto […703] svarende til 2,49 % af virksomhedens samlede salg. Kontantsalget bør udgøre minimum 10 % af virksomhedens samlede salg med henvisning til SKM2013.196.BR samt SKM2013.775.ØLR. I dommene har en skønsmand skønnet, at kontantsalg i en lignende virksomhed i perioden 2002-2006 lå mellem 16 og 29 %. Et yderligere kontantsalg skønnes således til 7,51 % af det opgjorte dankortsalg via selskabets bankkonto […703] og hovedanpartshavers konto […170]. Der er ved skønnet henset til, at kontantsalget siden 2006 må anses som værende faldende, hvorfor et skøn på yderligere 7,51 % og 10 % i alt anses som sandsynligt. 

Vi har opgjort selskabets omsætning ud fra selskabets bankkonto og hovedanpartshavers bankkonto til at udgøre 3.638.919,73 kr. inkl. moms, svarende til 90 % af omsætningen. Ifølge selskabets kontoudtog er der kontante indsætninger på i alt 98.000 kr., hvilket tilsammen med det skønsmæssigt ansatte kontantsalg på 295.435,53 kr. udgør de sidste 10 % af den samlede omsætning.

Ved opgørelse af selskabets salg er det konstateret, at der er forskel mellem den opgjorte omsætning inklusiv kontantsalg og den medregnede omsætning. Herudover er det konstateret, at selskabet ikke foretager daglige kasseafstemninger, hvorfor der er grundlag for en skønsmæssig opgørelse af selskabets skattepligtige indkomst, jævnfør skattekontrollovens § 74. 

Det er vores opfattelse, at differencen mellem den selvangivne omsætning og de opgjorte indsætninger på konti […703] og […170] samt skønsmæssigt ansat kontantsalg er udeholdt omsætning, som skal tillægges selskabets skattepligtige indkomst med henvisning til statsskattelovens § 4. 

Med udgangspunkt i selskabets bankkontoudtog og skønsmæssigt ansat kontantsalg, har vi efter skattekontrollovens § 74 skønsmæssigt opgjort indsætningerne, der anses for værende skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1. 

Udgifter:
Da det anses som overvejende sandsynligt, at alle udgifter i forbindelse med driften af restauranten er fratrukket i regnskabet og udgifterne virker umiddelbart rimelige i forhold til selskabets omsætning og drift, gives der fradrag for de fratrukne udgifter i forhold til de afleverede kontospecifikationer med henvisning til statsskattelovens § 6. De fratrukne udgifter godkendes derfor som fratrukket. 

Talmæssig opgørelse af selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2018.

Opgjort omsætning på baggrund af selskabets og hovedanpartshavers bankkonti	3.638.920 kr.
Skønsmæssigt ansat kontantsalg 7,51 %	295.435 kr.
Omsætning i alt	3.934.355 kr.
Moms 20 %	786.871 kr.
Opgjort nettoomsætning	3.147.484 kr.
Varekøb mv., ifølge regnskab	920.998 kr.
Personaleomkostninger, ifølge regnskab	980.522 kr.
Øvrige personaleomkostninger, ifølge regnskab	13.832 kr.
Salgsomkostninger, ifølge regnskab	543 kr.
Lokaleomkostninger, ifølge regnskab	613.965 kr.
Autodrift, ifølge regnskab	190.145 kr.
Administrationsudgifter, ifølge regnskab	24.868 kr.
Øvrige omkostninger, ifølge regnskab	42.721 kr.
Skattemæssige afskrivninger goodwill, ifølge regnskab	67.857 kr.
Skattemæssige afskrivninger driftsmidler, ifølge regnskab	5.810 kr.
Skattemæssige afskrivninger indretning af lejede lokaler, ifølge regnskab	84.991 kr.
Finansielle omkostninger tilknyttede virksomheder, ifølge regnskab	37.021 kr.
Øvrige finansielle omkostninger, ifølge regnskab	11.152 kr.
Skønsmæssigt opgjort skattepligtig indkomst	153.059 kr.
Selvangivet underskud	- 231.023 kr.
Forhøjelse af skattepligtig indkomst 2018	384.082 kr.

 

1.5. Endelig afgørelse
Moderselskabet og hovedanpartshavers advokat har den 27. april 2022 indsendt indsigelse mod forslaget fremsendt den 11. februar 2022. 

Moderselskabet og hovedanpartshaver ikke er parter i sagen, da datterselskabet er gået konkurs og kurator derfor er indtrådt som part, hvorfor kurator pr. mail den 6. maj 2022 er forespurgt om vi må lægge deres oplysninger til grund.

Den 6. maj 2022 har kurator oplyst, at vi må lægge moderselskabet og hovedanpartshavers indsigelse til grund. 

Tilsidesættelse af regnskabsgrundlaget
Hovedanpartshaver og moderselskabets advokat fremfører, at skattestyrelsen ikke har været berettiget til at tilsidesætte selskabets regnskab, da vi ikke har påvist konkrete eksempler på fejl og mangler i selskabets bogføring, herunder hvilke krav, der er til kasseafstemninger. 

Vores bemærkninger
I brev af 11. februar 2022 er selskabets regnskabsgrundlag tilsidesat på baggrund af differencer mellem den selvangivne omsætning og den opgjorte omsætning ud fra selskabets og hovedanpartshavers bankkontoudtog samt et skønsmæssigt ansat yderligere kontantsalg. Endvidere er der henvist til, at der ikke er lavet kasseafstemninger. 

Der er modtaget kasseafstemninger, men det fremgår ikke af disse, at kassen er talt op hver dag, og at der dermed er foretaget en korrekt kasseafstemning. Dette underbygges af, at ved gennemgang af selskabets kasseafstemninger, er konstateret, at der ikke er dage, hvor der er kassedifferencer, hvilket virker usandsynligt. Endvidere fremgår det af selskabets kasseafstemninger, at alt salg er kontantsalg, mens feltet med dankortsalg ikke er udfyldt. Det vil sige, at skemaerne ikke er korrekt udfyldt og dermed ikke er retvisende.
På baggrund af ovennævnte, har skattestyrelsen været berettiget til at tilsidesætte selskabets regnskab og foretage en skønsmæssig ansættelse efter skattekontrollovens § 74, stk. 2. 

Kontantsalg anvendt til lønninger og varekøb
Hovedanpartshaver og moderselskabets advokat oplyser, at en del af selskabets kontantsalg er anvendt til varekøb og kontante lønninger. 

Vores bemærkninger
Det ses ikke for dokumenteret, at kontantsalget er anvendt til varekøb, da de kontante varekøb heller ikke fremgår af de indsendte kasseafstemninger. 

Endvidere kan det ikke udledes, hvor stort et kontantsalg der i givet fald skulle være, da de indsendte kasseafstemninger ikke er korrekt udfyldt. 

Med hensyn til oplysningerne om, at en del af lønningerne er udbetalt kontant med en del af selskabets kontantsalg, anses dette ikke for bevist med bilag mv og da disse lønninger kunne være udbetalt af den udeholdte omsætning. 

Salg via takeaway platforme som Just Eat og Hungry
Hovedanpartshaver og moderselskabets advokat oplyser, at en væsentlig del af selskabets omsætning består af salg via Just Eat og Hungry og dette i sig selv skaber en formodning om, at selskabets kontantsalg er meget lille. 

Vores bemærkninger
Salg via Just Eat og Hungry skaber ikke i sig selv en formodning om, at en stor del af omsætninger foregår via dankort betalinger, da det er en mulighed i begge platforme, at betale sin ordre kontant ved levering. 

Dette anses således ikke at underbygge, at vores skøn over selskabets kontantsalg hviler på et forkert grundlag. 

Opgørelse af kontantsalg
Hovedanpartshaver og moderselskabets advokat oplyser, at skattestyrelsens opgørelse af kontantsalget er forkert, og at der mangler, at blive medtaget kontantindsætningerne den 9. februar og 3. december 2018 på henholdsvis 19.000 kr. og 7.300 kr., ligesom indsætningen den 1. november 2018 er angivet til 7.300 kr. i sammentællingen og ikke 6.300 kr.

Vores bemærkninger
Ved gennemgang af selskabets bankkontoudtog er det konstateret, at kontantindsætningerne er således:

Dato:	Beløb inklusiv moms:	Konto:
04.01.2018	18.000 kr.	[…703]
12.01.2018	600 kr.	[…703]
09.02.2018	19.000 kr.	[…703]
14.03.2018	8.000 kr.	[…703]
04.04.2018	8.000 kr.	[…703]
03.05.2018	8.900 kr.	[…703]
03.09.2018	25.000 kr.	[…703]
01.10.2018	5.000 kr.	[…703]
01.11.2018	6.300 kr.	[…703]
03.12.2018	7.300 kr.	[…703]
I alt	106.100 kr.

Et kontantsalg på 106.100 kr. lægges til grund i afgørelsen. 

Indsætning på 200.000 kr. på hovedanpartshavers konto
Hovedanpartshavers advokat oplyser, at indsætningen den 23. oktober 2018 på 200.000 kr. udgør en tilbagebetaling af mellemregningen mellem H3 ApS. 

Vores bemærkninger
Ifølge selskabets H3 ApS´ officielle regnskab for 2017 og 2018 fremgår der ikke en gæld til selskabets hovedanpartshavere, og da der ikke er indsendt dokumentation for, at der foreligger en mellemregning mellem selskabet og hovedanpartshaverne, kan det ikke anses som dokumenteret, at beløbet på 200.000 kr. er en tilbagebetaling af gæld fra H3 ApS til A. Endvidere kan der være tale om omsætning i H2 ApS, som fejlagtigt er indsat på H3s bankkonto via f.eks. mobilepay betalinger, og som bliver tilbageført til A uden om selskabets regnskab. 

Indsætninger fra 8. januar 2018
Hovedanpartshavers advokat oplyser, at der var fejl i H3 ApS´ erhvervs mobilepay den 8. januar 2018, og derfor har de brugt A´s private mobilepay. Beløbet på samlet 7.054,40 kr. er overført til H3s erhvervskonto samme dag. 

Vores bemærkninger
Ifølge bilag 6 fremgår en betaling på 7.054,40 kr. den 8. januar 2018, men betalingen er benævnt DK-NOTAZ[…207], hvilket umiddelbart virker det som en dankortbetaling, og da der ikke er indsendt kontoudtog for H3s erhvervskonto, kan oplysningerne ikke lægges til grund for en ændring vedr. dette punkt. 

Indsætning den 9. maj 2018 på 1.753 kr.
Hovedanpartshavers advokat oplyser, at indsætningen på 1.753 kr. skyldes, at YOUSEE ved en fejl havde trukket beløbet den 4. maj 2018, og der er således tale om en tilbagebetaling. 

Vores bemærkninger
Af bilaget fremgår det, at beløbet er trukket den 4. maj 2018 og tilbageføres den 9. maj 2018. Beløbet tages derfor ud af opgørelsen. 

Indsætning på 5.000 kr. den 14. juni 2018
Hovedanpartshavers advokat oplyser, at der er tale om en mobilepay overførsel fra A´s søn.

Vores bemærkninger
Ved opslag i CPR er det konstateret, at der er tale om overførsel fra HOA´s søn. Beløbet tages ud af opgørelsen. 

Indsætning på 1.648 kr. den 26. november 2018
Hovedanpartshavers advokat oplyser, at der udelukkende er tale om indsætning på 164,80 kr. 

Vores bemærkninger
Ved gennemgang af hovedanpartshavers konto er det konstateret, at beløbet rettelig bør være 164,80 kr. Dette rettes i opgørelsen. 

Indsætning på 143.900 kr. den 20. maj 2018
Hovedanpartshavers advokat oplyser, at de har anmodet banken om redegørelse for beløbet, men dette er ikke modtaget endnu.

Vores bemærkninger
Der ses ikke efterfølgende, at være modtaget dokumentation for at dette beløb ikke udgør omsætning fra selskabet. 

Indsætning på 110.404,50 kr. den 18. juni 2018
Hovedanpartshavers advokat oplyser, at de har anmodet banken om redegørelse for beløbet, men dette er ikke modtaget endnu. 

Vores bemærkninger
Der ses ikke efterfølgende, at være modtaget dokumentation for at dette beløb ikke udgør omsætning fra selskabet.
Efter modtagne indsigelse udgør differencer i omsætningen ifølge bilag 1 og 2 således:

 

Opgørelse af difference på skat for 2018
Konto	Beløb m/ moms	Moms	Beløb u/moms
[…703]	3.166.528,10	633.305,62	2.533.222,48
Skønnet yderligere kontantsalg 7,30 %	285.520,39	57.104,08	228.416,31
[…170]	464.155,43	92.831,09	371.324,34
I alt	3.916.203,92	783.240,78	3.132.963,14
Difference			Omsæt- ning u/moms
Opgjort via bank + kontantsalg			3.132.963,14
Indberettet			2.763.402,00
Difference			-369.561,14

Kontantsalg
Selskabet ses umiddelbart ikke til at have medregnet al kontantsalg. Ved gennemgang af kontoudtogene ses dog kontante indsætninger på følgende:

Dato:	Beløb inklusiv moms:	Konto:
04.01.2018	18.000 kr.	[…703]
12.01.2018	600 kr.	[…703]
09.02.2018	19.000 kr.	[…703]
14.03.2018	8.000 kr.	[…703]
04.04.2018	8.000 kr.	[…703]
03.05.2018	8.000 kr.	[…703]
03.05.2018	8.900 kr.	[…703]
03.09.2018	25.000 kr.	[…703]
01.10.2018	5.000 kr.	[…703]
01.11.2018	6.300 kr.	[…703]
03.12.2018	7.300 kr.	[…703]
I alt	106.100 kr.

Det virker usandsynligt, at restauranten ikke skulle have et større kontantsalg end på i alt 106.100 kr. på konto […703] svarende til 2,70 % af virksomhedens samlede salg. Kontantsalget bør udgøre minimum 10 % af virksomhedens samlede salg med henvisning til SKM2013.196.BR samt SKM2013.775.ØLR. I dommene har en skønsmand skønnet, at kontantsalg i en lignende virksomhed i perioden 2002-2006 lå mellem 16 og 29 %. Et yderligere kontantsalg skønnes således til 7,30 % af det opgjorte dankortsalg via selskabets bankkonto […703] og hovedanpartshavers konto […170]. Der er ved skønnet henset til, at kontantsalget siden 2006 må anses som værende faldende, hvorfor et skøn på yderligere 7,30 %, og 10 % i alt anses som sandsynligt. 

Vi har opgjort selskabets omsætning ud fra selskabets bankkonto og hovedanpartshavers bankkonto til at udgøre 3.524.583,53 kr. inkl. moms fratrukket kontantindsætningerne, svarende til 90 % af omsætningen. Ifølge selskabets kontoudtog er der kontante indsætninger på i alt 106.100 kr., hvilket tilsammen med det skønsmæssigt ansatte kontantsalg på 285.520,39 kr. udgør de sidste 10 % af den samlede omsætning. 

Ændringen af selskabets skattepligtige indkomst bliver derfor således:

Talmæssig opgørelse af selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2018.

Opgjort omsætning på baggrund af selskabets og hovedanpartshavers bankkonti	3.630.684 kr.
Skønsmæssigt ansat yderligere kontantsalg 7,30 %	285.520 kr.
Omsætning i alt	3.916.204 kr.
Moms 20 %	783.241 kr.
Opgjort nettoomsætning	3.132.963 kr.
Varekøb mv., ifølge regnskab	920.998 kr.
Personaleomkostninger, ifølge regnskab	980.522 kr.
Øvrige personaleomkostninger, ifølge regnskab	13.832 kr.
Salgsomkostninger, ifølge regnskab	543 kr.
Lokaleomkostninger, ifølge regnskab	613.965 kr.
Autodrift, ifølge regnskab	190.145 kr.
Administrationsudgifter, ifølge regnskab	24.868 kr.
Øvrige omkostninger, ifølge regnskab	42.721 kr.
Skattemæssige afskrivninger goodwill, ifølge regnskab	67.857 kr.
Skattemæssige afskrivninger driftsmidler, ifølge regnskab	5.810 kr.
Skattemæssige afskrivninger indretning af lejede lokaler, ifølge regnskab	84.991 kr.
Finansielle omkostninger tilknyttede virksomheder, ifølge regnskab	37.021 kr.
Øvrige finansielle omkostninger, ifølge regnskab	11.152 kr.
Skønsmæssigt opgjort skattepligtig indkomst	138.538 kr.
Selvangivet underskud	- 231.023 kr.
Forhøjelse af skattepligtig indkomst 2018	369.561 kr.

…"

Udtalelse fra Skattestyrelsen
Skattestyrelsen har i udtalelse til klagen af 8. juli 2022 udtalt følgende:

"…

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. Der henvises i øvrigt til vores udtalelse i jeres sagsid. 22-0054327.

Det skal bemærkes, at H1 ApS ikke længere er part i selskabet H2 ApS, da der er afsagt konkursdekret den 17. december 2020. Herefter har kurator overtaget partstatus i konkursboet H2 ApS. Kurator har pr. mail den 29. marts 2022 oplyst, at konkursboet er afsluttet og han ikke har bemærkninger til vores forslag af 11. februar 2022."

Udtalelse fra Skattestyrelsen
Skattestyrelsen har i udtalelse af 12. april 2024 udtalt følgende: 

"… vi ønsker dog, at komme med følgende bemærkninger til skatteyders advokats brev af 1. marts 2024: 

Skatteyders advokat oplyser følgende i punkt 3: 

"Ad 3) Eventuelle kvitteringer fra medarbejderne i H2 ApS på, at der er sket kontantudbetaling af deres løn 

Medarbejderne har ikke kvitteret for, at der er sket kontantudbetaling af deres løn.
Medarbejderne har modtaget lønsedler (bilag 14), ligesom der er foretaget indberetning af samtlige lønninger i E-indkomstregisteret.
Hvis de pågældende medarbejdere, som er blevet aflønnet kontant, i praksis ikke havde modtaget kontantlønnen, ville de ikke være forpligtet til at yde og levere deres arbejdsforpligtelse. Den daværende ledelse i H2 ApS har således ikke - og naturligt nok - fundet det hverken relevant eller nødvendigt at få individuelle og skriftlige bekræftelser på, at medarbejderne har modtaget lønnen kontant." 

Skatteyders advokat oplyser, at hvis de pågældende medarbejdere ikke havde modtaget deres løn, så havde de ikke været forpligtigede til yde arbejde for virksomheden. Nu er det bare sådan, at lønnen først forfalder efter arbejdsforpligtigelsen er leveret, og ovennævnte udtalelse giver derfor umiddelbart ingen mening. 

Man kunne måske lægge til grund, at de så ikke havde fortsat med at arbejde for selskabet, hvis de ikke havde modtaget deres løn. Men vi ser desværre ofte, at medarbejderne rent faktisk betaler af på gæld til arbejdsgiver, når de er blevet hjulpet til Danmark for at arbejde. Så advokatens antagelse kan desværre være behæftet med netop denne fejlmulighed. 

Når det således ikke er dokumenteret, at lønnen rent faktisk er udbetalt, så er det ikke givet, at den er udbetalt, som det måske ville være normalt med medarbejdere fra Danmark, hvor det er normalt, at man ikke ønsker at fortsætte med arbejde, hvis man ikke modtager løn. 

Modsætningsvist, hvis der er tale om kontante lønninger, så skal kontanterne komme et sted fra, hvilket umiddelbart kunne være udeholdt kontant omsætning.

Skatteyders advokat oplyser følgende i punkt 4: 

"Ad 4) Afregningsbilag fra Just Eat og Hungry
Afregningsbilag fra Just Eat i 2018 til H2 ApS fremlægges som bilag 15.
Afregningsbilag fra Hungry i 2018 til H2 ApS fremlægges som bilag 16.
Afregningsbilag fra To Good To Go i 2018 til H2 ApS fremlægges som bilag 17.
Kontospecifikation for H2 ApS i 2018, hvor blandt andet indsætningerne fra de tre take away-løsninger fremgår, fremlægges som bilag 18.
Revisor har afstemt afregningsbilagene og indsætningerne med H2 ApS’ bogføring. Afstemningen viser, at der er en (mindre) difference på -162,80 kr. Afstemningen fremlægges som bilag 19." 

Det er korrekt, at der fremgår kontante afregninger gennem de 3 take away løsninger, og disse muligvis stemmer med hvad der medregnet, men der kan ligeledes være modtaget kontanter i restauranten, som man ikke har medtaget i regnskabet. 

Skatteyders advokat oplyser følgende i punkt 5: 

"Ad 5) Yderligere information om indsætningen på 143.900 kr. den 28. maj 2018
Det fastholdes, at indsætningen på 143.900 kr. den 28. maj 2018 udgør et lån fra C til A.
Det bemærkes supplerende, at A - efter det for os oplyste - endnu ikke er begyndt at afdrage på gælden til C. De manglende afdrag skyldes ifølge A, at hendes nevø, C, fortsat opholder sig i Land Y1, og at det er forbundet med større besvær at overføre penge mellem danske og Land Y1 pengeinstitutter. 

A og C har derfor aftalt, at afdrag først finder sted, når C igen er i Danmark og har taget ophold heri landet. Hvornår C igen er i Danmark, beror efter det oplyste blandt andet på udlændingestyrelsens administration af reglerne i den danske udlændingelovgivning."
Det er ikke korrekt, at det er forbundet større besvær, at overføre penge fra Land Y1 til Danmark eller omvendt, og slet ikke umuligt. 

Vi har haft adskillige sager, hvor vi har modtaget dokumentation for, at der er overført penge begge veje i tilfælde af f.eks. lån. Vi har til med set sager, hvor det er lykkedes en person at overfører 12 mio. kr. fra Danmark til Land Y1. 

Vi syntes, at forklaringen bekræfter, at der ikke er tale om lån, da man normalt ikke låner penge ud uden at have en forventning om at få dem tilbage indenfor en nærmere årrække. 

Vi kan endvidere stille os tvivlende overfor, hvorvidt C er skatteyders nevø, da dette ikke ses dokumenteret. 

Det må skulle lægges til grund, at familieforholdet skal dokumenteres samt at der stilles skærpende bevisbyrde til lånets rigtighed, når/hvis der er tale om lån i nære relationer. 

Samlet set er det ikke vores vurdering, at skatteyder har løftet bevisbyrden for, at der er tale om et lån, og at der således er tale om allerede beskattede midler. 

Skatteyders advokat oplyser følgende i punkt 6:

"Ad 6) Yderligere information om indsætningen på 110.404,50 kr. den 18. juni 2018
Det fastholdes, at indsætningen på 110.404,50 kr. den 18. juni 2018 udgør en kontantgave til A fra hendes mor, og at As søster havde pengene med fra Land Y1.
As søster opholdt sig i Danmark i perioden 21. marts 2018 til 14. juni 2018. Kopi af søsterens pas med angivelse af ind- og udrejsedato fremlægges som bilag 20.
A modtog pengene fra søsteren umiddelbart før, søsteren igen rejste hjem til Land Y1. Når der gik godt og vel tre måneder fra, at søsteren ankom til Danmark, og til pengene blev indsat på As konto, hænger det blandt andet sammen med, at A prøvede at afholde moderen fra at give gaven, men moderen insisterede. Derudover gik der tid med at undersøge, om pengene kunne indsættes på en konto i Danmark.
Ved søsterens indrejse til Danmark den 21. marts 2018 blev pengene ikke deklareret i lufthavnen." 

Vi syntes, at forklaringen bekræfter, at der ikke er tale om en kontantgave. 

Ifølge vore oplysninger er det ikke forbundet med større besvær, at overfører penge fra Land Y1 til Danmark eller omvendt, og slet ikke umuligt. 

Vi har haft adskillige sager, hvor vi har modtaget dokumentation for at der er overført penge begge veje i tilfælde af f.eks. lån. Vi har til med set sager, hvor det er lykkedes en person, at overfører 12 mio. kr. fra Danmark til Land Y1. 

Vi stiller os for det første det spørgsmål, hvorfor pengene ikke er deklareret ved indrejse? Umiddelbart antyder dette, at man ikke var interesseret i fortælle om pengenes indførsel, f.eks. fordi det ikke er korrekt, at pengene stammer fra allerede beskattede midler. 

Det syntes heller ikke, at være korrekt, at man skulle bruge tid på at finde ud af om pengene kunne indsættes på en konto i Danmark for skatteyder havde jo allerede en konto, som de kunne indsættes på. Problemet synes nærmere, at f.eks. hænge sammen med, at banken formodentlig ville spørge, hvor pengene stammede frem, og det givne tidspunkt hænger nok nærmere sammen med at indsætningen bedre kunne forklares på dette tidspunkt samt at pengene var sparet op over længere tid for derefter at blive indsat i banken. 

Vi kan endvidere stille os tvivlende overfor, hvorvidt skatteyders mor har råd til finansiere en sådan gave. Normalt når der ydes lån i nære relationer, så er der en skærpet bevisbyrde for at bevise, hvor pengene kommer fra, om giver har råd til at give lånet mv. Disse ses ikke dokumenteret. 

Samlet er det vores vurdering, at midlerne nærmere stammer fra f.eks. kontantsalg, som er udeholdt, ført ud af landet kontant, og senere ført ind igen som "lån". 

Skatteyders advokat oplyser følgende i punkt 8: 

"Ad 8) Oplysning om As og Bs relation
A og B har ingen familiemæssige relationer. Deres relation er alene erhvervsmæssig." 

Det synes ikke umiddelbart, at være normal forretningsmæssig kutyme, at man finder en mellemregning i et selskab mellem selskabet og en 3. mand. 

Vores vurdering er, at der tale om en bogføringsmæssig disposition for at få debet og kredit til at stemme."

Klagerens opfattelse
Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at sambeskatningsindkomsten for 2018 skal nedsættes med 369.561 kr., subsidiært at der skal ske hjemvisning med henblik på et fornyet skøn. 

Repræsentanten har til støtte for sin påstand bl.a. anført: 

"… 

2. SKATTESAGENS PROBLEMSTILLINGER
Nærværende sag angår i første række, om Skattestyrelsen har været berettiget til at ansætte indkomsten i H2 ApS, CVR nr. X1, skønsmæssigt for indkomståret 2018 og foretage den deraf afledte indkomstforhøjelse i H1 ApS, CVR nr. X2. 

I anden række angår sagen, forudsat at Skattestyrelsen har været berettiget til at ansætte indkomsten i H2 ApS skønsmæssigt, om skønnet skal tilsidesættes med virkning for sambeskatningsindkomsten. 

Jeg bemærker indledningsvist, at Skattestyrelsens afgørelse med sags-id 306186303 vedrørende A, CPR nr. […], er påklaget i forbindelse med indlevering af nærværende klageskrift. 

I afgørelsen med sags-id 306186303 har Skattestyrelsen forhøjet aktieindkomsten for A med et beløb svarende til forhøjelsen på 369.561 kr. af H1 ApS’ sambeskatningsindkomst med tillæg af et forhøjet momstilsvar på 37.397 kr. i H2 ApS, idet forhøjelserne anses for at være maskeret udlodning til A. 

H2 ApS er under konkurs. Jeg er ikke bekendt med, hvorvidt afgørelsen vedrørende H2 ApS er eller vil blive påklaget. 

3. SAGSFREMSTILLING 

A, CPR nr. […] og B, CPR nr. [xxx], ejer hver 50 % af kapitalandelene i H1 ApS. Som bilag 2 fremlægges ejerbogen for H1 ApS og som bilag 3 udskrift fra CVR-registeret, hvor samme billede er - selskabet ejes 50/50. 

H1 ApS ejer datterselskaberne H3 ApS, CVR nr. X3, og H2 ApS (under konkurs), CVR nr. X1. De to datterselskaber indgik i 2018 i en sambeskatning med H1 ApS som administrationsselskab.

Den beskrevne ejerstruktur har været realiteten siden stiftelsen af H1 ApS og H2 ApS i april 2016. 

H3 ApS’ hovedaktivitet består i drift af en [...] restaurant, som er beliggende på adressen Adresse Y1, By Y1. 

H2 ApS’ hovedaktivitet var, indtil selskabet blev taget under konkursbehandling ved dekret afsagt den 17. december 2020, at drive [...] restaurant på adressen Adresse Y2, By Y2. 

H2 ApS’ omsætning bestod primært i salg via take away løsninger, såsom Just Eat og Hungry. H2 ApS havde dog også spisende gæster, men kun i begrænset omfang sammenlignet med omsætningen fra take away. 

Nærværende klagesag udspringer af en kontrolsag i H2 ApS indledt af Skattestyrelsen den 3. oktober 2019. Som en del af kontrolsagen har Skattestyrelsen blandt andet modtaget kopier af regnskabsbilag, specifikationshæfter samt kontoudtog for konti tilhørende henholdsvis H2 ApS og A personligt. 

Skattestyrelsen foreslog i agterskrivelse af 11. februar 2022, at H1 ApS sambeskatningsindkomst for 2018 blev forhøjet med 384.082 kr. fra det selvangivne 680.130 kr. til 1.064.212 kr. svarende til den foreslåede skønsmæssige ansættelse i H2 ApS. 

Efter at have modtaget bemærkninger fra H1 ApS og A blev den skønsmæssige ansættelse i H2 ApS - med afledt virkning for H1 ApS og A - nedsat fra 384.082 kr. til 369.561 kr. 

Skattestyrelsen har som begrundelse for skønnet over H2 ApS’ indkomst for 2018 anført,
- at det virker usandsynligt, at H2 ApS ikke skulle have et større kontantsalg end på i alt 106.100 kr. på selskabets konto […703] svarende til 2,70 % af selskabets samlede salg opgjort som summen af indsætninger på selskabets konto […703] og As private konto […170],
- at kontantsalget bør udgøre minimum 10 % af selskabets samlede salg med henvisning til SKM2013.196.BR samt SKM2013.775.ØLR, hvor en skønsmand udtalte, at kontantsalg i restauranter i perioden 2002-2006 lå på mellem 16 og 29 %,
- at der ved skønnet er henset til, at kontantsalget siden 2006 må anses som værende faldende, hvorfor et skøn på yderligere 7,30 % og 10 % i alt anses som sandsynligt. 

3.1. Pengestrømmene 

De faktiske pengestrømme er centrale for afgørelse af nærværende klagesag. 

H1 ApS er enig med Skattestyrelsen i, at kontantindsætningerne på H2 ApS’ konto […703] i 2018 beløber sig til samlet 106.100 kr.
H1 ApS er dog ikke enig med Skattestyrelsen i, at et beløb på i alt 464.155,43 kr. bestående af flere indsætninger på As private konto […170] skal anses for at være en del af H2 ApS’ omsætning. 

Der redegøres i det følgende for indsætninger opgjort til i alt 461.358,90 kr. på As private konto […170]. 

Fælles for disse indsætninger er, at de på intet tidspunkt har passeret H2 ApS’ økonomi. Der er tale om indsætninger af privat karakter samt indsætninger, der vedrører H3 ApS’ restaurant i By Y1. 

Indsætningerne på i alt 7.054,40 kr. den 8. januar 2018
Indsætningerne vedrører hverken H2 ApS eller A personligt, men derimod H3 ApS’ restaurant i By Y1. 

Som bilag 4 fremlægges kontoudtog for As konto […917] med markeringer af de enkelte indsætninger samt kvitteringer for dankortsalg den 8. januar 2018 på H3 ApS’ restaurant i By Y1. 

Dankortterminalen var ude af drift den 8. januar 2018, hvorfor kunderne på restauranten i By Y1 i stedet indbetalte penge til As konto via Mobile Pay. A har samme dag ved dankortbetaling på 7.054,40 kr., da terminalen igen virkede, indbetalt pengene til H3 ApS konto. Dankortbetalingen på 7.054,40 kr. har posteringsteksten "DK-NOTAZ[…207]" på As private konto […917].

Da H3 ApS’ daglige dankortsalg registreres som en postering på selskabets kontoudtog, hvilket er helt sædvanligt for erhvervskonti, er det ikke muligt at identificere beløbet 7.054,40 kr. på selskabets konto […645]. De fremlagte kvitteringer viser imidlertid, at As dankortbetaling på 7.054,40 kr. er en blandt flere dankortbetalinger til H3 ApS foretaget af restaurantens kunder den 8. januar 2018. As dankortbetaling er således en del af det samlede dankortsalg den 8. januar 2018 posteret på H3 ApS’ konto […645]. 

Det bemærkes, at det ved en fejl er angivet i indlæg af 27. april 2022 til Skattestyrelsen, at det var MobilePay Erhverv, der var ude af drift den 8. januar 2018. Det var dankortterminalen, der var ude af drift. 

Indsætning på 143.900 kr. den 20. maj 2018
Indsætningen på 143.900 kr. den 20. maj 2018 er et lån ydet til A af hendes nevø, C, CPR nr. […]. 

Der er tale om en bankoverførsel. Som bilag 5 fremlægges overførselsbilag samt mail af 28. april 2022, hvori F1-Bank bekræfter, at lånet er overført af C. 

Lånet blev ydet i forbindelse med Cs hjemrejse til Land Y1 i 2018. C havde ikke mulighed for at medbringe pengene til Land Y1, hvorfor de blev lånt ud til A. Det var tanken, at C skulle tilbage til Danmark efter sit hjemrejsebesøg i Land Y1. C er imidlertid blevet gift og har fået børn i Land Y1. C opholder sig derfor dags dato i Land Y1. 

A har ikke afdraget på lånet. 

Indsætning på 110.404,50 kr. den 18. juni 2018
Indsætningen på 110.404,50 kr. den 18. juni 2018 er en kontantgave på 15.000 euro til A fra As mor, D, der bor i Land Y1. 

Kontanterne blev transporteret fra Land Y1 til Danmark af As søster, E, i forbindelse med hendes besøg i Danmark i marts 2018. Som bilag 6 fremlægges overførselsbilag samt Es visum for perioden 3. marts 2018 til 9. januar 2019 med ankomsttidspunkt i Københavns lufthavn den 21. marts 2018. 

Kontanterne blev indsat på As konto […170] den 18. juni 2018 til en vekselkurs på 736,030000 med posteringsteksten "Indbetalt Gave fra mor", jf. bilag 7.

Indsætning på 200.000 kr. den 23. oktober 2018
Indsætningen på 200.000 kr. den 23. oktober 2018 er en delnedbringelse af As tilgodehavende hos H3 ApS pr. 31. december 2017.

Der er tale om en bankoverførsel. Som bilag 8 fremlægges kontoudtog for As konto […170] samt H3 ApS’ konto […645] med markeringer. 

Specifikationshæfte til H3 ApS’ årsregnskab for 2018 fremlægges som bilag 9. 

Det fremgår af note 21 "Anden gæld" i specifikationshæftet, side 12, at H3 ApS pr. 31. december 2017 havde en gæld på i 562.727 kr. til A, og at denne gæld er nedbragt til 0 kr. pr. 31. december 2018. Indsætningen på 200.000 kr. er således en delnedbringelse af As tilgodehavende pr. 31. december 2017. 

4. ANBRINGENDER 

4.1. Principale påstand 

Til støtte for den principale påstand gøres det helt overordnet gældende, at H2 ApS ikke har udeholdt omsætning. Det selvangivne svarer til det faktiske salg. 

I første række gøres det gældende, at betingelserne for at tage en skønsmæssig ansættelse af H2 ApS’ indkomst for 2018 ikke er opfyldt. 

I anden række gøres det gældende, at Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse af H2 ApS’ indkomst for 2018 er foretaget på et urigtigt grundlag og/eller medfører et åbenbart urimeligt resultat. Skønnet skal derfor tilsidesættes. 

De to hovedanbringender er beskrevet nærmere nedenfor. 

4.1.1 Regnskabsgrundlaget kan ikke tilsidesættes 

Skattekontrollovens § 74, stk. 2, 1. pkt., har følgende ordlyd: 

"Ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skatteansættelse skønsmæssigt, hvis den skattepligtige ved oplysningsfristens udløb ikke har givet forvaltningen oplysninger som nævnt i § 2, som kan danne grundlag for skatteansættelsen." (min understregning)

I lovbemærkningerne til skattekontrollovens § 74, stk. 2, jf. lovforslag nr. 13 fremsat den 4. oktober 2017 om forslag til skattekontrollov, er det beskrevet, at bestemmelsen er en præcisering af den dagældende bestemmelse i skattekontrollovens § 5, stk. 3, idet de situationer, som efter praksis kan begrunde en skønsmæssig ansættelse, nu fremgår direkte af ordlyden i skattekontrollovens § 74. 

Skattekontrollovens § 74, stk. 2, omfatter den situation, hvor skatteyderen rettidigt har indleveret oplysninger på ansættelsestidspunktet, men hvor de selvangivne oplysninger er "så mangelfulde at de ikke skønnes at kunne danne grundlag for en korrekt skatteansættelse", jf. lovforslag nr. 13, afsnit 3.8.4.1. 

Skattekontrollovens § 74, stk. 2, indeholder således et væsentlighedskriterium. Påvisning af mangler i regnskabsgrundlaget fører derfor ikke altid til tilsidesættelse af regnskabet og selvangivelsen. Der skal foretages en konkret vurdering af de konstaterede mangler i forhold til virksomhedens art og omfang. 

Efter retspraksis er denne væsentlighedsvurdering "objektiv" i den forstand, at det afgørende for en lovlig tilsidesættelse af regnskabsgrundlaget er, om Skattestyrelsen konkret godtgør, at regnskabet ikke opfylder reglerne i bogføringsloven.
Af bogføringslovens § 7, stk. 1, fremgår: 

"Alle transaktioner skal registreres nøjagtigt under hensyn til virksomhedens art og omfang. Herunder skal transaktionerne registreres snarest muligt efter, at de forhold foreligger, der er grund til registreringerne. En virksomhed, der på grund af art og omfang ikke er i stand til at registrere køb eller salg, kan i stedet registrere på grundlag af daglige kasseopgørelser." 

H2 ApS har daglige udskrifter fra kasseapparatet. Disse udskrifter er i fuld overensstemmelse med selskabets bogføring. Som dokumentation for dette henvises til udskrifter af kasseoptællingen den 5. og 6. december 2018 og bogføringen heraf. Den nævnte dokumentation fremlægges som bilag 10. 

Det er således muligt at spore H2 ApS’ daglige omsætning. Det gøres derfor gældende, at regnskabet er opstillet på baggrund af en bogføring, der opfylder reglerne i bogføringsloven. 

Det fremgår af kasseoptællingerne fremlagt som bilag 10, at kassebeholdningen om morgenen udgjorde 1.000 kr., hvilket også var tilfældet for de øvrige dage i 2018. Baggrunden for denne styring var, at ledelsen ikke fandt det hensigtsmæssigt at have større kontantbeholdninger i restauranten grundet risiko for tyveri, samt at personalet ikke skulle optælle større beløb. De overskydende kontanter efter hver åbningsdag i restauranten, som ikke er sat ind på H2 ApS’ bankkonto, er i stedet anvendt til varekøb og udbetaling af løn.

Den beskrevne styring ændrer dog ikke på, at kasseafstemningerne svarer til H2 ApS’ bogføring, og at det altså følgelig er muligt at spore selskabets omsætning. Regnskabet opfylder dermed reglerne i bogføringsloven. 

Det gøres derfor sammenfattende gældende, at regnskabsgrundlaget for indkomståret 2018 ikke er mangelfuldt, og at betingelserne for at foretage en skønsmæssig ansættelse derfor ikke er opfyldt. 

4.1.2 Skønnet er foretaget på et urigtigt grundlag 

Foruden opfyldelse af betingelserne for at foretage en skønsmæssig ansættelse af H2 ApS’ indkomst for 2018 er lovligheden af Skattestyrelsens skøn betinget af, at grundlaget for det udøvede skøn er korrekt, og at skønnet i øvrigt ikke er åbenbart urimeligt. Det gøres gældende, at dette ikke er opfyldt. Skønnet er foretaget på et urigtigt grundlag og/eller medfører et åbenbart urimeligt resultat. 

Det er Skattestyrelsen, der har bevisbyrden for, at H2 ApS har modtaget yderligere skattepligtige indtægter end de selvangivne. Skattestyrelsen skal i sin vurdering heraf inddrage alle relevante forhold med henblik på at sikre en så korrekt ansættelse som muligt. 

Skattestyrelsens skøn over yderligere kontantsalg er ikke virkelighedsnært og er derfor sket på et urigtigt grundlag. Skattestyrelsen inddrager tre elementer i skønnet, der alle er generelle og urigtige.

For det første lægger Skattestyrelsen ikke vægt på, at en væsentlig del af H2 ApS’ omsætning i 2018 bestod af salg via take away løsninger som Just Eat og Hungry, hvor selskabet modtager omsætningen herfra gennem bankoverførsler efter et fast afregningsinterval. Salget via take away løsninger skaber i sig selv en formodning for, at det faktiske kontantsalg er lavere, end hvad Skattestyrelsen skønner det til at være.

For det andet er skønnet generelt, idet skønnet alene er baseret på indholdet af en skønserklæring i en helt konkret retssag nemlig SKM2013.775.ØLR, hvor skønsmanden udtaler sig om generelle branchetal for 2002-2006. Sådanne branchetal - af ældre dato - kan ikke stå alene. 

For det tredje har Skattestyrelsen anset indsætninger på As private konto på i alt 464.155,43 kr. for at være en del af H2 ApS’ omsætning. Det fremgår ikke af Afgørelsen, hvorfor de enkelte indsætninger på As private konto anses for at være en del af H2 ApS’ omsætning, udover at kontantsalget i H2 ApS - efter Skattestyrelsens opfattelse - er "usandsynligt" lavt. 

Skattestyrelsens kvalifikation af indsætningerne bestrides. 

Det gøres gældende, at Skattestyrelsen fejlagtigt har lagt til grund, at der er sket salg i større omfang, end hvad der faktisk er tilfældet. Den med klagen vedlagte dokumentation, jf. bilag 4-9, dokumenterer, at indsætningerne på As private konto […170], som Skattestyrelsen har anset for at være en del af H2 ApS’ omsætning, er 461.358,90 kr. lavere, end hvad Skattestyrelsen har lagt til grund. 

Det gøres derfor sammenfattende gældende, at Skattestyrelsen har udøvet skønnet over yderligere kontantsalg på et urigtigt grundlag. Skønnet skal derfor tilsidesættes. 

Endvidere medfører disse urigtige elementer, at skønnet fører til et åbenbart urimeligt resultat. Skønnet skal også af denne grund tilsidesættes. 

4.2. Subsidiære påstand
Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at såfremt Skattestyrelsens skøn ikke tilsidesættes, skal sagen hjemvises til fornyet behandling.

I klagen er der vedlagt nye bilag, som Skattestyrelsen ikke har modtaget under sin sagsbehandling. Såfremt skønnet ikke tilsidesættes af Landsskatteretten, bør det derfor overlades til Skattestyrelsen at foretage de nødvendige undersøgelser af den fremlagte dokumentation med henblik på foretagelse af et nyt skøn.
…"

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse
Selskabets repræsentant har den 2. september 2022 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: 

"Vi har modtaget Skattestyrelsens udtalelse af 8. juli 2012 i klagesagen med sagsnr. 22-0054327 og skal på vegne af A fremsætte vores bemærkninger hertil. 

1. PENGESTRØMMENE 

Som nævnt i klageskriftet er de faktisk pengestrømme helt centrale for afgørelse af nærværende klagesag, da hovedspørgsmålet i sagen er, om indsætningerne er en del af H2 ApS’ omsætning. 

Skattestyrelsens udtalelse efterlader dog overordnet det indtryk, at Skattestyrelsen konkret her i klagesagen skyder med "spredehagl", således at klagesagen skulle vedrøre mange forskellige og selvstændige skatteretlige problemstillinger, for eksempel om en af indsætningerne udgør en skattepligtig gave, og om A har drevet uregistreret erhvervsmæssig virksomhed i personligt regi, jf. nærmere nedenfor. 

Ad) Skattestyrelsens bemærkninger til indsætningerne på i alt 7.054,40 kr. den 8. januar 2018 

Skattestyrelsen skriver følgende i udtalelsen: 

"Skatteyders advokat oplyser, at H3 ApS´ dankortterminal var ude af drift den 8. januar 2018, men de vedlagte bilag vedrører den 7. januar 2018, hvor det også kan ses, at en del betalinger er afvist. Det må derfor lægges til grund, at dankortterminalen var ude af drift den 7. januar 2018 og mobilepay betalingerne burde derfor være dateret den 7. januar 2018. Mobilepay betalinger er altid dateret den dag, hvor overførslen sker og ikke dagen efter som det ofte er tilfældet med kortbetalinger. Endvidere kan alle beløbene ikke findes på det vedlagte bilag 4 og ikke alle beløb, som der skulle være tale om er afvist. Ovennævnte kunne tyde på, at oplysningen om, at dankortterminalen var i stykker og pengene derfor blev overført til As private konto via mobilepay ikke er korrekt." (vores understregninger) 

Vi er enige med Skattestyrelsen i, at det kan lægges til grund, at dankortterminalen var ude af drift den 7. januar 2018. Det er således en slåfejl i klageskriftet, hvor det er angivet, at dankortterminalen var ude af drift den 8. januar 2018. 

Den 7. januar 2018 er en søndag. Dankortbetalinger og MobilePay betalinger, der foretages i weekenden, posteres først på bankkontoen i den efterfølgende uge. Dette er almindelig kendt, men da Skattestyrelsen lægger et andet (forkert) faktum til grund, har det været nødvendigt at indhente en udtalelse fra selskabernes og As daværende bank - F1-Bank. Udtalelsen fremlægges som bilag 11. Det fremgår af udtalelsen, at beløb overført via MobilePay er disponibelt på modtagers konto 20 sekunder efter, afsender har sendt pengene, men at bogføringsdatoen er efterfølgende bankdag. Det er således forkert, når Skattestyrelsen udtaler, at MobilePay betalinger altid er dateret den dag, hvor overførslen sker. 

Skattestyrelsen udtaler, at "alle beløbene ikke findes på det vedlagte bilag 4". Vi forstår udtalelsen på den måde, at der med "alle beløbene" menes de dankortbetalinger, der ikke blev afvist den 7. januar 2018. Vi er i så fald enige med Skattestyrelsen i, at ikke alle beløbene findes på det vedlagte bilag 4. Men det har den naturlige forklaring, at bilag 4 er et udskrift af As private bankkonto […917], og at dankortbetalinger posteres med et samlet beløb for dagen. De øvrige dankortbetalinger, som blev gennemført den 7. januar 2018, er posteret som et samlet beløb på H2 ApS’ bankkonto […703]. 

Det bestrides derfor, at der er noget, der "kunne tyde på", at H1 ApS’ og As forklaringer ikke er korrekte. 

Ad) Skattestyrelsens bemærkninger til indsætningen på 143.900 kr. den 28. maj 2018 

Skattestyrelsen udtaler følgende om indsætningen på 143.900 kr. på As konto […917]. 

"Ifølge vores oplysninger på R 75, så har C et privatforbrug i 2018 på 167.886 kr., hvilket umiddelbart ikke levner plads til at låne A 143.900 kr. I brev af 27. april 2022 oplyste skatteyders advokat, at de stadig afventede oplysninger fra skatteyders bank vedrørende dette punkt. I brevet fremgår følgende: "Hvad angår indsætningerne den 28. maj 2018 og 18. juni 2018 på henholdsvis 143.900 kr. og 110.404,50 kr. bemærkes det, at vi afventer en tilbagemelding fra banken om disse to indsætninger." Det virker umiddelbart underligt, at skatteyder ikke selv kan huske, at hun har lånt 143.900 kr. af sin nevø og det derfor er nødvendigt, at spørge banken om, hvor så stort et beløb kommer fra. 

Endvidere er pengene indsat den 20. maj 2018, mens lånedokumentet ikke er dateret, men underskrevet af parterne henholdsvis den 24. og 25. maj 2018. Ovennævnte kunne efter vores opfattelse indikerer, at lånedokumentet er lavet til lejligheden. Såfremt man skulle finde, at pengene ikke udgør omsætning i H2 ApS, så må det lægges til grund, at skatteyder måske driver uregistreret virksomhed. Alternativt hvis det lægges til grund, at det er korrekt, at beløbet er modtaget fra skatteyders nevø, så må det subsidiært lægges til grund, at skatteyder har modtaget en skattepligtig gave på 143.900 kr., som skal beskattes som personlig indkomst. Der er skærpet bevisbyrde for, at der reelt er tale om et lån, når der ikke er tale om uafhængige parter." (vores understregninger) 

Som det ses, fremsætter Skattestyrelsen vidt forskellige synspunkter om indsætningen på 143.900 kr. Fælles er, at synspunkterne er grundløse. 

Skattestyrelsen angiver for det første, at As nevø C ifølge R 75 oplysninger har et privatforbrug i 2018 på 167.886 kr., og at dette forbrug taler for, at C ikke har haft midler til at udlåne 143.900 kr. til A. 

Skattestyrelsen har ikke med henvisning til R 75 ført tilstrækkeligt bevis for Cs privatforbrug. R 75 kan aldrig stå alene, jf. nedenfor. 

Det følger således af en omfattende retspraksis om skønsmæssige ansættelser, at privatforbrugsopgørelser ikke kan stå alene, jf. for eksempel Østre Landsrets dom gengivet i SKM2010.131.ØLR, hvor landsretten fandt, at skatteyderen ikke kun ved at henvise til oplysningerne i R 75 havde godtgjort, at grundlaget for skattemyndighedernes privatforbrugsopgørelse, der bestod af skatteyderens egne oplysninger, var forkert. 

Der kan endvidere henvises til Østre Landsrets dom optrykt i SKM2021.433.ØLR. Sagen omhandlede fem indsætninger på i alt 1.688.397,91 kr. på appellantens bankkonto i 2012, som skattemyndighederne havde anset for skattepligtig indkomst i appellantens personligt drevne virksomhed. Det var skatteyderens hovedanbringende, at indsætningerne var lån. Om betydningen af skatteyderens privatforbrugsopgørelse, som skatteyderen ganske vist selv havde udarbejdet, udtalte landsretten:

"Da skattemyndighedernes forhøjelse af As skattepligtige indtægter i indkomståret 2012 er baseret på konkrete indsætninger på hans bankkonto, er den af ham udarbejdede privatforbrugsopgørelse uden betydning for sagen." 

Landsrettens præmisser viser entydigt, at en privatforbrugsopgørelse er uden betydning, når de skønsmæssige forhøjelser er foretaget på baggrund af konkrete indsætninger. Samme fortolkning af landsrettens præmisser er Skattestyrelsen kommet frem til i sin afgørelse, der er prøvet ved Landsskatterettens afgørelse af 8. marts 2022 med j. nr. 21-0075631. 

Den påklagede afgørelse i nærværende klagesag er ligesom SKM2021.433.ØLR baseret på konkrete indsætninger. 

Det gøres på denne baggrund gældende, at Skattestyrelsens privatforbrugsopgørelse, som er baseret på R 75 oplysninger, ikke er tilstrækkeligt bevis for, at indsætningen på 143.900 kr. skulle være en del af H2 ApS’ omsætning.
Skattestyrelsen udtaler for det andet, at: 

"[…] det virker umiddelbart underligt, at skatteyder ikke selv kan huske, at hun har lånt 143.900 kr. af sin nevø og det derfor er nødvendigt, at spørge banken om, hvor så stort et beløb kommer fra." 

A har hele tiden været klar over, at hun har lånt 143.900 kr. af C. Henvendelsen til banken skete udelukkende af hensyn til As og H1 ApS’ muligheder for at dokumentere pengestrømmene, herunder lånet fra C. Denne fremgangsmåde kan ikke komme klager bevismæssigt til skade. Tværtimod, da den er en del af klagers samlede forsøg på at medvirke til sagens oplysning.

Skattestyrelsen angiver for det tredje, at beløbet på 143.900 kr. er indsat den 20. maj 2018. Det er beløbet ikke. Beløbet er indsat den 28. maj 2018. 

Vi bemærker for en god ordens skyld, at det ved en slåfejl er angivet i klageskriftet, at beløbet er indsat den 20. maj 2018, hvilket da også må stå klart for Skattestyrelsen. Det fremgår således af vores indlæg af 27. april 2022 til Skattestyrelsen, den påklagede afgørelse og vigtigst af alt fremgår det af kontoudtoget for As konto […917], at beløbet er indsat den 28. maj 2018. 

Skattestyrelsen har ikke begrundet nærmere, hvorfor Skattestyrelsen efterfølgende i sin udtalelse har indtaget et andet synspunkt om tidspunktet for indsætningen. 

Skattestyrelsen oplyser for det fjerde, at såfremt Landsskatteretten skulle finde: 

"[…] at pengene ikke udgør omsætning i H2 ApS, så må det lægges til grund, at skatteyder måske driver uregistreret virksomhed." (vores understregninger) 

Skattestyrelsens synspunkt er ikke uddybet nærmere, og der er ikke fremlagt nogen form for dokumentation. Vi bemærker dog, at bevisskøn, som denne del af Skattestyrelsens udtalelse reelt er udtryk for, kun kan udøves, hvis der er hjemmel hertil, hvilket ikke er tilfældet her. 

Skattestyrelsen oplyser for det femte, at det: 

"[…] alternativt hvis det lægges til grund, at det er korrekt, at beløbet er modtaget fra skatteyders nevø, så må det subsidiært lægges til grund, at skatteyder har modtaget en skattepligtig gave på 143.900 kr., som skal beskattes som personlig indkomst." (vores understregninger) 

Gavesynspunktet er grundløst. 

I skatteretten eksisterer der ikke nogen entydig definition på en gave. Der stilles dog den ufravigelige betingelse for skatteretligt at anse en ydelse for en gave, at der er tale om en hel eller delvis vederlagsfri formuefordel. 

Ud fra den foreløbige sagsoplysning er der intet, der antyder, at beløbet skulle være overført som en hel eller delvis vederlagsfri formuefordel til A. Tværtimod. 

Det fremgår af teksten på dokumentet fremlagt som bilag 5, at beløbet på 143.900 kr. er ydet som et lån ("loan"). På dokumentet er der endvidere anført betalings- og rentevilkår: 

"[…] this loan is interest free. The loan will be paid off when C returns to Denmark". 

Endelig er der på dokumentet anført en pengedebitor (A) og en pengekreditor (C). 

Dokumentet fremlagt som bilag 5 udgør et gældsbrev i henhold til gældsbrevslovens § 11, stk. 2. A har ved sin underskrift på dokumentet påtaget sig en reel forpligtelse til at tilbagebetale lånet til C. Der kan derfor ikke være tale om en skattepligtig gave omfattet af statsskattelovens § 4 c. 

Skattestyrelsens gavesynspunkt er samtidig svært forenelig med Skattestyrelsens synspunkt om, at C ikke i 2018 havde tilstrækkelig med midler til at udlåne 143.900 kr. til A. Det må have formodningen imod sig, at en person vederlagsfrit overfører 143.900 kr., hvis vedkommende ikke samtidig ville have tilstrækkelig likviditet til at kunne udlåne beløbet.
Endelig skal det erindres, at klagesagerne vedrører en skønsmæssige forhøjelse i H2 ApS med afledte skattemæssige virkninger for H1 ApS og A. Hvis Landsskatteretten - mod forventning - måtte nå frem til, at indsætningen er en gave til A, må det under alle omstændigheder stå klart, at indsætningen ikke udgør omsætning i H2 ApS og derfor ikke kan begrunde en skønsmæssig forhøjelse. 

Ad) Skattestyrelsens bemærkninger til indsætning på 110.404,50 kr. den 18. juni 2018 

Skattestyrelsen udtaler følgende om indsætningen: 

"I brev af 27. april 2022 oplyste skatteyders advokat, at de stadig afventede oplysninger fra skatteyders bank vedrørende dette punkt. I brevet fremgår følgende: "Hvad angår indsætningerne den 28. maj 2018 og 18. juni 2018 på henholdsvis 143.900 kr. og 110.404,50 kr. bemærkes det, at vi afventer en tilbagemelding fra banken om disse to indsætninger." Det virker umiddelbart underligt, at skatteyder ikke selv kan huske, at hun har lånt 110.405,50 kr. af sin mor og det derfor er nødvendigt, at spørge banken om, hvor så stort et beløb kommer fra. Skatteyders advokat oplyser i klagen, at der er tale om en kontantgave på 15.000 EURO fra skatteyders mor, som skatteyders søster har taget med fra Land Y1 den 3. marts 2018. Ved indrejse i eller udrejse fra det danske toldområde må man højst medbringe EUR 10.000 (euro) eller hvad der svarer til ca. 75.000 kr. uden at deklarere beløbet. Dette gælder både for rejser til et andet EU-land og til lande uden for EU. Reglerne om deklaration af kontantbeløb gælder for både private og virksomheder. Medbringer en rejsende et højere kontant beløb end det tilladte, skal det deklareres i tolden i lufthavnen. Undlader den rejsende dette og stoppes med mere end det tilladte beløb, pålægges en bøde på 25 % af det beløb, der overstiger EUR 10.000, jævnfør toldlovens § 10 c, stk. 1. Ifølge advokatens oplysninger er pengene først indsat i banken den 18. juni 2018, hvor de også fremgår af skatteyders kontoudtog. Det virker underligt, at pengene ikke er indsat umiddelbart efter modtagelsen især fordi skatteyder ifølge sin advokats oplysninger fandt det uhensigtsmæssigt, at have større kontantbeholdninger grundet risiko for tyveri. Dette må også antages at gøre sig gældende for så stort beløb som 15.000 EURO. Endvidere virker det ikke naturligt, at man vil ligge inde med så mange penge i kontanter i så lang tid. Endvidere er gældsbrevet først udstedt den 19. februar 2022, hvorfor det kunne tyde på, at det er lavet til lejligheden. Såfremt man skulle finde, at pengene ikke udgør omsætning i H2 ApS, så må det lægges til grund, at skatteyder har modtaget en skattepligtig gave på 15.000 EURO, som skal beskattes, hvoraf der skal betale gaveafgift på 15 % af (110.404,50 kr. - 64.300 kr.) = 46.104,50 efter boafgiftslovens §§ 23 og 26. (vores understregninger) 

Skattestyrelsens begrundelse for, at der er tale om et lån er uforståelig. Det ser ud til, at Skattestyrelsen blot har lavet en "copy paste" af den indledende del af begrundelsen vedrørende indsætningen på 143.900 kr. beskrevet ovenfor. 

A har hele tiden været klar over, at hun har modtaget en kontantgave af sin mor på 15.000 euro svarende til 110.405,50 kr., og at beløbet er indsat på As konto den 18. juni 2018. Henvendelsen til banken skete udelukkende af hensyn til As og H1 ApS’ muligheder for at dokumentere pengestrømmene, herunder kontantgaven. 

Skattestyrelsen redegør i sin udtalelse kort for toldlovgivningen, herunder reglerne om deklaration af kontantbeløb. Om As søster, E, ved sin indrejse til Danmark i marts 2018 eventuelt skulle have handlet i strid med sanktionsbestemmelser i toldloven, er efter vores vurdering fuldstændig irrelevant for afgørelsen af nærværende klagesag. Derfor skal der heller ikke fra klagers side tilføjes yderligere til dette synspunkt, medmindre Skattestyrelsen på et senere tidspunkt uddyber dets betydning for nærværende sag. 

Skattestyrelsen stiller spørgsmålstegn ved klagers forklaringer om tidspunkterne for modtagelsen af kontantgaven og den efterfølgende kontantindsætning sammenholdt med klagers oplysninger om den måde, kontantbeholdninger håndteres på i restauranterne. 

Skattestyrelsen blander tingene sammen. 

Klager har tidligere udtalt sig om risikoen for tyveri i selskabets restaurant - ikke om risikoen for indbrud på en privat boligadresse. 

De 15.000 euro i kontanter har aldrig været placeret i et skab eller lignende i selskabets restaurant. Kontanterne blev fra modtagelsen og frem til indsætningstidspunktet opbevaret på As private adresse. Kontanterne har intet med selskabet at gøre.

Skattestyrelsen anfører videre, at "gældsbrevet" først er udstedt den 19. februar 2022 (bilag 6), "hvorfor det kunne tyde på, at det er lavet til lejligheden". 

Det bestrides, at indsætningen er et lån, herunder at overførselsbilaget udgør et gældsbrev. 

I obligationsretten er et gældsbrev defineret som en ensidig fordring på et pengeløb. 

Bedømt på teksten på overførselsbilaget af 19. februar 2022 er der ikke grundlag for at antage, at D efter kontantoverdragelsen på noget tidspunkt skulle have haft en fordring på A svarende til 15.000 euro. Overførselsbilaget udstedt 19. februar 2022 er alene en form for "erklæring" om, at E på vegne af D tilbage i marts 2018 har transporteret 15.000 euro i kontanter fra Land Y1 til Danmark, og at kontanterne er overdraget til A med henblik på, at A kunne erhverve en bolig. 

Vi skal igen understrege, at det ikke er afgørende for nærværende sag, om indsætningen udgør lån eller gaver. Det afgørende er, om Skattestyrelsen kan godtgøre, at indsætningen reelt udgør omsætning for H2 ApS. Skattestyrelsen har ikke løftet sin bevisbyrde herfor. 

Ad) Skattestyrelsens bemærkninger til indsætningen på 200.000 kr. 23. oktober 2018 

Skattestyrelsen spørger til følgende: 

"Hvis dette [at indsætningen på 200.000 kr. er en delnedbringelse af As tilgodehavende hos H3 ApS pr. 31. december 2017 på 562.727 kr. - vores tilføjelse] er korrekt, kunne et spørgsmål være, hvor resten af skatteyders tilgodehavende hos selskabet er henne. Det er ved gennemgang af skatteyders konto […170] konstateret, at der den 3. december 2018 er overført henholdsvis 400.000 kr. og 600.000 kr. fra selskabet H3 ApS´ konto […645], men samtidig er der tilbageført 1.200.000 kr. den 28. januar 2019 til selskabets konto, hvorfor disse ikke er medtaget ved opgørelsen af H2 ApS´ momspligtige omsætning og selskabet skattepligtige indkomst." (vores understregninger) 

Indbetalingerne på 400.000 kr. og 600.000 kr. den 3. december 2018 er ligesom indbetalingen på 200.000 kr. den 23. oktober 2018 delnedbringelser af As og Bs tilgodehavender hos H3 ApS pr. 31. december 2017. 

Det fremgår således af specifikationshæftet (bilag 9), at H3 ApS havde gæld til A og B pr. 31. december 2017 på henholdsvis 562.727 kr. og 545.496 kr., og at denne samlede gæld til de to kapitalejere er nedbragt til 0 kr. pr. 31. december 2018.

H3 ApS’ indfrielse af Bs tilgodehavende pr. 31. december 2017 skete ved bankoverførsel til As konto […170], da B ikke havde netbank i 2018. B har først i 2022 fået oprettet en netbank.

Det samlede indbetalte beløb på 1.200.000 kr. (200.000 kr. + 400.000 kr. + 600.000) på As konto er udlånt til selskabet igen den 28. januar 2019, hvilket Skattestyrelsen da også ses at være enige i, jf. den markerede udtalelse ovenfor. 

Skattestyrelsen skriver, at det for A næppe har været muligt at udlåne mere end 500.000 kr. til H3 ApS i perioden 2013-2017, og at posten anden gæld i stedet kunne være: 

"[…] udtryk for en difference post, som skal få regnskabet til at stemme (udeholdt omsætning), og ikke som et reelt udtryk for skatteyders tilgodehavende."
Det citerede er under lavmålet og skal derfor i det hele bestrides. 

Skattestyrelsen ses at anerkende, at A har haft midler, så hun pr. 31. december 2017 kunne yde lån til H3 ApS på op til 500.000 kr. Skattestyrelsen tager dog ikke højde for, at posten anden gæld pr. 31. december 2017 på i alt 1.374.800 kr. ikke kun omfatter gæld til A. Posten omfatter også gæld til B på 545.496 kr. 

Som bilag 12 fremlægges specifikationshæftet til H3 ApS’ årsregnskab for 2013. Det fremgår af specifikationshæftet, side 3, at selskabet pr. 31. december 2013 har gæld i form af private lån på 1.681.461 kr. De private lån er optaget hos A og B i forbindelse med stiftelsen af selskabet den 11. marts 2013, hvor de to anpartshavere i alt ydede lån til selskabet på 1.720.000 kr., jf. sammenligningstallene (primo) i specifikationshæftet, side 3. 

Det gøres herefter gældende, at posten anden gæld er retvisende, og at A altså har ydet lån til H3 ApS som oplyst i selskabets årsrapport for 2018 og specifikationerne hertil. Skattestyrelsen har ikke ført bevis for det modsatte. 

2. SKATTESTYRELSENS BEMÆRKNINGER OM FORDELING AF UDBYTTEBESKATNING MELLEM A OG B 

Skattestyrelsen udtaler følgende om As subsidiære påstand og anbringenderne, som er fremsat til støtte for denne påstand: 

"Sambeskatningen mellem selskabet H2 ApS og H1 ApS betyder udelukkende, at H1 ApS hæfter for de skattemæssig krav i H2 ApS med henvisning til selskabsskattelovens § 31. 

Sambeskatningen betyder ikke, at den maskerede udlodning kan anses for at være sket fra H1 ApS. 

Ifølge cvr. registret er A registreret som reel ejer i hele reguleringsperioden. Endvidere er A registreret som eneste direktionsmedlem i perioden 29. april 2016 til 17. december 2020. Vi har således vurderet, at A var selskabets ejer med den reelle indflydelse på selskabets drift. Beskatningen af den maskeret udlodning er således med rette sket hos A. 

Hverken selskabets revisor eller skatteyders advokat har på noget tidspunkt stillet spørgsmål tegn ved dette før ved klagen til Skatteankestyrelsen." (vores understregninger) 

Som det ses, vurderer Skattestyrelsen, at A var H2 ApS’ "ejer med den reelle indflydelse på selskabets drift". Skattestyrelsen begrunder sin vurdering med, at A er reel ejer i hele reguleringsperioden, og at A er registreret som eneste direktionsmedlem i perioden 29. april 2016 til 17. december 2020 i H2 ApS. 

Vi er enige med Skattestyrelsen i, at A som ejer og direktør havde reel indflydelse på H2 ApS’ drift, da det i kapitalselskaber uden bestyrelse netop er direktionens opgave at varetage såvel den overordnede og strategiske ledelse som den daglige ledelse, jf. selskabslovens § 117, stk. 2. Dette forhold ændrer dog ikke på, at også kapitalejere, der ikke er registreret som direktionsmedlem, omfattes af ligningslovens § 16 A, hvorefter der til udbytte henregnes alt, hvad der er selskabet udloddes til aktionærer. 

Det er ikke en betingelse for beskatning efter ligningslovens § 16 A, som antydet af Skattestyrelsen, at aktionæren har "den reelle indflydelse på selskabets drift". Hvis dette var en betingelse, ville den medføre, at der i selskaber med flere kapitalejere kun kan træffes afgørelse om maskeret udbytte overfor den ene kapitalejer, der har "den reelle indflydelse på selskabets drift". Det beskrevne er ikke udtryk for gældende ret. 

Det gøres derfor gældende, at Skattestyrelsens retsanvendelse på dette punkt er forkert. 

Skattestyrelsen oplyser til sidst, at hverken selskabets revisor eller skatteyders advokat på noget tidspunkt, før klagen blev indleveret til Skatteankestyrelsen, har stillet spørgsmålstegn ved fordelingen af udbyttebeskatning. 

Det følger af officialmaksimen, at myndigheden - her Skattestyrelsen - har ansvaret for, at sagen er oplyst tilstrækkeligt, før der træffes afgørelse. 

Konkret er den påklagede afgørelse rejst på Skattestyrelsens eget initiativ. 

I Myndighedsguiden er der i overblikket Officialprincippet anført følgende i afsnit 6 med overskriften Processuel eller bevismæssig skadevirkning: 

"Hvor sagen er rejst af myndigheden, vil der som regel ikke kunne blive tale om processuel skadevirkning ved manglende oplysninger. Der vil dog undertiden alligevel kunne blive tale om en form for skadevirkning, således at der træffes afgørelse på det foreliggende grundlag eller skønsmæssigt. Eksempelvis vil en parts tavshed kunne medvirke til at tilvejebringe den nødvendige bevissikkerhed for, at omstændigheder, der er gunstige for parten, ikke foreligger. Det gælder f.eks., hvor miljømyndighederne på det foreliggende grundlag griber ind over for en forurenende virksomhed, som ikke har efterkommet pligten til at meddele oplysninger til bedømmelse af forureningen." (vores understregning) 

Oplysningen om, at A og B hver ejer 50 % af kapitalandelene i H1 ApS, der ejer 100 % af H2 ApS, ville ikke under Skattestyrelsens sagsbehandling have været til gunst at fremlægge for A. At Skattestyrelsen ikke har taget højde for denne oplysning, som er offentligt tilgængelig i CVR-registeret, kan derfor ikke tillægges nogen form for processuel eller bevismæssig skadevirkning. 

A og B er reelle ejere. Det forhold, at faktum ikke tidligere har været oplyst, ændrer ikke på faktum. Faktum kan man ikke lave om på. 

…" 

Repræsentanten har den 1. marts 2024 fremsendt et supplerende indlæg: 

"I ovenstående sager sender vi hermed på vegne af klagerne, H1 ApS og A, et supplerende indlæg. 

Baggrunden for indlægget er, at Skatteankestyrelsen under kontormødet den 9. februar 2024 har efterspurgt følgende materiale:
1.        H2 ApS’ årsrapport for 2018
2.        Kopi af lønsedler og/eller udskrifter fra E-Indkomst vedrørende H2 ApS
3.        Eventuelle kvitteringer fra medarbejderne i H2 ApS på, at der er sket kontantudbetaling af deres løn.
4.        Afregningsbilag fra Hungry og Just Eat
5.        Yderligere information om indsætningen på 143.900 kr. den 28. maj 2018
6.        Yderligere information om indsætningen på 110.404,50 kr. den 18. juni 2018
7.        Kontospecifikation på mellemregningskontoen mellem H3 ApS og A
8.        Oplysning om As og Bs relation. 

Ad 1) H2 ApS’ årsrapport for 2018
H2 ApS’ årsrapport for 2018 fremlægges som bilag 13. 

Ad 2) Kopi af lønsedler og/eller udskrifter fra E-Indkomst vedrørende H2 ApS
Lønsedler udstedt af H2 ApS i 2018 fremlægges som bilag 14. 

Ad 3) Eventuelle kvitteringer fra medarbejderne i H2 ApS på, at der er sket kontantudbetaling af deres løn
Medarbejderne har ikke kvitteret for, at der er sket kontantudbetaling af deres løn. 

Medarbejderne har modtaget lønsedler (bilag 14), ligesom der er foretaget indberetning af samtlige lønninger i E-indkomstregisteret. 

Hvis de pågældende medarbejdere, som er blevet aflønnet kontant, i praksis ikke havde modtaget kontantlønnen, ville de ikke være forpligtet til at yde og levere deres arbejdsforpligtelse. Den daværende ledelse i H2 ApS har således ikke - og naturligt nok - fundet det hverken relevant eller nødvendigt at få individuelle og skriftlige bekræftelser på, at medarbejderne har modtaget lønnen kontant.

Ad 4) Afregningsbilag fra Just Eat og Hungry
Afregningsbilag fra Just Eat i 2018 til H2 ApS fremlægges som bilag 15. 

Afregningsbilag fra Hungry i 2018 til H2 ApS fremlægges som bilag 16. 

Afregningsbilag fra To Good To Go i 2018 til H2 ApS fremlægges som bilag 17. 

Kontospecifikation for H2 ApS i 2018, hvor blandt andet indsætningerne fra de tre take away-løsninger fremgår, fremlægges som bilag 18. 

Revisor har afstemt afregningsbilagene og indsætningerne med H2 ApS’ bogføring. Afstemningen viser, at der er en (mindre) difference på -162,80 kr. Afstemningen fremlægges som bilag 19. 

Ad 5) Yderligere information om indsætningen på 143.900 kr. den 28. maj 2018
Det fastholdes, at indsætningen på 143.900 kr. den 28. maj 2018 udgør et lån fra C til A. 

Det bemærkes supplerende, at A - efter det for os oplyste - endnu ikke er begyndt at afdrage på gælden til C. De manglende afdrag skyldes ifølge A, at hendes nevø, C, fortsat opholder sig i Land Y1, og at det er forbundet med større besvær at overføre penge mellem danske og Land Y1 pengeinstitutter. 

A og C har derfor aftalt, at afdrag først finder sted, når C igen er i Danmark og har taget ophold heri landet. Hvornår C igen er i Danmark, beror efter det oplyste blandt andet på udlændingestyrelsens administration af reglerne i den danske udlændingelovgivning. 

Ad 6) Yderligere information om indsætningen på 110.404,50 kr. den 18. juni 2018
Det fastholdes, at indsætningen på 110.404,50 kr. den 18. juni 2018 udgør en kontantgave til A fra hendes mor, og at As søster havde pengene med fra Land Y1. 

As søster opholdt sig i Danmark i perioden 21. marts 2018 til 14. juni 2018. Kopi af søsterens pas med angivelse af ind- og udrejsedato fremlægges som bilag 20. 

A modtog pengene fra søsteren umiddelbart før, søsteren igen rejste hjem til Land Y1. Når der gik godt og vel tre måneder fra, at søsteren ankom til Danmark, og til pengene blev indsat på As konto, hænger det blandt andet sammen med, at A prøvede at afholde moderen fra at give gaven, men moderen insisterede. Derudover gik der tid med at undersøge, om pengene kunne indsættes på en konto i Danmark. 

Ved søsterens indrejse til Danmark den 21. marts 2018 blev pengene ikke deklareret i lufthavnen. 

Ad 7) Kontospecifikation på mellemregningskontoen mellem H3 ApS og A
Udskrift af mellemregningskonti mellem 1) H3 ApS og A samt 2) H3 ApS og B fremlægges som bilag 21. 

Ad 8) Oplysning om As og Bs relation
A og B har ingen familiemæssige relationer. Deres relation er alene erhvervsmæssig."

Klagerens yderligere bemærkninger til sagen
Som svar på Skattestyrelsens udtalelse af 12. april 2024 har repræsentanten den 8. maj 2024 fremsendt et supplerende indlæg: 

"…
I ovenstående sager sender vi på vegne af klagerne, H1 ApS og A, vores bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 12. april 2024 (herefter Udtalelsen). Vi har modtaget kopi af Udtalelsen den 15. april 2024. 

1 GOD FORVALTNINGSSKIK
Skattestyrelsen skal som offentlig myndighed udvise god forvaltningsskik. Dette indebærer blandt andet i henhold til Ombudsmandens praksis om ombudsmandslovens § 21, at Skattestyrelsens forvaltning skal være tillidsskabende. 

Skattestyrelsens sagsbehandling i nærværende sager er ikke tillidsskabende. Langt fra endda. 

Vi har allerede i indlæg af 22. september 2022 redegjort for og fremlagt dokumentation for, at Skattestyrelsen i nærværende klagesager skyder med "spredehagl" i forhold til de faktiske forhold og sagens problemstillinger. 

Forinden indsendelsen af dette indlæg er der fremlagt 21 bilag. De fleste af disse bilag, der således også tæller de påklagede afgørelser, understøtter de faktiske pengestrømme og ejerforhold. Det er forhold, som er afgørende for bedømmelsen af, dels om Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse skal tilsidesættes, dels om 100 % af den skønsmæssige ansættelse skal anses for at være maskeret udbytte til A.
De fremlagte bilag er desuden suppleret af klagernes egne forklaringer, som er videreformidlet til Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen på skriftligt grundlag. 

I Udtalelsen fremsætter Skattestyrelsen imidlertid en række yderligere "bevisskøn", som er sagerne uvedkommende, og som allerede derfor må anses for at være usaglige. Skattestyrelsens skøn er i øvrigt ikke understøttet af nogen faktiske forhold. Men vigtigst af alt - skønnene har ingen betydning for sagen. 

Det er således klagernes opfattelse, at Skattestyrelsen i nærværende sag optræder som forhandlingspart - og ikke som en offentlig myndighed. 

2 BEMÆRKNINGER TIL UDTALELSEN 

2.1 Dokumentation for udbetaling af løn kontant 

Skattestyrelsen anfører i Udtalelsen, side 1: 

"Skatteyders advokat oplyser, at hvis de pågældende medarbejdere ikke havde modtaget deres løn, så havde de ikke været forpligtigede til yde arbejde for virksomheden. Nu er det bare sådan, at lønnen først forfalder efter arbejdsforpligtigelsen er leveret, og ovennævnte udtalelse giver derfor umiddelbart ingen mening.
Man kunne måske lægge til grund, at de så ikke havde fortsat med at arbejde for selskabet, hvis de ikke havde modtaget deres løn. Men vi ser desværre ofte, at medarbejderne rent faktisk betaler af på gæld til arbejdsgiver, når de er blevet hjulpet til Danmark for at arbejde. Så advokatens antagelse kan desværre være behæftet med netop denne fejlmulighed.
Når det således ikke er dokumenteret, at lønnen rent faktisk er udbetalt, så er det ikke givet, at den er udbetalt, som det måske ville være normalt med medarbejdere fra Danmark, hvor det er normalt, at man ikke ønsker at fortsætte med arbejde, hvis man ikke modtager løn." (vores understregninger) 

I indlæg af 1. marts 2024, som Skattestyrelsen henviser til i Udtalelsen, anfører klagerne, at hvis de pågældende medarbejdere, som er blevet aflønnet kontant, i praksis ikke havde modtaget kontantlønnen, ville de ikke være forpligtet til at yde og levere deres arbejdsforpligtelse. 

Dette fastholdes. 

Manglende udbetaling af løn vil således blive anset for at være misligholdelse af ansættelsesforholdet. Lønmodtagere, der ikke rettidigt får udbetalt løn, skal derfor ved påkrav gøre kravet på lønudbetaling gældende over for arbejdsgiver. Udbetaler arbejdsgiveren ikke lønnen på trods af påkravet, vil lønmodtageren have ret til at hæve ansættelsesforholdet. 

H2 ApS har ikke modtaget påkrav fra de nu tidligere medarbejdere. Som bilag 14 er der fremlagt lønsedler udstedt af H2 ApS i 2018. Det er ligeledes tidligere oplyst, at der rettidigt er foretaget indberetning af samtlige lønninger i E-indkomstregistreret. 

På dette grundlag er det ikke oplagt, hvad der eventuelt yderligere med rimelighed måtte kunne kræves af dokumentation for, at lønnen er udbetalt kontant. 

Skattestyrelsen opstiller dog - igen - en generel antagelse til brug for bedømmelsen af de fremlagte beviser. Antagelsen går på, så vidt klagerne forstår den, at udenlandske medarbejdere generelt betaler af på gæld til deres danske arbejdsgiver, når de udenlandske medarbejdere er "hjulpet" til Danmark. 

Der er ingen holdepunkter for, at H2 ApS som tidligere arbejdsgiver for de udenlandske medarbejdere har indgået aftale med disse personer om, at selskabet hjælper dem til Danmark, mod at de pågældende medarbejdere vederlagsfrit stiller deres arbejdskraft til rådighed for selskabet. Tværtimod taler lønsedlerne og lønindberetningerne for det modsatte resultat. 

H2 ApS beskæftigede i 2018 danske statsborgere samt personer fra henholdsvis Land Y2 og Land Y1. 

De Land Y2 lønmodtagere kunne og kan allerede i medfør af EU-retten tage ophold her i landet. De Land Y1 lønmodtagere, som var ansat i H2 ApS, havde alle - efter oplysninger fra selskabets ledelse - arbejds- og opholdstilladelse i den periode, de var ansat i H2 ApS. Skattestyrelsens antagelse om, at H2 ApS kan have "hjulpet" de udenlandske lønmodtagere til Danmark, er også derfor grundløs. 

I Udtalelsen insinuerer Skattestyrelsen endelig, at udenlandske medarbejdere - modsat danske statsborgere - generelt er indstillet på at arbejde vederlagsfrit. Udtalelsen er nedladende, ligesom den ikke er ledsaget af nogen form for empiri eller bevis i øvrigt. 

2.2 Dokumentation for indsætninger fra take away-salg
Som sagens bilag 15-19 er der fremlagt afregningsbilag fra tre take away-platforme, kontospecifikationer samt revisors afstemning af afregningsbilagene og H2 ApS’ bogføring.
Afstemningen (bilag 19) udviser en uvæsentlig difference på -162,80 kr. 

Skattestyrelsen anfører hertil i Udtalelsen, side 2:
"Det er korrekt, at der fremgår kontante afregninger gennem de 3 take away løsninger, og disse muligvis stemmer med hvad der medregnet, men der kan ligeledes være modtaget kontanter i restauranten, som man ikke har medtaget i regnskabet." (vores understregning) 

Selv om Skattestyrelsen anvender udtrykket "muligvis", forstår vi Udtalelsen på den måde, at Skattestyrelsen ikke bestrider revisors afstemning eller grundlaget herfor. 

Afstemningen taler for, at Skattestyrelsens skøn over yderligere kontantomsætning skal tilsidesættes. 

Skattestyrelsen henviser til, at der "kan" være modtaget kontanter i restauranten hidrørende fra salg via de tre take away-løsninger. 

Der er ikke grundlag for en sådan antagelse. 

Restauranter som H2 ApS, der benytter take away platforme, vil løbende få en opgørelse/afregningsbilag fra den pågældende platform. Afregningsbilagene viser det reelle salg og udgør altså grundlaget for selskabets bogføring, jf. konkret bilag 15-19. Dette gælder både ved betaling online, via dankort eller kontant. 

Der kan derfor ikke, som Skattestyrelsen forsøger at give indtryk af, være modtaget kontanter i restauranten fra salg via platformene, som selskabet ikke har medtaget i regnskabet. 

2.3 Dokumentation for indsætningen på 143.900 kr. den 28. maj 2018
Skattestyrelsen anfører i Udtalelsen, side 2, at indsætningen på 143.900 kr. den 28. maj 2018 på As konto ikke er et lån ydet af C, "da man normalt ikke låner penge ud uden at have en forventning om at få dem tilbage indenfor en nærmere årrække."
De manglende afdrag er ikke et vidnesbyrd om, at C ikke har en forventning om, at lånet tilbagebetales. Det har C. 

C har indrettet sig efter parternes aftale om tilbagebetaling, jf. overførselsbilaget fremlagt som bilag 5, hvor betalings- og rentevilkår er beskrevet. Heraf fremgår det, at lånet tilbagebetales, når "C returns to Denmark". 

Skattestyrelsen anfører desuden i Udtalelsen, side 2:
"Vi kan endvidere stille os tvivlende overfor, hvorvidt C er skatteyders nevø, da dette ikke ses dokumenteret.
Det må skulle lægges til grund, at familieforholdet skal dokumenteres samt at der stilles skærpende bevisbyrde til lånets rigtighed, når/hvis der er tale om lån i nære relationer." (vores understregninger) 

Som bilag 22 fremlægges notardokumenter. Det fremgår af bilag 22, side 11, at C er As nevø. Slægtskabet er herved fuldt ud dokumenteret. 

Det skal endvidere erindres, at nærværende klagesager blandt andet vedrører Skattestyrelsens grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse af H2 ApS’ indkomst i 2018. Det bør i den forbindelse ikke være et tema, hvordan indsætningerne fra C til A skal kvalificeres civil- og skatteretligt, herunder om der er tale om lån eller skattepligtige indsætninger. Det afgørende er, om indsætningerne reelt udgør kontantomsætning i H2 ApS. 

Den foreliggende praksis om lån i familieforhold og kravene til bevis herfor er derfor samlet set ikke retningsgivende for, om Skattestyrelsens skøn i denne konkrete sag er åbenbart urimeligt eller foretaget på et forkert grundlag, jf. Udtalelsen modsætningsvist. 

2.4 Dokumentation for indsætningen på 110.404,50 kr. den 18. juni 2018
Der henvises til bemærkningerne i afsnit 4 ovenfor og det, som er anført i tidligere indlæg. 

2.5 A og B er ikke tredjemand i forhold til H3 ApS
I klagernes indlæg af 1. marts 2024 anføres det, at A og B har ingen familiemæssige relationer, og at deres relation således alene er erhvervsmæssig. 

Af Udtalelsen, side 3 og 4, fremgår:
"Det synes ikke umiddelbart, at være normal forretningsmæssig kutyme, at man finder en mellemregning i et selskab mellem selskabet og en 3. mand. Vores vurdering er, at der tale om en bogføringsmæssig disposition for at få debet og kredit til at stemme." (vores understregning) 

A og B ejer hver 50 % af kapitalandelene i H1 ApS. H1 ApS ejede i indkomståret 2018, som sagerne angår, 100 % af kapitalandelene i datterselskaberne, H3 ApS og H2 ApS. A og B udgjorde desuden begge - og gør det fortsat - den registrerede ledelse i H3 ApS. 

På trods af ovenstående lægger Skattestyrelsen nu til grund, at mellemregningerne (bilag 21) er indgået mellem H3 ApS og "en 3. mand". Dette er ikke korrekt. 

Bilag 21 er udskrift af mellemregningskonti mellem 1) H3 ApS og A samt 2) H3 ApS og B. 

A og B er som nævnt reelle ejere og direktører i H3 ApS. Der er således ikke efter nogen bestemmelse i selskabs- og skattelovningen retligt grundlag for at anse A og B som værende tredjemænd i forhold til H3 ApS. 

Det bemærkes afslutningsvist, at mellemregningskonti mellem selskab og kapitalejere er et værktøj, der generelt og konkret anvendes for at opfylde blandt andet bogføringslovens krav. Det er derfor grundløst og uforståeligt, når Skattestyrelsen anfører, at mellemregningerne (bilag 21) ikke er "normal forretningsmæssig kutyme. 

…"

Retsmøde

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen har den 10. april 2025 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: 

"…

Skattestyrelsen tiltræder i det hele Skatteankestyrelsens indstilling til stadfæstelse af sagen.

Faktiske forhold
Ved afgørelse af 9. maj 2022 ændrede Skattestyrelsens den skattepligtige indkomst for indkomståret 2018 for H2 ApS som var datterselskab til H1 ApS. Ved afgørelse af samme dato ændrede Skattestyrelsen sambeskatningsindkomsten i H1 ApS. 

H2 ApS er opløst efter konkurs med ophørsdato den 10. august 2021. Skattestyrelsens afgørelse vedr. H2 ApS er ikke påklaget, idet kurator ikke ønskede at indtræde i klagesagen.

Klageren har ikke anfægtet sambeskatningsindkomsten, men alene de foretagen ændringer i H2 ApS.

Jus
Det fremgår af selskabsskattelovens § 31, stk. 2, 1. pkt., at

"For sambeskattede selskaber opgøres en sambeskatningsindkomst, der består af summen af den skattepligtige indkomst for hvert enkelt selskab omfattet af sambeskatningen opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler med de undtagelser, der gælder for sambeskattede selskaber."

Begrundelse
Et moderselskab, som indeværende klager, kan ikke ved påklage af ansættelse af sambeskatningen opnå behandling af skatteansættelsen for et datterselskab, der er gået konkurs, og hvor kurator ikke ønsker at indtræde i klagesagen. Dette følger af SKM2018.103.LSR og SKM2014.856.BR.

Skattestyrelsen tiltræder herefter i det hele Skatteankestyrelsens indstilling og begrundelse til stadfæstelse af sagen.

…"

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil
Selskabets repræsentant har den 8. maj 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil: 

"…
 1 FORSLAGET TIL H1 APS KAN IKKE TILTRÆDES
Skatteankestyrelsen foreslår, at den påklagede afgørelse stadfæstes. Skatteankestyrelsen anfører som begrundelse for forslaget, at H1 ApS "ikke ved at påklage ansættelsen af sambeskatningsindkomsten - som administrationsselskab - opnå behandling af skatteansættelsen for H2 ApS".

Skatteankestyrelsen anfører afslutningsvist i begrundelsen, at "da H1 ApS ikke i øvrigt har anfægtet sambeskatningsindkomsten, stadfæstes Skattestyrelsens afgørelse."

Det er gjort gældende i sagen, at det er sambeskatningsindkomsten, der skal nedsættes, jf. påstanden og anbringenderne til støtte herfor. Dette fastholdes.
Det bemærkes, at Skatteankestyrelsen i forslaget til afgørelse henviser til SKM2014.856.BR og SKM2018.103.LSR.

Byretsdommen og afgørelsen fra Landsskatteretten er ikke retningsgivende for, hvordan denne klagesag skal afgøres. Der er ikke tale om en fast og entydig praksis.

Det bemærkes i tillæg hertil, at Skattestyrelsen anfører i afgørelsen (side 16), at "I kan klage over opgørelsen af sambeskatningsindkomsten". "I" refererer til H1 ApS, da det netop er holdingselskabet, som er adressat for afgørelsen. Skattestyrelsens vejledning er i øvrigt klar, entydig og positiv i forhold til holdingselskabets ret til at få rekursbehandlet forhøjelsen af sambeskatningsindkomsten. Holdingselskabets ledelse har derfor naturligvis indrettet sig efter vejledningen i afgørelsen.

Det fremstår sammenfattende noget formalistisk, at Skatteankestyrelsen i denne konkrete sag lægger op til, at Landsskatteretten skal stadfæste afgørelsen med den nævnte begrundelse. Og særligt henset til, at Skatteankestyrelsen i forslaget til A de facto tilsidesætter Skattestyrelsens skøn over yderligere omsætning i H2 ApS, som sambeskatningsindkomsten er forhøjet med, jf. nærmere nedenfor om forslaget til A.
Sambeskatningsindkomsten er under disse omstændigheder åbenlyst forkert.
…"

Indlæg under retsmødet
Repræsentanten fastholdt de nedlagte påstande, herunder at den gennemførte forhøjelse af sambeskatningsindkomsten for selskabet skal bortfalde, og gennemgik herefter sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmøde, særligt det udleverede påstandsdokument. 

Repræsentanten fremhævede bl.a., at forhøjelsen af sambeskatningsindkomsten i selskabet hviler på en forhøjelse i et ophørt datterselskab, og repræsentanten gennemgik tidslinjen for ophøret af datterselskabet og Skattestyrelsens forslag og afgørelse. Repræsentanten gjorde gældende, at der materielt ikke er grundlag for forhøjelsen, hvilket også er erkendt, ligesom Skattestyrelsen ikke har været berettiget til at træffe afgørelse over for et datterselskab, som ikke eksisterer, og med den konsekvens, at selskabet kommer til at hæfte herfor via sambeskatningen. Repræsentanten anførte bl.a. i forhold til klageberettigelse og skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2, at sagen i SKM2014.854.BR ikke er sammenlignelig med nærværende sag, fordi datterselskabet i sagen her allerede var opløst, da Skattestyrelsen traf afgørelse, og selskabet i sagen her derfor opfylder skatteforvaltningslovens kravet i § 35 a, stk. 2, til at have en væsentlig, individuel og direkte interesse. I modsat fald vil den foretagne forhøjelse ikke kunne prøves. Der er egentlig to muligheder, som reelt leder til samme resultat. Enten er afgørelsen over for det ophørte datterselskab en nullitet, hvorfor forhøjelsen af sambeskatningsindkomsten heller ikke skulle have været gennemført, da denne så ikke hviler på et krav, eller også skal der foretages en behandling og prøvelse, som så også ender med, at der ikke har været grundlag for den materielle forhøjelse af det ophørte datterselskabs skattepligtige indkomst. 

Skattestyrelsen indstillede afgørelsen stadfæstet og fremhævede fra praksis bl.a. dommen i SKM2014.854.BR, hvori det konkluderes, at der ikke kan ske materiel behandling af et datterselskabs forhold ved at påklage sambeskatningsindkomsten for et moderselskab.

Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår forhøjelsen af selskabets sambeskatningsindkomst med 369.561 kr. som konsekvens af forhøjelsen af indkomsten i det nu opløste datterselskab. 

Retsgrundlaget
Det fremgår af selskabsskattelovens § 31, stk. 2, 1. pkt. og stk. 6, 7. og 10. pkt.: 

"§ 31. For sambeskattede selskaber opgøres en sambeskatningsindkomst, der består af summen af den skattepligtige indkomst for hvert enkelt selskab omfattet af sambeskatningen opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler med de undtagelser, der gælder for sambeskattede selskaber. 

…

Administrationsselskabet forestår indbetalingen af den samlede indkomstskat. 

… 

Administrationsselskabet og sambeskattede selskaber, hvor alle kapitalandele ved indkomstårets udløb er ejet direkte eller indirekte af det ultimative moderselskab, jf. § 31 C, hæfter solidarisk sammen med selskabet for den del af indkomstskatten, acontoskatten og restskatten samt tillæg og renter, der vedrører den del af indkomsten, som fordeles til selskabet."   

Af dagældende selskabsskattelovs § 33, 1. pkt., fremgår: 

"§ 33. Er et selskab eller en forening mv. opløst og formuen udloddet til aktionærerne eller medlemmerne, uden at der er afsat tilstrækkelige midler til dækning af den selskabet eller foreningen påhvilende indkomstskat, er aktionærerne og medlemmerne tillige med likvidator eller, hvor en sådan ikke er valgt eller beskikket, bestyrelsen solidarisk ansvarlige for skattens betaling." 

En klage til Landsskatteretten kan indgives af enhver, der har væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i den afgørelse, der klages over. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2. 

Landsskatterettens begrundelse og resultat
Landsskatteretten lægger i overensstemmelse med det oplyste til grund, at selskabets datterselskab den 17. december 2020 blev taget under konkursbehandling, og datterselskabet den 10. august 2021 blev endeligt opløst efter konkursbehandling. Herefter har Skattestyrelsen den 11. februar 2022 over for det nu opløste datterselskab varslet forhøjelse af den skattepligtige indkomst. Skattestyrelsen har den 9. maj 2022 truffet afgørelse over for det nu opløste datterselskab om forhøjelse af den skattepligtige indkomst. Samme dag har Skattestyrelsen som konsekvens af afgørelsen om forhøjelsen af den skattepligtige indkomst i det opløste datterselskab også truffet den påklagede afgørelse om forhøjelse af sambeskatningsindkomsten i selskabet. Selskabet har således for indkomståret 2018 været administrationsselskab i sambeskatningskredsen, hvori det opløste datterselskab har indgået. 

Det følger af selskabsskattelovens § 31, stk. 2, at opgørelsen af sambeskatningsindkomsten for sambeskatningskredsen sker på baggrund af indkomstopgørelsen for hvert enkelt selskab i sambeskatningskredsen. Det følger desuden af selskabsskattelovens § 31, stk. 6, 7. og 10. pkt., at administrationsselskabet forestår indbetalingen af den samlede indkomstskat, og at administrationsselskabet m.fl. hæfter solidarisk sammen med det underliggende selskab for den del af indkomstskatten mv., der vedrører den del af indkomsten, som fordeles til selskabet. 

Det må også efter reglerne i selskabsskattelovens § 31, stk. 2, forholde sig sådan, at det kun er ansat skattepligtig indkomst, som kan indgå i sambeskatningsindkomsten, og det efter reglerne i selskabsskattelovens § 31, stk. 6, kun er krav på indkomstskat, der har retlig eksistens, som der hæftes for. 

Det kan uden videre konstateres, at ansættelsen af yderligere skattepligtig indkomst for det opløste datterselskab først blev varslet og foretaget på et tidspunkt, hvor det opløste datterselskab allerede var opløst endeligt, og dermed ikke eksisterede som retssubjekt. Der blev således ikke foretaget genoptagelse af konkursboet, og der har dermed ikke på dette tidspunkt været et retssubjekt at varsle og træffe afgørelse over for. Endvidere har der ikke været tale om en situation og afgørelse, der hviler på særlige bestemmelser om opløste retssubjekter som eksempelvis selskabsskattelovens § 33. Alle de nævnte forhold har samtidig været til stede og erkendt på tidspunktet for både varsling og afgørelse. 

Landsskatteretten finder under disse konkrete omstændigheder, at afgørelsen om forhøjelsen af det opløste datterselskabs skattepligtige indkomst ikke har haft retsvirkning efter sit indhold og må anses for en retlig nullitet, og der som følge heraf heller ikke på noget tidspunkt har været en yderligere skattepligtig indkomst, som har kunnet indgå i selskabets sambeskatningsindkomst, eller et yderligere krav på indkomstskat, som selskabet har kunnet hæfte for. 

Forhøjelsen af selskabets sambeskatningsindkomst med 369.561 kr. hviler således udelukkende på ikke eksisterende skattepligtig indkomst og ikke eksisterende krav på indkomstskat vedrørende det opløste datterselskab, og der har således ikke under de her foreliggende omstændigheder, jf. ovenfor, været noget grundlag for den foretagne forhøjelse af sambeskatningsindkomsten. 

Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse således, at den foretagne forhøjelse af sambeskatningsindkomsten bortfalder, og som konsekvens heraf nedsættes selskabets sambeskatningsindkomst med 369.561 kr.