Spørgsmål:

1. Kan det bekræftes, at Spørger som en forening med begrænset ansvar (FMBA) momsmæssigt anses som en selvstændig momspligtig person?
2. Kan det bekræftes, at Spørger som en forening med begrænset ansvar (FMBA) momsfrit kan levere IT-ydelser og infrastrukturydelser mv. efter momslovens §13, stk. 1, nr. 19, til foreningens medlemmer?
3. Kan det bekræftes, at Spørger som en forening med begrænset ansvar (FMBA) momsfrit kan levere IT-ydelser og infrastrukturydelser mv. efter momslovens §13, stk. 1, nr. 19, til X, såfremt denne A-kasse bliver medlem af foreningen?
4. Kan det bekræftes, at de spørgende A-kasser ikke skal opkræve moms over for X, hvis de opkræver betaling fra X ved en eventuel indtræden i foreningen?

Svar:

1. Ja
2. Ja
3. Ja
4. Ja

Under hensyn til skattemyndighedernes tavshedspligt, jf. skatteforvaltningslovens § 17, offentliggøres det bindende svar i redigeret form.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Med lov om arbejdsløshedsforsikring kan der gives tilladelse til A-kasser til at etablere hel eller delvis fælles administration. Muligheden fremgår af arbejdsløshedsforsikringslovens § 89, stk. 4. Der er i tilknytning hertil udsendt vejledning om vilkår for godkendelse af et administrationsfællesskab mellem to og flere A-kasser.

Det fremgår af vejledningens bestemmelser, at adgangen er indført bl.a. begrundet i støtte til A-kassernes bestræbelser på at nedbringe deres administrationsomkostninger gennem de "stordriftsfordele", som etablering af administrative fællesskaber kan medføre.

Spørgerne er alle godkendte arbejdsløshedskasser i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring og er dermed omfattet af de love og bekendtgørelser, som gælder for A-kasser herunder også, at de alle er omfattet af den lovbestemte tilsyns- og godkendelsespligt fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

Denne tilsynspligt omfatter bl.a., at STAR skal godkende fordelingsmetoder for omkostninger, som fordeles til de A-kasser, som er medlem.

Alle A-kasserne er fritaget for moms og lønsumsafgift, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, og lønsumsafgiftslovens §1 ift. A-kasseaktiviteterne.

A-kasserne har hver især vanskeligt ved alene at opretholde de nødvendige funktioner, der ressourcemæssigt og kompetencemæssigt kan dække hele drifts- og udviklingsbehovene for en moderne A-kasse. I relation til A-kasser er IT-understøttelse en integreret del af A-kasseaktivitet og selve forudsætningen for at kunne levere A-kasseydelser i den lovbestemte kvalitet. 

A-kasserne påtænker derfor at løfte ovenstående funktion i fællesskab. Dette påtænkes gjort ved at stifte en forening med begrænset ansvar (FMBA) herefter "Foreningen", der skal udføre de nødvendige IT-funktioner for de enkelte medlemmer, som forventes af A-kasser.

Foreningens formål og vision er ifølge vedtægterne:

"At skabe et sikkert fagligt og ressourcemæssigt fundament for hvert enkelt medlems fortsatte selvstændige drift og udvikling af IT. Dette fundament skal fastholde fremdrift på IT-understøttelsen af selvbetjening og automatisering af arbejdsprocesserne."

"Foreningens formål er at sikre, at medlemmerne kan bistå hinanden med en effektiv og stabil IT- driftsafvikling via tværgående og forretningsbestemt it-udvikling og drift i form af driftsservice, selvbetjening og automatisering. Det tilstræbes i videst muligt omfang at udvikle standardiserede løsninger (både i forhold til drift og udvikling), som kan anvendes af alle medlemmerne til disses egne interne brug. Formålet med medlemskabet er endvidere at minimere sårbarheden hos det enkelte medlem i form af manglende ressourcer og kompetencer på områder af vital betydning for it-understøttelse af A-kasser."

Af foreningens vedtægter fremgår endvidere følgende:

" 5.0 Kontingent

5.1 Medlemmerne er forpligtede til at betale et månedligt kontingent, som bestyrelsen fastsætter pr. 1. februar.

5.2 Kontingentet afspejler at Foreningen er et omkostningsfordelingsfællesskab, hvor A-kassernes medlemstal pr. 1. januar udgør fordelingsnøglen, og kontingentet samlet set dækker alle Foreningens udgifter.

5.3 I tilfælde af, at et af medlemmerne i løbet af året fusionerer med en anden/flere A-kasse(r), justeres fordelingsnøglen i overensstemmelse hermed med virkning fra fusionstidspunktet.

5.4 Der er fuld åbenhed om Foreningens økonomiske forhold imellem medlemmerne.

5.5 En periodevis overskydende likviditet i Foreningen modregnes i den efterfølgende måneds kontingent i henhold til fordelingsnøglen, som kontingentet også fastsættes efter jf. pkt. 5.2.

6.0 Indbyrdes hæftelse

6.1 Medlemmerne hæfter ikke for Foreningens forpligtelser over for tredjepart jf. erhvervsvirksomhedslovens § 3.

6.2 Indbyrdes hæfter medlemmerne pro rata i samme forhold, som fordelingen af kontingent, jf. pkt. 5.

6.3 Såfremt en forpligtelse kan henføres til en, eller en gruppe medlemmer, hæfter dette medlem, eller gruppen af medlemmer, indbyrdes alene for forpligtelsen.

7.0 Ledelse

7.1 Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen, der indkaldes med mindst fire ugers varsel til afholdelse i februar måned.

Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal indeholde følgende punkter:

1. Valg af dirigent.

2. Aflæggelse af beretning.

3. Indkomne forslag.

4. Godkendelse af årsregnskab.

5. Godkendelse af fordelingsnøgler.

6. Valg af bestyrelse.

7. Valg af statsautoriseret revisor.

8. Eventuelt.

7.2 Hvert medlem har ret til at vælge tre stemmeberettigede delegerede.

7.3 Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen, og skal indkaldes af bestyrelsen med mindst en uges varsel, når et af medlemmerne måtte forlange det med angivelse af motiveret dagsorden.

7.4 Mellem generalforsamlingerne ledes foreningen af en bestyrelse. Hvert medlem har en repræsentant i bestyrelsen.

7.5 Generalforsamlingen udpeger en bestyrelse hvor hvert medlem har 1 repræsentant.

7.6 Bestyrelsen fastsætter en forretningsorden for sin virksomhed.

7.7 Bestyrelsen vælger af sin midte en forperson.

7.8 Bestyrelsen mødes minimum 4 gange årligt. Direktøren i Foreningen deltager i bestyrelsens møder - dog uden stemmeret.

7.9 Bestyrelsens beslutninger træffes ved enstemmighed, medmindre andet konkret er aftalt, idet hvert medlem har en stemme.

7.10 Bestyrelsen har bl.a. følgende opgaver:

Fastlæggelse af budget

Prioritering af større drifts- og udviklingsprojekter

Fastlæggelse af strategi og indsatsområder

Fastlæggelse af servicemål for ydelser

Afgørelse af tvister i prioriteringsgrupper og lignende

Ansættelse og afskedigelse af direktør

Retningslinjer for administration af Foreningen

7.11 Direktøren har det daglige ansvar for Foreningens udvikling og drift, herunder ressourcestyring. Direktøren refererer til forpersonen for bestyrelsen.

8.0 Foreningens tegningsret

8.1 Foreningen tegnes af direktøren." 

Foreningens ydelser er tilrettet de meget specifikke krav, der følger af A-kasselovgivning og vejledninger og primært omfatter:

• A-kasse-systemet er et sags-, dokumenthåndterings- og udbetalingssystem, der er specielt udviklet til A-kasse-aktiviteter herunder bl.a. integrerede medlemsvendte selvbetjenings- og portalløsninger.
• Systemmæssig opkobling og dataudveksling i med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Skattestyrelsen og Jobcentre med henblik på lovpligtig dataudveksling og registersamkøring.
• For nogen af de deltagende A-kasser vil man endvidere være fælles om at drive og vedligeholde IT-infrastrukturen i A-kasserne.
• De øvrige A-kasser undtages fra infrastruktursamarbejdet, fordi de har administrationsaftaler med tilknyttede fagforeninger, der bl.a. varetager drift af A-kassernes IT-infrastrukturen med udgangspunkt i bl.a. Bekendtgørelse 659 af 15/4/2021 om revision af de anerkendte A-kasser og Bekendtgørelse 982 af 29/6/2016:

"§ 11. Hvis A-kassen har indgået en administrationsaftale med en faglig organisation, skal revisor kontrollere, 1) at administrationsaftalen er indgået i overensstemmelse med gældende regler, 2) at administrationsvederlaget er fastsat på grundlag af de med administrationen reelt forbundne omkostninger, og 3) at de anvendte fordelingsnøgler er korrekt beregnet og anvendt i overensstemmelse med gældende regler."

§ 22. En A-kasse kan kun indgå i et administrationsfællesskab med en faglig organisation, der har tilknytning til A-kassens godkendte faglige område.

Stk. 2. Hvis A-kassens administration helt eller delvist skal varetages af eller sammen med en faglig organisation, eller hvis der i øvrigt skal afholdes udgifter i fællesskab med en faglig organisation, skal A-kassens hovedbestyrelse forud for et regnskabsårs begyndelse indgå en skriftlig administrationsaftale med ledelsen af den pågældende faglige organisation.

Stk. 3. Administrationsaftalen kan indgås for et eller flere år ad gangen. Aftalen skal uanset sin ordlyd respektere ændringer i gældende regler.

Stk. 4. Administrationsaftalen skal indeholde en beskrivelse af arten og omfanget af de administrationsopgaver, der varetages af eller i fællesskab med den faglige organisation. Administrationsaftalen skal endvidere indeholde oplysninger om administrationsvederlagets beregningsgrundlag, størrelse og betaling. Bestemmelsen finder også anvendelse, hvis A-kassen afholder udgifter i fællesskab med den faglige organisation uden, at der er tale om fælles administration.

§ 30. Den faglige organisation er forpligtet til at overholde de love og regler, der gælder for A-kassen, og den faglige organisation er erstatningsansvarlig over for A-kassen for tab, som skyldes fejl eller forsømmelser i forbindelse med administrationen, herunder fejludbetalinger og strafrenter. Den faglige organisations ansvar kan ikke fraskrives eller frafaldes.

§39. Hvis en A-kasse har indgået en administrationsaftale med en faglig organisation, jf. kapitel 3, skal A-kassen senest 31. december sende aftalen for det følgende år til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til orientering. Aftalen skal være vedlagt eventuelle bilag, herunder et eventuelt budget efter § 23, stk. 3, nr. 2.

Stk. 2. Senest 30. april efter regnskabsårets udløb skal A-kassen sende følgende til styrelsen:

1) En specificeret opgørelse over de faktisk afholdte udgifter, jf. § 28.

2) En beregning af den personalerelaterede fordelingsnøgle, jf. § 24, stk. 1, nr. 2. Det relative tidsforbrug skal fremgå af beregningen specificeret på medarbejdere eller grupper af medarbejdere.

3) En beregning af den medlemsrelaterede fordelingsnøgle, jf. § 24, stk. 1, nr. 5 og 6. A-kassens og den faglige organisations medlemstal primo og ultimo skal fremgå af beregningen.

4) En opgørelse eller beregning af det areal A-kassen anvender, medmindre der er indgået en huslejekontrakt efter § 25, nr. 1.

Stk. 3. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan, når særlige forhold taler derfor, dispensere for tidspunkter for indsendelse af materiale efter stk. 1 og 2.

§ 40. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fører tilsyn med, at A-kassernes økonomi og regnskabsvæsen mv. administreres efter gældende regler.

Stk. 2. Tilsynet omfatter både administrationen af statslige midler og A-kassernes egne midler."

I relation til de ydelser, som foreningen skal levere til medlemmerne, fremgår følgende af udkast til vedtægter for foreningen:       

"4.2. Medlemmerne rekvirerer tilknyttede ydelser hos Foreningen indenfor følgende hovedområder:

IT-ressourcer med kendskab til A-kassesystemet og de A-kassefaglige opgaver udnyttes til optimering og udvikling af digitalisering på alle niveauer i tæt samarbejde med de A-kassefaglige enheder. Hertil kommer opgaver omkring daglig drift og vedligehold af system-kernen og dennes integration til datawarehouses, diverse sagsstyrings-, dokumenthåndterings-, booking- og selvbetjeningssystemer.

For nogle af medlemmerne endvidere opsætning, support, drift og udvikling af it-infrastruktur og arbejdspladser.

Varetagelse af medlemmernes interesser i forhold til samarbejdets eksterne leverandører i henhold til den rekvirerede ydelse, IT-faglige bidrag i forhold til andre samarbejdspartnere blandt A-kasser m.v. samt udmøntning og overholdelse af medlemmernes it-sikkerhedspolitik.".

Summarisk kan Foreningen levere følgende til de deltagende momsfrie A-kasser mod betaling af den enkelte A-kasses andel af omkostningerne:

Drift

• Drift af den fælles tværgående og forretningsafhængige selvbetjeningsløsning, som medlemmerne benytter for at kunne kommunikere med A-kassen med beskeder, blanketter mv.
• Drift af fælles egenudviklet portalløsning, som udgør den unikke platform i Foreningen, som A-kassernes medarbejder benytter for at udføre al sagsbehandling og dokumenthåndtering i A-kassesystemet.
• Drift af en fordelingsmotor, der ved hjælp af kunstig intelligens er sat til at fordele og visitere medlemshenvendelser digitalt til rette sagsbehandler og team. Fordelingsmotoren er sat op i fællesskab og konfigureret til at lægge henvendelserne i A-kassesystemet til bruger.
• Drift af juridisk assistent, der ved hjælp af kunstig intelligens udarbejder forslag til sagsbehandler i A-kassen om svar til medlem.
• Drift og overvågning af robotter, der på baggrund af hændelser eller blanketter foretager statusændringer på medlemmer uden berøring fra A-kassens sagsbehandler, som ændrer i medlemmets A-kassemedlemskab og dagpengemæssige rettigheder og status.
• Drift og overvågning af robotter og automatik, der på baggrund af medlemmernes indberetning kontrollerer og foretager udbetaling af dagpenge til medlemmet. I perioder er op til 80 % af udbetalingerne håndteret via automatik.
• Varetagelse af A-kassens dataudveksling med "Det fælles Datagrundlag", "Digital overflytning", "Statens KoncernBetalinger" og "SKAT", samt eventuel fejlsøgning/fejlretning overfor disse.

Udvikling

• Udvikling af tværgående selvbetjeningsløsninger.
• Udvikling af portalløsningen, som medarbejderne i a-kasserne benytter i deres daglige arbejde med systemet.
• Ideudvikling og A-kassefaglig sparring med A-kasserne om robotter og automatiseringsløsninger samt opbygning og test af løsninger.
• Udvikling af digitalt medlemsunivers (DMU), som med kunstig intelligens og "machine-learning" integrerer A-kassens hjemmeside med selvbetjening, blanketløsninger og A-kassens viden om det individuelle medlem, så service og selvbetjening smelter sammen digitalt.
• Vejledning af medlemmer om systemmæssige forhold.

Andre ydelser

• Deltage på vegne af A-kasserne i arbejdsgrupper hos brancheorganisationen "Danske A-kasser".
• Deltage i relevante arbejdsgrupper og udvalg under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om IT og IT-A-kassefaglige områder, for eksempel "Det Fælles DataGrundlag (DFDG)" eller ved udmøntning af reformer og lignende.
• Varetage A-kassernes interesser overfor eksterne systemleverandører ved udbud af løsninger for A-kasserne eller udvikling af løsninger i systemet i relevante fora (A-kasse direktørgrupper, A-kassefaglige brugerudvalg og lignende)
• Udarbejde sikkerhedspolitik og beredskabsplaner på vegne af A-kasserne i henhold til bekendtgørelser og cirkulærer om administration af A-kasser.
• Varetage og udføre de A-kasserelevante opgaver i forhold til lov om persondata vedrørende A-kassesystemet og selvbetjening.
• Varetage og udføre A-kasserelevante opgaver i henhold til bestemmelser om cyber-sikkerhed og AI

Hvis den enkelte A-kasse skulle udbygge sin organisation med ressourcer for at varetage opgaverne nævnt ovenfor, vil der være tale om en betydelig forøgelse af antallet af medarbejdere. For den enkelte A-kasse har Spørger beregnet, at meromkostningen vil udgøre mellem 80 og 100 kr. pr. A-kassemedlem, som i givet fald skulle tillægges administrationsbidraget fra A-kassernes medlemmer.

Ved at drive ovennævnte funktioner og systemer i fællesskab, kan A-kasserne udnytte fælles viden, erfaringer og ikke mindst ressourcer til brug for driften af A-kassernes IT, hvilket i sidste ende vil gavne A-kassernes medlemmer og billiggøre driften.

I relation til stiftelsen af foreningen fremgår følgende af vedtægterne:

" 3.1 Medlemmerne overdrager ved stiftelsen brugsretten til programmel og hardware til Foreningen. 

3.2 Medlemmerne er ikke forpligtede til at indbetale et indskud ved stiftelsen."

Spørgerne har fremlagt et udkast til licensaftale, som Spørgerne påtænker at indgå med foreningen. Af aftalen fremgår følgende:

" 3 Brugsret

3.1 Fra Ikrafttrædelsesdatoen erhverver Foreningen vederlagsfrit fra Ejerne en ikke-eksklusiv ret til at anvende og lade sine til enhver tid værende medlemmer og deres Brugere anvende Softwaren til intern brug i overensstemmelse med de nærmere vilkår i Aftalen. Medlemmernes brugsret gælder så længe de er medlem af Foreningen.

3.2 Brugsretten omfatter også en ret for Foreningen til at driftsafvikle, vedligeholde og videreudvikle Softwaren for sine medlemmer.

3.3 Foreningen eller dens medlemmer er ikke berettiget til at foretage reverse engineering, dekompilering eller demontering af Softwaren udover hvad der følger af gældende ufravigelig lovgivning, eller hvad der måtte være aftalt mellem Parterne som led i udviklingen af Softwaren. Foreningen er ikke berettiget til at udleje eller lease Softwaren.

4 Immaterielle rettigheder

4.1 Ejerne bevarer enhver ejendomsret og alle immaterielle rettigheder til Softwaren (herunder billeder, fotos, animationer, video, lyd, musik, tekst og "applets" inkorporeret i Softwaren), den dertil hørende skriftlige dokumentation, samt enhver senere videreudvikling og alle kopier af Softwaren eller sådan skriftlig dokumentation.

4.2 Alle rettigheder til software, know-how, opfindelser og lignende, som anvendes eller udvikles af Ejerne eller Foreningen i forbindelse med Foreningens eller dens medlemmers brug af Softwaren, tilhører Ejerne i lige sameje

4.3 Alle databaserettigheder til fælles dataopstillinger tilhører Ejerne i lige sameje. Al Ejerdata behandlet af Foreningen tilhører eksklusivt den pågældende Ejer.

4.4 Brugsret til data: Fra Ikrafttrædelsesdatoen erhverver Foreningen fra Ejerne en ikke-eksklusiv, begrænset og vederlagsfri ret til at anvende Ejerdata og databaserettigheder til fælles dataopstillinger, til brug for opfyldelse af Aftalen og de aftaler, Foreningen har indgået med dens medlemmer. Brugsretten gælder så længe Aftalen er i kraft og i enhver efterfølgende periode, som måtte være nødvendig for, at Foreningen kan efterleve enhver øvrig aftale med eller iagttage sine øvrige forpligtelser over for sine til enhver tid værende medlemmer."

Spørgerne overdrager ved stiftelsen således alene en brugsret til de immaterielle og materielle aktiver. Denne brugsret overdrages vederlagsfrit af Spørgerne. Spørgerne vurderer, at værdien af de immaterielle og materielle aktiver vil udgøre ca. x mio. kr.

Omkostningerne til drift og udvikling fordeles til de enkelte medlemmer af foreningen og vil afspejle medlemmers ressourcetræk på de fælles funktioner, som er i foreningen.

Den enkelte deltagers omkostningsandel er benævnt "kontingent" i vedlagte udkast til vedtægter. Der er dog ikke tale om et kontingent i konventionel forstand, da Foreningen er et omkostningsfællesskab, jf. bl.a. også følgende afsnit i udkast til vedtægter:

"5.0 Kontingent

5.1 Medlemmerne er forpligtede til at betale et månedligt kontingent, som bestyrelsen fastsætter pr. 1. februar.

5.2 Kontingentet afspejler at Foreningen er et omkostningsfordelingsfællesskab, hvor A-kassernes medlemstal pr. 1. januar udgør fordelingsnøglen, og kontingentet samlet set dækker alle Foreningens udgifter.

5.3 I tilfælde af, at et af medlemmerne i løbet af året fusionerer med en anden/flere A-kasse(r), justeres fordelingsnøglen i overensstemmelse hermed med virkning fra fusionstidspunktet.

5.4 Der er fuld åbenhed om Foreningens økonomiske forhold imellem medlemmerne.

5.5 En periodevis overskydende likviditet i Foreningen modregnes i den efterfølgende måneds kontingent i henhold til fordelingsnøglen, som kontingentet også fastsættes efter jf. pkt. 5.2."

Ressourcetræk vil være lig med medlemmernes indbyrdes forhold mellem A-kassernes forsikrede medlemmer, da antallet af forsikrede medlemmer i den enkelte A-kasse er kraftigt influerende på udgifter til infrastruktur samt, er en fordelingsnøgle, som også er accepteret i andre sammenhænge til fordeling af omkostninger, herunder også af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.  

I vedtægterne er der derudover taget højde for, at andre A-kasser i fremtiden kan blive medlemmer i Foreningen:

"10.1

Foreningen er åbent for andre A-kasser, som ønsker at deltage i samarbejdet.

10.2

Det er en forudsætning for indtræden, at medlemmet har erhvervet en andel af retten til programmel og hardware til Foreningen

10.3

De A-kasser, som måtte blive optaget, vil være forpligtiget af disse vedtægter idet, der samtidigt sker justering af fordelingsnøgler og bestyrelsessammensætning, så alle deltagende A-kasser deltager på lige vilkår. De A-kasser, som indtræder som nye medlemmer indgår i definitionen af " medlemmer".

10.4

Et nyt medlem må indskyde brugsretten ved indtræden i Foreningen, men betaler ikke i øvrigt et indskud ved indtræden."

Foreningen er åben for andre A-kasser, som ønsker at deltage i samarbejdet.

Det er en forudsætning for indtræden, at medlemmet har erhvervet en andel af retten til programmel og hardware og efterfølgende har overdraget denne til Foreningen. Erhvervelsen sker fra den enkelte A-kasser og ikke fra Foreningen, da der ikke må være et egentligt indskud i Foreningen, når en part efterfølgende udtræder efter "nøgen ud"-princippet jf. Erhvervsstyrelsens rammer for FMBA’er.

X, som er en godkendt A-kasse, overvejer at blive medlem af Foreningen, når denne er etableret således, at X på linje med de øvrige A-kasser i Foreningen kan drage nytte af en mere effektiv drift af de omkostningstunge A-kassesystemer og tilhørende IT-infrastruktur i forhold til deres A-kasseaktiviteter samt ikke mindst de kontinuerlige udviklingskrav til disse systemer.

X har historisk ikke været med til hverken at udvikle, eje eller drifte de meget omkostningstunge A-kassesystemer, som anvendes af de deltagende A-kasser og skal anvendes af Foreningen. Da X skal kunne indtræde som medlem af Foreningen på linje med de spørgende A-kasser og nyde samme stordriftsfordele, påtænker Spørgerne at indgå en aktivoverdragelsesaftale med X. Af udkast til denne aftale fremgår følgende:

"1 Formål og baggrund

1.1 Køber ønsker at erhverve og Sælgerne ønsker at sælge en ideel andel ("Andelen") af den software og tilknyttede information, som Sælgerne i fællesskab ejer, herunder herunder konfiguration og opsætning af IT-systemet samt backup til det driftssetup, der anvendes i Foreningen i samspil med egenudviklet rapportering, integration til egenudviklet selvbetjening, booking, testsystemer mv. ("Softwaren") på de vilkår, der er anført i denne aktivoverdragelsesaftale ("Aftalen").

2 Overdragelsens genstand

2.1 På de i Aftalen anførte vilkår og betingelser overdrager Sælgerne til Køber Andelen, således som denne eksisterer på overdragelsesdagen sammen med alle nuværende og fremtidige rettigheder, som relaterer sig til Andelen.

2.2 Andelen overdrages fri for enhver form for panteret, forkøbsret, køberet, ejendomsforbehold, option, ejendomsret samt enhver anden tredjemandsrettighed, aktuel eller potentiel.

2.3 Køber har ikke ret til at videresælge eller dele informationer om Softwaren.

2.4 Andelen udgør en ideel andel af Softwaren, som beregnes efter en fordelingsnøgle, som udgøres af Sælgernes og Købers medlemstal pr. 1. januar.

3 Købesummen for Andelen

3.1 Den samlede værdi af Softwaren udgør DKK xxx.

3.2 Købesummen for Andelen udgør DKK xxx [foreløbigt anslået], som svarer til værdien af den ideelle andel baseret på fordelingsnøglen beregnet efter Aftalens pkt. 2.4.

3.3 Købesummen erlægges kontant til hver af sælgerne efter den indbyrdes andel blandt disse.

4 Deltagelse i FMBA

4.1 Køber opnår ret til at deltage i Foreningen, ved indskud af brugsretten til programmel og hardware til foreningen."

X’s betaling til de enkelte A-kasser beregnes efter en fordelingsnøgle, som udgøres af henholdsvis den sælgende A-kasses og X’s medlemstal pr. 1. januar. Det bemærkes, at X ikke må videresælge den ideelle andel til tredjemand ligesom, X på linje med de øvrige A-kasser forventes efterfølgende at overdrage brugsret og adgang til at anvende data på samme måde, som de oprindelige A-kasser (dvs. vederlagsfrit).

De deltagende A-kasser anser ikke aktiviteterne som udøvet af Foreningen med overskud for øje, og Foreningen sættes ikke i verden for at opnå overskud men for at drive de berørte funktioner og systemer i fællesskab mellem de deltagende momsfrie A-kasser. Da der er tale om ydelser leveret internt inden for A-kasseverdenen ligesom, ydelserne er væsentlige som led i udførelsen af A-kasseaktiviteten i de deltagende A-kasser, ses en momsfritagelse ikke for at være konkurrencefordrejende.   

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Foreningen har egne vedtægter, egen beslutningskompetence (inden for vedtægternes rammer), egne ansatte og kan indgå aftaler med tredjemand herunder med leverandører.

Det er Spørgers opfattelse, at Foreningen har en så fast struktur og selvstændighed, at den må anses for at drive selvstændig økonomisk virksomhed og leverer ydelser til medlemmerne mod vederlag.

Spørgsmål 2

Momsfritagelse for levering af ydelser til medlemmer skal imødekommes, hvis følgende fem forudsætninger alle er opfyldte:

1. Der skal anvendes en uafhængig enhed, der kan agere selvstændig gruppe, og som leverer ydelserne til sine medlemmer;
2. Medlemmerne skal være enten "afgiftspligtige personer, der har momsfritagne aktiviteter i henhold til nr. 1-6, 13 og 15, for så vidt angår transport af syge eller tilskadekomne personer med transportmidler specielt konstrueret til dette formål, og nr. 17, 18 og 21 eller aktiviteter, der falder uden for momsloven, eller ikke-afgiftspligtige personer";
3. Ydelserne skal være direkte nødvendige for medlemmernes momsfritagne aktiviteter eller aktiviteter, der falder uden for momslovens anvendelsesområde;
4. Prisen for ydelserne til medlemmerne skal fastsættes således, at det enkelte medlems betaling for ydelserne nøjagtigt svarer til medlemmets andel i de fælles udgifter; og
5. Momsfritagelsen må ikke fremkalde konkurrencefordrejning.

Spørger vurderer, at alle fem betingelser fuldt ud er opfyldt og har begrundet dette særskilt for de enkelte punkter nedenfor:

A - Ydelser mv. skal leveres af en selvstændig enhed

Jf. svaret på spørgsmål 1 er foreningen en selvstændig momspligtig person og dermed en selvstændighed enhed i momslovens forstand. Betingelsen er derfor fuldt ud opfyldt.

B - Medlemmerne skal være enten afgiftspligtige personer, der har momsfritagne aktiviteter i henhold til nr. 1-6, 13 og 15…

Alle deltagende A-kasser er godkendt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og er momsfritagne efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, for deres hovedaktivitet, hvorfor kravet om momsfritagelse af medlemmer er fuldt ud opfyldt.

C - Ydelserne skal være direkte nødvendige for medlemmernes momsfritagne aktiviteter eller aktiviteter, der falder uden for momslovens anvendelsesområde

Jf. den meget detaljerede beskrivelse af foreningens aktiviteter samt baggrunden for denne er afholdelse og dermed fordeling af omkostningerne ikke bare direkte nødvendige for men også integrerede i A-kassernes aktiviteter og dermed også i sagsbehandlingen og driften over for A-kassernes medlemmer.

Af samme årsag er ovennævnte typer af ydelser og fordelingen af omkostninger vedrørende disse også omfattet af arbejdsløshedsforsikringsloven samt STAR’s tilsynsområde.

De omtalte ydelser kræver ikke bare IT-kompetencer men også kompetencer fra en A-kasse, hvorfor der ikke udelukkende flyttes IT-folk fra de omtalte A-kasser og til foreningen men også flyttes personale, som har A-kassespecifik baggrund.

Spørger vurderer derfor, at betingelsen om nødvendighed for medlemmernes aktiviteter er fuldt ud opfyldt.

D - Prisen for ydelserne til medlemmerne skal fastsættes således, at det enkelte medlems betaling for ydelserne nøjagtigt svarer til medlemmets andel i de fælles udgifter

Omkostningerne til ydelser omtalt i afsnittet om sagens faktiske omstændigheder fordeles mellem de deltagende A-kasser efter antallet af dagpengeberettigede medlemmer. Det er af de deltagende A-kasser vurderet, at ressourcetræk er lig med medlemmernes indbyrdes forhold mellem arbejdsløshedsforsikrede medlemmer, da antallet af forsikrede medlemmer i den enkelte A-kasse er kraftigt influerende på udgifter til infrastruktur samt, er en fordelingsnøgle, som også er accepteret tidligere af Skatterådet (se Skattestyrelsens Juridiske Vejledning afsnit D.A.5.19.2).

Dertil kommer, at fordelingsmetoden også i andre sammenhænge er godkendt til fordeling af omkostninger i omkostningsfællesskaber, herunder også af Styrelsens for Arbejdsmarked og Rekruttering. 

Omkostninger, der knytter sig til en enkelt af A-kasserne fordeles med faktoren 1:1 til den pågældende A-kasse.

Da der er tale om et fællesskab imellem A-kasser, er det væsentligt, at de enkelte A-kassers betaling svarer til ressourcetrækket, jf. i øvrigt også STAR’s krav til fordelingsnøgler ved fordeling af omkostninger til statsgodkendte A-kasser. 

Spørger vurderer derfor, at dette punkt er fuldt ud opfyldt.

E - Momsfritagelsen må ikke fremkalde konkurrencefordrejning

Spørger leverer ydelser til sine medlemmer, der er specifikt rettede mod at kunne anvendes i medlemmernes A-kasseaktiviteter.

Beslutningen om at stifte foreningen er blandt andet resultatet af et ønske om at effektivisere IT-understøttelsen af de enkelte A-kassers lovpligtige A-kasseadministration samt at fastholde A-kassernes ejerskab og indflydelse på systemet.

Der vil således ikke alene på grund af momsfritagelsen af de leverede ydelser mv. fra Spørger være tale om en reel risiko for at fremkalde konkurrencefordrejning.

En fritagelse vil ikke kunne fremkalde konkurrenceforvridning, idet momsfritagelsen i sig selv ikke vil påvirke de gældende konkurrencevilkår på markedet til skade for andre virksomheder, der udøver tilsvarende aktiviteter.

For det første ønsker A-kasserne at opnå de effektiviseringsgevinster fordeling af omkostninger på en bredere medlemsskare i sig selv indebærer, herunder at alle omkostninger afregnes til kostpris via omkostningsrefusion.

For det andet er det afgørende for A-kasserne at fastholde det direkte ejerskab til IT-løsningen med den deraf afledte direkte indflydelse på alle væsentlige beslutninger og prioriteringer og med den risikoafdækning, eget ejerskab indebærer.

For det tredje er det væsentligt for A-kasserne at etablere en løsning, hvor den enhed der forestår IT-understøttelsen, kan varetage den samlede opgave fra lovgivningsændring til endelig implementering og ikke kun delelementer heraf. Lovgivningsmæssige ændringer har ensartet betydning for alle A-kassers administration og drift.

I overensstemmelse med den vedtagne beslutning er samtlige elementer, der indgår i den lovpligtige A-kasseadministration, en del af IT-systemkernen. Af denne årsag er IT-systemkernens struktur og indhold godkendt af STAR og skal opfylde de lovpligtige krav til A-kassers aktiviteter.

Det vil derudover i praksis ikke være muligt at etablere den samlede "ydelse" leveret af Spørger i en model baseret på eksterne private leverandører, idet de nødvendige kompetencer inden for A-kasse- administration og A-kasse-lovgivning alene vil kunne tilvejebringes og vedligeholdes som en integreret del af den daglige A-kasse-opgaveløsning og i tæt samarbejde med de deltagende A-kasser.

Dette skal tillige sammenholdes med, at Spørger er en selvbærende konstruktion, som ikke anvender en markedsbestemt prisfastsættelse men en ren omkostningsfordeling.

Der er derfor ikke en reel risiko for, at momsfritagelsen i sig selv vil kunne fremkalde konkurrenceforvridning, hvorfor betingelsen om at undgå konkurrencefordrejning fuldt ud er opfyldt af Spørger.

Spørgsmål 3

X, som er en godkendt A-kasse, overvejer at blive medlem af Foreningen, når denne er etableret således, at X på linje med de øvrige A-kasser i Foreningen kan drage nytte af en mere effektiv drift af de omkostningstunge A-kassesystemer og tilhørende IT-infrastruktur i forhold til deres A-kasseaktiviteter samt ikke mindst de kontinuerlige udviklingskrav til disse systemer.

Optages X som deltager i Foreningen vil dette være omfattet af samme regler som de øvrige deltagende A-kasser, herunder bl.a. også af den lovbestemte tilsyns- og godkendelsespligt fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) samt godkendelsen af fordelingsmetoder for omkostninger, som fordeles til de A-kasser, som er medlem. Vi henviser derudover til beskrivelsen under "Sagens faktiske forhold".

Kerneaktiviteten i X er A-kasseaktivitet, som er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, men X er også momsregistreret ifm. personalekantine samt for nogle mindre sideaktiviteter i form bl.a. karriererådgivning, men Foreningen skal i givet fald levere infrastruktur, fællesdrift mv. alene med relevans for X’s A-kasse aktivitet.

Optages X som medlem af Foreningen, vil X’s andel af udgifter svare til antallet af X’s arbejdsløshedsforsikrede medlemmer i forhold de samlede forsikrede medlemmer i alt i de A-kasser, som deltager i foreningen (samme fordelingsprincip som øvrige deltagere).

Med samme begrundelse som i spørgsmål 2 ovenfor, er svaret på spørgsmål 3 et "Ja".

Spørgsmål 4

Jf. Spørgers vedtægter kan der efter punkt 10 indtræde andre A-kasser i samarbejdet end de stiftende A-kasser, som har udviklet og beskæftiget sig med IT-systemet og IT-infrastrukturen inden etablering af Foreningen:

"Indtræden

Foreningen er åbent for andre A-kasser, som ønsker at deltage i samarbejdet.

Det er en forudsætning for indtræden, at medlemmet har erhvervet en andel af retten til programmel og hardware til Foreningen.

De A-kasser, som måtte blive optaget, vil være forpligtiget af disse vedtægter, idet der samtidigt sker justering af fordelingsnøgler og bestyrelsessammensætning, så alle deltagende A-kasser deltager på lige vilkår. De A-kasser, som indtræder som nye medlemmer indgår i definitionen af "medlemmer".

Et nyt medlem må indskyde brugsretten ved indtræden i Foreningen, men betaler ikke i øvrigt et indskud ved indtræden."

Afsnit 2 i punkt 10 i vedtægterne betyder, at en ny A-kasse udover de stiftende A-kasser, som tidligere har afholdt udgifter til udvikling og drift af IT-infrastrukturen, skal betale sin ideelle andel af de andre A-kassers tidligere afholdte omkostninger til udvikling af A-kasseinfrastrukturen herunder deres udgifter til udviklingstimer, knowhow og lignende omkostninger. X’s andel af de afholdte konkrete udgifter svarer til den andel, som de dagpengeberettigede medlemmerne i X udgør af de samlede arbejdsløshedsforsikrede medlemmer i de øvrige A-kasser og forventes at udgøre en samlet betaling på mere end xx kr.

Erhvervelsen sker fra den enkelte af de stiftende A-kasser og ikke fra Foreningen, da der ikke må være et egentligt indskud i Foreningen, når en part efterfølgende udtræder efter "nøgen ud"-princippet jf. Erhvervsstyrelsens rammer for FMBA’er.

De deltagende A-kasser mv. oplyser, at de ikke har haft adgang til hel eller delvist momsfradrag for ovennævnte omkostninger (hvis momsbelagt), da udgifterne vedrører momsfrie A-kasseaktivitet. Spørger henviser i den forbindelse til momslovens § 13, stk. 2.

Med udgangspunkt i ovenstående vurderes, at A-kasserne ikke skal opkræve moms ved opkrævning af betaling for X’s andel af de tidligere afholdte udviklingsomkostninger mv.

Spørgers høringssvar

1. Overordnet vurdering af indstillingen

Indstillingen fra Skattestyrelsen indstiller til Skatterådet at besvare alle fire spørgsmål med "Ja", og Spørger er overordnet helt enige i resultatet.

Faktum er korrekt beskrevet, og de fem betingelser under momslovens § 13, stk. 1, nr. 19 vurderes opfyldt. Spørger har imidlertid et væsentligt momsfagligt forbehold over for en delmængde (mellemstation) af den begrundelse, Skattestyrelsen anlægger for, hvilken momsfritagelsesbestemmelse, der dækker A-kassernes kerneaktiviteter.

2. Skattestyrelsens argumentation om A-kasser som "forsikringsvirksomhed" - Spørger er uenig

Under besvarelsen af betingelse 2 ("Medlemmerne skal have momsfritagne aktiviteter") anfører Skattestyrelsen i sin begrundelse, at A-kassernes aktiviteter "umiddelbart" ligner forsikringsvirksomhed. Dette er efter Spørgers opfattelse både en fejlagtig og potentielt skadelig karakterisering af A-kassernes virksomhed, der ikke bør indgå i det endelige bindende svar, og Spørger opfordrer derfor til, at Skatterådet/Skattestyrelsen ikke viderefører denne argumentation. Begrundelserne herfor er følgende:

a) Klar administrativ praksis: A-kasser er momsfritaget som social forsorg og bistand, ikke som forsikring

Told- og Skattestyrelsen konkluderede allerede i TfS 1991.439, at A-kassers virke kan sidestilles med social sikring, og at en statsanerkendt A-kasse kan anses som et anerkendt foretagende af almennyttig karakter. A-kassens virke blev derfor anset for at falde inden for begrebet "social forsorg og bistand" efter ambi-lovens dagældende regler og siden i relation til momslovens og lønsumsafgiftslovens bestemmelser.

Skatterådet har SKM2011.685.SR også bekræftet, at A-kasserne er momsfritagne efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 2 (social forsorg og bistand) - dette i en sag med et faktum, der i al væsentlighed svarer til nærværende, nemlig et IT-samarbejde mellem A-kasser om momsfritagelse efter § 13, stk. 1, nr. 19.

Skatterådet har i SKM2013.290.SR bekræftet, at en A-kasse er momsfritaget efter Momslovens §13, stk.1, nr. 2 (social forsorg og bistand).

Skatterådet bekræftede også i SKM2016.108.SR, at A-kasse-virksomhed opfylder betingelserne for momsfritagelse som social forsorg og bistand, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 2. Som også gengivet i dette bindende svar er formålet med at momsfritage A-kasserne at nedbringe udgifterne til deres ydelser inden for den sociale sektor og herved gøre dem mere tilgængelige for de borgere, der modtager sociale ydelser fra en A-kasse.

Den Juridiske Vejledning afsnit D.A.5.2.2.3 anfører udtrykkeligt, at momsfritagelsen for social forsorg og bistand direkte omfatter arbejdsløshedskasser.

Skattestyrelsen ender da også selv med at konkludere korrekt i indstillingen, nemlig at A-kassernes aktiviteter med henvisning til gældende administrativ praksis må anses for momsfritagne efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, og at betingelsen om, at medlemmerne skal have aktiviteter momsfritaget efter nr. 1-6, er opfyldt. Spørger er enig i konklusionen - men argumentationsvejen via forsikringsvirksomhed bør fjernes.

b) Forsikringsvirksomheder er udtrykkeligt ekskluderet fra § 13, stk. 1, nr. 19

Skattestyrelsens mellemstation via forsikringsvirksomhed er ikke blot unødvendig men kan lede til det momsfaglige og retlige forkerte svar i den konkrete anmodning om bindende svar samt have væsentlige og skadelige økonomiske konsekvenser for A-kasser generelt, som rækker langt ud over den konkrete anmodning om bindende svar.

En begrundelse, der som mellemstation trækker på forsikringsvirksomhedsargumentationen, risikerer at undergrave det resultat, Skattestyrelsen selv når frem til og er i direkte modstrid med den eksisterende praksis på området.

c) A-kassers sociale og offentligretlige karakter adskiller dem grundlæggende fra private forsikringsselskaber

Skattestyrelsen bemærker selv, at A-kassernes aktiviteter har til hovedformål at sikre medlemmerne en grundlæggende indtægt i tilfælde af arbejdsløshed, og at aktiviteterne dermed kan siges at have et socialt formål. Dette er den korrekte og tilstrækkelige begrundelse.

A-kasser er statsanerkendte institutioner under nøje tilsyn af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), og de er alle godkendte arbejdsløshedskasser i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring, ligesom de alle er fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Statsgodkendelsen, tilsynet og det sociale formål er de hovedkarakteristika, som adskiller A-kasserne i meget væsentlig grad fra private forsikringsselskaber og fra disses forsikringsaktiviteter.

3. Opfordring til Skattestyrelsen

Spørger opfordrer derfor til, at det bindende svar tager højde for, at A-kassernes momsfritagelse utvetydigt og alene kan henføres til momslovens § 13, stk. 1, nr. 2 (social forsorg og bistand) uden mellemstationer med forsikringsvirksomhedsbetragtninger.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at foreningen, som Spørgerne påtænker at stifte, momsmæssigt skal anses som en selvstændig afgiftspligtig person.

Begrundelse

Spørgerne påtænker at etablere en forening med begrænset ansvar, jf. § 3, stk. 1, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, hvori Spørgerne skal være medlemmer. I henhold til de fremlagte vedtægter skal medlemmerne betale et månedligt kontingent, som afspejler en ligelig fordeling af foreningens omkostninger.

Indtægterne fra disse kontingenter er i udgangspunktet momspligtige, såfremt foreningen må anses for en selvstændig afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, i forhold til medlemmerne.

Afgiftspligtige personer er i henhold til momslovens § 3 juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Bestemmelsen implementerer momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1, hvoraf det fremgår, at ved "afgiftspligtig person" forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Henset til princippet om, at momsloven skal fortolkes i overensstemmelse med momssystemdirektivet, er det Skattestyrelsens vurdering, at begrebet "afgiftspligtig person" ikke som anført i ordlyden af momslovens § 3 kan absolut begrænses til fysiske og juridiske personer.

Samme fortolkning fremgår af flere domme fra EU-Domstolen, herunder eksempelvis præmis 15 i sagen C-424/19, Cabinet de avocat UR. Heri anføres det, at anvendelsen af ordet "enhver" i momssystemdirektivets artikel 9 giver begrebet "afgiftspligtig person" en bred anvendelse, der er koncentreret om uafhængigheden under udøvelse af økonomisk virksomhed, således at enhver fysisk eller juridisk person - såvel offentligretlig som privat, og selv enheder uden status som juridisk person - der objektivt opfylder kriterierne i artikel 9, skal anses for afgiftspligtige personer.

Fra praksis kan bl.a. fremhæves EU-Domstolens dom i sagen C-23/98, J. Heerma, hvor en landmand stiftede et civilt selskab sammen med sin ægtefælle. I selskabet indskød han driftsmidler i form af løsøre fra sin landbrugsbedrift. Det civile selskab havde ikke status af juridisk person. Herefter udlejede landmanden en stald til det civile selskab, og spørgsmålet var, hvorvidt denne udlejning var momspligtig.

Den hollandske regering havde for EU-Domstolen anført, at der ikke var tale om økonomisk selvstændighed, når udlejningen af et materielt gode blot var en transaktion i et lukket kredsløb, såsom når en selskabsdeltager i et hollandsk civilt selskab udlejer et gode til selskabet. Udlejeren, som samtidig var selskabsdeltager, var ifølge regeringen medansvarlig for, at de forpligtelser, der for det lejende selskab fulgte af lejeforholdet, blev overholdt.

EU-Domstolen afviste imidlertid denne argumentation og fastslog, at landmanden ved udlejningen til selskabet handlede i eget navn, for egen regning og på eget ansvar, og udlejningen var derfor momspligtig. Dette uanset selskabet ikke var en juridisk person.

Landsskatteretten har endvidere i SKM2007.899.LSR fastslået, at et administrationsfællesskab baseret på en samarbejdsaftale imellem flere parter måtte anses for en selvstændig afgiftspligtig person i forhold til deltagerne i fællesskabet. Samarbejdsaftalen var opbygget i henhold til traditionelle foreningsvedtægter.

Retten lagde herved afgørende vægt på, at administrationsfællesskabet havde haft en så fast struktur af selvstændighed, at det måtte anses for at have leveret moms-pligtige ydelser til de deltagende organisationer.

Retten bemærkede i øvrigt, at økonomisk virksomhed også omfatter andelsforeningers og andre foreningers virksomhed, selvom foreningen kun afsætter til medlemmer eller kun afsætter medlemmers varer og ydelser, ligesom retten understregede, at med anvendelsen af udtrykket "enhver" i momsdirektivet, fremgår det, at en persons retlige form er uden selvstændig relevans ved vurderingen af, om en person er en afgiftspligtig person i henhold til momsdirektivet.

Skatterådet har endvidere i SKM2015.193.SR fundet, at en forening, som var stiftet af tre fagforeninger, var en afgiftspligtig person, og at de ydelser, som foreningen leverede til medlemmerne, skulle anses for leveringer mod vederlag i momslovens forstand. Rådet tillagde det herved afgørende vægt, at samarbejdet mellem de faglige organisationer var etableret som en forening, hvorfor samarbejdet måtte anses for en juridisk person i momslovens § 3's forstand.

På den anden side har Skatterådet i SKM2009.782.SR fastslået, at et samarbejde mellem to arbejdsløshedskasser om drift og udvikling af IT ikke var en selvstændig afgiftspligtig person. Rådet tillagde det herved vægt, at A-kasserne deltog på lige fod i samarbejdet, at der ikke blev ydet samarbejdet noget vederlag for de arbejdsopgaver, der blev udført, at den enkelte A-kasse alene afholdt omkostninger, der relaterede sig til deres egen IT-anvendelse, samt at samarbejdet ikke selvstændigt kunne disponere eller indgå i forpligtelser overfor 3. mand og ikke kunne eje aktiver. Rådet bemærkede endvidere, at samarbejdet ikke havde selvstændige vedtægter.

Det er på baggrund af en samlet konkret vurdering af den foreliggende praksis Skattestyrelsens opfattelse, at den forening, som Spørgerne påtænker at stifte, vil drive selvstændig økonomisk virksomhed i momslovens forstand i forhold til medlemmerne. Når foreningen derfor leverer it-ydelser og administration til medlemmerne mod vederlag, så sker dette på baggrund af et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, og ydelserne er derfor i udgangspunktet momspligtige, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Skattestyrelsen har ved vurderingen lagt vægt på, at foreningen er en selvstændig forening med egne vedtægter, at foreningen ifølge vedtægternes pkt. 7 har egen generalforsamling og egen bestyrelse, som har ansvaret for foreningernes anliggender, herunder det økonomiske ansvar, og at foreningen har egen økonomi, som medlemmerne ifølge vedtægternes pkt. 6.3. ikke hæfter for.

Det bemærkes endvidere, at foreningen i henhold til vedtægternes pkt. 8 tegnes af direktøren, hvorfor foreningen må anses for at kunne tegne sig selvstændigt.

Foreningen som Spørgerne påtænker at stifte må derfor, på samme måde som det var tilfældet i relation til foreningen omhandlet i SKM2015.193.SR, anses for at have en så fast struktur af selvstændighed, at foreningen vil kunne levere ydelser selvstændigt til de deltagende medlemmer.

Hertil kommer, at Spørgernes forenings situation ses at adskille sig væsentligt fra SKM2009.782.SR bl.a. derved, at foreningen selvstændigt kan disponere og indgå i forpligtelser overfor tredjemand, ligesom foreningen selv kan eje aktiver.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at foreningen momsfrit kan levere IT-ydelser og infrastrukturydelser mv. efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 19, til foreningens medlemmer.

Begrundelse

Spørger er en forening med begrænset ansvar, og foreningen påtænker at levere ydelser til medlemmerne mod vederlag bestående i betalingen af et årligt kontingent. Ydelserne er som fastslået under spørgsmål 1 derfor i udgangspunktet momspligtige, jf. momslovens § 4.

I henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 19, kan ydelser, som præsteres af selvstændige grupper til deres medlemmer, på visse betingelser momsfritages. Af bestemmelsen kan udledes følgende fem betingelser for momsfritagelsen:

• Der skal anvendes en uafhængig enhed, der kan agere selvstændig gruppe, og som leverer ydelserne til sine medlemmer.
• Medlemmerne skal være enten afgiftspligtige personer, der har momsfritagne aktiviteter i henhold til nr. 1-6, 13 og 15, for så vidt angår transport af syge eller tilskadekomne personer med transportmidler specielt konstrueret til dette formål, og nr. 17, 18 og 21 eller aktiviteter, der falder uden for momsloven, eller ikke-afgiftspligtige personer.
• Ydelserne skal være direkte nødvendige for medlemmernes momsfritagne aktiviteter eller aktiviteter, der falder uden for momslovens anvendelsesområde.
• Prisen for ydelserne til medlemmerne skal fastsættes således, at det enkelte medlems betaling for ydelserne nøjagtigt svarer til medlemmets andel i de fælles udgifter.
• Momsfritagelsen må ikke fremkalde konkurrencefordrejning.

Ad 1 Uafhængig enhed

Bestemmelsen stiller ikke umiddelbart krav til den juridiske status, som den selvstændige gruppe skal have. En gruppe kan eksempelvis etableres i form af en forening, et konsortium, et kooperativ, et interessentskab eller et aktieselskab. Der skal dog være tale om en "selvstændig" enhed, og dermed en uafhængig enhed, som adskiller sig fra sine medlemmer.

Det er en afgørende forudsætning for at anvende momsfritagelsen, at den uafhængige enhed opfylder betingelserne for at blive anset for en afgiftspligtig person, og enheden skal derfor drive selvstændig økonomisk virksomhed, jf. eksempelvis SKM2017.31.SR. Baggrunden herfor er, at anvendelsen af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 19, grundlæggende kun er relevant i de tilfælde, hvor der i første omgang er tale om en leverance foretaget af en afgiftspligtig person.

Spørger har oplyst, at foreningen skal agere selvstændig gruppe i momslovens forstand. Henset til, at det under spørgsmål 1 er blevet fastslået, at foreningen må anses for en selvstændig afgiftspligtig person i momslovens forstand, så er denne betingelse opfyldt.

Ad 2 Medlemmer

Det er et krav, at den aktivitet, som hver af gruppens medlemmer udøver, enten skal være momsfritaget efter andre bestemmelser end momslovens § 13, stk. 1, nr. 19, eller falde uden for momslovens anvendelsesområde.

Bestemmelsen omfatter efter en lovændring i 2018 kun aktiviteter, der er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1-6, 13 og 15, for så vidt angår transport af syge eller tilskadekomne personer med transportmidler specielt konstrueret til dette formål, og nr. 17, 18 og 21.

Medlemmerne af Spørger er A-kasser, som driver virksomhed omfattet af lov om arbejdsløshedsforsikring. A-kasserne tilbyder deres medlemmer mod betaling af et månedligt kontingent en forsikring mod arbejdsløshed. Dette indebærer, at medlemmerne ved arbejdsløshed kan få udbetalt dagpenge samt adgang til rådgivning og hjælp til jobsøgning.

I henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 10, momsfritages forsikringsvirksomhed, som i henhold til EU-Domstolens praksis kendetegnes ved udførelse af transaktioner, hvor en forsikringsgiver påtager sig - mod betaling af en præmie og i tilfælde af forsikringsbegivenhedens indtræden - at betale den ydelse til den forsikrede, der er blevet aftalt ved kontraktens indgåelse, jf. præmis 39 i EU-Domstolens dom i sagen C-8/01, Taksatorringen.

A-kassernes aktiviteter vurderes på den baggrund umiddelbart at være af forsikringsmæssig karakter, idet medlemmerne mod betaling af en præmie kan opnå ret til et månedligt beløb i op til 3 år. Samme karakteristika har tillige lønforsikringer, som tilbydes af eksempelvis forsikringsselskaber og fagforeninger, og hvor forsikringstageren typisk kan få dækket op til 90 pct. af sin løn i op til et år, såfremt denne mister sit job.

A-kassernes aktiviteter har imidlertid til hovedformål at sikre medlemmerne en grundlæggende indtægt i tilfælde af arbejdsløshed, og A-kassernes aktiviteter kan på den baggrunds siges at have et socialt formål.

Samme konklusion kom Told- og Skattestyrelsen frem til i TfS.1991.439, hvor styrelsen blev spurgt til, hvorvidt en arbejdsløshedskasse skulle registreres efter den dagældende ambi-lov. Styrelsen mente ikke, at A-kassens virke umiddelbart kunne omfattes af begrebet social forsorg og bistand efter den almindelige forståelse heraf.

Styrelsen henviste i stedet til 6. momsdirektiv, hvoraf det fremgår, at momsfritagelsen tillige omfatter tjenesteydelser og levering af goder med nær tilknytning til bl.a. social sikring, som præsteret af offentligretlige organer eller af andre organer, der er anerkendt som foretagender af almennyttig karakter. Styrelsen traf på denne baggrund afgørelse om, at arbejdsløshedsforsikring og administration af sådan forsikring kan sidestilles med social sikring, og A-kassen, som var statsanerkendt, kunne tillige anses som et anerkendt foretagende af mere almennyttig karakter. A-kassens virke blev derfor anset som omfattet af begrebet social forsorg og bistand, som efter ambilovens § 2, stk. 2, nr. 1, var undtaget fra ambipligt.

Skatterådet har efterfølgende i SKM2016.108.SR, som omhandlede den momsmæssige behandling af en underleverandør til en A-kasse, udtalt, at A-kasse-virksomhed opfylder betingelserne for momsfritagelse som social forsorg og bistand, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Samme fortolkning er gengivet i Den juridiske vejledning, afsnit D.A.5.2.2.3., hvoraf det fremgår, at momsfritagelsen af social forsorg og bistand omfatter arbejdsløshedskasser, herberger, beskyttede pensionater, dagcentre for pensionister samt andre såvel offentlige som selvejende institutioner, der drives med fuld underskudsdækning efter lov om social service.

Det bemærkes, at samme ydelse ikke kan momsfritages på baggrund af flere forskellige bestemmelser, jf. bl.a. SKM2015.233.SR.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at A-kassernes aktiviteter med henvisning til gældende administrativ praksis må anse for momsfritagne efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Betingelsen om, at medlemmerne skal have aktiviteter, der er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1-6, 13 og 15, for så vidt angår transport af syge eller tilskadekomne personer med transportmidler specielt konstrueret til dette formål, og nr. 17, 18 eller 21, er derfor opfyldt.

Ad 3 Nødvendige ydelser

Ydelserne skal være direkte nødvendige for medlemmernes momsfritagne aktiviteter eller aktiviteter, der falder uden for momslovens anvendelsesområde. Det er dermed en forudsætning, at der skal være tale om ydelser, som må betragtes som en uundværlig og uadskillelig del af den momsfritagne aktivitet.

Spørger har oplyst, at foreningen skal levere ydelser til medlemmerne i form af bl.a. drift af den fælles tværgående og forretningsafhængige selvbetjeningsløsning, drift af en fordelingsmotor i relation til medlemshenvendelser, varetagelse af A-kassernes dataudveksling, udvikling af tværgående selvbetjeningsløsninger, udvikling af digitalt medlemsunivers, deltagelse på vegne af A-kasserne i arbejdsgrupper, samt varetage A-kassernes interesser overfor eksterne systemleverandører.

Det er på baggrund af en konkret vurdering Skattestyrelsens opfattelse, at alle de omhandlede ydelser må anses for at være nødvendige for medlemmernes udøvelse af A-kassevirksomhed.

Der skal herved tillige henvises til SKM2011.860.SR og SKM2015.472.SR, hvor der i begge tilfælde var tale om momsfritagelse af selvstændige grupper, der skulle yde service til medlemmerne i form af administrativ bistand mv.

I SKM2011.860.SR var der tale om en selvstændig gruppe, som leverede ydelser til institutioner, der var aktive inden for børne- og ungdomsområdet, i form af myndighedskontakt, indberetninger til de sociale myndigheder, journalføring, lønadministration mv., som vurderedes at være direkte nødvendig for medlemmernes momsfritagne virksomhed.

I SKM2015.472.SR var der tale om en selvstændig gruppe, som leverede ydelser til pensionsselskaber, i form af pensionskassemedlemsadministration, kontakt med pensionskunderne, myndighedskontakt, regnskabsudarbejdelse, afholdelse af bestyrelsesmøder og generalforsamlinger mv.

Endelig bemærkes det, at EU-Domstolen i de forenede sager C-379/24, Agrupació de Neteja, og C-380/24, Educat Serveis Auxiliars, har fastslået, at momsfritagelsen ikke må fortolkes så indskrænkende, at denne reelt mister sit indhold. I sagerne for EU-Domstolen blev det derfor anerkendt, at betingelsen om "nødvendige ydelser" ikke forhindrer, at ydelser af mere general karakter såsom rengøringsydelser, administrationsydelser mv. kan omfattes af momsfritagelsen. 

Den tredje betingelse er således opfyldt.

Ad 4 Prisfastsættelse

Det er ifølge praksis en betingelse, at prisen for ydelserne til medlemmerne fastsættes således, at det enkelte medlems betaling for ydelserne nøjagtigt svarer til medlemmets andel af de fælles udgifter, jf. eksempelvis SKM2021.109.SR.

En opgørelse af det enkelte medlems samlede andel af den selvstændige gruppes udgifter tager nødvendigvis udgangspunkt i en prisfastsættelse af de enkelte ydelser, som hvert enkelt medlem modtager fra den selvstændige gruppe.

EU-Domstolen har i præmis 38 i sag C-407/07, Stichting Centraal, anført, at metoderne for analytisk bogføring fuldt ud gør det muligt at identificere den nøjagtige andel af den udgift, der skal henføres til hver individuelt leveret tjenesteydelse.

Det er på denne baggrund en forudsætning, at den selvstændige gruppe foretager en opgørelse af omkostningerne til hver enkelt type ydelse leveret til medlemmerne, samt at disse omkostninger herefter fordeles til hvert enkelt medlem efter en fordelingsnøgle, som er udtryk for hver enkelt medlems ressourcetræk i relation til den enkelte type af ydelser.

Spørger har oplyst, at alle omkostningerne i foreningen indledningsvist vil blive fordelt til et antal forskellige omkostningscentre på baggrund af de konkrete disponeringer af timer og driftsudgifter. Omkostningerne i relation til fællesskabet fordeles ved hjælp af en fordelingsnøgle, der er baseret på andelen af medlemmer i alle A-kasserne. Omkostningerne til infrastruktur, som nogle af A-kasserne står uden for, fordeles mellem de øvrige A-kasser ved hjælp af en fordelingsnøgle, der er baseret på andelen af medlemmer i de deltagende A-kasser. Hertil kommer, at hver af de stiftende A-kassers individuelle udviklings- og driftsmæssige opgaver fordeles direkte til den enkelte deltager i foreningen. Endelig bemærkes, at intentionerne i den bagvedliggende A-kasselovgivning og tilsynsforpligtelsen fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter det oplyste skal sikre, at omkostninger i disse samarbejder mellem A-kasser fordeles efter ressourcetræk til de enkelte A-kasser.

Det er på baggrund heraf Skattestyrelsens vurdering, at den fjerde betingelse er opfyldt.

Ad 5 Konkurrencefordrejning

Konkurrencefordrejning foreligger, når en momsfritagelse påvirker de gældende konkurrencevilkår på markedet til skade for andre virksomheder, der udøver tilsvarende aktiviteter.

Det er momsfritagelsen i sig selv, der ikke må kunne fremkalde konkurrencefor-drejning. Det er altså ikke relevant for spørgsmålet, om der foreligger konkurrencefordrejning, at konkurrencen under alle omstændigheder påvirkes af, at der findes en aktør, som leverer ydelser til sine medlemmer, og som ikke må søge at opnå overskud.

EU-Domstolen har i dommen i sag C-08/01, Taksatorringen, anført, at hvis den selvstændige gruppe, uanset enhver afgiftspålæggelse eller afgiftsfritagelse, kan være sikker på at beholde medlemmerne som kunder, kan det ikke antages, at det er den afgiftsfritagelse, der indrømmes dem, som bevirker, at uafhængige erhvervsdrivende holdes ude fra markedet.

Hertil kommer, at EU-Domstolen i de forenede sager C-379/24, Agrupació de Neteja, og C-380/24, Educat Serveis Auxiliars, har fastslået, at momsfritagelsen ikke kan fortolkes således, at der principielt foreligger en konkurrenceforvridning eller en risiko for konkurrenceforvridning, når de ydelser, der leveres af en selvstændig forening af personer til fordel for dens medlemmer, på grund af deres generelle karakter kan anvendes til andre former for afgiftspligtig virksomhed og ikke udelukkende til den afgiftsfritagne virksomhed, som de udøver.

Der kan videre henvises til Skatterådets afgørelse i SKM2016.238.SR, hvor Skatterådet anerkendte, at momsfritagelse af forskellige ydelser til brug for tandlægevirksomhed ikke kunne anses for at medføre konkurrencefordrejning.

Samme konklusion kom Skatterådet til i SKM2017.31.SR, hvor Skatterådet lagde vægt på, at tandlægevirksomhederne ville købe ydelserne af den selvstændige gruppe, uanset om der opkræves moms eller ej, idet konceptforståelsen og kvaliteten var vigtig for tandlægeselskaberne og tandlægeselskaberne ville derfor fortsætte med at varetage administrationen og markedsføringen i fællesskab.

Spørger har oplyst, at man med etableringen af den selvstændige gruppe ønsker at opnå de effektiviseringsgevinster, som en fordeling af omkostninger på en bredere medlemsskare i sig selv indebærer, at man ønsker at fastholde det direkte ejerskab til IT-løsningen med den deraf afledte direkte indflydelse på alle væsentlige beslutninger og prioriteringer, ligesom man ønsker at etablere en løsning, hvor den enhed der forestår IT-understøttelsen, kan varetage den samlede opgave fra lovgivningsændring til endelig implementering og ikke kun delelementer heraf.

Det er endvidere oplyst, at det på denne baggrund ikke vil være muligt i praksis at etablere den samlede "ydelse" baseret på eksterne private leverandører, idet de nødvendige kompetencer inden for A-kasse-administration og A-kasse-lovgivning alene vil kunne tilvejebringes og vedligeholdes som en integreret del af den daglige A-kasse-opgaveløsning og i tæt samarbejde med de deltagende A-kasser.

Det er herefter Skattestyrelsens vurdering, at en momsfritagelse af de pågældende ydelser fra den selvstændige gruppe til Spørgerne ikke i sig selv vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning, idet Spørgerne må forventes at ville etablere samarbejdet uanset, om ydelserne bliver momsbelagt eller ej, og den selvstændige gruppe vil derfor kunne være sikker på at beholde Spørgerne som kunder.

Spørger opfylder derfor denne betingelse for momsfritagelse efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 19.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at foreningen momsfrit kan levere IT-ydelser og infrastrukturydelser mv. efter momslovens §13, stk. 1, nr. 19, til X (A-kasse), såfremt denne A-kasse bliver medlem af foreningen.

Begrundelse

Foreningen påtænker at optage X A-kasse som medlem af den selvstændige gruppe med henblik på, at den selvstændige gruppe skal levere de omhandlede ydelser til X A-kasse.

Som anført under spørgsmål 2 forudsætter en momsfritagelse af ydelserne i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 19, følgende fem betingelser opfyldes:

• Der skal anvendes en uafhængig enhed, der kan agere selvstændig gruppe, og som leverer ydelserne til sine medlemmer
• Medlemmerne skal være enten afgiftspligtige personer, der har momsfritagne aktiviteter i henhold til nr. 1-6, 13 og 15, for så vidt angår transport af syge eller tilskadekomne personer med transportmidler specielt konstrueret til dette formål, og nr. 17, 18 og 21 eller aktiviteter, der falder uden for momsloven, eller ikke-afgiftspligtige personer
• Ydelserne skal være direkte nødvendige for medlemmernes momsfritagne aktiviteter eller aktiviteter, der falder uden for momslovens anvendelsesområde.
• Prisen for ydelserne til medlemmerne skal fastsættes således, at det enkelte medlems betaling for ydelserne nøjagtigt svarer til medlemmets andel i de fælles udgifter
• Momsfritagelsen må ikke fremkalde konkurrencefordrejning.

Ad 1 Uafhængig enhed

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 2, hvori det fastslås, at foreningen opfylder betingelsen om, at der skal anvendes en uafhængig enhed.

Ad 2 Medlemmer

Det er et krav, at den aktivitet, som hver af gruppens medlemmer udøver, enten skal være momsfritaget efter andre bestemmelser end momslovens § 13, stk. 1, nr. 19, eller falde uden for momslovens anvendelsesområde.

Det er oplyst, at kerneaktiviteten i X A-kasse er A-kasseaktivitet, men X A-kasse er også momsregistreret i forbindelse med personalekantine samt for nogle mindre sideaktiviteter i form af bl.a. karriererådgivning.

Spørger har oplyst, at foreningen alene skal levere infrastruktur, fællesdrift mv. med relevans for X A-kassens aktiviteter i forbindelse med A-kassen (IT-systemet).

Betingelsen om, at medlemmerne skal have aktiviteter, der er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1-6, 13 og 15, for så vidt angår transport af syge eller tilskadekomne personer med transportmidler specielt konstrueret til dette formål, og nr. 17, 18 eller 21, er derfor opfyldt.

Såfremt ydelserne fra den selvstændige gruppe til X A-kasse imidlertid helt eller delvist bliver anvendt til brug for momspligtige aktiviteter hos X A-kassen, så opfylder ydelserne fra den selvstændige gruppe ikke betingelserne for momsfritagelse, jf. også SKM2016.238.SR, hvorfor disse bliver momspligtige.

Ad 3 Nødvendige ydelser

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 2, hvori det fastslås, at de omhandlede ydelser må anses for at være nødvendige for den momsfritagne A-kasse-virksomhed i momsfritagelsens forstand.

Den tredje betingelse er således opfyldt.

Ad 4 Prisfastsættelse

Det er ifølge praksis en betingelse, at prisen for ydelserne til medlemmerne fastsættes således, at det enkelte medlems betaling for ydelserne nøjagtigt svarer til medlemmets andel i de fælles udgifter, jf. eksempelvis SKM2021.109.SR.

Det er oplyst, at X A-kassen som medlem af foreningen vil betale sin andel af udgifterne i foreningen svarende til antallet af X A-kassens arbejdsløshedsforsikrede medlemmer i forhold de samlede forsikrede medlemmer i alt i de A-kasser, som deltager i foreningen (samme fordelingsprincip som øvrige deltagere).

Den fjerde betingelse er dermed opfyldt.

Ad 5 Konkurrencefordrejning

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 2, hvori det fastslås, at en momsfritagelse af ydelserne fra foreningen til medlemmerne ikke i sig selv vil fremkalde konkurrencefordrejning i momsfritagelsens forstand.

Betingelserne for momsfritagelse efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 19 af foreningens ydelser til X A-kassen ses derfor at være opfyldt.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at de spørgende A-kasser ikke skal opkræve moms over for X (A-kasse), hvis de opkræver betaling fra X ved en eventuel indtræden i foreningen.

Begrundelse

Spørgerne påtænker hver især at overdrage en ideel andel af de materielle og immaterielle aktiver, hvortil Spørgerne vederlagsfrit har overdraget brugsretten til foreningen, jf. den fremlagte licensaftale, til X. Dette med henblik på, at X ved indtræden i foreningen, skal overdrage brugsretten til sin ideelle andel vederlagsfrit til foreningen. X skal herfor samlet betale x kr. til Spørgerne.

Spørgerne driver alle A-kassevirksomhed, hvor de leverer arbejdsløshedsforsikringer til deres medlemmer mod disses betaling af et kontingent.

Det er på denne baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at Spørgerne skal anses for afgiftspligtige personer, jf. momslovens § 3, ligesom deres opkrævning af kontingenter i udgangspunktet må anses for momspligtige, jf. momslovens § 4.

Som anført under besvarelsen af spørgsmål 2 er kontingenterne omfattet af momsfritagelsen af social forsorg og bistand, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at når Spørgerne hver især overdrager en ideel andel af deres materielle og immaterielle aktiver til X mod vederlag, så sker dette i forlængelse af Spørgernes anvendelse af de materielle og immaterielle aktiver til brug for deres A-kasse-virksomhed. Overdragelsen sker på denne baggrund i Spørgernes egenskab af afgiftspligtige personer, jf. momslovens § 3.

Overdragelserne er derfor i udgangspunktet momspligtige for Spørgerne, jf. momslovens § 4.

Det lægges til grund for besvarelsen, at overdragelserne fra Spørgerne til X ikke hver især opfylder betingelserne for, at disse overdragelser omfattes af momslovens § 4, stk. 5, hvorefter en overdragelse af en samlet formuemasse som led i en overdragelse af virksomheden eller af en del af denne ikke anses for levering mod vederlag i momslovens forstand.

Af momslovens § 13, stk. 2, fremgår, at levering af varer, der alene har været anvendt i forbindelse med virksomhed, der er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, og levering af varer, hvis anskaffelse eller anvendelse har været undtaget fra retten til fradrag efter momslovens kapitel 9, er fritaget for moms.

Udgangspunktet er derfor, at såfremt de overdragne materielle og immaterielle aktiver alene har været anvendt til brug for momsfritaget A-kasse-virksomhed, så vil Spørgernes overdragelse af disse kunne omfattes af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 2.

Skattestyrelsen bemærker hertil, at Spørgerne har oplyst, at de overdragne materielle og immaterielle aktiver udelukkende har været indkøbt med henblik på og anvendt i den momsfritagne A-kasse-virksomhed.

De overdragne materielle og immaterielle aktiver vil på den baggrund på tidspunktet for overdragelsen alene have været anvendt til brug for momsfritagne aktiviteter, og betingelserne for momsfritagelse af overdragelsen i henhold til momslovens § 13, stk. 2, er derfor opfyldt.

Det bemærkes dog, at EU-Domstolen har udtalt, at momsfritagelsen skal sikre, at en virksomhed ikke pålægges en dobbelt afgiftsbelastning i strid med det momsretlige neutralitetsprincip, jf. bl.a. præmis 15 i sag C-45/95, Kommissionen mod Italien.

Videre har EU-Domstolen udtalt, at momsfritagelsen tager sigte på tilfælde, hvor sælgeren har lagt moms på varen ved salget til virksomheden, og hvor virksomheden, fordi den er momsfritaget, ikke har kunnet fradrage den fakturerede moms, jf. den almindelige fradragsregel. Da virksomheden ikke har kunnet fradrage den på varen pålagte moms som indgående moms ved anskaffelsen af varen, skal virksomheden ikke lægge salgsmoms på sit eget videresalg af varen, da dette ville medføre en "dobbelt" momsbelastning af virksomheden, hvilket ville være i strid med det momsretlige neutralitetsprincip, jf. præmis 30 i EU-Domstolens kendelse i sagerne C-18/05 og C-155/05, Salus og Villa Maria Beatrice Hospital.

Højesteret har i SKM2019.230.HR med henvisning til dommen i Salus og Villa Maria Beatrice Hospitalsagen også fastslået, at momslovens § 13, stk. 2, ikke er anvendelig i en situation, hvor sælgeren af en vare ikke har beregnet moms ved virksomhedens anskaffelse af varen.

Skatterådet har i relation hertil fastslået, at momslovens § 13, stk. 2, i lyset af retspraksis skal fortolkes således, at bestemmelsen angår tilfælde, hvor en virksomhed har betalt en af sælgeren faktureret moms ved anskaffelsen eller anvendelsen af et gode, og hvor virksomheden ikke har haft ret til at fradrage den betalte moms. Derimod finder fritagelsesreglerne i § 13, stk. 2, ikke anvendelse, når den manglende mulighed for fradrag ved anskaffelsen eller anvendelsen af godet skyldes, at sælgeren af godet, eller leverandøren af varen eller ydelsen i forbindelse med anvendelsen af godet, ikke har opkrævet moms af sin levering. Endvidere er det en betingelse for anvendelsen af fritagelsen i § 13, stk. 2, at enhver fradragsret for en betalt moms ved anskaffelsen eller anvendelsen af godet har været udelukket.

Det er derfor en betingelse for, at Spørgernes overdragelse af de materielle og immaterielle aktiver kan omfattes af momslovens § 13, stk. 2, at Spørgerne i deres ejerperiode er blevet tilfaktureret momspligtige omkostninger, som Spørgerne ikke har kunnet fradrage af den årsag, at omkostningerne har haft en direkte og umiddelbar tilknytning til den momsfritagne A-kasse-virksomhed, jf. SKM2023.72.SR.

Henset til, at Spørger efter det oplyste hver især har afholdt omkostninger til udviklingen af IT-systemet mv., som Spørgerne ikke har kunnet fradrage, idet disse udelukkende har direkte og umiddelbar forbindelse til Spørgernes A-kassevirksomhed, må denne betingelse anses for opfyldt.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.