Af hensyn til tavshedspligten er svaret offentliggjort i redigeret form.

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørgers apportindskud af ejendom 1 samt fordringen på forsikringssummen, i et helejet K/S inden ejendommen er endeligt genopført, ikke vil påvirke udskydelsen af beskatningen af forsikringssummen efter ejendomsavancebeskatningslovens § 10?
2. Hvis Skatterådet kan svare bekræftende på spørgsmål 1, kan Skatterådet da bekræfte, at Spørgers salg af 50% af kapitalandelene i det omtalte K/S, inden ejendom 1 er endeligt genopført, ikke vil påvirke udskydelsen af beskatningen af forsikringssummen efter ejendomsavancebeskatningslovens § 10?
3. Hvis Skatterådet kan svare benægtende på spørgsmål 2, kan Skatterådet da bekræfte, at Spørger først vil være skattepligtig efter ejendomsavancebeskatningsloven af forsikringssummen, når denne kan gøres beløbsmæssigt endeligt op?

Svar

1. Ja
2. Nej
3. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Bygningerne på Spørgers ejendom 1 er nedbrændt helt.

Spørger ønsker at genopføre bygningerne og er påbegyndt genopførelsesarbejdet, som vil strække sig over flere år.

Spørger har valgt at anvende reglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 10 til at udskyde beskatningen af forsikringssummen ved at anvende hele den udbetalte forsikringserstatning til at genopføre bygningerne på ejendom 1.

Spørger ønsker at overdrage den skaderamte ejendom 1 til et helejet nyoprettet kommanditselskab (K/S). K/S’et stiftes ved Spørgers apportindskud af ejendom 1 og de ikke udnyttede forsikringstilsagn.

Spørger ønsker efterfølgende af sælge 50% af andelene i K/S’et, inden ejendommen er endeligt genopført.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Kan Skatterådet bekræfte, at Spørgers apportindskud af ejendom 1 samt fordringen på forsikringssummen, i et helejet K/S inden ejendommen er endeligt genopført, ikke vil påvirke udskydelsen af beskatningen af forsikringssummen efter ejendomsavancebeskatningslovens § 10?

Forventet svar

Ja

Begrundelse

Spørger ønsker at anvende reglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 10 til at udskyde beskatningen af forsikringssummen ved at anvende hele den udbetalte forsikringserstatning til at genopføre ejendom 1.

Spørger påtænker at apportindskyde ejendom 1 samt fordringen på forsikringssummen som de eneste aktiver til et nystiftet helejet K/S, inden ejendom 1 er endeligt genopført. Herefter er det hensigten, at den fortsatte genopførelse af ejendom 1, der vil fortsætte upåvirket, skal fortsættes i regi af K/S’et.

K/S’et vil være skattemæssigt transparent, hvorfor K/S’ets aktiver (ejendom 1 og fordringen på forsikringssummen) og passiver i skattemæssig henseende vil blive anset for ejet 100% af Spørger, der vil være eneejer af K/S’et ved stiftelsen. Komplementarselskabet, der ligeledes vil være helejet af Spørger, vil ikke eje kapitalandele i K/S’et.

Som følge af den skatteretlige transparens vil et apportindskud af ejendom 1 samt fordringen på forsikringssummen, inden ejendom 1 er genopført, ikke påvirke udskydelsen af beskatningen af forsikringssummen efter ejendomsavancebeskatningslovens § 10 for Spørger.

Betingelserne for at udskyde beskatningen af forsikringssummen ved at genopføre ejendom 1 efter ejendomsavancebeskatningslovens § 10 vil derfor efter vores opfattelse være opfyldt.

Spørgsmål 2

Hvis Skatterådet kan svare bekræftende på spørgsmål 1, kan Skatterådet da bekræfte, at Spørgers salg af 50% af kapitalandelene i det omtalte K/S, inden ejendom 1 er endeligt genopført, ikke vil påvirke udskydelsen af beskatningen af forsikringssummen efter ejendomsavancebeskatningslovens § 10?

Forventet svar

Ja

Begrundelse

Hvis en skattepligtig i anledning af en indtruffen skade på en ejendom har modtaget en forsikringssum, og hvis den skattepligtige foretager genopførelse af den skadelidte ejendom, kan den skattepligtige for den del af forsikringssummen, der ikke er skattefri, i stedet for at lade sig beskatte af forsikringssummen, udskyde beskatningen, såfremt de genopførte bygninger/installationer findes på den samme ejendom som de skaderamte bygninger, og genopførelse enten sker i det indkomstår, hvori skaden indtræffer, eller i det nærmest følgende indkomstår, dog således, at fristen for genopførelse tidligst udløber i det indkomstår, som følger nærmest efter det indkomstår, hvori erstatningssummen er fastsat endeligt, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 1.

Hvis Spørger overdrager 50% af kapitalandelene i K/S’et, inden ejendom 1 er endeligt genopført, må Spørger som deltager i K/S’et og i overensstemmelse med ejendomsavancebeskatningsloven § 10, fortsat anses for at være det skattesubjekt (den skattepligtige), der i anledning af en indtruffen skade på en ejendom (ejendom 1) har modtaget en forsikringssum, og som nu foretager genopførelse af den skadelidte ejendom (ejendom 1). Erhververen må som medkommanditist i K/S’et i denne sammenhæng anses for at indtræde i Spørgers stilling i ejendomsavancebeskatningslovens § 10.

Betingelserne for at anvende reglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 10 til at udskyde beskatningen af forsikringssummen ved at genopføre ejendom 1 må på den baggrund stadig anses for opfyldt for Spørger, uanset om Spørger måtte overdrage 50% af kapitalandelene i K/S’et til erhververen, inden ejendom 1 er endeligt opført.

Spørgsmål 3

Hvis Skatterådet kan svare benægtende på spørgsmål 2, kan Skatterådet da bekræfte, at Spørger først vil være skattepligtig efter ejendomsavancebeskatningsloven af forsikringssummen, når denne kan gøres beløbsmæssigt endeligt op?

Forventet svar

Ja

Begrundelse

Spørger har valgt at få erstatningssummen udbetalt til genoprettelse. På baggrund af bestemmelsen i forsikringsvilkårene om udbetaling, har valget af erstatningsprincip den konsekvens, at erstatningen først kan forlanges udbetalt, når retableringen af det beskadigede har fundet sted og de faktiske omkostninger forbundet med genopførelsen er kendte. Dog kan forsikringsbeløbene udbetales løbende i takt med, at Spørger afholder udgifterne, dvs. en form for udlæg efter regning.

En erstatning skal som udgangspunkt beskattes på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret hertil i tråd med det almindelige retserhvervelsesprincip.

Hvis en aftale er betinget af opfyldelse af visse afgørende forhold, kan retserhvervelsestidspunktet og dermed beskatningstidspunktet være udskudt til denne eller disse betingelser er opfyldt. Se Den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.5.3.2.9.

Se endvidere SKM2025.107.SR, hvor Skatterådet i en sag om beskatningstidspunktet af en erstatning for nedlukning af den skattepligtiges minkvirksomhed fandt, at beskatningstidspunkt for erstatningsbeløbene for anlægsaktiverne var det tidspunkt, hvor erstatnings- og taksationskommissionen - som 1. instans - ville træffe afgørelse om den samlede erstatning. Der skulle derfor ikke ske beskatning på tidspunkt for delafgørelsen, hvor der alene var fastsat et delelement i den samlede erstatning for minkvirksomhedens bygninger og driftsmidler. Det kunne i den konkrete sammenhæng ikke føre til et andet resultat, at skatteyderen havde et retskrav på dette delelement/erstatningsbeløb. Skatterådet lagde bl.a. vægt på, at den resterende del af erstatningen måtte forventes at udgøre en væsentlig del af den samlede erstatning, og at der derfor var en reel usikkerhed om erstatningens størrelse indtil hovedafgørelsen var truffet. Der blev tillige lagt vægt på, at lovgivningen på erstatningsområdet for mink indebar, at det ikke var muligt at foretage en meningsfuld opgørelse af avancer og tab efter afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven, før den samlede erstatning var fastsat.

Skatterådet bekræftede i SKM2025.12.SR, at det forhold, at spørgeren kunne få forsikringssummen udbetalt løbende i takt med, at spørgeren afholdt udgifter til genopførelsen, ikke havde indvirkning på opgørelsen af fristen efter ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 1, nr. 2, ligesom den akkumulerede værdi af disse udbetalinger kunne sidestilles med foreløbige opgørelser, hvilket ikke var relevant i den sammenhæng.

På den baggrund var Skattestyrelsen enig i, at forsikringssummen først kunne anses som endeligt opgjort i overensstemmelse med ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 1, nr. 2, på det tidspunkt, hvor forsikringssummen kunne endeligt opgøres efter beregningsmetoderne for udbetaling til genopførelse som beskrevet i forsikringsvilkårene. Spørgers situation er i det væsentlige sammenlignelig med SKM2025.107.SR.

Spørger har forsikret ejendom 1 imod brand for en sum på x kr. og har som følge heraf et retskrav på at få sine udgifter til genopførelse af ejendom 1 erstattet op til dette beløb. Der er imidlertid væsentligt usikkerhed om størrelsen af udgifterne til genopførelsen af ejendom 1, ligesom i SKM2025.107.SR, hvorfor erstatningssummen ikke kunne gøres endeligt op, før ejendom 1 var endeligt genopført. Ligeledes følger det af forsikringsvilkårene, at erstatningssummen som udgangspunkt først kan forlanges udbetalt, når retablering af ejendom 1 har fundet sted. Det har i den forbindelse ikke betydning, at genopførelsen sker efter et udlæg efter regning-princip, der alene kan betragtes som delopgørelser. Det vil ikke være muligt at foretage en meningsfuld avanceopgørelse efter afskrivnings- og ejendomsavancebeskatningsloven, før den samlede erstatning/forsikringssum er opgjort.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørgers apportindskud af ejendom 1 samt fordringen på forsikringssummen, i et helejet K/S inden ejendommen er endeligt genopført, ikke vil påvirke udskydelsen af beskatningen af forsikringssummen efter ejendomsavancebeskatningslovens § 10.

Begrundelse

Det er oplyst, at Spørger påtænker at apportindskyde ejendom 1 samt de ikke udnyttede forsikringstilsagn, i et heltejet kommanditselskab.

Et kommanditselskab er i skattemæssig henseende transparent. Dette betyder, at deltagerne beskattes af deres andel af kommanditselskabets resultat, og at de anses for at eje en ideel andel af kommanditselskabets aktiver og passiver. Det omtales ofte som "transparensprincippet".

Hvis én deltager ejer hele kommanditselskab, vil deltageren blive beskattet af hele kommanditselskabets resultat, og anset for at eje alle kommanditselskabets aktiver og passiver.

Når Spørger indskyder ejendom 1 og de ikke udnyttede forsikringstilsagn, i et helejet kommanditselskab, sker der civilretligt en overdragelse mellem to selvstændige juridiske enheder.

Transparensprincippet medfører imidlertid, at der ved overdragelsen til det heleejede kommanditselskab ikke skattemæssigt sker afståelse af ejendom 1 og de ikke udnyttede forsikringstilsagn. Dette følger af, at man "kigger igennem" den transparente enhed, og at Spørger 1’s ejerskab til ejendom 1 og forsikringstilsagnene derfor er uændret (100%).

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at overdragelsen til kommanditselskabet - som et apportindskud - ikke medfører afståelsesbeskatning hos Spørger eller ændrer ved Spørgers muligheder for at udskyde beskatningen af fortjeneste ved modtagelse forsikringssummen efter reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 10.

Det kan således bekræftes, at Spørgers overdragelse/indskud af ejendommen og forsikringstilsagnene i kommanditselskabet ikke vil påvirke udskydelsen af beskatningen efter ejendomsavancebeskatningslovens § 10.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Hvis Skatterådet kan svare bekræftende på spørgsmål 1, ønskes det bekræftet, at Spørgers salg af 50% af kapitalandelene i det omtalte K/S, inden ejendom 1 er endeligt genopført, ikke vil påvirke udskydelsen af beskatningen af forsikringssummen efter ejendomsavancebeskatningslovens § 10.

Begrundelse

Som beskrevet i svaret på spørgsmål 1 er et kommanditselskab skattemæssigt transparent.

Spørgers afståelse af en ideel andel i det nyoprettede kommanditselskab indebærer som følge af transparensprincippet, at Spørger skattemæssigt anses for at have afstået en tilsvarende ideel andel af ejendommen og en ideel andel af de ikke udnyttede forsikringstilsagn, til erhververen af den ideelle andel af kommanditselskabet.

Spørgers afståelse af kapitalandele i kommanditselskabet anses således skattemæssigt som afståelse af en ideel andel af ejendom 1 og af en ideel andel af forsikringstilsagnene. Spørger vil fortsat være ejer af den resterende ideelle del af ejendommen samt den resterende ideelle andel af de ikke udnyttede forsikringstilsagn.

Spørger var på tidspunktet for branden eneejer af ejendom 1 og er som følge heraf berettiget til at modtage brandforsikringssummen.

Erstatnings- og forsikringssummer sidestilles med salgssummer, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 2. Fortjeneste ved modtagelse af en forsikringssum for en skade på en fast ejendom skal derfor beskattes på samme måde som fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.

Udgangspunktet er derfor, at der ved modtagelse af en forsikringssum skal opgøres en fortjeneste/tab efter reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 4.

Ejeren kan dog under visse betingelser udskyde beskatningen af fortjenesten ved at genopføre den skadelidte ejendom, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 1. Det er en betingelse for at udskyde beskatningen, at de genopførte bygninger eller installationer findes på den samme ejendom som de skaderamte bygninger. Når visse betingelser er opfyldte, kan der dog ske genopførelse på anden eller andre ejendomme, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 5. I afskrivningslovens § 24 findes en tilsvarende bestemmelse om udskydelse af beskatning efter afskrivningsloven, når der er tale om afskrivningsberettigede bygninger.

Formålet med bestemmelsen er at udskyde beskatningen i forbindelse med modtagelse af en forsikringssum indtil salgstidspunktet. Skattestyrelsen henviser i den forbindelse til forarbejderne til afskrivningslovens § 24 (L 102, 1997-98, 2. samling, bemærkningerne til § 24):

"Der foreslås en sammenskrivning af de gældende regler i afskrivningslovens

§ 26 A og § 29 A og en forenkling af reglerne, der indebærer, at reglerne bliver parallelle med reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. Formålet med bestemmelsen er i videst muligt omfang at udskyde beskatningen efter afskrivningslovens regler og ejendomsavancebeskatningslovens regler ved modtagelse af en erstatnings- eller forsikringssum ved en indtrådt skade til det tidspunkt, hvor ejendommen sælges. Som udgangspunkt skal erstatnings- og forsikringssummer behandles som salgssummer og beskattes efter reglerne i § 21." [Skattestyrelsens understregning]

Skattestyrelsen henviser endvidere til forarbejderne til den samtidige ændring af ejendomsavancebeskatningslovens § 10 (L 103, 1997-98, 2. samling, bemærkningerne til 2, nr. 24), hvori der henvises til ovennævnte forarbejder til afskrivningsloven:

"[…]

Der henvises i øvrigt til den nærmere omtale af reglerne i forslag til lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven)."

Udskydelsen af beskatningen af forsikringssummen til salgstidspunktet sker i kraft af ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 1 og 4, således:

·         Der sker ikke beskatning af fortjenesten ved modtagelsen af forsikringssummen, såfremt forsikringssummen anvendes til genopførelse (§ 10, stk. 1).

·         Ved senere afståelse af den genopførte ejendom kan den skattepligtige/ejeren alene medregne udgifterne til genopførelse i det omfang de overstiger forsikringssummen (§ 10, stk. 4).

Ved en efterfølgende afståelse af ejendommen skal der ske beskatning af den opgjorte fortjeneste ved afståelsen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 4. På det tidspunkt vil der blive taget højde for den udskudte beskatning, idet udgifterne til genopførelse alene medregnes i avanceopgørelsen, i det omfang de overstiger forsikringssummen. Udskydelsen af beskatning ophører dermed ved opgørelsen af fortjenesten på afståelsestidspunktet.

Som nævnt ovenfor skal Spørgers afståelse af kapitalandele i kommanditselskabet skattemæssigt anses som afståelse af en ideel andel af ejendom 1.

Da ejendomsavancebeskatningslovens § 10 alene udskyder beskatningen af en forsikringssum indtil afståelsestidspunktet, betyder Spørgers afståelse af en ideel andel af ejendom 1, at udskydelsen ophører for den afståede ideelle andel af ejendommen.

Den ideelle andel af ejendommen, som Spørger fortsætter med at eje, påvirkes ikke. Udskydelsen af beskatningen efter ejendomsavancebeskatningslovens § 10 fortsætter således uændret for denne ideelle andel af ejendommen.

Spørger har anført, at erhververen som medkommanditist i K/S’et må anses for at indtræde i Spørgers stilling i ejendomsavancebeskatningslovens § 10.

Skattestyrelsen er ikke enig heri. Det følger af ejendomsavancebeskatningslovens § 10, at en skattepligtig kan vælge at udskyde beskatningen, såfremt den skattepligtige i anledning af en indtruffen skade på en ejendom, modtager en erstatnings- eller forsikringssum, og den skattepligtige foretager genopførelse af den skadelidte ejendom.

Det er Spørger, der som ejer på tidspunktet for branden, er berettiget til at modtage forsikringssummen i anledning af den indtrufne skade. Det er derfor Spørger, der som udgangspunkt skal beskattes af fortjenesten ved modtagelsen af forsikringssummen, og det er Spørger, som kan vælge at udskyde beskatningen, såfremt Spørger anvender forsikringssummen til at genopføre bygningen mv.

Når Spørger sælger en ideel andel af ejendom 1, inden genopførelsen er færdig, vil Spørger alene have opfyldt betingelsen om genopførelse for denne ideelle andel, for så vidt angår den på salgstidspunktet allerede foretagne genopførelse.

Afståelsen af en ideel andel af ejendom 1 har derfor konsekvenser i forhold til udskydelsen af beskatningen efter ejendomsavancebeskatningslovens § 10, idet Spørger kun vil have foretaget genopførelse frem til afståelsestidspunktet.

Efter afståelsen af en ideel andel af ejendommen, vil det være erhververen, der som ejer foretager genopførelse af sin ideelle del af ejendommen. De udgifter, erhververen afholder til genopførelse, vil alene have betydning for beskatningen af erhververen og ikke for Spørger.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at det alene er Spørgers genopførelsesudgifter på den solgte ideelle del frem til afståelsestidspunktet, der har betydning for skatteansættelsen for Spørger.

Det er samtidigt Skattestyrelsens opfattelse, at det alene er Spørger, der som berettiget til forsikringssummen, og som ejer af ejendommen på tidspunktet, hvor skaden indtrådte, kan vælge at udskyde beskatningen af fortjenesten ved modtagelsen af forsikringssummen efter reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 10, og at udskydelsen kun kan ske indtil afståelsestidspunktet.

Sammenfatning

Sammenfattende er det Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger alene vil have opfyldt betingelsen om genopførelse på den solgte ideelle andel af ejendom 1, for så vidt angår den på salgstidspunktet allerede foretagne genopførelse.

Ved afståelsen af en ideel andel af ejendommen skal der ske af beskatning af fortjenesten ved afståelsen, opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4. Ejendomsavancebeskatningslovens § 10 giver alene mulighed for at udskyde beskatningen indtil afståelsestidspunktet. Spørger vil derfor ikke have mulighed for at udskyde beskatningen vedrørende den afståede ideelle andel, til efter salgstidspunktet.

Det kan således ikke bekræftes, at Spørgers salg af op til 50% af kapitalandelene i det nystiftede kommanditselskab, ikke vil påvirke udskydelsen af beskatningen efter ejendomsavancebeskatningslovens § 10.

Det kan dog bekræftes, at den ideelle andel af ejendommen, som Spørger fortsat skattemæssigt anses som ejer af, ikke vil blive påvirket i forhold til udskydelse af beskatningen efter ejendomsavancebeskatningslovens § 10.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Spørgsmål 3

Hvis Skatterådet kan svare benægtende på spørgsmål 2, ønskes det bekræftet, at Spørger først vil være skattepligtig efter ejendomsavancebeskatningsloven af forsikringssummen, når denne kan gøres beløbsmæssigt endeligt op.

Begrundelse

Som beskrevet i begrundelsen til spørgsmål 2 vil Spørger skattemæssigt have overdraget en ideel andel af ejendom 1 på tidspunktet for overdragelsen af den ideelle andel af kommanditselskabet. Herefter vil det være erhververen, der afholder udgifterne til opførelse på sin ideelle andel af ejendommen.

Spørger vil have afholdt udgifterne til genopførelse 100 % indtil overdragelsen af en ideel del til erhververen. Det beløb, som Spørger på det tidspunkt har anvendt til genopførelse, vil være mindre end den endelige forsikringssum, og Spørger overdrager derfor en ideel andel af de ikke udnyttede forsikringstilsagn, sammen med en ideel andel af ejendommen til erhververen.

Det følger af ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 3, at når det beløb, der anvendes til genopførelse mv., er mindre end forsikringssummen, så fradrages "forskelsbeløbet" i ejendommens anskaffelsessum i skadesåret. Beløbet vil dermed indgå i Spørgers skattepligtige fortjeneste (afståelsessum minus anskaffelsessum) ved afståelse af en del af ejendom 1, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 4.

Hvis "forskelsbeløbet" overstiger anskaffelsessummen, skal det overskydende beløb beskattes i det indkomstår, hvor genopførelse senest skulle være sket. Spørger skal dermed beskattes af et eventuelt overskydende beløb i afståelsesåret, idet genopførelse skal ske inden ejendommen afstås, jf. svaret på spørgsmål 2.

Som anført i spørgsmålet kan forsikringssummen ikke gøres endeligt op på afståelsestidspunkt, idet den vil afhænge af størrelsen af de efterfølgende udgifter til genopførelsen.

I den situation er det Skattestyrelsens opfattelse, at afståelsessummen for den ideelle del af de ikke-udnyttede forsikringstilsagn mv., ved afståelsen, træder i stedet for forsikringssummen. Spørger skal derfor beskattes af afståelsessummen for den ideelle del af forsikringstilsagnene på samme måde som en forsikringssum. Beskatningen sker efter ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 3, som beskrevet ovenfor.

Sammenfattende er det Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger skal beskattes efter ejendomsavancebeskatningsloven § 10, stk. 3, af overdragelsessummen for (værdien af) forsikringstilsagnene, på det tidspunkt, hvor de overdrages til erhververen af andelene i K/S’et.

Skattestyrelsen kan derfor ikke bekræfte, at Spørger først vil være skattepligtig af forsikringssummen, når denne kan gøres beløbsmæssigt op.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1-3

Lovgrundlag

Ejendomsavancebeskatningslovens § 2, stk. 1

Erstatnings- og forsikringssummer sidestilles med salgssummer, jf. dog §§ 10 og 11.

Ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 1

Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom opgøres som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen omregnet efter stk. 4 og på den anden side anskaffelsessummen opgjort efter stk. 2 eller stk. 3 og reguleret efter § 5 eller § 5 A, jf. dog stk. 8.

Ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 1 - 4

Såfremt en skattepligtig i anledning af en indtruffen skade på en ejendom, der ikke er omfattet af § 8, har modtaget en erstatnings- eller forsikringssum og foretager genopførelse af den skadelidte ejendom, kan den skattepligtige for den del af erstatnings- eller forsikringssummen, der ikke er skattefri efter § 9, i stedet for at anvende reglerne i § 4, jf. § 2, stk. 1, anvende reglerne i stk. 2-6, såfremt

1)      de genopførte bygninger eller installationer findes på den samme ejendom som de skaderamte bygninger, jf. dog stk. 5, og

2)      genopførelsen sker enten i det indkomstår, hvori skaden indtræffer, eller i det nærmest følgende indkomstår, dog således, at fristen for genopførelse tidligst udløber med det indkomstår, som følger nærmest efter det, hvori erstatningssummen er fastsat endeligt.

Stk. 2.Når særlige omstændigheder taler derfor, kan fristerne i stk. 1 forlænges efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.

Stk. 3.Er det beløb, der anvendes til genopførelse mv., mindre end forsikrings- eller erstatningssummen, fradrages forskelsbeløbet i ejendommens anskaffelsessum i det indkomstår, hvori skaden sker. Der kan dog højst fradrages et beløb svarende til ejendommens anskaffelsessum på tidspunktet for skadens indtræden. Et overskydende beløb beskattes i det indkomstår, hvori genopførelsen senest skal være sket, jf. stk. 1, nr. 2, og stk. 2. Forskelsbeløb, der fragår i afskrivningsgrundlaget eller beskattes efter afskrivningslovens § 24, stk. 5, påvirker ikke ejendommens anskaffelsessum, jf. dog § 5, stk. 4-8.

Stk. 4.Ved senere afståelse af den genopførte ejendom kan den skattepligtige ved opgørelsen af den regulerede anskaffelsessum efter § 5 og § 5 A kun medregne

1)      anskaffelsesudgifter, der er afholdt før skaden,

2)      vedligeholdelses- og forbedringsudgifter, der er afholdt før skaden, i det omfang de kan medregnes efter § 5, stk. 2,

3)      beløb, hvormed udgifterne til genopførelsen måtte overstige forsikrings- eller erstatningssummen, og

4)      udgifter til vedligeholdelse og forbedring af den genopførte ejendom, i det omfang de kan medregnes efter § 5, stk. 2.

Forarbejder

Lovforslag L 102, 1997-98, 2. samling, bemærkningerne til § 24:

"Der foreslås en sammenskrivning af de gældende regler i afskrivningslovens

§ 26 A og § 29 A og en forenkling af reglerne, der indebærer, at reglerne bliver parallelle med reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. Formålet med bestemmelsen er i videst muligt omfang at udskyde beskatningen efter afskrivningslovens regler og ejendomsavancebeskatningslovens regler ved modtagelse af en erstatnings- eller forsikringssum ved en indtrådt skade til det tidspunkt, hvor ejendommen sælges. Som udgangspunkt skal erstatnings- og forsikringssummer behandles som salgssummer og beskattes efter reglerne i § 21." [Skattestyrelsens understregning]

Lovforslag L 103, 1997-98, 2. samling, bemærkningerne til 2, nr. 24:

"[…]

Der henvises i øvrigt til den nærmere omtale af reglerne i forslag til lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven)."

Praksis

SKM2025.107.SR

Spørger havde søgt om erstatning for permanent nedlukning af minkvirksomhed (nedlukningserstatning). Han havde i 2024 modtaget en delafgørelse (indgået forlig) om erstatningen for de minkspecifikke anlægsaktier (bygninger og driftsmidler), fastsat på grundlag af nedlukningsbekendtgørelsens § 5. Det vil sige, at der var truffet afgørelse om anlægsaktivernes afskrevne restværdi pr. 31. december 2029, tilbagediskonteret til 2021. Afgørelsen om den øvrige del af nedlukningserstatningen ville først blive truffet i et efterfølgende indkomstår. Efter Skatterådets opfattelse ville Spørger opnå erstatning for minkvirksomhedens anlægsaktiver via 1) erstatningsbeløb for tabt fremtidig indtjening og 2) anlægsaktivernes restværdi ultimo 2029, tilbagediskonteret. Skatterådet bekræftede, at Spørgers beskatningstidspunkt for erstatningsbeløbene for anlægsaktiverne var det tidspunkt, hvor erstatnings- og taksationskommissionen - som 1. instans - ville træffe afgørelse om den samlede erstatning. Der skulle derfor ikke ske beskatning på tidspunkt for delafgørelsen, hvor der alene var fastsat et delelement i den samlede erstatning for minkvirksomhedens bygninger og driftsmidler. Det kunne i den konkrete sammenhæng ikke føre til et andet resultat, at Spørger havde et retskrav på dette delelement/erstatningsbeløb. Skatterådet lagde bl.a. vægt på, at den resterende del af erstatningen måtte forventes at udgøre en væsentlig del af den samlede erstatning, og at der derfor var en reel usikkerhed om erstatningens størrelse indtil hovedafgørelsen var truffet. Der blev tillige lagt vægt på, at lovgivningen på erstatningsområdet for mink indebar, at det ikke var muligt at foretage en meningsfuld opgørelse af avancer og tab efter afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven, før den samlede erstatning var fastsat.

SKM2025.12.SR

Bygningerne på Spørgers erhvervsejendom var i 2024 nedbrændt. Spørger ville genopføre bygningerne og forventede at genopbygningsarbejdet ville tage flere år.

En forsikringssum sidestilles med en salgssum, og ejendomsavancen er som udgangspunkt skattepligtig. Der sker dog ikke beskatning, hvis den skaderamte bygning genopføres. I så fald udskydes beskatningen til tidspunktet, hvor ejendommen sælges.

Udskydelsen af beskatningen er bl.a. betinget af, at genopførelsen sker enten i det indkomstår, hvori skaden indtræffer, eller i det nærmest følgende indkomstår, dog således, at fristen for genopførelse tidligst udløber i året efter det år, hvori forsikringssummen er fastsat endeligt.

Det var oplyst, at forsikringssummen ville dække Spørgers faktiske udgifter til genopførelse af bygningerne, dog maksimalt x kr. Beløbet ville blive udbetalt løbende i takt med, at Spørger afholdt udgifterne til genopførelsen.

Det var Skatterådets opfattelse, at forsikringsselskabet først "fastsatte forsikringssummen endeligt" på det tidspunkt, hvor arbejdet var udført, og størrelsen af udgifterne var fastlagt. Tidsfristen for genopførelse ville herefter udløbe i indkomståret efter den endelige fastsættelse af sikringssummen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 1.

Hvis det maksimale forsikringsbeløb blev nået på et tidligere tidspunkt, måtte erstatningsbeløbet dog anses for endeligt fastsat på dette tidspunkt. I så fald ville hele forsikringssummen på det tidspunkt være anvendt til genopførelse af den skadelidte ejendom, og betingelsen ville således være opfyldt.

Skatterådet bekræftede derfor, at beskatningen af ejendomsavancen kunne udskydes, såfremt genopførelse af bygningerne skete seneste året efter det år, hvor forsikringsselskabet kunne opgøre den endelige erstatning, som beskrevet i forsikringsaftalen.

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.C.2.5.3.2.9

[…]

En erstatning, der udbetales som et engangsbeløb, er skattepligtig, hvis den erstatter en indtægt, der ellers ville være skattepligtig enten løbende eller som kapitalgevinst. Erstatningen beskattes i så fald som den indtægt, den erstatter. Beskatningstidspunktet vil dog afhænge af, hvornår der erhverves ret til selve erstatningen.

[…]

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.C.3.3.1

[…]

Kommanditselskabet er ikke et selskab i selskabsskatteretlig forstand, fordi der er mindst en selskabsdeltager, komplementaren, der hæfter ubegrænset. I skatteretlig forstand er kommanditselskabet et deltagerbeskattet selskab, dvs. at kommanditselskabets indkomst beskattes hos hver enkelt selskabsdeltager. Den enkelte deltager beskattes af sin anpart i kommanditselskabet på samme måde som interessenter i et interessentskab.

Når beskatning sker hos den enkelte deltager kaldes det, at selskabet er transparent (gennemsigtigt). En skattemæssigt transparent enhed er en juridisk person, der efter danske skatteregler ikke er et selvstændigt skattesubjekt. I nogle lande beskattes kommanditselskaber som selskaber.

[…]