Sag BS-24939/2023-OLR
(24. afdeling)
Parter
H1-virksomhed
(v/ advokat Simon Bernard Clark)
mod
Skatteministeriet
(v/ advokat Anne Bräuner Vestergren)
og
Sag BS-24942/2023-OLR
(24. afdeling)
Parter
H1-virksomhed
(v/ advokat Simon Bernard Clark)
mod
Skatteministeriet
(v/ advokat Anne Bräuner Vestergren)
og
Sag BS-24947/2023-OLR
(24. afdeling)
Parter
A
(v/ advokat Simon Bernard Clark)
mod
Skatteministeriet
(v/ advokat Anne Bräuner Vestergren)
Retten i Odense har den 9. maj 2023 afsagt dom i 1. instans (sagerne BS8669/2022-ODE, BS-8672/2022-ODE og BS-8674/2022-ODE).
Landsdommerne Mikael Friis Rasmussen, Dorthe Wiisbye og Selina Sejer Grolin (kst.) har deltaget i ankesagernes afgørelse.
Sagerne er også for landsretten behandlet sammen.
Påstande
Appellanten, H1-virksomhed, har gentaget sine påstande for byretten om, at indstævnte, Skatteministeriet, skal anerkende, at H1-virksomhed i indkomstårene 2015 og 2016 ikke har haft yderligere omsætning på i alt 336.967 kr., at der ikke er tilgået A 489.464 kr. i løn, og at H1-virksomhed’s momstilsvar skal nedsættes med 54.718 kr. i afgiftsperioden 1. januar 2015 til 31. december 2015 og med 29.513,75 kr. i afgiftsperioden 1. januar 2016 til 31. december 2016. Subsidiært har H1-virksomhed nedlagt påstand om, at selskabets skatteansættelser og/eller momstilsvar for indkomstårene/afgiftsperioderne 2015 og 2016 hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne.
Appellanten, A, har gentaget sin påstand for byretten om, at hans skatteansættelser for indkomstårene 2015 og 2016 nedsættes med henholdsvis 743.270 kr. og 591.564 kr., subsidiært at hans skatteansættelser for indkomstårene 2015 og 2016 hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne.
Skatteministeriet har påstået stadfæstelse, dog således at Skatteministeriet anerkender, at H1-virksomhed’s skattepligtige indkomst skal forhøjes med 6.535 kr. i indkomståret 2015 og med 5.143 kr. i indkomståret 2016, at H1-virksomhed’s momstilsvar skal nedsættes med 6.535 kr. for afgiftsperioder i 2015 og med 5.143 kr. for afgiftsperioder i 2016, og at A’s personlige indkomst skal nedsættes med 32.672 kr. i indkomståret 2015 og med 23.762 kr. i indkomståret 2016.
Supplerende sagsfremstilling
A har for landsretten fremlagt bl.a. bekræftelse fra feriepengeinfo for udbetaling af feriepenge for ferieårene 2015/2016 og 2016/2017 som følge af et ansættelsesforhold med F1-kommune samt lønseddel af 8. december 2016 fra F1-kommune for vederlag som støtteperson for september, oktober og november 2016 på i alt 8.218 kr.
H1-virksomhed og A har endvidere fremlagt en række udbetalingsmeddelelser for børnepenge indsat af F1-myndighed på A’s konto i perioden fra januar til november 2016 samt mails fra SA, JK, VP og WK til (red.ejendom.nr.1.fjernet) i perioden 19. september til 4. oktober 2016 vedrørende køb af billetter til et arrangement afholdt i (red.ejendom.nr.1.fjernet) den 5. oktober 2016.
Forklaring
A har afgivet supplerende forklaring.
A har forklaret bl.a., at ejendommen (red.ejendom.nr.1.fjernet) blev erhvervet i 2007 af G1-virksomhed. Formålet hermed var at drive selvstændig erhvervsvirksomhed. Derfor fik han hjælp af både advokat og revisor.
I de første år havde han og hans daværende samlever, KN, unge boende i perioder som en del af et udslusningsprogram via kriminalforsorgen. De fik senere tilbudt at være plejefamilie for anbragte børn og unge. Han indgik kontrakt med F2-kommune i marts 2014 om at have et plejebarn boende. G1-virksomhed fakturerede månedligt F2-kommune det aftalte vederlag.
Han var samtidig støttekontaktperson for en ung via F1-kommune. Han kunne ikke regne med en fast indtægt som plejeforælder, da han ikke var garanteret at få plejebørn. Han har dog været heldig at have haft plejebørn lige siden.
(red.ejendom.nr.1.fjernet) var ikke godkendt som opholdssted. En plejefamilie er underlagt halvårlige tilsyn fra familiekonsulenten i den ansvarlige kommune. Tilsynsbesøgene varede som regel op til 2 timer.
Han har aldrig søgt ekstra bevillinger til dækning af udgifter forbundet med plejebørn. Han har dog ansøgt om det ekstra beløb, man har krav på i forbindelse med afholdelse af ferier med plejebarnet. Hans plejebørn har altid været med på ferie. De feriepenge, han modtog i 2015 og 2016, var optjent ved, at han var støttekontaktperson for en ung via F1-kommune. Han har ikke modtaget andre feriepenge. Der blev ikke beregnet feriepenge af det vederlag, som han fik for at passe plejebørn.
Han har siden august 2007 lejet en selvstændig lejlighed i (red.ejendom.nr.1.fjernet) af selskabet G1-virksomhed. Lejemålet er blevet istandsat efter en tidligere vandskade, og der er blevet installeret et køkken. G1-virksomhed har afholdt udgifterne til materialer. (red.ejendom.nr.1.fjernet) består også af andre lejemål og et selskabslokale, som lejes ud.
I 2023 havde han to unge i fuldtidspleje, og han overvejede at få et plejebarn mere. Han var alene om det, samtidig med at han bl.a. drev butik via H1-virksomhed. I forbindelse med undersøgelsen af muligheden for et tredje plejebarn skrev han til G2-virksomhed. JS svarede i mailen af 12. oktober 2023 bl.a., at hvis han skulle aflønnes med tre gange fuldtidsløn, ville han selv skulle afholde eventuelle udgifter til hjælp i hjemmet.
Han har for tiden et plejebarn i fuldtidspleje, og der er stor aktivitet med udlejning i G1-virksomhed.
Da firmaet G3-virksomhed i juni 2015 blev overdraget til G4-virksomhed, nu H1-virksomhed, kunne selskabet ikke få oprettet en bankkonto. Han var derfor nødsaget til det første halve års tid at bruge andre konti til at modtage selskabets indtægter. Der var ikke noget system i, hvilke af de anvendte konti, indtægterne tilgik.
I det støttebilag, han har fremlagt for landsretten, har han i de oversigter for 2015 og 2016, som var indsat i processkrift 1 af 8. december 2022 for byretten, tilføjet yderligere bemærkninger til, hvorfor de anførte elektroniske indsættelser ikke angår H1-virksomhed.
MobilePay-overførelserne angår tilbagebetaling af penge, som han privat har udlagt eller udlånt til venner, bekendte, familie og til sin daværende samlever samt plejebarn og vedrører ellers G1-virksomhed. Beløbene på 1.000 kr. vedrørte eneseancer i forbindelse med afholdelse af klarsynsaftener i (red.ejendom.nr.1.fjernet).
Man kunne betale med MobilePay i butikken, efter at de havde fået åbnet en bankkonto.
Beløbet på 68.327,69 kr., der er modtaget på G4-virksomhed’s konto den 10. maj 2016 betegnet "Overførsel", er indsat af G5-virksomhed, der udbyder en kortbetalingsservice. Beløbet angår et lån fra G5-virksomhed på 58.930 kr., som fremgår af kontrakt af 9. maj 2016 og de resterende 9.397,69 kr. må komme fra indtjening via kortautomaten. Han har også efterfølgende lånt penge af G5-virksomhed.
Der er også andre fejl i skattemyndighedernes ansættelser end dem, han har anført i oversigten.
I forhold til oversigten over fejl i skattemyndighedernes opgørelse af negativ kassebeholdning for 2015 og 2016, der også fremgår af processkrift 1 af 8. december 2022, har han i oversigten anført de beløb, der er afholdt på bankkonti.
De beløb, der er anført, er rettelig udgifter, der er betalt fra G3-virksomhed’s konto eller hans private konto.
Kontantbetalinger blev registreret i kassen. Da han havde G3-virksomhed, satte han kontanter, der hidrørte fra salg af varer i butikken, ind på firmakontoen, men i den periode, da H1-virksomhed ikke havde en konto, var han nødt til at indsætte pengene på andre konti. Kontantbeløbene var registreret i kassen og skal derfor ikke tælle med i omsætningen, da det vil betyde, at beløbet registreres to gange. Der var mange kontanter i butikken omkring jul og nytår, fordi de havde salg af fyrværkeri.
Nogle gange tog han kontanter fra butikken til privat forbrug for at spare gebyret, der påløb ved at indsætte kontanter på selskabets konto i banken. Han godtgjorde beløbet ved at overføre fra sin private konto. Han overførte f.eks.
25.000 kr. den 27. december 2016 til G4-virksomhed’s konto, hvor de gik ind den 28. december 2016. Det er det beløb, der er anført i kassebeholdningen, konto 5810, som "Ovf. fra kassen".
Han kørte det hele sammen som en kasse. Han opgjorde mellemværende mellem H1-virksomhed og G3-virksomhed ved, at der blev indbetalt større beløb ad gangen, og så havde han selv et papir, hvor han noterede mellemregninger. Der blev ikke lavet et regnskab over mellemregningerne. Først da han antog en dame til at stå for bogføring i begyndelsen af 2016, begyndte det at køre korrekt. Hun har udarbejdet opgørelsen over kassebeholdningen på bogføringskonto 5810. Han gav hende alle bilag til brug for dette.
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og procederet i overensstemmelse hermed.
H1-virksomhed og A har i deres fælles påstandsdokument uddybet deres anbringender for byretten. Endvidere er i påstandsdokumentet anført bl.a.:
"Byretten fandt i den indankede dom, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte skattemyndigheders skøn.
Herom udtaler byretten sammenfattende i dommen…: …
I denne sag er der flere omtvistede overførsler. Det er ikke muligt på baggrund af byrettens præmisser at identificere de yderligere overførsler, som ifølge byretten ikke er en del af H1-virksomhed’s omsætning.
Byrettens begrundelse må dog samlet set forstås på den måde, at fejlene i de oprindelige skønsmæssige ansættelser af H1-virksomhed’s omsætning, som er konstateret under Landsskatterettens og byrettens behandling af sagen, ikke er "væsentlige fejl", hvorfor skønnet altså hverken anses for åbenbart urimeligt eller foretaget på et forkert grundlag.
I det følgende opsummeres konkret på de enkelte punkter:
Skønnet over yderligere omsætning for 2015 skal tilsidesættes
For indkomståret 2015 foretog Skattestyrelsen ved afgørelsen… en skønsmæssig forhøjelse af H1-virksomhed’s omsætning hidrørende fra elektroniske betalinger med i alt 11.489 kr. ekskl. moms.
For indkomståret 2015 foretog Skattestyrelsen i afgørelsen… en skønsmæssig forhøjelse af H1-virksomhed’s omsætning hidrørende fra negativ kontantbeholdning opgjort til 279.570 kr. inkl. moms, jf. nærmere nedenfor.
Ved Landsskatterettens afgørelse blev den skønnede omsætning fra elektroniske betalinger reduceret med 1.834 kr. ekskl. moms (fra 11.489 kr. til 9.655 kr.). I samme afgørelse blev den skønnede omsætning fra negativ kontantbeholdning reduceret med 55.914 kr. fra 279.570 kr. til 223.656 kr. Indkomstreduktionen blev begrundet med, at Skattestyrelsen fejlagtigt havde baseret skønnet over yderligere omsætning på posteringer inkl. Moms, jf. det anførte ovenfor.
Skønnet over yderligere omsætning for 2016 skal tilsidesættes
For indkomståret 2016 foretog Skattestyrelsen ved afgørelsen… en skønsmæssig forhøjelse af H1-virksomhed’s omsætning hidrørende fra elektroniske betalinger med i alt 80.704 kr. ekskl. moms. For indkomståret 2016 foretog Skattestyrelsen i afgørelsen… en skønsmæssig forhøjelse af H1-virksomhed’s omsætning hidrørende fra negativ kontantbeholdning opgjort til 138.624 kr. inkl. moms, jf. nærmere nedenfor.
Ved Landsskatterettens afgørelse blev den skønnede omsætning fra elektroniske betalinger reduceret med 4.341 kr. ekskl. moms (fra 80.704 kr. til 76.363 kr.).
I samme afgørelse blev den skønnede omsætning fra negativ kontantbeholdning reduceret med 56.725 kr. fra 138.624 kr. til 81.899 kr. Landsskatteretten fandt således i afgørelsen, at selskabet havde godtgjort, at seks betalinger fra kassebeholdningen på i alt 36.250 kr. i perioden 25. februar 2016 til 20. maj 2016 reelt er betalt fra selskabets bankkonto, og at beløbet 36.250 kr. (29.000 kr. ekskl. moms) derfor skulle modregnes i Skattestyrelsens opgørelse over negativ kontantbeholdning (yderligere omsætning).
Den resterende del af indkomstreduktionen 27.725 kr. udgør moms, som Skattestyrelsen også her fejlagtigt havde forhøjet selskabets omsætning med.
Det gøres gældende, at det er en klar fejl fra Landsskatterettens, men nu også byrettens side, at sagen ikke allerede er blevet hjemvist på det foreliggende grundlag.
De fejl og mangler, som Landsskatteretten har påpeget i afgørelsen, medfører således i sig selv, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling med henblik på udøvelse af et nyt skøn.
Under sagens behandling er der fremlagt yderligere bilag til støtte for synspunktet om, at skønnet er fejlbehæftet, hvorfor sagen skal hjemvises, jf. nedenfor.
Lønindbetaling den 12, december 2016 er privat
Den 12. december 2016 er der indbetalt 8.218 kr. på A’s konto, som i henhold til skattemyndighedernes opgørelse over elektroniske betalinger reelt er omsætning i H1-virksomhed,...
Som… er fremlagt lønseddel af 8. december 2016 fra F1-kommune til A. Lønseddelen vedrører A’s vederlag fra kommunen for månederne september, oktober og november 2016. Vederlaget er oppebåret som kontaktperson for kommunen.
Med bilag 26 er det derfor godtgjort, at også overførslen på 8.218 kr. ikke er en del af H1-virksomhed’s omsætning. Overførslen kan derfor ikke indgå i skønnet over yderligere omsætning.
Børnepenge er privat
Skattestyrelsen har ved skønnet anset følgende indbetalinger på A’s private bankkonto for reelt at være omsætning i H1-virksomhed,…:
Landsskatteretten fandt i afgørelsen…, at indbetalingen den 2. september 2016 fra F1-myndighed er privat, og at skønnet over yderligere omsætning i H1-virksomhed derfor skulle reduceres i overensstemmelse hermed, jf. ovenfor.
De øvrige overførsler ovenfor opgjort til i alt 11.763 kr. (13.070 kr. minus 1.307 kr.) er imidlertid også indbetalinger fra F1-myndighed til A. Der er tale om børnepenge.
Udbetalingsmeddelelser af 4. januar 2016, 2. februar 2016, 2. marts 2016, 4. april 2016, 2. maj 2016, 2. juni 2016, 4. juli 2016 og 2. november 2016 er fremlagt...
De fremlagte udbetalingsmeddelelser er således endnu et bevis for, at skattemyndighedernes skøn er foretaget på et forkert grundlag, ligesom skønnet i øvrigt fører til et åbenbart urimeligt resultat.
Herudover er… fremlagt dokumentation for, at indbetalinger er modtaget til et arrangement i regi af G1-virksomhed. Det er således også dokumenteret, at disse indbetalinger ikke er en del af omsætningen i H1-virksomhed, hvorfor det udøvede skøn også af den grund er fejlagtigt.
Endvidere kan det konkluderes, at de afholdte kontantudgifter kan indeholdes i den opgjorte omsætning.
Det gøres således gældende, at den for byretten fremlagte dokumentation i sig selv og tillige med de nu for landsretten yderligere fremlagte bilag udgør et sikkert fundament for, at SKATs skøn er væsentligt og klart forkert.
Flere af overførslerne, som SKAT har lagt til grund for skønnet, er H1-virksomhed uvedkommende.
Der henvises til ovenstående beløbsmæssige opgørelse af fejl foretaget af SKAT.
Byrettens dom… er afsagt med følgende præmisser: …
Byretten har ikke specificeret nærmere, hvilke MobilePay-overførsler der efter bevisførelsen skal anses for at have privat karakter. MobilePay-overførslerne udgør samlet en væsentlig del af SKATs grundlag for skønnet.
Byrettens ’’væsentlighedsvurdering" afviger dog under alle omstændigheder fra praksis om domstolenes prøvelse af forvaltningens skøn, jf. Lars Apostolis artikel optrykt i TfS 2003, 40… med omtale af blandt andet Vestre Landsrets domme gengivet i TfS 1995, 361V… og TfS 1985, 386 V…
Der henvises tillige til SKM.2015.381 BR… og SKM.2021.541.BR...
Når det bevismæssigt kan lægges til grund, at også MobilePay-overførslerne er selskabets omsætning uvedkommende, er SKATs skøn foretaget på et forkert grundlag og åbenbart urimeligt. Skønnet skal derfor tilsidesættes.
Det gøres derfor sammenfattende gældende, at skattemyndighedernes skønsmæssigt opgjorte omsætning hverken er rimelig eller virkelighedsnær, hvorfor den af appellanterne opgjorte omsætning skal lægges til grund af landsretten.
Det udøvede skøn er udøvet på et forkert grundlag og giver et åbenbart urigtigt resultat.
Alternativt, at sagen henvises til fornyet behandling, hvilket vil være i overensstemmelse med fast retspraksis, jf. hertil TfS 1985, 386 V..."
H1-virksomhed og A har fremlagt et støttebilag med oversigt over hævdede fejl i skattemyndighedernes opgørelse af elektroniske indsættelser for 2015 og 2016, der tillige fremgår af processkrift 1 af 8. december 2022 for byretten. I støttebilaget er tilføjet yderligere bemærkninger fra A til de enkelte posteringer.
Af støttebilaget for elektroniske indsættelser i 2015 fremgår:
Af støttebilaget for elektroniske indsættelser i 2016 fremgår:
Af processkrift 1 af 8. december 2022 for byretten fremgår tilsvarende oversigter over hævdede fejl i skattemyndighedernes opgørelse over negativ kontantbeholdning for 2015 og 2016 med A’s bemærkninger. Oversigterne er sålydende:
|
Indkomståret 2015 - Bilag S
|
|
|
Dato
|
Tekst
|
Beløb (DKK)
|
Bemærkning til nedsættelsen og dokumentation
|
|
31-12-2015
|
Billedeophæng
|
kr.
|
1.065,00
|
Bilag P, side 23: Postering
|
|
|
|
|
|
|
I alt nedsættelse 2015
|
|
kr.
|
221.523,18
|
|
Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anerkendt forskellige ændringer i beregningen af skattepligtig indkomst og momstilsvar for H1-virksomhed og i beregningen af A’s personlige indkomst. Skatteministeriet redegørelse for de ændrede påstande lyder:
"… Appellanternes ankestævning af 22. maj 2023 var ikke ledsaget af nye bilag. Efterfølgende har appellanterne - senest ved processkrift 1 af 3. marts 2025 - fremlagt yderligere materiale til støtte for, at en række af de omtvistede indsætninger er H1-virksomhed uvedkommende.
Skatteministeriets påstande ændres som nævnt, eftersom ministeriet anerkender, at 23 indsætninger ikke angår H1-virksomhed, hvilket omfatter indsætninger på i alt 32.672 kr. for indkomståret 2015 og på i alt 25.712 kr. for indkomståret 2016, således at disse indsætninger ikke skal indgå i opgørelsen af H1-virksomhed’s omsætning og momstilsvar og følgelig heller ikke skal anses for løn for A fra dette selskab. Det drejer sig nærmere om følgende indsætninger:
1. Indsætninger fra SKAT på G3-virksomhed’s konto:
|
17.09.2015
|
20.186 kr.
|
|
29.10.2015
|
12.485 kr.
|
|
15.02.2016
|
3.781 kr.
|
|
I alt
|
36.452 kr.
|
2. Indsætninger vedrørende børnepenge på A’s konto:
|
04.01.2016
|
1.307 kr.
|
|
02.02.1016
|
1.307 kr.
|
|
02.03.2016
|
1.307 kr.
|
|
04.04.2016
|
1.307 kr.
|
|
02.05.2016
|
1.307 kr.
|
|
02.06.2016
|
1.307 kr.
|
|
04.07.2016
|
1.307 kr.
|
|
02.08.2016
|
1.307 kr.
|
|
02.11.2016
|
1.307 kr.
|
|
I alt
|
11.763 kr.
|
3. Løn fra F1-kommune på A’s konto:
12.12.2016 8.218 kr.
4. MobilePay-overførsler vedrørende G1-virksomhed (klarsynsaften den 5. oktober 2016) på A’s konto:
|
05.10.2016
|
150 kr.
|
|
05.10.2016
|
150 kr.
|
|
05.10.2016
|
150 kr.
|
|
05.10.2016
|
150 kr.
|
|
05.10.2016
|
150 kr.
|
|
05.10.2016
|
150 kr.
|
|
05.10.2016
|
150 kr.
|
|
05.10.2016
|
150 kr.
|
|
05.10.2016
|
300 kr.
|
|
05.10.2016
|
450 kr.
|
|
I alt
|
1.950 kr.
|
For så vidt angår MobilePay-overførslerne til A’s konto, der vedrører G1-virksomhed, hvori A var direktør, fastholder ministeriet dog beskatningen af A af indsætningerne på i alt 1.950 kr. som lønindkomst, men fra G1-virksomhed.
Om den ændrede påstand i sag BS-24939 bemærkes uddybende, at forhøjelsen af H1-virksomhed’s skattepligtige indkomst i indkomstårene 2015 og 2016 med 6.535 kr. henholdsvis 5.143 kr. baserer sig på, at selskabets omsætning nedsættes med indsætningerne fratrukket moms (26.137 kr. for 2015 og 20.569 kr. for 2016), men at selskabets fradrag for lønudgifter samtidig nedsættes med indsætningerne inklusive moms (32.672 kr. for 2015 og 25.712 kr. for 2016)."
Landsrettens begrundelse og resultat
H1-virksomhed’s indkomst og momstilsvar for 2015 og 2016
Der er enighed om, at H1-virksomhed’s regnskabsgrundlag for indkomstårene 2015 og 2016 har kunnet tilsidesættes, og at skattemyndighederne har været berettiget til at fastsætte selskabets indkomst og momstilsvar skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4.
Skattemyndighedernes skøn kan alene tilsidesættes, hvis ansættelserne hviler på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat. Bevisbyrden herfor påhviler H1-virksomhed.
Det kan lægges til grund, at A reelt kontrollerede og drev firmaet G3-virksomhed/G4-virksomhed (siden H1-virksomhed) og G1-virksomhed.
Skattemyndighedernes ansættelser af udeholdt omsætning beror på H1-virksomhed’s elektroniske omsætning og kontantomsætning. Ansættelsen af selskabets elektroniske omsætning er foretaget ud fra oplysningerne om indsætninger på og overførsler til bankkonti tilhørende G3-virksomhed, H1-virksomhed og A samt hans daværende samlevers konto; en konto han var medindehaver af. Ansættelsen af den negative kontantbeholdning er foretaget ud fra selskabets interne bogføringskonto nr. X1-konto.
Det kan lægges til grund, at H1-virksomhed anvendte samtlige førnævnte konti til at modtage elektroniske indsættelser. A har forklaret, at der først blev oprettet en bankkonto for H1-virksomhed omkring årsskiftet 2015/2016, og at der ikke var noget system i, hvilke af de anvendte konti som indtægterne for H1-virksomhed tilgik.
Det fremgår af A’s forklaring, at der ikke blev ført regnskab med kontantomsætningen før begyndelsen af 2016, at han nogle gange brugte kontantomsætningen privat og derefter overførte penge til selskabets konto, at han opgjorde mellemværender mellem H1-virksomhed og G3-virksomhed ved, at der blev indbetalt større beløb ad gangen, og at der ikke blev ført et egentligt regnskab over mellemregningerne.
Landsretten finder således efter bevisførelsen, at der har fundet en betydelig sammenblanding sted af A’s, G3-virksomhed’s og H1-virksomhed’s økonomi.
H1-virksomhed har anført en række indsigelser over for skattemyndighedernes indkomstansættelse, jf. den fremlagte oversigt over konkrete elektroniske indsættelser på de nævnte bankkonti, som efter H1-virksomhed’s opfattelse er selskabet uvedkommende. Endvidere har H1-virksomhed gjort indsigelse over for en række konkrete posteringer anført som negativ kontantbeholdning, idet selskabet gør gældende, at beløbene dækker over udgifter, der er afholdt på G3-virksomhed eller A’s konto.
Landsretten finder, at H1-virksomhed ikke med A’s forklaring og de fremlagte dokumenter, herunder oversigter/støttebilag, har godtgjort, at der i skattemyndighedernes ansættelser for 2015 og 2016 er medtaget selskabet uvedkommende beløb i et sådant omfang, at de skønsmæssige ansættelser må anses for at have ført til et åbenbart urimeligt resultat. De skønsmæssige ansættelser kan heller ikke anses for at hvile på et forkert grundlag.
Efter det anførte frifindes Skatteministeriet for de påstande, som H1-virksomhed har nedlagt, dog således at der i overensstemmelse med Skatteministeriets anerkendelse af ændret beregning skal ske dels forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst med 6.535 kr. for 2015 og 5.143 kr. for 2016, dels nedsættelse af momstilsvaret for selskabet med 6.535 kr. for afgiftsperioder i 2015 og med 5.143 kr. for afgiftsperioder i 2016.
Beskatning af den udeholdte omsætning som lønindkomst hos A?
Spørgsmålet er herefter, om A skal beskattes af den udeholdte omsætning som lønindkomst.
Det følger af skattekontrollovens § 7, stk. 1, nr. 1, at enhver, der i en kalendermåned i sin virksomhed har foretaget udbetaling eller godskrivning af løn, gratiale, provision og andet vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der er skattepligtig indkomst for modtageren, hver måned uden opfordring skal give oplysning om beløbene til indkomstregisteret.
Som skattepligtig indkomst betragtes bl.a. lønninger og anden økonomisk indkomst, jf. statsskattelovens § 4.
Det er ubestridt, at A fungerede som direktør og daglig leder af H1-virksomhed i indkomstårene 2015 og 2016, og at A ikke modtog løn, honorarer eller andet fra selskabet som vederlag for det ydede arbejde i disse indkomstår.
Landsretten lægger til grund, at den udeholdte omsætning i selskabet har passeret A’s økonomi, idet der som fastslået ovenfor er sket en væsentlig sammenblanding af A’s private økonomi og selskabernes økonomi.
På denne baggrund og efter det, som byretten har anført om A’s indtægtsforhold i de omhandlede indkomstår, påhviler det A at godtgøre, at de modtagne beløb hos A i form af udeholdt omsætning, ikke stammer fra skattepligtige aktiviteter.
Landsretten finder, at A ikke ved sin forklaring eller de fremlagte dokumenter har løftet denne bevisbyrde. Det kan i den forbindelse ikke føre til en anden vurdering, at det fremgår af overdragelsesaftale af 15. juni 2015, at A som direktør ikke har en fast lønaftale med G4-virksomhed, nu ApS, og at han højst vil modtage løn svarende til 25 % af selskabets overskud set over en 3-årig driftsperiode.
Herefter og da beløbene ikke kan anses at stå i misforhold til A’s arbejdsindsats som direktør for selskabet, finder landsretten, at han skal beskattes af den udeholdte omsætning for indkomstårene 2015 og 2016. Skatteministeriets påstand herom tages derfor til følge.
Spørgsmålet om rette indkomstmodtager
A indgik den 11. marts 2014 kontrakt med F2-kommune om at være døgnplejer for et anbragt barn i døgnpleje. Spørgsmålet er, om A i relation til dette hverv i skatteretlig henseende skal anses som lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende.
Som fastslået af Højesteret i dom af 9. maj 1996 (UfR 1996.1027) og i dom af 7. maj 1997 (UfR 1997.1013) beror afgørelsen af dette spørgsmål på en afvejning af de kriterier, der er angivet i punkt B 3.1.1. i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven. Det fremgår heraf bl.a., at som lønmodtager anses den, der modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold, og at selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud.
Det bemærkes, at formålet med at anbringe et barn eller en ung i en plejefamilie er at tilgodese barnets behov for tryghed og omsorg. Det følger af reglerne i socialtilsynsloven, at alene personer med en godkendelse fra socialtilsynet kan påtage sig hvervet som plejefamilie, og at alene en kommune kan være hvervgiver. Lignende bestemmelser fremgik tidligere af serviceloven.
Efter kontrakten om formidlet døgnophold modtog A et fast månedligt vederlag som fuldtidsfamilieplejer svarende til i alt 41.544,91 kr., der blev udgjort af 9 normalvederlag og et fast beløb til dækning af udgifter til kost og logi, almindelig omsorgsbetinget kørsel samt lommepenge og beklædning. Vederlaget var fastsat ud fra en konkret vurdering af barnets plejebehov. Endvidere blev der udbetalt et fast årligt beløb til gaver, og særlige kørselsudgifter blev refundereret af kommunen.
Der er ikke oplyst om eventuelle ansøgninger fra A om dækning af udgifter med henvisning til, at udgifterne ikke var dækket af - eller at de oversteg - de takstmæssige godtgørelser.
Kontrakten kunne de første 3 måneder opsiges gensidigt med 14 dages varsel og efter tre måneder opsiges gensidigt med en måneds varsel. A var, uanset om han har gjort brug heraf, ifølge kontrakten omfattet af ferieloven og havde ret til 5 ugers ferie hvert år.
Landsretten finder herefter, at A efter en samlet vurdering med kontrakten om døgnophold mod fast godtgørelse med udgiftsdækning har påtaget sig en plejeopgave i et tjenesteforhold til kommunen og ikke overvejende en opgave for egen regning og risiko. Han må derfor skatteretligt anses som lønmodtager.
Henset til det anførte kan det ikke føre til en anden vurdering, at kommunen efter en konkret aftale om aflønning udbetalte vederlag og godtgørelse til G1-virksomhed’s bankkonto, at A har forklaret, at G1-virksomhed hver måned udskrev en faktura for det aftalte plejevederlag til kommunen, eller at formålet med at stifte G1-virksomhed bl.a. var at arbejde med unge, der har et særligt behov for støtte.
Konklusion og sagsomkostninger
Byrettens dom stadfæstes med de ændringer, der følger af Skatteministeriets påstande for landsretten.
Efter sagernes udfald skal A og H1-virksomhed in solidum i sagsomkostninger for landsretten betale 140.000 kr. inkl. moms til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand. Landsretten har lagt vægt på, at der er tale om tre sambehandlede sager med en sagsværdi på henholdsvis 84.231,75 kr., 667.417 kr. og 74.132,74 kr. Udover sagernes værdi har landsretten lagt vægt på sagernes omfang og karakter.
THI KENDES FOR RET:
Byrettens dom stadfæstes med følgende ændringer:
H1-virksomhed’s skattepligtige indkomst skal forhøjes med 6.535 kr. i indkomståret 2015 og med 5.143 kr. i indkomståret 2016.
H1-virksomhed’s momstilsvar skal nedsættes med 6.535 kr. for afgiftsperioder i 2015 og med 5.143 kr. for afgiftsperioder i 2016.
A’s personlige indkomst skal nedsættes med 32.672 kr. i indkomståret 2015 og med 23.762 kr. i indkomståret 2016.
I sagsomkostninger for landsretten skal A og H1-virksomhed inden 14 dage betale i alt 140.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.