Sag BS-33728/2024-KOL

Parter

H3-virksomhed og H4-virksomhed

(v/ advokat Henrik Rahbek)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/ advokat Daniel Rosenthal Plon)

og

Sag BS-33733/2024-KOL

Parter

H1-virksomhed

(v/ advokat Henrik Rahbek)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/ advokat Daniel Rosenthal Plon)

og

Sag BS-36525/2024-KOL

Parter

A

(v/ advokat Henrik Rahbek)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/ advokat Daniel Rosenthal Plon)

og

Sag BS-36527/2024-KOL

Parter

H2-virksomhed

(v/ advokat Henrik Rahbek)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/ advokat Daniel Rosenthal Plon)

Denne afgørelse er truffet af dommer Jan Strange.

 

Sagernes baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagerne den 3. juli 2024. 

Sagerne angår prøvelse af fire afgørelser truffet af Landsskatteretten den 4. april 2023 vedrørende skønsmæssig ansættelse af sagsøgernes indkomst for 2016, og for så vidt angår A tillige for 2015. 

Det er ubestridt, at skattemyndighederne har været berettigede til at ansætte sagsøgernes indkomster skønsmæssigt. For så vidt angår A drejer sagen sig om, hvorvidt Landsskatteretten med rette har anset en række betalinger i selskaberne H2-virksomhed og H3-virksomhed and H4-virksomhed for at være maskeret udbytte. For så vidt angår H2-virksomhed og H3-virksomhed and H4-virksomhed drejer sagen sig om, hvorvidt skønnet er udøvet på et mangelfuldt grundlag, og om skønnet har medført et urimeligt resultat. For så vidt angår G1-virksomhed drejer sagen sig om konsekvensændringer, idet G1-virksomhed som moderselskab er sambeskattet med H2-virksomhed og H3-virksomhed and H4-virksomhed.

Påstande

I BS-36525/2024-KOL har A nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at A’s indkomstopgørelser for indkomstårene 2015 og 2016 skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

I BS-36527/2024-KOL har H2-virksomhed nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at H2-virksomhed’s indkomstopgørelse for indkomståret 2016 skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

I BS-33728/2024-KOL har H3-virksomhed and H4-virksomhed nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at H3-virksomhed and H4-virksomhed’s indkomstopgørelse for indkomståret 2016 skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

I BS-33733/2024-KOL har G1-virksomhed nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at opgørelsen af G1-virksomhed’s sambeskatningsindkomst for indkomståret 2016 skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Skatteministeriet Departementet har i alle sagerne nedlagt påstand om frifindelse. 

Oplysningerne i sagerne

Under sagens behandling for retten har A accepteret skattemyndighedernes afgørelse for så vidt angår beskatning af skattepligtig befordringsgodtgørelse og for så vidt angår beskatning af overskud i uregistreret selvstændig erhvervsvirksomhed. Tvisten drejer sig herefter om maskeret udbytte fra selskaberne H2-virksomhed og H3-virksomhed and H4-virksomhed, jf. ligningslovens § 16 A.

Af Landsskatterettens afgørelse af 4. april 2024 vedrørende A fremgår:

"…

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2016 Skattepligtig indkomst Skattestyrelsen forhøjer klagerens skattepligtige indkomst som følge af overskud fra uregistreret virksomhed og skattepligtig befordringsgodtgørelse.	364.647 kr.	0 kr.	Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

                              

Indkomståret 2016 Aktieindkomst Maskeret udbytte fra H2-virksomhed og H3-virksomhed and H4-virksomhed, jf. ligningslovens § 16 A.	1.097.089 kr.	0 kr.	Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Indkomståret 2015 Aktieindkomst Maskeret udbytte fra H3-virksomhed and H4-virksomhed, jf. ligningslovens § 16 A.	230.991 kr.	0 kr.	Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Generelt

Klageren er eneejer og direktør af selskabet [G1-virksomhed], CVR-nr. ...11. (Selskabet har tidligere heddet G2-virksomhed, G3-virksomhed og G4-virksomhed).

Gennem [G1-virksomhed] ejer klageren kapitalen i H2-virksomhed, CVR-nr. ...12.

(Selskabet har tidligere heddet G5-virksomhed og G6-virksomhed). Klageren er ligeledes direktør i H2-virksomhed.

Gennem [G1-virksomhed] ejer klageren kapitalen i H3-virksomhed and H4-virksomhed, CVR-nr. ...13. Selskabet har binavnet G7-virksomhed. Klageren er ligeledes direktør i H3-virksomhed and H4-virksomhed.

Selskaberne er sambeskattede med [G1-virksomhed] som administrationsselskab.

…

Skattestyrelsen har telefonisk oplyst Skatteankestyrelsens sagsbehandler, at Skattestyrelsen ikke modtog noget materiale fra selskabet den 30. oktober 2020.

Maskeret udbytte

Skattestyrelsen har i tre samtidige afgørelser af 29. oktober 2020 forhøjet selskabernes skattepligtige indkomst med yderligere nettoindkomst. Skattestyrelsen har desuden truffet afgørelse om, at to af selskaberne har udloddet (maskeret) udbytte til klageren. Ændringerne i selskaberne er:

Selskab	Yderligere nettoindkomst, jf. statsskattelovens § 4	Selskabs afholdelse af private udgifter m.v.	Private hævninger i selskab
H2-virksomhed	108.461 kr.	333.271 kr.	163.505 kr.
H3-virksomhed and H4-virksomhed	866.010 kr.	793.104 kr.	38.200 kr.
[…]	[…]	[…]	[…]

…

Landsskatteretten har i sagen om H2-virksomhed og H3-virksomhed and H4-virksomhed […] stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse om maskeret udbytte.

H2-virksomhed

Skattestyrelsen anmodede den 18. august 2017 selskabet om at fremsende kontospecifikationer for samtlige konti i regnskabet for 2014-2016, skattemæssigt regnskab for 2014-2016, interne regnskaber, saldobalancer per 31. december 2014, 31. december 2015 og 31. december 2016. Desuden anmodede Skattestyrelsen om fremsendelse af redegørelser og dokumentation for gæld til selskabsdeltager per 31. december 2014 og 31. december 2016, jf. årsrapporterne for de pågældende indkomstår. Skattestyrelsen ønskede endelig en redegørelse og dokumentation for tilgodehavende hos tilknyttede virksomheder per 31. december 2016, jf. årsrapporten for det pågældende indkomstår.

Det fremgår af sagens oplysninger, at Skattestyrelsen forlængede fristen for at indsende, det nævnte materiale flere gange.

Da materialet fortsat ikke blev modtaget, indhentede Skattestyrelsen den 24. november 2017 kontoudskrifter for 2016 hos selskabets bankforbindelser. Skattestyrelsen modtog kontoudtog fra 1. januar 2016 til 31. december 2016 fra F1-bank for X1-konto, og X2-konto. Fra F2-bank modtog styrelsen for samme periode kontoudtog af konto med X3-konto.

Skattestyrelsen har den 20. juni 2018 rykket for det resterende materiale, der blev anmodet om den 18. august 2017. Skattestyrelsen modtog fortsat ikke materialet.

Skattestyrelsen sendte forslag om ændring af selskabets moms den 28. februar 2019. Der blev afholdt et møde med selskabet den 6. maj 2019. På mødet blev selskabet igen anmodet om at sende det manglende regnskabsmateriale og aflevere bilag for indkomståret 2016.

Den 16. maj 2019 modtog Skattestyrelsen nogle af selskabets bilag i form af to ringbind med bilag for 1. og 2. kvartal 2016. Ringbindene indeholdt z-boner, fakturaer fra leverandører, kasseboner fra blandt andet G8-virksomhed, G9-virksomhed, G10-virksomhed, posthus og G11-virksomhed. Af kassebonerne fremgår, at betalingen er foretaget såvel med dankort som med kontanter. Der foreligger kvitteringer fra blandt andet posthuset, hvor der er betalt kontant.

Skattestyrelsen modtog ligeledes den 21. september en specificeret årsrapport for G12-virksomhed for regnskabsåret 2016.

Skattestyrelsen har i denne forbindelse foretaget en vurdering af udbetalingerne fra selskabets bankkonti og de her fremgående posteringstekster for at afgøre om udgifterne er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten i selskabet. Det fremgår af kontoudskrifterne, at der er flere udbetalinger hvor posteringsteksten ikke angiver, hvad beløbet er hævet eller brugt til. Der er ligeledes foretaget betaling for varer og ydelser, der kan vedrøre private forhold. Det ses, at selskabet blandt andet afholder udgifter til renter og afdrag på lån i F3-bank, der ikke tilhører selskabet. Der afholdes også udgifter til G13-virksomhed. Der betales elregninger for klagerens tidligere samlever med mere.

Der er ligeledes overført en række beløb til klageren herunder beløb tekstet "Facebook annonce" og "A PRIVAT".

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om at beskatte klageren af maskeret udlodning ved afgørelse af den 29. oktober 2020 vedrørende selskabet H2-virksomhed. Beløbet er opgjort som 333.271 kr., der anses som beløb anvendt til hævninger og til private udgifter samt 163.505 kr. overført til klageren.

…

H3-virksomhed og H4-virksomhed

Den 18. august 2017 anmodede Skattestyrelsen selskabet om at fremsende:

"Bogføringsmateriale, skatteregnskaber og eventuelle interne regnskaber

•           selskabets kontospecifikationer for samtlige konti i regnskabet for 2014-2016 samt saldobalancer pr. 31. december 2014, 31. december 2015 og 31. december 2016.

•           skattemæssige regnskaber for indkomstårene 2014-2016. Årsrapporten for omlægnings-perioden 1. juli 2016 - 31. december 2016.

•           kontoudtog for selskabets bankkonti i F1-bank for 2014-2016 samt kontoudtog for selskabets bankkonto i F2-bank for 2016.

Andre oplysninger

Redegørelse og dokumentation for selskabets ejerforhold og sambeskatningsrelationer for årene 2015 og 2016."

Selskabet fremsendte til trods for adskillige udsættelser og erindringsmeddelelser ikke de ønskede oplysninger.

Den 24. november 2017 anmodede skattemyndigheden selskabets bankforbindelser om fremsendelse af kontoudskrifter af selskabets bankkonti. Konkret blev der anmodet om:

•           F2-bank, kontoudskrifter for perioden 21. november 2016 - 31. december 2016 på konto X4-konto

•           F1-bank, kontoudskrifter for perioden 1. juli 2015 - 31. december 2016 på konto X5-konto.

Efter fremsendelse af yderligere erindringsbreve sendte skattestyrelsen den 28. februar 2019 forslag om at ændre selskabets moms for perioden 1. juli 2015 til 31. december 2016.

Den 6. maj 2019 blev der afholdt et møde med selskabet, hvor det blev oplyst, at selskabet ud over at drive tatoveringsvirksomhed i et mindre omfang solgte frisørydelser med påsætning af extensions. På mødet blev selskabet endnu engang anmodet om at fremsende det manglende regnskabsmateriale samt bilag for indkomståret 2016.

Den 16. maj 2019 modtog Skattestyrelsen seks ringbind et for hver af månederne januar 2016 - juni 2016.

Ringbindene indeholder ifølge Skattestyrelsens oplysninger ikke nummererede bilag. Omsætningen er beskrevet ved "små lapper papir" med en håndskrevet tekst "omsætning", en dato og et beløb. Mapperne indeholder kassebonner fra bl.a. G8-virksomhed, G10-virksomhed, G11-virksomhed, restaurationsbesøg, køb af fastfood, køb af brændstof, tøj. Betalingerne er sket primært ved brug af Mastercard og andre betalingskort.

De seks ringbind indeholder endvidere kvitteringer for køb af cigaretter, en betalt p-bøde, regninger fra G14-virksomhed, som er udstedt til anpartshaveren og en faktura fra "G15-virksomhed" udstedt til anpartshaveren.

Endelig indeholder mapperne fakturaer, der er udstedt til G16-virksomhed, Y1-adresse og fakturaer, der er udstedt til G12-virksomhed, Y2-adresse.

Skattestyrelsen har oplyst, at de ikke har modtaget nogen form for regnskab, bogføring eller afstemning af kasse og bankkonti.

Den 26. juni 2020 blev der afholdt et nyt møde mellem selskabet, anpartshaveren, selskabets repræsentant og Skattestyrelsen. I forbindelse hermed oplyste anpartshaveren, at anpartshaveren tidligere revisor havde regnskabsmateriale, som der blev aftalt en frist til at fremsende. Skattestyrelsen modtog fra klagerens repræsentant den 21. september 2020 en specificeret årsrapport for G7-virksomhed (Selskabet) for regnskabsåret 2016. Af den specificerede årsrapport fremgår, at selskabet i perioden havde en nettoomsætning på 2.260.085 kr.

Det fremgår af Skattestyrelsens opgørelse på baggrund af kontoudtog modtaget af selskabets banker, F2-bank, X4-konto, og F1-bank på X5-konto, opgjort maskeret udbytte for indkomståret 2015 for 230.990,76 kr. i form af betalinger fra selskabets bankkonti. Der er ligeledes for indkomståret 2016 opgjort maskeret udbytte for 562.112,89 kr. i form af betalinger fra selskabets bankkonti og opgjort maskeret udbytte for 38.200 kr. i form af beløb, som Skattestyrelsens har vurderet, er overført fra selskabets konti til klageren.

…

Landsskatterettens afgørelse

Maskeret udbytte

Landsskatteretten skal tage stilling til om klageren har modtaget maskeret udbytte fra sine to selskaber H2-virksomhed og H3-virksomhed and H4-virksomhed.

Retsgrundlaget

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer, medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 2, jf. stk. 1. Udbytte skal beskattes som aktieindkomst jf., personskatteloven § 4 a, stk. 1, nr. 1.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Landsskatteretten har i klagesagerne vedrørende H3-virksomhed and H4-virksomhed og H2-virksomhed indstillet, at Skattestyrelsen afgørelser om maskeret udbytte til klageren stadfæstes. Med henvisning til Skatteankestyrelsens indstilling i de pågældende afgørelser stadfæster Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelser.

…"

Af Landsskatterettens afgørelse af 4. april 2024 vedrørende H2-virksomhed fremgår:

"…

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Selskabets opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2016 Skattepligtig indkomst Skattestyrelsen har foretaget en skønsmæssig forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2016.	108.461 kr.	0 kr.	Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
[…]	[…]	[…]	[…]

…

Skattepligtig indkomst

Sagens behandling i Skattestyrelsen

…

Skattestyrelsen har på baggrund af de modtagende bankkontoudskrifter foretaget et skøn over selskabets omsætning og fradragsberettigede udgifter og dermed selskabets skattepligtige indkomst.

Det fremgår af bankkontoudskrifterne, at der på X1-konto, indgår flere betalinger med posteringsteksten "LK", "LK Y1-BY", "HOR KOB", "Overfort", Overfert" og lignende.

Der er er overført 15.000 kr. til selskabets konto den 3. oktober 2016 fra H3-virksomhed and H4-virksomhed. Den næste hævning fra selskabets bankkonto er den 9. november 2016 hvor der er overført 1.098.406,12 kr. til X6-konto, til [G1-virksomhed].

…

Sagens behandling i Skatteankestyrelsen

Skatteankestyrelsen har anmodet selskabet om dokumentation for, at hævninger på selskabets bankkonti på henholdsvis 333.271 kr. og 163.505 kr. vedrører betaling af selskabets udgifter, udligning af mellemregning med A eller refusion af udlæg.

Skatteankestyrelsen har anmodet selskabet om fremsendelse af dokumentation for afholdelse af fradragsberettigede udgifter, udover de udgifter, som Skattestyrelsen allerede har godkendt. Skatteankestyrelsen har desuden anmodet om dokumentation for, at indsætninger på selskabets bankkonto, som Skattestyrelsen har medregnet til selskabets skattepligtige omsætning, ikke er skattepligtig indkomst.

Skattestyrelsen har telefonisk oplyst Skatteankestyrelsens sagsbehandler, at Skattestyrelsen ikke modtog noget materiale fra selskabet den 30. oktober 2020.

…

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 108.461 kr. […]

"1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

…

Omsætning

Alle indsætninger på selskabets bankkonti, hvor det ikke tydeligt fremgår af tekst eller på anden vis, at der er tale om mellemregninger eller overførsler mellem konti, medregnes til omsætningen, se bilag 1.

Vi har gennemgået selskabets supplerende indlæg til Skatteankestyrelsen af 1. april 2020, se bilag 9, hvor det fremgår, at vi giver selskabet medhold i en rettelse til omsætningen, som også påvirket selskabets skattepligtige indkomst.

Årets omsætning skønnes dermed, efter fradrag af salgsmoms, til:

Omsætning inkl. Moms                                                                                                             1.653.447 kr. 

Beregnet salgsmoms, jf. afgørelse af 29. maj. 2019 og afgørelse af 12.  november 2019 (1.659.525 kr. * 20 %)                           -331.903 kr.

Salgsmoms tilrettet, se bilag 9                                                                                              1.214 kr.

I alt                                                                                                                                        1.322.759 kr. 

Selskabets erhvervsmæssige omkostninger

Vi har gennemgået selskabets supplerende indlæg til Skatteankestyrelsen af 1. april 2020, se bilag 9. Vi giver selskabet medhold i, at en række hævninger fra selskabets bankkonto er erhvervsmæssige, og derfor skal påvirket selskabets skattepligtige indkomst.

Vareforbrug

Vi godkender alle udgifter som værende anvendt til vareforbrug, hvor der af kontoteksten kan udledes, at der er betalt til leverandør af artikler, som anvendes i frisørfaget eller tatovørbranchen. De godkendte udgifter fremgår af bilag 2.

Vareforbrug i alt                                                       355.525 kr.

Lokaleomkostninger

Vi godkender udgifter, hvor kontoteksten angiver at betalingen er afholdt til husleje og forbrug, se bilag 3.

Lokaleomkostninger i alt                                           122.695 kr.

Vi godkender fradrag for udgifter til lister mv. i det omfang udgifterne kan rummes i tilgang af indretning af lejede lokaler ifølge selskabets årsrapport, se bilag 8 side 9. Udgifterne påvirker ikke selskabets skattepligtige indkomst.

Selskabet har ikke afleveret et skatteregnskab for indkomståret 2016. Selskabet har dermed ikke oplyst os om foretagne skattemæssige afskrivninger. Vi har alene i årsregnskabet fået oplyst, at de regnskabsmæssige afskrivninger udgør 43.847 kr. Det er derfor vores opfattelse, at der på de foreliggende grundlag kan godkendes fradrag for afskrivninger i selskabets skattepligtige indkomst. Selskabet har mulighed for at regulere afskrivningerne, se nedenfor under overskriften 'I har mulighed for at regulere afskrivninger'.

Andre udgifter

Vi godkender andre udgifter, hvor teksten angiver der er købt ydelser, som vurderes at være anvendt i virksomheden, såsom telefon, revisor, forsikring m.v., se bilag 4.

Andre udgifter i alt                                                    76.598 kr.

Skønnede øvrige omkostninger

Der er, ud over de udbetalinger fra bankkontiene, som vi godkender fradrag for, foretaget andre betalinger. En del af disse er med tekst 'Notaxxxxx xxxxxxxx' og 'Debetkort X7-konto'. Teksten angiver ikke, hvor beløbet er brugt, eller hvad det er brugt til. I bilagene, for perioden januar 2016 - juni 2016, ligger blandt andet boner for køb i diverse butikker. Vi formoder, at en del af disse indkøb er betalt fra bankkontiene. Vi har gennemgået de kvitteringerne, vi har til rådighed for at vurdere, hvilke varer som er indkøbt til brug i virksomheden. Vi anser de indkøb, som er gjort i perioden januar 2016 - juni 2016, for at være repræsentative for hele indkomståret, så vi på det grundlag, kan foretage et skøn over de erhvervsmæssige indkøb, selskabet har betalt over bankkontoen.

Vi har konstateret, at der i bilagene ligger kvitteringer for køb af benzin og diesel, som umiddelbart er selskabet uvedkommende, da selskabet ikke er registreret som ejer eller bruger af køretøjer. Der er mange indkøb af mad og drikkevarer. Det er vores opfattelse, at selskabets bankkonto i et videre omfang er brugt til at betale private udgifter. Køb af mad og drikkevarer, anser vi som udgangspunkt for at være private udgifter i det omfang, selskabet ikke har redegjort for, hvordan indkøbene indgår i virksomhedens drift.

Vi godkender indkøb af hårelastikker, make-up, vatrondeller, rengøringsartikler m.v. som erhvervsmæssige udgifter, efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Vi godkender, at en andel af indkøbt frugt, slik m.v. er anvendt til kundeforplejning, personalepleje m.v. Vi skønner selskabets udgift til ovenstående til at være 5.000 kr. pr. måned.

Det følger af selskabets specificerede årsrapport, bilag 8, side 11 og 12, at selskabets omkostninger til kundepleje, reparation og vedligehold, udsmykning, mindre nyanskaffelser, kontorartikler, vedligehold, rengøring, porto, andre udgifter mv. i alt udgør 31.285 kr., se bilag 10. Det formodes at en del af de poster er betalt med kort. Herudover kan der være indkøb på kort, som indgår i varefor- brug. Vi har skønnet den gennemsnitlig omkostning til at være 5.000 kr., pr. måned, hvilket er 60.000 kr. om året. I forhold til de bogførte beløb, er det vores vurdering, at der er foretaget et rimeligt skøn.

I bilagene ligger en række z-boner, som viser, at der er slået salg ind i et kasseapparat. Betalingerne er foretaget både med kontanter og med kort. Vi har ikke modtaget det kasseregnskab, som selskabet har pligt til at føre, se bogføringslovens § 1, stk. 1 og bogføringslovens § 7, stk. 3, og selskabet har dermed ikke redegjort for, hvorvidt hele selskabets kontante omsætning er indgået på bankkontoen. Vi kan konstatere, at der ligger kvitteringer på køb, hvor der er betalt med kontanter, og det er umiddelbart vores opfattelse, at der er en kontant omsætning, som ikke er medtaget i den omsætning, vi har skønnet på baggrund af indsætninger i banken.

Vi anser den kontante omsætning for at være anvendt til at betale andre udokumenterede udgifter, og vi godkender derfor ikke fradrag for flere omkostninger, hvor selskabet ikke har redegjort for betalingsstrømmen.

Det skal i den forbindelse understreges, at det efter SKM2004.162.HR er selskabet som har bevisbyrden for, at udgifter er fradragsberettiget. Det fremgår af SKM2008.4.HR, at der som hovedregel ikke er fradrag for udokumenterede udgifter, og slutteligt er vi efter SKM2013.493.VLR ikke forpligtiget til, at skønne fradragsberettigede udgifter.

Lønninger

Vi godkender den løn selskabet har indberettet til e-Indkomst.

Indberettet A-indkomst i alt	301.486 kr.
Vi godkender på det grundlag fradrag i selskabets skattepligtige indkomst efter moms som følgende:
Vareforbrug	- 355.525 kr.
Lokaleomkostninger	122.695 kr.
Andre udgifter	- 76.598 kr.
Skønnede øvrige omkostninger	- 60.000 kr.
Godkendt Købsmoms, jf. afgørelse af 29. maj 2019	24.977 kr.
Salgsmoms tilrettet, se bilag 11	7.181 kr.
A-indkomst	- 301.486 kr.
I alt	- 884.146 kr.
Vi forhøjer selskabets selvangive indkomst:
Skønnet skattepligtig indkomst	438.612 kr.
Selvangivet indkomst	- 330.151 kr.
Yderligere skattepligt indkomst	108.461 kr.

…

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om der er grundlag for at ansætte selskabets indkomst skønsmæssigt i 2016. Sagen angår desuden, om selskabet har afholdt udgifter eller betalinger, der ikke vedrører selskabets indkomsterhvervelse, fordi de vedrører A’s private økonomi.

…

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Selskabet har trods Skattestyrelsens anmodninger af 18. august 2017 og 20. juni 2018 ikke indsendt regnskabsmateriale eller bogføring for selskabet. Der er af selskabet udleveret to ringbind for 1. kvartal 2016 og 2. kvartal 2016 indeholdende z-boner, fakturaer og kasseboner. Der er ligeledes udleveret en specificeret årsrapport for den 1. januar 2016 til den 31. december 2016.

Det materiale, som selskabet har udleveret, kan ikke lægges til grund ved fastsættelse af selskabets omsætning og fradrag i forbindelse med opgørelse af den skattepligtige indkomst. Det er således ikke godtgjort, at selskabets regnskab er udarbejdet på baggrund af et ført og afstemt kasseregnskab. Der henvises til døgnboksindsætningerne. Det er ikke på baggrund af det udleverede muligt at følge, om indbetalingerne på selskabets bankkonti er registeret i bogføringen.

Skattestyrelsen har derfor været berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt. Landsskatteretten skal herefter vurdere, om Skattestyrelsens skøn er udøvet på et mangelfuldt grundlag, og om skønnet har medført et urimeligt resultat. Landsskatteretten finder med henvisning til Landsskatterettens afgørelse i sag nr. 19-0059440, at grundlaget for udøvelsen af skønnet ikke kan kritiseres.

Landsskatteretten finder, at det ikke er godtgjort, at skønnet har medført et urimeligt resultat. Der er henset til, at selskabets omsætning er opgjort på baggrund af indsætninger på selskabets bankkonti ligesom, at selskabets fradragsberettiget udgifter er opgjort på baggrund af hævninger på selskabets bankkonti. Der er desuden henset til, at Skattestyrelsen har godkendt et yderligere skønsmæssigt fradrag på 5.000 kr. om måneden.

Selskabet har ikke godtgjort, at der er indsætninger på bankkontiene, som Skattestyrelsen har anset som skattepligtig omsætning, er den skattepligtige indkomst uvedkommende, ligesom det ikke er godtgjort, at selskabet har yderligere fradragsberettigede udgifter.

For eksempel er det ikke godtgjort, at indsætningerne, der modsvares af overførsler til C. G17-virksomhed og A vedrørende køb af Remy hår, ikke skal anses som erhvervsmæssig omsætning. Selskabets salg af varer til koncernforbundne selskaber skal medregnes som en del af omsætningen i selskabet på lige fod med salg til tredjemand. Repræsentanten har ligeledes ikke godtgjort, at indsætningerne, som er tekstet "G7-virksomhed" fra H3-virksomhed and H4-virksomhed og "G18-virksomhed" den 3. oktober 2016, ikke er erhvervsmæssig omsætning.

For så vidt angår overførslen på 15.000 kr. den 3. oktober 2016 fra H3-virksomhed and H4-virksomhed, er der ikke grundlag for at anse overførslen som et skattefrit koncerntilskud, jf. selskabsskattelovens § 31 D som følge af, at selskabet manglede likvide midler, da selskabet på tidspunktet for overførslen havde 855.156 kr. stående på selskabets bankkonto. Den næste betaling, der sker fra bankkontoen, er til G2-virksomhed med 1.098.406 kr. Overførslen anses således at indgå som en del af den handel, der har været mellem selskaberne.

For så vidt angår indsætningen fra G18-virksomhed, finder Landsskatteretten, at indsætningen i overensstemmelse med repræsentantens forklaring er refusion af tidligere afholdt udgifter til husleje. Indsætningen skal derfor ikke medregnes til omsætningen. Landsskatteretten lægger desuden til grund, at huslejeudgiften allerede er fratrukket i selskabet. Landsskatteretten nedsætter derfor de fradragsberettigede udgifter med 4.865 kr.

Skattestyrelsen har godkendt, at udgifter, hvor det af kontoteksten kan udledes, at der er betalt til leverandører af artikler som anvendes i frisørfaget eller tatovørbranchen, er driftsomkostninger. Der er ligeledes godkendt udgifter til telefon, revisor, forsikringer med videre som anført af Skattestyrelsen. Der er ligeledes godkendt fradrag for den indberettet A-indkomst.

Selskabets repræsentant henviser til en række udgifter fra den 2. februar 2016 til den 23. december 2016 herunder hævninger medgået til betalinger på G19-virksomhed og kontante hævninger. Selskabet har ikke dokumenteret, at disse hævninger er medgået til køb af Remy hår forbrugt i selskabet og andre frisørprodukter. Det er ikke dokumenteret, at indkøbene i G20-virksomhed og G21-virksomhed er anvendt i selskabets interesse.

…"

Af Landsskatterettens afgørelse af 4. april 2024 vedrørende selskabet H3-virksomhed and H4-virksomhed fremgår bl.a.:

"…

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Selskabets opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2016 (delperiode 1. juli 2015 - 31. december 2015) Skattepligtig indkomst Skattestyrelsen har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med yderligere omsætning, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a,	142.343 kr.	0 kr.	Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Indkomståret 2016 (delperiode 1. januar 2016 - 31. december 2016) Skattepligtig indkomst Skattestyrelsen har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med yderligere omsætning, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.	723.677 kr.	0 kr.	Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
[…]	[…]	[…]	[…]

…

Sagens behandling i Skattestyrelsen

…

Skattestyrelsen har på baggrund af bankkontoudskrifterne opgjort omsætningen for delperioden for 2015 til 932.023,47 kr. og opgjort maskeret udbytte i samme periode for 230.990,76 kr. i form af betalinger fra selskabets bankkonti. Skattestyrelsen har ligeledes opgjort omsætningen for delperioden i 2016 til 3.345.947,65 kr. og maskeret udbytte i samme periode for 562.112,89 kr. i form af betalinger fra selskabets bankkonti og 38.200 kr. i form af beløb Skattestyrelsen vurderer er overført fra selskabets konti til A.

…

Sagens behandling i Skatteankestyrelsen

Skatteankestyrelsen har den 30. november 2022 ved behandlingen af klagen anmodet selskabet om dokumentation for, at udbetalinger på henholdsvis 230.991 kr. (Skattestyrelsens bilag 5), 562.113 kr. (Skattestyrelsens bilag 10) og 38.200 kr. (Skattestyrelsens bilag 11) vedrører erhvervsmæssige udgifter for selskabet, udligning af mellemregning med klager, vedrører refusion af udlæg, eller på anden vis vedrører transaktioner, der er indkomstansættelsen for klager uvedkommende. Der er ligeledes anmodet om dokumentation for eventuelt yderligere fradragsberettigede udgifter, udover de af Skattestyrelsen anerkendte, samt dokumentation for, at beløb medtaget af Skattestyrelsen til selskabets skattepligtig omsætningen er opgørelsen af selskabets indkomst uvedkommende.

Skattankestyrelsen modtog ikke efterfølgende nogen dokumentation for disse forhold.

Repræsentanten har i forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen den 20. april 2023 fremsendt et supplerende indlæg med en række bilag, herunder Skattestyrelsens afgørelse i sagen af den 29. oktober 2020 og Skattestyrelsens afgørelse af den 29. maj 2019 vedrørende selskabets momstilsvar.

Der er endvidere fremlagt en selskabsrapport for selskabet, en kopi af Skattestyrelsens bilag 111, 14 og 15 til afgørelsen af 29. oktober 2020 og en kopi af et supplerende indlæg af den 1. april 2020, som repræsentanten har fremsendt i momssagen.

Der er fremlagt kontoudskrifter fra selskabets konto i F1-bank med X8-konto, for 2015 og 2016 og en udskrift fra den 21. november til den 31. december 2016 for selskabets konto i F2-bank, konto-nr. X4-konto.

Af selskabets årsrapport for perioden 1. juli 2015 til 30. juni 2016 fremgår, at selskabet har betalt 24.000 kr. i husleje for selskabets direktør.

Skattestyrelsen har oplyst, at selskabet ikke er registeret som ejer eller bruger af noget køretøj.

Skattestyrelsen traf afgørelse vedrørende moms den 29. maj 2019. Skattestyrelsens afgørelse blev påklaget til Landsskatteretten, der traf afgørelse den 14. april 2023. Landsskatteretten afgørelse har sagsnummer 19-0059396.

Skattestyrelsen har telefonisk oplyst Skatteankestyrelsens sagsbehandler, at Skattestyrelsen ikke modtog noget materiale fra selskabet den 30. oktober 2020.

…

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at forhøje selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2016 med henholdsvis 142.343 kr. til delperioden for 2015 og 723.677 kr. for delperioden i 2016. […]

…

Fastsættelse af delperioder

Selskabet indtræder i en sambeskatning med [G1-virksomhed] pr. 1. januar 2016. [G1-virksomhed]’ indkomstår er kalenderåret.

H3-virksomhed and H4-virksomhed omlægger indkomståret i overensstemmelse med selskabsskattelovens § 10, stk. 5, 1. og 2. pkt. Selskabets indkomstperiode forlænges til 31. december 2016. Ved omlægningen bliver indkomståret 2016 længere end 12 måneder og skatteansættelsen foretages på grundlag af indkomsten i den forlængede indkomstperiode, se selskabsskattelovens § 10, stk. 4. Indkomståret 2016 er herefter perioden 1. juli 2015 - 31. december 2016.

Selskabet er koncern forbunden med G2-virksomhed i en del af indkomståret, og selskabets indkomst skal opdeles i delperioder, se selskabsskattelovens § 31, stk. 5, 1. pkt.

…

Omsætning

Alle indsætninger på selskabets bankkonti, hvor det ikke tydeligt fremgår af tekst eller på anden vis, at der er tale om mellemregninger eller overførsler mellem konti, medregnes til omsætningen.

Vi har gennemgået selskabets supplereride indlæg til Skatteankestyrelsen af 1. april 2020, se bilag 14 og bilag 15 for henholdsvis 2015 og 2016, hvor det fremgår, at vi giver selskabet medhold i rettelser til omsætningen, som også påvirker selskabets skattepligtige indkomst.

Omsætningen skønnes herefter, efter fradrag af salgsmoms, til nedenstående, se bilag 1 og bilag 6 samt bilag 15 og bilag 16.

1. juli 2015 - 31. december 2015
Omsætning inkl. Moms, se bilag 1	932.023 kr.
Salgsmoms beregnet, jf. afgørelse af 29. maj 2019	- 189.042 kr.
Salgsmoms tilrettet, se bilag 14	2.638 kr.
I alt	745.619 kr.
1. januar 2016 - 31. december 2016
Omsætning inkl. moms, se bilag 6	3.345.947 kr.
Salgsmoms beregnet, jf. afgørelse af 29. maj 2019	- 680.264 kr.
Salgsmoms tilrettet, se bilag 15	11.075 kr.
I alt	2.676.758 kr.
Selskabets erhvervsmæssige omkostninger

Vi har gennemgået selskabets supplerende indlæg til Skatteankestyrelsen af 1. april 2020, se bilag 14 og bilag 15 for henholdsvis 2015 og 2016. Vi giver selskabet medhold i, at en række hævninger fra selskabets bankkonto er erhvervsmæssige, og derfor skal påvirke selskabets skattepligtige indkomst.

Vareforbrug

Alle udgifter, hvor det af kontoteksten kan udledes, at der er betalt til leverandør af artikler, som anvendes af tatovører og i frisørfaget godkendes som fradragsberettigede omkostninger. Endvidere godkendes omkostninger med tekst 'P15XXXXXX OVF' og 'P16XXXXXX OVF', hvor det udbetalte beløb kan afstemmes med oplysninger, som vedrører selskabets overførsler til udlandet, og modtager af beløbet er leverandør af branche-relevante varer, se bilag 2 og bilag 7.

1. juli - 31. december 2015 

Vareforbrug, se bilag 2                                                                                                      - 67.395 kr.

1. januar 2016 - 31. december 2016

Vareforbrug, se bilag 7                                                                                                     - 507.855 kr.

Lokaleomkostninger 

Vi godkender fradrag for udgifter, hvor kontoteksten angiver, at betalingen er afholdt til 'husleje shop' samt til forbrug, som fradragsberettigede omkostninger, se bilag 3 og bilag 8.

1. juli 2015 - 31. december 2015                                                                                       - 58.089 kr.

Lokaleomkostninger, se bilag 3 

1. januar 2016 - 31. december 2016                                                                                - 168.767 kr.

Lokaleomkostninger, se bilag 8                         

Vi godkender fradrag for udgifter til byggemarkeder, vinduer, lister til shop og klinker i det omfang udgifterne kan rummes i tilgang af indretning af lejede lokaler i selskabets årsrapporter, se bilag 14 og bilag 15 for henholdsvis 2015 og 2016. Udgifterne påvirker ikke selskabets skattepligtige indkomst.

Selskabet har ikke afleveret skatteregnskab for indkomståret 2016. Selskabet har dermed ikke oplyst os om foretagne skattemæssige afskrivninger. Vi har alene i årsregnskabet for perioden 1. juli 2015 - 30. juni 2016 fået oplyst, at de regnskabsmæssige afskrivninger udgør 21.098 kr. Det er derfor vores opfattelse, at der ikke på det foreliggende grundlag kan godkendes fradrag for afskrivninger i selskabets skattepligtige indkomst. Selskabet har mulighed for at regulere afskrivningerne, se nedenfor under overskriften " mulighed for at regulere afskrivninger".

Andre udgifter

Vi godkender andre udgifter, som fradragsberettigede omkostninger, hvor kontoteksten angiver, at der er købt ydelser, som vurderes at være relevante i virksomhedens drift, såsom telefon, revisor, forsikring m.v., se bilag 4 og bilag 9.

1. juli 2015 - 31. december 2015
Andre udgifter, se bilag 4        1. januar 2016 - 31. december 2016		- 87.881 kr.
Andre udgifter, se bilag 9		- 126.724 kr.

Skønnede øvrige omkostninger                           

Der er, ud over de udbetalinger fra bankkontoen vi godkender fradrag for, foretaget andre betalinger. En del af disse er med tekst 'Nota xxxx xxxxxxxx' og 'Debetkort X7-konto '. Teksten angiver ikke, hvor beløbet er brugt, eller hvad det er brugt til. I bilagene, selskabet har afleveret for perioden januar 2016 - juni 2016, ligger boner for køb i diverse butikker. Vi formoder, at en del af disse indkøb er betalt fra bankkontiene. Vi har gennemgået de kvitteringerne, vi har til rådighed, for at vurdere, hvilke varer, som er indkøbt til brug i virksomheden. Vi anser, de indkøb, som er gjort i perioden januar 2016 - juni 2016, for at være repræsentative for hele indkomståret, så vi på det grundlag, kan foretage et skøn over de erhvervsmæssige indkøb, selskabet har betalt over bankkontoen.

Vi godkender indkøb af engangshandsker, vaseline, håndsæbe, affaldsposer, køkkenruller mv. som erhvervsmæssige udgifter, efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Vi godkender, at en andel af indkøbt frugt, slik m.v. er anvendt til kundeforplejning, personalepleje m.v.

Vi skønner selskabets udgift til ovenstående til at være 5.000 kr. pr. måned.

Vi har konstateret, at der i bilagene ligger kvitteringer for køb af brændstof og betaling af p-bøder. Selskabet er ikke registreret som hverken ejer eller bruger af et køretøj, og omkostninger til brændstof og p-bøder påhviler derfor ikke selskabet. Der er købt cigaretter og tøj fra butikker som for eksempel G22-virksomhed i Y2-by. Der ligger kvitteringer for restaurationsbesøg og boner for køb af diverse fastfood og drikkevarer mv. Vi anser de nævnte køb for at være private udgifter, som er afholdt for selskabets hovedanpartshaver. Det er vores opfattelse, at selskabets bankkonto i et videre omfang er brugt til at betale private udgifter. Køb af mad og drikkevarer, anser vi for at være private udgifter i det omfang, selskabet ikke har redegjort for, hvordan købene indgår i virksomhedens drift.

Der er indsat henholdsvis 945.212 kr. og 3.401.321 kr. på selskabets bankkonti i perioderne 1. juli 2015 - 31. december 2015 og 1. januar 2016 - 31. december 2016. Selskabets lønomkostninger i de 2 perioder er henholdsvis 360.660 kr. og 638.324 kr. Selskabet leverer tatoveringer og hårpåsætninger, som begge er arbejdskraftsintensive ydelser, Selskabet har ikke oplyst andre indtægtskilder.

Vi vurderer, at den lønomkostning selskabet har indberette til e-indkomst svarer til ca. 2 fuldtidsansatte i hver af perioderne 1. juli 2015 - 31. december 2015 og 1. januar 2016 - 31. december 2016. Vi finder det usandsynligt, at selskabet har kunne generere en omsætning af den nævnte størrelse uden flere ressourcer til at udføre tatoveringer mv. Det er derfor vores opfattelse, at selskabet har beskæftiget sort arbejdskraft. Vi kan ikke umiddelbart følge udbetalinger fra selskabets bankkonto til betaling for arbejdskraft, og det er derfor vores antagelse, at selskabet har haft en kontant omsætning af ukendt størrelse, som er brugt til at aflønne tatovører.

Vi anser ligeledes den kontante omsætning for at være brugt til at betale andre udokumenterede udgifter. Vi godkender derfor ikke fradrag for flere omkostninger, hvor selskabet ikke har redegjort for betalingsstrømmen.

Det skal i den forbindelse understreges, at det efter SKM2004.162.HR er selskabet som har bevisbyrden for, at udgifter er fradragsberettiget. Det fremgår af SKM2008.4.HR, at der som hovedregel ikke er fradrag for udokumenterede udgifter, og slutteligt er vi efter SKM2013.493.VLR ikke forpligtiget til, at skønne fradragsberettigede udgifter.

Lønninger

Vi godkender fradrag for den løn, selskabet har indberettet til e-indkomst.

1. juli 2015 - 31. december 2015

Indberettet A-indkomst                                                                           - 360.660 kr.

1. januar 2016 - 31. december 2016

Indberettet A-indkomst                                                                           - 638.324 kr.

Vi godkender på det grundlag fradrag i selskabets skattepligtige indkomst efter moms som følgende:

1. juli 2015 - 31. december 2015
Vareforbrug		- 67.395 kr.
Lokaleomkostninger		- 58.089 kr.
Andre udgifter		- 87.881 kr.
Skønnede øvrige omkostninger (6 md. X 5.000 kr.)		- 30.000 kr.
Godkendt købsmoms, jf. afgørelse af 29. maj 2019		749 kr.
A-indkomst		- 360.660 kr.
I alt                                                                                                              Vi skønner herefter selskabet skattepligtige resultat som følger:		- 603.276 kr.
Omsætning ekskl. moms		745.619 kr.
Godkendte omkostninger ekskl. moms		- 603.276 kr.
I alt		142.343 kr.
Skønnet skattepligtig indkomst		142.343 kr.
Selvangivet indkomst		0 kr.
Yderligere skattepligtig indkomst                                                                                   1. januar 2016 - 31. december 2016		142.343 kr.
Vareforbrug		- 507.855 kr.
Lokaleomkostninger		- 168.767 kr.
Andre udgifter		- 126.724 kr.
Skønnede øvrige omkostninger (12 md. X 5.000 kr.)		- 60.000 kr.
Godkendt købsmoms, jf. afgørelse af 29. maj		4.481 kr.
2019
Købsmomstilrettet, se bilag 15		1.113 kr.
A-indkomst	-   638.324 kr.
I alt	- 1.496.076 kr.

                              

Omkostningerne er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. 

Vi skønner herefter selskabet skattepligtige resultat som følger:
Omsætning ekskl. moms			2.676.758 kr.
Godkendte omsætninger ekskl. moms			- 1.496.076 kr.
I alt			1.180.682 kr.
Skønnet skattepligtig indkomst			1.180.682 kr.
Selvangivet indkomst			- 457.005 kr.
Yderligere skattepligtig indkomst			723.677 kr.
Vi forhøjer selskabets selvangivne indkomst:
Yderligere skattepligtig indkomst 1. juli 2015 -
31. december 2015			143.343 kr.
Yderligere skattepligtig indkomst 1. januar 2016 - 31. december 2016			723.677 kr.
I alt			867.010 kr.

…

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen har foretaget en skønsmæssig forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst i indkomståret 2016 med henholdsvis 142.343 kr. og 723.677 kr.

…

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Selskabet har trods Skattestyrelsens anmodning af 18. august 2017 og 20. juni 2018 ikke indsendt regnskabsmateriale eller bogføring for selskabet. Der er af selskabet udleveret seks ringbind markeret med "Januar 2016", "Februar 2016", "Marts 2016", "April 2016", "Maj 2016" og "juni 2016". Ringbindene indeholder ikke-nummererede bilag. Selskabets omsætning er dokumenteret ved små papirlapper med teksten "Omsætning", hvorpå der er noteret en dato og et beløb.

Ringbindene indeholder desuden kvitteringer for køb af brændstof og cigaretter, en betalt p-bøde, regninger fra G14-virksomhed, som er udstedt til anpartshaveren, kvitteringer for køb af tøj ved "G22-virksomhed" og en faktura fra "G15-virksomhed" udstedt til anpartshaveren.

De seks ringbind indeholder også fakturaer fra diverse leverandører, kasseboner fra forretninger som G8-virksomhed, G10-virksomhed, G11-virksomhedet mv., kasseboner fra restaurantbesøg og kasseboner for køb af diverse mad ved G35-virksomhed mv. Det fremgår af kassebonerne, at betalingerne i forretningerne er sket med dankort og i nogle tilfælde kontant.

Der er udleveret en specificeret årsrapport for regnskabsåret 2016. Det er ikke godtgjort, at årsrapporten er udarbejdet på baggrund af et ført og afstemt kasseregnskab.

Det materiale, som selskabet har udleveret, kan ikke lægges til grund ved fastsættelse af selskabets omsætning og fradrag i forbindelse med opgørelse af den skattepligtige indkomst. Det er således ikke godtgjort, at selskabets regnskab er udarbejdet på baggrund af et ført og afstemt kasseregnskab. Der henvises til døgnboksindsætningerne. Det er ikke på baggrund af det udleverede muligt at følge, om indbetalingerne på selskabets bankkonti er registeret i bogføringen.

Skattestyrelsen har derfor været berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt. Landsskatteretten skal herefter vurdere, om Skattestyrelsens skøn er udøvet på et mangelfuldt grundlag, og om skønnet har medført et urimeligt resultat.

Landsskatteretten finder med henvisning til Landsskatterettens afgørelse i sag nr. 19-0059396, at grundlaget for udøvelsen af skønnet ikke kan kritiseres. Landsskatteretten finder, at det ikke er godtgjort, at skønnet er udøvet på et mangelfuldt grundlag, ligesom det ikke er godtgjort, at skønnet har medført et urimeligt resultat. Der er henset til, at selskabets omsætning er opgjort på baggrund af indsætninger på selskabets bankkonti ligesom, at selskabets fradragsberettiget udgifter er opgjort på baggrund af hævninger på selskabets bankkonti. Der er desuden henset til, at Skattestyrelsen har godkendt et yderligere skønsmæssigt fradrag på 5.000 kr. om måneden.

Selskabets repræsentant henviser til en række udgifter fra den 6. oktober 2015 til den 23. december 2016 herunder hævninger medgået til betalinger i G21-virksomhed, rejser og kontante hævninger som værende driftsomkostninger på baggrund af posteringsteksten. Det er ikke af selskabet dokumenteret, at disse hævninger er medgået til køb af Remy hår forbrugt i selskabet og andre frisørprodukter. Det er ikke dokumenteret, at indkøbene på (red.hjemmeside.nr.1.fjernet) og G21-virksomhed er anvendt i selskabets interesse som anført af repræsentanten. Det anføres af selskabet samlet, at omkring 140.000 kr. af de samlede hævninger, er erhvervsmæssige omkostninger og således ikke blot 60.000 kr. om året. Selskabet har ikke fremlagt noget bilagsmateriale, der underbygger, at de af repræsentanten oplistede hævninger, er udtryk for driftsomkostninger, der berettiger yderligere fradrag.

Der er i selskabet konstateret yderligere omsætning end den, der af selskabet er selvangivet.

Repræsentanten har gjort gældende, at Skattestyrelsens skøn er behæftet med væsentlige mangler, da der er medtaget indsætninger som ikke vedrører selskabets omsætning samt, at hævninger på selskabets konto anses som maskeret udbytte og ikke driftsomkostninger.

Selskabet har ikke godtgjort, at der er indsætninger på bankkontiene, som Skattestyrelsen har anset som skattepligtig omsætning, er den skattepligtige indkomst uvedkommende, ligesom det ikke er godtgjort, at selskabet har yderligere fradragsberettigede udgifter.

Repræsentanten har anført, at indsætningen på selskabets konto den 30. oktober 2015 tekstet "IFOLGE SEPARAT ADVIST NR. 12151" på 79.550 kr. er en koncernintern overførsel, da samme beløb indgår på C. G17-virksomhed’s bankkonto samme dag. Der er ikke af selskabet redegjort for hvor indsætningen på selskabets konto kommer fra. Indsætningen på 79.550 kr. på selskabets konto kan dermed ikke anses som en koncernintern overførsel.

Repræsentanten anfører ligeledes, at der er overført 2.080 kr. fra H2-virksomhed den 30. maj 2016. Selskaberne i koncernen havde et tæt samarbejde. Landsskatteretten finder således på det foreliggende grundlag, at beløbet er medgået til betaling af ydelser mellem selskaberne. Det samme gør sig gældende vedrørende overførslen fra G12-virksomhed af den 28. oktober 2016 på 1.200 kr. Herefter skal indsætningerne indgå i selskabets omsætning.

For så vidt angår indsætningen den 7. juni 2016 tekstet "(red.tekst.nr.1.fjernet)" på 10.750 kr. er denne indsætning allerede fratrukket omsætningen.

…"

Af Landsskatterettens afgørelse af 4. april 2024 vedrørende selskabet [H1-virksomhed] fremgår bl.a.:

"…

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår konsekvensændringer i selskabet i dennes egenskab som administrationsselskab i en sambeskatning med tre datterselskaber, som følge af, at Skattestyrelsen har forhøjet datterselskabernes indkomst med i alt 884.722 kr.

…

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Landsskatteretten har af afgørelse af dags dato […] stadfæstet Skattestyrelsens afgørelser i H3-virksomhed and H4-virksomhed, i H2-virksomhed. Som følge heraf, skal sambeskatningsindkomsten i [H1-virksomhed] forhøjes tilsvarende, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 2.

…"

Forklaringer

A har forklaret, at han i 2013 startede virksomheden G16-virksomhed og G23-virksomhed i Y2-by i forbindelse med en franchiseaftale med et firma i Y1-land. Hans daværende ægtefælle, som drev fra 2014 en frisørsalon i Y3-by. Hun udførte hairextensions og startede virksomheden G12-virksomhed. I 2016 flyttede de til nye lokaler i Y3-adresse i Y3-by og han åbnede G16-virksomhed i samme lokaler. De kombinerede således tatoveringsforretningen med den salon, hans tidligere ægtefælle drev i forvejen. I 2016 havde de afdelinger i Y4-by, Y2-by og Y3-by, som udførte hair extensions, tatovering og permanent makeup. Han har ikke haft en personligt drevet erhvervsvirksomhed. Skattemyndighederne opfatter det imidlertid sådan, at han har importeret hårextensions privat og solgt dem til sine selskaber.

På en rejse til Y2-land fik han kontakt med en leverandør af en særlig god kvalitet hår. De hævninger af valuta og overførsler til udlandet, der fremgår af sagen, vedrører rejser i forbindelse med køb af hår. Opgørelsen på side 798 i ekstrakten vedrører hans mellemværende med leverandøren i Y3-land. For at han kunne overføre beløbene til Y3-land, har han skullet fremsende dokumentation til sin bank i form af mailkorrespondance, der angiver, hvad han havde bestilt.  

Selskaberne havde et lager i Y2-by. Fakturaerne fremsendt med en mail af 1. januar 2017 på side 803 i ekstrakten vedrører huslejen for lageret, som var beliggende Y4-adresse i Y2-by. Han har ikke boet på adressen Y4-adresse i Y2-by. Det er ikke en beboelse. Han har dog haft sin postadresse der, forud for, at han og hans ægtefælle blev skilt i 2017. Han ved ikke, hvorfor udlejeren i lejekontrakten har kaldt lejemålet på Y4-adresse for "Y4-adresse B".

De to selskaber har ud over husleje og lønninger navnlig haft udgifter til indkøb af hår hos leverandøren i Y3-land og hos G24-virksomhed, samt til indkøb af tatoveringsudstyr hos G25-virksomhed. Fakturaen på side 1169 i ekstrakten er et eksempel på en faktura fra G24-virksomhed. Den er stilet til ham personligt. Det skyldes, at varerne er bestilt på en webshop, hvor hans navn var gemt, således at bestillingen automatisk blev udfyldt med hans navn. Han har ikke i personligt regi købt noget hos G25-virksomhed. Han er ikke selv tatovør. 

Fakturaen i ekstrakten på side 367 fra reklamebureauet G26-virksomhed er stilet til G16-virksomhed. Det vedrører en reklame i G27-virksomhed. De købte inventar og materialer til forretningerne i bl.a. G20-virksomhed, G8-virksomhed og G10-virksomhed. Det er alt sammen købt til selskaberne. De har renoveret lokalerne i Y4-by og i Y3-by og har derfor haft udgifter til G21-virksomhed og til leje af maskiner hos G28-virksomhed. De har også købt noget til selskaberne hos G29-virksomhed i Y2-by. Hos G30-virksomhed har de købt en Bluetooth højtaler, som har været i en af butikkerne. En udgift til G31-virksomhed kan vedrøre morgenmad til et personalemøde. De har haft personalearrangementer i G15-virksomhed. Overførslerne angivet revisor på i alt omkring 55.000 kr. vedrører selskaberne. Han har aldrig brugt en revisor i privat sammenhæng. Der er også sket overførsler af beløb til medarbejdere. Det kunne forekomme, hvis han fik sendt oplysninger for sent til R1-lønsystem. Han betalte husleje for en medarbejder, der boede i Y5-adresse i Y2-by. Det var en del af medarbejderens løn. De reklamerede på Facebook for salg af hår, som det fremgår på side 785 i ekstrakten. Han har været nødt til at betale nogle Facebook-annoncer fra sin private konto, fordi der hos Facebook var en limit på, hvor meget der kunne blive trukket på et betalingskort i løbet af en måned. En udgift til flybillet drejer sig om, at de havde inviteret en tatovør fra Y4-land til at komme at undervise. De lagde ud for flybilletten for ham. En parkeringsbillet og udgifter til Y1-bro vedrører et kursus i Y5-by, som hans tidligere ægtefælle deltog. Det er hans tidligere ægtefælle, som har købt kontaktlinser. Deres revisor afviste, at kontaktlinserne kunne fratrækkes og sagde, at det var en privat udgift. De optog et lån i F3-bank til køb af møbler, som de skulle bruge som inventar i butikken. Han har ikke kunnet finde dokumentation for oprettelsen af lånet. Møblerne har stået i butikken i Y4-by.

Ham bekendt er der foretaget almindelig bogføring i selskaberne. Der gjaldt nogle andre regler dengang bl.a. med hensyn til kasseapparater. Han er enig i, at de ikke har haft 100% styr på det. Hans revisor brugte et bogføringsprogram. Revisoren var også selskabernes bogholder. Revisoren hentede bilag hver anden eller hver tredje måned. Han har i god tro overladt det til en professionel at håndtere regnskaberne. Han kan ikke forklare, hvorfor de beløb, der indgår som distributionsomkostninger og administrationsomkostninger i resultatopgørelsen for H3-virksomhed og H4-virksomhed i ekstrakten på side 841, ikke stemmer overens med de beløb, han nu kræver fradrag for. Det fremgår af balancen til regnskabet på side 843 i ekstrakten, at selskabet i 2016 havde gæld til selskabsdeltagere og ledelse på 117.836 kr. Han ved ikke, om der findes skriftligt bevis for, at han har indskudt penge, eksempelvis i form af en mellemregning eller et lånedokument. Han har indskudt en masse midler i selskaberne i forbindelse med opstarten, og det må fremgå af regnskabet for 2014.

Da skattemyndighederne første gang bad ham om at indsende oplysninger, bad han om udsættelse. Det er en tung opgave at sende oplysninger ind for tre selskaber. Desuden skiftede han revisor i den periode. Han var i tæt telefonisk dialog med Skattestyrelsen.

Parternes synspunkter

H3-virksomhed og H4-virksomhed, H1-virksomhed, A og H2-virksomhed har i deres påstandsdokument anført:

"…

1 SKØNSMÆSSIG FORHØJELSE AF DEN SKATTEPLIGTIG INDKOMST

1.1  Det juridiske grundlag

Det følger af statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst beskattes - med de i loven fastsatte undtagelser og begrænsninger - alle den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, består i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Det følger af statsskattelovens § 6, at der ved beregningen af den skattepligtige indkomst fradrages driftsomkostninger, det vil sige de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger.

1.1.1  Grundlaget for en skønsmæssig skatteansættelse

Såfremt en skattepligtig ikke rettidigt har givet Skattestyrelsen oplysninger, eller såfremt den skattepligtige ved oplysningsfristens udløb ikke har givet Skattestyrelsen oplysninger, som kan danne grundlag for skatteansættelsen, kan Skattestyrelsen foretage en skatteansættelse skønsmæssigt.

Det følger nærmere af bestemmelserne i skattekontrollovens § 74, stk. 1 og 2.

Den skønsmæssige ansættelse skal foretages ud fra en realistisk vurdering af den skattepligtiges faktiske indkomstforhold, ligesom det er Skattestyrelsen, der i første omgang har bevisbyrden for de faktuelle forhold, som Skattestyrelsen påberåber sig til støtte for det skøn, som der måtte være udøvet.

Er skønnet ikke retvisende, eller har Skattestyrelsen ikke løftet bevisbyrden for det anvendte faktum, vil skønnet efter praksis blive tilsidesat.

1.1.2  Driftsomkostninger og udbytte

Den positive afgrænsning af statsskattelovens § 4 indebærer, at det er udgangspunktet, at samtlige realiserede økonomiske fordele anses for skattepligtige uden hensyntagen til deres fremtrædelsesform og værdi.

Det er imidlertid ved opgørelsen af den skattepligtiges samlede årsindtægter væsentligt at have for øje, at der grundlæggende ikke er adgang til at gennemføre en beskatning af et beløb, som der ikke er erhvervet ret til, jf. statsskattelovens § 4.

Indtægter skal således henføres til det skattesubjekt, som har et retligt krav på indtægten, og omkostninger skal henføres til det skattesubjekt, som har retlig forpligtelse til at afholde omkostningen.

Der må foretages en konkret vurdering af, hvem der har erhvervet retten til indkomsten, henholdsvis er forpligtet til at afholde omkostningen.

Videre følger det - i forhold til den skattepligtige indkomst - helt overordnet af bestemmelsen i ligningslovens § 16 A, stk. 1, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer.

I den forbindelse følger det af ligningslovens § 16 A, stk. 2, at til udbytte henregnes alt, hvad der udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere.

Maskeret udlodning kan for det første opstå, hvor et selskab afholder udgifter, der er selskabet uvedkommende, og som ikke er fradragsberettigede. For det andet kan maskeret udbytte opstå, hvis selskabet har indtægter, der ikke er selvangivet. For det tredje kan maskeret udbytte opstå, hvis der er enkeltstående transaktioner mellem en aktionær eller hovedanpartshaver og selskabet, hvor der handles til enten over- eller underpris, hvor der som følge heraf sker en udlodning til aktionæren eller hovedanpartshaveren.

 ... ...

Det følger helt overordnet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der ved beregning af den skattepligtige indkomst kan fradrages driftsomkostninger, dvs. udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger.

Fradragsretten er betinget af, at der er en direkte umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

Da skatteretten ikke indeholder særlige formkrav, kan der i princippet ikke stilles krav om, at en udgift er dokumenteret ved et egentligt bevis for udgiftens afholdelse og størrelsen i form af fakturaer eller lignende.

Det er derimod tilstrækkeligt, at den skattepligtige sandsynliggør udgiftens afholdelse, hvortil der henvises til den omfattende retspraksis.

2  SAMBESKATNING 

2.1 Det juridiske grundlag 

Det følger af selskabsskattelovens § 31, stk. 2, at der for sambeskattede selskaber opgøres en sambeskatningsindkomst, der består af summen af den skattepligtige indkomst for hvert enkelt selskab omfattet af sambeskatningen opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler med de undtagelser, der gælder for sambeskattede selskaber.

3 DE KONKRETE SAGER

3.1  Ej grundlag for nægtet fradrag for erhvervsmæssige udgifter og ej grundlag for at statuere maskeret udlodning

Ved de for retten indbragte afgørelser er A blevet beskattet af maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, og selskaberne H2-virksomhed og H3-virksomhed and H4-virksomhed er i samme forbindelse blevet nægtet skattemæssigt fradrag for en række udgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det forholder sig imidlertid således, at de pågældende udgifter udgør erhvervsmæssige driftsomkostninger, hvorfor disse er fradragsberettigede for selskaberne ved opgørelse af den skattepligtige indkomst for disse, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Af samme årsag er der ikke grundlag for en beskatning af A af maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A.

Nedenfor følger nærmere en redegørelse af, hvorfor der ikke er grundlag for at statuere maskeret udlodning fra henholdsvis H2-virksomhed og H3-virksomhed and H4-virksomhed.

3.1.1 Ej grundlag for maskeret udlodning fra H2-virksomhed

Der er i sagerne (BS1 og BS2) fremlagt en række udgiftsbilag som dokumentation for, at de i sagen omhandlede udgifter, afholdt af H2-virksomhed, er erhvervsmæssige driftsomkostninger.

Som det fremgår ovenfor, er A’s aktieindkomst blevet forhøjet med 333.271 kr. relateret til udgifter afholdt af H2-virksomhed, som Landsskatteretten har fundet, vedrører private udgifter.

Det fremgår imidlertid af oversigten i støttebilag I (ES side 1263), at der nu er fremlagt udgiftsbilag og forklaringer for langt hovedparten af udgifterne, og at disse understøtter, at udgifterne udgør erhvervsmæssige driftsomkostninger i indkomståret 2016.

Det gøres derfor gældende, at der ikke er grundlag for at opretholde Landsskatterettens afgørelse vedrørende punktet om maskeret udlodning på i alt 333.271 kr. fra H2-virksomhed til A i indkomståret 2016.

Yderligere fremgår det af oversigten, at i alt 14.666 kr. - ifølge A - allerede er beskattet hos ham, hvorfor der ikke er grundlag for en yderligere beskatning. Udgifterne vedrører abonnement til kontaktlinser til A’s tidligere ægtefælle PM, jf. bilag 68-69.

Det gøres gældende, at det er dokumenteret - eller i det mindste tilstrækkeligt sandsynliggjort - at i alt (247.605,47 kr. + 14.666 kr.) = 262.271,47 kr. ud af i alt 333.271 kr. er erhvervsmæssige udgifter eller allerede beskattede midler, hvorfor der ikke er grundlag for at statuere maskeret udlodning på i alt 333.271 kr. fra H2-virksomhed til A i indkomståret 2016, jf. støttebilag I (ES side 1263).

Dertil kommer, at overførslerne fra H2-virksomhed til A i indkomståret 2016 på i alt 163.505 kr. - som Landsskatteretten har anset for at være private hævninger i selskabet - er tilbageførsel af privat indskud i H2-virksomhed til A, og derfor ikke maskeret udlodning, jf. støttebilag II (ES side 1267).

Det fremgår nærmere af årsregnskabet, idet der henvises til H2-virksomhed’s årsregnskab for 2016, som er fremlagt af Skatteministeriet som bilag G, at selskabet har en samlet gæld til selskabsdeltagere og ledelse på 987.482 kr. i årsregnskabet for 2016.

Det gøres derfor gældende, at der ikke er grundlag for en beskatning af maskeret udlodning med i alt (333.271 kr. + 163.505 kr.) = 496.776 kr. til A, idet i alt (247.605,47 kr. + 14.666 kr. + 163.505 kr.) = 425.776,47 kr. er dokumenteret - eller i hvert fald tilstrækkeligt sandsynliggjort - ikke er skattepligtig indkomst til A.

3.1.2  Ej grundlag for maskeret udlodning fra H3-virksomhed and H4-virksomhed

Der er i sagerne (BS1 og BS3) fremlagt en række udgiftsbilag, som dokumentation for, at de i sagen omhandlede udgifter afholdt af H3-virksomhed and H4-virksomhed i indkomstårene 2015 og 2016 er erhvervsmæssige driftsomkostninger.

Som det fremgår ovenfor, er A’s aktieindkomst blevet forhøjet med 230.991 kr. relateret til udgifter afholdt af H3-virksomhed and H4-virksomhed i indkomståret 2015, som Landsskatteretten har fundet, vedrører private udgifter.

Det fremgår imidlertid af oversigten i støttebilag III (ES side 1269), at der nu er fremlagt udgiftsbilag og forklaringer for langt hovedparten af udgifterne, og at disse understøtter, at udgifterne udgør erhvervsmæssige driftsomkostninger i indkomståret 2015.

Det gøres derfor gældende, at der ikke er grundlag for at opretholde Landsskatterettens afgørelse vedrørende punktet om maskeret udlodning på i alt 230.991 kr. fra H3-virksomhed and H4-virksomhed til A i indkomståret 2015.

 ... ...

Som det fremgår ovenfor, er A’s aktieindkomst blevet forhøjet med 562.113 kr. for udgifter afholdt af H3-virksomhed and H4-virksomhed i indkomståret 2016, som Landsskatteretten har fundet, vedrører private udgifter, og 38.200 kr. som Landsskatteretten har fundet, vedrører private hævninger i selskabet.

Det fremgår imidlertid af oversigten i støttebilag IV (ES side 1271), at der nu er fremlagt udgiftsbilag og forklaringer for langt hovedparten af udgifterne, og at disse understøtter, at udgifterne udgør erhvervsmæssige driftsomkostninger i indkomståret 2016.

Det gøres derfor gældende, at der ikke er grundlag for at opretholde Landsskatterettens afgørelse vedrørende punktet om maskeret udlodning på i alt 562.113 kr. i indkomståret 2016.

Dertil kommer, at overførslerne fra H3-virksomhed and H4-virksomhed til A i indkomståret 2016 på i alt 38.200 kr. - som Landsskatteretten har anset for at være private hævninger i selskabet - er tilbagebetaling af udlæg, jf. oversigten i støttebilag V (ES side 1275), blandt andet i forbindelse med udlæg til Facebookannoncer og udlæg for rejse til Y3-land, Y2-land i forbindelse med varekøb af hår, og derfor ikke maskeret udlodning.

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for en beskatning af maskeret udlodning med i alt 230.991 kr. i indkomståret 2015 og i alt (562.113 kr. + 38.200 kr.) = 600.313 kr. i 2016 til A, idet i alt 170.160,97 kr. i indkomståret 2015, jf. støttebilag III (ES side 1269) og i alt (477.339,92 kr. + 38.200 kr.) = 515.539,92 kr. i indkomståret 2016, jf. støttebilag IV (ES side 1271) og støttebilag V (ES side 1275) er dokumenteret - eller i hvert fald tilstrækkeligt sandsynliggjort - ikke er skattepligtig indkomst til A.

3.2 Ej grundlag for at opretholde opgørelsen af H2-virksomhed’s og H3-virksomhed and H4-virksomhed’s omsætning

I det følgende redegøres for, hvorfor der ikke er grundlag for at opretholde den af Landsskatteretten opgjorte opgørelse af H2-virksomhed’ss og H3-virksomhed and H4-virksomhed’s omsætning.

3.3 H2-virksomhed 

Landsskatteretten har - i overensstemmelse med Skattestyrelsen - fastsat H2-virksomhed’s omsætning til i alt 1.322.758 kr. eksklusive moms, som det fremgår af ovenstående opgørelse.

Der er i opgørelsen af H2-virksomhed’s omsætning medtaget følgende beløb, jf. bilag E, (BS2) (ES side 923), som Landsskatteretten - i overensstemmelse med Skattestyrelsen - har anset for at udgøre omsætning:

På selskabets konto i F1-bank med kontonummer X1-konto, jf. bilag C (BS2) (ES side 1317), er der tale om følgende betalinger:

19.02.2016                       LK                                                      kr.   3.125,00

04.03.2016                       LK Y1-BY                                            kr.   3.125,00

08.04.2016                       LK                                                      kr.   2.125,00

14.04.2016                       HAR KOB                                            kr.   2.800,00

21.04.2016                       LK                                                      kr.   1.000,00

25.04.2016                       LK HAR KOH                                       kr. 10.125,00

10.05.2016                       OVERFORT LK                                     kr.   3.125,00

17.05.2016                       Overfort LK bar                                   kr. 10.000,00

25.05.2016                       Overfort LK                                         kr.   4.000,00

02.06.2016                       Overfort                                             kr. 11.000,00

03.06.2016                       Overfort LK                                        kr.   3.125,00

20.06.2016                       Overfort LK liar                                   kr.   3.000,00

20.06.2016                       Overfert LK bar                                   kr.   2.000,00

30.06.2016                       Overfert LK                                         kr.   3.125,00

04.07.2016                       Overfert LK bar                                   kr.   5.000,00

06.07.2016                      Overfert LK bar                                    kr.   3.000,00

05.08.2016                      Overfert LK f                                        kr.   3.125,00

05.08.2016                      Overfert                                              kr.   2.500,00

11.08.2016                      Overfert LK her                                    kr. 23.031,25

05.09.2016                     Overfert LK G12-virksomhed*                kr.   3.125,00

05.10.2016                     Overfert LK                                           kr.   3.125,00

07.11.2016                     Overfert LK                                           kr.   3.125,00

Ovenstående indsætninger udgør i alt 107.706,25 kr. svarende til 86.165 kr. eksklusive moms.

Bortset fra de sidste tre indsætninger, modsvares disse indbetalinger af følgende overførsler, jf. bilag C (BS2) (ES side 1317):

22.02.2016                     KONTO X9-konto                                   kr.   -3.125,00

04.03.2016                     KONTO X9-konto                                   kr.   -3.125,00

08.04.2016                     KONTO X9-konto                                   kr.   -2.125,00

14.04.2016                     A PRIVAT                                              kr.   -2.800,00

25.04.2016                     A PRIVAT                                              kr. -11.125,00

11.05.2016                     Overforsel X9-konto                              kr.   -3.125,00

18.05.2016                     Overforsel LK                                        kr. -10.000,00

25.05.2016                     Overforsel X10-konto                            kr.   -4.000,00

02.06.2016                     Overforsel salg af har LK                       kr. -11.000,00

03.06.2016                     Overfersel X9-konto                              kr.   -3.125,00

21.06.2016                     Overfersel keb af bar                            kr.   -5.000,00

04.07.2016                     Overfersel X9-konto                             kr.   -3.125,00

04.07.2016                     Overfersel LK                                      kr.   -5.000,00

08.07.2016                     Overfersel fejl konto keb afha               kr.   -3.000,00

05.08.2016                     Overfersel X9-konto                             kr.   -3.125,00

08.08.2016                     Overfersel X11-konto                           kr.   -2.500,00

12.08.2016                     Overforsel X10-konto                           kr. -23.000,00

Ovenstående overførsler svarer til i alt 98.300 kr. svarende til 78.640 kr. eksklusive moms.

Kontonummer X9-konto tilhører G1-virksomhed (tidligere G17-virksomhed) og kontonummer X10-konto tilhører A, jf. bilag C (BS1) (ES side 875).

Der er således tale om koncerninterne overførsler, som alle vedrører indkøb af remyhår. De indsætninger, som er medregnet ved skønsudøvelsen, udgør således ikke skattepligtig indkomst i H2-virksomhed.

Det kan derfor konstateres som en fejl, at Skattestyrelsen har medtaget de ovenfor anførte indsætninger til opgørelsen af H2-virksomhed’s omsætning, idet indsætningerne er koncernoverførsler, som skal udelades fra opgørelsen af H2-virksomhed’ss omsætning. Ved opgørelsen af H2-virksomhed’ss omsætning er der endvidere medregnet følgende indsætning, jf. bilag C (BS2) (ES side 1318) og bilag X, (BS2) (ES side 932):

03.10.2016                    Overfersel G7-virksomhed                    kr. 15.000,00

G7-virksomhed er et binavn til H3-virksomhed and H4-virksomhed (ES side 1298).

Der er således tale om et koncerntilskud, som blev foretaget for at sikre, at selskabet havde likvide midler til at kunne betale sine omkostninger. Et sådant tilskud medregnes ikke ved den skattepligtige indkomst, idet selskaberne begge er ejet af G1-virksomhed, jf. selskabsskattelovens § 31 D, stk. 1.

Indsætningerne skal derfor udelades af opgørelsen af H2-virksomhed’s skattepligtige indkomst, da indsætninger ikke er skattepligtige for H2-virksomhed.

Det gøres hertil gældende, at der ved opgørelsen af H2-virksomhed’s omsætning er medregnet indsætninger, som ikke vedrører selskabets erhvervsmæssige omsætning.

Det gøres på baggrund af ovenstående gældende, at der ikke er grundlag for at opretholde Landsskatterettens afgørelse om at forhøje H2-virksomhed’s skattepligtige indkomst i indkomståret 2016 med i alt 108.461 kr.

3.4 H3-virksomhed and H4-virksomhed 

Landsskatteretten har - i overensstemmelse med Skattestyrelsen - fastsat

H3-virksomhed and H4-virksomhed’s omsætning til henholdsvis i alt 745.619 kr. eksklusive moms for 2015 og 2.676.758 kr. eksklusive moms for 2016.

Landsskatteretten har dog ved skønsudøvelsen medregnet følgende betalinger, jf. bilag A (BS3) (ES side 1060), som er indgået på selskabets konto i F1-bank kontonummer X8-konto, jf. bilag E (BS3) (ES side 1324): IFOLGE SEPARAT ADVIS NR.

30.10.2015                12151                                                        kr. 79.550,00

Den samme dag indgår et beløb på 80.000 kr. på en bankkonto tilhørende G1-virksomhed (tidligere G17-virksomhed) på det pågældende selskabs kontonummer X9-konto.

Der er således tale om en koncernintern overførsel, som ikke er skattepligtig for selskabet.

Landsskatteretten har ligeledes medtaget nedenstående indbetaling:

30.05.2016                Overfort fra Y3-by                                        kr. 2.080,00

Beløbet er overført fra H2-virksomhed fra kontoen med kontonummer X2-konto, jf. bilag D (BS2) (ES side 847). Der er tale om en koncernoverførsel, som ikke er skattepligtig for selskabet.

Landsskatteretten har videre medtaget nedenstående indbetaling:

28.12.2016                 gavekort

28.12.16                     kr. 1.200,00 ES side xx

Beløbet er overført fra en konto med kontonummer X1-konto tilhørende H2-virksomhed (tidligere G12-virksomhed), jf. bilag C (BS2) (ES side 875). Der er således tale om en intern koncernoverførsel, som ikke er skattepligtig for H3-virksomhed and H4-virksomhed. Indsætningerne ovenfor skal som anført udelades af opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst, da indsætningerne ikke er skattepligtige for selskabet

Det gøres hertil gældende, at der ved opgørelsen af H3-virksomhed and H4-virksomhed’s omsætning er medregnet indsætninger, som ikke vedrører selskabets erhvervsmæssige omsætning.

Det gøres på baggrund af ovenstående gældende, at der ikke er grundlag for at opretholde Landsskatterettens afgørelse om at forhøje H3-virksomhed and H4-virksomhed’s skattepligtige indkomst i indkomståret 2016 med henholdsvis 142.343 kr. og 723.667 kr.

3.5 Ej drevet uregistreret virksomhed 

Ved de for retten indbragte afgørelser har Landsskatteretten forhøjet A’s skatteansættelser med i alt 234.695 kr. for indkomståret 2016, idet Landsskatteretten har lagt til grund, at A har drevet uregistreret virksomhed, hvor han har importeret hårextensions, som han har solgt til sine egne selskaber H2-virksomhed og H3-virksomhed and H4-virksomhed og til flere forskellige andre virksomheder.

Det gøres hertil gældende, at A ikke har drevet uregistreret virksomhed, og at der derfor ikke i medfør af reglerne i skattekontrollovens §§ 6, stk. 2 og 74 samt statsskattelovens § 4, stk. 1, er grundlag for at forhøje A’s skattepligtige indkomst med overskud af en sådan.

A’s private konti er blevet stillet til rådighed for selskaberne H2-virksomhed og H3-virksomhed and H4-virksomhed og er i betydeligt omfang blevet anvendt erhvervsmæssigt, ligesom A i forbindelse med køb af remyhår også i visse tilfælde har lagt ud for disse køb.

Det afgørende for, om A skal beskattes af indsætningerne på sine konti relateret til køb af remyhår, er alene, om A har erhvervet ret til de beløb, der er indsat på hans konti.

Det gøres hertil gældende, at A ikke har erhvervet ret til beløbene, idet A’s bankkonti blot er stillet til rådighed for de pågældende selskaber, der reelt har foretaget handlerne med remyhår.

Dette støttes af retspraksis og er for længst fastslået ved Højesterets dom af den 22. april 1999 - offentliggjort som UfR 1999.1197H - hvoraf det fremgår, at indsætninger på en konto ikke i sig selv medfører, at kontoindehaveren skal betragtes som rette indkomstmodtager af beløbet.

Der skal videre henvises til Østre Landsrets afgørelser offentliggjort som SKM2023.537.ØLR og SKM2024.254.ØLR.

Landsskatterettens forhøjelse af A skatteansættelser med overskud fra uregistreret virksomhed bygger således på en fejlopfattelse, idet A ikke har drevet uregistreret virksomhed.

Landsskatterettens skønsmæssige opgørelse af A’s skattepligtige indkomst er således forkert, hvorfor det fortsat gøres gældende, at A ikke skal beskattes af 243.695 kr., idet A ikke har erhvervet ret til indsætningerne på hans bankkonti vedrørende indkøb af hår.

3.6 Ej grundlag for forhøjelsen af G1-virksomhed

Ændringerne i G1-virksomhed’s skattepligtige indkomst i indkomståret 2016 afspejler de ændringer Landsskatteretten har foretaget i den skattepligtige indkomst for selskaberne H2-virksomhed og H3-virksomhed and H4-virksomhed.

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at forhøje G1-virksomhed’s skattepligtige indkomst for 2016 med 832.138 kr. i henhold til selskabsskattelovens § 31, stk. 2, idet der ikke er grundlag for de af Landsskatteretten foretagne ændringer i den skattepligtige indkomst for selskaberne H2-virksomhed og H3-virksomhed and H4-virksomhed. …"

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført:

"…

4. H2-virksomhed (BS-36527/2024-KOL)

4.1 Sagens baggrund og væsentligste omstændigheder 

Sagen angår, om H2-virksomhed har godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af selskabets skattepligtige indkomst for 2016, herunder skønnet over selskabets fradragsberettigede udgifter.

Den 18. august 2017 anmodede Skattestyrelsen om H2-virksomheds regnskabsmateriale for indkomstårene 2014-2016, herunder bankudskrifter, kontospecifikationer, saldobalancer, skattemæssige regnskaber, interne regnskaber, redegørelse og dokumentation for gæld til selskabsdeltagere og tilgodehavender hos koncernforbundne selskaber. Selskabets revisor anmodede om udsættelse af fristen for indsendelse af materialet, og det blev efterfølgende ad flere omgange aftalt med revisoren, at han skulle indsende materialet, og Skattestyrelsen rykkede for materialet gentagne gange uden reaktion. Den 24. november 2017 indhentede Skattestyrelsen selskabets bankkontoudskrifter hos selskabets bankforbindelser, F1-bank og F2-bank. Styrelsen rykkede efterfølgende igen gentagne gange for regnskabsmaterialet, uden at selskabet eller dets revisor reagerede. Den 28. februar 2019 sendte Skattestyrelsen et forslag vedrørende ændring af selskabets momstilsvar og rykkede i den forbindelse igen for regnskabsmaterialet. Den 16. maj 2019 afleverede selskabet 2 ringbind med bilagsmateriale i form af z-boner fra G12-virksomhed (nu H2-virksomhed), fakturaer fra diverse leverandører udstedt til G12-virksomhed og kasseboner fra forretninger, f.eks. fra G8-virksomhed, G9-virksomhed, G10-virksomhed og G11-virksomhedet m.fl. (E 1021).

Skattestyrelsen forhøjede H2-virksomheds selvangivne skattepligtige indkomst for 2016 med 108.461 kr. fra 330.151 kr. til 438.612 kr. Styrelsen fandt, at selskabets regnskabsgrundlag var mangelfuldt, og at det ikke kunne danne grundlag for en opgørelse af selskabets skattepligtige indkomst. Skattestyrelsen ansatte i stedet selskabets skattepligtige indkomst baseret på kontobevægelserne på selskabets bankkonti i F2-bank (konto X3-konto) (E 1303 ff.) henholdsvis i F1-bank (konto X1-konto og konto X2-konto) (E 1317 ff. og E 847 ff.). Omsætningen for indkomståret 2016 opgjorde styrelsen til i alt 1.653.447 kr. inkl. moms svarende til 1.322.758 kr. ekskl. moms (E 1025).

Samtidig godkendte Skattestyrelsen et skønsmæssigt fradrag på 884.146 kr. for driftsudgifter vedrørende vareforbrug, lokaleomkostninger, lønninger samt øvrige udgifter skønsmæssigt fastsat til 5.000 kr. om måneden til indkøb af engangshandsker, vaseline, håndsæbe, affaldsposer, køkkenruller, frugt og slik m.m. Skattestyrelsen godkendte driftsudgifterne baseret på en vurdering af, hvorvidt udgående posteringer på H2-virksomhed’s bankkonti og fremlagte afregningsbilag efter deres indhold vedrørte selskabets drift (E 1026 f.).

Dermed ansatte Skattestyrelsen H2-virksomhed’s skattepligtige indkomst i 2016 til 438.612 kr., som er differencen mellem omsætningen ekskl. moms og det godkendte skattefradrag. Forhøjelsen på 108.461 kr. fremkommer som forskellen mellem Skattestyrelsens ansættelse af selskabets skattepligtige indkomst på 438.612 kr. og den af selskabet selvangivne skattepligtige indkomst på 330.151 kr. (E 1028).

Herudover fandt Skattestyrelsen - baseret på en vurdering af udgående posteringer på H2-virksomheds bankkonti, samt fremlagte afregningsbilag - at en række udgifter på i alt 496.776 kr. havde privat karakter eller i øvrigt ikke vedrørte driften af selskabet, hvorved styrelsen lagde til grund, at udgifterne udgjorde maskeret udlodning til A (E 1034 f.).

4.2 Anbringender

H2-virksomheds regnskabsgrundlag for indkomståret 2016 var ubestridt tilsidesætteligt, og skattemyndighederne var derfor berettiget til at ansætte indkomsten efter et skøn, jf. den dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3 (MS 16).

Det gøres gældende, at H2-virksomhed ikke har godtgjort, at skønnet er åbenbart urimeligt eller hviler på et forkert grundlag. Skattestyrelsen har ansat H2-virksomheds skattepligtige indkomst baseret på kontobevægelserne på selskabets bankkonti og det fremlagte bogføringsmateriale (E 1021-1035, E 1303 ff., E 1317 ff. og E 847 ff.), og H2-virksomhed har ikke ført bevis for, at skønnet kan tilsidesættes.

Retsgrundlaget for skattemyndighedernes skøn er gennemgået ovenfor afsnit 3.

Det er som nævnt ubestridt, at Skattestyrelsen var berettiget til at tilsidesætte H2-virksomheds regnskabsgrundlag og foretage en skønsmæssig ansættelse af selskabets indkomst. Det kan da også konstateres, at regnskabsgrundlaget har betydelige mangler, hvorom der henvises til afsnit 4.1 ovenfor, hvorfor Skattestyrelsen var berettiget til at ansætte indkomsten efter et skøn.

H2-virksomhed gør gældende, at skønnet er fejlbehæftet og derfor skal hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Hvorvidt Skattestyrelsens skøn af selskabets indkomst i 2016 kan hjemvises til fornyet behandling, beror som anført på, om H2-virksomhed har godtgjort, at skønnet er åbenbart urimeligt eller hviler på et forkert grundlag.

Denne bevisbyrde har H2-virksomhed ikke løftet, hvorom bemærkes følgende:

H2-virksomhed har anført i processkrift IV (E 339 f.), at det fremlagte bilagsmateriale (E 405-799 og støttebilag I, jf. E 1263 ff.) udgør dokumentation for, at betalinger og overførsler fra selskabets bankkonto X12-konto i indkomståret 2016 er udtryk for betaling af driftsudgifter for i alt 247.505,47 kr., som ifølge selskabet er fradragsberettiget.

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (MS 7), er det en betingelse for at fradrage udgifter, at de angår virksomhedens drift, og at der således er tale om omkostninger, der i årets løb er anvendt med henblik på at erhverve, sikre eller vedligeholde virksomhedens skattepligtige indkomst, jf. f.eks. UfR 2017.2960 H (MS 76). Bevisbyrden for fradragsret påhviler efter fast retspraksis skatteyderen, jf. eksempelvis UfR 2004.1516 H (MS 121) og UfR 2007.1905 H (MS 131).

I støttebilag I (E 1265) har H2-virksomhed endvidere lavet en opgørelse over overførsler fra selskabets bankkonto i 2016, hvorefter et samlet beløb på 14.666 kr. ifølge selskabet er udtryk for allerede beskattede private udgifter.

Endelig har H2-virksomhed fremlagt støttebilag II (E 1267), hvoraf fremgår, at en række overførsler på selskabets bankkonto i 2016 på i alt 163.505 kr. ifølge H2-virksomhed udgør tilbagebetaling af selskabets gæld til A.

H2-virksomhed hævder således, at overførsler og betalinger på i alt 425.776,47 kr., dels er medgået til afholdelse af fradragsberettigede udgifter, dels udgør allerede beskattede private udgifter og dels udgør selskabets tilbagebetaling af gæld til A.

Skattestyrelsen har foretaget en gennemgang af det fremlagte bilagsmateriale samt støttebilag I og II, hvorved styrelsen har udarbejdet støttebilag C (E 1283 ff.) med bemærkninger til de enkelte posteringer gengivet i støttebilag I og II.

Af støttebilag C fremgår 126 posteringer med et samlet beløb på 262.271,47 kr., som H2-virksomhed hævder dækker over fradragsberettigede udgifter henholdsvis allerede beskattede private udgifter. Nederst i støttebilagene har Skattestyrelsen i kategorierne A-H opdelt sine begrundelser for, at betalingerne og overførslerne ikke anses for at vedrøre fradragsberettigede driftsudgifter. I kolonnen yderst til højre benævnt "Vores bemærkninger", har styrelsen for hver postering angivet, hvilken af disse kategorier begrundelsen henhører under.

Skatteministeriet henholder sig i det hele til styrelsens bemærkninger i støttebilag C.

I øvrigt bemærkes det, at det fremlagte bilagsmateriale med få undtagelser allerede forelå under den administrative sagsbehandling. Skattestyrelsen har således tidligere taget stilling til hovedparten af bilagsmaterialet. Desuden indeholder skønnet elementer, som er til H2-virksomheds fordel til trods for det yderst tvivlsomme regnskabsgrundlag. Styrelsen godkendte således et skønsmæssigt fradrag for driftsudgifter på i alt 884.146 kr., herunder 5.000 kr. om måneden for diverse indkøb af engangshandsker, vaseline, håndsæbe, affaldsposer, køkkenruller, frugt og slik m.m. jf. nærmere herom afsnit 4.1 ovenfor. Skattestyrelsen - og Landsskatteretten - har altså foretaget en meget lempelig vurdering af H2-virksomheds fradragsberettigede udgifter.

Vedrørende overførslerne på i alt 163.505 kr. gengivet i støttebilag II (E 1267), bemærkes, at H2-virksomhed ikke har godtgjort, at disse dækker over tilbagebetaling af gæld til A. H2-virksomhed har således ikke fremlagt dokumentation for de hævdede indskud i selskabet samt en mellemregning, lånedokumenter eller lignende, som dokumenterer, at overførslerne er tilbagebetaling af gæld til A. At der i H2-virksomheds årsrapport for 2016 er medtaget en gæld på 987.482 kr. til selskabets ledelse godtgør ikke - i fraværet af underliggende dokumentation - at overførslerne er tilbagebetaling af gæld til A.

H2-virksomhed har - modsat det anførte i processkrift IV (E 340-342) - ikke godtgjort, at en række beløb indgået på selskabets bankkonto X1-konto på i alt 108.461 kr. ikke udgør en del af selskabets omsætning. Det bemærkes, at det anførte herom i processkrift IV er et afskrift selskabets indlæg til Skatteankestyrelsen (E 122 ff.). I dette indlæg anførte H2-virksomhed, at en række beløb indgået på selskabets bankkonto i F1-bank (konto X1-konto) er udtryk for "koncerninterne overførsler, som alle vedrører indkøb af remyhår", og at overførslerne ikke udgør en del af selskabets omsætning.

H2-virksomhed har ikke godtgjort, at de pågældende indsætninger ikke skal medregnes i opgørelsen af selskabets omsætning. Tværtimod må det baseret på H2-virksomheds eget udsagn lægges til grund, at indsætningerne er udtryk for koncernintern samhandel, som skal medregnes i opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Derudover har H2-virksomhed fortsat ikke godtgjort, at selskabets betaling af et beløb på 24.842 kr. til G32-virksomhed (E 389) vedrører beløb, som "allerede er beskattet", cf. det anførte i processkrift IV (s. 6 f.). At PM - som gældsoversigten fra G32-virksomhed er udstedt til - er A’s ægtefælle, er ikke et forhold, som kan tillægges vægt til fordel for H2-virksomhed, tværtimod, jf. f.eks. SKM2018.610.ØLR (MS 185).

Samlet set har H2-virksomhed ikke godtgjort, at Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse af selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2016 er åbenbart urimelig eller hviler på et forkert grundlag, hvorfor der ikke er grundlag for at hjemvise indkomstansættelsen til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

5. H3-virksomhed (BS-33728/2024-KOL)

5.1 Sagens baggrund og væsentligste omstændigheder 

Sagen angår, om H3-virksomhed har godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af selskabets skattepligtige indkomst i indkomståret 2016, herunder skønnet over de fradragsberettigede udgifter.

Den 18. august 2017 anmodede Skattestyrelsen om H3-virksomheds regnskabsmateriale, herunder bankudskrifter, kontospecifikationer, saldobalancer, skattemæssige regnskaber og interne regnskaber. Selskabets revisor anmodede om udsættelse af fristen for indsendelse af materialet, og det blev efterfølgende ad flere omgange aftalt med revisoren, at han skulle indsende materialet, og Skattestyrelsen rykkede for materialet gentagne gange uden reaktion. Den 24. november 2017 indhentede Skattestyrelsen selskabets bankkontoudskrifter hos selskabets bankforbindelser, F1-bank og F2-bank. Styrelsen rykkede efterfølgende igen gentagne gange for regnskabsmaterialet uden, at selskabet eller dets revisor reagerede. Den 28. februar 2019 sendte Skattestyrelsen et forslag vedrørende ændring af selskabets momstilsvar og rykkede i den forbindelse igen for regnskabsmaterialet. Den 16. maj 2019 afleverede selskabet 6 ringbind vedrørende perioden januar-juni 2016 (E 1040 f.).

Ifølge Skattestyrelsen indeholdt de 6 ringbind følgende materiale (E 1041):

"I mapperne ligger ikke-nummererede bilag. Omsætningen er dokumenteret ved små lapper papir med håndskreven tekst 'Omsætning', hvor der er noteret en dato og et beløb. Herudover er der fakturaer fra diverse leverandører, som er udstedt til G7-virksomhed eller G16-virksomhed, kasseboner fra forretninger som G8-virksomhed, G10-virksomhed, G11-virksomhedet mv., kasseboner for restaurantbesøg ved for eksempel 'G33-virksomhed' og 'G34-virksomhed' og kasseboner for køb af diverse fastfood ved 'G35-virksomhed' og andre servicestationer. Der ligger kasseboner for køb af brændstof og andre for køb af tøj fra bl.a. 'G22-virksomhed'. Det fremgår af kassebonerne, at betaling i forretningerne primært sker med MasterCard og andet betalingskort."

Skattestyrelsen forhøjede H3-virksomheds selvangivne indkomst (E 1039 f.), med 866.020 kr. fra 457.005 kr. til 1.323.025 kr. for indkomståret 2016 (delperiode 1. juli 2015 - 31. december 2015 og delperiode 1. januar 2016 - 31. december 2016). Styrelsen fandt, at selskabets regnskabsgrundlag var mangelfuldt, og at det ikke kunne danne grundlag for en opgørelse af selskabets skattepligtige indkomst.

Skattestyrelsen ansatte i stedet H3-virksomheds skattepligtige indkomst baseret på kontobevægelserne på selskabets bankkonti i F2-bank (konto X4-konto) (E 1313 ff.) henholdsvis F1-bank (konto X5-konto) (E 1321 ff.). Omsætningen for indkomståret 2016 opgjorde styrelsen til i alt 4.277.971,12 kr. inkl. moms, jf. også Skattestyrelsens opgørelse (E 1060-1062 og E 1070-1080) svarende til en omsætning på 3.422.377 kr. ekskl. moms. Der henvises også til Skattestyrelsens begrundelse (E 1047).

Samtidig godkendte Skattestyrelsen et fradrag på 2.099.352 kr. for driftsudgifter vedrørende vareforbrug, lokaleomkostninger, lønninger samt øvrige udgifter skønsmæssigt fastsat til 5.000 kr. om måneden til indkøb af engangshandsker, vaseline, håndsæbe, affaldsposer, køkkenruller, frugt og slik mv. Skattestyrelsen godkendte driftsudgifterne baseret på en vurdering af, hvorvidt udgående posteringer på selskabets bankkonti og fremlagte afregningsbilag efter deres indhold vedrørte selskabets drift (E 1048-1050).

Dermed ansatte Skattestyrelsen H3-virksomheds skattepligtige indkomst i indkomståret 2016 til 1.323.025 kr., som er differencen mellem omsætningen ekskl. moms og det godkendte skattefradrag. Forhøjelsen på 866.020 kr. fremkommer som forskellen mellem Skattestyrelsens ansættelse af selskabets skattepligtige indkomst på 1.323.025 kr. og den af selskabet selvangivne skattepligtige indkomst på 457.005 kr. (E 1046 f.).

Herudover fandt Skattestyrelsen - baseret på en vurdering af udgående posteringer på H3-virksomheds bankkonti, samt fremlagte afregningsbilag - at en række udgifter på i alt 831.304 kr. havde privat karakter eller i øvrigt ikke vedrørte driften i selskabet, hvorved styrelsen lagde til grund, at udgifterne udgjorde maskeret udlodning til A. Der henvises desuden til Skattestyrelsens opgørelse af maskeret udlodning (E 1054-1056 og E 1086-1098).

5.2 Anbringender 

H3-virksomheds regnskabsgrundlag for indkomståret 2016 var ubestridt tilsidesætteligt, og skattemyndighederne var derfor berettiget til at ansætte indkomsten efter et skøn, jf. den dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3 (MS 16).

Det gøres gældende, at H3-virksomhed ikke har godtgjort, at skønnet er åbenbart urimeligt eller hviler på et forkert grundlag. Skattestyrelsen har ansat H2-virksomheds skattepligtige indkomst baseret på kontobevægelserne på selskabets bankkonti og det fremlagte bogføringsmateriale (E 1046-1050, E 1060-1062 og E 1070-1080), og H2-virksomhed har ikke ført bevis for, at skønnet kan tilsidesættes.

Retsgrundlaget for skattemyndighedernes skøn er gennemgået ovenfor afsnit 3.

Det er som nævnt ubestridt, at Skattestyrelsen var berettiget til at tilsidesætte H3-virksomheds regnskabsgrundlag og foretage en skønsmæssig ansættelse af selskabets indkomst. Det kan da også konstateres, at regnskabsgrundlaget har betydelige mangler, hvorom der henvises til afsnit 5.1 ovenfor, hvorfor Skattestyrelsen var berettiget til at ansætte indkomsten efter et skøn.

H3-virksomhed gør gældende, at skønnet er fejlbehæftet og derfor skal hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Hvorvidt Skattestyrelsens skøn af selskabets indkomst i 2016 kan hjemvises til fornyet behandling, beror på, om H3-virksomhed har godtgjort, at skønnet er åbenbart urimeligt eller hviler på et forkert grundlag.

Denne bevisbyrde har H3-virksomhed ikke løftet, hvorom bemærkes følgende:

H3-virksomhed har anført i processkrift IV (E 341), at det fremlagte bilagsmateriale (E 365-803) udgør dokumentation for, at selskabet i indkomståret 2016 har haft udgifter for 685.700,89 kr., som ifølge selskabet er fradragsberettigede.

H3-virksomhed har desuden henvist til støttebilag III, IV og V (E 12691275), som indeholder oversigter over de omtvistede betalinger/overførsler fra selskabets bankkonto med nr. X8-konto. Oversigterne er ledsaget af forklaringer til de enkelte bankposteringer samt for en del af posteringerne henvisninger til de bilag, som ifølge selskabet dokumenterer, at betalingerne/ overførslerne vedrører fradragsberettigede udgifter.

Skattestyrelsen har foretaget en gennemgang af det fremlagte bilagsmateriale samt støttebilag III, IV og V, hvorved styrelsen har udarbejdet støttebilag A (E 1277) og støttebilag B (E 1279) med bemærkninger til de enkelte posteringer gengivet i støttebilag III, IV og V.

Støttebilag A vedrører perioden 1. juli 2015 - 31. december 2015, der på grund af sambeskatningen med G1-virksomhed indgår i indkomståret 2016. Der fremgår 25 posteringer med et samlet beløb på 170.160,97 kr., som H3-virksomhed hævder dækker over betaling af fradragsberettigede udgifter.

Støttebilag B vedrører perioden 1. januar 2016 - 31. december 2016. Der fremgår 162 posteringer med et samlet beløb på 477.339,92 kr., som selskabet hævder dækker over betaling af fradragsberettigede udgifter.

Nederst i støttebilagene har Skattestyrelsen i kategorierne A-G henholdsvis A-E opdelt sine begrundelser for, at betalingerne og overførslerne ikke anses for at vedrøre fradragsberettigede driftsudgifter. I kolonnen yderst til højre benævnt "Vores bemærkninger" har styrelsen for hver postering angivet, hvilken af disse kategorier begrundelsen hører under.

Skatteministeriet henholder sig i det hele til styrelsens bemærkninger i støttebilag A og støttebilag B.

I øvrigt bemærkes det, at det fremlagte bilagsmateriale med få undtagelser allerede forelå under den administrative sagsbehandling. Skattestyrelsen har således allerede taget stilling til hovedparten af bilagsmaterialet. Desuden indeholder skønnet elementer, som er til H3-virksomheds fordel til trods for det yderst tvivlsomme regnskabsgrundlag. Styrelsen godkendte således et skønsmæssigt fradrag for driftsudgifter på i alt 2.099.352 kr., herunder 5.000 kr. om måneden for diverse indkøb af engangshandsker, vaseline, håndsæbe, affaldsposer, køkkenruller, frugt og slik m.m., jf. nærmere herom afsnit 5.1 ovenfor.

Skattestyrelsen - og Landsskatteretten - har altså foretaget en meget lempelig vurdering af H3-virksomheds fradragsberettigede udgifter. Vedrørende overførslerne på i alt 38.200 kr. gengivet i støttebilag V, bemærkes, at H3-virksomhed ikke har godtgjort, at disse overførsler dækker over tilbagebetaling af gæld til A. Selskabet har ikke fremlagt dokumentation for, at A har indskudt penge i selskabet samt en mellemregning, lånedokumenter eller lignende, som dokumenterer, at overførslerne er tilbagebetaling af gæld til ham. Selskabet har heller ikke fremlagt dokumentation for de overførsler, der hævdes at vedrøre refusion af udlæg for Facebookannoncer betalt af A. Derudover dokumenterer flybilletten af 24. september 2016 fra Y6-by til Y7-by til en pris på 1.482 kr. (E 744) ikke, at overførslen på 4.000 kr. den 21. november 2016 dækker over betalingen af denne billet, og det heller ikke er godtgjort, at flybilletten vedrører driften i selskabet.

Om de fire indbetalinger på selskabets bankkonto i F1-bank (E 158 f.), som H3-virksomhed hævder udgør koncerninterne overførsler (E 349), bemærkes, at selskabet ikke er blevet beskattet af beløbet på 10.750 kr., idet skattemyndighederne allerede har fratrukket dette beløb i opgørelsen af omsætningen (E 166). For så vidt angår de tre øvrige indsætninger på henholdsvis 79.550 kr., 2.080 kr. og 1.200 kr., bemærkes, at selskabet ikke har godtgjort, at indsætningerne ikke skal henregnes til selskabets omsætning for indkomståret 2016. H3-virksomhed har således ikke fremlagt en mellemregning samt grundbilag, som viser, hvad de pågældende overførsler dækker over, og selskabet har heller ikke fremlagt dokumentation for, at indsætningen på 79.550 kr. hidrører fra et andet koncerninternt selskab.

H3-virksomhed har kort før hovedforhandlingen og efter forberedelsens afslutning fremlagt en lejekontrakt (E 393) og nogle fakturaer (E 803) vedrørende et lejemål i Y2-by beliggende ved adressen Y4-adresse, Y2-by. Skattestyrelsen - og Landsskatteretten - fandt, at disse huslejeudgifter ikke vedrører driften af H3-virksomhed, men at udgifterne må anses for afholdt på vegne af A. Det fremgår således af styrelsens afgørelse (E 1054 f.), at H3-virksomhed drev virksomhed fra selskabets registrerede adresse, Y2-adresse, og at A havde registreret bopælsadresse ved Y4-adresse. På det foreliggende mangelfulde regnskabsgrundlag og henset til de øvrige uregelmæssigheder forbundet med selskabet og A’s, er disse huslejeudgifter med rette blevet anset som værende af privat karakter, og der påhviler H3-virksomhed en tung bevisbyrde for, at det udgifterne er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i selskabet, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det fremlagte bilagsmateriale dokumenterer ikke, at H3-virksomhed har afholdt lokaleomkostninger ud over de 168.766,64 kr., som Skattestyrelsen i forvejen godkendte for indkomståret 2016 (E 1083).

Samlet set har H3-virksomhed ikke godtgjort, at Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse af selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2016 er åbenbart urimelig eller hviler på et forkert grundlag, hvorfor der ikke er grundlag for at hjemvise indkomstansættelsen til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

6. BS-33733/2024-KOL (G1-virksomhed)

Landsskatteretten har forhøjet G1-virksomheds sambeskatningsindkomst med 1.014.701 kr. i indkomståret 2016 som følge af skattemyndighedernes forhøjelse af G1-virksomhed, H2-virksomhed og H3-virksomheds skattepligtige indkomst i indkomståret 2016.

Sagen beror således på konsekvensændringer i G1-virksomheds egenskab af administrationsselskab i en sambeskatning med G1-virksomhed, H2-virksomhed og H3-virksomhed. Sagen rejser altså ikke selvstændigt spørgsmål, men beror på en konsekvens af sagerne angående H2-virksomhed og H3-virksomhed, jf. ovenfor. Det følger således af selskabsskattelovens § 31, stk. 2 (MS 26 f.), at sambeskatningsindkomsten opgøres som summen af den skattepligtige indkomst for hvert enkelt selskab omfattet af sambeskatningen.

Der henvises til det anførte i vedrørende H2-virksomhed og H3-virksomhed i afsnit 3-5 ovenfor.

7. A (BS-36525/2024-KOL)

7.1  Sagens baggrund og væsentligste omstændigheder

Sagen angår som nævnt ovenfor, om A, som ultimativ ejer af H2-virksomhed og H3-virksomhed, har godtgjort, at en række hævninger og afholdte udgifter i regi af disse to selskaber, ikke er udtryk for maskeret udlodning til ham. A er således blevet beskattet af maskeret udlodning, dels af de samme betalinger og overførsler fra de to H2-virksomhed og H3-virksomheds bankkonti, som selskaberne er blevet nægtet fradrag for, dels af en række overførsler fra selskabernes bankkonti til hans private bankkonti. Endvidere angår sagen, om A har godtgjort, at en række indsætninger på hans private bankkonto, ikke er skattepligtig indkomst hidrørende fra uregistreret virksomhed. Endelig angår sagen, om A har godtgjort, at han er berettiget til skattefri befordringsgodtgørelse, og om han alternativt er berettiget til et yderligere ligningsmæssigt befordringsfradrag.

Skattestyrelsen forhøjede A’s selvangivne aktieindkomst for 2015 med 230.991 kr. og hans skattepligtige indkomst og aktieindkomst i 2016 med 364.647 kr. henholdsvis 1.097.089 kr.

Styrelsen fandt (E 953-956 og E 974-1000), at en række udgifter og kontante hævninger i regi af H2-virksomhed (333.271 kr.) og H3-virksomhed (793.104 kr.) i indkomståret 2015 og 2016, i alt 1.126.375 kr., er udtryk for maskeret udlodning til A, idet han ikke har fremlagt dokumentation for, at der er tale om udgifter afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i selskaberne.

Videre fandt styrelsen, at en række overførsler fra H2-virksomhed (163.505 kr.) og H3-virksomhed (38.200 kr.) til A’s private bankkonti, i alt 201.705 kr., også var maskeret udlodning til ham. Der henvises i øvrigt til oversigten over skattemyndighedernes beløbsmæssige ændringer fremlagt som støttebilag E (uploadet på sagsportalen). Videre fandt styrelsen, at en række indsætninger på A’s private bankkonti i indkomståret 2016 på i alt 776.028 kr. inkl. moms med posteringstekster refererende til handel med hårextensions i frisørbranchen, udgjorde skattepligtig indkomst fra uregistreret virksomhed drevet i personligt regi, som ikke var angivet til skattemyndighederne. Skattestyrelsen beregnede heraf moms på 155.206 kr., hvorved A’s skattepligtige omsætning ekskl. moms blev forhøjet med 620.822 kr. Samtidig godkendte Skattestyrelsen et skattemæssigt fradrag for indkøb af hårextensions på i alt 377.127 kr., hvorved styrelsen ansatte overskud af virksomhed for 2016 til 243.695 kr. (E 956-962 og E 1001-1003).

7.2  Anbringender

7.2.1  A er skattepligtig af maskeret udlodning

Skatteministeriet gør gældende, at der i indkomståret 2015 og 2016 i regi af H2-virksomhed og H3-virksomhed er foretaget overførsler, kontante hævninger og afholdt udgifter, som ikke er godtgjort at være sket i selskabernes interesse, og derfor skal A udbyttebeskattes i medfør af ligningslovens § 16, A, stk. 1 (MS 24).

Af ligningslovens § 16 A, stk. 1, fremgår, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Af bestemmelsens stk. 2, nr. 1, fremgår, at udgangspunktet er, at der til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere.

Hvis et selskab foretager en disposition, der ikke kan anses for at være foretaget i selskabets interesse, men derimod alene som følge af en aktionærs bestemmende indflydelse på selskabets dispositioner, anses fordelen for aktionæren som følge heraf for maskeret udbytte. Fordelen kan f.eks. bestå i, at indtægter udeholdes fra selskabets omsætning og oppebæres af hovedaktionæren, jf. f.eks. UfR 2008.857/2 H (MS 117), ved at selskabet afholder udgifter i hovedaktionærens interesse, jf. f.eks. UfR 2023.505 H (MS 30), eller ved at selskabets midler anses for at være tilgået hovedaktionæren, jf. f.eks. SKM2017.294.ØLR (MS 190).

Der gælder i den forbindelse ikke et krav om, at betalingen skal tilgå vedkommende personligt, ved at beløbet eksempelvis indsættes på dennes konto, jf. eksempelvis TfS 1999,728 H (MS 139) og UfR 2008.1199 H (MS 120). Det afgørende er, at aktionæren/anpartshaveren i kraft af sin indflydelse i det pågældende selskab har forårsaget eller accepteret, at et beløb er trukket ud af selskabet og anvendt til et for selskabet uvedkommende formål.

Det følger endvidere af fast retspraksis, at når en eneanpartshaver aktivt deltager i ledelsen og driften af selskabet, påhviler det denne at bevise, at udtagne midler er anvendt i selskabets interesse. Hvis denne bevisbyrde ikke løftes, må midlerne anses for at være trukket ud i eneanpartshaverens egen interesse, hvilket medfører, at dispositionerne udgør maskeret udlodning, jf. f.eks. UfR 2016.3592 H, SKM2024.41.ØLR (MS 184), SKM2014.69.ØLR (MS 218), SKM2017.294.ØLR (MS 190), SKM2017.142.ØLR (MS 199) og SKM2007.719.VLR (MS 246).

Under de foreliggende omstændigheder - hvor der i 2015 og 2016 er konstateret betydelige uregelmæssigheder i form af overførsler, kontante hævninger og afholdte udgifter på i alt 1.328.080 kr., som har enten privat karakter eller er uden umiddelbar tilknytning til selskabernes drift - påhviler det A at godtgøre, at dispositionerne er foretaget i selskabernes interesse. Hvis han ikke løfter denne bevisbyrde, må dispositionerne anses for at være foretaget i A’s interesse eller med hans accept, med den følge at de udtrukne midler må anses for at have passeret A’s økonomi og dermed udgør maskeret udlodning.

Eftersom der ikke foreligger dokumentation for, at midlerne er trukket ud i selskabernes interesse, må midlerne anses for at have passeret A’s økonomi, og derfor skal han udbyttebeskattes som sket.

Skatteministeriets argumentation angående, hvorvidt de afholdte udgifter på i alt 1.126.375 kr. er sket i selskabernes interesse, er uddybet i afsnit 4.2 og afsnit 5.2 ovenfor samt i støttebilag A-C (E 1277-1283), hvorom der henvises til.

Vedrørende overførslerne fra H2-virksomhed til A’s private konti på i alt 163.505 kr. (E 982), bemærkes, at A ikke har godtgjort, at disse dækker over tilbagebetaling af gæld til ham. A har således ikke fremlagt dokumentation for de hævdede indskud i selskabet samt en mellemregning, lånedokumenter eller lignende, som dokumenterer, at overførslerne er tilbagebetaling af gæld til ham. At der i H2-virksomheds årsrapport for 2016 er medtaget en gæld på 987.482 kr. til selskabets ledelse godtgør ikke - i fraværet af underliggende dokumentation - at overførslerne er tilbagebetaling af gæld til A.

Vedrørende overførslerne fra H3-virksomhed til A’s private konti på i alt 38.200 kr. (E 1000), bemærkes, at H3-virksomhed ikke har godtgjort, at disse overførsler dækker over tilbagebetaling af gæld til ham. A har ikke fremlagt dokumentation for, at han har indskudt penge i selskabet samt en mellemregning, lånedokumenter eller lignende, som dokumenterer, at overførslerne er tilbagebetaling af gæld til ham. Selskabet har heller ikke fremlagt dokumentation for de overførsler, der hævdes at vedrøre refusion af udlæg for Facebookannoncer betalt af A. Derudover dokumenterer flybilletten af 24. september 2016 fra Y6-by til Y7-by til en pris på 1.482 kr. (E 744) ikke, at overførslen på 4.000 kr. den 21. november 2016 dækker over betalingen af denne billet, idet der hverken er beløbsmæssig eller tidsmæssig sammenhæng, og transaktionssporet kan ikke følges fra A’s konto.

7.2.2  A har ikke godtgjort, at indsætningerne på hans bankkonti vedrørende salg af hårextensions ikke er skattepligtig indkomst

Det gøres gældende, at A ikke har selvangivet fyldestgørende for indkomståret 2016. Skattemyndighederne var derfor berettiget til at ansætte indkomsten efter et skøn, jf. den dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3 (MS 16), og A har ikke godtgjort, at skønnet er åbenbart urimeligt eller hviler på et forkert grundlag.

Retsgrundlaget er gennemgået ovenfor i afsnit 3.

Ved en gennemgang af A’s bankkonti i F1-bank henholdsvis konto X10-konto (E 869 ff.) og konto X13-konto (E 875 ff.), har Skattestyrelsen konstateret indsætninger i indkomståret 2016 på i alt 776.028 kr. med posteringstekster refererende til hårextensions, jf. også styrelsens opgørelse (E 1001-1003). Styrelsen lagde til grund, at indsætningerne vedrørte handel med hårextensions til frisørbranchen i regi af uregistreret personlig virksomhed (E 956-962).

Skattestyrelsen opgjorde omsætning ekskl. moms til 620.822 kr. samt godkendte et skattemæssigt fradrag for indkøb af hårekstensions på i alt 377.127 kr., hvorved styrelsen ansatte overskud af uregistreret virksomhed for 2016 til 243.695 kr.

Indsætningerne på A’s private bankkonti, i alt 776.028 kr., hidrører ubestridt fra skattepligtig omsætning. A hævder i processkrift IV (E 329 f.), at han har stillet sine private konti til rådighed for H2-virksomhed og H3-virksomhed, og at omsætningen således vedrører disse to selskaber.

Det er A, som må godtgøre, at han har stillet sine private konti til rådighed for sine to selskaber, jf. f.eks. UfR 2010.415/2 H (MS 104), SKM2015.511.VLR (MS 202) og SKM2013.613.ØLR (MS 221).

Der er ingen forretningsmæssig begrundelse for, at de to selskaber anvendte A’s private bankkonti, da selskaberne i 2016 selv var registreret som indehavere af bankkonti, og det ligger fast, at disse konti blev anvendt til drift i selskaberne, jf. afsnit 4.1 og afsnit 5.1 ovenfor. Der er heller ikke fremlagt dokumentation for, at A’s konti blev brugt til selskabernes ind- og udbetalinger, eller at indsætninger og overførsler blev modposteret på mellemregninger med selskaberne. Det er i det hele taget uklart, hvad formålet med denne usædvanlige fremgangsmåde var, og bevisbyrden for at hans konti blev stillet til rådighed for de to selskaber, er derfor skærpet, jf. f.eks. UfR 2004.1516 H (MS 131) og SKM2017.294.ØLR (MS 190).

Denne bevisbyrde har A ikke løftet ved sin forklaring.

Dertil kommer, at Skattestyrelsen har konstateret en række forhold, som understøtter, at de omhandlede indsætninger vedrører omsætning fra uregistreret virksomhed (E 960 f.). Styrelsen konstaterede blandt andet nogle Facebookopslag, hvorved A personligt udbudte hårextensions, hvilket sammenholdt med det forhold, at han tidligere har drevet virksomhed i personligt regi med import af hårextensions (E 961), skaber en stærk formodning for, at de omhandlede indsætninger vedrører omsætning fra uregistreret virksomhed, jf. også SKM2025.497.ØLR (MS 147).

På den anførte baggrund har skattemyndighederne med rette lagt til grund, at indsætningerne vedrører skattepligtig omsætning fra hans uregistrerede virksomhed.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

A har drevet virksomhed i selskaberne H2-virksomhed og H3-virksomhed og H4-virksomhed. Der er fra selskabernes bankkonti foretaget betaling af udgifter, der fremtræder som uvedkommende for selskabernes drift, ligesom der er foretaget en række overførsler fra selskabernes bankkonti til A’s private bankkonto. A har desuden anvendt sin private bankkonto til indtægter og udgifter vedrørende handel med produkter, der anvendes i selskabernes drift. Der er således sket en sammenblanding af selskabernes økonomi og A’s privatøkonomi. Der er ikke i 2015 og 2016 ført mellemregningskonti vedrørende mellemværender mellem A og selskaberne. Der er heller ikke foretaget bogføring i overensstemmelse med bogføringslovens bestemmelser, herunder kravet i § 7, stk. 1, om, at alle transaktioner skal registreres nøjagtigt og snarest muligt. Det bilagsmateriale, som sagsøgerne har indleveret i forbindelse med klagesagernes behandling, er ufuldstændigt.

Det er ubestridt, at skattemyndighederne under disse omstændigheder har været berettigede til at foretage en skønsmæssig ansættelse af selskabernes og A’s indkomst for 2016 og for A’s vedkommende tillige for 2015. Det er også ubestridt, at A i skattemæssig henseende skal anses for at have drevet uregistreret selvstændig erhvervsvirksomhed i 2016.

Det påhviler sagsøgerne at godtgøre, at de skønsmæssige ansættelser hviler på et mangelfuldt grundlag eller er åbenbart urimelige.

Skattemyndighederne har på grund af den mangelfulde bogføring og sagsøgernes manglende evne eller vilje til at indsende bilagsmateriale udøvet skønnet vedrørende sagsøgernes skatteansættelser med udgangspunkt navnlig i posteringer på selskabernes bankkonti. Sagsøgerne har under klagesagens behandling henvist til en lang række bilag, som angiveligt skulle udgøre dokumentation for, at skattemyndighedernes skøn er udøvet på et mangelfuldt grundlag. Skattemyndighederne har på baggrund af sagsøgernes dokumentation givet betydelige fradrag for omkostninger i indkomstopgørelserne for selskaberne H2-virksomhed og H3-virksomhed and H4-virksomhed, og der er desuden indrømmet hvert af selskaberne et skønsmæssigt fastsat fradrag på 5.000 kr. om måneden til diverse udgifter. Skønnet er således udøvet på en måde, som - trods det mangelfulde regnskabs- og bilagsgrundlag - i vidt omfang har imødekommet selskabernes argumentation under klagesagens behandling.

Sagsøgernes synspunkt om, at skatteansættelserne skal tilsidesættes på baggrund af de fremlagte bilag, er generelt ikke bestyrket af objektive kendsgerninger, såsom bilagenes tekst, den på fakturaerne angivne modtager, udskrifter af mellemregningskonti eller andre dokumenter. Selvom der måtte være enkelte poster, hvor korrektioner i skatteansættelserne forekommer berettigede, kan det ikke føre til, at skattemyndighedernes skøn skal anses for åbenbart urimeligt. Retten bemærker i den forbindelse, at der på grund af den mangelfulde bogføring, det mangelfulde bilagsmateriale og sammenblandingen af A’s privatøkonomi med selskabernes drift må indrømmes skattemyndighederne en betydelig skønsmargin.

Sagsøgerne har navnlig henvist til, at en lang række betalinger for køb af bl.a. frisør- og tatovørartikler samt indkøb af hairextensions i Y3-land, som er overført fra H2-virksomhed’s og H3-virksomhed and H4-virksomhed’s bankkonti, vedrører køb af produkter, der er blev anvendt i forbindelse med selskabernes drift. Retten bemærker i denne forbindelse, at fakturaerne ikke er udstedt til selskaberne. Endvidere har A under retssagen accepteret, at han i skattemæssig henseende skal anses for at have drevet uregistreret virksomhed med handel med produkter af samme type, som selskaberne har anvendt i driften. Sagsøgerne har derfor ikke løftet bevisbyrden for, at de omhandlede udgifter, trods fakturaernes formulering, burde have været fratrukket i selskabernes indkomstopgørelser som driftsomkostninger. Det følger heraf, at selskabernes betaling af disse udgifterne med rette er anset for at være maskeret udlodning til A.

Sagsøgerne har ikke godtgjort, at skattemyndighedernes skøn er udøvet på et fejlagtigt grundlag eller er åbenbart urimeligt.

Retten tager herefter Skatteministeriets frifindelsespåstande til følge i alle sagerne.

Om sagens omkostninger bemærkes, at sagsøgerne har opgjort sagernes værdi således, at værdien for så vidt angår A udgør 785.888 kr., for så vidt angår H2-virksomhed udgør 23.861 kr., for så vidt angår H3-virksomhed and H4-virksomhed udgør 190.524 kr., og for så vidt angår G1-virksomhed udgør 183.070 kr. Henset til, at sagerne har været sambehandlet, fastsætter retten et samlet omkostningsbeløb. Beløbet fastsættes til 120.000 kr., som sagsøgerne in solidum skal betale til Skatteministeriet til dækning af udgiften til advokatbistand. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes i sagerne BS-33728/2024-KOL, BS-33733/2024-KOL, BS-36525/2024-KOL og BS-36527/2024-KOL.

H2-virksomhed, H3-virksomhed og H4-virksomhed, A og G1-virksomhed skal inden 14 dage in solidum til Skatteministeriet betale 120.000 kr. i sagsomkostninger.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.