Dato for udgivelse
08 Sep 2025 10:52
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
14 Aug 2025 10:41
SKM-nummer
SKM2025.497.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS 47050/2023-OLR
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Virksomheder
Emneord
Uregistreret virksomhed, erhvervsdrivende, privatforbrug
Resumé

Landsrettens flertal (dissens) stadfæstede byrettens dom i henhold til byrettens begrundelse.    

Byretten fandt, at skatteyderen skulle beskattes af overskud af uregistreret virksomhed, og da skatteyderen havde været erhvervsdrivende, var ændringen rettidigt varslet efter den ordinære genoptagelsesfrist. Videre fandt byretten, at skatteyderens uregistrerede virksomhed skulle pålignes moms, og at skatteyderens undladelse af at angive moms i hvert fald var groft uagtsomt, og skattemyndighederne var derfor berettiget til ekstraordinært at fastsætte afgiftstilsvaret.   

Videre fandt byretten, at skatteyderen havde haft et negativt privatforbrug, og at skatteyderens indkomst derfor skulle forhøjes. I den forbindelse lagde retten vægt på, at skatteyderens forklaringer ikke var bestyrket af objektive kendsgerninger.   

Endelig fandt byretten, at Landsskatterettens henvisning til den nugældende skattekontrollovs § 74, stk. 1, i stedet for den dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, udgjorde en konkret uvæsentlig fejl, og indsigelsen derfor - ligesom skatteyderens øvrige indsigelser - ikke kunne føre til, at afgørelsen skulle tilsidesættes helt eller delvis som ugyldig.    

Skatteministeriet blev derfor frifundet. 

Reference(r)

Skattekontrolloven § 74, stk. 1 

Skattekontrolloven § 5, stk. 3 

Henvisning

Den juridiske vejledning, 2025-2, A.C.2.1.4.4.1

Redaktionelle noter

Tidligere instans: 

Landsskatteretten, j.nr. 19-0059209, offentliggjort 

Byretten, j.nr. BS22578/2022-LYN, offentliggjort som SKM2023.630.BR

Appelliste

Sag BS-47050/2023-OLR  

(25. afdeling)  

Parter 

A  

(v/ advokat Rasmus Smith Nielsen)  

mod  

Skatteministeriet  

(v/ advokat Daniel Rosenthal Plon, prøve)  

Retten i Lyngby har den 14. september 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS22578/2022-LYN).  

Landsdommerne Jesper Jarnit, Lene Jensen og Nina Palesa Bonde (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.  

Påstande  

Appellanten, A, har gentaget sine påstande for byretten således:  

"INDKOMSTÅRET 2015  

PRINCIPALT:  

Skattestyrelsens og Landsskatterettens skønsmæssige forhøjelse af A’s indkomst med 522.302 kr. nedsættes til 0.  

SUBSIDIÆRT:  

Skattestyrelsens og Landsskatterettens skønsmæssige forhøjelse af A’s indkomst med 522.302 kr. nedsættes efter rettens nærmere skøn til et beløb under 522.302 kr., men over 0.  

MOMSPERIODEN 1. JANUAR 2015 - 31. DECEMBER 2015  

PRINCIPALT  

Landsskatterettens ansatte momstilsvar på 145.779 kr. nedsættes til 0 eller i anden række til et beløb under 145.779 kr., men over 0.  

SUBSIDIÆRT OG MERE SUBSIDIÆRT:  

Skattestyrelsens og i anden række Landsskatterettens afgørelse hjemvises.  

INDKOMSTÅRET 2016  

PRINCIPALT:  

Skattestyrelsens forhøjelse henholdsvis Landsskatterettens skønsmæssige forhøjelse af A’s indkomst med 218.446 kr. nedsættes til 0.  

SUBSIDIÆRT:  

Skattestyrelsens forhøjelse henholdsvis Landsskatterettens skønsmæssige forhøjelse af A’s indkomst med 218.446 kr. nedsættes efter rettens nærmere skøn til et beløb under 218.446 kr., men over 0.  

PRINCIPALT:  

Skattestyrelsens og Landsskatterettens skønsmæssige forhøjelse af A’s indkomst med 649.902 kr. nedsættes til 0.  

SUBSIDIÆRT:  

Skattestyrelsens og Landsskatterettens skønsmæssige forhøjelse af A’s indkomst med 649.902 kr. nedsættes efter rettens nærmere skøn til et beløb under 649.902 kr., men over 0.  

MOMSPERIODEN 1. JANUAR 2016 - 31. DECEMBER 2016  

PRINCIPALT:  

Landsskatterettens ansatte momstilsvar på 73.328 kr. nedsættes til 0 eller i anden række til et beløb under 73.328 kr., men over 0.  

SUBSIDIÆRT OG MERE SUBSIDIÆRT:  

Skattestyrelsens og i anden række Landsskatterettens afgørelse hjemvises."  

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået byretsdommen stadfæstet, samt at sagsomkostningerne for byretten skal tilkendes inkl. moms og dermed forhøjes med 17.250 kr. til 86.250 kr.  

Forklaringer  

A har afgivet supplerende forklaring. ND har endvidere afgivet forklaring.  

A har forklaret bl.a., at lånet på de ca. 600.000 kr. blev optaget med sikkerhed i andelslejligheden på Y1-adresse. Ved salget af andelslejligheden modtog han et provenu på 230.152,51 kr. Da han skulle købe sit kolonihavehus, lånte han de omtalte ca. 600.000 kr. Kolonihavehuset kostede alene ca. 150.000 kr. Resten af pengene op til de ca. 600.000 kr. havde han liggende i kontanter. Han har aldrig taget et kontantlån i kolonihavehuset.    

Han købte sit kolonihavehus i 2007, hvor han i 2011/2012 installerede et pengeskab. Han opbevarede sine kontanter i pengeskabet, herunder penge fra køb og salg af biler. Der kunne f.eks. godt ligge 200.000 kr. i pengeskabet fra en handel. Pengene, som han købte (red.fjernet.bilmærke) for, stammede fra de 400.000 kr., som han havde hævet i banken med henblik på at købe en (red.fjernet.bilmærke1). Handlen med (red.fjernet.bilmærke1) blev imidlertid aldrig til noget.  

Han har stadig ikke fremlagt lønsedler for sin ansættelse hos G1-virksomhed. Han har forsøgt at rekvirere dem, men det er ikke lykkedes, idet de ligger mere end fem år tilbage. Han skrev under på en ansættelseskontrakt i G1-virksomhed, men han har ikke længere kontrakten. Man kan ikke få et flexjob i kommunen uden en ansættelseskontrakt.   

Domænenavnet fra G2-virksomhed står fortsat i hans navn. Han har ikke foretaget sig noget i den anledning, men er bare fortsat med at bruge det.  

G3-forening er en forening, som blev stiftet omkring 2011. Foreningen er ikke registeret i CVR. Foreningen har nu fået tildelt en foreningskonto i F1-bank mod betaling af 1.000 kr. om året.   

ND har forklaret bl.a., at hun gennem revisorselskabet R1-revision har været revisor for G2-virksomhed lige fra start til slut. R1-revision stod også for selve stiftelsen af IVS`et. KP var både den formelle direktør, den reelle direktør og den ansvarlige i selskabet. Det var kun KP, som R1-revision havde kontakt med i forbindelse med revisionsopgaver. A var ansat i selskabet i et flexjob. Hun ved ikke, om der forelå lønsedler. Regnskaberne vedrørende selskabet er retvisende. Hun har ikke kendskab til eller haft en fornemmelse af, at der skulle være drevet uregistreret virksomhed. Hun ved ikke, hvad stilladsfirmaer normalt tjener.  

Selskabet har ikke været underlagt revision, men der er udarbejdet assistanceerklæringer. Posterne er blevet gennemgået, men der er ikke forlangt lige så meget dokumentation som ved en egentlig revision. R1-revision har kun forlangt dokumentation, hvis der har været behov herfor. Revisorpåtegningerne giver ikke sikkerhed for, at regnskaberne er uden fejl og ikke indeholder skjulte forhold. Påtegningerne giver heller ikke sikkerhed for, at der eksisterer en omsætning, som ikke er blevet bogført. Hun kan ikke huske, om hun kontrollerede ansættelseskontrakter. Hvis der har været udbetalt løn, så har hun set lønsedler, men hun kan ikke huske det. Hun husker således heller ikke, om der var lønsedler til A eller andre ansatte.   

Vedrørende selskabets bruttofortjeneste for 2016 indeholder årsrapporten og den interne rapport de samme tal, idet man i årsrapporter kun offentliggør tal i overensstemmelse med den specifikationsgrad, som man er forpligtet til. R1-revision har foretaget stikprøver i det omfang, der var behov herfor.   

Anbringender  

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.  

Landsrettens begrundelse og resultat  

Dommerne Jesper Jarnit og Lene Jensen udtaler:  

Af de grunde, som byretten har anført, finder vi, at A ikke har godtgjort, at skattemyndighedernes afgørelser skal tilsidesættes, herunder at skattemyndighedernes skøn er udøvet på et fejlagtigt grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat.   

Vi stemmer derfor for at stadfæste byrettens dom.  

Dommer Nina Palesa Bonde (kst.) udtaler:  

Som anført af byretten kan en skattepligtig borger, der ikke har selvangivet fyldestgørende, få ændret sin skatteansættelse skønsmæssigt. Skattemyndighederne har bevisbyrden for, at ændringen af den skattepligtige indkomst er berettiget, og skatteyderens oplysninger til sagen skal vurderes på baggrund af, om denne har underbygget sine oplysninger ved objektive kendsgerninger.   

Efter A’s forklaring lægger jeg til grund, at han havde en udtalt kontantøkonomi, hvor han blandt andet modtog betaling fra sin lejer kontant, og hvor han købte og solgte brugte motorcykler og biler til eget brug, hvilket blandt andet resulterede i en række kontanthævninger og kontantindsættelser i A’s bank, ligesom han lejlighedsvist benyttede sig af en sikkerhedsboks i gulvet i sit sommerhus til at opbevare kontanter. A’s forklaring understøttes af vidneforklaringerne afgivet for byretten såvel som de objektive kendsgerninger ved de fremlagte bankindsætninger og registreringer foretaget i motorregisteret.   

Herefter, og da A har forklaret, at han havde beskedne udgifter som bosiddende i et kolonihavehus, at han forud for den relevante indkomstperiode havde optaget lån i sin andelsbolig til privatforbrug og senere modtog et provenu ved salg af samme andelsbolig, og da han som fleksjobber havde en skattepligtig indtægt i såvel 2015 og 2016, finder jeg, at skattemyndighederne ikke har godtgjort, at der var grundlag for at hæve hans skattepligtige indkomst som følge af overskud fra uregistreret virksomhed.   

Hverken det fremlagte materiale fra sociale medier eller enkeltposteringerne fra foreningen "G3-forening" kan herefter, og under hensyn til at han i øvrigt havde en indkomst som ansat i fleksjob i en erhvervsvirksomhed, ikke føre til et andet resultat.   

Som følge heraf er der ikke grundlag for at forhøje A’s momstilsvar i 2015 og 2016.   

A har forklaret, at (red.fjernet.bil) blev erhvervet i forbindelse med en byttehandel med en (red.fjernet.bilmærke), han ejede på daværende tidspunkt, og som han tidligere havde erhvervet, herunder for midler hidrørende fra et lån optaget i sin andelslejlighed. Denne forklaring understøttes af de fremlagte slutsedler for handlerne, ind- og afregistreringerne af bilerne og motorcyklen foretaget i motorregisteret på tidspunktet for de forudgående handler såvel som byttehandlen samt de afgivne forklaringer, herunder af sælgeren, der under vidneansvar har forklaret nærmere om byttehandlen. Herefter finder jeg, at A ikke har haft et negativt privatforbrug, der kan begrunde forhøjelsen af hans skattepligtige indkomst.  

Af de ovenstående grunde stemmer jeg for at ændre byrettens afgørelse, således at A’s principale påstand tages til følge, og skattemyndighedernes afgørelser tilsidesættes for så vidt angår forhøjelserne af A’s skattepligtige indkomster og momstilsvar i 2015 og 2016.  

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.  

Alle tre dommere udtaler:  

Da Skatteministeriet ikke er momsregistreret og derfor skal have dækket sine udgifter til advokat med tillæg af moms, forhøjes sagsomkostningerne for byretten til 86.250 kr.  

Landsretten stadfæster herefter byrettens dom med den ændring, at sagsomkostningerne for byretten forhøjes.  

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 86.250 kr. til Skatteministeriet. Beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens omfang og forløb samt hovedforhandlingens varighed på 1½ retsdag.

THI KENDES FOR RET:  

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at sagsomkostningerne for byretten, som A skal betale til Skatteministeriet, forhøjes til 86.250 kr.  

I sagsomkostninger for landsretten skal A betale 86.250 kr. til Skatteministeriet.   

Beløbene skal betales inden 14 dage.  

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.