Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at indkomst fra en indsamling pga. det indhold Spørger producerede på et online medie, og hertil knyttet indkomst, i skattemæssig forstand skal anses for at være selvstændig erhvervsvirksomhed, og at indkomsten derfor kan indgå i virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1?

Svar

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger driver journalistikvirksomhed, som formidles via et online medie. Platformen har i skrivende stund over 40.000 følgere.

Spørger vælger uafhængigt af diverse donationer, hvilke sager, der tages under behandling.

Formålet med Spørgers virksomheder derfor at drive journalistisk arbejde, der beskriver urimelige forhold for en bestemt kundegruppe.

Indkomsten opnås ved indsamlinger. Indsamling er godkendt af indsamlingsnævnet.

Det fremgår af tilladelsen, at indsamlingen skal bruges til at drive journalistik, der går ud på at hjælpe folk, der er kommet i klemme, blevet bondefanget eller snydt.

Af tilladelsen fremgår følgende:

"Du må kun indsamle til det formål, som du har fået tilladelse til

Du har fået tilladelse til at samle ind til et bestemt formål. Hvis du ønsker at samle ind til noget specifikt inden for dette formål, er der tale om en ny indsamling, og du skal derfor have en ny tilladelse.

For eksempel hvis dit indsamlingsformål er at samle ind til familiers julehjælp generelt, må du ikke opfordre til at give et bidrag til en specifik familie.

Du må heller ikke give bidragsyderen mulighed for at vælge ("øremærke"), hvad deres bidrag specifikt skal bruges til. Dette vil kræve en særskilt tilladelse. Hvis du f.eks. har fået tilladelse til at samle ind til nødlidende dyr i Danmark, og I har projekter, der vedrører hunde, katte og køer, må bidragsyderen ikke kunne vælge, at deres bidrag skal gå specifikt til et af projekterne."

Indsamling sker via indsamlingsplatforme som 10er.dk eller sociale medier, eller via mobilepay. Tilladelsen til indsamling er givet for perioden 1. februar 2025 til 31. januar 2026. Det er alene tilladt at bruge indsamlingen til at drive journalistik til det formål, der er angivet i ansøgningen.

I godkendelsen er det anført, at der skal udarbejdes et regnskab over indsamlingen. Dette skal indsendes, jf. særskilte regnskabskrav.

Der er i 2025 modtaget knap 7.000 donationer.

Spørger har fremlagt en virksomhedsplan. Af denne fremgår bl.a.:

"Primært Produkt:

Fakta-baseret, redaktionelt kritisk journalistisk indhold.

Hovedformål (Mission):
Skabe gennemsigtighed gennem kritisk, offentlig eksponering af tvister.

Værdiskabelse:

Skaber gennemsigtighed, retfærdighed og giver følgere viden om deres rettigheder uden at yde direkte, individuel sagsbehandling.

[…]

Donationer (Crowdfunding):

-          Direkte indtægt fra indsamling.

-          Reklame indtægter."

Spørger har oplyst, at der i 2025 har været indtægter i form af donationer for et større sekscifret beløb, før skat.

Tilladelse fra indsamlingsnævnet til at påbegynde Spørgers type virksomhed blev først givet i 2025, hvorfor der ikke er regnskaber forud for 2025.

Spørger bruger fuld tid eller mere på journalistikarbejdet. 

Spørgers opfattelse og begrundelse

Til vurdering af, om der er tale om lønindkomst eller erhvervsmæssig indkomst, foretages der en samlet vurdering. Grundlaget er kendt, offentliggjort praksis, Juridisk Vejledning, herunder cirkulære nr. 129 af 7. april 1994.

Af cirkulæret til personskatteloven fremhæves kriterier, der peger på, at der er tale om henholdsvis indkomst i tjenesteforhold samt selvstændig erhvervsvirksomhed.

3.1.1.1. Tjenesteforhold - kriterier

Ved vurdering af, om der er tale om tjenesteforhold, kan der lægges vægt på, hvorvidt

a) hvervgiveren har en almindelig adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, herunder tilsyn og kontrol,

b) indkomstmodtageren udelukkende eller i overvejende grad har samme hvervgiver,

c) der mellem hvervgiveren og indkomstmodtageren er indgået aftale om løbende arbejdsydelse,

d) indkomstmodtageren har arbejdstid fastsat af hvervgiveren,

e) indkomstmodtageren har ret til opsigelsesvarsel,

f) vederlaget er beregnet, som det er almindeligt i tjenesteforhold (timeløn, ugeløn, månedsløn, provision, akkord m.v.),

g) vederlaget udbetales periodisk,

h) hvervgiveren afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af arbejdet,

i) vederlaget i overvejende grad er nettoindkomst for indkomstmodtageren,

j) indkomstmodtageren anses for lønmodtager ved praktisering af ferieloven, lov om arbejdsløshedsforsikring, funktionærloven, lov om arbejdsskadeforsikring og lov om arbejdsmiljø.

3.1.1.2. Selvstændig erhvervsvirksomhed - kriterier

Ved vurderingen af, hvorvidt der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, kan der lægges vægt på, hvorvidt

a) indkomstmodtageren tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiveren end den, der eventuelt følger af den afgivne ordre,

b) hvervgiverens forpligtelse over for indkomstmodtageren er begrænset til det enkelte ordreforhold,

c) indkomstmodtageren ikke på grund af ordren er begrænset i sin adgang til samtidig at udføre arbejde for andre,

d) indkomstmodtageren er økonomisk ansvarlig over for hvervgiveren for arbejdets udførelse eller i øvrigt påtager sig en selvstændig økonomisk risiko,

e) indkomstmodtageren har ansat personale og er frit stillet med hensyn til antagelse af medhjælp,

f) vederlaget erlægges efter regning, og betaling først ydes fuldt ud, når arbejdet er udført som aftalt og eventuelle mangler afhjulpet,

g) indkomsten oppebæres fra en ubestemt kreds af hvervgivere,

h) indkomsten afhænger af et eventuelt overskud,

i) indkomstmodtageren ejer de anvendte redskaber, maskiner og værktøj eller lign.,

j) indkomstmodtageren helt eller delvis leverer de materialer, der medgår til arbejdets udførelse,

k) indkomstmodtageren har etableret sig i egne lokaler, f.eks. forretning, værksted, kontor, klinik, tegnestue m.v., og arbejdet helt eller delvis udøves herfra,

l) indkomstmodtagerens erhvervsudøvelse kræver særskilt autorisation, bevilling o.l., og indkomstmodtageren er i besiddelse af en sådan tilladelse,

m) indkomstmodtageren ved annoncering, skiltning eller lignende tilkendegiver, at han/hun er fagkyndig og påtager sig at udføre arbejde af en nærmere bestemt art,

n) indkomstmodtageren i henhold til lov om merværdiafgift er momsregistreret, og ydelsen er faktureret med tillæg af moms,

o) ansvaret for en eventuel ulykke under arbejdets udførelse påhviler indkomstmodtageren.

Efter Spørgers vurdering er der tale om selvstændig erhvervsvirksomhed. Dette støttes af beskrevne fakta sammenholdt med en samlet vurdering af de ovenfor skitserede kriterier.

De afgørende kriterier for at vurdere, om Spørger driver erhvervsmæssig virksomhed med freelance journalistik, er efter vores opfattelse, spørgsmålet om den økonomiske risiko, samt om Spørger er underlagt instruktionsbeføjelser.

Som journalist er Spørger underlagt pressenævnet. Sager om overtrædelse af god presseskik behandles derfor ofte i denne instans. Derudover er der risiko for, eventuelle retssager, som følge af  de journalistiske undersøgelser og dette udgør dermed en økonomisk risiko ved virksomheden. Disse sager opstår eksempelvis ved, at det vurderes efter straffelovens bestemmelser, at der har fundet ærekrænkelser eller lign. sted. Denne risiko kan ikke undgås, når der drives kritisk journalistik rettet mod erhvervsdrivende.

Praksis viser ud fra en skatteretlig betragtning, at der accepteres en direkte sammenhæng mellem journalisterhvervet og erstatningskrav som følge af anklager om journalisters ytringsfrihed holdt op imod de involverede parters eventuelle erstatningskrav.

Ved Skatterådets afgørelse af 25. august 2015 (SKM2015.598SR) fandt Skatterådet eksempelvis, at en arbejdsgivers afholdelse af sagsomkostninger i forbindelse med sagsanlæg mod en journalistmedarbejder ikke medførte beskatning af journalistmedarbejderen. Denne afgørelse understreger derfor, at erstatningskrav mv. er direkte henførbart til selve journalistvirksomheden. Samtidig understreger den en faktisk og reel økonomisk risiko ved at drive kritisk journalistvirksomhed.

Der er derfor en væsentlig økonomisk risiko ved denne type virksomhed.

Der modtages donationer på frivillig basis. Dertil er det således ikke muligt at foretage en indbetaling mod, at Spørger tager en bestemt sag op.

Spørger er således ikke underlagt instruktionsbeføjelser.

Samlet set er det herefter Spørgers vurdering, at Spørger driver erhvervsmæssig virksomhed, der kan medtages i virksomhedsordningen.

Spørgsmålet kan således, efter vores opfattelse, besvares med et JA.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål

Det ønskes bekræftet, at Spørgers indkomst fra en indsamling pga. det indhold Spørger producerede på et online medie og hertil knyttet indkomst i skattemæssig forstand skal anses for at være selvstændig erhvervsvirksomhed, og at indkomsten derfor kan indgå i virksomhedsordningen, jf. VSL § 1, stk.1.

Begrundelse

Indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed beskattes efter statsskattelovens § 4. For at kunne svare på spørgsmålet, skal der i det konkrete tilfælde tages stilling til, om indkomsten, Spørger har, er indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Alene personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan benytte virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1.

Selvstændig erhvervsvirksomhed er karakteriseret ved, at der for egen regning og risiko udøves virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et økonomisk overskud. Virksomheden skal udøves nogenlunde regelmæssigt og gennem en ikke helt kort periode, og virksomheden må ikke være af helt underordnet omfang.

Om man er selvstændigt erhvervsdrivende er en konkret vurdering, men selvstændigt erhvervsdrivende er typisk kendetegnet ved, at de

• selv tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med arbejdet uden anden instruks fra kunden end den, der eventuelt lyder af den afgivne ordre,
• ikke er begrænset i deres adgang til at udføre arbejde for andre,
• modtager indkomst fra en ubestemt kreds af hvervgivere/kunder,
• selv afholder udgifterne i forbindelsen med udførelsen af arbejdet,
• har en risiko for at tabe mere end deres indkomst,
• har ansat personale og er frit stillet med hensyn til at ansætte medhjælp,
• har etableret sig i egne lokaler, og at arbejdet udøves fra disse lokaler,
• selv ejer de redskaber, maskiner, værktøjer, software mv., som anvendes i arbejdet
• selv opnår ejendomsretten til eventuelle materielle og immaterielle rettigheder af eget arbejde.
• ved annoncering, skiltning eller lignende aktivt tilkendegiver, at vedkommende er fagkyndig og påtager sig at udføre arbejde af en nærmere bestemt art.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige, at den er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse.

Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forretning af fremmedkapital og den investerede egenkapital, samt en rimelig driftsherreløn.  

Vurderingen af, om en virksomhed har været erhvervsmæssigt drevet, skal foretages på baggrund af driften og driftsformen i de påklagede indkomstår, herunder de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR.

Skattestyrelsen lægger til grund, at oplysningerne om aktivitetens karakter og omfang mv. for 2025 også er gældende for den fremtidige periode.

Skattestyrelsen finder herefter, efter en samlet konkret vurdering, at Spørger må anses for at drive selvstændig erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand.

Der er herved bl.a. lagt afgørende vægt på forretningsplanen, det fremlagte budget samt de realiserede indtægter, herunder det forventede overskud og størrelserne af indtægterne. Der er også lagt afgørende vægt på udgifternes størrelse og karakter, den tid Spørger bruger på aktiviteten, samt den risiko der ansvarsmæssigt er forbundet med aktiviteten. Det forhold, at der ikke er et retskrav på indtægter ifm. aktiviteten, findes ikke at medføre, at der ikke kan være tale om erhvervsmæssig virksomhed. Dertil findes der også at være udsigt til overskud.

Der er også henset til, at Spørger selv tilrettelægger arbejdet uden instrukser fra andre, at Spørger ikke er begrænset i adgangen til at udføre arbejde for andre, at der modtages indkomst fra en ubestemt kreds af personer mv., at Spørger selv ejer de redskaber, som anvendes til aktiviteten, og at Spørger selv afholder udgifterne i forbindelsen med udførelsen af aktiviteten.

Da det er Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger i den konkrete sag kan anses for at være selvstændigt erhvervsdrivende, kan virksomhedsordningen anvendes, hvis de øvrige betingelser opfyldes, jf. virksomhedsskattelovens § 1 mv.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmålet besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål

§ 4

Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f.eks.: […]

Virksomhedsskatteloven § 1

Skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan anvende virksomhedsordningen efter reglerne i dette afsnit på indkomst fra virksomheden. […]

Praksis

TfS 1999, 863 H

A åbnede i 1988 en gallerivirksomhed i sin og sin ægtefælles villa. Både i åbningsåret og i de følgende år gav virksomheden et underskud, hvori bl.a. indgik udgiften til husleje i form af lys, varme m.v., og som blev finansieret af A's ægtefælle. Skattemyndighederne S - der var enige i, at gallerivirksomheden blev drevet kunstnerisk og kommercielt forsvarligt - nægtede at anerkende A's selvangivne fradrag af underskuddet for 1992 på ca. 74.000 kr. Driftsunderskuddet havde i årene 1988-1991 oversteget det, der var angivet i et femårsbudget. Højesteret udtalte, at det ved bedømmelsen af, om en sådan virksomhed kunne anses for erhvervsmæssig, måtte indgå med betydelig vægt, om den kunne anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste. Da der ikke var fornødent grundlag for at antage, at virksomheden ville udvikle sig således, at den ville kunne give en rimelig fortjeneste, gav Højesteret S medhold i, at der ikke kunne ske fradrag af underskuddet.

SKM2007.107.HR

Som følge af beskeden omsætning og negative driftsresultater, samt manglende udsigt til rimelig fortjeneste fremover, var en virksomhed med horoskoper m.v. ikke erhvervsmæssig. Det kunne ikke føre til en anden vurdering, at indehaverens sygdom var en medvirkende årsag til, at omsætningen havde været så ringe.

Der var derfor ikke fradragsret, hverken for virksomhedens underskud eller for indehaverens befordring mellem bopælen og forretningsstedet, jf. ligningslovens § 9 C.

SKM2005.519.LSR

Fradrag af underskud ved drift af en landbrugsejendom med udlejning af hestebokse godkendtes ikke for indkomstårene 1999-2001, idet virksomheden ikke ansås for erhvervsmæssigt drevet. Landsskatterettens tidligere afgørelse vedrørende indkomståret 1991, hvor virksomheden blev anset for erhvervsmæssigt drevet, udelukkede ikke en fornyet vurdering af virksomheden for indkomstårene 1999-2001.

Landsskatteretten udtalte bl.a., at vurderingen af, om en virksomhed har været erhvervsmæssigt drevet, skal foretages med udgangspunkt i en bedømmelse af driften og driftsformen de omhandlede indkomstår, herunder de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder eller af, at virksomheden var i en start-/indkøringsfase.

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.C.1.3.1 Generelt om afgrænsningen af erhvervsmæssig virksomhed over for ikke erhvervsmæssig virksomhed

[…]

Afgrænsning mellem erhvervsmæssig virksomhed og ikke-erhvervsmæssig virksomhed

I afsnit C.C.1.1 beskrives begrebet selvstændig erhvervsvirksomhed generelt, og i afsnit C.C.1.2 beskrives den skattemæssige betydning af, at en virksomhed er en selvstændig erhvervsvirksomhed. I afsnit C.C.1.3 beskrives det, hvordan selvstændig erhvervsvirksomhed afgrænses over for selvstændig ikke-erhvervsmæssig virksomhed.

Afgrænsningen mellem erhvervsmæssig virksomhed og ikke-erhvervsmæssig virksomhed sker ved en samlet, konkret vurdering efter en række kriterier, fx om rentabilitet.

Ikke-erhvervsmæssig virksomhed kaldes undertiden hobbyvirksomhed, fordi afgrænsningsproblemerne ofte vil opstå i forbindelse med visse former for virksomhed, der synes at have private formål som de primære. Disse private formål kan fx være boligformål, eller sportsinteresser, som fx ridning, hestevæddeløb og sejlads, eller det kan være dyrehold, som fx heste, kaniner, fjerkræ eller lignende.

Hobbyvirksomhed har på den ene side fælles træk med erhvervsvirksomhed, men er på den anden side karakteriseret ved, at systematisk indtægtserhvervelse ikke er det afgørende formål for skatteyderen.

I retspraksis og andre steder ses udtrykket hobbyvirksomhed dog også anvendt om virksomhed, der ikke har dette præg af fritidsinteresse, men som i øvrigt ikke opfylder kriterierne for at være erhvervsmæssig.

Bemærk

Erhvervsmæssig virksomhed skal også afgrænses over for honorarindtægter, der på den ene side ikke er optjent som led i et tjenesteforhold, men som på den anden side heller ikke er selvstændig erhvervsvirksomhed.

Denne form for virksomhed, der ligesom hobbyvirksomhed betragtes som ikke-erhvervsmæssig virksomhed, beskattes også efter et nettoprincip i SL § 4. Se nærmere i afsnit C.C.1.2.3 og afsnit C.A.3.1.2 om afgrænsningen af selvstændig erhvervsvirksomhed over for honorarindkomst og om beskatning af honorarindkomst. Bemærk at disse honorarmodtagere skal betale arbejdsmarkedsbidrag af bruttoindkomsten, se afsnit C.C.8.2 Bidragspligten.

Erhvervsmæssig eller ikke-erhvervsmæssig (hobby). Kriterier

Om en virksomhed er erhvervsmæssig eller ikke-erhvervsmæssig (evt. har hobbykarakter) vil normalt ikke give anledning til tvivl, hvis virksomheden er rentabel. Det vil sige, at virksomheden over en lidt længere periode giver overskud på den primære drift, mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital, samt en rimelig driftsherreløn.

I tvivlstilfælde må bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssigt drevet, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden. I denne vurdering skal alle relevante forhold inddrages.

Erhvervsmæssig virksomhed vil - i modsætning til hobbyvirksomhed - være indrettet med systematisk indtægtserhvervelse for øje, dvs. det afgørende formål er, at der kan opnås et overskud.

De relevante momenter, der har været lagt vægt på i praksis, har bl.a. været om

• der er udsigt til, at virksomheden før eller siden vil give overskud (blive rentabel)
• virksomhedens underskud er forbigående, fx indkøringsvanskeligheder, eller om virksomheden vedvarende forudsætter, at ejeren har stabile indtægter fra anden side for at neutralisere et underskud
• lønsomheden/udsigterne til rentabel drift er undersøgt forud for virksomhedens start, herunder om der har været lagt budgetter mv.
• virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet
• ejeren har de nødvendige, evt. særlige faglige forudsætninger for at drive virksomheden, og om virksomheden har en naturlig sammenhæng med skatteyderens eventuelle øvrige indtægtsgivende erhverv
• der er andre end erhvervsmæssige formål med virksomheden
• skatteyderen har været afskåret fra at anvende virksomhedens aktiver til privat brug
• virksomhedens omfang/varighed er af en vis størrelse
• driftsformen er sædvanlig for virksomheder af den pågældende art
• virksomheden lever op til den erhvervsmæssige standard, der er gældende for det pågældende erhverv
• virksomheden i givet fald kunne sælges til tredjemand, dvs. om den, trods hidtidigt underskud, i tredjemands øjne måtte have potentiel indtjeningsværdi, eller om den slet ikke kunne tænkes drevet løsrevet fra den ejendom, person eller det regi, hvor den hidtil har været drevet.

Ingen af disse kriterier er i sig selv afgørende for vurderingen af, om virksomheden er erhvervsmæssig. Det afhænger bl.a. af, hvilken type virksomhed, der er tale om, men rentabilitetsbetragtningen har været lagt til grund i mange afgørelser.

[…]

Personskattecirkulæret nr. 129 af 4. juli 1994

[…]

Omvendt kan man normalt uden vanskelighed afgøre, om der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed. Selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud.

Der kan dog i praksis forekomme tilfælde, hvor det er vanskeligt at afgøre, om indkomstmodtageren står i et tjenesteforhold til hvervgiveren eller er selvstændig erhvervsdrivende. I tvivlstilfælde må afgørelsen ske på grundlag af en samlet bedømmelse af forholdet mellem den, der udfører arbejdet, og den, for hvem det udføres. Den pågældende skattemyndighed må tage selvstændig stilling uanset, om spørgsmålet eventuelt har været behandlet af en anden skattemyndighed.

Punkt 3.1.1.1.-5 omhandler alene den generelle afgrænsning mellem lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende. At en skattepligtig herefter må anses som selvstændig erhvervsdrivende, behøver således ikke nødvendigvis at betyde, at den pågældende f.eks. kan anvende virksomhedsordningen eller kan foretage henlæggelser til investeringsfonds m.v., idet der i disse regelsæt kan være andre betingelser, der skal være opfyldt.

Endelig kan der forekomme tilfælde, hvor der hverken er tale om lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor den skattepligtige driver forskellige former for bivirksomhed, som på grund af det beskedne omfang ikke kan karakteriseres som indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

[…]

3.1.1.2. Selvstændig erhvervsvirksomhed - kriterier

Ved vurderingen af, hvorvidt der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, kan der lægges vægt på, hvorvidt

1. indkomstmodtageren tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiveren end den, der eventuelt følger af den afgivne ordre,
2. hvervgiverens forpligtelse over for indkomstmodtageren er begrænset til det enkelte ordreforhold,
3. indkomstmodtageren ikke på grund af ordren er begrænset i sin adgang til samtidig at udføre arbejde for andre,
4. indkomstmodtageren er økonomisk ansvarlig over for hvervgiveren for arbejdets udførelse eller i øvrigt påtager sig en selvstændig økonomisk risiko,
5. indkomstmodtageren har ansat personale og er frit stillet med hensyn til antagelse af medhjælp,
6. vederlaget erlægges efter regning, og betaling først ydes fuldt ud, når arbejdet er udført som aftalt og eventuelle mangler afhjulpet,
7. indkomsten oppebæres fra en ubestemt kreds af hvervgivere,
8. indkomsten afhænger af et eventuelt overskud,
9. indkomstmodtageren ejer de anvendte redskaber, maskiner og værktøj eller lign.,
10. indkomstmodtageren helt eller delvis leverer de materialer, der medgår til arbejdets udførelse,
11. indkomstmodtageren har etableret sig i egne lokaler, f.eks. forretning, værksted, kontor, klinik, tegnestue m.v., og arbejdet helt eller delvis udøves herfra,
12. indkomstmodtagerens erhvervsudøvelse kræver særskilt autorisation, bevilling o.l. og indkomstmodtageren er i besiddelse af en sådan tilladelse,
13. indkomstmodtageren ved annoncering, skiltning eller lignende tilkendegiver, at han/hun er fagkyndig og påtager sig at udføre arbejde af en nærmere bestemt art,
14. indkomstmodtageren i henhold til lov om merværdiafgift er momsregistreret, og ydelsen er faktureret med tillæg af moms,
15. ansvaret for en eventuel ulykke under arbejdets udførelse påhviler indkomstmodtageren.

[…]

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

Svaret er bindende i 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret, jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 1.

Et bindende svar om et aktivs værdi er bindende for skattemyndighederne i forhold til spørgeren eller andre som nævnt i skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2, ved behandlingen af det pågældende forhold i 6 måneder regnet fra spørgerens modtagelse af svaret.

Hvornår er svaret ikke bindende

Svaret er jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 2, ikke bindende i følgende tilfælde:

• hvis der sker ændringer i de faktiske forhold eller forudsætninger, der har været afgørende for svaret,
• hvis de love og bekendtgørelser, som har ligget til grund for svaret ændres,
• hvis det bindende svar er i strid med EU-retten.

Et svar, der vedrører fortolkningen af en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller af minimumsbeskatningsloven, er, jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 3, ikke bindende, i det omfang en udenlandsk, respektive en færøsk eller en grønlandsk, skattemyndighed lægger en anden vurdering af det pågældende spørgsmål til grund.