Spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørgerne kan få udbetalt gaver fra A vedrørende 2023 uden betaling af gaveafgift?

Svar:

1. Nej, se dog indstilling og begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

A er mor til Spørger 1, der er gift med Spørger 2. Spørger 1 og Spørger 2 er forældre til Spørger 3 og Spørger 4, der således er A’s børnebørn. Det er oplyst, at Spørger 3 og Spørger 4 begge er under 18 år.

A er dement og under værgemål. Værge er Spørger 1. A sidder i uskiftet bo efter sin afdøde ægtefælle. Spørger 1 er deres eneste barn, og hun er således eneste arving i fællesboet.

Spørger 1 indsendte tilbage i juli 2023 og igen i 2025 ansøgning til Familieretshuset om udbetaling af maksimale beløb for skatte- og afgiftsfri gave til Spørgerne.

Grundet den meget lange sagsbehandlingstid hos Familieretshuset er begge sager først behandlet i september 2025. Familieretshuset har godkendt begge udbetalinger.

Familieretshusets afgørelse af 11. september 2025 er indsendt sammen med anmodningen om bindende svar.

Gavebeløbene for 2025 er udbetalt til Spørgerne i 2025, mens gavebeløbene for 2023 endnu ikke er udbetalt til Spørgerne. Spørgerne vil derfor gerne have bekræftet, at gavebeløbene for 2023 kan udbetales uden, at der skal betales gaveafgift.

Det kan oplyses, at Spørgerne ikke har modtaget andre gavebeløb fra A i perioden.

Det kan oplyses, at der grundet A’s dårlige fysiske tilstand er en vis risiko for, at hun går bort inden gavebeløbene evt. kan udbetales skattefrit.

Spørger 1’s uddybende forklaring til Familieretshuset i forbindelse med ansøgning om tilladelse til udbetaling af gaver

Mine forældre har de sidste 30 år jævnligt givet mig økonomisk støtte og gaver.
Da det netop har været under den skattefrie grænse er det ikke noget der har været lavet papir på.

Men det fremgår af vores personlige regnskab (det laver revisoren, da både jeg og min mand er selvstændige), at jeg fik 130.000 i gave i 2019 dvs. fuldt beløb fra både min mor og min far. I 2021 fik vi overført 300.000 som et anfordringslån, der blev afskrevet med det skattefrie gavebeløb til både mig og min mand i 2021 og resten i 2022.

Mine forældre var således påbegyndt en proces med at få overført en del af deres anseelige formue til mig, da min far dør i januar 22 og mor kommer under værgemål.

De har også oprettet børnebørnsopsparing til begge vores døtre.

Jeg ved mine forældre helt sikkert havde støttet os med betalingen af Spørger 3’s efterskoleophold fra efteråret.

Familieretshusets afgørelse af 11. september 2025

Kære Spørger 1

I juli 2023 har du som værge for A søgt Familieretshuset om tilladelse til i 2023 at give gaver for i alt 239.500 kr. af A’s formue, således du, der er datter af A, og dine to børn hver modtager 71.500 kr. og din ægtefælle modtager 25.000 kr.

I april 2025 har du søgt tilladelse til i 2025 at give gaver for i alt 257.600 kr. af formuen, således at du og dine to børn hver modtager 76.900 kr., og din ægtefælle modtager 26.900 kr.

Du har således søgt gavegivning for i alt 497.100 kr. for årene 2023 og 2025.

Familieretshuset har af ressourcemæssige grunde ikke haft mulighed for at behandle dine ansøgninger før nu.

Afgørelse

Vi godkender det ansøgte.

Vi har truffet afgørelsen efter bekendtgørelse om værgemål § 10, 1. pkt., hvorefter værgen skal have Familieretshusets godkendelse til at yde usædvanlige gaver.

Vi har ved afgørelsen lagt til grund, at der er tale om usædvanlige gaver, idet det ikke er dokumenteret i sagen, at A selv flere gange før værgemålets etablering har givet gaver i den ansøgte størrelsesorden til dig, børnebørn og svigersøn.

Vi henviser til bekendtgørelsens § 10, 2. pkt., hvoraf fremgår, at der ved sædvanlig gave forstås dispositioner i en størrelsesorden og til en personkreds, tilsvarende hvad personen under værgemål tidligere flere gange har givet.

Denne tilladelse til at give gave betyder ikke, at der fremover hvert år kan udbetales tilsvarende gaver. Tilladelse til udbetaling af gaver forudsætter altid en konkret vurdering af de aktuelle forhold på tidspunktet for ansøgningen.

Supplerende oplysninger

Spørgerne har oplyst, at da A er dement er der ikke udarbejdet andre papirer omkring gaverne end ansøgningerne til Familieretshuset og Familieretshusets afgørelse.

Dokumentation for tidligere gaver indsendt til Familieretshuset

Spørger 1 har indsendt hendes og ægtefællens indkomst- og formueopgørelse for 2019, hvor det fremgår, at ægteparret i 2019 har modtaget 130.000 kr. i gave fra forældre.

Herudover har Spørger 1 indsendt kontoudtog fra ægteparrets fælles konto, hvor det fremgår, at ægtefællerne har modtaget et lån på 300.000 kr. 

Spørgers opfattelse og begrundelse

Svaret skal være "Ja". Gaverne for 2023 kan udbetales uden betaling af gaveafgift.

Spørgerne mener ikke, at Spørgerne skal straffes skattemæssigt for, at Familieretshuset har så lang sagsbehandlingstid. Familieretshusets sagsbehandler har også oplyst mig, at andre værger tidligere har fået medhold i lignende sager.

Som det fremgår af det medsendte svar fra Familieretshuset, er der ansøgt om det første gavebeløb tilbage i 2023. Hvorfor den del af udbetalingen med rimelighed hører til skatteåret 2023.

Høringssvar af 29. januar 2026:

For det første, så er udlægningen af Familieretshusets begrundelse for, at der er tale om usædvanlige gaver uden præcedens ikke korrekt. Min mor/mine forældre har tidligere udbetalt lignende gaver, men da det er foregået over mange år, og ved mundtlige aftaler, og vi kun kan dokumentere de seneste par stykker med et enkelt kontoudtog og et par gaveangivelser i vores personlige regnskab, så har det ikke været dokumentation nok til at Familieretshuset ville lægge det til grund for deres afgørelse, samt at jeg fremadrettet heller ikke kan udnytte lovændringen om de 100.000 uden godkendelse på den baggrund.

Det betyder dog ikke, at der på noget tidspunkt har været tvivl om, at gaverne ville blive godkendt, hverken fra Familieretshusets eller vores rådgiver hos Nordeas forvaltningsafdelings side, blot om hvor længe det ville tage at få godkendelsen igennem systemet. Vi er derfor ikke enige i præmissen om, at gaveløftet først er givet ved Familieretshusets godkendelse.

Havde den præmis været gældende, så burde Familieretshuset kende til den (hvilket sagsbehandleren ikke gjorde) og have undladt at behandle de to sager samtidig.

Da jeg ansøgte i 2023 blev den forventede sagsbehandlingstid ikke oplyst, men den var ifølge Nordeas forvaltningsafdeling ½-1 år, i løbet af 2023 voksede den voldsomt, og da jeg efter råd fra forvaltningsafdelingen indsendte 2025 ansøgningen blev jeg oplyst om en forventet sagsbehandlingstid på op til 4 år.

Jeg har derfor ingen realistisk mulighed haft for at undgå at de to gaver blev godkendt samme år, havde jeg haft en idé om, at det kunne blive et problem, så ville jeg naturligvis have bedt sagsbehandleren i Familieretshuset om først at færdigbehandle 2025 ansøgningen i 2026 i stedet for samtidig med 2023 ansøgningen.

Det kan ikke være rimeligt, at vi skal straffes med en ekstra skattebetaling fordi Familieretshuset har urimelig lang sagsbehandlingstid og så oven i det vælger at behandle de to sager samtidig.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørgerne kan få udbetalt gaver fra A vedrørende 2023 uden betaling af gaveafgift.

Begrundelse

Spørger 1, der er A’s datter, er udpeget som værge for A.

Som værge er Spørger 1 forpligtet til at følge bestemmelserne i værgemålsloven og den tilhørende værgemålsbekendtgørelse.

Værgemålsloven er senest ændret ved lov nr. 728 af 20. juni 2025. Gældende ret forud for lovændringen er beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 2.5.1 i forslaget til ændringsloven (L199 af 11. april 2025):

"Værgens opgave er inden for hvervets omfang at varetage interesserne for den, der er under værgemål. På det økonomiske område er det således værgens opgave at administrere formuen og træffe beslutninger om anvendelse af indtægterne.

[…]

Efter værgemålslovens § 30 kan justitsministeren fastsætte regler om værgens pligt til at indhente godkendelse fra Familieretshuset, herunder til dispositioner over indtægten, jf. § 25, og formuen, jf. § 39, og til stiftelse af gæld.

[…]

Det følger af værgemålslovens § 39, at værgen skal have Familieretshusets godkendelse til forbrug af formue, der er omfattet af værgemålet. Det gælder uanset, hvorledes aktiverne forvaltes.

[...]

Reglerne om, hvilke økonomiske dispositioner der kræver Familieretshusets godkendelse, fremgår af værgemålsbekendtgørelsens §§ 6-10.

[…]

Efter værgemålsbekendtgørelsens § 10, stk. 1, skal værgen i øvrigt have Familieretshusets godkendelse til enhver usædvanlig disposition. Værgen kan dog indgå forlig uden Familieretshusets godkendelse, hvis 1) forliget er indgået under en retssag, og 2) det af retsbogen fremgår, at forliget svarer til rettens forslag, eller at retten i øvrigt anser forliget for at være i den pågældendes interesse.

[…]

Den dagældende værgemålsbekendtgørelse fandtes i bekendtgørelse nr. 1444 af 13. december 2013. Efter § 10, stk. 1 i værgemålsbekendtgørelsen skulle værge have Familieretshusets godkendelse "til enhver usædvanlig disposition".

Skattestyrelsen forstår beskrivelsen af gældende ret forud for ændringen af værgemålsloven samt værgemålsbekendtgørelsen således, at der frem til ændringen af værgemålsloven altid skulle ansøges om Familieretshusets tilladelse til forbrug af formuen, herunder ydelse af gaver. Dette understøttes af, at der af beskrivelsen af Justitsministeriets overvejelser i de almindelige bemærkninger afsnit 2.5.2.2 fremgår følgende:

"Da der ikke eksisterer en bagatelgrænse, og værgen derfor altid skal have Familieretshusets godkendelse, inden værgen kan bruge af formuen, bruger Familieretshuset desuden ressourcer på at godkende formueforbrug, der har en forholdsvis beskeden størrelse, f.eks. til gaver til bryllup, barnedåb eller konfirmation, og har en høj godkendelsesprocent."

Værgemålsloven blev som nævnt ændret ved lov nr. 729 af 20. juni 2025. Det fremgår af de indledende bemærkninger til lovforslaget, at baggrunden for lovændringen er en redegørelse for Civilstyrelsen, hvor det bl.a. fremgår, at sagsbehandlingstiden for anmodning om frigivelse af midler og forbrug af formue er op til 2½ år. Det fremgår videre, at det på baggrund af Civilstyrelsens redegørelse foreslås at ophæve kravet om, at ethvert formueforbrug skal godkendes af Familieretshuset, og at der derved etableres en videre adgang til at bruge af formuen. Herudover fremgår det, at værgemålsbekendtgørelsen vil blive ændret, således at antallet af dispositioner, der kræver forudgående myndighedsgodkendelse reduceres.

Kravet om, at værgen skal have Familieretshusets godkendelse til forbrug af formuen, fandtes i værgemålslovens § 39, der blev ophævet ved lov nr. 729 af 20. juni 2025. Det fremgår af bemærkningerne til ophævelsen af værgemålslovens § 39, at det alene vil være påkrævet at indhente Familieretshusets godkendelse for de typer af dispositioner, der fremgår af værgemålsbekendtgørelsen:

"Det følger af ophævelsen, at det ikke er et krav, at Familieretshuset godkender ethvert forbrug af formuen. Forslaget indebærer, at Familieretshusets godkendelse alene vil være påkrævet for de typer af dispositioner, hvor det fremgår af værgemålsbekendtgørelsen."

Værgemålsbekendtgørelsen findes nu i bekendtgørelsen nr. 960 af 27. juni 2025. Værgemålsbekendtgørelsen er trådt i kraft den 1. juli 2025, jf. bekendtgørelsens § 68.

Som forudsat ved ændringen af værgemålsloven indeholder den nye værgemålsbekendtgørelse bestemmelser om hvilke dispositioner, der kræver Familieretshusets godkendelse. For så vidt angår gaver er det i værgemålsbekendtgørelsens § 10 reguleret, at værgen skal have Familieretshusets godkendelse til at yde usædvanlige gaver:

"Værgen skal have Familieretshusets godkendelse til at yde usædvanlige gaver. Ved sædvanlig gave forstås dispositioner i en størrelsesorden og til en personkreds, tilsvarende hvad personen, der er under værgemål, dokumenterbart tidligere flere gange har givet."

Efter værgemålsbekendtgørelsens § 13 skal værgen have Familieretshusets godkendelse til forbrug af formue, hvis forbruget udgør mere end 5 pct. af formuen, dog højest 100.000 kr.:

"Værgen skal have Familieretshusets godkendelse til forbrug af formue.

Stk. 2. Værgen kan dog pr. kalenderår forbruge 5 pct. af formuen uden Familieretshusets godkendelse, dog altid indtil 10.000 kr. og højst 100.000 kr., i det omfang dispositionen ikke kræver godkendelse efter §§ 8, 10 eller 11. Forbrug fra indtægtskontoen skal ikke medregnes i de 5 pct."

Skattestyrelsen forstår den gældende værgemålsbekendtgørelse således, at værgen kan beslutte at give sædvanlige gaver for op til 5 pct. af formuen, dog maksimalt 100.000 kr. årligt.

Dette understøttes af, at der fremgår følgende på Familieretshusets hjemmeside:

"Hvis du vil give gaver af formuen, skal du have Familieretshusets forudgående godkendelse til det, hvis gaverne overstiger 5 pct. af formuen, dog højst 100.000 kr. Dette gælder også, selv om der er tale om sædvanlige gaver.

Du kan årligt bruge op til i alt 10.000 kr. af formuen herunder til sædvanlige gaver uden godkendelse.

Usædvanlige gaver kræver altid Familieretshusets forudgående godkendelse."

Opsamlende kan det konkluderes, at frem til ændringen af værgemålsloven og den tilhørende værgemålsbekendtgørelse skulle en værge anmode om Familieretshusets tilladelse til at yde gaver, uanset gaven størrelse. Efter den gældende værgemålslov og tilhørende værgemålsbekendtgørelse kan værgen give gaver op til 5 pct. af formuen, dog maksimalt 100.000 kr. årligt, uden Familieretshusets godkendelse.

Skattemæssig vurdering

I sin egenskab af værge for A ansøgte Spørger 1 i juli 2023 om tilladelse til, at der for 2023 blev givet for i alt 239.500 af A’s formue, således at Spørger 1 og hendes to børn hver ville modtage 71.500 kr., og Spørger 1’s ægtefælle ville modtage 25.000. Beløbene svarer til de beløb, som A efter boafgiftslovens § 22 kunne give i 2023 uden betaling af gaveafgift.

Spørgsmålet er herefter, hvorvidt gaverne kan anses for ydet i 2023 eller om gaverne skal anses for ydet på et senere tidspunkt.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.A.6.1.1, at det er en betingelse for, at en gave er givet, at gavemodtageren kender til gaveløftet, således at gavemodtageren har fået et endeligt og ubetinget retligt krav overfor giveren. I forhold til beskatningstidspunktet fremgår det, at gaven som udgangspunkt beskattes, når modtageren er underrettet om gaven, men at der kan være knyttet sådanne betingelser til gaven, at beskatningstidspunktet udskydes.

I nærværende sag har Spørger 1 i juli 2023 ansøgt om Familieretshusets godkendelse af, at hun, hendes børn og hendes ægtefælle modtager gaver, der svarer til de beløb, som A kunne give dem i gave uden betaling af gaveafgift. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at gaverne er kommet til Spørger 1’s kendskab senest da hun indsender ansøgningen til Familieretshuset i juli 2023. Henset til det nære familiebånd er det Skattestyrelsens opfattelse, at gaverne kan anses for at være kommet til såvel Spørger 1’s ægtefælle som deres to fælles børn, der efter det oplyste ikke er myndige, på tidspunktet, hvor Spørger 1 ansøger om Familieretshusets tilladelse.

Som nævnt ovenfor kan være knyttet betingelser til en gave, der udskyder beskatningstidspunktet. Gaverne er imidlertid givet på betingelse af, at Familieretshuset godkender gaverne, og det skal derfor vurderes om denne betingelse udskyder beskatningstidspunktet.

Praksis omkring udskydelse af beskatningstidspunkt fremgår af Den Juridiske Vejledning 2025-2, afsnit C.C.2.5.3.4 om resolutive og suspensive betingelser. Det fremgår her, at der sondres mellem resolutive betingelser, der ikke udskyder beskatningstidspunktet, og suspensive betingelser, der udskyder beskatningstidspunktet.

Om resolutive betingelser fremgår det af Den juridiske vejledning, 2025-2, afsnit C.C.2.5.3.4, at der typisk vil være tale om betingelser, der nærmest har karakter af en formssag, og situationer, hvor der i realiteten ikke er tvivl om, at betingelsen vil blive opfyldt. Som eksempler på resolutive betingelser er nævnt betingelser om tinglysning af skøde, købesummens erlæggelse, offentlig myndigheds godkendelse af udstykning e.l. samt betingelser som skatteyderen selv er herre over, f.eks. vilkår om genopførelse ved branderstatning.

Om suspensive betingelser fremgår det af Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.C.2.5.3.4, at der er tale om betingelser, der har en sådan karakter, at der hersker reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver gennemført eller ej. Suspensive betingelser medfører, at beskatningen først indtræder, når betingelsen er opfyldt.

Det er ovenfor beskrevet, at Spørger 1 i 2023 skulle anmode Familieretshuset om tilladelse til at give gaver uanset gavernes størrelse. Det afgørende for beskatningstidspunktet for gaverne for 2023 er, hvorvidt betingelsen om Familieretshusets godkendelse kan anses som en resolutiv betingelse, der har karakter af en formsag og som ikke udskyder beskatningstidspunktet eller om der er tale om en suspensiv betingelse, der medfører, at beskatningstidspunktet udskydes til det tidspunkt, hvor betingelsen er opfyldt.

Spørger 1 har i sit høringssvar anført, at der ikke er tale om usædvanlige gaver uden præcedens. Det er yderligere oplyst, at Spørger 1’s forældre tidligere har udbetalt lignende gaver, men da det er foregået over mange år og ved mundtlige aftaler, er det kun muligt at dokumentere et par stykker ved et enkelt kontoudtog og oplysning om gave fra forældre i det personlige regnskab for Spørger 1 og hendes ægtefælle.

Spørger 1 anfører videre, at der ikke på noget tidspunkt har været tvivl om, at gaverne ville blive godkendt, hverken fra Familieretshusets side eller rådgiveren hos Nordea forvaltningsafdelings side. Tvivlsspørgsmålet har alene været tidshorisonten for Familieretshusets godkendelse.

Som dokumentation for tidligere ydede gaver fra A til Spørger 1 er indsendt indkomst- og formueopgørelse for Spørger 1 og hendes ægtefælle for 2019, hvor det fremgår, at der er modtaget i alt 130.000 kr. i gave fra forældre.

Det maksimale gavebeløb, der i 2019 kunne gives uden gaveafgiftsberegning, udgjorde 65.700 kr. fra hver forælder. Begge Spørger 1’s forældre var i live i 2019, og det oplyste gavebeløb på i alt 130.000 kr. kan således indeholdes i det beløb, forældre hver især kunne give uden gaveafgiftsberegning.

Herudover er det indsendt dokumentation for indsætning af et lånebeløb på 300.000 kr. i 2021. Det er oplyst, at lånebeløbet er nedskrevet med det afgiftsfrie gavebeløb i 2021 og 2022. De afgiftsfrie gavebeløb udgjorde 68.700 kr. fra forældre til børn i 2021 og 69.500 kr. i 2022. De afgiftsfrie gavebeløb til svigerbørn udgjorde 24.000 kr. i 2021 og 24.300 kr. i 2022.

For så vidt angår nedskrivningen af lånebeløbet, er det ikke oplyst, hvordan lånebeløbet er nedskrevet. På baggrund af størrelsen af de afgiftsfrie gavebeløb kan det maksimale afgiftsfrie beløb fra forældrene til Spørger 1 opgøres til 276.400 kr. for 2021 og 2022 (68.700*2 + 69.500*2). Dette er ikke tilstrækkeligt til at nedskrive det fulde lånebeløb, og det lægges herefter til grund, at der i enten 2021 eller 2022 er ydet en afgiftsfri gave til Spørger 1’s ægtefælle.

På baggrund af de indsendte oplysninger kan det herefter lægges til grund, at Spørger 1 i årene 2019, 2021 og 2022 har modtaget det maksimale gaveafgiftsfrie beløb fra hver af sine forældre.

Spørger 1’s ægtefælle har modtaget en gave, der næsten svarer til det gaveafgiftsfrie beløb i enten 2021 eller 2022.

Spørger 1’s børn har ikke modtaget gaver.

Det fremgår af Familieretsafgørelse af 11. september 2025, at det ved Familieretshusets afgørelsen er lagt til grund, at der er tale om usædvanlige gaver, idet det ikke er dokumenteret i sagen, at A selv flere gange før værgemålets etablering har givet gaver i den ansøgte størrelsesorden til Spørgerne.

Familieretshuset henviser til værgemålsbekendtgørelsens § 10, 2. pkt., hvor det fremgår, at der ved sædvanlig gave forstås dispositioner i en størrelsesorden og til en personkreds, tilsvarende hvad personen under værgemål tidligere flere gange har givet.

Skattestyrelsen forstår Familieretshusets afgørelse således, at Familieretshusets vurdering sker i forhold til det samlede gavebeløb, der søges om tilladelse til at overføre. Familieretshuset foretager således en vurdering af det samlede gavebeløb i forhold til A’s aktuelle forhold på tidspunktet for ansøgningen.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at vurderingen af hvorvidt Familieretshusets godkendelse kan anses for en resolutiv eller suspensiv betingelse, skal ske efter en konkret vurdering i forhold til den enkelte gavemodtager.

Det er beskrevet ovenfor, at Spørger 1 har modtaget det maksimale gavebeløb fra begge sine forældre i 2019, 2021 og 2022. På baggrund heraf finder Skattestyrelsen, at Familieretshusets godkendelse i forhold til Spørger 1 kan anses som en resolutiv betingelse, der ikke udskyder beskatningstidspunktet. Spørger 1 kan således få udbetalt gavebeløbet for 2023 uden beregning af gaveafgift.

For så vidt angår Spørger 1’s ægtefælle, der har modtaget gave i enten 2021 eller 2022, og hendes børn, der ikke har modtaget gaver, er det efter en konkret vurdering Skattestyrelsens opfattelse, at betingelsen om Familieretshusets godkendelse skal anses som en suspensiv betingelse, hvor der har været en reel usikkerhed om, hvorvidt Familieretshuset ville godkende gaverne. Skattestyrelsen lægger vægt på, at det fremgår af Familieretshusets afgørelse, at der er tale om usædvanlige gaver og at den pågældende tilladelse ikke betyder, at der fremover hvert år kan udbetales tilsvarende gaver. Der er således ikke tale om, at Familieretshusets godkendelse for ægtefællen og børnene har karakter af en formsag, der ikke udskyder beskatningstidspunktet. Det kan herefter konkluderes, at beskatningstidspunktet af gaverne således er udskudt til det tidspunkt, hvor betingelsen om Familieretshusets godkendelse er opfyldt.

Familieretshuset godkendte gaverne den 11. september 2025 og beskatningstidspunktet for gaverne til Spørger 1’s ægtefælle og hendes børn er således den 11. september 2025. Efter det oplyste godkendes der samtidig gaver for 2025, der svarer til det beløb, der i 2025 kunne gives uden betaling af gaveafgift. Med Familieretshusets afgørelse den 11. september 2025 indtræder således beskatning af gavebeløbene for 2023 og 2025, hvorved det samlede gavebeløb overstiger det beløb, der kan gives i gave uden betaling af gaveafgift.

I forhold til beskatning er det uden betydning om gaverne faktisk betales på det tidspunkt, hvor Familieretshusets godkendelse foreligger. Det afgørende er, at der på dette tidspunkt er tale om et gaveløfte, hvor de tilknyttede betingelser er opfyldt. Det medfører, at de samlede gavebeløb for 2023 og 2025 skal beskattes i 2025, hvor Familieretshusets godkendelse foreligger. Afgiftsgrundlaget opgøres som de godkendte gavebeløb for 2023 og 2025 med fradrag af det beløb, der i 2025 kunne gives i gave uden betaling af gaveafgift, jf. boafgiftslovens § 22. Der skal således betales gaveafgift af den del af de samlede gavebeløb, der overstiger de afgiftsfrie beløb. Skattestyrelsen bemærker, at fristen for rettidig anmeldelse af gaven og betaling af gaveafgiften er den 1. maj 2026, jf. boafgiftslovens § 26, stk. 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej, se dog indstilling og begrundelse"

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Boafgiftslovens § 22

En person kan afgiftsfrit give gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på 58.700 kr. (2010-niveau) til

a)     afkom, stedbørn og deres afkom samt børn, som gavegiver efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4, har afgivet erklæring om medmoderskab til, og disse børns afkom,

b)     afdødt barns eller stedbarns længstlevende ægtefælle,

c)     forældre og en mand, som har afgivet erklæring om medmoderskab til gavegiver efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4,

d)     personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste 2 år før modtagelsen af gaven, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig,

e)     plejebørn, der har haft bopæl hos gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos gavegiver sammen med plejebarnet, og

f)      stedforældre, bedsteforældre og forældre til en mand, som har afgivet erklæring om medmoderskab til gavegiver efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4.

Stk. 2. En person kan afgiftsfrit give barns eller stedbarns ægtefælle gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på 20.500 kr. (2010-niveau).

[…]

Boafgiftslovens § 26

Afgiftspligten af gaver, der i et kalenderår er modtaget ud over de i § 22 nævnte afgiftsfri beløb, indtræder ved modtagelsen af gaven. Gavegiver og gavemodtager skal senest den 1. maj i det følgende år indgive anmeldelse om gaven og dens afgiftspligtige værdi til told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2. Bobestyrer, afdødes arvinger og legatarer skal senest 8 uger efter dødsfaldet indgive anmeldelse om afgiftspligtige gaver, som afdøde dem bekendt har givet eller modtaget, og hvoraf der ikke er betalt afgift. Fristen efter stk. 1 for gavegivers anmeldelse af afgiftspligtige gaver forkortes ligeledes til 8 uger efter gavemodtagers død. Indgives korrekt anmeldelse ikke rettidigt, omfattes afgiftskravet ikke af et proklama udstedt efter § 81, jf. § 83, stk. 2, nr. 4, i lov om skifte af dødsboer.

[…]

Værgemålslovens § 30

Justitsministeren kan fastsætte regler om værgens pligt til at indhente godkendelse fra Familieretshuset, herunder til dispositioner over indtægten og formuen, jf. § 25, stk. 1, og til stiftelse af gæld.

Værgemålsloven § 39 - ophævet ved lov nr. 728 af 20. juni 2025

Værgen skal have statsforvaltningens godkendelse til forbrug af formue, der er omfattet af et værgemål. Dette gælder uanset, hvorledes aktiverne forvaltes.

Forarbejder

Almindelige bemærkninger - indledning (L199 af 11. april 2025)

Dette lovforslag fremsættes i lyset af Civilstyrelsens redegørelse vedrørende faste værger af 12. januar 2024, hvor det bl.a. fremgår, at Familieretshuset af ressourcemæssige årsager alene er i stand til at behandle de allermest akutte sager om etablering af værgemål og de sager, hvor der er lovbestemte frister. Det fremgår desuden af redegørelsen, at Familieretshuset den 20. december 2023 i Familieretshusets rapport om faste værger for 2022 har oplyst Civilstyrelsen, at sagsbehandlingstiden i sager om f.eks. frigivelse af midler og forbrug af formue er op til 2½ år. Der henvises i den forbindelse til bilag 112 (Alm. del) til Folketingets Retsudvalg af 25. januar 2024.

På den baggrund foreslås en række justeringer af værgemålsloven. […]

Som det tredje foreslås det, at værgemålslovens krav om, at værgen skal sørge for, at formuen bevares, udgår. Dette erstattes af et krav om, at formuen skal anvendes til gavn for den, der er under værgemål. Samtidig foreslås kravet om, at ethvert formueforbrug skal godkendes af Familieretshuset, ophævet. Dette vil samlet betyde, at der etableres en videre adgang til at bruge af formuen.

[…]

Samtidig med nærværende lovforslag vil der blive lagt op til en række ændringer af bekendtgørelse nr. 1444 af 13. december 2013 om værgemål (værgemålsbekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 246 af 12. marts 2019, herunder foreslås bl.a., at antallet af dispositioner, der kræver forudgående myndighedsgodkendelse, reduceres.

[…]

Disse administrative ændringer forventes at lette Familieretshusets administration af området og dermed bidrage til at nedbringe sagsbehandlingstiden.

Almindelige bemærkninger afsnit 2.5.1 - beskrivelse af gældende ret (L199 af 11. april 2025)

Værgens opgave er inden for hvervets omfang at varetage interesserne for den, der er under værgemål. På det økonomiske område er det således værgens opgave at administrere formuen og træffe beslutninger om anvendelse af indtægterne.

[…]

Værgemålslovens § 25 finder både anvendelse på voksne under værgemål og mindreårige under værgemål.

[…]

Efter værgemålslovens § 30 kan justitsministeren fastsætte regler om værgens pligt til at indhente godkendelse fra Familieretshuset, herunder til dispositioner over indtægten, jf. § 25, og formuen, jf. § 39, og til stiftelse af gæld.

[…]

Det følger af værgemålslovens § 39, at værgen skal have Familieretshusets godkendelse til forbrug af formue, der er omfattet af værgemålet. Det gælder uanset, hvorledes aktiverne forvaltes.

[…]

Efter værgemålsbekendtgørelsens § 10, stk. 1, skal værgen i øvrigt have Familieretshusets godkendelse til enhver usædvanlig disposition. Værgen kan dog indgå forlig uden Familieretshusets godkendelse, hvis 1) forliget er indgået under en retssag, og 2) det af retsbogen fremgår, at forliget svarer til rettens forslag, eller at retten i øvrigt anser forliget for at være i den pågældendes interesse.

[…]

Almindelige bemærkninger afsnit 2.5.2.2 - beskrivelse af gældende ret (L199 af 11. april 2025)

f Civilstyrelsens redegørelse af 12. januar 2024 vedrørende faste værger fremgår det, at Familieretshuset i notat af 20. december 2023 anfører, at sagsbehandlingstiderne er steget markant, og sager om f.eks. frigivelse af midler og brug af indtægt og formue har en sagsbehandlingstid på op til 2½ år. At Familieretshuset på en række sagsområder har en sagsbehandlingstid på op til 2½ år betyder, at den, der er under værgemål, eller dennes pårørende i praksis ikke kan disponere over indtægt eller formue til f.eks. hjælpemidler eller ferie for den, der er under værgemål.

Det fremgår af Familieretshusets hjemmeside, at Familieretshuset pr. 7. april 2025 har en forventet sagsbehandlingstid på 10 uger til ansøgning om brug af midler til anskaffelse af forbrugsgoder, 172 ugers forventet sagsbehandlingstid til ansøgning om brug af midler til gaver og en forventet sagsbehandlingstid på 104 uger til ansøgning om brug af midler til øvrige formål.

Da der ikke eksisterer en bagatelgrænse, og værgen derfor altid skal have Familieretshusets godkendelse, inden værgen kan bruge af formuen, bruger Familieretshuset desuden ressourcer på at godkende formueforbrug, der har en forholdsvis beskeden størrelse, f.eks. til gaver til bryllup, barnedåb eller konfirmation, og har en høj godkendelsesprocent.

Ved at fjerne nogle af de nuværende krav i værgemålsbekendtgørelsen, hvorefter Familieretshuset skal godkende en række økonomiske dispositioner, samtidig med at der etableres en beløbsmæssig grænse for, hvornår forbrug af formuen skal godkendes af Familieretshuset, vil ressourceforbruget i forbindelse med godkendelse af værgers dispositioner fra formuen blive reduceret.

[…]

Derudover bør alene gaver af usædvanlig art eller størrelse skulle godkendes af Familieretshuset. Således bør det for en person, der har haft for vane at give større pengebeløb i gave til sin familie, og hvor dette kan dokumenteres, uden Familieretshusets godkendelse være muligt at fortsætte denne praksis efter etablering af et værgemål.

[…]

Bemærkninger til § 1, nr. 16, i lov nr. 728 af 20. juni 2025 (ophævelse af værgemålslovens § 39)

Efter værgemålslovens § 30 kan justitsministeren fastsætte regler om værgens pligt til at indhente godkendelse fra Familieretshuset, herunder til dispositioner over indtægten, jf. § 25, og formuen, jf. § 39, og til stiftelse af gæld.

Bemyndigelsen er udnyttet i værgemålsbekendtgørelsen, der bl.a. fastsætter hvilke økonomiske dispositioner, der kræver Familieretshusets godkendelse.

Efter værgemålslovens § 39 skal værgen have Familieretshusets godkendelse til forbrug af formue, der er omfattet af et værgemål. Det gælder uanset, hvorledes aktiverne forvaltes.

Det foreslås, at § 39 ophæves.

Det følger af ophævelsen, at det ikke er et krav, at Familieretshuset godkender ethvert forbrug af formuen. Forslaget indebærer, at Familieretshusets godkendelse alene vil være påkrævet for de typer af dispositioner, hvor det fremgår af værgemålsbekendtgørelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Praksis

Værgemålsbekendtgørelse - bekendtgørelse nr. 960 af 27. juni 2025

[…]

§ 10 Værgen skal have Familieretshusets godkendelse til at yde usædvanlige gaver. Ved sædvanlig gave forstås dispositioner i en størrelsesorden og til en personkreds, tilsvarende hvad personen, der er under værgemål, dokumenterbart tidligere flere gange har givet.

[…]

§ 13 Værgen skal have Familieretshusets godkendelse til forbrug af formue.

Stk. 2. Værgen kan dog pr. kalenderår forbruge 5 pct. af formuen uden Familieretshusets godkendelse, dog altid indtil 10.000 kr. og højst 100.000 kr., i det omfang dispositionen ikke kræver godkendelse efter §§ 8, 10 eller 11. Forbrug fra indtægtskontoen skal ikke medregnes i de 5 pct.

[…]

§ 68 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2025.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1444 af 13. december 2013 om værgemål ophæves.

Værgemålsbekendtgørelse - bekendtgørelse nr. 1444 af 13. december 2013 (ophævet ved bekendtgørelse af 960 af 27. juni 2025)

[…]

§ 10. Værgen skal i øvrigt have statsforvaltningens godkendelse til enhver usædvanlig disposition.

Stk. 2. Værgen kan dog indgå forlig uden statsforvaltningens godkendelse, hvis

1)     forliget er indgået under en retssag, og

2)     det af retsbogen fremgår, at forliget svarer til rettens forslag, eller at retten i øvrigt anser forliget for at være i den pågældendes interesse.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 gælder også for forlig, der indgås for Tvistighedsnævnet, jf. lov om erhvervsuddannelser.

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.A.6.1.1

[…]

Betingelser

Det er en betingelse for, at en gave er givet, at gavemodtageren kender til gaveløftet, således at gavemodtageren har fået et endeligt og ubetinget retligt krav over for giveren. Se fx TfS1989.176.VL

Det er en betingelse for at beskatte en ydelse som gave, at der ikke er betalt vederlag eller kun delvis vederlag. I praksis sker der kun korrektion og beskatning, hvis det fastsatte vederlag klart afviger fra handelsværdien. Hvis den ene part ved indgåelse af en aftale gør en god forretning, kan besparelsen ikke beskattes, når vederlaget ifølge parterne tilsigter at udgøre fuldt vederlag, og parterne ikke har interessesammenfald.

Hvornår skal gaven beskattes?

En gave skal medtages ved indkomstopgørelsen, når modtageren er underrettet om gaven. Se fx LSR.1945.25. Der kan imidlertid være knyttet sådanne betingelser til gaven, at beskatningstidspunktet skal udskydes. Se fx LSR.1946.153, hvor gavemodtageren først blev beskattet af gaven ved rentenyderens død.

Det forekommer, at gavemodtageren efterfølgende bliver klar over gavens skattemæssige konsekvenser og giver afkald på den. Et sådant afkald kan normalt ikke tillægges skattemæssig betydning. Se fx LSR.1950.142.

Hvis en gaveoverdragelse af fx aktier er sket under forudsætning af, at Skattestyrelsen godkender den aktiekurs, der er anført i gaveanmeldelsen, er gaven i skattemæssig henseende ydet på det tidspunkt, hvor modtageren af gaven er underrettet om gaven, uanset om Skattestyrelsen først godkender aktiekursen på et senere tidspunkt.

Den juridiske vejledning afsnit 2025-2, afsnit C.C.2.5.3.4

Regel

Hvis retten til en indtægt er betinget, er beskatningstidspunktet afhængigt af betingelsens indhold og betydning i det konkrete aftaleforhold.

I skatteretten sondres mellem:

• Resolutive betingelser, og
• Suspensive betingelser.

Resolutive betingelser

Inden for skatteretten betegnes betingelser som resolutive, når de ikke udskyder beskatningstidspunktet.

Der vil typisk være tale om betingelser, der nærmest har karakter af en formssag, og situationer hvor der i realiteten ikke er tvivl om, at betingelsen vil blive opfyldt.

Landsskatteretten har udtalt, at det ved betingede aftaler er udgangspunktet, at betingelserne anses for resolutive. Se TfS 1995, 904 LSR.

Eksempler

Følgende betingelser vil normalt blive anset for at være resolutive, så aftalen skatteretligt bliver anset for at være indgået på aftaletidspunktet:

• Betingelse om tinglysning af et skøde i forbindelse med en ejendomshandel
• Betingelse om købesummens erlæggelse
• Betingelse om offentlig myndigheds godkendelse af udstykning, frigørelse fra landbrugsforpligtelse eller lignende
• Betingelser, hvis opfyldelse skatteyderen selv er herre over, fx vilkår om genopførelse ved branderstatning. Se SKM2007.552.BR. Se også SKM2002.383.LSR.

[…]

Suspensive betingelser

Suspensive betingelser har en sådan karakter, at der hersker reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver gennemført eller ej. Suspensive betingelser medfører, at beskatningen først indtræder, når betingelsen er opfyldt.

[…]

Eksempler

Hvis et køb af en ejendom er betinget af salg af en anden ejendom til en bestemt pris inden 1 måned, vil betingelsen normalt blive anset for suspensiv. Derfor bliver handlen skattemæssigt først anset for indgået, når betingelsen er opfyldt.

[…]