Spørgsmål:

1. Kan det bekræftes, at tilbagebetaling af zero-coupon loan note (ZCLN) fra H1, ikke medfører begrænset skattepligt til Danmark for investorer i Investorgruppe 1, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, jf. litra d, for deres del af kursgevinsten udløst ved tilbagebetalingen af ZCLN?
2. Kan det bekræftes, at tilbagebetaling af zero-coupon loan note (ZCLN) fra H1, ikke medfører begrænset skattepligt til Danmark for investorer i Investorgruppe 2, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, jf. litra d, for deres del af kursgevinsten udløst ved tilbagebetalingen af ZCLN?
3. Kan det bekræftes, at tilbagebetaling af zero-coupon loan note (ZCLN) fra H1, ikke medfører begrænset skattepligt til Danmark for investorer i Investorgruppe 3, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, jf. litra d, for deres del af kursgevinsten udløst ved tilbagebetalingen af ZCLN?
4. Kan det bekræftes, at tilbagebetaling af zero-coupon loan note (ZCLN) fra H1, ikke medfører begrænset skattepligt til Danmark for investorer i Investorgruppe 4, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, jf. litra d, for deres del af kursgevinsten udløst ved tilbagebetalingen af ZCLN?
5. Kan det bekræftes, at tilbagebetaling af zero-coupon loan note (ZCLN) fra H1, ikke medfører begrænset skattepligt til Danmark for investorer i Investorgruppe 5, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, jf. litra d, for deres del af kursgevinsten udløst ved tilbagebetalingen af ZCLN?
6. Kan det bekræftes, at tilbagebetaling af zero-coupon loan note (ZCLN) fra H1, ikke medfører begrænset skattepligt til Danmark for investorer i Investorgruppe 6, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, jf. litra d, for deres del af kursgevinsten udløst ved tilbagebetalingen af ZCLN?
7. Kan det bekræftes, at tilbagebetaling af zero-coupon loan note (ZCLN) fra H1, ikke medfører begrænset skattepligt til Danmark for investorer i Investorgruppe 8, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, jf. litra d, for deres del af kursgevinsten udløst ved tilbagebetalingen af ZCLN?
8. Kan det bekræftes, at tilbagebetaling af zero-coupon loan note (ZCLN) fra H1, ikke medfører begrænset skattepligt til Danmark for investorer i Investorgruppe 8, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, jf. litra d, for deres del af kursgevinsten udløst ved tilbagebetalingen af ZCLN?
9. Kan det bekræftes, at tilbagebetaling af zero-coupon loan note (ZCLN) fra H1, ikke medfører begrænset skattepligt til Danmark for investorer i Investorgruppe 9, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, jf. litra d, for deres del af kursgevinsten udløst ved tilbagebetalingen af ZCLN?
10. Kan det bekræftes, at tilbagebetaling af zero-coupon loan note (ZCLN) fra H1, ikke medfører begrænset skattepligt til Danmark for investorer i Investorgruppe 10, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, jf. litra d, for deres del af kursgevinsten udløst ved tilbagebetalingen af ZCLN?
11. Kan det bekræftes, at tilbagebetaling af zero-coupon loan note (ZCLN) fra H1, ikke medfører begrænset skattepligt til Danmark for investorer i Investorgruppe 11, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, jf. litra d, for deres del af kursgevinsten udløst ved tilbagebetalingen af ZCLN?
12. Kan det bekræftes, at tilbagebetaling af zero-coupon loan note (ZCLN) fra H1, ikke medfører begrænset skattepligt til Danmark for investorer i Investorgruppe 12, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, jf. litra d, for deres del af kursgevinsten udløst ved tilbagebetalingen af ZCLN?

Svar:

1. Ja
2. Ja
3. Ja
4. Ja
5. Ja
6. Ja
7. Ja
8. Ja
9. Ja
10. Ja
11. Ja
12. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

1. Spørger

For Spørger, i sin egenskab af manager for de 7 limited partnerships (Fondsenhederne), anmodes hermed om bindende svar vedrørende beskatning af investorerne i de 7 limited partnerships i forbindelse med indfrielse af deres fordring på H1.

2. Påtænkt disposition

Fordringen er ikke indfriet, og der er således tale om en anmodning om bindende svar vedrørende en disposition, der ikke er gennemført, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2.

3. Afsluttet kontrolsag vedrørende andet låneforhold

Udover den Zero-coupon loan note, der spørges ind til i dette bindende svar, havde H1 et kortvarigt lån fra Fondsenhederne 1-4, som blev tilbagebetalt i 20xx. H1 indeholdt dansk kildeskat på rentebetalinger vedrørende dette kortvarige lån til investorer, som selskabet vurderede, var skattepligtige af rentebetalingerne, og den indeholdte danske kildeskat har været underlagt en kontrolsag af Skattestyrelsen.

Uanset at der er tale om to separate transaktioner, der hver skal vurderes selvstændigt af Skattestyrelsen, har vi kort redegjort for Skattestyrelsens kontrolsag nedenfor. Vi har endvidere i vores investorliste, der viser investorerne, som vi spørger ind til i dette bindende svar, markeret, hvilke investorer som har været kontrolleret af Skattestyrelsen i den tidligere kontrolsag på det kortvarige lån. 

3.1.Skattestyrelsens gennemgang i kontrolsagen (det kortvarige lån)

H1 optog i 20xx et bridgelån hos Fondsenhederne 1-4, der er registeret i DBO-Land 1 og DBO-land 2 (men hjemhørende på Ikke EU/DBO-land 1). Lånebeløbet udgjorde xx kr. med en årlig rentesats på xx%. Lånet var ydet med henblik på indtrædelse af eksterne medinvestorer i ejerstrukturen. Der indtrådte ikke sådanne eksterne investorer, og lånet blev derfor overdraget til M1 i 20xx, hvor det blev konverteret til aktier i selskabet. Bridgelånet ophørte således på dette tidspunkt.

Skattestyrelsen har i kontrolsagen gennemgået H1’s indeholdelse af kildeskat på renter for indkomstårene vedrørende rentebetalinger på bridgelånet.

Skattestyrelsen konstaterede i sagen, at modtagerne af rentetilskrivningerne (Fondsenhederne 1-4) er skattemæssigt transparente. Rette indkomstmodtagere (skattesubjekterne) af rentetilskrivningerne er derfor deltagerne i Fondsenhederne, der er begrænset skattepligtige, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, og H1 havde pligt til at indeholde en kildeskat på 22% heraf, jf. kildeskattelovens § 65 D, stk. 1, hvis investorerne var skattepligtige.

I sagen har Skattestyrelsen modtaget investorlister med alle investorer, hvor der ikke er indeholdt dansk kildeskat. For alle de pågældende investorer, hvor der ikke er indeholdt dansk kildeskat, har Skattestyrelsen fået oplyst, hvor de er skattemæssigt hjemmehørende, hvilken type juridisk enhed der er tale om, eller om der er tale om fysiske personer, samt de pågældende investorers ejerandel i Fondsenhed-1 og i Fondsenhed-4. Skattestyrelsen har derudover foretaget en stikprøvekontrol af de større investorer, hvor investorerne er blevet identificeret med navn og andre oplysninger, som Skattestyrelsen har anmodet om.

3.2.Skattestyrelsens afgørelse

Efter gennemgang af investorlisten og de identificerede investorer samt øvrigt fremsendt regnskabs- og skattemæssigt materiale har Skattestyrelsen lagt til grund, at H1’s vurdering af deltagernes skattemæssige tilhørsforhold er korrekt, og at renterne strømmer via Fondsenhederne 1-4 til deltagerne i Fondsenhederne, hvor de medtages som renter.

Skattestyrelsen har tiltrådt, at H1 korrekt har identificeret deltagerne i Fondsenhederne 1-4, som er hjemhørende i jurisdiktioner, der er omfattet af EU’s rente-/royaltydirektiv eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvilket medfører, at indeholdelsespligt for renteskat efter selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra d skal frafaldes for disse investorer, som korrekt må anses som retmæssige ejere af rentebetalingerne og rentetilskrivningerne. Skattestyrelsen har dog foretaget en mindre forhøjelse af H1’s pligt til at indeholde kildeskat, idet kildeskatten oprindeligt var blevet beregnet med udgangspunkt i, at den skattefritagne investor i Fondsenhed-2 andel på xx% af det samlede lån, mens det af lånedokumentet fremgår, at Fondsenhed-2’s andel udgør xx%. Skattestyrelsen regulerede således betaling af renteskat op med xx% af rentebetalingerne vedrørende bridgelånet. Vores klient har taget denne justering til efterretning.

3.3.Bemærkninger til 0-rentelånet (ZCLN) i kontrolsagen

Skattestyrelsen bemærker følgende i kontrolsagen om ZCLN låneforholdet, der spørges ind til i dette bindende svar:

"H1 optog endvidere i 20xx et 0-rentelån (ZCLN) hos Fondsenhederne 1-4. Lånet blev ydet med henblik på finansiering af H1’s erhvervelse af kapitalandele i H4. Lånebeløbet udgør xx kr. men er udbetalt med xx kr. svarende til kurs xx. Lånet tilskrives ikke renter men kursreguleres løbende frem mod indfrielsesdatoen, hvor det fulde lånebeløb på xx kr. forfalder til betaling. H1 tilbagefører de enkelte års kursreguleringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for året, idet den samlede kursgevinst på indfrielsestidspunktet er renteskattepligtig efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h.

For så vidt angår ZCLN, er der ikke betalt nogen renter, og Skattestyrelsen har derfor ikke foretaget kontrol heraf, men kommer i afgørelsen med en vejledende udtalelse. Skattestyrelsen anfører ligesom vedrørende bridgelånet, at deltagerne i Fondsenhederne 1-4 efter Skattestyrelsens opfattelse skal anses som begrænsede skattepligtige til Danmark af kursgevinsten, og at H1 skal indeholde 22% af den skattepligtige gevinst, jf. kildeskatteloven § 65 D, stk. 3. Renteskatten kan helt eller delvist eventuelt frafaldes afhængigt af långivernes skattemæssige tilhørsforhold på indfrielsestidspunktet og en konkret vurdering på dette tidspunkt om, hvorvidt de kan omfattes af undtagelsesbestemmelsen i selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra h, 4. pkt., jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, 3. pkt."

3.4.Skattesagen i forhold til nærværende anmodning om bindende svar

Nærværende anmodning om bindende svar vedrører, om investorerne er skattepligtige af kursgevinsten, der opstår i forbindelse med indfrielse af ZCLN og omfatter investorer, som har været investorer i perioden 20xx frem til i dag. De investorer, der er omfattet af nærværende anmodning, er investorer, som efter vores opfattelse ikke er skattepligtige af kursgevinsten. Nærværende anmodning omfatter derfor ikke alle investorer i Fondsenhederne, og alle investorerne i nærværende anmodning har ikke været omfattet af Skattestyrelsens kontrolsag.

3.5.Øvrige oplysninger

For fuldstændighedens skyld bemærker vi, at følgende Fondsenheder er registeret i DBO-land 1 og DBO-land 2, men er hjemhørende på Ikke EU/DBO-land 1:

• Fondsenhed-1 (DBO-land 1)
• Fondsenhed-2 (DBO-land 1)
• Fondsenhed-3 (DBO-land 1)
• Fondsenhed-4 (DBO-land 2)

Alle disse fondsenheder behandles om skattemæssigt transparente i henholdsvis DBO-land 1, DBO-land 2 og Ikke EU/DBO-land 1.

4. Sagens faktiske forhold og oplysninger om dispositionen

4.1.Struktur

H1 blev etableret i 20xx i forbindelse med fondens køb af det danske selskab H4. H1 ejes 100% af M1.

I 20xx erhvervede M1 aktierne i H4. Købet af H4 skete via det danske selskab H3, som er fuldt ejet af det danske selskab H2, som igen er fuldt ejet af danske H1. H3’s opkøb blev delvist finansieret via ekstern gæld, egenkapital og aktionærlån, herunder nulkupon lån (ZCLN) ydet til H1 og derfra ydet videre ned til H2 og igen videre ned i H3.

H4 ejede aktierne i D1, der ejede aktierne i D2. I 20xx blev der gennemført en fusion af H4, D1, og D2, med D2 som det fortsættende selskab.

M1 ejes for ca. 78% vedkommende direkte og indirekte af følgende 7 limited partnerships som er en del af fonden ("Fondsenheder"):

Fondsenheder med direkte ejerskab

Fondsenhed-1 (DBO-land 1)

Fondsenhed-2 (DBO-land 1)

Fondsenhed-3 (DBO-land 1)

Fondsenheder med indirekte ejerskab

Fondsenhed-4 (DBO-land 2)

Fondsenhed-5 (Ikke EU/DBO-land 1)

Fondsenhed-6 (Ikke EU/DBO-land 1)

Fondsenhed-7 (Ikke EU/DBO-land 1)

Fondsenhederne er etableret i henholdsvis DBO-land 1, DBO-land 2 og Ikke EU/DBO-land 1. Fondsenhederne behandles som transparente enheder fra et lokalt, DBO-land 1, DBO-land 2og Ikke EU/DBO-land 1-skattemæssigt perspektiv.

Fondsenhederne er alle ejet af forskellige investorer, herunder selskaber, pensionsordninger, fonde, partnerselskaber, fonde, truster, statsejede investeringsfonde, enkeltpersoner osv.

Fondsenhederne ejer ca. 78% af M1. De resterende aktier i M1 ejes af medinvestorer og ledelsen i "D2-koncernen".

4.2.Nulkuponlån (ZCLN)

I 20xx ydede Fondsenhederne et nulkuponlån (ZCLN) direkte til H1. Formålet med lånet (ZCLN) var delvist at finansiere H1’s indirekte ejede danske datterselskab, H2’s erhvervelse af aktierne i H4.

I henhold til låneaftalen er lånet (ZCLN) blevet ydet af følgende Fondsenheder:

Fondsenhed-5 investerer i:

• Fondsenhed-1, og
• Fondsenhed-3

Dermed er Fondsenhed-5’s del af lånet (ZCLN) ydet via Fondsenhed-1 og Fondsenhed-3.

Fondsenhed-4 investerer i Fondsenhed-1 og dermed er Fondsenhed-4’s del af lånet (ZCLN) ydet dels direkte og dels via Fondsenhed-1

Fondsenhed-6 investerer i Fondsenhed-5 og dermed er Fondsenhed-6’s del af lånet (ZCLN) ydet gennem Fondsenhed-5 via Fondsenhed-1 og Fondsenhed-3.

Fondsenhed-7 investerer i Fondsenhed-6, som investerer i Fondsenhed-5 og dermed er Fondsenhed-6’s del af lånet (ZCLN) ydet gennem Fondsenhed-6 og Fondsenhed-5 via Fondsenhed-1 og Fondsenhed-3.

Det samlede lånebeløb udgør DKK xx og er blevet udbetalt med DKK xx. Lånet (ZCLN) er ikke forrentet. Lånet (ZCLN) forfalder til betaling i 20xx (forfaldsdatoen), og lånet (ZCLN) skal indfries på forfaldsdatoen til et beløb svarende til lånebeløbet.

Forud for udløbsdatoen forfalder lånet (ZCLN) straks til betaling i tilfælde af misligholdelse eller i tilfælde af salg af D2. Låntager kan endvidere indfri lånet (ZCLN) helt eller delvist i et givet år og til enhver tid. I disse tilfælde reduceres indfrielsesbeløbet i henhold til låneaftalen.

Ved indfrielse vil långiverne således opnå en kursgevinst på lånet (ZCLN), mens låntager (til H1) vil opnå et kurstab.

4.3.Partnerships

Fondsenhed-1, Fondsenhed-2, Fondsenhed-3, Fondsenhed-4, Fondsenhed-5, Fondsenhed-6 og Fondsenhed-7 er alle limited partnerships, der svarer til danske kommanditselskaber, hvor General Partner, svarende til komplementaren, hæfter fuldt og ubegrænset for Fondsenhedernes forpligtelser og limited partners, svarende til kommanditisterne, har begrænset hæftelse, og således alene hæfter med deres indskud.

4.4.General Partner

Alle Fondsenhederne har en General Partner.

4.5.Investorerne

Der er sammenlagt mere end xx investorer i Fondsenhederne. Der er tale om forskellige typer investorer, og de er hjemmehørende i flere forskellige lande.

Vi har opdelt de investorer der spørges ind til i dette bindende svar i 12 forskellige grupper, og vi har redegjort nærmere for investorerne i de enkelte grupper nedenfor.

Anmodningen om bindende svar omfatter ikke alle investorerne i Fondsenhederne. Anmodningen omfatter således ikke investorer, der efter vores opfattelse ikke nødvendigvis opfylder betingelserne for at være undtaget fra dansk kildeskat af kursgevinsten på lånet (ZCLN).

Det er vores opfattelse, at alle spørgsmålene skal besvares med "ja".

Spørgers opfattelse og begrundelse

5. Ønsket svar og begrundelse herfor

5.1.Skattepligt af kursgevinster for udenlandske selskaber mv. og personer

De 4 Fondsenheder har som beskrevet ovenfor ydet et ikke-rentebærende lån (ZCLN) til H1. Lånet (ZCLN) tilskrives ikke renter i løbetiden, men skal indfries med et højere beløb, end der er udbetalt til H1.

Dansk ret indeholder ikke en klar definition af renteudgifter. Det er skatteretligt anerkendt, at rentedefinitionen er skabt af praksis, jf. juridisk vejledning C.A.11.2.1. der anfører:

"Ved renteudgifter forstås et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld for at stille kapital til disposition.

Ved vurderingen af, om renten opfylder rentedefinitionen, lægges der vægt på, at renten fastsættes forud for den renteperiode, som den vedrører. Hvis afkastet først fastsættes efter begyndelsen af den periode, den vedrører, er der ikke tale om en renteudgift, men et kurstab."

Eftersom lånet (ZCLN) er ydet som et rentefrit lån, og der således ikke er fastsat en rente og der ikke tilskrives renter i løbetiden, vil investorerne i forbindelse med indfrielse af lånet (ZCLN) realisere en kursgevinst.

5.1.1.     Selskaber

På denne baggrund skal vurderingen af, om udenlandske selskabsinvestorer er skattepligtige til Danmark af kursgevinsten, ske efter selskabsskattelovens bestemmelse om begrænset skattepligt på kursgevinster i § 2, stk. 1, litra h.

Skattestyrelsen kan lægge til grund, at ingen af investorerne i fondene har fast driftssted i Danmark.

Ifølge selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, er udenlandske selskaber mv. svarende til danske selskaber mv. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, begrænset skattepligtige til Danmark af kursgevinster, såfremt det udenlandske selskab:

"oppebærer kursgevinster fra kilder her i landet på fordringer, der er stiftet på sådanne vilkår, at gælden skal indfries til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på stiftelsestidspunktet, såfremt debitor er et selskab eller en forening m.v. omfattet af § 1 eller litra a og kreditor er koncernforbundet med debitor som nævnt i skattekontrollovens kapitel 4 (kontrolleret gæld). Den skattepligtige kursgevinst opgøres som forskellen mellem fordringens værdi på stiftelsestidspunktet og den aftalte indfrielsessum".

Det er således et krav for, at Danmark har hjemmel til at beskatte kursgevinster oppebåret af selskaber hjemmehørende i udlandet, at:

1. der er tale om en kursgevinst, og
2. gælden har karakter af kontrolleret gæld, og
3. der er en aftale om, at gælden skal indfries til en forud fastsat overkurs.

Som nævnt ovenfor tilskrives der ikke renter på lånet (ZCLN), der i stedet skal tilbagebetales til en højere kurs, end der er udbetalt i forbindelse med stiftelsen af lånet (ZCLN). Det er derfor vores opfattelse, at der er tale om en kursgevinst og der er en aftale om, at gælden skal indfries til en forud fastsat overkurs.

Det må herefter vurderes, om der ligeledes er tale om kontrolleret gæld.

Ved kontrolleret gæld forstås gæld til f.eks. selskaber, som har bestemmende indflydelse. Herved forstås efter skattekontrollovens § 37, ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50% af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50% af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, og aktier som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse.

Ved koncernforbundne juridiske personer forstås juridiske personer, hvor samme kreds af selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse, eller hvor der er fælles ledelse.

Alle investorerne ejer aktier i M1 via deres investering i en eller flere af de 7 Fondsenheder.

Det følger af forarbejderne til skattekontrollovens (L 13, fremsat den 4.oktober 2017) § 37, stk. 1, nr.2, at:

"Forslaget er en videreførelse af den gældende skattekontrollovs § 3 B, stk. 3.

Fælles ledelse er eksempelvis, når administratoren (eksempelvis komplementaren i et kommanditselskab eller et managementselskab) er den samme i flere selskaber, eller når der er tale om forskellige administratorer, men disse administratorer er koncernforbundne / nærtstående. Bestemmelsen vil ligeledes finde anvendelse, selvom eksempelvis kommanditselskabet administreres af forskellige administratorer, når administratorerne har lavet en aftale om fælles ledelse af det fællesejede selskab. Det gælder både for transparente selskaber og f.eks. aktieselskaber, at de er koncernforbundne, hvis de administreres af den samme ledelse, eller hvis der er væsentlige personsammenfald i de to selskabers ledelse."

Alle investorerne ejer aktier i M1 (som ejer 100% af H1) via et eller flere af de 7 Fondsenheder:

1. Fondsenhed-1 (DBO-land 1)
2. Fondsenhed-4 (DBO-land 2)
3. Fondsenhed-3 (DBO-land 1)
4. Fondsenhed-2 (DBO-land 1)
5. Fondsenhed-5 (Ikke EU/DBO-land 1)
6. Fondsenhed-6 (Ikke EU/DBO-land 1)
7. Fondsenhed-7 (Ikke EU/DBO-land 1)

Spørger er manager for alle de 7 Fondsenheder.

Det er på denne baggrund vores opfattelse, at investorerne i de 7 Fondsenheder skal anses for at have fælles bestemmende indflydelse i H1. Der er således tale om kontrolleret gæld.

Endeligt, idet lånet (ZCLN) indeholdt en oversigt over den relevante tilbagebetalingskurs for hvert år igennem lånets (ZCLN) løbetid, er det vores opfattelse, at kursgevinsten ligeledes må anses for forud fastsat, som beskrevet i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h.

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1. litra h, finder bestemmelserne i litra d tilsvarende anvendelse på kursgevinsterne. Det betyder, at uanset, at der er tale om kontrolleret gæld, omfatter skattepligten ikke kursgevinster, hvis:

"beskatningen af [kursgevinsten] skal frafaldes eller nedsættes efter direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater, eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor det modtagende selskab m.v. er hjemmehørende. Dette gælder dog kun, hvis det betalende selskab og det modtagende selskab er associeret som nævnt i dette direktiv i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge."

Investorerne i Fondsenhederne er således bl.a. ikke skattepligtige af kursgevinsten, hvis:

1. beskatningen skal frafaldes efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller
2. beskatningen skal frafaldes efter EU Rente-/royaltydirektivet, og det betalende selskab og det modtagende selskab er associeret som nævnt i dette direktiv i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge.

Eftersom alle relevante investorer er hjemmehørende i lande, der har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, vurderes skattefriheden alene efter dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Vi vil nedenfor under gennemgangen af de forskellige investorgrupper redegøre for de øvrige betingelser for skattefrihed er opfyldt for de enkelte investorgrupper.

5.1.2.     Fysiske personer

Udenlandske fysiske personer er ikke skattepligtige til Danmark af kursgevinster på fordringer, da der ikke er hjemmel hertil i kildeskattelovens § 2.

5.2.Skattemæssig kvalifikation af Fondsenhederne

Lånet (ZCLN) til H1 er ydet dels direkte og indirekte af Fondsenhederne som anført ovenfor. Det er vores opfattelse, at de 7 Fondsenheder alle er skattemæssigt transparente, hvorfor lånet (ZCLN) skal anses for ydet af investorerne i Fondsenhederne.

Fondsenhederne er limited partnerships hjemmehørende i DBO-land 1, DBO-land 2 og på Ikke EU/DBO-land 1. Alle de pågældende Fondsenheder anses som skattemæssigt transparente, i de lande hvor de er hjemmehørende, og Fondsenhederne er således ikke selvstændigt skattepligtige af kursgevinsten på lånet (ZCLN).

I den juridiske vejledning, afsnit C.D.1.1.3, er det angivet, hvilke kriterier, der lægges vægt på ved vurderingen af, om en enhed skal anses som et selvstændigt skattesubjekt, eller om den skal anses for skattemæssigt transparent:

"Om der foreligger et selskab, som er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2, må afgøres ud fra en samlet konkret vurdering. Af væsentlig betydning for denne vurdering er selskabets vedtægter og hensigten med dets virksomhed, men derudover kan nedennævnte forhold være af betydning for vurderingen. Det bemærkes, at de nævnte forhold ikke er udtryk for en udtømmende liste. Endelig bemærkes, at et enkelt af disse forhold ikke kan være ubetinget afgørende.

Hvis bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst medfører, at det ene land skal acceptere, at det andet lands selvstændige skattesubjekter er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten, er dette ikke i sig selv ensbetydende med, at enheden efter intern dansk ret skal betragtes som et selvstændigt skattesubjekt. Der er alene tale om, at enheden i henholdt til dobbeltoverenskomstens bestemmelser anses for at være en juridisk person omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Se SKM2019.538.SR og SKM2020.428.SR.

Ved vurderingen kan følgende tale for, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2:

• ingen af deltagerne hæfter personligt
• fordeling af overskuddet sker i forhold til den af deltagerne indskudte kapital
• det årlige overskud fordeles på grundlag af omsætningen, men en eventuel likvidationsudlodning baseres på kapitalens størrelse
• selvstændige vedtægter
• særskilt regnskab
• særskilte foreningsorganer, som med bindende virkning kan handle, også for de medlemmer, som ikke er med i ledelsen
• mulighed for udvidelse af medlemskredsen
• bestemmelse om, hvad der skal ske med formuen ved det enkelte medlems udtræden eller ved enhedens opløsning
• indskudskapital (kan enten være nominelt angivet til en bestemt størrelse, eller der kan være tale om vekslende indskudskapital).

Følgende kan tale imod, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2:

• fordeling af både overskud og af likvidationsprovenu foretages på grundlag af omsætningen (kooperativ virksomhed)
• én eller flere hæfter personligt
• ingen fordeling af overskud finder sted i forhold til kapitalindskuddet
• overskuddet anvendes til almennyttige eller almenvelgørende formål.
• Selv om et udenlandsk selskab primært er stiftet af skattemæssige årsager, udelukker det ikke, at selskabet efter dansk skatteret skal anses som et selvstændigt skattesubjekt. Se bl.a. TfS 1997, 506 H."

I SKM2007.308.HR frakendte Højesteret ikke et moderselskab i Gibraltar dets selvstændige skattesubjektivitet, men fandt derimod at moderselskabet, i relation til en udbyttebetaling, ikke var et selvstændigt skattesubjekt adskilt fra skatteyderens formue, og at skatteyderen følgelig var den reelle modtager af udbyttet.

De 7 Fondsenheders forhold er reguleret i deres respektive "Deed of Limited Partnership" og "Limited Partnership Agreement". Aftalerne indeholder bestemmelser om etablering af Fondsenhederne, og regulerer forholdet mellem investorerne og General Partner, herunder bestemmelser om indskud, fordeling af indkomst, hæftelse, ind- og udtræden, overdragelse af ejerandele, driften mv. Når en investor indtræder i en Fondsenhed, underskriver investor en tiltrædelsesaftale ("deed of adherance"), hvorved de tiltræder aftalen (Deed of Limited Partnership eller Limited Partnership Agreement) for den pågældende Fondsenhed.

5.2.1.     Fondsenhed-1

Følgende fremgår af “ Deed of Limited Partnership" vedrørende Fondsenhed-1:

• Limited Partners hæfter ikke for Fondsenhedens gæld eller forpligtelser.
• General Partner hæfter ubegrænset og fuldt ud for de af Fondsenhedens passiver og forpligtelser, der overstiger Fondsenhedens aktiver.
• Hver partner har bl.a. en indskudskonto, en indkomstkonto og en kapitalkonto.
• Indkomst og kapitalgevinster i Fondsenheden fordeles mellem investorerne i henhold til en prioriteret rækkefølge.
• General Partner forestår udarbejdelse af årsregnskabet for Fondsenheden. General Partner skal sørge for at regnskabet revideres.
• Optagelse af nye partnere er begrænset.
• Limited partners må ikke overdrage deres ejerandele uden samtykke fra General Partner og Manageren.
• Retten til at udtræde af Fondsenheden er begrænset.

Det er vores opfattelse, at Fondsenheden skal anses for skattemæssigt transparent, idet General Partner hæfter ubegrænset for Fondsenhedens forpligtelser, hver limited partner har en kapitalkonto, overskud fordeles efter særlige regler, og afståelse, ind-og udtræden er reguleret og begrænset.

5.2.2.     Fondsenhed-4

Følgende fremgår af “ Limited Partnership Agreement" vedrørende Fondsenhed-4:

• Limited Partners hæfter ikke for Fondsenhedens gæld eller forpligtelser.
• General Partner hæfter ubegrænset og fuldt ud for de af Fondsenhedens gæld, passiver og forpligtelser, der overstiger Fondsenhedens aktiver.
• Hver partner har bl.a. en indskudskonto, en indkomstkonto og en kapitalkonto.
• Indkomst og kapitalgevinster i Fondsenheden fordeles mellem investorerne i henhold til en prioriteret rækkefølge.
• General Partner forestår udarbejdelse af årsregnskabet for Fondsenheden. General Partner skal sørge for at regnskabet revideres.
• Optagelse af nye partnere er begrænset.
• Limited partners må ikke overdrage deres ejerandele uden samtykke fra General Partner og Manageren.
• Retten til at udtræde af Fondsenheden er begrænset.

Det er vores opfattelse, at Fondsenheden skal anses for skattemæssigt transparent, idet General Partner hæfter ubegrænset for Fondsenhedens forpligtelser, hver limited partner har en kapitalkonto, overskud fordeles efter særlig regler, og afståelse, ind-og udtræden er reguleret og begrænset.

5.2.3.     Fondsenhed-2

Følgende fremgår af “ Deed of Limited Partnership" vedrørende Fondsenhed-2:

• Alene [bestemt enhed udeladt] kan optages som limited partner.
• Limited Partners hæfter ikke for Fondsenhedens gæld eller forpligtelser.
• General Partner hæfter ubegrænset og fuldt ud for de af Fondsenhedens gæld, passiver og forpligtelser, der overstiger Fondsenhedens aktiver.
• Hver partner har bl.a. en indskudskonto, en indkomstkonto og en kapitalkonto.
• Indkomst og kapitalgevinster i Fondsenheden fordeles mellem investorerne i henhold til en prioriteret rækkefølge.
• General Partner forestår udarbejdelse af årsregnskabet for Fondsenheden. General Partner skal sørge for at regnskabet revideres.
• Limited partners må ikke overdrage deres ejerandele uden samtykke fra General Partner og Manageren.
• Retten til at udtræde af Fondsenheden er begrænset.

Det er vores opfattelse, at Fondsenheden skal anses for skattemæssigt transparent, idet General Partner hæfter ubegrænset for Fondsenhedens forpligtelser, hver limited partner har en kapitalkonto, overskud fordeles efter særlig regler, og afståelse, ind-og udtræden er reguleret og begrænset.

5.2.4.     Fondsenhed-3

Følgende fremgår af “Deed of Limited Partnership" vedrørende Fondsenhed-3:

• Limited Partners hæfter ikke for Fondsenhedens gæld eller forpligtelser.
• General Partner hæfter ubegrænset og fuldt ud for de af Fondsenhedens gæld, passiver og forpligtelser, der overstiger Fondsenhedens aktiver.
• Manager skal føre separate konti for hver limited partner, herunder en kapitalkonto, en indkomstkonto, og en indkudskonto, og en commitment account i det omfang det er relevant.
• Indkomst og kapitalgevinster i Fondsenheden fordeles mellem investorerne i henhold til en prioriteret rækkefølge.
• General Partner forestår udarbejdelse af årsregnskabet for Fondsenheden. General Partner skal sørge for at regnskabet revideres.
• Optagelse af nye partnere er begrænset.
• Limited partners må ikke overdrage deres ejerandele uden samtykke fra General Partner og Manageren.
• Retten til at udtræde af Fondsenheden er begrænset.

Det er vores opfattelse, at Fondsenheden skal anses for skattemæssigt transparent, idet General Partner hæfter ubegrænset for Fondsenhedens forpligtelser, hver limited partner har en kapitalkonto, overskud fordeles efter særlig regler, og afståelse, ind-og udtræden er reguleret og begrænset.

5.2.5.     Fondsenhed-5

Følgende fremgår af “ Limited Partnership Agreement" vedrørende Fondsenhed-5:

• Limited Partners hæfter ikke for Fondsenhedens gæld eller forpligtelser.
• General Partner hæfter ubegrænset og fuldt ud for de af Fondsenhedens gæld, passiver og forpligtelser, der overstiger Fondsenhedens aktiver.
• Manager skal føre separate konti for hver limited partner, herunder en kapitalkonto, en indkomstkonto, og en indkudskonto, og en commitment account i det omfang det er relevant.
• Indkomst og kapitalgevinster i Fondsenheden fordeles mellem investorerne i henhold til en prioriteret rækkefølge.
• General Partner forestår udarbejdelse af årsregnskabet for Fondsenheden. General Partner skal sørge for at regnskabet revideres.
• Manager kan tillade optagelse af visse yderligere deltagere.
• Limited partners må ikke overdrage deres ejerandele uden samtykke fra Manageren.
• Retten til at udtræde af Fondsenheden er begrænset.

Det er vores opfattelse, at Fondsenheden skal anses for skattemæssigt transparent, idet General Partner hæfter ubegrænset for Fondsenheden forpligtelser, hver limited partner har en kapitalkonto, overskud fordeles efter særlig regler, og afståelse, ind-og udtræden er reguleret og begrænset.

5.2.6.     Fondsenhed-6

Følgende fremgår af “Amended and Restated Limited Partnership Agreement" vedrørende Fondsenhed-6:

• Limited Partners hæfter ikke for Fondsenhedens gæld eller forpligtelser.
• General Partner hæfter ubegrænset og fuldt ud for de af Fondsenhedens gæld, passiver og forpligtelser, der overstiger Fondsenhedens aktiver.
• Manager skal føre separate konti for hver limited partner, herunder en kapitalkonto, en indkomstkonto, og en indkudskonto, og en commitment account i det omfang det er relevant.
• Indkomst og kapitalgevinster i Fondsenheden fordeles mellem investorerne i henhold til en prioriteret rækkefølge.
• General Partner forestår udarbejdelse af årsregnskabet for Fondsenheden. General Partner skal sørge for at regnskabet revideres.
• Limited partners må ikke overdrage deres ejerandele uden samtykke fra Manageren.
• Retten til at udtræde af Fondsenheden er begrænset.

Det er vores opfattelse, at Fondsenheden skal anses for skattemæssigt transparent, idet General Partner hæfter ubegrænset for Fondsenhedens forpligtelser, hver limited partner har en kapitalkonto, overskud fordeles efter særlig regler, og afståelse, ind-og udtræden er reguleret og begrænset.

5.2.7.     Fondsenhed-7

Følgende fremgår af “ Limited Partnership Agreement" vedrørende Fondsenhed-7:

• Limited Partners hæfter ikke for Fondsenhedens gæld eller forpligtelser.
• General Partner hæfter ubegrænset og fuldt ud for de af Fondsenhedens gæld, passiver og forpligtelser, der overstiger Fondsenhedens aktiver.
• Manager skal føre separate konti for hver limited partner, herunder en kapitalkonto, en indkomstkonto, og en indkudskonto, og en commitment account i det omfang det er relevant.
• Indkomst og kapitalgevinster i Fondsenheden Fordeles mellem investorerne i henhold til en prioriteret rækkefølge.
• General Partner forestår udarbejdelse af årsregnskabet for Fondsenheden. General Partner skal sørge for at regnskabet revideres.
• Limited partners må ikke overdrage deres ejerandele eller udtræde uden samtykke fra Manageren.

Det er vores opfattelse, at Fondsenheden skal anses for skattemæssigt transparent, idet General Partner hæfter ubegrænset for Fondsenhedens forpligtelser, hver limited partner har en kapitalkonto, overskud fordeles efter særlig regler, og afståelse, ind-og udtræden er reguleret og begrænset.

5.2.8.     Konklusion

Eftersom alle Fondsenheder, som har ydet lånet (ZCLN) til H1, er skattemæssigt transparente, anses deltagerne i Fondsenhederne skattemæssigt for at eje en forholdsmæssig andel af Fondsenhedernes aktiver og passiver og anses skattemæssigt for at oppebære deres respektive andel af indtægter og udgifter i Fondsenhederne, herunder gevinsten på lånet (ZCLN).

Det er dermed investorerne, der skattemæssigt skal anses for at have ydet lånet (ZCLN) til H1, og vurderingen af, om investorerne er skattepligtige til Danmark af kursgevinsten, skal ske på baggrund af de enkelte investorer.

5.3.GAAR - Ligningslovens § 3

Det skal endvidere vurderes, om ligningslovens § 3 finder anvendelse på strukturen. Det følger af ligningslovens § 3, stk. 1, at selskaber ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen skal se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder.

Det følger videre af ligningslovens § 3, stk. 5, at skattepligtige ikke har fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det er rimeligt at fastslå, under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten.

Ved vurdering af, om der foreligger misbrug, indgår således følgende elementer:

1. Der skal være en skattefordel.
2. Et af de væsentligste formål med arrangementet skal være at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten.
3. Arrangementet skal ikke være reelt under hensyntagen til alle de relevante faktiske forhold og omstændigheder, herunder at arrangementet ikke er tilrettelagt af velbegrundede, kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

Anvendelsen af ligningslovens § 3, stk. 1, forudsætter, at arrangementet indebærer en skattefordel for et selskab, mens ligningslovens 3, stk. 5, også finder anvendelse, hvis alene en fysisk person opnår en skattefordel.

Første betingelse for at ligningslovens § 3 kan finde anvendelse er som nævnt, at der skal være en skattefordel.

Da investorerne låner gennem en skattetransparent struktur, anses investorerne som beskrevet ovenfor som modtager af kursgevinsten, og derfor opnås der ikke en skattefordel. Endvidere skal det for god ordens skyld nævnes, at den danske koncern er rentefradragsbegrænset, hvorfor kurstabet konkret ikke er fradragsberettiget i Danmark. Når der ikke er en skattefordel - og idet betingelserne for anvendelse af ligningslovens § 3 er kumulative - er det vores vurdering, at ligningslovens § 3 ikke finder anvendelse.

5.4.Investorgrupper

Vi har nedenfor opdelt investorerne i investorgrupper på tværs af de 7 Fondsenheder, og redegjort for, hvorfor investorerne i de enkelte investorgrupper ikke er skattepligtige til Danmark af kursgevinsten på lånet (ZCLN). Vi har som tidligere nævnt alene medtaget investorer, der efter vores opfattelse ikke er skattepligtige til Danmark af kursgevinsten.

Det bindende svar SKM2024.298.SR omhandlede ligeledes indfrielse af et lån. I den pågældende sag ejede investorerne også andele i en række Fondsenheder, der ejede aktierne i et selskab med begrænset ansvar i Luxembourg (LuxCo). I modsætning til nærværende sag, var lånet til det danske selskab ydet til et dansk selskab via et selskab i Luxembourg, (LuxCo), og ved indfrielsen af lånet viderebetalte selskabet i Luxembourg midlerne til en række fondsenheder. Skatterådet fandt, at investorerne i fondsenhederne alene var fritaget for beskatning af kursgevinsten i det omfang investorerne havde været berettiget til nedsættelse eller frafald af beskatningen efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis investorerne havde modtaget kursgevinsten direkte.

I nærværende anmodning om bindende svar har Fondsenhederne ydet lånet (ZCLN) direkte til H1. Eftersom Fondsenhederne er skattemæssigt transparente, er investorerne fritaget for dansk kildeskat på kursgevinsten både i det omfang de er berettiget til lempelse efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller Rente-/royaltydirektivet og i det tilfælde, hvor de er skattefritagne i henhold til dansk ret.

Dette medfører f.eks. at fysiske personer ved direkte investering i Fondsenhederne ikke er skattepligtige af kursgevinsten, uanset om de er hjemmehørende i et land, der har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark eller ej, da der ikke er intern dansk hjemmel til beskatning af udenlandske fysiske personer af kursgevinster på lån.

I de tilfælde, hvor investor i Fondsenhederne er et selskab mv, vil selskabet alene være berettiget til lempelse, hvis selskabet er beneficial owner.

Nærværende anmodning om bindende svar for så vidt angår selskaber, omfatter kun selskaber, hvor disse ville være berettiget til frafald eller nedsættelse af den danske kildeskat på kursgevinsten på lånet (ZCLN) efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst ved direkte investering.

Idet kursgevinsten på lånet (ZCLN) er omfattet af artikel 11 i alle disse lande og samtlige disse lande har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, vil alle investorerne vil således være berettiget til lempelse efter art. 11, hvis de er omfattet af de pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomster, og dermed være berettiget til fritagelse for dansk kildeskat på kursgevinsten på lånet (ZCLN) i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h.

[Yderligere beskrivelse af investorgruppe 1-12 er udeladt ifm. anonymisering]

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at tilbagebetaling af zero-coupon loan note (ZCLN) fra H1 ikke medfører begrænset skattepligt til Danmark for investorer i Investorgruppe 1, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, jf. litra d, for deres del af kursgevinsten udløst ved tilbagebetalingen af ZCLN.

Begrundelse

Spørger administrerer en række fonde, der investerer i porteføljeselskaber. Spørger er hjemmehørende i DBO-land 1.

Spørger er manager for syv limited partnerships (Fondsenhederne), der direkte eller indirekte er långivere ved et nulkuponlån/ZCLN, der er ydet til det danske selskab, H1.

Sagen drejer sig om, hvorvidt en række af Fondsenhedernes udenlandske investorer vil blive begrænset skattepligtige til Danmark af en kursgevinst, der vil opstå i forbindelse med, at det danske selskab indfrier ZCLN. Sagen omfatter ikke alle investorerne i Fondsenhederne. Anmodningen omfatter således ikke investorer, der efter Spørgers egen opfattelse opfylder betingelserne for at blive begrænset skattepligtige til Danmark.

Det fremgår, at ZCLN blev ydet til H1 i 20xx. Lånet blev ydet direkte og indirekte af Fondsenhederne, der er etableret i henholdsvis DBO-land 1, DBO-land 2 og Ikke EU/DBO-land 1.

De Fondsenheder, der er direkte långivere, er:

Navn	Ejerandel
Fondsenhed-1	xx%
Fondsenhed-2	xx%
Fondsenhed-3	xx%
Fondsenhed-4	xx%
I alt	100,00%

Spørger oplyser, at de ovenstående direkte långivende Fondsenheder er registeret i DBO-land 1 og DBO-land 2, men er hjemhørende på Ikke EU/DBO-land 1, og at de behandles som skattemæssigt transparente i henholdsvis DBO-land 1, DBO-land 2 og Ikke EU/DBO-land 1.

Formålet med lånet var delvist at finansiere H1’s indirekte ejede danske datterselskab, H2’s, erhvervelse af aktierne i H4.

Lånebeløbet udgjorde DKK xx og blev udbetalt med DKK xx. Lånet er ikke forrentet og forfalder til betaling i 20xx. Lånet skal indfries på forfaldsdatoen til et beløb svarende til lånebeløbet.

Forud for udløbsdatoen forfalder lånet straks til betaling i tilfælde af misligholdelse eller i tilfælde af salg af D2. H1 kan endvidere indfri lånet helt eller delvist i et givet år og til enhver tid. I disse tilfælde reduceres indfrielsesbeløbet i henhold til låneaftalen.

Ved indfrielse vil långiverne (Fondsenhederne) således opnå en kursgevinst på lånet, mens låntager (H1) vil opnå et kurstab.

Der henvises i øvrigt til Spørgers beskrivelse af baggrund mv. for det pågældende ZCLN.

Skattestyrelsens kontrol af et andet lån fra Fondsenhederne

Skattestyrelsen har ved afgørelse afsluttet en kontrolsag, der omfattede H1’s indeholdelse af kildeskat på renter for indkomstårene 20xx og 20xx. Kontrolsagen vedrørte et rentebærende lån (Lånet), som H1 optog samtidig med ZCLN. I 20xx blev Lånet konverteret til aktier i selskabet og ophørte således på dette tidspunkt. Se også Spørgers beskrivelse af de faktiske forhold.

Lånet havde de samme långivere (Fondsenhederne) som ZCLN, og der er sammenfald mellem et større antal af de bagvedliggende investorer i Fondsenhederne, som indgik i Skattestyrelsens kontrol og de investorer, der omfattes af nærværende anmodning.

Uanset at kontrolsagen vedrørte begrænset skattepligt for betalte renter ved Lånet, og denne anmodning om bindende svar vedrører begrænset skattepligt for kursgevinster ved påtænkt indfrielse af ZCLN, er der i høj grad sammenfald mellem de forhold, der blev vurderet i kontrolsagen, og de forhold, der skal vurderes i forbindelse med denne anmodning om bindende svar - bl.a. om Fondsenhederne kan anses som skattemæssigt transparente enheder, hvor investorer er hjemmehørende, og om investorer kan anses for rette modtagere og retmæssige ejere af kursgevinsten. Skattestyrelsen indkaldte også lånedokumenterne for ZCLN i forbindelse med kontrollen.

Som anført af Spørger konkluderede Skattestyrelsen i kontrolsagen, at H1, bortset fra en mindre justering, havde indeholdt kildeskatter korrekt på renter for indkomstårene 20xx og 20xx.

Uanset Skattestyrelsens kontrol ikke direkte omfattede ZCLN, gav Skattestyrelsen følgende vejledende bemærkning i afgørelsen:

"Vejledende bemærkning om 0 rente lån

Endvidere gøres opmærksom på, at en realiseret kursgevinst på 0 rente lånet vil være renteskattepligtig efter selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra h. Renteskatten forfalder på tidspunktet, hvor kursgevinsten realiseres (indfrielsestidspunktet).

Det følger af låneaftalen, at 0 rente lånet skal indfries med et forud fastsat højere beløb, end det er stiftet med. Dette medfører, at der på indfrielsestidspunktet vil blive konstateret henholdsvis et kurstab (hos H1) og en kursgevinst (hos deltagerne i Fondsenhederne).

Det er i den sammenhæng Skattestyrelsens opfattelse, at deltagerne i Fondsenhederne som udgangspunkt er begrænset skattepligtige til Danmark, idet der oppebæres kursgevinster fra kilder her i landet på fordringer, der er stiftet på sådanne vilkår, at gælden skal indfries til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på stiftelsestidspunktet, jf. selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra h.

På indfrielsestidspunktet vil H1 have fradrag for kurstabet på gælden, jf. kursgevinstloven § 6, mens deltagerne i Fondsenhederne vil være begrænset skattepligtige af kursgevinsten på fordringen, jf. kursgevinstloven § 3 og selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra h.

Gevinst og tab på fordringer og gæld skal medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet), jf. kursgevinstloven §25, stk. 1. Gevinst og tab på fordringer og gæld skal opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen, jf. kursgevinstloven § 26.

Idet deltagerne i Fondsenhederne efter Skattestyrelsens opfattelse skal anses som begrænset skattepligtige til Danmark af kursgevinsten, skal H1, som den for hvis regning indfrielsen foretages, indeholde 22 pct. af den skattepligtige gevinst, jf. kildeskatteloven § 65 D, stk. 3.

Renteskatten kan helt eller delvist eventuelt frafaldes afhængigt af långivernes skattemæssige tilhørsforhold på indfrielsestidspunktet og en konkret vurdering på dette tidspunkt, om de kan omfattes af undtagelsesbestemmelsen i selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra h, 4. pkt., jf. selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra d, 3. pkt."

Der henvises i øvrigt til Spørgers beskrivelse af kontrolsagen.

Generelt om begrænset skattepligt ved kursgevinster

Der påhviler begrænset skattepligt for selskaber og foreninger mv. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de oppebærer renter fra kilder her i landet vedrørende gæld, som et selskab eller en forening m.v. omfattet af § 1 eller litra a har til juridiske personer som nævnt i skattekontrollovens § 3 B (kontrolleret gæld). Se selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d.

Lignende skattepligt påhviler udenlandske selskaber og foreninger mv., for så vidt de oppebærer kursgevinster fra kilder her i landet på fordringer, der er stiftet på sådanne vilkår, at gælden skal indfries til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på stiftelsestidspunktet, når der er tale om kontrolleret gæld. Bestemmelserne i litra d finder tilsvarende anvendelse på kursgevinsterne. Se selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h.

Den begrænsede skattepligt for renter og kursgevinster omfatter således alene selskaber og foreninger mv. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, der har hjemsted i udlandet, jf. indledningen i selskabsskattelovens § 2. Den begrænsede skattepligt omfatter derfor ikke fysiske personer. Den omfatter heller ikke fysiske og juridiske personer, der er hjemmehørende i Danmark.

Bestemmelserne om denne begrænsede skattepligt for udenlandske selskaber blev indsat ved lov nr. 221 af 31. marts 2004.

Formålet med skattepligten for renter i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, er ifølge bemærkningerne til lovforslaget (LF nr. 119 af 17. december 2003), "… at imødegå, at et dansk selskab m.v. nedsætter den danske beskatning ved at reducere den skattepligtige indkomst gennem rentebetalinger til visse finansielle selskaber i lavskattelande, hvis det udenlandske selskab m.v. kontrollerer det danske selskab m.v.". Se bemærkninger til de enkelte bestemmelser, jf. lovforslagets § 10, nr. 1.

Formålet med den tilsvarende bestemmelse om kursgevinster i litra h er at undgå en udhuling af reglerne om kildeskat på rentebetalinger i litra d ved, at rentebetalinger konverteres til indfrielse af gæld til forud fastsat overkurs. Se betænkning til lovforslaget (LFB nr. 119 af 17. marts 2004).

Bestemmelserne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d og h skal derfor ses i sammenhæng. Det fremgår videre af sidste punktum i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, at bestemmelserne i litra d finder tilsvarende anvendelse.

Der er dog en række undtagelser til den begrænsede skattepligt.

Bl.a. omfattes renter og kursgevinster ikke af skattepligt, hvis beskatningen skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i rente-/royaltydirektivet eller i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor det modtagende selskab er hjemmehørende. I tilfælde, hvor beskatningen frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktivet, gælder dette dog kun, hvis det betalende selskab og det modtagende selskab er associeret som nævnt i direktivet (25 procents ejerskab) i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge. Se selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, 3. og 4. pkt., jf. § 2, stk.1, litra h, sidste punktum. Se også Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.D.8.10.6.

Frafald efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller rente-/royaltydirektivet forudsætter, at modtageren er retmæssig ejer af renten/kursgevinsten. Vurderingen af retmæssig ejer anses generelt for at være ens for udbytter og renter/kursgevinster. Se f.eks. SKM2022.555.SR og SKM2024.298.SR.

Ved vurderingen vil der, kort beskrevet, blive lagt vægt på, om renter/kursgevinster modtaget fra et dansk selskab bliver videresendt (eller er bestemt til at blive videresendt) som f.eks. renter, udbytte eller andre former for bidrag eller vederlag. Spørgsmålet om retmæssig ejer er en transaktionsmæssig vurdering.

Ved fortolkningen af begrebet “retmæssig ejer" er det relevant at inddrage fortolkningsbidrag vedrørende bestemmelsen om retmæssig ejer i OECD's modeloverenskomst, hvor kravet til retmæssig ejer er omtalt i OECD's kommentarer til artikel 10, stk. 2 under pkt. 12, 12.1-7.

Af kommentarerne fremgår bl.a., at det ikke vil være i overensstemmelse med hensigten og formålet med overenskomsten, hvis kildestaten skal give lempelse/fritagelse, når udbyttemodtager blot fungerer som “gennemstrømningsenhed" for en anden person, der rent faktisk modtager udbyttet. Et “gennemstrømningsselskab" anses normalt ikke for retmæssig ejer, hvis det har meget snævre beføjelser og alene handler på vegne af andre. Dette vil efter Skattestyrelsens opfattelse eksempelvis være tilfældet, hvis et selskab i et dobbeltbeskatningsoverenskomstland indskydes mellem et dansk selskab og dets moderselskab i et ikke dobbeltbeskatningsoverenskomstland med det formål at kunne udlodde udbytte skattefrit. Der henvises til SKM2023.251.HR og SKM2023.456.HR.

Af kommentarerne fremgår, at dette f.eks. kan være tilfældet, hvis selskabets ret til “at bruge og nyde udbyttet er begrænset af kontraktlige eller juridiske forpligtelser til at videreformidle de modtagne udbetalinger til en anden person". Det behøver dog ikke være egentlige kontraktlige eller juridiske forpligtelser til at videreformidle, men kan være forpligtelser i kraft af de faktiske omstændigheder, som klart viser, at modtageren i realiteten ikke har rettighederne til at bruge og nyde udbyttet. Se kommentar 12.4.

Fra øvrig praksis om retmæssig ejer kan der bl.a. henvises til SKM2012.121.ØLR, hvor det kan udledes, at såfremt udbytte ikke er ført videre fra et udbyttemodtagende EU-selskab, og heller ikke med sikkerhed er bestemt til at blive ført videre til et tredjeland uden en dobbeltbeskatningsoverenskomst, vil det udbyttemodtagende EU-selskab blive anset for at være retmæssig ejer.

I SKM2022.171.SR fandt Skatterådet under henvisning til forarbejderne til selskabsskatteloven (lov nr. 282 af 25. april 2001) og til kommentaren til artikel 10 i OECD's modeloverenskomst, at formålet med kravet om “retmæssig ejer" er at forhindre misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, hvor formålet med at kanalisere et udbytte gennem en repræsentant, stedfortræder, eller et “gennemstrømningsselskab" er at opnå utilsigtede skattefordele. Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis et selskab i et land, hvormed der er en dobbeltbeskatningsoverenskomst, indskydes mellem et dansk selskab og dets moderselskab i et land, hvormed der ikke er en dobbeltbeskatningsoverenskomst, med det formål at kunne udlodde udbytte skattefrit.

I SKM2023.457.SR kunne Skatterådet ikke bekræfte, at betingelserne for skattefrihed var opfyldte, idet et luxembourgsk selskab ikke blev anset for retmæssig ejer af modtagne renter. I sagen var der tale om et back-to-back lån mellem forbundne parter, hvor der mellem parterne var disponeret på en sådan måde, at renteindkomst ikke reelt kunne anses for at være undergivet det luxembourgske selskabs rådighed, der dermed blot fungerede som “gennemstrømningsenhed" for en overliggende skattemæssigt transparent investeringsfond, der rent faktisk modtog den pågældende renteindkomst. Der forelå ikke oplysninger om, hvor de til Fonden bagvedliggende investorer var hjemmehørende og oplysninger om, hvorvidt disse ville kunne anses for retmæssige ejere af renterne, jf. en relevant dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Formålet med reglerne er ikke at ramme sædvanlige holdingstrukturer, men at forhindre misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomster og af moder-/datterselskabsdirektivet. Misbrug vil blandt andet foreligge, når den endelige modtager af udbyttet ikke ville være berettiget til bortfald af udbytteskat, hvis udbyttet var modtaget direkte. Når der ikke foreligger misbrug eller nominee-situationer, er det Skattestyrelsens opfattelse, at den umiddelbare modtager af udbyttet skal anses for at være retmæssig ejer af udbyttet. Se f.eks. SKM2024.198.SR.

Hvis det kan dokumenteres, at en bagvedliggende ejer er ultimativ modtager og retmæssig ejer af et udbytte, der ville være berettiget til frafald eller nedsættelse af udbyttebeskatning efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis udbyttebetalingen var sket direkte til denne bagvedliggende ejer, er der eventuelt ikke tale om misbrug. I relation til en sådan sammenholdelse med en dobbeltbeskatningsoverenskomst for en bagvedliggende ultimativ modtager og retmæssig ejer kan der henvises til Højesterets dom i SKM2023.251.HR, hvor et udbytte ikke var omfattet af dansk kildeskat, idet det var blevet videredistribueret til et selskab i USA, og der kunne sammenholdes med den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Se også SKM2024.298.SR, hvor Skatterådet fandt, at tilbagebetaling af et nulkuponlån fra et dansk selskab til et selskab i Luxembourg ikke medførte begrænset skattepligt til Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, jf. litra d, for den del af kursgevinsten udløst ved tilbagebetalingen, der kort tid efter blev viderebetalt til bagvedliggende investorer.

Den konkrete sag

Spørger anfører, at der i forhold til det omhandlede ZCLN er tale om kursgevinst, hvor udenlandske modtagere som udgangspunkt kan omfattes af begrænset skattepligt, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h. Som anført ovenfor har Spørger anset en andel af de bagvedliggende investorer for begrænset skattepligtige, mens nærværende anmodning om bindende svar udelukkende omfatter de investorer, som Spørger ikke anser for begrænset skattepligtige.

Spørger anfører videre, at da Fondsenhederne er skattemæssigt transparente, er det de bagvedliggende investorer, der skal vurderes i forhold til, om der foreligger begrænset skattepligt.

På baggrund af de fremlagte oplysninger og med henvisning til Skattestyrelsens konklusioner i ovennævnte afgørelse i afsluttet kontrolsag vedrørende andet låneforhold, er Skattestyrelsen enig i, at der i forhold til indfrielse af ZCLN vil være tale om kursgevinster fra kilder her i landet på en fordring, der er stiftet på vilkår om, at gælden skal indfries til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på stiftelsestidspunktet, og at der er tale om kontrolleret gæld.

Skattestyrelsen er på tilsvarende baggrund enig i, at de långivende Fondsenheder kan anses for skattemæssigt transparente enheder, hvilket betyder, at det er de bagvedliggende investorer, der kan blive begrænset skattepligtige af kursgevinsten, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h. Se hertil bl.a. SKM2022.10.SR.

Skattestyrelsen lægger i den forbindelse til grund, at enhederne tillige anses for skattemæssigt transparente i de lande, hvor de omhandlede bagvedliggende investorer er hjemmehørende.

Om relevansen heraf henvises der til SKM2023.404.ØLR, hvor Landsretten ikke fandt det godtgjort, at bagvedliggende investorers hjemlande ville anse en mellemliggende enhed for skattemæssigt transparent, hvorfor der ikke var ført bevis for, at renter ikke var undergivet dansk beskatning med henvisning til en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Retten anfører således:

“Bevisbyrden for, at MEIF3 anses for skattemæssigt transparent af skattemyndighederne i investorernes hjemlande, påhviler under de foreliggende omstændigheder, hvor den etablerede investeringsstruktur må anses for misbrug af såvel de relevante dobbeltbeskatningsoverenskomster som rente-/royaltydirektivet, jf. ovenfor, CADH, der skal føre et sikkert bevis herfor.

Landsretten finder ikke, at CADH har ført bevis for, at de finske skattemyndigheder har anset MEIF3 for skattemæssigt transparent med den virkning, at de beløb, der måtte være tilfaldet Varma, skattemæssigt anses for renter oppebåret af Varma. Det bemærkes herved, at erklæringen af 28. oktober 2021 fra legal counsel Person 11, Varma Mutual Pension Insurance Company, ikke kan tillægges nogen bevisværdi. CADH har således ikke ført bevis for, at renterne ikke er undergivet dansk beskatning med henvisning til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Finland."

Skattestyrelsen lægger desuden til grund, at de oplyste investorer i de 12 investorgrupper vil være de rette indkomstmodtagere af en kursgevinst og derfor vil være dem, der kan blive begrænset skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h. Det lægges i den forbindelse til grund, at de enkelte lande, hvor investorerne er skattemæssigt hjemmehørende, har beskatningskompetencen til den modtagne kursgevinst, og at de opfylder de relevante bestemmelser i den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst i øvrigt.

I U.2023.3198 H anførte Skatteministeriet, at det som en forudsætning for, at der kan opnås beskyttelse sammenholdt med en bagvedliggende retmæssig ejers dobbeltbeskatningsoverenskomst,

“… i hvert fald må være en yderligere betingelse, at de beløb, som i den givne faktisk foreliggende situation er strømmet igennem til de omhandlede renters retsmæssige ejer, dvs. den, der har mulighed for frit at råde over anvendelsen heraf, bedømt efter reglerne i den stat, hvor den retmæssige er hjemmehørende, er omfattet af denne stats beskatningskompetence, da der ellers ikke i den faktisk foreliggende situation vil være nogen beskyttelse imod dobbeltbeskatning at indrømme efter statens dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark."

Endvidere kan der henvises til Østre Landsrets dom af 8. december 2023, sagsnummer B- 2422-11 (Cook-dommen). Dommen tager stilling til, om der skal betales kildeskat i Danmark af renter betalt af et dansk datterselskab til et svensk selskab, som af dette, via et svensk holdingselskab, er videreudloddet til et moderselskab på Cayman Islands. Dommen fastslår, at de to svenske selskaber er “gennemstrømningsselskaber", der ikke var reelle modtagere af renterne, og at det ikke var godtgjort, at renterne var videreført på en måde, som kunne føre til skattefrihed. Den retmæssige ejer af renterne kunne ikke anses for at være et bagvedliggende amerikansk moderselskab, som fra selskabet på Cayman Islands havde modtaget et ekstraordinært udbytte, der blandt andet omfattede et beløb svarende til rentebetalingerne fra det danske selskab i det pågældende år.

Da det dermed ikke var godtgjort, at det amerikanske moderselskab havde modtaget renter (men derimod udbytte), anførte Landsretten, at “… selskabet allerede af denne grund ikke anses for retmæssig ejer af de renter, som Cook Denmark International Holdings ApS har betalt …".

Spørger anser, at ingen af investorerne i de 12 investorgrupper vil være begrænset skattepligtige, idet der er tale om:

• Fysiske personer,
• selskaber mv., der er hjemmehørende og skattepligtige i Danmark,
• udenlandske selskaber mv., der ikke ville være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, hvis de havde været hjemmehørende i Danmark - f.eks. statslige institutioner og
• udenlandske selskaber mv., hvor beskatningen af kursgevinsten skal frafaldes eller nedsættes efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor det modtagende selskab mv. er hjemmehørende, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, jf. litra d, 3. punktum.

Under de ovennævnte forudsætninger og efter en konkret vurdering, anser Skattestyrelsen, at der med tilstrækkelig sikkerhed kan indstilles et “ja" til de stillede spørgsmål.

På baggrund af de foreliggende oplysninger vurderer Skattestyrelsen, at de omhandlede bagvedliggende investorer enten ikke er omfattet af den kreds, der kan blive begrænset skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, jf. litra d, eller at de er undtaget fra den begrænsede skattepligt, idet der skal ske frafald eller nedsættelse efter artikel 11 i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, som Danmark har indgået med de lande, hvor investorerne er skattemæssigt hjemmehørende. Det forudsættes, at betingelserne for beskyttelse under de pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomster i øvrigt er opfyldte. Se bl.a. SKM2022.10.SR og SKM2018.490.SR.

F.eks. kan der henvises til artikel 11, stk. 1 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med DBO-land 3, hvoraf en væsentlig del af de omhandlede investorer er hjemmehørende. Heraf følger det, at renter og kursgevinster, der hidrører fra Danmark og retmæssigt ejes af en person i DBO-land 3, kun kan beskattes i DBO-land 3.

Skattestyrelsen lægger vægt på de foreliggende oplysninger om de enkelte investorer og henser i den forbindelse til Skattestyrelsens tidligere kontrol af rentebetalinger og vurderer på den baggrund, at de omhandlede udenlandske investorer kan anerkendes som de rette modtagere og retmæssige ejere af kursgevinsten, idet de modtagne beløb ikke videreføres eller er bestemt til at blive videreført. Som nævnt ovenfor påhviler den endelige bevisbyrde Spørger.

Endelig bemærkes det, at Skattestyrelsen, ud fra de fremlagte oplysninger og de ovenfor nævnte forudsætninger, er enig i Spørgers konklusion om, at omgåelsesklausulen i ligningslovens § 3 ikke vil finde anvendelse.

Selvom de omhandlede bagvedliggende investorer kan anses som de rette indkomstmodtagere og retmæssige ejere, som bl.a. kan opnå beskyttelse i medfør af deres dobbeltbeskatningsoverenskomster, kan ligningslovens § 3 medføre, at der i nogle situationer alligevel skal ske beskatning.

Det fremgår således af ligningslovens § 3, stk. 1, at skattepligtige selskaber ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen skal se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele, jf. ligningslovens § 3, stk. 1.

Arrangementer eller serier af arrangementer anses som værende ikke-reelle, idet omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed, jf. ligningslovens § 3, stk. 2.

Det følger videre af ligningslovens § 3, stk. 5, at skattepligtige ikke har fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten.

Uanset, at ligningslovens § 3, stk. 1 og stk. 5, ikke er helt enslydende, er indholdet af bestemmelserne ens, og det er Skattestyrelsens opfattelse, at de samme elementer indgår ved vurderingen efter begge bestemmelser.

Ved vurderingen indgår en objektiv vurdering af, om arrangementet er tilrettelagt med henblik på at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og en subjektiv vurdering af om opnåelsen af dette er et af hovedformålene med arrangementet.

Betingelserne er kumulative, og ved vurderingen skal der foretages en konkret afvejning af fordelene ved arrangementet i forhold til den forretningsmæssige begrundelse (proportionalitet).

Da der på det foreliggende grundlag ikke vurderes at være opnået skattefordele, som virker mod hensigten med skatteretten, eller som ikke er reelle, og da indrømmelsen af fordele efter de relevante dobbeltbeskatningsoverenskomster må anses for at være i overensstemmelse med overenskomsternes formål og indhold, er det Skattestyrelsens opfattelse, at ligningslovens § 3 ikke finder anvendelse.

Det bemærkes, at Spørgers oplysninger om den enkelte investors skattesubjektivitet, hjemsted og øvrige forhold er lagt uprøvet til grund for ovenstående vurderinger. I den forbindelse er der lagt vægt på resultatet af Skattestyrelsens kontrol af rentebetalinger, jf. det ovenfor anførte.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2-12

Det ønskes bekræftet, at tilbagebetaling af ZCLN fra H1, ikke medfører begrænset skattepligt til Danmark for investorer i Investorgruppe 2-12, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, jf. litra d, for deres del af kursgevinsten udløst ved tilbagebetalingen af ZCLN.

Begrundelse

Med henvisning til det anførte under Skattestyrelsens indstilling og begrundelse til spørgsmål 1 kan det bekræftes, at tilbagebetaling af ZCLN ikke medfører begrænset skattepligt til Danmark for de nævnte investorer i Investorgruppe 2-12, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, jf. litra d, for investorernes andel af kursgevinsten, der udløses ved tilbagebetalingen.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2-12 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1-12

Selskabsskattelovens § 1

Stk. 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet:

1) indregistrerede aktieselskaber og anpartsselskaber, 

2) andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, selskaber omfattet af § 2 C og registrerede selskaber med begrænset ansvar,

(…)

Selskabsskattelovens § 2

Stk. 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger mv. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

(…)

d) oppebærer renter fra kilder her i landet vedrørende gæld, som et selskab eller en forening m.v. omfattet af § 1 eller litra a har til juridiske personer som nævnt i skattekontrollovens kapitel 4 (kontrolleret gæld). Dette gælder dog ikke for renter af fordringer, som er knyttet til et fast driftssted omfattet af litra a. Skattepligten omfatter ikke renter, hvis beskatningen af renterne skal frafaldes eller nedsættes efter direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater, eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor det modtagende selskab m.v. er hjemmehørende. Dette gælder dog kun, hvis det betalende selskab og det modtagende selskab er associeret som nævnt i dette direktiv i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge. Skattepligten bortfalder, hvis et dansk moderselskab m.v. selv direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse i det modtagende selskab m.v., jf. § 31 C, i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge. Skattepligten bortfalder desuden, hvis det modtagende selskab m.v. er under bestemmende indflydelse af et moderselskab m.v., der er hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvis dette selskab m.v. efter reglerne på Færøerne, i Grønland eller denne stat kan undergives CFC-beskatning af renterne, hvis betingelserne herfor efter disse regler er opfyldt. Skattepligten bortfalder endvidere, hvis det modtagende selskab m.v. godtgør, at den udenlandske selskabsbeskatning af renterne udgør mindst ¾ af den danske selskabsbeskatning, samt at det ikke betaler renterne videre til et andet udenlandsk selskab m.v., som er undergivet en selskabsbeskatning af renterne, der er mindre end ¾ af den danske selskabsbeskatning,

(…)

h) oppebærer kursgevinster fra kilder her i landet på fordringer, der er stiftet på sådanne vilkår, at gælden skal indfries til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på stiftelsestidspunktet, såfremt debitor er et selskab eller en forening m.v. omfattet af § 1 eller litra a og kreditor er koncernforbundet med debitor som nævnt i skattekontrollovens kapitel 4 (kontrolleret gæld). Den skattepligtige kursgevinst opgøres som forskellen mellem fordringens værdi på stiftelsestidspunktet og den aftalte indfrielsessum. Sker indfrielsen gennem afdrag, medregnes en så stor del, som svarer til forholdet mellem på den ene side indfrielsessummen med fradrag af anskaffelsessummen og på den anden side indfrielsessummen. Bestemmelserne i litra d finder tilsvarende anvendelse på kursgevinsterne.

(…)

LF nr. 119 af 17/12 2003 (selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d)

Til § 10

Til nr. 1

(…)

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse som litra d i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, om begrænset skattepligt af koncerninterne renter. Formålet med bestemmelsen er at imødegå, at et dansk selskab m.v. nedsætter den danske beskatning ved at reducere den skattepligtige indkomst gennem rentebetalinger til visse finansielle selskabet i lavskatte-lande, hvis det udenlandske selskab m.v. kontrollerer det danske selskab m.v.

(…)

I tilknytning til den foreslåede begrænsede skattepligt har lovforslaget i § 4, nr. 4, et forslag om, at der i kildeskatteloven - som en ny § 65 D - indsættes en regel om, at der skal foretages indeholdelse af en renteskat på 30 pct. i forbindelse med enhver udbetaling eller godskrivning af renter til et selskab m.v., der er skattepligtig efter den ny regel i § 2, stk. 1, litra d.

LFB nr. 119 af 17/3 2004 (selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h)

Til nr. 11-13

I lovforslaget foreslås indførelsen af begrænset skattepligt af renter af koncernintern gæld. Konverteres rentebetalingerne til gældsindfrielse til overkurs, vil kursgevinsterne på gældsfordringerne i lovforslaget ikke være omfattet af en begrænset skattepligt. Det foreslås derfor, at der skal være begrænset skattepligt af oppebårne kursgevinster fra kilder her i landet på fordringer, der er stiftet på sådanne vilkår, at gælden skal indfries til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på stiftelsestidspunktet, såfremt debitor er et selskab eller en forening m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, og kreditor kontrollerer debitor som nævnt i skattekontrollovens § 3 B (kontrolleret gæld).

(…)

Der foreslås en række undtagelser til den begrænsede skattepligt. Disse undtagelser svarer til de undtagelser, som er foreslået vedrørende den foreslåede begrænsede skattepligt af renter af koncernintern gæld.

Det foreslås, at skatten skal indeholdes med 30 pct. af kursgevinsten, og at skattepligten skal være endeligt opfyldt med den foretagne indeholdelse af kursgevinstskat.

Praksis

Højesteretsdom af 4/5 2023 i sag 116/2021 og 117/2021 (U.2023.3198)

De to sager angik navnlig, om der var pligt til at indeholde skat af renter på koncerninterne lån ydet af udenlandske koncernforbundne selskaber. Sagerne skulle bedømmes efter dansk skattelovgivning, EU's rente-/royaltydirektiv og dobbeltbeskatningsoverenskomster med de nordiske lande og Luxembourg. Med hensyn til en række generelle spørgsmål om udtrykket »beneficial owner« og om, hvornår der efter EU-retten foreligger retsmisbrug, henviste Højesteret blandt andet til Højesterets dom i U 2023.1575, der angik sager om udbytter udloddet til udenlandske moderselskaber. Om begge sager udtalte Højesteret, at der i koncernen var gennemført en omstrukturering, der bl.a. indebar indskydelse af selskaber i henholdsvis Sverige og Luxembourg, og at denne omstrukturering måtte ses som et samlet og på forhånd tilrettelagt skattearrangement. Højesteret fastslog endvidere, at de indskudte selskaber måtte anses for gennemstrømningsselskaber, der ikke nød beskyttelse efter rente-/royaltydirektivet eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Efter de oplysninger, som parterne havde fremlagt, kunne det ikke fastlægges, hvad der endeligt var sket med renterne, efter de var strømmet gennem de indskudte selskaber, og det kunne derfor ikke fastlægges, hvem der var retmæssig ejer af renterne. Højesteret fastslog herefter, at skattearrangementerne udgjorde misbrug, og at der skulle have været indeholdt renteskat med henholdsvis ca. 369 mio. kr. og ca. 817 mio.

SKM2023.251.HR

Moderselskaber, der var hjemmehørende henholdsvis på Cypern og i Luxembourg, var i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, skattepligtige af udbytter fra deres danske datterselskaber, idet der hverken efter moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsterne mellem 

Danmark og henholdsvis Cypern og Luxembourg skulle ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten, fordi der forelå retsmisbrug efter direktivet, og fordi moderselskaberne ikke kunne anses for at være retmæssig ejer af de udloddede beløb efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.

I den ene sag (sag 69/2021), der angik to udbytter, fandt Højesteret, at det ene udbytte var fritaget for beskatning efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, sammenholdt med den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Højesteret tiltrådte, at selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 5. pkt., om transparente moderselskaber, må forstås således, at fritagelse for skattepligt forudsætter, at også betingelsen om, at beskatning skal frafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst, er opfyldt.

En indsigelse om, at en beskatning stred imod en bindende administrativ praksis, blev ikke taget til følge. I sag 69/2021 blev det indeholdelsespligtige selskab anset for ansvarlig for den manglende indeholdelse af udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, jf. kildeskattelovens § 65, stk. 1.

Kravet på betaling af det ikke indeholdte beløb skulle tillægges renter efter opkrævningsloven. EMRK artikel 6 og EU’s Charter om grundlæggende rettigheder kunne ikke føre til et andet resultat.

Dom afsagt: 8. december 2023 (Østre Landsret, sagsnummer B-2422-11)

Dommen tager stilling til, om der skal betales kildeskat i Danmark af renter betalt af et dansk datterselskab til et svensk selskab og af dette via et svensk holdingselskab til et moderselskab på Cayman Islands. Dom­men fastslår, at de to svenske selskaber er såkaldte "gennemstrømningsselskaber", der ikke var reelle modtagere af renterne, og at det ikke var godtgjort, at renterne var videreført på en måde, som kunne føre til skattefrihed. Den retmæssige ejer af renterne kunne således ikke anses for at være selskabet på Cayman Islands amerikanske moderselskab, som i det første af de skatteår, som sagen angik, fra selskabet på Cay­man Islands havde modtaget et ekstraordinært udbytte, der blandt andet omfattede et beløb svarende til rentebetalingerne fra det danske selskab i det pågældende år. (Sagsresumé)

SKM2023.404.ØLR

Et moderselskab hjemmehørende i Y1-land var skattepligtig af renter og udbytter, som det havde oppebåret fra sit danske datterselskab. Der skulle hverken efter moder-/datterselskabsdirektivet henholdsvis rente-/royaltydirektivet eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Y1-land ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten, da hverken moderselskabet eller dette selskabs eget Y1-landske moderselskab kunne anses for retmæssig ejer af udbytterne og renterne i direktivernes og overenskomstens forstand, og da der forelå misbrug. Landsretten fandt således, at de Y1-landske selskaber var gennemstrømningsselskaber for renterne og udbytterne, der blev ført videre til bagvedliggende selskaber i skattelyene Y2-ø og Y3-ø. 

Landsretten fandt, at der ikke var ført sikkert bevis for, at selskaberne på Y2-ø også var gennemstrømningsselskaber, og at den retmæssige ejer af renterne og udbytterne var en bagvedliggende trust eller investorer hjemmehørende i Y4-land. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Y4-land kunne derfor ikke give grundlag for nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten af renterne og udbytterne. 

Landsretten fandt heller ikke, at der var ført bevis for, at der var grundlag for at foretage en delvis nedsættelse af kildeskattekravet som følge af, at en af investorerne i selskabet på Y3-ø var hjemmehørende i Y5-land, hvormed Danmark også havde en dobbeltbeskatningsoverenskomst. 

I forhold til en indsigelse om, at renterne for en del af den omhandlede periode ikke vedrørte kontrolleret gæld i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d’s forstand, fandt landsretten, at en aktionæroverenskomst indgået mellem ejerne af det øverste y-landske moderselskab indeholdt så detaljerede regler for parternes udøvelse af deres ejerskab af selskabet, at de gennem aktionæroverenskomsten måtte anses for at have haft en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse på selskabet, jf. skattekontrollovens § 3 B, stk. 2, med den følge at den omhandlede gæld måtte anses for kontrolleret gæld.

Landsretten afviste desuden en indsigelse om, at der skulle være tale om en praksisskærpelse.

Endvidere fandt landsretten, at det danske datterselskab var ansvarligt for den manglende indeholdelse af udbytteskat og renteskat i medfør af kildeskattelovens § 69, stk. 1.

Landsretten fandt, at det offentliges krav mod det danske datterselskab vedrørende manglende indeholdelse af renteskat og udbytteskat for det ene af de omhandlede år (2008) ikke var forældet, idet SKAT først på et tidspunkt, der lå mindre end 5 år før SKATs afgørelser, fik kendskab til eller burde have fået kendskab til fordringen mod selskabet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2.

Endelig fandt landsretten, at kravet på betaling af den ikke indeholdte udbytteskat skulle tillægges renter efter opkrævningsloven.

SKM2023.404.ØLR

Et moderselskab hjemmehørende i Y1-land var skattepligtig af renter og udbytter, som det havde oppebåret fra sit danske datterselskab. Der skulle hverken efter moder-/datterselskabsdirektivet henholdsvis rente-/royaltydirektivet eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Y1-land ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten, da hverken moderselskabet eller dette selskabs eget Y1-landske moderselskab kunne anses for retmæssig ejer af udbytterne og renterne i direktivernes og overenskomstens forstand, og da der forelå misbrug. Landsretten fandt således, at de Y1-landske selskaber var gennemstrømningsselskaber for renterne og udbytterne, der blev ført videre til bagvedliggende selskaber i skattelyene Y2-ø og Y3-ø. 

Landsretten fandt, at der ikke var ført sikkert bevis for, at selskaberne på Y2-ø også var gennemstrømningsselskaber, og at den retmæssige ejer af renterne og udbytterne var en bagvedliggende trust eller investorer hjemmehørende i Y4-land. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Y4-land kunne derfor ikke give grundlag for nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten af renterne og udbytterne. 

Landsretten fandt heller ikke, at der var ført bevis for, at der var grundlag for at foretage en delvis nedsættelse af kildeskattekravet som følge af, at en af investorerne i selskabet på Y3-ø var hjemmehørende i Y5-land, hvormed Danmark også havde en dobbeltbeskatningsoverenskomst. 

I forhold til en indsigelse om, at renterne for en del af den omhandlede periode ikke vedrørte kontrolleret gæld i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d’s forstand, fandt landsretten, at en aktionæroverenskomst indgået mellem ejerne af det øverste y-landske moderselskab indeholdt så detaljerede regler for parternes udøvelse af deres ejerskab af selskabet, at de gennem aktionæroverenskomsten måtte anses for at have haft en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse på selskabet, jf. skattekontrollovens § 3 B, stk. 2, med den følge at den omhandlede gæld måtte anses for kontrolleret gæld.

Landsretten afviste desuden en indsigelse om, at der skulle være tale om en praksisskærpelse.

Endvidere fandt landsretten, at det danske datterselskab var ansvarligt for den manglende indeholdelse af udbytteskat og renteskat i medfør af kildeskattelovens § 69, stk. 1.

Landsretten fandt, at det offentliges krav mod det danske datterselskab vedrørende manglende indeholdelse af renteskat og udbytteskat for det ene af de omhandlede år (2008) ikke var forældet, idet SKAT først på et tidspunkt, der lå mindre end 5 år før SKATs afgørelser, fik kendskab til eller burde have fået kendskab til fordringen mod selskabet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2.

Endelig fandt landsretten, at kravet på betaling af den ikke indeholdte udbytteskat skulle tillægges renter efter opkrævningsloven.

SKM2022.416.VLR

Moderselskaber, der var hjemmehørende i henholdsvis Sverige og Luxembourg, var i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d), skattepligtige af renter, som moderselskaberne havde oppebåret på lån ydet til deres danske datterselskaber. Der skulle hverken efter rente-/royaltydirektivet eller den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst henholdsvis dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten, da der forelå misbrug, og da moderselskaberne ikke kunne anses for retmæssige ejere af renterne i direktivets og overenskomsternes forstand.    

Datterselskabernes indsigelse om, at der skulle være tale om en praksisskærpelse, blev afvist.    

Datterselskaberne var ansvarlige for den manglende indeholdelse af renteskat i medfør af kildeskattelovens § 69, stk. 1.    

Datterselskabet i sag BS-30/2021-VLR fik ikke medhold i sine subsidiære påstande om delvis nedsættelse af kildeskattekravet og hjemvisning til fornyet behandling ved Skattestyrelsen, som selskabet støttede på et anbringende om, at de bagvedliggende investorer i kapitalfondene på Y2-by, som ejede det luxembourgske moderselskab, skulle anses for de retmæssige ejere af de omhandlede renter.

SKM2010.729.LSR

Et selskab blev ikke anset for indeholdelsespligtig af renteskat vedrørende renter udbetalt til moderselskabet i Luxembourg.

SKM2024.298.SR

Tilbagebetaling af et nul-kuponlån fra et dansk selskab til et selskab i Luxembourg medførte ikke begrænset skattepligt til Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, jf. litra d, for den del af kursgevinsten udløst ved tilbagebetalingen, der kort tid efter blev viderebetalt til de omhandlende bagvedliggende investorer.

SKM2023.457.SR

Et luxembourgsk selskab ønskede at få bekræftet, at der ikke ville være begrænset skattepligt i Danmark af renteindtægter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d. Selskabet modtog renterne fra et koncernforbundet selskab i Danmark.

Skatterådet kunne ikke bekræfte at betingelserne for skattefrihed var opfyldt, idet Spørger ikke blev anset for retmæssig ejer af rentebetalingerne. Beskatning af renterne kunne som følge heraf ikke frafaldes efter artikel 11, stk. 1 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg.

SKM2022.10.SR

Skatterådet bekræftede, at en luxembourgsk Investment Fund inkl. dennes subfunds, som var en såkaldt “Fonds Commun de Placement", i dansk skattemæssig henseende kunne anses som skattemæssigt transparente enheder. Der var henset til, at den luxembourgske Investment Fund og dennes sub-fonde var aftalebaserede enheder, hvor investorerne på baggrund af en samejeaftale ansås for at eje en forholdsmæssig andel af de underliggende aktiver, og ikke havde selvstændig retsevne, handleevne eller partsevne mv. Skatterådet bekræftede desuden, at udenlandske investorer kunne påberåbe sig indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem investors skattemæssige hjemland og Danmark for så vidt angik underliggende investeringer i danske værdipapirer, i samme omfang som var der foretaget en direkte investering af de udenlandske investorer, når det var forudsat, at betingelserne for beskyttelse under de pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomster i øvrigt var opfyldte. Det var forudsat, at investorerne var retmæssig ejer af udbyttet, liable to tax og at investorernes hjemland ikke anså enheden og dens subfunde for selvstændige skattesubjekter.

SKM2018.490.SR

Skatterådet bekræftede, at et britisk ACS (Authorised Contractual Scheme) inklusiv dettes subfunde kunne anses for transparente efter en dansk skattemæssig vurdering. Da det pågældende ACS inklusiv subfunde endvidere ansås for transparente efter en britisk skatteretlig vurdering, kunne Skatterådet følgelig bekræfte, at det var de bagvedliggende investorer, der kunne påberåbe sig overenskomstbeskyttelse i relation til investering i danske værdipapirer, forudsat at de opfyldte de relevante bestemmelser i den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst i øvrigt.