Dato for udgivelse
25 sep 2023 11:08
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
29 aug 2023 08:41
SKM-nummer
SKM2023.457.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
23-0220755
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning
Emneord
Begrænset skattepligt, Investeringsfond, Renteindtægt, Luxembourg
Resumé

Et luxembourgsk selskab ønskede at få bekræftet, at der ikke ville være begrænset skattepligt i Danmark af renteindtægter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d. Selskabet modtog renterne fra et koncernforbundet selskab i Danmark.

Skatterådet kunne ikke bekræfte at betingelserne for skattefrihed var opfyldt, idet Spørger ikke blev anset for retmæssig ejer af rentebetalingerne. Beskatning af renterne kunne som følge heraf ikke frafaldes efter artikel 11, stk. 1 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg.

Hjemmel

Selskabsskatteloven

Reference(r)

Selskabsskattelovens § 2
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg, BKI nr. 95 af 23. september 1982

Henvisning

Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit C.D.8.10.6 Renter

Henvisning

Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit C.F.9.2.12.6.2

Spørgsmål

  1. Kan det bekræftes, at Spørger ikke er begrænset skattepligtig i Danmark af renteindtægter, som selskabet modtager fra D4 (DK BidCo), jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d?

Svar

  1. Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er et datterselskab af Fonden, en investeringsfond etableret i Luxembourg med fokus på ejendomsinvesteringer beliggende i Europa. Fonden forvaltes af X-Group en alternativ investeringsforvalter, der forvalter en række fonde rundt om i verden. X-Group forvalter samlet aktiver for ca. USD XXX mia. fordelt på tre primære segmenter: (segmentnavne udeladt). Fonden har XX kontorer på tværs af X kontinenter og mere end X.XXX ansatte over hele verden.

I Danmark har Spørger indirekte erhvervet, sammen med en joint venture-partner, G1 ApS, G2 ApS og G3 ApS (samlet benævnt "de danske ejendomsselskaber"), hvis primære aktiviteter er at eje og udleje fast ejendom til erhvervsmæssige formål. Spørger har også til hensigt at erhverve yderligere danske ejendomsselskaber som led i sin investeringsstrategi i logistiksektoren.

Koncernstruktur

Fonden er en luxembourgsk fond bestående af flere luxembourgske kommanditselskaber med den juridiske form Société en Commandite Spéciale ("SCSp"), med to hovedfondsenheder ved navn M1 og M2, som de forskellige investorer investerer direkte eller indirekte i (via feeder-enheder, der også har form af luxembourgske SCSp'er).

Fonden investeres af en bred gruppe investorer (i øjeblikket XX investorer) rundt om i verden, herunder investeringsinstitutforeninger, selskaber, pensionskasser, forsikringsselskaber, familievirksomheder osv. Hovedinvestorer er et pensionsselskab (XX,XX%), et forsikringsselskab (XX,XX%), en pensionskasse (XX,XX%) og en statslig pensionsordning (XX,XX%). Fonden er stadig åben for nye investorer, og derfor kan flere investorer, end der er i dag, komme til i de kommende måneder, og ovenstående ejerprocenter kan derfor variere over tid.

Fonden ejer 100% af aktierne i Spørger, et luxembourgsk registreret og skattemæssigt hjemmehørende Société à responsabilité limitée (S.à r.l.). Spørger blev etableret med det primære formål at fungere som en forretningsmæssig platform, hvorigennem Fonden kan foretage sine ejendomsinvesteringer i Europa. Spørger ejer dermed størstedelen af Fondens investeringer i Europa, herunder i Tyskland, Frankrig, Holland, Storbritannien, Spanien og de nordiske lande, som er spredt over forskellige strategier såsom bolig, logistik og self-storage.

Spørger ejer XX,XX% af aktierne i D2 (“JVCo"), et luxembourgsk registreret og skattemæssigt hjemmehørende selskab. De resterende XX,XX% af aktierne i JVCo er ejet af en joint venture partner, som er et selskab ("ltd.") registreret og skattemæssigt hjemmehørende i Storbritannien.

JVCo blev etableret med det primære formål at være et fælles nordisk holdingselskab for minoritetsaktionæren og X-Group. Minoritetsaktionæren agerer investeringsforvalter for alle nordiske ejendomsinvesteringer, som alene foretages gennem JVCo.

Efter etableringen af strukturen etablerede JVCo en nystiftet luxembourgsk skattemæssig hjemmehørende enhed, D3 ("JV Subco"), for at lette sikkerhedskravene for den tredjepartslångiver, der ydede gældsfinansiering til de danske ejendomsselskaber.

JV SubCo ejer 100% af aktierne i D4 ("DK Bidco"). D4 ejer 100% af aktierne i G1 ApS, G2 ApS og G3 ApS.

Spørger, JVCo og JV Subco er skattemæssigt separate enheder og er underlagt generel selskabsbeskatning i Luxembourg.

Som led i finansieringen af opkøbene af de danske ejendomsselskaber i(måned udeladt), (måned udeladt) og (måned udeladt) 202X har Fonden ydet et rentebærende lån til Spørger på DKK XXX,XX mio. Spørger har videreudlånt DKK XXX,XX mio. til DK Bidco. Minoritetsaktionæren har også ydet et rentebærende lån til DK Bidco.

Der påløber en årlig rente på 5% på lånene, hvilket kan ændres i forlængelse af konklusionerne af en transfer pricing-undersøgelse, der giver et benchmark for armslængderenter. Den første rentetilskrivning finder sted den XX.XX.20XX.

Selvom det er vanskeligt at forudsige timingen af Spørgers kommende likviditetsbehov, i betragtning af det almindelige kontantbehov i Spørger i forbindelse med selskabets forskellige investeringer og betaling af driftsomkostninger og forventet regelmæssig betaling af renter af de lån, som Spørger har ydet til DK BidCo, kan det i forbindelse med behandlingen af denne anmodning om bindende svar lægges til grund, at tilbagebetaling af lånet og rentebetalingerne delvist vil blive anvendt af Spørger til finansiering af fremtidige europæiske og nordiske erhvervelser, delvis anvendt til finansiering af Spørgers andre forpligtelser (f.eks. driftsudgifter) og delvist anvendt til tilbagebetaling af hovedstol og renter til Fonden. Anvendelsen af modtagne midler vil blive vurderet af direktionen på grundlag af sådanne kontantbehov på det relevante tidspunkt.

Oversigt over den del af koncernstrukturen samt de aktionærlån, der er relevant for denne anmodning om bindende svar, er indsat nedenfor (minoritetsaktionæren er udeladt, da denne anmodning om bindende svar udelukkende vedrører den del af lånene, som er tilbagebetalt til Fonden):

Fonden har forvaltet aktiver i Luxembourg siden år XXXX, dvs. i mere end XX år. Fonden forvalter i øjeblikket investeringer i Europa til en værdi af ca. EUR XX mia. gennem forskellige luxembourgske fonde. Luxembourg er blevet valgt som platform, bl.a. fordi:

  • Luxembourg er velkendt og respekteret af investorer i alternative investeringer.
  • Luxembourg har indført et lovgivningsmæssigt system med et godt omdømme for alternative investeringsfonde.
  • Luxembourg er velkendt og respekteret af gældsinvestorer.
  • Luxembourg leverer politisk og økonomisk stabilitet og et imødekommende forhold til offentlige instanser.

Enheder, der forvaltes af X-Group, beskæftiger i alt XX-XX medarbejdere, der forvalter selskabets investeringsplatform i Luxembourg, samt (navn udeladt S.à r.l.), dens luxembourgske Alternative Investment Fund Manager (FAIF). De medarbejdere, der administrerer investeringsplatformen, udfører funktioner såsom fondsforvaltning, legal, økonomi, regnskab, overvågning / monitorering, investering / frasalg, strukturerings support, finansstyring og compliance support for de mange risiko-kapitalfonde, som Fonden opererer i Luxembourg. De opererer i henhold til en global ansættelseskontrakt (dvs. en ansættelsesaftale, der er indgået i henhold til luxembourgsk lovgivning af den pågældende arbejdstager på den ene side og forskellige investeringsinstrumenter af Fonden med hjemsted i Luxembourg på den anden side), som gør det muligt at allokere medarbejderressourcer til Fondens investeringsinstrumenter i Luxembourg efter behov. Blandt disse medarbejdere er XX personer involveret i Spørger, hvorfor Spørger fungerer som arbejdsgiver i henhold til denne globale ansættelseskontrakt og pådrager sig årlige lønomkostninger på ca. EUR XXX.XXX. Medarbejderne er placeret i et kontorlokale, der lejes af en separat enhed, der ejes og administreres af X-Group i Luxembourg og Spørger er fremlejer i henhold til denne lejekontrakt og betaler leje for dette kontorlokale.

Disse medarbejdere støtter direktionen i bl.a. at styre/føre tilsyn med investeringen og yde investeringskontrol, monitorering, budgettering, strukturering, udførelse, finansiering, juridisk bistand til Spørger.

Blandt disse medarbejdere har Spørger ansat tre fondscontrollere, hvis opgaver omfatter styring af cash flow inden for investeringsstrukturerne og forslag til anvendelse af det afkast, som Spørger modtager fra sine porteføljeinvesteringer, herunder beslutninger om anvendelse af midler til udbytteudlodninger, tilbagebetaling af gæld, geninvestering af midlerne i en særskilt investering, anvendelse af midlerne til opfyldelse af andre forpligtelser mv. Fondscontrollerne kommer med anbefalinger til brug for direktionen i Spørger, som derefter træffer en beslutning. Direktionen består af tre ledere med bopæl i Luxembourg (som også er ansatte i Spørger), en uafhængig forvalter med bopæl i Luxembourg (som er partner i et (branche udeladt)) og en i X-land bosiddende manager, der er (betegnelse udeladt) for alle europæiske fonde inden for X-Group. Alle direktionsmøder afholdes i Luxembourg.

Anvendelsen af de midler, som Spørger har modtaget besluttes fra sag til sag, og selskabet er ikke forpligtet til at videreføre midler til Spørger Fonden uden en særskilt beslutning, uanset at hovedstolen er den samme på det rentebærende lån fra Fonden til Spørger og fra Spørger til DK Bidco. På nuværende tidspunkt har Spørger ikke haft mulighed for at genanvende indtægter fra investeringer (i og med at selskabet først påbegyndte sin investeringsaktivitet i sidste kvartal af 20XX, og at der ikke er blevet fordelt nogen indtægter fra dets underliggende investeringer på nuværende tidspunkt). Historisk set er renteindtægter modtaget af Spørger (et luxembourgsk selskab, der udøver samme aktivitet som Spørger for den tidligere fond, der forvaltes af X-Group med fokus på fast ejendom i Europa, som har haft flere investeringer i Europa siden 20XX) fra de ydede lån til datterselskaber, blevet geninvesteret af Spørger i andre investeringer. Det kan derfor med rimelighed forventes, at Spørger bør kunne genanvende renteindtægter fra de ydede lån til DK BidCo til andre investeringer i Spøger eller til at opfylde andre forpligtelser for selskabet eller dets direkte/indirekte datterselskaber med henvisning til ovennævnte historiske eksempler med Spørger.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det fremgår af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, at "Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger mv. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de …

d) oppebærer renter fra kilder her i landet vedrørende gæld, som et selskab eller en forening m.v. omfattet af § 1 eller litra a har til juridiske personer som nævnt i skattekontrollovens kapitel 4 (kontrolleret gæld)."

Hovedreglen er således, at Spørger er begrænset skattepligtig til Danmark af renterne modtaget fra DK Bidco, såfremt gældsforholdet, hvorpå renterne tilskrives, anses for kontrolleret gæld. Som følge heraf skal der indeholdes renteskat med 22% af den samlede rente i forbindelse med hver renteudbetaling eller rentetilskrivning, jf. kildeskattelovens § 65 D, 1. pkt.

Begrebet kontrolleret gæld skal forstås i overensstemmelse med skattekontrollovens § 4. Heraf følger, at gæld til udenlandske juridiske personer, som direkte eller indirekte ejer mere end 50% af aktiekapitalen eller stemmerrettighederne i et dansk selskab, skal anses for kontrolleret gæld. Lånet fra Spørger til DK Bidco opfylder således betingelsen for at være kontrolleret gæld.

Ifølge selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, skal kildeskat på renter dog frafaldes, såfremt beskatningen af renterne skal frafaldes eller nedsættes efter direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

DK Bidco er et dansk registreret anpartsselskab, der er selskabsskattepligtigt i Danmark. Selskabet er således omfattet af begrebet "selskab i en medlemsstat" jf. Direktiv 2003/49/EF, bilag 1(b).

Spørger er et selskab, der er registreret i Luxembourg og underlagt almindelig selskabsbeskatning i det pågældende land. Selskabet er således også omfattet af begrebet "selskab i en medlemsstat" jf. Direktiv 2003/497/EF, bilag 1(i).

Det er endvidere en betingelse for nedsættelse efter rente-/royaltydirektivet, at det betalende selskab og det modtagende selskab er tilknyttet som defineret i direktivets artikel 3(b), i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d.

Ifølge artikel 3, litra b i rente-royalty direktivet, skal "associerede selskaber" forstås som: "et selskab, der er associeret med et andet selskab, som minimum ved at:

(i)    det første selskab har en direkte andel på mindst 25% af kapitalen i det andet selskab, eller

(ii)   det andet selskab har en direkte andel på mindst 25% af kapitalen i det første selskab, eller

(iii)  et tredje selskab har en direkte andel på mindst 25% af kapitalen i både det første selskab og i det andet selskab."

Da Spørger ejer aktierne i DK Bidco indirekte gennem sit XX,XX% ejede datterselskab JVCo, skal Sørger som långiver og DK Bidco som låntager ikke anses for at være associerede som defineret i rente-/royaltydirektivet.

Beskatningen af rentebetalingen fra DK Bidco til Spørger kan derfor ikke frafaldes i henhold til rente-/royaltydirektivet.

Det er således et spørgsmål om, hvorvidt beskatningen af rentebetalingen skal nedsættes eller frafaldes i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg.

I henhold til artikel 1 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg finder overenskomsten anvendelse på selskaber hjemmehørende i en eller begge de kontraherende stater.

I henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 1, er en person hjemmehørende i en stat, når den pågældende i henhold til denne stats lovgivning er skattepligtig dér på grund af bopæl, hjemsted, ledelsessæde eller andre lignende kriterier. Det følger af artikel 3, at udtrykket "person" omfatter en fysisk person, et selskab eller en anden sammenslutning af personer.

Da DK Bidco er et dansk registreret anpartsselskab og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, er DK Bidco omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg, jf. artikel 1. Det samme gælder Spørger, som er registreret og skattemæssigt hjemmehørende i Luxembourg.

Dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 11, stk. 1, anfører at: "Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan, hvis denne person er den retmæssige ejer af renterne, kun beskattes i denne anden stat."

Det er således afgørende for det danske frafald af beskatning af renter efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, at Spørger anses for at være den retmæssige ejer af renteindtægterne fra DK Bidco.

For så vidt angår fortolkningen af begrebet retmæssig ejer i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg skal dette ske på baggrund af OECD's modeloverenskomst med kommentarer.

Ifølge OECD's kommentarer:

"10. Lempelse af eller fritagelse for beskatning af en indkomstart indrømmes af kildestaten til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, for helt eller delvist at undgå den dobbeltbeskatning, der ellers ville følge af den samtidige beskatning af indkomsten i den stat, hvor den pågældende er hjemmehørende. Når en indkomst betales til en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat og handler i sin egenskab af repræsentant eller stedfortræder, vil det ikke være i overensstemmelse med hensigten og formålet med overenskomsten, at kildestaten indrømmer lempelse eller skattefritagelse alene på grundlag af den direkte indkomstmodtagers status som en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat. Den direkte indkomstmodtager er i denne situation en person, der er hjemmehørende i den anden stat, men der opstår ingen dobbeltbeskatning som følge heraf, da indkomstmodtageren ikke anses for ejer af indkomsten i skattemæssig henseende i den stat, hvori han er hjemmehørende.

10.1 Det ville ligeledes ikke være i overensstemmelse med hensigten og formålet med overenskomsten, hvis kildestaten skulle indrømme lempelse af eller fritagelse for skat i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, på anden måde end som agent eller repræsentant, blot fungerer som “gennemstrømningsenhed" (“conduit") for en anden person, der rent faktisk modtager den pågældende indkomst. Af disse grunde konkluderer den af Committee on Fiscal Affairs udarbejdede rapport “Double Taxation Conventions and the Use of Conduit Companies" note 3, at et “gennemstrømningsselskab" normalt ikke kan anses for den retmæssige ejer, hvis det, skønt det er den formelle ejer, reelt har meget snævre beføjelser, som i relation til den pågældende indkomst gør det til en “nullitet" eller administrator, der handler på vegne af andre parter."

Ifølge ovenstående uddrag er det centralt for indrømmelsen af overenskomstfordele i denne - som i lignende sager - at det modtagende selskab ikke skal anses for værende en repræsentant, stedfortræder eller agent, der blot fungerer som en gennemstrømningsenhed for en anden person, der rent faktisk modtager den pågældende indkomst.

Det fremgår endvidere, at en gennemstrømningsenhed ikke skal anses for retmæssig ejer, såfremt denne har meget snævre beføjelser som i relation til den pågældende indkomst gør det til en “nullitet" eller administrator, der handler på vegne af andre parter.

Vedrørende det EU-retlige misbrugsbegreb, har EU domstolen i de forenede sager C‑115/16, C‑118/16, C‑119/16 and C‑299/16, udtalt følgende vedrørende begrebet beneficial owner:

“88. The concept of ‘beneficial owner of the interest’, within the meaning of Directive 2003/49, must therefore be interpreted as designating an entity which actually benefits from the interest that is paid to it. Article 1(4) of the directive confirms that reference to economic reality by stating that a company of a Member State is to be treated as the beneficial owner of interest or royalties only if it receives those payments for its own benefit and not as an intermediary, such as an agent, trustee or authorised signatory, for some other person."

"92. It is clear from the development — as set out in paragraphs 4 to 6 above — of the OECD Model Tax Convention and the commentaries relating thereto that the concept of ‘beneficial owner’ excludes conduit companies and must be understood not in a narrow technical sense but as having a meaning that enables double taxation to be avoided and tax evasion and avoidance to be prevented."

“131.  The fact that a company acts as a conduit company may be established where its sole activity is the receipt of interest and its transmission to the beneficial owner or to other conduit companies. The absence of actual economic activity must, in the light of the specific features of the economic activity in question, be inferred from an analysis of all the relevant factors relating, in particular, to the management of the company, to its balance sheet, to the structure of its costs and to expenditure actually incurred, to the staff that it employs and to the premises and equipment that it has."

“132.  Indications of an artificial arrangement may also be constituted by the various contracts existing between the companies involved in the financial transactions at issue, giving rise to intragroup flows of funds which, as is mentioned in Article 4 of Directive 2003/49, may have the aim of transferring profits from a profit-making commercial company to shareholding entities in order to avoid the tax burden or reduce it as much as possible. The way in which the transactions are financed, the valuation of the intermediary companies’ equity and the conduit companies’ inability to have economic use of the interest received may also be used as indications of such an arrangement. In this connection, such indications are capable of being constituted not only by a contractual or legal obligation of the company receiving interest to pass it on to a third party but also by the fact that, ‘in substance’, as the referring court states in Cases C‑115/16, C‑118/16 and C‑119/16, that company, without being bound by such a contractual or legal obligation, does not have the right to use and enjoy those sums."

Som anført ovenfor, fungerer Spørger som centralt investeringsselskab for Fondens europæiske investeringer. Selskabet har egne ansatte (ansat via en global ansættelseskontrakt indgået med andre enheder, der administreres af X-Group), der har de relevante kompetencer til vurdering af anvendelse og fordeling af selskabets midler. Selskabet har endvidere egen bestyrelse, der træffer afgørelse om anvendelsen af de midler, som selskabet modtager fra sine porteføljeinvesteringer. Bestyrelsen vil vurdere genanvendelsesmulighederne, hver gang den modtager renteindtægter fra Danmark, og baseret på præcedens vil vi med rimelighed forvente, at kontanterne kan genanvendes til en anden ny investering eller bruges til at opfylde andre forpligtelser i Spørger.

Idet selskabet, efter vores opfattelse, har egne og selvstændige beføjelser i relation til anvendelse af modtagne midler, og således ikke er en nullitet eller administrator, som anført i kommentaren til OECD’s Modeloverenskomst (10. og 10.1), samt idet der i realiteten på forhånd ikke er truffet beslutning om anvendelse af midlerne, er det vores opfattelse, at Spørger ikke skal anses for en repræsentant eller agent, der alene fungerer som gennemstrømningsenhed.

Dette synspunkt støttes endvidere af EU-Domstolens udtalelse i de forenede sager C‑115/16, C‑118/16, C‑119/16 and C‑299/16 præmis 88, som angivet oven for. Af samme afgørelses præmis 131 fremgår, at der ved vurderingen af om der er sket misbrug af fællesskabsretten ved anvendelse af gennemstrømningsselskaber henses til faktorer som aktiviteter ud over at modtage og videreføre modtagne betalinger, ledelsens beføjelser, lokaler og udstyr til selskabets rådighed, mv.

Som anført ovenfor, har Spørger egne kontorlokaler, hvorfra selskabets medarbejdere arbejder. Ligeledes har selskabets medarbejdere den fornødne anciennitet og relevante ekspertise på tværs af en bred vifte af funktioner til at træffe beslutninger i selskabet.

Det er endvidere blevet bekræftet i SKM2022.555.SR, at et EU-baseret holdingselskab (Luxembourg) generelt bør anses for at være den retmæssige ejer af rentebetalinger på kontrolleret gæld fra dets danske datterselskab, selv i en situation, hvor rentebetalingerne forventedes ikke blot at finansiere driftsomkostninger og geninvesteringer, men også fondsudlodninger til investorerne. Det blev i afgørelsen understreget, at lånestrukturen ikke var på back-to-back-vilkår, og at det var en bred kreds af investorer, hvorved den enkelte investor ikke kunne anses for at disponere over de rentebetalinger, som det luxembourgske selskab modtog. Som nævnt ovenfor, er anvendelsen af de midler, som Spørger har modtaget, noget der vurderes og afgøres fra sag til sag, og selskabet er ikke forpligtet til at videregive midler til Fonden uden en særskilt beslutning. Som det var tilfældet i SKM2022.555.SR, forventes rentebetalinger (og hovedstol) modtaget fra DK Bidco bl.a. at finansiere driftsomkostninger, finansieringsbehov for eksisterende investeringer og mulige nye investeringer fra Spørger, men det kan ikke udelukkes, at midler også tilbagebetales til Fonden.

Baseret på ovenstående, er det således vores opfattelse, at Spørger skal anses for retmæssig ejer af rentebetalinger fra DK Bidco, og at renteskatten derfor skal frafaldes efter Artikel 11, stk. 1 i den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst. På baggrund heraf er Spørger ikke begrænset skattepligtig til Danmark af renteindtægterne, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d.

Vi anser i øvrigt, at Spørger automatisk ikke skal kunne anses for retmæssig ejer af renterne fra Danmark, blot fordi der eksisterer et lån på tilsvarende beløb højere oppe i strukturen.

Dette understøttes af, at der i henhold til låneaftalen mellem Fondene og Spørger ikke er en forpligtelse til at anvende renter og afdrag modtaget af Spørger fra DK BidCo til at servicere lånet til Spørger fra Fondene.

Endvidere understøttes den kendsgerning, at Spørger bør anses for retmæssig ejer af renter og tilbagebetaling af lån fra Danmark, yderligere af, at det er vores klients forventning, at ca. 50 % af de modtagne renter på lånet til DK BidCo forventes anvendt til geninvesteringer og/eller betaling af driftsomkostninger for Spørger og dets datterselskaber.

Som nævnt er investeringsaktiviteter først påbegyndt i 4. kvartal 20XX, og således har betalingsstrømme mv. fra investeringerne været begrænsede i omfang indtil nu.

Vi bemærker dog, at i 2023 har følgende betalingsstrømme fundet sted:

  • I (måned udeladt) 20XX foretog DK BidCo en betaling på i alt DKK X,X mio. (ca. DKK X,Xm i renter og ca. DKK X,Xm i delvis tilbagebetaling af lånets hovedstol) til Spørger. På bestyrelsesmødet den XX.XX.20XX vedtog bestyrelsen for Spørger, at ca. DKK X,X mio. af de modtagne midler skulle anvendes til geninvesteringer, andre forpligtelser og underliggende investeringer, og at ca. DKK X.Xm skulle anvendes til at servicere lån fra Fondene. Dette understøtter hensigten om Spørger anvendelse af en væsentlig del af de modtagne betalinger på lånet til DK BidCo til driftsomkostninger og andre likviditetsbehov i Spørger og andre underliggende investeringer, samt det faktum, at midler ikke automatisk bruges til at servicere gæld højere oppe i strukturen.
  • I (måned udeladt) 20XX modtog Spørger ca. EUR X,X mio. i form af betaling af renter på aktionærlån ydet af Spørger til en spansk investering. Spørger. brugte disse midler til at dække driftsudgifter i Spørger.
  • Spørger modtog i (måned udeladt) 20XX ca. EUR X,X mio. i alt i form af delvis tilbagebetaling af aktionærlån fra tyske og hollandske investeringer. Spørger brugte disse midler til at finansiere transaktionsrelaterede skatter på en anden tysk ejendomsinvestering.

Disse eksempler på betalingsstrømme fra underliggende investeringer modtaget af Spørger understøtter, at Spørger de facto disponerer over og træffer beslutning om anvendelsen af de modtagne midler og understøtter endvidere forventningen om, at en væsentlig del af de midler, Spørger modtager, vil blive brugt til betaling af driftsomkostninger og andre likviditetsbehov i Spørger og andre underliggende investeringer.

Vi bemærker også endnu en gang, at Spørger og det overordnede setup som Fonden har i Luxembourg har betydelig substans, herunder fysisk kontor og kvalificerede medarbejdere og funktioner, hvilket yderligere understøtter og bekræfter, at Spørger er i stand til at fungere som retmæssig ejer af de midler, der modtages fra de underliggende investeringer, herunder fra DK BidCo.

Endelig er det vores opfattelse, at det bindende svar fra Skatterådet i SKM2023.279.SR yderligere understøtter, at Spørger bør anses for retmæssig ejer af renterne på det lån, som Spørger har ydet DK BidCo. I SKM2023.279.SR forventede et luxembourgsk moderselskab at modtage udbytte fra et datterselskab i Danmark, og der var en generel forventning om, at ca. 40 % af dette udbytte ville blive anvendt til at servicere ekstern gæld og geninvesteringer af det luxembourgske moderselskab, mens ca. 60 % af udbyttet forventedes at blive udloddet opad i ejerstrukturen. I denne sag anerkendte Skatterådet, at det luxembourgske moderselskab ikke var skattepligtigt til Danmark af de udbytter de modtager på baggrund af det fremlagte faktum. Afslutningsvist er det således vores vurdering, at Spørger skal anses for ikke at være skattepligtigt i Danmark af renterne på lånet ydet til DK BidCo. Dog anerkendes det, at der er tale om en transaktionsbestemt vurdering, hvor hver betaling på lånet til DK BidCo skal vurderes særskilt og i lyset af ovenstående faktum.

Det er således vores opfattelse, at spørgsmålet bør besvares med "Ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørger ikke er begrænset skattepligtig i Danmark af renteindtægter, som selskabet modtager fra DK BidCo, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d.

Begrundelse

Spørger er et selskab, der er registreret i Luxembourg. Det oplyses, at Spørger er underlagt almindelig selskabsbeskatning i Luxembourg og er omfattet af begrebet "selskab i en medlemsstat" jf. Direktiv 2003/497/EF, bilag 1(i).

Det fremgår, at Spørger modtager renter fra det danske selskab, DK BidCo, og at der er tale om kontrolleret gæld.

Det er oplyst, at Fonden har ydet et rentebærende lån til Spørger på DKK XXX,XX mio. Spørger. har derefter videreudlånt DKK XXX,XX mio. til det danske selskab, DK BidCo . Minoritetsaktionæren har også ydet et rentebærende lån til DK BidCo. Der påløber en årlig rente på 5% på lånene.

På baggrund af de foreliggende oplysninger lægger Skattestyrelsen til grund, at Spørger efter dansk skatteret svarer til et selvstændigt skattesubjekt og kan anses for at være rette indkomstmodtager af renterne.

Fonden er et luxembourgsk SCSp (Société en Commandite Spéciale). Skattestyrelsen bemærker, at et SCSp anses for skattemæssigt transparent enhed efter både dansk og luxembourgsk skatteret. Se SKM2018.90.SR og SKM2019.567.SR. Der fremgår ikke oplysninger om, hvor Fondens bagvedliggende investorer er hjemmehørende.

Det følger af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, at udenlandske selskaber, som udgangspunkt, vil være begrænset skattepligtige af renter, som oppebæres fra et selskab her i landet, når der er tale om gæld til juridiske personer som nævnt i skattekontrollovens kapitel 4 (kontrolleret gæld).

Der er dog en undtagelse fra denne skattepligt, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, 3. pkt. Det fremgår heraf, at skattepligten ikke omfatter renter, hvis beskatningen af renterne skal frafaldes eller nedsættes efter rente-/royaltydirektivet eller frafaldes efter dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor det modtagende selskab er hjemmehørende.

Spørgers repræsentant konkluderer, at beskatningen af rentebetalingen fra DK BidCo til Spørger ikke kan frafaldes i henhold til rente-/royaltydirektivet, idet Spørger som långiver og DK BidCo som låntager ikke anses for at være associerede som defineret i rente-/royaltydirektivet. Skattestyrelsen er enig heri.

Det stillede spørgsmål omhandler derfor udelukkende, hvorvidt beskatningen af rentebetalingen skal nedsættes eller frafaldes i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg og der dermed ikke er begrænset skattepligt af renter for Spørger, jf. undtagelsesbestemmelsen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, 3. pkt. Skattestyrelsen lægger således til grund, at øvrige undtagelsesbestemmelser i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d ikke kan opfyldes.

Spørgers repræsentant anfører, at både Spørger og DK BidCo er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg, jf. overenskomstens artikel 1.

Skattestyrelsen bemærker hertil, at visse skattesubjekter i Luxembourg er efter § 1 i dobbeltbeskatningsoverenskomstens slutprotokol ikke omfattet af overenskomsten.

Det skal derfor indledningsvis afklares, om Spørger er et sådant skattesubjekt.

Af § 1 i slutprotokollen, som blev indgået samtidig med overenskomsten i 1980, fremgår følgende:

§ 1. Holdingselskaber

Ad artikel 1, 3 og 4:

Denne overenskomst finder ikke anvendelse på holdingselskaber som omfattet af den særlige luxembourgske lovgivning, for tiden loven af 31. juli 1929 og storhertugens forordning af 17. december 1938 (sat i kraft ved § 1, 7o, stykke 1 og 2, i loven af 27. december 1937). Overenskomsten finder heller ikke anvendelse på indkomst, som en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer fra sådanne selskaber, og heller ikke på aktier eller andre kapitalbeviser i selskaber af denne art, som en sådan person er ejer af.

Det følger derved af ordlyden af bestemmelsen i slutprotokollens § 1, at bestemmelsen ikke kun finder anvendelse på selskaber omfattet af de i bestemmelsen nævnte specifikke love (1929-love og 1938-forordningen), men også på selskaber omfattet af ordninger, som etableres i Luxembourg efter indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten, og som har samme grundlæggende karakteristika som ordningerne i de love, der nævnes i bestemmelsen. Dette følger af den generelle formulering “holdingselskaber som omfattet af den særlige luxembourgske lovgivning" og formuleringerne “for tiden…" og “selskaber af denne art".

Protokolbestemmelsen finder efter ordlyden alene anvendelse på holdingselskaber. Den finder derimod ikke anvendelse på investeringsenheder.

Ved afgrænsningen af, hvilke selskaber der er omfattet af slutprotokollens artikel 1, bemærker Skattestyrelsen, at et luxembourgsk “Investment Fund" organisatorisk og adfærdsmæssigt skal besidde samme grundlæggende principper, som er kendetegnende for investeringsenheder, hvilket i udgangspunktet bl.a. indebærer, at i) enheden skal være ejet af en kreds af ligesindede investorer uden kontrol, ii) have en blandet portefølje af værdipapirer, der ikke medfører kontrol eller betydelig indflydelse i øvrigt og iii) på ingen måde udøve erhvervsmæssig virksomhed.

I SKM2022.432.SR blev et luxembourgsk moderselskab anset for omfattet af slutprotokollen. I afgørelsen fremgår bl.a. følgende om baggrund og formål med slutprotokollen:

"Endvidere er formålet med slutprotokollens § 1 at modvirke, at »Holdingselskaber«, som i Luxembourg er fritaget indkomst- og formueskatter, bruges som instrumenter til, at indtægter kan oppebæres, uden at der betales nogen indkomst- og formueskat i hverken Danmark eller Luxembourg (dobbelt ikke-beskatning). Dette må stå klart, når dobbeltbeskatningsoverenskomsterne ikke kun har til formål at undgå dobbeltbeskatning, men også at forhindre skatteunddragelse og skatteundgåelse. Se afsnit D i forordene til OECD's modeloverenskomst.

Bestemmelsens ordlyd og formål viser således, at begrænsningen ikke kun gælder holdingselskaber omfattet af 1929-loven og 1938-forordningen, men gælder også holdingselskaber af tilsvarende art, der er blevet oprettet i henhold til lovgivningen, som Luxembourg har gennemført efter indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten."

I nærværende sag fremgår det, at Spørger er et luxembourgsk registreret og skattemæssigt hjemmehørende Société à responsabilité limitée (S.à r.l.). Det oplyses, at Spørger blev etableret med det primære formål at fungere som en forretningsmæssig platform, hvorigennem der kan foretages ejendomsinvesteringer i Europa.

Spørger er datterselskab af Fonden, der er en investeringsfond etableret i Luxembourg med fokus på ejendomsinvesteringer beliggende i Europa. Fonden har to hovedfondsenheder.

Spørger er indirekte ejer af DK BidCo via to selskaber i Luxembourg (JVCo og JV SubCo). Spørger ejer således XX,X % af JVCo, mens en minoritetsaktionær ejer resten. JVCo ejer JV SubCo med 100 %, som igen ejer DK BidCo 100 %.

Det er oplyst, at Spørger, JVCo og JV Subco er skattemæssigt separate enheder og er underlagt generel selskabsbeskatning i Luxembourg. Skattestyrelsen lægger dermed til grund, at Spørger ikke på nogen vis er fritaget for indkomstbeskatning i Luxembourg.

På den baggrund anses Spørger ikke for et "holdingselskab" omfattet af slutprotokollens § 1, jf. det ovenfor beskrevne ordlydsfortolkning og formålet med bestemmelsen. Se SKM2022.432.SR.

Spørger er dermed ikke udelukket fra dobbeltbeskatningsoverenskomsten efter slutprotokollens § 1 og Skattestyrelsen er derfor enig med spørgers repræsentant i, at både Spørger og DK BidCo er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg, jf. overenskomstens artikel 1.

Det følger af den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst art. 11, stk. 1, at:

“Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan, hvis denne person er renternes retmæssige ejer, kun beskattes i denne anden stat."

Danmark frafalder derfor som udgangspunkt beskatningsretten, hvis Spørger er den retmæssige ejer af renteindtægterne. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten afskærer derimod ikke Danmark fra at beskatte renterne, hvis Spørger ikke kan anses for retmæssig ejer af renterne.

Spørgsmålet om, hvem der er retsmæssig ejer, foretages på baggrund af en transaktionsmæssig vurdering, der skal foretages for hver enkelt rentebetaling. Dette sker særligt med henblik på at fastlægge, hvem der har dispositionsretten over renten. Se f.eks. SKM2014.676.SR og SKM2022.555.SR.

Af kommentarerne til modeloverenskomstens artikel 10 og 11 (2017 versionen) om henholdsvis udbytter og renter fremgår, at dobbeltbeskatningsoverenskomsten ikke i sig selv afskærer/begrænser kildestatsbeskatning af renter/udbytte, medmindre den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat. Afgørende for fastlæggelsen af retmæssig ejer er efter kommentarerne, om den formelle rentemodtager blot fungerer som “gennemstrømningsenhed" for en anden person, der rent faktisk modtager den pågældende indkomst.

Vurderingen af, hvem der er retmæssig ejer af renter, jf. artikel 11 i OECD's modeloverenskomst, er efter Skattestyrelsens opfattelse den samme som den vurdering, der foretages af, hvem der er retmæssig ejer af udbytter i modeloverenskomstens artikel 10.

Der henvises i øvrigt til Højesteretsdom af 4. maj 2023 om retmæssig ejer vedrørende renter på koncerninterne lån til udenlandske selskaber (U.2023.3198).

Således skal der henses til, om renterne er bestemt til at blive ført videre igennem Spørger eller ej, herunder om det af de foreliggende kontrakter og faktuelle omstændigheder fremgår, om Spørger har en forpligtelse til at lade renterne strømme videre til bagvedliggende selskaber eller personer.

Det er oplyst, at anvendelsen af de midler, som Spørger modtager, er noget der vurderes og afgøres fra sag til sag, og Spørger ikke er forpligtet til at videregive midler til Fonden uden en særskilt beslutning herom.

Det fremgår, at Spørger har sin egen bestyrelse, der træffer afgørelse om anvendelsen af de midler, som selskabet modtager fra sine porteføljeinvesteringer og at bestyrelsen vil vurdere genanvendelsesmulighederne, hver gang den modtager renteindtægter fra Danmark.

Spørgers repræsentant anfører, at som det var tilfældet i SKM2022.555.SR, forventes rentebetalinger (og hovedstol) modtaget fra DK BidCo at finansiere driftsomkostninger, finansieringsbehov for eksisterende investeringer og mulige nye investeringer, men det kan dog ikke udelukkes, at midler også tilbagebetales til Fonden.

Det fremgår dog også, at det var Fonden, som led i finansieringen af opkøbene af de danske ejendomsselskaber i (måned udeladt), (måned udeladt) og (måned udeladt) 202X, der ydede et rentebærende lån til Spørger på DKK XXX,XX mio. og at Spørger har videreudlånt nøjagtigt samme beløb til DK BidCo. Det fremgår videre, at der påløber en årlig rente på 5% på lånene.

Ud fra disse oplysninger er det Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om en finansieringsstruktur, hvor to lån er arrangeret samtidigt mellem tre koncernforbundne parter; en hovedlångiver (Fonden), en mellemmand (Spørger) og en endelig låntager (DK BidCo ). Spørger fungerer dermed som en bindeled mellem Fonden og DK BidCo.

Skattestyrelsen anser derfor, at lånet fra Fonden til Spørger og videreudlånet til DK BidCo er forbundne og der således er tale om et "back-to-back" lån. Der lægges ved vurderingen vægt på, at parterne er koncernforbundne, den tidsmæssige sammenhæng og at det er nøjagtig det samme låneprovenu, der videreudlånes.

At det oplyses, at Spørger har substans m.v. og vil vurdere genanvendelsesmulighederne, hver gang der modtages renteindtægter fra Danmark, ændrer ikke på, at der ved vurderingen af retmæssig ejer skal lægges vægt på, at der er tale om forbundne lån/back-to-back lån, hvor Spørger anses at have været forpligtet til at videreudlåne det fulde låneprovenu og Spørger, som formel rentemodtager, blot at fungerer som “gennemstrømningsenhed" for Fonden, der rent faktisk modtager den pågældende renteindkomst fra Danmark.

Spørgers repræsentant har anført, at Spørger kan anses for retmæssig ejer af renteindkomst fra DK BidCo , idet låneaftalen mellem Fonden og Spørger ikke indeholder forpligtelse til at anvende renter og afdrag modtaget DK BidCo til at servicere lånet til Spørger fra Fonden.

Skattestyrelsen bemærker hertil, at det ikke ændrer på vurderingen, at forpligtelse til at videreføre modtagne renter og afdrag til Fonden ikke fremgår direkte af låneaftalen. Spørgsmålet om retmæssig ejer afgøres ikke blot som følge af relevante juridiske dokumenter, men også i kraft af faktiske omstændigheder der kan vise, at den umiddelbare modtager i realiteten ikke har rettighederne til at bruge og nyde modtagne midler. Se kommentar 12.4 til modeloverenskomstens artikel 10.

I nærværende tilfælde er de faktiske omstændigheder, at der er tale om et back-to-back lån mellem forbundne parter, hvor der mellem parterne anses disponeret på en sådan måde, at renteindkomst ikke reelt kan anses være undergivet Spørgers rådighed, der derimod blot at fungerer som “gennemstrømningsenhed" for Fonden, der rent faktisk modtager den pågældende renteindkomst. Der kan henvises til SKM2022.416.VLR, hvor Landsretten fandt, at moderselskaber, der var hjemmehørende i henholdsvis Sverige og Luxembourg, ikke var retmæssige ejere af rentebetalinger fra danske datterselskaber og derfor ikke kunne påberåbe sig skattefritagelse. Der var tale om samtidige lån med få dages mellemrum, identiske hovedstole m.v., der reelt indebar at rentebeløb blev viderekanaliseret fra moderselskaberne, og blev ikke anset at have nogen forretningsmæssig begrundelse ud over at opnå en mulig skattefordel.

Det bemærkes i den henseende, at i nærværende sag anses Fonden, hvortil rentebeløb videreføres, for skattemæssigt transparent efter både dansk og luxembourgsk skatteret og anses derfor ikke omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Luxembourg. Se f.eks. SKM2022.10.SR, hvor det blev bekræftet at en luxembourgsk investeringsenhed og dennes subfunds var skattemæssigt transparente og at det var de bagvedliggende investorer, der kunne påberåbe sig relevante dobbeltbeskatningsoverenskomster. Der fremgår ikke oplysninger om, hvor de til Fonden bagvedliggende investorer er hjemmehørende, hvilke relevante dobbeltbeskatningsoverenskomster der eventuelt kan påberåbes samt investorernes skattemæssige forhold m.v. i relation til renteindkomst, der videreføres til Fonden.

Det bemærkes, at i SKM2022.555.SR, som spørgers repræsentant henviser til, blev det ved vurderingen forudsat, at der ikke var tale om et back-to-back lån, idet der ikke var oplysninger om, at lånene var forbundne. Tilsvarende kan ikke forudsættes i nærværende sag, jf. ovenstående begrundelse.

Spørgers repræsentant henviser også til SKM2023.279.SR, hvor et selskab i Holland ikke blev anset begrænset skattepligtigt til Danmark af modtagne udbytter fra et dansk datterselskab. Skattefritagelsen inkluderede andel af udbytte, der blev videreført, via mellemliggende selskaber i Holland, til et ultimativt moderselskab i Holland. Skattestyrelsen anser ikke afgørelsen sammenlignelig med de faktiske omstændigheder i denne sag. Der var i SKM2023.279.SR således ikke tale om udbetalinger knyttet til back-to-back lån eller lignende arrangementer mellem forbundne parter og det udbyttemodtagelsen selskab og det ultimative moderselskab i Holland var begge var omfattet af en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark og af moder-/datterselskabsdirektivet. Det bemærkes, at Spørgers repræsentant har anført, at der var tale om luxembourgske selskaber i SKM2023.279.SR. Dette er ikke korrekt. Der er som anført ovenfor tale om selskaber i Holland.

Efter Skattestyrelsens opfattelse kan Spørger derfor ikke kan anses for retmæssig ejer af rentebetalinger fra DK BidCo og beskatning af renterne kan som følge heraf ikke frafaldes efter artikel 11, stk. 1 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg.

Skattestyrelsen kan således ikke bekræfte, at Spørger ikke er begrænset skattepligtig i Danmark af renteindtægter, som Spørger modtager fra DK BidCo, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d.

Skattestyrelsen har ikke taget stilling til, hvem der er retmæssig ejer af rentebetalingerne og om der i så fald kan opnås beskyttelse efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og det land, hvor den/de retmæssige ejere er hjemmehørende.

Som det også er anført ovenfor, bemærkes det, at Fonden er et luxembourgsk SCSp (Société en Commandite Spéciale), der anses for en skattemæssigt transparent enhed efter både dansk og luxembourgsk skatteret. Der fremgår ikke oplysninger om, hvor de til Fonden bagvedliggende investorer er hjemmehørende og i øvrigt oplysninger om, hvorvidt disse ville kunne anses for retmæssige ejere af renterne, jf. en relevant dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 2

Stk. 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger mv. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

(…)

d) oppebærer renter fra kilder her i landet vedrørende gæld, som et selskab eller en forening m.v. omfattet af § 1 eller litra a har til juridiske personer som nævnt i skattekontrollovens kapitel 4 (kontrolleret gæld). Dette gælder dog ikke for renter af fordringer, som er knyttet til et fast driftssted omfattet af litra a. Skattepligten omfatter ikke renter, hvis beskatningen af renterne skal frafaldes eller nedsættes efter direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater, eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor det modtagende selskab m.v. er hjemmehørende. Dette gælder dog kun, hvis det betalende selskab og det modtagende selskab er associeret som nævnt i dette direktiv i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge. Skattepligten bortfalder, hvis et dansk moderselskab m.v. selv direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse i det modtagende selskab m.v., jf. § 31 C, i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge. Skattepligten bortfalder desuden, hvis det modtagende selskab m.v. er under bestemmende indflydelse af et moderselskab m.v., der er hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvis dette selskab m.v. efter reglerne på Færøerne, i Grønland eller denne stat kan undergives CFC-beskatning af renterne, hvis betingelserne herfor efter disse regler er opfyldt. Skattepligten bortfalder endvidere, hvis det modtagende selskab m.v. godtgør, at den udenlandske selskabsbeskatning af renterne udgør mindst ¾ af den danske selskabsbeskatning, samt at det ikke betaler renterne videre til et andet udenlandsk selskab m.v., som er undergivet en selskabsbeskatning af renterne, der er mindre end ¾ af den danske selskabsbeskatning,

(…)

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg, BKI nr. 95 af 23. september 1982

Artikel 1

De af overenskomsten omfattede personer

Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

(…)

Artikel 3

Almindelige definitioner

1. Hvis ikke andet fremgår af sammenhængen, skal i denne overenskomst:

(…)

  • d) udtrykket “person" omfatte en fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslutning af personer;

(…)

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket “en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat" enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium. (…)

(…)

Artikel 11

Renter

1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan, hvis denne person er renternes retmæssige ejer, kun beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket "rente" betyder i denne artikel indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikrede ved pant eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til andel i skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder præmier og gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger. Straftillæg for for sen betaling skal ikke anses for renter i denne artikel.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse, såfremt renternes retsmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra renterne hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den fordring, som ligger til grund for den udbetalte rente, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

4. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem syldneren og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredie person, har bevirket, at renten set i forhold til den gældsfordring, for hvilken den er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og den retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

SLUTPROTOKOL

Ved underskrivelsen af overenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Storhertugdømmet Luxembourg til undgåelse af dobbeltbeskatning og til fastsættelse af bestemmelser om gensidig administrativ bistand for så vidt angår indkomst- og formueskatter er undertegnede befuldmægtigede blevet enige om følgende bestemmelser, som skal udgøre en integrerende del af overenskomsten:

§ 1. Holdingselskaber

Ad artikel 1, 3 og 4:

Denne overenskomst finder ikke anvendelse på holdingselskaber som omfattet af den særlige luxembourgske lovgivning, for tiden loven af 31. juli 1929 og storhertugens forordning af 17. december 1938 (sat i kraft ved § 1, 7o, stykke 1 og 2, i loven af 27. december 1937). Overenskomsten finder heller ikke anvendelse på indkomst, som en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer fra sådanne selskaber, og heller ikke på aktier eller andre kapitalbeviser i selskaber af denne art, som en sådan person er ejer af.

Praksis

Højesteretsdom af 4/5 2023 i sag 116/2021 og 117/2021 (U.2023.3198)

De to sager angik navnlig, om der var pligt til at indeholde skat af renter på koncerninterne lån ydet af udenlandske koncernforbundne selskaber. Sagerne skulle bedømmes efter dansk skattelovgivning, EU’s rente-/royaltydirektiv og dobbeltbeskatningsoverenskomster med de nordiske lande og Luxembourg. Med hensyn til en række generelle spørgsmål om udtrykket »beneficial owner« og om, hvornår der efter EU-retten foreligger retsmisbrug, henviste Højesteret blandt andet til Højesterets dom i U 2023.1575, der angik sager om udbytter udloddet til udenlandske moderselskaber. Om begge sager udtalte Højesteret, at der i koncernen var gennemført en omstrukturering, der bl.a. indebar indskydelse af selskaber i henholdsvis Sverige og Luxembourg, og at denne omstrukturering måtte ses som et samlet og på forhånd tilrettelagt skattearrangement. Højesteret fastslog endvidere, at de indskudte selskaber måtte anses for gennemstrømningsselskaber, der ikke nød beskyttelse efter rente-/royaltydirektivet eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Efter de oplysninger, som parterne havde fremlagt, kunne det ikke fastlægges, hvad der endeligt var sket med renterne, efter de var strømmet gennem de indskudte selskaber, og det kunne derfor ikke fastlægges, hvem der var retmæssig ejer af renterne. Højesteret fastslog herefter, at skattearrangementerne udgjorde misbrug, og at der skulle have været indeholdt renteskat med henholdsvis ca. 369 mio. kr. og ca. 817 mio.

SKM2022.416.VLR

Moderselskaber, der var hjemmehørende i henholdsvis Sverige og Luxembourg, var i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d), skattepligtige af renter, som moderselskaberne havde oppebåret på lån ydet til deres danske datterselskaber. Der skulle hverken efter rente-/royaltydirektivet eller den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst henholdsvis dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten, da der forelå misbrug, og da moderselskaberne ikke kunne anses for retmæssige ejere af renterne i direktivets og overenskomsternes forstand. Datterselskabernes indsigelse om, at der skulle være tale om en praksisskærpelse, blev afvist. Datterselskaberne var ansvarlige for den manglende indeholdelse af renteskat i medfør af kildeskattelovens § 69, stk. 1. Datterselskabet i sag BS-30/2021-VLR fik ikke medhold i sine subsidiære påstande om delvis nedsættelse af kildeskattekravet og hjemvisning til fornyet behandling ved Skattestyrelsen, som selskabet støttede på et anbringende om, at de bagvedliggende investorer i kapitalfondene på Y2-by, som ejede det luxembourgske moderselskab, skulle anses for de retmæssige ejere af de omhandlede renter.

SKM2023.279.SR

Spørger, H10, ønskede bekræftet, at det danske datterselskab, H5, kunne udlodde udbytte skattefrit til H6 som herefter ville videreudlodde en del af udbyttet gennem mellemliggende selskaber i strukturen, for til sidst at ende i H10. Skatterådet bekræftede at den forespurgte situation ikke ville være omfattet af begrænset skattepligt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, da den umiddelbare modtager, H6, kunne anses for at være den retmæssig ejer af udbyttet. Skatterådet lagde i sin vurdering vægt på, at eftersom H10 ligeledes ville opfylde betingelserne for skattefrihed efter moder-/datterselskabsdirektivet samt dobbeltbeskatningsoverenskomsten, såfremt udbytte var udloddet direkte, ville der ikke foreligge misbrug. Skatterådet fandt endvidere, at den generelle omgåelsesklausul i ligningslovens § 3, ikke ville finde anvendelse, da der ikke var tale om et arrangement der var tilrettelagt med det formål at opnå en skattefordel.

SKM2022.555.SR

Spørger, Holdo-1, var ejet af fonden i Luxembourg. Spørger ejede selskaber hjemmehørende i en række lande, herunder Danmark. Spørger havde købt en ejendom gennem selskabet Holdco-2 i Danmark. Spørger finansiererede sine investeringer dels ved hjælp af egenkapital og dels ved hjælp af aktionærlån fra fonden. I den aktuelle sag var det et dansk selskab, Holdco-2, der betalte renter til Spørger i Luxembourg. Renter påløb som følge af et aktionærlån i Holdco-2 til finansiering af købet af en ejendom. Spørger ønskede derfor bekræftet, at Spørger skulle anses for at være den reelle ejer af modtaget udbytte fra et helejet dansk ejendomsselskab og derfor ikke skulle anses for at være skattepligtigt i Danmark i henhold til den danske selskabsskattelovs § 2, stk. 1, litra c). Spørger ønskede også bekræftet, at Holdco-1 skulle anses for at være den reelle ejer af modtagne/påløbne renter af kontrolleret gæld (aktionærlån), hvor långiver var et helejet dansk ejendomsselskab, og derfor ikke skulle anses for at være skattepligtigt i Danmark i henhold til den danske selskabsskattelovs § 2, stk. 1, litra d). Skatterådet bekræftede i overensstemmelse med Spørgers ønske, at Spørger var den reelle ejer af modtaget udbytte fra det danske ejendomsselskab, og at Spørger var den reelle ejer af modtagne renter af aktionærlån.

SKM2022.551.SR

Spørger, H4, var ejet af en fond i Luxembourg. Spørger investerede i ejendomme og ejede en række selskaber i Danmark. Spørger havde bl.a. opkøbt en ejendom gennem det danske selskab, H3. Spørger vil herefter modtage udbytte fra sin investeringer i Danmark. Spørger ønskede på den baggrund bekræftet, at spørger skulle anses for at være den reelle ejer af modtaget udbytte fra det helejede danske ejendomsselskab og derfor ikke skulle anses for at være skattepligtigt i Danmark i henhold til den danske selskabsskattelovs § 2, stk. 1, litra c. Skatterådet bekræftede i overensstemmelse med spørgers ønske, at spørger var den reelle ejer af modtaget udbytte fra det danske ejendomsselskab. Skatterådet lagde i sin vurdering vægt på, at udbyttet ikke blev videreudloddet til den bagvedliggende fond.

Spørger ønskede endvidere bekræftet, at den luxembourgske fonds administrationsselskab, H6, ikke ville blive begrænset skattepligtig i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, som følge af modtagne rentebetalinger, fra det danske selskab H1. Skatterådet bekræftede, at H6 ikke ville blive begrænset skattepligtig af rentebetalingerne. Skatterådet fandt at der ikke var tale om kontrolleret gæld, hvorfor selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, ikke fandt anvendelse.

SKM2022.423.SR

Sagen drejede sig om reglerne for begrænset skattepligt til Danmark af udbytte og renteindtægter, som blev oppebåret af spørgers moderselskab i Luxembourg. Spørger ønskede i den forbindelse bekræftet, at moderselskabet var beskyttet af den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst og dermed ville kunne påberåbe sig fritagelse fra dansk kildeskat på renter og udbytter. Det luxembourgske moderselskab var omfattet af SICAV-RAIF-regimet, hvorfor det var fritaget for indkomstskat. Moderselskabet betalte i stedet en årlig tegningsafsnit på 0,01 pct. af nettoværdien af selskabets aktiver. Spørgsmålet i sagen var herefter, om spørgers moderselskab var omfattet af den særlige slutprotokol, der fandtes i den danskluxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst, og som udelukkede visse særligt begunstigende luxembourgske holdingselskaber fra overenskomstens bestemmelser. Skatterådet bemærkede på baggrund af slutprotokollens baggrundsmateriale, at udelukkelsen ikke gjaldt for såkaldte luxembourgske »investment fund«, dvs. når selskabet utvetydigt havde karakter af et investeringsforetagende. Et luxembourgsk »investment fund« skulle således organisatorisk og adfærdsmæssigt besidde samme grundlæggende principper, som var kendetegnet for investeringsenheder. Med andre ord udelukkedes et selskab, der ved anvendelse af de luxembourgske regler for investeringsforetagende agerede som holdingselskab, fra dobbeltbeskatningsoverenskomstens bestemmelser. Da indkomsten i sagen blev oppebåret af et selskab, som efter Skatterådets vurdering reelt agerede som holdingselskab for koncernens aktiviteter, omfattes det luxembourgske moderselskab af slutprotokollens § 1. Spørgers moderselskab var dermed begrænset skattepligtig af udbytte- og renteindtægter, som modtages fra dets danske datterselskab.

SKM2022.10.SR

Skatterådet bekræftede, at en luxembourgsk Investment Fund inkl. dennes subfunds, som var en såkaldt “Fonds Commun de Placement", i dansk skattemæssig henseende kunne anses som skattemæssigt transparente enheder. Der var henset til, at den luxembourgske Investment Fund og dennes sub-fonde var aftalebaserede enheder, hvor investorerne på baggrund af en samejeaftale ansås for at eje en forholdsmæssig andel af de underliggende aktiver, og ikke havde selvstændig retsevne, handleevne eller partsevne mv. Skatterådet bekræftede desuden, at udenlandske investorer kunne påberåbe sig indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem investors skattemæssige hjemland og Danmark for så vidt angik underliggende investeringer i danske værdipapirer, i samme omfang som var der foretaget en direkte investering af de udenlandske investorer, når det var forudsat, at betingelserne for beskyttelse under de pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomster i øvrigt var opfyldte. Det var forudsat, at investorerne var retmæssig ejer af udbyttet, liable to tax og at investorernes hjemland ikke anså enheden og dens subfunde for selvstændige skattesubjekter.

SKM2014.676.SR

Skatterådet bekræftede, at dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Luxembourg fandt anvendelse ved fordeling af beskatningsretten til renter, der vedrørte låneaftalen indgået mellem A ApS og det koncernforbundne selskab B S.à.r.l.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at B ikke var begrænset skattepligtig til Danmark af renter hidrørende fra selskabets udlån til A, hvis rentebetalingerne blev ført videre til højere, sideordnede eller underliggende selskaber i koncernen.

Skatterådet bekræftede, at B ikke var begrænset skattepligtig til Danmark af modtagne renter, såfremt det blev lagt til grund, at rentebetalingerne ikke var bestemt og ikke blev ført videre til højere, sideordnede eller underliggende selskaber i koncernen.

Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit C.D.8.10.6 Renter

(…)

Hovedregel

Renter, der betales af danske selskaber eller foreninger mv. til visse juridiske personer, der har hjemsted i udlandet, skal beskattes. Se SEL § 2, stk. 1, litra d. Beskatningen omfatter også rentebetalinger fra et udenlandsk selskabs faste driftssted, som ligger i Danmark, hvis betalingen er knyttet til udøvelsen af virksomheden i driftsstedet.

Betingelser for beskatningen

Det er en betingelse for beskatningen, at der er tale om gæld til juridiske personer som nævnt i SKL kapitel 4 (kontrolleret gæld). Det er endvidere en betingelse for beskatningen, at beskatningen af renterne udgør mindre end ¾ af den danske selskabsbeskatning.

Baggrunden for hovedreglen

Bestemmelsens formål er at imødegå, at et dansk selskab mv. nedsætter den danske beskatning ved at reducere den skattepligtige indkomst gennem rentebetalinger til visse finansielle selskaber i lavskattelande.

Undtagelser

Beskatning af renter skal frafaldes i følgende tilfælde:

  • Hvis renter af fordringen er knyttet til et fast driftssted, omfattet af SEL § 2, stk. 1, litra a),
  • Hvis beskatningen af renterne skal frafaldes eller nedsættes efter direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater. Dette gælder imidlertid kun, hvis det betalende selskab og det modtagne selskab er associeret som nævnt i direktivet i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge,
  • Hvis beskatningen af renter skal frafaldes eller nedsættes efter en DBO med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor det modtagende selskab mv. er hjemmehørende,
  • Hvis det modtagende selskab mv. er under væsentlig indflydelse af et selskab mv., der er hjemmehørende her i landet, jf. SEL § 31 C, i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge,
  • Hvis det modtagende selskab mv. er under bestemmende indflydelse af et selskab mv., der er hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvis dette selskab mv. efter reglerne på Færøerne, i Grønland eller denne stat kan undergives CFC-beskatning af renterne,
  • Hvis det modtagende selskab mv. godtgør, at den udenlandske selskabsbeskatning af renterne udgør mindst 3/4 af den danske selskabsbeskatning, samt at det ikke betaler renterne videre til et andet udenlandsk selskab mv., som er undergivet en selskabsbeskatning af renterne, der er mindre end 3/4 af den danske selskabsbeskatning.

Bemærk

Skattestyrelsen har i de seneste år rejst en række sager, hvor det gøres gældende, at hverken rente-/royaltydirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsterne afskærer Danmark fra at indeholde kildeskat på renter til udlandet, såfremt modtageren af renterne ikke er den retmæssige ejer. Vedrørende fastlæggelsen af begrebet retmæssige ejer og for udviklingen i sagerne om retmæssig ejer, henvises der til de nedenfor angivne afgørelser, domme mv.

Når der forelægger endelige domme i såkaldte “beneficial owner"-sager vil de blive omtalt nærmere her i Den juridiske vejledning.

(…)

Kommentarer til art. 10 i OECD's modeloverenskomst for 2017

12. Kravet om retmæssigt ejerskab blev indsat i art. 10, stk. 2, for at præcisere betydningen af ordene “udbetales … til en person, som er hjemmehørende", således som de anvendes i artiklens stk. 1. Det gøres herved klart, at kildestaten ikke er forpligtet til at give afkald på sin beskatningsret til udbytteindkomst, blot fordi indkomsten straks blev udbetalt direkte til en person, der er hjemmehørende i en stat, med hvilken kildestaten havde indgået en overenskomst.

12.1 Da udtrykket “retmæssig ejer" blev tilføjet for at adressere de potentielle vanskeligheder ved anvendelsen af ordene “udbetales … til en person, som er hjemmehørende" i stk. 1, var det hensigten, at det skulle fortolkes i denne sammenhæng og ikke henvise til en teknisk betydning, som det ville kunne have efter den nationale lovgivning i en given stat (faktisk var det således, at da udtrykket blev tilføjet stykket, havde det i mange stater ikke en præcis lovgivningsmæssig betydning). Udtrykket “retmæssig ejer" er derfor ikke anvendt i snæver teknisk forstand (således som den betydning det har i trustlovgivningen i mange common law-stater), men det skal derimod forstås i sin kontekst, i særdeleshed i relation til ordene “udbetales … til en person, som er hjemmehørende" og i lyset af hensigten og formålet med overenskomsten, herunder at undgå dobbeltbeskatning og forhindre skatteunddragelse og -omgåelse.

12.2 Når en indkomst betales til en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat og handler i egenskab af repræsentant eller stedfortræder, vil det ikke være i overensstemmelse med hensigten og formålet med overenskomsten, at kildestaten giver en lempelse eller fritagelse alene på grundlag af den direkte indkomstmodtagers status som en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat. Den direkte indkomstmodtager er i denne sammenhæng en person, der er hjemmehørende i den anden stat, uden der som følge heraf opstår dobbeltbeskatning, da indkomstmodtageren ikke anses for at være ejer af indkomsten i skattemæssig henseende i den stat, hvor vedkommende er hjemmehørende.

12.3 Det ville ligeledes ikke være i overensstemmelse med hensigten og formålet med overenskomsten, hvis kildestaten skulle give en lempelse eller fritagelse, når en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, på anden måde end som repræsentant eller stedfortræder blot fungerer som “gennemstrømningsenhed" (“conduit") for en anden person, der rent faktisk modtager den pågældende indkomst. Af disse grunde konkluderer den af Committee on Fiscal Affairs udarbejdede rapport “Double Taxation Conventions and the Use of Conduit Companies", at et “gennemstrømningsselskab" normalt ikke kan anses for at være den retmæssige ejer, hvis det, skønt det er den formelle ejer, reelt har meget snævre beføjelser, som i relation til den pågældende indkomst gør det til en bemyndiget eller administrator, der handler på vegne af andre parter.

12.4 I disse forskellige eksempler (repræsentant, stedfortræder, “gennemstrømningsselskab" i dets egenskab af bemyndiget eller administrator) er den direkte modtager af udbytte ikke den “retmæssige ejer", fordi modtagerens ret til at bruge og nyde udbyttet er begrænset af kontraktlige eller juridiske forpligtelser til at videreformidle de modtagne udbetalinger til en anden person. En sådan forpligtelse vil sædvanligvis fremgå af relevante juridiske dokumenter, men kan eventuelt også være til stede i kraft af de faktiske omstændigheder, som klart viser, at modtageren i realiteten ikke har rettighederne til at bruge og nyde udbyttet uden at være bundet af en kontraktlig eller juridisk forpligtelse til at videreformidle de modtagne udbetalinger til en anden person. Denne type forpligtelse omfatter ikke kontraktlige eller juridiske forpligtelser, som ikke er betinget af, at den direkte modtager har modtaget udbetalingen, såsom en forpligtelse, der ikke er afhængig af modtagelsen af en sådan udbetaling, og som den direkte modtager har som debitor eller som part i finansielle transaktioner, eller sædvanlige fordelingsforpligtelser, som påhviler pensionsordninger eller kollektive investeringsinstitutter, som er berettiget til overenskomstmæssige fordele efter principperne angivet i pkt. 22-48 i kommentaren til art. 1. Når modtageren af udbytte har ret til at bruge og nyde udbyttet uden at være bundet af kontraktlige eller juridiske forpligtelser til at videreformidle de udbetalinger, som vedkommende har modtaget, til en anden person, er modtageren den “retmæssige ejer" af dette udbytte. Det bør også bemærkes, at art. 10 henviser til den retmæssige ejer af udbyttet i modsætning til ejeren af aktierne, og de kan være forskellige i visse situationer.

12.5 Det forhold, at modtageren af udbytte anses for at være den retmæssige ejer af dette udbytte, betyder imidlertid ikke, at den begrænsning af skatten, der er omhandlet i stk. 2, automatisk skal indrømmes. Denne begrænsning af skatten skal ikke indrømmes i tilfælde af misbrug af denne bestemmelse (jf. også pkt. 22 nedenfor). Bestemmelserne i art. 29 og de principper, der er omhandlet i afsnittet “Misbrug af overenskomsten" i kommentaren til art. 1, anvendes for at forebygge misbrug, herunder tilfælde af “treaty shopping", når modtageren er den retmæssige ejer af udbyttet. Mens begrebet “retmæssig ejer" er relateret til nogle former for skatteomgåelse (dvs. den type, der involverer indsættelse af en modtager, som er forpligtet til at videreformidle udbyttet til en anden person), er der andre former for misbrug, som begrebet ikke er relateret til, f.eks. visse former for “treaty shopping", og som er omfattet af disse bestemmelser og principper. Det må derfor ikke betragtes som et begreb, der på nogen måde begrænser anvendelsen af andre principper vedrørende sådanne forhold.

12.6 De ovenfor angivne forklaringer om betydningen af begrebet “retmæssig ejer" viser, at den betydning, som begrebet har i relation til artiklen, må holdes adskilt fra den betydning, som begrebet har i andre sammenhænge, der vedrører identifikationen af den person (sædvanligvis en fysisk person), som udøver den ultimative kontrol over enheder eller aktiver. En sådan anden betydning af en “retmæssig ejer" kan ikke anvendes i forbindelse med fortolkningen af denne artikel. Rent faktisk er det imidlertid således, at den betydning af bestemmelsen, som henviser til en fysisk person, ikke er forenelig med den eksplicitte ordlyd af stk. 2, litra a), som henviser til tilfælde, hvor et selskab er den retmæssige ejer af udbytte. Begrebet “retmæssig ejer", således som det anvendes i art. 10, har til formål at løse de problemer, der opstår ved at benytte formuleringen “udbetalt til" vedrørende udbytte, frem for de vanskeligheder, der relaterer sig til ejerskabet af aktier i det udloddende selskab. Af den årsag vil det ikke være hensigtsmæssigt ved anvendelsen af denne artikel at overveje en betydning, der er blevet udviklet med henblik på at henvise til fysiske personer, der udøver: “ultimativ, effektiv kontrol over en juridisk person eller ordning".

12.7 Med forbehold for artiklens andre betingelser og overenskomstens øvrige bestemmelser vedbliver begrænsningen i kildestatens beskatningsret at eksistere, når en mellemmand, f.eks. en repræsentant eller stedfortræder i en kontraherende stat eller i en tredjestat, er indskudt mellem den berettigede og betaleren, mens den retmæssige ejer er hjemmehørende i den anden kontraherende stat (modeloverenskomstens tekst blev ændret i 1995 og i 2014 for at præcisere dette, hvilket er i overensstemmelse med holdningen hos alle medlemsstater