Skattestyrelsen har givet afslag på klagerens [A] anmodning om anvendelse af virksomhedsordningen for indkomstårene 2018 og 2019. 

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger
Udlejningsejendomme
Klageren har i indkomstårene 2018 og 2019 ejet ejendommen Adresse Y1, By Y1. I indkomståret 2019 har klageren desuden ejet ejendommen Adresse Y2, By Y2, fra den 1. januar 2019 med en ejerandel på 50 %. 

Klageren har for indkomstårene 2016 og 2017 ikke benyttet sig af virksomhedsordningen. 

Skønsmæssige skatteansættelser for indkomstårene 2018 og 2019
Klageren har for indkomståret 2018 modtaget en udvidet selvangivelse, og for indkomståret 2019 har klageren modtaget et oplysningsskema. Klageren har ikke indsendt sin selvangivelse for indkomståret 2018 samt oplyst indkomst via oplysningsskemaet for indkomståret 2019. 

Skattestyrelsen har den 30. oktober 2019 fremsendt et forslag til afgørelse og senere en afgørelse af 10. december 2019 om fastsættelse af klagerens skattepligtige indkomst efter et skøn for indkomståret 2018. 

Klageren har den 27. marts 2020 modtaget en årsopgørelse for indkomståret 2019, som var udarbejdet på baggrund af oplysninger modtaget fra klagerens arbejdsgivere og pengeinstitutter. 

Kontrolsag og nye skønsmæssige ansættelser for indkomstårene 2018 og 2019
Skattestyrelsen har udtaget klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2018 og 2019 til kontrol. 

Skattestyrelsen har den 15. december 2020 og den 17. marts 2021 bl.a. anmodet om fremsendelse af skatteregnskab for udlejningsejendommene, skattemæssige reguleringer til regnskabet, saldobalancer med efterposteringer, kontospecifikationer til regnskaberne samt lejekontrakter for indkomstårene 2018 og 2019. 

Den 19. april 2021 har klageren kontaktet Skattestyrelsen og oplyst, at klageren vil fremsende materiale i sagen. 

Klageren har den 1. juli 2021 fremsendt oplysninger og materiale til Skattestyrelsen. Klageren fremsendte følgende materiale: 

·         Skatteregnskab og årsrapport for 2019 for ejendommen Adresse Y2, By Y2.
·         Udgiftsbilag tilknyttet ejendommen Adresse Y1, By Y1.
·         Lejekontrakter for ejendommen Adresse Y1, By Y1.
·         Bankkontoudskrifter for bankkonti med bankkontonr. […536] og […662] for udgifter til boliglån, ejerforening og fællesudgifter for ejendommen Adresse Y1, By Y1. 

Det fremgår bl.a. af klagerens oplysninger, at klageren ikke havde tænkt udlejning af lejligheden (Adresse Y1) som en forretning, men som en midlertidig løsning til at dække de faste udgifter til lån. 

Af det fremlagte skatteregnskab for udlejningsejendommen [Adresse Y2 I/S] fremgår der et resultat før renter på 675.463 kr. for indkomståret 2019. Der fremgår af årsrapporten et resultat før renter på 508.466 kr. for indkomståret 2019. 

De fremsendte lejekontrakter for udlejningsejendommen Adresse Y1 indeholdt bl.a. oplysninger om, at den månedlige leje udgjorde 8.000 kr. samt 800 kr. i a conto varme.    

Af de fremsendte bankkontoudskrifter fra F1-Bank fremgår bl.a. en oversigt over betalinger til ejerudgifter og varme, boliglån samt ejendomsskatter. 

De fremlagte fakturaer af 23. august 2018, 28. februar 2019, 27. februar 2019 og 20. oktober 2019 vedrørte udgifter til tørretumbler, udtræksemhætte, maling, montering og reparation af radiator. 

Skattestyrelsen har den 27. juli 2021 fremsendt forslag til afgørelse og den 3. september 2021 truffet afgørelse om ændringer af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2018 og 2019. Det fremgår bl.a. af afgørelsen, at ændring af klagerens skattepligtige indkomst som resultat af udlejningsejendomme for indkomstårene 2018 og 2019 er opgjort ud fra det materiale, som klageren har fremsendt i sagen. 

Anmodning om genoptagelse
Klagerens repræsentant har den 7. april 2022 anmodet Skattestyrelsen om genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2018 og 2019, for så vidt angår resultat af udlejningsejendomme. 

Repræsentanten har anført, at der er foretaget fejl i opgørelsen af indkomsten fra Adresse Y2, idet låneomkostninger er medtaget to gange.

Repræsentanten har desuden oplyst, at klageren ønsker at anvende virksomhedsordningen for indkomstårene.

Repræsentanten har i forbindelse med anmodningen om genoptagelse vedlagt: 

·         En resultatopgørelse fra R1 med brug af virksomhedsordningen for indkomstårene 2018 og 2019 (bilag 1).
·         Skatteregnskab for udlejningsejendommen [Adresse Y2 I/S] for indkomståret 2019 (bilag 2).
·         Årsrapport for Adresse Y2, med henvisning til note 6, for indkomståret 2019 (bilag 3).
·         Lejekontrakt med [DO] (bilag 4).
·         E-mailkorrespondance mellem [DO] og klageren (bilag 5). 

Det fremgår bl.a. af overskudsdisponeringen i resultatopgørelsen, at indkomst til virksomhedsbeskatning udgør 10.356 kr. for indkomståret 2018 og 147.501 kr. for indkomståret 2019. 

Det fremlagte skatteregnskab samt årsrapporten for indkomståret 2019 samt lejekontrakten med [DO] er en genfremsendelse af det materiale, som klageren fremsendte den 1. juli 2021. 

Af den fremlagte e-mailkorrespondance fremgår det bl.a., at der efter modtagelse af underskrevet lejekontrakt er indbetalt 40.800 kr. til bankkonto […662].

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har i afgørelse af 23. februar 2023 genoptaget klagerens skatteansættelse for indkomståret 2019 og nedsat klagerens skattepligtige indkomst som resultat af udlejningsejendomme med 83.664 kr. Nedsættelsen er foretaget på baggrund af oplysninger om, at der er medtaget låneomkostninger to gange. 

Skattestyrelsen har desuden fundet, at klageren den 1. juli 2021 har truffet valg om ikke at anvende virksomhedsordningen for klagerens udlejningsejendomme for indkomstårene 2018 og 2019 efter virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1. 

Skattestyrelsen har fundet, at anmodningen om ændring af valg er modtaget efter den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af indkomstårene 2018 og 2019, hvorfor klageren ikke kan foretage omvalg efter virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2. 

Skattestyrelsen har endvidere fundet, at klageren ikke opfylder betingelserne for at kunne foretage omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30. 

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: 

"(…) 

3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Din advokats anmodning om at anvende virksomhedsskatteordningen for 2018 og 2019 kan ikke imødekommes. 

Det er en betingelse for at anvende virksomhedsordningen, at den skattepligtige udarbejder et selvstændigt regnskab for virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav. Bogføringen skal tilrettelægges således, at der regnskabsmæssigt sker en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi (virksomhedsordningen) og en privatøkonomi. Der henvises til virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1. 

Den skattepligtige skal ved afgivelse af oplysninger til Skattestyrelsen for et indkomstår tilkendegive om virksomhedsordningen skal anvendes for det pågældende indkomstår, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, 1. pkt. 

Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, 2. og 3 pkt., at den skattepligtige kan ændre beslutning om, hvorvidt virksomhedsordningen skal anvendes eller ikke. Tilkendegivelse herom skal ske senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af indkomståret. 

Fristen i virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, 2. og 3 pkt. gælder alene for ændring af det angivne valg, men ikke for valget af om virksomhedsordningens skal finde anvendelse. Det fremgår blandt andet af:
·         TfS 1998, 719 LSR hvor en selvstændig blev anset for berettiget til at anvende virksomhedsordningen, selv om oplysningen var afgivet efter udløbet af ligningsfristen, og valget af virksomhedsordningen først var truffet på dette tidspunkt. Da selvangivelsen ikke var afleveret tidligere, og der dermed ikke var truffet noget valg, var der ikke tale om en ændring af et tidligere valg.
·         SKM2020.41.LSR hvor en selvstændigt erhvervsdrivende alene havde modtaget en årsopgørelse, og ikke et oplysningskort ("den udvidede årsopgørelsesordning" i BEK nr. 535 af 22. maj 2013). Her var der først truffet et valgt på det tidspunkt, hvor den selvstændige indtastede oplysninger i Tastselv." 

For indkomståret 2018 modtog du en udvidet selvangivelse. Skattestyrelsen foretog den 10. december 2019 en skønsmæssig ansættelse af din skatteansættelse, da du ikke havde indsendt din selvangivelsen. 

For indkomståret 2019 modtog du et oplysningsskema, du indberettede ikke oplysninger til oplysningsskemaet. Den 27. marts 2020 blev der derfor udskrevet en årsopgørelse på baggrund af de oplysninger Skattestyrelsen havde fået fra bl.a. arbejdsgivere og pengeinstitutter. 

Din skatteansættelse for 2018 og 2019 blev efterfølgende udtaget til kontrol. Skattestyrelsen anmodede dig den 15. december 2020 og den 16. marts 2021 blandt andet om at indsende skatteregnskaber vedrørende din udlejningsvirksomheder. 

Du modtog den 3. juni 2021 et skønsmæssig forslag til ændring af din skat for 2018 og 2019, da Skattestyrelsen ikke havde modtaget materiale fra dig. 

Den 1. juli 2021 indsendte du regnskab og skattemæssigt resultat vedrørende ejendommen Adresse Y2. Vedrørende ejendommen Adresse Y1 indsendte du udgiftsbilag, lejekontrakter og udskrift af bankkonti. 

I forbindelse med indsendelse af materiale den 1. juli 2021 tilkendegav du ikke, at du ønskede at anvende virksomhedsskatteordningen. 

Det skal derudover bemærkes, at der i det indsendte skattemæssige resultat vedrørende ejendommen Adresse Y2 heller ikke var vedlagt skattemæssige specifikation vedrørende virksomhedsskatteordningen. 

Skattestyrelsen anser dig for den 1. juli 2021 at have truffet et valg om, at du ikke ønsker at anvende virksomhedsskatteordningen, da du i forbindelse med dine bemærkninger til Skattestyrelsens forslag ikke tilkendegav, at du ønskede at anvende ordningen, ligesom du ikke havde udarbejdet et skatteregnskab for begge dine udlejningsvirksomheder og de dertil hørende skattemæssige specifikation vedrørende virksomhedsskatteordningen. Du opfyldte derfor heller ikke betingelserne for at anvende virksomhedsordningen. 

Da du har truffet valget om ikke at anvende virksomhedsordningen (den 1. juli 2021) efter den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af indkomstårene 2018 og 2019, kan du herefter ikke ændre dette allerede trufne valg med henvisning til virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, 2. og 3 pkt. 

En eventuel ændring af dit valg om ikke at anvende virksomhedsordningen kan derfor kun ske hvis reglerne i skatteforvaltningslovens § 30 om omvalg er opfyldt. 

Efter skatteforvaltningslovens § 30 kan Skattestyrelsen tillade, at en skattepligtig ændrer et valg af oplysninger afgivet til told- og skatteforvaltningen, i det omfang skattemyndighederne har foretaget en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, der har betydning for valget, og valget som følge heraf har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser. Anmodningen om tilladelse til omvalg skal fremsættes inden 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om den ansættelse, der begrunder anmodningen. 

(…) 

Skattestyrelsen finder ikke, at Skattestyrelsens ændring den 3. september 2021 af din skatteansættelse for indkomstårene 2018 og 2019 samt den efterfølgende nedsættelse af skatteansættelsen for 2019, jf. sagsfremstillingen punkt 1, har haft nogen uhensigtsmæssige skattemæssige virkninger for dig, som du ikke kunne forudse, da du traf valget. 

Idet du ikke har selvangivet/oplyst overskud ved udlejningsvirksomhed, burde du have kunnet forudset, at Skattestyrelsen ville genoptage dine skatteansættelser og at det ville medføre en forhøjelse af din skattepligtige indkomst, som ville udløse en yderligere skat. Hvilket ikke kan anses for at være urimeligt. 

Derudover anses det, at du ikke har selvangivet/oplyst overskud ved udlejningsvirksomhed for forsøg på skatteunddragelse, da du burde vide at overskuddet var skattepligtigt og at du har pligt til at oplyse det. Hertil skal bemærkes, at du for både for indkomstårene 2016 og 2017 har oplyst overskud af virksomhed. 

Endelig opfylder du ikke betingelsen i skatteforvaltningslovens § 30, stk. 2, om at en anmodning om ændring af valg af virksomhedsskatteordningen skal ske inden 6 måneder efter at den skattepligtige er kommet til kundskab om den ansættelse, der begrunder anmodningen. Skattestyrelsen ændrede din skatteansættelse for 2018 og 2019 den 3. september 2021, og din advokat har først ved skrivelse af 7. april 2022 anmodet om, at du kan anvende virksomhedsskatteordningen.
Ifølge den juridiske vejledning afsnit A.A.14.2 (Omvalg af oplysninger afgivet til Skatteforvaltningen efter SKL § 2) skal Skattestyrelsen ved forslag om ansættelsesændringer vejlede om muligheden for omvalg i henhold til skatteforvaltningslovens § 30, hvor dette er relevant, jf. forvaltningslovens § 7. Skattestyrelsen har ikke ved sin afgørelse af den 3. september 2021 vejledt om mulighederne for omvalg i forhold til virksomhedsordningen, idet Skattestyrelsen ikke finder, at det har været relevant at vejlede om muligheden for omvalg fordi betingelserne for at anvende virksomhedsskatteordningen ikke var opfyldt. Derudover var/er betingelser for omvalg heller ikke opfyldt. 

Fristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 30, stk. 2, kan derfor heller ikke anses for suspenderet som følge af den manglende vejledning om muligheden for omvalg, jf. forvaltningslovens § 7, da du ikke opfylder betingelserne for omvalg. 

(…)"

Udtalelse fra Skattestyrelsen
I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 24. maj 2023 udtalt, at der ikke er fremkommet nye oplysninger i sagen.

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at Skattestyrelsen skal anerkende, at klageren kan anvende virksomhedsordningen i indkomstårene 2018 og 2019. 

Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. anført: 

"
(…) 

2. Sagens problemstilling
Skattestyrelsen har ved afgørelse af 3. september 2021 forhøjet Klagerens indkomst for indkomstårene 2018 og 2019 med blandt andet lejeindtægter for hendes to udlejningsejendomme. 

Ved brev af 7. april 2022 anmodede jeg på vegne Klageren om genoptagelse af indkomstårene 2018 og 2019 med henblik på nedsættelse af den foretagne ansættelse, og oplyste samtidig Skattestyrelsen om, at Klageren ønskede at anvende virksomhedsskatteordningen på hendes udlejningsvirksomhed for indkomstårene 2018 og 2019. 

Ved Afgørelsen nedsatte Skattestyrelsen i alt væsentligt skatteansættelsen i overensstemmelse med Klagerens anmodning, men afviste Klagerens anmodning om at anvende virksomhedsskatteordningen, idet Skattestyrelsen fandt, at Klageren i forbindelse med indsendelse af materiale som svar på en materialeanmodning fra Skattestyrelsens side den 1. juli 2021 havde: 

"truffet et valg om, at du ikke ønsker at anvende virksomhedsskatteordningen, da du i forbindelse med dine bemærkninger til Skattestyrelsens forsalg ikke tilkendegav, at du ønskede at anvende ordningen, ligesom du ikke have udarbejdet et skatteregnskab for begge udlejningsvirksomheder og de dertil hørende skattemæssige specifikation vedrørende virksomhedsskatteordningen. Du opfyldte derfor heller ikke betingelserne for at anvende virksomhedsordningen." 

Da du har truffet valget om ikke at anvende virksomhedsordningen (den 1. juli 2021) efter den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af indkomstårene 2018 og 2019, kan du herefter ikke ændre dette allerede trufne valg med henvisning til virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, 2. og 3. pkt." 

Det er Klagerens opfattelse, at Klageren ikke ved besvarelsen af Skattestyrelsens materialeanmodning har truffet et valg om ikke at benytte virksomhedsskatteordningen. Klageren har slet ikke truffet noget valg om ordningen, før ved genoptagelsesanmodningen af 7. april 2022, og hun er som følge heraf berettiget til at benytte virksomhedsskatteordningen i 2018 og 2019. 

3. Sagsfremstilling
Klageren ejede i de omhandlede år en lejlighed på Adresse Y1 i By Y1, som hun udlejede. 

Desuden ejede hun sammen med sin bror fra 2019 en udlejningsejendom på Adresse Y2 i By Y2, som hun og broderen havde overtaget fra deres far.
For indkomståret 2018 modtog Klageren en udvidet selvangivelse, som Klageren ikke reagerede på og ikke indsendte til Skattestyrelsen. Skattestyrelsen sendte derfor den 30. oktober 2019 et forslag til skønsmæssig ansættelse, da Klageren ikke havde indsendt selvangivelsen. Klageren reagerede imidlertid heller ikke på Skattestyrelsens forslag, og årsopgørelse i overensstemmelse med forslaget blev derfor udskrevet den 10. december 2019. 

For indkomståret 2019 modtog Klageren et oplysningsskema, som Klageren imidlertid heller ikke reagerede på. Da Klageren således ikke indberettede oplysninger til oplysningsskemaet, blev der den 27. marts 2020 udskrevet en årsopgørelse for 2019 på baggrund af de oplysninger, Skattestyrelsen havde fået fra bl.a. arbejdsgivere og pengeinstitutter. 

Klagerens skatteansættelse for 2018 og 2019 blev efterfølgende udtaget til kontrol. 

I forbindelse med kontrollen af Klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2018 og 2019 anmodede Skattestyrelsen ved breve af 15. december 2020 (bilag 2) og 17. marts 2021 (bilag 3) Klageren om at indsende en lang række oplysninger, bl.a. om lejligheden på Adresse Y1 og ejendommen på Adresse Y2.
Klageren reagerede ikke på anmodningen og modtog derefter den 3. juni 2021 et forslag til skønsmæssig ansættelse af hendes skatteansættelser for 2018 og 2019. 

Den 30. juni 2021 sendte Klageren mail med mailadresse og telefonnummer til sagsbehandleren (bilag 4). Samme dag ringede sagsbehandleren til Klageren, hvor Klageren bl.a. oplyste, at hun ønskede at sende materiale. Senere samme dag sendte sagsbehandleren en mail til Klageren i Blue Whale til brug for indsendelse af materiale (bilag 5), 

Klageren indsendte i forlængelse heraf den 1. juli 2021 forskelligt materiale og oplysninger, jf. brev indsendt med Blue Whale den 1. juli 2021 (bilag 6). Brevet var bl.a. vedlagt Årsrapport og skattemæssigt resultat for Adresse Y2 (bilag 7 og 8). Opgørelsen af det skattemæssige resultat var lavet af ejendomsadministrationsfirmaet G1 som en del af årsrapporten og ikke specifikt efter anmodning eller ønske fra Klageren. Vedrørende Adresse Y1, hvor der ikke var lavet eller fandtes noget regnskab, indsendte Klageren diverse bilag og dokumenter vedrørende lejligheden og dens indtægter og udgifter. 

Sagsbehandlerens sagsnotat vedrørende sagen vedlægges som bilag 9. 

Ved afgørelse af 3. september 2021 forhøjede Klagerens indkomst for indkomstårene 2018 og 2019 med blandt andet indtægter fra udlejning af både lejligheden og ejendommen (bilag 10). 

Ved brev af 7. april 2022 anmodede Klageren om at få sine skatteansættelser for 2018 og 2019 genoptaget med henblik på nedsættelse af indkomsten vedrørende udlejningen, ligesom Klageren ønskede at anvende virksomhedsskatteordningen for disse indkomstår. 

Som beskrevet ovenfor nedsatte Skattestyrelsen ved Afgørelsen i alt væsentligt ansættelsen i overensstemmelse med Klagerens anmodning, men afviste Klagerens anmodning om at anvende virksomhedsskatteordningen. 

4. Klagerens argumentation
Overordnet gøres det gældende, at Klageren er berettiget til at anvende virksomhedsskatteordningen i 2018 og 2019, da Klageren ikke har truffet et valgt om anvendelse af virksomhedsskatteordningen før hun indgav genoptagelsesanmodningen i april 2022. 

Jeg læser Afgørelsen sådan, at der er enighed om, at Klageren ikke havde truffet noget valg inden den 1. juli 2021. Indsendelse af oplysningerne den 1. juli 2021 er imidlertid heller ikke noget valg. 

Det følger af fast praksis, at der først er truffet et valg om ikke at anvende virksomhedsskatteordningen, når der er indgivet udfyldt selvangivelse/oplysningsskema og/eller er foretaget indtastning via TastSelv for indkomståret, hvoraf det fremgår eller med sikkerhed kan udledes, at den skattepligtige ikke ønsker at benytte virksomhedsskatteordningen.

I Den juridiske vejledning 2022-2, afsnit C.C. 5.2.3.1, anføres under overskriften "Mulighed for at ændre beslutningen" således bl.a. (mine understregninger): 

"En selvstændig blev anset for berettiget til at anvende virksomhedsordningen, selv om oplysningen var afgivet efter udløbet af ligningsfristen, og valget af virksomhedsordningen først var truffet på dette tidspunkt. Fristen i VSL § 2, stk. 2, 2. og 3. pkt., gælder alene for ændring af det angivne valg. Da selvangivelsen ikke var afleveret tidligere, og der dermed ikke var truffet noget valg, var der ikke tale om en ændring af et tidligere valg. Se TfS 1998, 719 LSR. Tilsvarende i SKM2020.41.LSR hvor en selvstændigt erhvervsdrivende alene havde modtaget en årsopgørelse, og ikke et oplysningskort ("den udvidede årsopgørelsesordning" i BEK nr. 535 af 22. maj 2013). Her var der først truffet et valgt på det tidspunkt, hvor den selvstændige indtastede oplysninger i Tastselv." 

Et fuldstændig enslydende afsnit findes i Den juridiske vejledning 2023-1. 

I Den juridiske Vejledning 2022-2 anføres samme sted under overskriften "Styresignal vedrørende omvalg i virksomhedsordningen og genoptagelse" (omtale af SKM2020.492.SKTST), endvidere bl.a. (mine understregninger): 

"Skattestyrelsen har d. 4. december 2020 udsendt et styresignal vedrørende omvalg i virksomhedsordningen og genoptagelse. 

SKAT (nu Skattestyrelsen) har tidligere afvist skattepligtiges valg af virksomhedsordningen, hvis den skattepligtige, efter fristens udløb i VSL § 2, stk. 2, søgte om genoptagelse for at ændre sit valg af virksomhedsordningen, også i situationer, hvor der ikke var sket selvangivelse eller ændringer i TastSelv mv. for det relevante indkomstår. 

Begrundelsen for denne praksis var, at SKAT anså den skattepligtiges passivitet som et fravalg af virksomhedsordningen, uanset om den skattepligtige havde modtaget en forenklet selvangivelse (S15). Det betød, at en anmodning om genoptagelse blev afvist, hvis en skattepligtig efter dette tidspunkt søgte om genoptagelse og ønskede at ændre sit valg af virksomhedsordningen. 

LSR har i SKM2020.41.LSR taget stilling til, at den skattepligtige først i forbindelse med den digitale indtastning af resultatet af virksomheden havde foretaget et valg af beskatningsform med anvendelse af virksomhedsordningen. Der var derfor i relation til VSL § 2, stk. 2, ikke tale om et omvalg af beskatningsform." 

De to afgørelser, der nævnes i citaterne, og som Skattestyrelsen i øvrigt også nævner i Afgørelsen, er helt på linje hermed. I TfS 1998.719 LSR var der ikke indgivet selvangivelse og dermed ikke truffet noget valg. I SKM2020.41.LSR var valget - som det også fremgår af det citerede - først foretaget ved indtastning via TastSelv. 

Tilsvarende fandt Landsskatteretten i SKM2016.29.LSR, at der først i forbindelse med indgivelse af den udvidede selvangivelse var taget beslutning om anvendelse af virksomhedsordningen, uanset at den skattepligtige havde forholdt sig passiv overfor årsopgørelsen. Afgørelsen er med andre ord helt på linje med de to andre afgørelser. 

Det ligger således fuldstændig fast, at der først kan være foretaget et valg, når der er indgivet selvangivelse/oplysningsskema og/eller foretaget indtastning via TastSelv. 

(…) 

Klageren har ikke den 1. juli 2021 (eller tidligere) indgivet selvangivelse/oplysningsskema eller foretaget indtastning via TastSelv og har allerede af den grund ikke foretaget noget valg. 

Som anført ovenfor blev Klagerens skatteansættelser for 2018 og 2019 udtaget til kontrol, og Skattestyrelsen anmodede i den forbindelse ved brev at 15. december 2020 (bilag 2) om oplysninger, herunder om skatteregnskaber og lejekontrakter for ejendommene på Adresse Y1 og Adresse Y2. Skattestyrelsen rykkede for oplysningerne ved brev af 17. marts 2021 (bilag 3). A indsendte oplysninger pr. Blue Whale den 1. juli 2021 (bilag 6). 

Der er således blot tale om, at der indsendes oplysninger til brug for en kontrolsag, og ikke at Klageren har foretaget noget valg vedrørende virksomhedsskatteordningen. Dette gælder uanset, at der i regnskabet for Adresse Y2 findes en opgørelse af det skattemæssige resultat for ejendommen. Der er tale om et regnskab udarbejdet af ejendommens administrator og ikke en selvangivelse eller oplysningsskema. Klageren har blot indsendt de oplysninger, hun er blevet bedt om, og heri ligger selvsagt ikke et valg i skattemæssig henseende. 

Ejendomsadministratoren kendte i øvrigt ikke noget til ejendommen på Adresse Y1, eller om Klageren havde flere andre ejendommen, hvorfor ejendomsadministratoren under alle omstændigheder ikke kunne lave en opgørelse efter virksomhedsskatteloven, da en sådan opgørelse jo skal omfatte alle ejendomme, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3. 

Tværtimod var Skattestyrelsen i forbindelse med kontrolsagen forpligtet til at vejlede Klageren om mulighederne for at benytte virksomhedsordningen på ejendommene, jf. den almindelige vejledningspligt i forvaltningslovens § 7. Skattestyrelsen skulle have gjort Klageren opmærksom på, at det eventuelt kunne være en fordel for hende at benytte virksomhedsordningen og som minimum have henvist hende til at søge rådgivning hos en revisor eller anden skatterådgiver med henblik på bistand hertil. Styrelsen kunne let udlede af det materiale, der forelå, at Klageren ikke var opmærksom på muligheden for valg af virksomhedsskatteloven, og at betingelserne herfor var opfyldt. Der manglede blot at blive lavet en opgørelse efter virksomhedsskattelovens regler. Et valg kan som konsekvens heraf under alle omstændigheder ikke være foretaget, førend Klageren har fået korrekt vejledning, jf. f.eks. UfR 2004.955 Ø, hvilket Klageren aldrig fik. Også af den grund er der ikke foretaget et valg før ved indgivelse af genoptagelsesanmodningen i april 2022. 

Samlet gøres det derfor gældende, at Klageren ikke ved indsendelse af oplysninger i sommeren 2021 har foretaget et valg, og at hun derfor i forbindelse med genoptagelsesanmodningen i april 2022 kan vælge at benyttet virksomhedsskatteordningen på indkomstårene 2018 og 2019. 

(…) 

For det tilfælde at klageinstansen måtte mene, at Klageren skulle have truffet et aktiv valg ved at imødekomme Skattestyrelsens anmodning om yderligere oplysninger, gøres det i anden række gældende, at Skattestyrelsens afgørelse af 3. september 2021 giver grundlag for omvalg efter skatteforvaltningsloven, og at betingelserne for omvalg er opfyldt. 

(…)"

Klagerens yderligere bemærkninger til sagen
Repræsentanten har i forbindelse med mødet med Skatteankestyrelsen fastholdt påstanden om, at Skattestyrelsen skal anerkende, at klageren kan anvende virksomhedsordningen i indkomstårene 2018 og 2019. 

Repræsentanten har i et supplerende indlæg af 3. december 2025 fremsat følgende bemærkninger: 

"[…] 

I ovennævnte sag har SANST - for det tilfælde at SANST kommer frem til, at der er foretaget et valg om ikke at benytte VSO - anmodet om en uddybning vedrørende utilsigtede skattemæssige konsekvenser. De utilsigtede skattemæssige konsekvenser er, at Klagerens skat bliver højere, hvis VSO ikke vælges, end hvis VSO vælges. Der kan henvises til bilag 1 til den oprindelige genoptagelsesanmodning af 7. april 2022 (denne må findes i Skattestyrelsens sag), som kan sammenholdes med de faktisk opkrævede skatter. Jeg håber, dette er en tilstrækkelig besvarelse. 

[…]" 

Repræsentanten har i indlæg af 23. januar 2026 oplyst, at Skatteankestyrelsens sagsfremstilling ikke giver anledning til yderligere bemærkninger udover det allerede anførte.

Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, om Skattestyrelsen med rette har afvist klagerens anmodning om valg af virksomhedsordningen, idet klageren ved indsendelse af oplysninger den 1. juli 2021 i form af skatteregnskab, årsrapport, udgiftsbilag, lejekontrakter og bankkontoudtog har foretaget et beskatningsvalg efter virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, 1. pkt., hvorefter klagerens anmodning om genoptagelse og valg af virksomhedsordningen af 7. april 2022 dermed skal anses som en anmodning om et omvalg efter virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, 2. og 3. pkt. 

Hvis der er tale om et omvalg, skal Landsskatteretten i anden række tage stilling til, om klageren opfylder betingelserne for omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30.

Retsgrundlaget
Valg eller omvalg af virksomhedsordningen
Reglerne om valg af og mulighed for omvalg af virksomhedsordningen fremgår af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2: 

"Den skattepligtige skal ved afgivelse af oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for et indkomstår tilkendegive, om virksomhedsordningen skal anvendes for det pågældende indkomstår. Den skattepligtige kan ændre beslutningen om, hvorvidt virksomhedsordningen skal anvendes eller ikke. Tilkendegivelse herom skal ske til told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af indkomståret. Vælger den skattepligtige at anvende virksomhedsordningen, skal virksomhedsordningen anvendes for hele virksomheden i hele indkomståret (…)" 

Virksomhedsordningen vælges af den selvstændige erhvervsdrivende ved afgivelse af oplysninger (selvangivelsen), jf. skattekontrollovens § 2, for hvert enkelt indkomstår. 

Med virkning fra den 1. januar 2019 blev selvangivelsesbegrebet i skattekontrolloven afskaffet og erstattet af et oplysningsbegreb (LFF nr. 13 af 4. oktober 2017). 

I en række afgørelser er det fastslået, at valget af virksomhedsordningen ved indgivelse af oplysninger ikke er knyttet til oplysningsfristen. Valget af virksomhedsordningen sker derimod på det faktiske oplysningstidspunkt, hvor den skattepligtige oplyser skattemyndigheden om sit virksomhedsresultat, uanset at dette oplyses efter oplysningsfristen. 

Landsskatterettens kendelse i TfS 1998,719 LSR omhandlede en situation, hvor Told-og Skattestyrelsen havde ansat resultat af virksomhed efter et skøn, og hvor den skattepligtige efter omvalgsfristen i den dagældende skattestyrelseslovs § 3 stk. 4, (svarer til nugældende virksomhedsskattelovs § 2, stk. 2), indsendte sin selvangivelse med resultat af virksomhed, herunder med valg af virksomhedsordningen. Landsskatteretten fandt, at der ikke var tale om et omvalg omfattet af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, idet den skattepligtige ikke tidligere havde valgt beskatningsform. Den skattepligtige kunne derfor vælge virksomhedsordningen. 

Landsskatterettens afgørelse i SKM2016.29.LSR omhandlede en situation, hvor SKAT havde udsendt en printselvangivelse til den skattepligtige, og hvor den skattepligtige efter omvalgsfristen i virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, indsendte sin udvidede selvangivelse med resultat af udlejningsvirksomhed og med valg af virksomhedsordningen. Landsskatteretten fandt med henvisning til TfS 1998,719 LSR, at der ikke var tale om et omvalg omfattet af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2. Den skattepligtige kunne derfor vælge virksomhedsordningen. Dette uanset, at den skattepligtige ikke havde reageret på printselvangivelsen inden 4 uger efter modtagelsen af årsopgørelsen, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 1. 

I SKM2020.41.LSR kom Landsskatteretten frem til, at klageren først i forbindelse med den digitale indtastning af resultat af virksomhed havde foretaget et valg af beskatningsform med anvendelse af virksomhedsordningen. Der var derfor i relation til virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, ikke tale om et omvalg af beskatningsform. Landsskatteretten lagde herved vægt på, at klageren ikke forud for sin indtastning selv havde valgt beskatningsform, og at praksis vedrørende printselvangivelsen i SKM2016.29.LSR og skønsmæssig ansættelse af resultat af virksomhed i TfS1998,719 LSR betød, at klagerens passivitet ikke kunne føre til, at klageren havde valgt en beskatningsform i relation til virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2. 

Hvis den skattepligtige ønsker at vælge en anden beskatningsform efter valget i forbindelse med oplysningstidspunktet, finder reglerne om omvalg i virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, 2. og 3. punktum, samt skatteforvaltningslovens § 30 anvendelse. 

Skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 giver ikke mulighed for et omvalg ud over den anførte frist i virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, jf. TfS1997.545.

Selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens § 30
Skatteforvaltningslovens § 30 har følgende ordlyd: 

"Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at en skattepligtig ændrer valg af selvangivne oplysninger, i det omfang skattemyndighederne har foretaget en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, der har betydning for valget, og valget som følge heraf har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser. 

Stk. 2. Anmodning om tilladelse efter stk. 1 skal fremsættes af den skattepligtige inden 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om den ansættelse, der begrunder anmodningen. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning fra den skattepligtige dispensere fra fristen, hvis særlige omstændigheder taler derfor" 

Skatteforvaltningslovens § 30 er en videreførelse af skattestyrelseslovens § 37 D. Af bemærkningerne til dagældende skattestyrelseslovs § 37 D (lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004) fremgik følgende: 

"(…) 

Bestemmelsen finder anvendelse ved siden af de regler, hvorefter den skattepligtige i dag i nærmere angivne situationer kan ændre et tidligere foretaget valg på selvangivelsen. Bestemmelsen finder dog ikke anvendelse, hvis materielle regler i anden lovgivning forhindre et valg. 

Det er en betingelse for tilladelse til ændring efter bestemmelsen, at det tidligere trufne valg, som følge af myndighedernes korrektion, eller ændring af skatteansættelsen ikke har de skattemæssige virkninger, der var forudsat, da valget blev truffet, og at den skattepligtige kan godtgøre, at det vil have økonomiske konsekvenser, såfremt valget opretholdes. 

Bestemmelsen vil eksempelvis kunne finde anvendelse, såfremt skattemyndighederne i modsætning til den skattepligtige finder, at en bil placeret i virksomhedsskatteordningen udelukkende er anvendt privat. Den skattepligtige kan herefter på baggrund af myndighedernes ansættelse ændre sit oprindelige valg, således at bilen placeres uden for virksomhedsordningen. 

(…)." 

Et væsentlig fortolkningsbidrag til sager om omvalg i relation til virksomhedsordningen er Højesterets dom af 14. januar 2020, offentliggjort som SKM2020.14.HR.  

Højesteretsdommen angik et omvalg vedrørende en gældspost, den skattepligtige ønskede flyttet fra virksomhedsordningen til privat regi. Anmodningen var begrundet i, at SKAT havde nægtet fradrag for selvangivet aktietab, og at dette havde betydning for valg af placering af gældsposten. 

Højesterets flertal udtalte i dommen følgende: 

"(…) 

Sammenhæng mellem ansættelsesændring og selvangivelsesvalg
Vi finder, at der ikke er holdepunkter i ordlyden af skatteforvaltningslovens § 30 eller i bestemmelsens forarbejder for at stille krav om en direkte sammenhæng mellem det valg, skatteyderen har truffet, og den ændring i ansættelsen, som skattemyndighederne efterfølgende har foretaget. Det bemærkes i den forbindelse, at der i forarbejderne tales om, at skattemyndighederne ved den ændrede ansættelse »tilsidesætter selvangivelsen« og ikke enkelte poster i denne. Det bemærkes også, at det eksempel, der er anført på bestemmelsens anvendelsesområde, efter sin formulering alene kan anses som en illustration af bestemmelsens anvendelsesområde og ikke som tilsigtende en afgrænsning af anvendelsesområdet. 

Vi finder, at de »urimelige« skattemæssige konsekvenser, som forarbejderne henviser til, omfatter mere end de tilfælde, hvor der en direkte sammenhæng mellem det forhold, som ansættelsesændringen angår, og selvangivelsesvalget. Efter lovens ordlyd kan det således alene kræves, at den ændrede ansættelse »har betydning for valget, og valget som følge heraf har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser«. 

Vi finder herefter, at denne del af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 30 er opfyldt i den konkrete sag.                  

Utilsigtede skattemæssige konsekvenser
Spørgsmålet er herefter, om A i selvangivelsen ville have valgt anderledes med hensyn til lånenes placering, hvis han havde været klar over, at han ikke ville få fradrag for aktietabet. 

Skatteministeriet har anført, at As oprindelige placering af lånene i virksomhedsordningen - efter indholdet af hans revisors anmodning af 26. november 2012 om omvalg - ikke blev foretaget under den forudsætning, at der var selvangivet et tab på aktier. I anmodningen om omvalg var anført, at transaktionen (låneoptagelsen og placeringen af lånene) medførte en utilsigtet hævning i virksomheden, og at der efter skattemyndighedernes ændring af tab på aktier var brug for at anvende virksomhedens mulighed for opsparing af overskud, hvilket kunne opnås ved at placere lånene i privatområdet, hvor de rettelig hørte til. 

Efter en samlet vurdering af As revisors anmodning af 26. november 2012 om omvalg og revisors forklaring i landsretten lægger vi til grund, at placeringen af lånene i virksomhedsordningen skete under den forudsætning, at det selvangivne tab på unoterede aktier ville begrænse As skattebetaling. Denne skattebetaling var en følge af, at placeringen af lånene i virksomhedsordningen udløste en skattepligtig hævning i virksomhedsordningen. Formålet med den oprindelige placering af lånene var at udnytte den højere skatteværdi af rentefradraget, der på daværende tidspunkt kunne opnås i virksomhedsordningen. 

Vi finder herefter, at A har godtgjort, at ansættelsesændringen havde betydning for hans valg på selvangivelsen, og at valget som følge af ansættelsesændringen har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser. A har derfor krav på omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30. (…)" 

Højesteret fastslog i dom af 14. december 2020, offentliggjort i SKM2021.16.HR, at det er en betingelse for tilladelse til omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, at de utilsigtede skattemæssige konsekvenser, som den skattepligtige påberåber sig, er en følge af skattemyndighedernes efterfølgende indkomstansættelse. Betingelserne i skatteforvaltningslovens § 30 er ikke opfyldt, blot fordi den skattepligtiges valg har haft konsekvenser, som den skattepligtige ikke har tilsigtet eller forudset, idet vedkommende ikke har været bekendt med eller har misforstået reglerne på det pågældende område. 

Byretten fandt i dom af 31. august 2020, offentliggjort i SKM2020.455.BR, at skatteyderen ved ikke at have selvangivet resultatet af solcelleanlæg efter den regnskabsmæssige metode måtte anses for at have valgt den skematiske metode. Skatteyderen havde ikke adgang til at foretage et selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, da skattemyndighederne ikke havde foretaget en skatteansættelse af betydning for skatteyderens valg. 

Landsskatteretten fandt i kendelse af 15. juni 2007, offentliggjort i SKM2007.461.LSR, at skatteyderen ikke var berettiget til at foretage omvalg, idet skatteyderens valg ikke havde haft utilsigtede skattemæssige konsekvenser. I den omhandlede sag havde skatteyderen ved opgørelse af ejendomsavance ved delsalg i tidligere år beregnet ejertidsnedslag. Ved salget af ejendommen kunne der derfor ikke anvendes bundfradrag. Landsskatteretten lagde ved afgørelsen vægt på, at det fremgik af lovbestemmelsen, at anvendelse af ejertidsnedslag udelukker bundfradrag. 

Landsskatteretten fandt i afgørelse af 7. marts 2024, offentliggjort i SKM2024.141.LSR, at klageren ikke kunne få tilladelse til omvalg af virksomhedsordningen i indkomståret 2011 med henblik på at genindtræde i ordningen med en positiv indskudskonto, så en omdannelse af klagerens virksomhed kunne gennemføres som skattefri. 

Myndigheders vejledningspligt
Det fremgår af forvaltningslovens § 7, stk. 1, om myndigheders vejledningspligt: 

"En forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde."

Landsskatterettens begrundelse og resultat
Valg eller omvalg af virksomhedsordningen
Landsskatteretten finder, at klagerens indsendelse af oplysninger og materiale til brug for opgørelsen af klagerens resultat af virksomhed vedrørende udlejningsvirksomheden for indkomstårene 2018 og 2019 skal sidestilles med, at klageren har foretaget en selvangivelse af klagerens skattepligtige indkomst vedrørende resultat af virksomhed uden at have valgt virksomhedsordningen. Klageren har derved på tidspunktet for indsendelse af oplysninger og materiale den 1. juli 2021 valgt beskatning efter personskattelovens almindelige regler.  

Retten har herved lagt vægt på, at klageren har indsendt oplysninger til Skattestyrelsen i form af regnskab for ejendommen Adresse Y2, udgiftsbilag, lejekontrakter og bankkontoudtog for ejendommen Adresse Y1, som har dannet grundlag for Skattestyrelsens opgørelse af klagerens skattepligtige indkomster som resultat af udlejningsejendomme for indkomstårene 2018 og 2019. Klageren skal, når denne oplyser resultat af virksomhed, selv angive, hvis virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen ønskes anvendt for indkomståret. Hvis dette ikke angives, anses klageren for at have valgt de almindelige regler efter personskattelovens regler.  

Klageren må dermed anses for at have oplyst Skattestyrelsen om sin indkomst i overensstemmelse med skattekontrollovens § 2 den 1. juli 2021. 

Det af repræsentanten anførte vedrørende vejledningspligten kan ikke føre til et andet resultat. Retten har herved lagt vægt på, at klageren i forbindelse med indsendelse af oplysninger om klagerens skattepligtige indkomster ikke opfyldte betingelserne for at anvende virksomhedsordningen, idet klageren ikke havde udarbejdet skattemæssige specifikationer vedrørende virksomhedsordningen. Der forelå således ikke oplysninger, som indikerede et ønske fra klageren om at gøre brug af virksomhedsordningen, ligesom klageren heller ikke i tidligere indkomstår havde anvendt virksomhedsordningen. Af Skattestyrelsens hjemmeside, og i forbindelse med at resultat af virksomhed selvangives for det enkelte indkomstår, fremgår det, hvilke beskatningsmuligheder der er for selvstændige erhvervsdrivende. 

Det forhold, at det fremlagte regnskab blev udarbejdet af en ejendomsadministrator, som ifølge det oplyste ikke var bekendt med, at klageren ejede andre ejendomme, kan ikke medføre, at klageren ikke har foretaget et valg. Retten har henset til, at det var klageren, der indsendte materialet til brug for opgørelsen af klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2019. 

Retten finder på baggrund af ovenstående, at repræsentantens anmodning om genoptagelse og anmodning om at gøre brug af virksomhedsordningen anses for et omvalg efter virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, 2. pkt. 

Anmodningen om omvalg, som er modtaget den 7. april 2022, er modtaget efter den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af indkomstårene 2018 og 2019, hvorfor virksomhedsordningen ikke kan vælges efter virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2. 

Skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 giver ikke mulighed for et omvalg ud over den anførte frist i virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, jf. TfS1997.545. 

Selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens § 30
Landsskatteretten finder, at klageren ikke har godtgjort, at Skattestyrelsens skatteansættelser for indkomstårene 2018 og 2019 har medført utilsigtede skattemæssige konsekvenser for klageren, som har haft betydning for klagerens valg af virksomhedsordningen efter virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2. Betingelserne for omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30 er derfor ikke opfyldt. 

Retten har herved lagt vægt på, at Skattestyrelsens skatteansættelser for indkomstårene 2018 og 2019 er foretaget ud fra klagerens egne oplysninger, herunder det fremsendte skatteregnskab, årsrapport, udgiftsbilag, lejekontrakter og bankkontoudtog. Det samme gør sig gældende for Skattestyrelsens genoptagelse og ændring af indkomståret 2019 i afgørelse af 23. februar 2023. 

Det forhold, at klageren ikke måtte have været bekendt med muligheden for at anvende virksomhedsordningen, kan ikke begrunde et omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30. Der henvises til SKM2021.16.HR. 

Retten finder desuden, at klageren ikke opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 30, stk. 2, om fremsættelse af anmodning inden for 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om skatteansættelsen. 

Retten har henset til, at klageren har opnået kundskab om ændringerne af skatteansættelserne for indkomstårene 2018 og 2019 den 3. september 2021, hvor Skattestyrelsen traf afgørelse herom. Klagerens repræsentant har anmodet om anvendelse af virksomhedsordningen den 7. april 2022, hvilket er efter udløbet af 6-månedersfristen. 

Det af repræsentanten anførte om, at fristreglen er suspenderet grundet manglende vejledning om muligheden for omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, kan ikke føre til et andet resultat. Retten har lagt vægt på, at klageren ikke har opfyldt betingelserne for at anvende virksomhedsordningen. 

På baggrund af ovenstående stadfæster Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse.