Byrettens Dom

afsagt den 10. november 2022

Anklagemyndigheden

mod

T3 cpr-nummer (red.cpr.nr.1.fjernet),
T2 cpr-nummer (red.cpr.nr.2.fjernet),
T4 cpr-nummer (red.cpr.nr.3.fjernet),
T5 cpr-nummer (red.cpr.nr.4.fjernet)
og
T1 cpr-nummer (red.cpr.nr.5.fjernet)

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 23. februar 2021. Revideret anklageskrift er modtaget den 11. februar 2022.

T3, T2, T4, T5 og T1 er tiltalt for

1.

T3 skattesvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelsen eller skatteberegningen, ved for indkomståret 2010 til SKAT at have angivet sin skattepligtige indkomst for lavt med 4.000.000 kr., hvorved det offentlig blev unddraget 1.958.670 kr. i skat.

                                                                                                     1a.
T3 skattesvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1,  ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelsen eller skatteberegningen, ved for indkomståret 2012 til SKAT at have angivet sin skattepligtige indkomst for lavt med 2.000.000 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 908.654 kr. i skat.

 2.

T4 skattesvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 83, stk. 4, jf. stk. 1 (dagældende skattekontrollovs § 16, stk. 3, jf. stk. 1) ved for indkomståret 2007, med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have undladt inden 4 uger efter selvangivelsesfristen den 1. maj 2008 ved modtagelse af skatteansættelse, at meddele SKAT, at indkomsten var ansat for lavt med 1.000.000 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 543.648 kr. i skat.

3.

T5 skattesvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 83, stk. 4, jf. stk. 1 (dagældende skattekontrollovs § 16, stk. 3, jf. stk. 1)  ved for indkomståret 2007 med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have undladt inden 4 uger efter selvangivelsesfristen den 1. maj 2008 ved modtagelse af skatteansættelse, at meddele SKAT at indkomsten var ansat for lavt med 1.000.000 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 503.537 kr. i skat.

3a.

T5 skattesvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 83, stk. 4, jf. stk. 1 (dagældende skattekontrollovs § 16, stk. 3, jf. stk. 1)  ved for indkomståret 2012 med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have undladt inden 4 uger efter selvangivelsesfristen den 1. maj 2013 ved modtagelse af skatteansættelse, at meddele SKAT at indkomsten var ansat for lavt med 1.000.000 kr. hvorved det offentlige blev unddraget 467.147 kr. i skat.

4.

T2 skattesvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelsen eller skatteberegningen, ved for indkomståret 2010 til SKAT at have angivet sin skattepligtige indkomst for lavt med 1.000.000 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 478.771 kr. i skat.

4a.

T2 skattesvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289 jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1 (dagældende § 13, stk. 1)  ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelsen eller skatteberegningen, ved for indkomståret 2012 til SKAT at have angivet sin skattepligtige indkomst for lavt med 1.000.000 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 523.544 kr. i skat.

5.

T1 skattesvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 83, stk. 4, jf. stk. 1 (dagældende skattekontrollovs § 16, stk. 3, jf. stk. 1) ved for indkomståret 2007 med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have undladt inden 4 uger efter selvangivelsesfristen den 1. maj 2008 ved modtagelse af skatteansættelse at meddele SKAT, at indkomsten var ansat for lavt med 1.000.000 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 576.952 kr. i skat.

5a

T1 skattesvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 83, stk. 4, jf. stk. 1 (dagældende skattekontrollovs § 16, stk. 3, jf. stk. 1) ved for indkomståret 2012 med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have undladt inden 4 uger efter selvangivelsesfristen den 1. maj 2013 ved modtagelse af skatteansættelse at meddele SKAT, at indkomsten var ansat for lavt med 1.000.000 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 502.400 kr. i skat.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf.

Anklagemyndigheden har endvidere i medfør af straffelovens § 79, stk. 1, nedlagt påstand om, at T3 frakendes retten til at udøve virksomhed som revisor i et af retten fastsat tidsrum.

Tiltalte T3 har nægtet sig skyldig og har nedlagt påstand om frifindelse for påstanden om rettighedsfrakendelse.

Tiltalte T2 har nægtet sig skyldig.

Tiltalte T4 har nægtet sig skyldig.

Tiltalte T5 har nægtet sig skyldig.

Tiltalte T1 har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Forklaringer

Der er afgivet dikteret og vedstået forklaring af de tiltalte T3, T2, T4,  T5 og T1 og af vidnerne V1 og V2.

Forklaringerne er i retsbogen gengivet således:

"Tiltalte T3 forklarede, at han er uddannet revisor. Han har ikke været revisor for søstrene IA og IC. Han kom i kontakt med dem via sin svigerfar, der var partner og revisor hos R1-revision. Da svigerfar gik på pension, fortsatte svigerfar med at hjælpe søstrene med deres selvangivelser. Svigerfar ydede ikke revisorbistand. Tiltalte mener, at han i 2006 af svigerfar blev introduceret til søstrene. Tiltalte er i tvivl om datoen. Det har muligt været i 1996. Det var samme år, som svigerfar døde. Da svigerfar døde, fortsatte tiltalte med at hjælpe med selvangivelser og investeringer. De 2 søstre rådede over en større formue i aktier. Søstrene var gode bekendte, som tiltalte ønskede at hjælpe. Tiltalte så søstrene ca. 2 gange om året. Tiltalte modtog i 2007 en gave af IC, fordi et testamente lavet af søsteren IA, hvorefter tiltalte skulle arve IA, blev tilsidesat af skifteretten. Der var tale om et gavebrev, der også omfattende skatten af gaven. Det er den eneste gave, som tiltalte har fået. IC var fuldstændig afklaret med, hvornår noget blev givet som gave, og hvornår noget blev givet som lån.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at svigerfar opfattede damerne som gode venner. Svigerfar så damerne et par gange om året. I den tid, hvor tiltalte kendte damerne, besøgte han dem lejlighedsvis. Det hændte, at hustruen IE var med tiltalte på besøg i søstrene sommerhus. Tiltalte brugte da ca. 1/2 time på papirer, idet der i øvrigt var fokus på hyggeligt samvær. Forsvareren dokumenterede fra bilag 3-1-10. Tiltalte forklarede, at pengene kom fra IC, da hun ønskede søsterens vilje gennemført, efter at testamentet var erklæret ugyldigt af skifteretten. Tiltalte mener, at han blev bekendt med gaven, da han lavede boopgørelsen efter IA. Tiltalte har intet haft at gøre med formuleringen af gavebrevene. Tiltalte er sikker på, at det er IG, der har skrevet dem. IG var IC’s nabo. Hun var nær ven af søstrene. De havde kendt hinanden i mange år. IG havde tidligere været bankdame i F1-bank og havde vist nok i den forbindelse hjulpet søstrene med deres mellemværende med F1-bank. "IG" i testamentet hentyder til IG. Det var IC, der havde styr på finanserne. Det har IA aldrig haft. IG virkede som daglig hjælper for søstrene med praktiske gøremål. Tiltalte rådgav søstrene om investeringer. Søstrene levede meget beskedent. Det hændte således jævnlig, når der blev udtrukket obligationer og lign., at der blev sat store beløb ind på deres bankbog. Tiltalte rådgav søstrene om køb af aktier for nogle af disse kontantbeløb. Tiltalte har aldrig haft fuldmagt til søstrenes konti. Tiltalte har ved en enkelt lejlighed af IC fået fuldmagt til at geninvestere nogle penge i G1-virksomhed. Fuldmagten var ikke begrænset til G1-virksomhed, men gav tiltalte beføjelse til at købe og sælge værdipapirer i søstrenes navne. Tiltalte hverken kunne eller ønskede at disponere over søstrenes konti.

Anklageren dokumenterede fra bilag 3-1-12, side 6, fra og med 6.sidste afsnit til side 7 til og med 6. afsnit.

Tiltalte forklarede, at det er den fuldmagt, som tiltalte har udtalt sig om. Tiltalte afviser at have haft fuldmagt til afviklingskontoen. Hver gang, man har et depot, er der tilknyttet en afviklingskonto. Der kan kun gå penge ind og ud vedrørende depotet på afviklingskontoen. Når der handles på depotet, går pengene ind på afviklingskontoen. Tiltalte har ikke med den pågældende fuldmagt kunne hæve penge på afviklingskontoen. Tiltalte er ikke bekendt med, om IG havde fuldmagt til søstrenes konti. Det tror tiltalte ikke.

Tiltalte forklarede ad forhold 1, at der i 2010 blev overført 4 x 1 mio. kroner til tiltaltes konto. Der er et gældsbrev vedrørende beløbet på de 4 mio. kroner. Tiltalte har blot ikke kunnet finde det. Tiltalte kan ikke udtale sig om papirer om IC’s konto, eftersom tiltalte ikke har haft adgang hertil. Advokat JC, der ifølge det oplyste var advokat for IC, kontaktede på et tidspunkt blandt andre tiltalte og spurgte til hævninger på IC’s konti, der alle var benævnt "lån". Advokaten ville gerne have, at blandt andre tiltalte fremsendte de gældsbreve, der knyttede sig til lånene. Der blev fremsendt en hel del gældsbreve, men nogle af gældsbrevene kunne ikke findes hos tiltalte eller nogen af de øvrige, der var blevet tilskrevet af advokaten. Tiltalte sendte de gældsbreve, som tiltalte selv havde, og de gældsbreve som kunne findes blandt de øvrige låntagere.

Anklageren dokumenterede bilag 3-1-19.

Tiltalte forklarede, at de var fælles om at forfatte mailen. Der er derfor dele af mailen, hvis indhold tiltalte, ikke er enig i. Det gælder afsnittet på side 2, der er skrevet med en anden skrifttype. Indholdet af dette afsnit er efter tiltaltes opfattelse ikke rigtig, forstået på den måde, at det i hvert fald ikke er en opfattelse, som IH har givet udtryk for overfor tiltalte. IH havde således aldrig overfor tiltalte givet udtryk for, at lånene skulle gives som gave. Hverken tiltalte eller tiltaltes familie var på tidspunktet for mailen begyndt at betale renter. Ifølge gældsbrevene blev der løbende "tillagt" renter, hvilket ikke var ensbetydende med, at der skulle overføres renter. Skatteretligt måtte man ikke selvangive renter, når man ikke havde betalt det foregående års renter. Derfor havde tiltalte ikke selvangivet. Mailen koncentrerede sig om bekymringerne for IC’s ve og vel, herunder ikke mindst at ingen kunne komme i kontakt med hende, så de kunne sikre sig, at hun havde det godt. Hun levede ikke sit liv, som hun ville. På et tidspunkt aflagde tiltalte og IE et uanmeldt besøg i sommerhuset. IC blev meget glad, lige indtil de under besøget blev opsøgt af en IK, der råbte og skreg, at tiltalte og IE skulle forsvinde. IC blev ulykkelig, men tiltalte og hustruen fandt det rigtigst at forlade stedet. Tiltalte har siden erfaret, at IK er adopteret af IC. IK har i hvert fald erhvervet efternavnet (red.efternavn.fjernet). IK er i øvrigt facebook-ven med advokat JC.

Forsvareren omdelte og dokumenterede som nyt bilag bilag 3-1-19-A, side 1.

Tiltalte bekræftede, at det er det brev, de modtog fra advokaten, og at mailen var en reaktion på det pågældende brev. IK var datter af et ægtepar, der hjalp IC med rengøring og have. Tiltalte tror, at der er ydet lån til ægteparret. Tiltalte er ikke bekendt med, at der er ydet gaver til ægteparret. Tiltaltes og hustruens visit blev aflagt i sommeren/sensommeren 2012. De drøftede slet ikke penge og lån. Lånet på 4 mio. kroner var IC’s måde at hjælpe tiltalte og tiltaltes familie på, således at de blandt andet blev sat i stand til skaffe bolig. IC ønskede således at stille midler til rådighed, så man havde mulighed for blandt andet at skaffe sig en bolig, hvis man ønskede det.

Tiltalte forklarede ad forhold 1a, at der i realiteten var tale om et lån på 1 mio. kroner til tiltalte og 1 mio. kroner til sønnen IL. SKAT ville imidlertid ikke anerkende, at det ene beløb på 1 mio. kroner var et lån til IL. Hele beløbet blev overført til tiltalte, fordi IC ikke havde kontonummer på IL. Tiltalte fastholder, at der var gældsbreve på også disse overførsler. Tiltalte husker ikke, om der i den civile sag er fremlagt noget gældsbrev vedrørende IL. IG har imidlertid bekræftet, at der var gældsbreve på alle.

Anklageren dokumenterede fra bilag 3-1-10, underbilagene 10-12. Tiltalte forklarede, at gældsbrevet vedrørende IL nok har været et af de gældsbreve, de ikke kunne finde. Baggrunden for lånene var den samme som vedrørende lånet på de 4 mio. kroner. IC ville således fortsat gerne med lånene give låntager mulighed for at investere i aktier, fast ejendom og lignende. Pengene blev da også med det samme brugt til investering. Tiltalte husker, at der blev købt et hus til IL og stiftet et selskab, hvor mange af pengene gik ind og blev brugt til køb af aktier og erhvervelse af studieboliger. Sønnerne nåede ikke at bo i studieboligerne.

Adspurgt af forsvareren og forevist underbilag 10 bekræftede tiltalte, at det er tiltalte, der har underskrevet som debitor. Tiltalte er helt sikker på, at det er IG, der har formuleret gældsbrevet. Tiltalte kan ikke se, hvem det ellers skulle være. Tiltalte har ikke særskilt drøftet rentevilkåret med IC eller IG. Rentevilkåret lignede meget det, man kunne få ved et kreditforeningslån. Låneteksten er i øvrigt, for så vidt angår afdrag og løbetid, meget lig et kreditforeningslån. Vilkårene om uopsigelighed og indfrielse skulle ses blandt andet i lyset af, at søstrene havde ønske om, at der efter deres død blev etableret en fond med sigte på at nyttiggøre søstrenes sommerhusejendom til gode formål. Afdrag gav i øvrigt ingen mening, eftersom søstrene var så formuende, at midlerne blot skulle placeres på ny. Tiltalte og en advokat lavede papirerne på fonden. Papirerne blev underskrevet af begge søstre, og ved disse papirer forpligtede de sig gensidigt til, at fonden blev etableret efter længstlevendes død.

Forsvareren dokumenterede fra bilag 3-1-29 låneposteringer samt fax af 25. april 2012.

Tiltalte forklarede, at tiltalte ikke husker at have set faxen. Tiltalte afviser, at det er tiltaltes håndskrift. Det mest sandsynlige er, at faxen er lavet af IC sammen med IG. Underskriften er IC’s.

Anklageren dokumenterede, at kontonummer ifølge bilag 3-1-29 er identisk med kontonummer vedrørende afviklingskontoen i bilag 3-1-12, underbilag side 7. Tiltalte fastholdt, at han ikke har haft fuldmagt til at disponere over midlerne på afviklingskontoen. Tiltalte afviser derfor på det bestemteste, at han har foretaget overførslerne. Tiltalte kan ikke forestille sig, at IG havde fuldmagt. Det tror tiltalte ikke, at hun havde.

Forsvareren dokumenterede fra bilag 3-1-19-A side 5, e-mail af 28. oktober 2016 fra kundesupporter i F1-bank, IM, til tiltaltes advokat IN til brug i den civile sag.

Tiltalte forklarede, at han i 2007 blev klar over, at blandt andre han og hustruen og sønnerne var tilgodeset i IC’s testamente. Begunstigelsen var formuleret sådan, at de ville modtage et legat svarende til det, de skyldte på de respektive lån. Tiltalte er bekendt med, at IC’s testamente, der på det tidspunkt var genkaldeligt, blev lavet om i 2012, således at hverken tiltalte, hans hustru eller børn var nævnt i det nu uigenkaldelige testamente.

Anklageren dokumenterede bilag 3-1-25.

Tiltalte forklarede, at ændringerne af testamentet blev til henover sommeren 2012.

Forsvareren dokumenterede bilag 3-1-23.

Tiltalte forklarede, at han formentlig har kendt til testamentet. Tiltalte og IC har drøftet testamentet med den advokat, der har lavet udkastet. Bestemmelserne om smykker har ikke været drøftet særskilt. Tiltaltes forsvarer har vist tiltalte testamentets bestemmelser om, at tiltalte var indsat som residualarving.

Forsvareren dokumenterede bilag 3-1-24. Tiltalte forklarede, at han ikke husker, hvorfor testamentet blev ændret. Det har måske haft noget med fonden at gøre. Tiltalte har ikke været med til at formulere bestemmelserne om legaterne til sønnerne.

Forsvareren dokumenterede bilag 3-1-25. Tiltalte forklarede, at den IK, der indgår i dette testamente, er den samme IK, som "optrådte" i haven.

Forsvareren dokumenterede fra bilag 3-1-19-A siderne 2-4.

Tiltalte forklarede, at anledningen til advokatens brev dateret 16. oktober 2017 var, at advokat JC havde skrevet til SKAT i 2013 med oplysning om, at hans klient - IC - ikke ville søge lånene inddrevet. Tiltalte spurgte på et tidspunkt sin advokat, om tiltalte nu også kunne støtte ret på dette. For at være sikker i sin sag blev der derfor via tiltaltes advokat rettet henvendelse til advokat JC, der besvarende henvendelsen ved mail af 15. november 2017, således som det fremgår af bilagets side 4.

Tiltalte T2 forklarede ad forhold 4, at hun er gift med  T3. Hun lærte først søstrene (red.efternavn.fjernet) at kende, da T3 havde haft nogen kontakt med dem. Tiltalte var klar over, at søstrene var formuende. Tiltalte afviser at have fået nogen gaver af søstrene. Baggrunden for lånet i 2010 var som forklaret af T3. Det var ment som en hjælp - mulighed - til at investere. Tiltalte nåede at møde IA. IA var en kunstnertype. Det var IH ikke. Søstrene havde aldrig været gift. De levede som et ægtepar. IH holdt af musik og spillede klaver. Tiltaltes mindes, at hun har underskrevet 2 gældsbreve.

Anklageren dokumenterede fra bilag 6-1, side 5, 2. afsnit, 3. linje.

Tiltalte forklarede, at gældsbrevene så ens ud. Tiltalte kan ikke huske, hvad beløbet i 2010 blev brugt til. Hun er imidlertid sikker på, at beløbet blev brugt i investeringsøjemed. Beløbet blev vist overført til hendes konto. Hun mindes, at der på et tidspunkt blev købt studieboliger på Y1-vej på Y2-by. De blev ikke brugt til sønnerne. Det var ren investering. Der blev ikke afdraget på lånene. Tiltalte gjorde sig bekendt med lånevilkårene, inden hun underskrev. Hun havde regnet med, at hun på et tidspunkt skulle tilbagebetale lånet. Hun tror ikke, at hun i 2010 havde hørt om testamentet fra 2007. Hun vil ikke afvise, at hun havde stiftet bekendtskab med testamentet. Hun var ikke i tvivl om, at der var tale om et lån. Hun har ikke personligt modtaget opgørelse over forrentningen.

Adspugt af forsvareren forklarede tiltalte, at boligen på Y3-vej blev benyttet af IL.

Tiltalte forklarede ad forhold 4a, at baggrunden for overførslen var den samme som i 2010. T3 betød meget for IH. IA var død i 2006.

Anklageren dokumenterede bilag 3-1-10, underbilag 9. Tiltalte forklarede at hun ikke studsede over lånevilkårene. Hun havde tillid til T3.

Anklageren dokumenterede fra bilag 3-1-28 overførsel af 2 mio. kroner den 25. april.

Tiltalte forklarede, at den ene mio. kroner var til T1. IH havde ikke T1’s kontonummer, hvilket var baggrunden for, at T1’s beløb i første omgang blev overført til tiltalte. Tiltalte videreoverførte beløbet til T1. Episoden med IK i 2012 kom som lyn fra en klar himmel. Tiltalte har længe grundet over, hvad baggrunden var for IK’s adfærd. IH havde købt et hus, som IK lejede billigt af IH. Det gik i den grad tiltalte på, at IK afskar IH fra blandt andre at have kontakt til tiltalte og T3. Siden den pågældende episode med IK, så tiltalte og T3 og resten af familien ikke IH igen.

Foreholdt bilag 3-1-19-A forklarede tiltalte, at hun blev lidt chokeret, da brevet kom. Hun havde ikke nogen fornemmelse af, at der var gjort noget forkert. De fandt det ene gældsbrev. Tiltalte var med til at diskutere indholdet af mailen af 4. marts 2013. Tiltalte var enig i mailens indhold. Tiltalte mindes ikke, at hun har forholdt sig til de konkrete formuleringer i mailen. Hun gjorde sig ikke nærmere overvejelser om lånene. Hun havde fokus på IK’s voldsomme optræden.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at T3 altid har stået for kontakten til SKAT. Det var således også T3, der indgav selvangivelse i 2010. De sidder sammen, når de logger på via Nem-Id.

Tiltalte T4 forklarede ad forhold 2, at han i 2007 ikke kendte IC. Han havde mødt hende en gang - muligt før 2007. Han havde ingen personlig relation til hende, og han var i 2007 ikke bekendt med, at forældrene havde modtaget betydelige beløb fra hende. Han fik lånet via sin far, der nævnte, at familien havde mulighed for at låne penge. Han havde på daværende tidspunkt problemer med at låne penge andre steder. Han havde således nogle år før været i banken og spørge til lånemulighederne. I 2007 boede han vist i en lejelejlighed på Y4-by. De lånte penge blev brugt til investering i et hus på Y3-vej i Y5-by og i nogle lejligheder på Y1-vej på Y2-by. Han har boet i huset på Y3-vej. Han fraflyttede for 8-9 år siden. Han boede, sådan som han umiddelbart husker det, i 1-1,5 år på Y3-vej. Han er i tvivl om årstallene. Det var et afdragsfrit lån, der løb i 30 år indtil 2037. Han underskrev lånedokumenter. Forevist bilag 3-1-21 er han sikker på, at såvel han som kreditor har underskrevet dokumentet. Han har haft en kopi af det således underskrevne dokument, der imidlertid er bortkommet. Han har ikke gjort sig nærmere overvejelser om, at (red.efternavn.fjernet) i 2037 ville være mere end 100 år. Der var en plan for tilbagebetalingen, når lånet skulle indfries. Han husker ikke at have fået løbende opgørelser fra kreditor over rentetilskrivninger, ligesom han ikke mindes at have betalt renter på noget tidspunkt. Han var ikke bekendt med, at (red.efternavn.fjernet) havde oprettet et testamente, hvori han var begunstiget. I 2007, hvor han var 28 år, var han pædagogstuderende. Han havde en søn, som han boede sammen med. Han talte om lånet med både sin far og på et familiemøde. De har talt om at betale pengene tilbage før 2037, eftersom der var nogle år, hvor investeringer i ejendomsmarkedet ikke var så lukrative. Han husker nu, at der blev foretaget en investering i en ejendom beliggende Y6-vej i Y7-by, hvor han også har boet i lighed med, at han har boet på ejendommen på Y3-vej. Ejendommen på Y6-vej investerede han i sammen med sin far. Lejlighederne på Y1-vej på Y2-by har han ikke boet i. Han har ikke i tiden efter 2007 haft større banklån. Før 2007 havde han i korte perioder diverse lønmodtager-småjobs, der var forenelige med, at han var studerende. Han havde og har fortsat sin far til at hjælpe sig med selvangivelser og årsopgørelser. Han har haft og har fortsat fuld tillid til sin far. Han har logget på i fællesskab med sin far. Det gør han fortsat. Foreholdt, at han i følge lånedokumentet allerede da havde adresse på Y6-vej i Y7-by, forklarede han, at de lånte penge, som han umiddelbart husker det, blandt andet gik til forbedringer i ejendommen på Y6-vej. Han kan bekræfte, at det lånte beløb blev overført til hans konto. Han kunne ikke forestille sig, at han skulle betale skat, eftersom der var tale om et lån.

Brevet fra JC blev tiltalte bekendt med via sin far. Tiltalte har alene i familiekredsen drøftet, hvorledes de skulle forholde sig i anledning af, at de tilsyneladende blev bedt om at betale tilbage før tid. Tiltalte har ikke drøftet svaret i e-mailen. Tiltalte har således ikke været involveret i affattelsen af denne.

Tiltalte T5 forklarede ad forhold 3, at han i 2007 ikke havde kendskab til IC. Han havde - formentlig i 2007 - besøgt hende ved en enkelt lejlighed, da hun købte en hundehvalp af familien. Han var på daværende tidspunkt 16 år og hjemmeboende. Når hans brødre og hans far havde sagt ja til lånetilbuddene, syntes han også, at det var naturligt, at han sagde ja. Han tænkte, at lånet var en fordel, når han senere hen skulle flytte hjemmefra. Pengene gik ind på hans konto. Forevist bilag 3-1-33 husker han, at han har underskrevet 2 gældsbreve, hvoraf bilag 3-1-33 var det ene. Han mindes, at alle familiemedlemmer underskrev samme dag. Han formoder, at det underskrevne gældsbrev efterfølgende blev opbevaret i farens papirer. Han opbevarede det ihvertfald ikke selv. Han kan ikke huske, om han har set gældsbrevet i underskrevet stand, også for så vidt angår kreditor.

Tiltalte forklarede ad forhold 3a, at han i 2012, hvor han var 21 år, lånte yderligere 1 mio. kroner. Beløbet blev overført til hans konto. På det tidspunkt aftjente han værnepligt og var som sådan fortsat hjemmeboende, men i sommeren 2012 flyttede han hjemmefra sammen med sin kæreste til en lejlighed på Y8-vej i Y9-by. Beløbene fra 2007 og fra 2012 er blevet brugt til ejendomsinvestering og vidst også til investering i værdipapirer. Han gik ikke ret meget op i, hvad pengene blev brugt til, men han havde en forventning om, at hans far investeringsmæssigt forvaltede de lånte penge på en hensigtsmæssig måde. Han var i 2007 ikke klar over, at forældrene havde modtaget større pengegaver af IC. Han kan bekræfte, at han ikke løbende har modtaget rentetilskrivninger på nogen af lånene eller opkrævninger fra kreditor på betaling af renter. Der har eksisteret et gældsbrev vedrørende lånet i 2012, som var affattet på samme måde som gældsbrevet i 2007, jf. herved bilag 3-1-33. Han gik ud fra, at der først skulle afdrages i 2037.

Tiltalte modtog også brevet fra JC. Tiltalte kontaktede straks sin far, der sagde, at dét skulle han nok tage sig af og vende tilbage overfor tiltalte. Tiltalte var ikke bekendt med, at andre end familien havde modtaget beløb fra IC de pågældende år. Han så e-mailen, inden den blev sendt. Han havde tillid til sin far. Han mindes ikke, at han hæftede sig særligt ved det afsnit i mailen, der stod med småt. Han var ikke bekendt med, at han var betænkt i et testamente fra IC. Han fokuserede udelukkende på, at der var tale om en låneinvestering. I 2007 gik han i skole. Han havde ikke noget job, og han mindes ikke, at han i 2007 overhovedet befattede sig med årsopgørelser eller selvangivelse. Det havde han ikke anledning til.

Tiltalte T1 forklarede ad forhold 5, at han kortvarigt har mødt IC 2 gange. I 2007 var tiltalte 24 år. Lånevilkårene svarede til lånevilkårene i et realkreditinstitut med de fordele, at lånet var afdragsfrit og uden løbende rentebetaling. Renterne blev løbende tilskrevet.

Forvist bilag 20-1 forklarede tiltalte, at dokumentet er tilvejebragt fra familiens papirarkiv. Tiltalte har underskrevet dokumentet, da familien var samlet, og hvert familiemedlem underskrev som debitor på de respektive gældsbreve. Han ved, at han har haft en udgave af gældsbrevet fra 2007, som var påført kreditors underskrift. Det således underskrevne gældsbrev er bortkommet. Tiltalte har selv forestået opbevaringen af begge gældsbreve. Bilag 20-1 er en gammel kopi, som faderen fandt. Tiltalte blev tilbudt lånet via sin far. Det passede tiltalte fint på daværende tidspunkt, idet lejligheden på Y10-vej var et forældrekøb, som tiltaltes og tiltaltes kærestens forældre stod bag. Lånet gav således tiltalte og kæresten mulighed for at købe lejligheden af deres respektive forældre. Lejligheden, der var en 2-værelses lejlighed, kostede i omegnen af 1,3 mio. kroner på daværende tidspunkt. Det hele blev tilskrevet inkl. renter. Tiltalte tænkte ikke så meget over IC’s alder. Faderen havde for tiltalte nævnt IC’s ønske om, at pengene gik ind i en fond. Tiltalte gjorde sig derfor ikke nærmere overvejelser om, at beløbet først skulle indfries i 2037, idet pengene jo så ville tilfalde fonden.

Tiltalte forklarede ad forhold 5a og forevist bilag 20-2, at også dette lån gav god mening, eftersom han i 2009 var flyttet med kæresten til en større lejlighed, som var betalt ved et forældrekøb, som tiltaltes forældre stod bag. I tiden mellem 2009 og 2012 havde han og kæresten, der havde fået gode jobs, fået mulighed for at låne penge i kreditforeningen til at købe tiltaltes forældre ud. Efterfølgende blev tiltalte desværre skilt, og lånet i 2012 brugte han derfor til at købe sin ekskone ud. Lånet i 2012 blev overført til tiltaltes mor. Halvdelen af beløbet blev videreoverført til tiltalte. Den anden halve million kroner indgik i familiens fælles investeringsselskab. Det er rigtigt, at der for ingen af lånene var lagt en særlig plan for afdrag. Det finder tiltalte ikke påfaldende, eftersom det den dag i dag kan ses ved realkreditlån i F2-bank, hvor der heller ikke er tilknyttet en særlig afdragsprofil. Som tiltalte husker det, har han først truffet IC på et tidspunkt mellem 2007 og 2012. Han havde ikke et særligt forhold til hende i 2012. Han har for sit indre blik et erindringsbillede fra hendes sommerhus i Y11-by, hvor familien stod på græsplænen og snakkede og drak sodavand mv.

Tiltalte fik ikke noget brev fra JC. Han mindes, at forældrene nævnte brevet for ham. Det var ikke stillet til tiltalte, og han var derfor heller ikke inddraget i det svar, som faderen sendte pr. e-mail. Det, der fyldte på daværende tidspunkt, var de andre oplevelser, som forældrene havde haft med IC. Tiltalte følte sig i øvrigt ikke spor usikker, eftersom han jo havde pengene stående i lejligheden og derfor til enhver tid kunne tilbagebetale lånet, hvis det blev forlangt. I øvrigt henholdt han sig til lånevilkårene, hvorefter lånene først forfaldt til tilbagebetaling i henholdsvis 2032 og 2037. Han læste ikke svarmailen igennem, inden den blev sendt. Han var heller ikke bekendt med indholdet. Han blev først i forbindelse med skattesagen i 2013 bekendt med, at han var betænkt i et testamente fra 2006 fra IC. Dette har i sig selv aldrig haft nogen betydning for ham. Tiltalte bemærker i den forbindelse, at testamentet var tilbagekaldt, da han blev bekendt med det. I 2007 var tiltalte (red.uddannelse.nr.5.fjernet)elev. Han havde udelukkende lønindkomst fra dette, og det var derfor det eneste, han skulle tjekke i sin årsopgørelse og skattemappe. Det var ukompliceret. Om aftenen uddannede han sig til statsaut. (red.uddannelse.nr.5.fjernet).

V1 forklarede, at han er chefkonsluent i (red.afdeling.fjernet), der er en afdeling i Skattestyrelsen. Man fik en henvendelse i august 2012 fra kontrolinformationscentret om, at Københavns Politi havde modtaget en anmeldelse vedrørende en bankdame og en revisor, som skulle have bedraget/malket en ældre dame. Siden fremkom en ny henvendelse fra politiet, hvoraf det fremgik, at en efterforsker i SØK havde informeret om nogle hævinger fra den ældre dames bankkonto. De hævede penge skulle være indsat på andre konti - blandt andre familiens T1, T2, T3, T4 og T5. En opgørelse fra SØK viste, at der i alt - familien T1, T2, T3, T4 og T5 inklusiv - var hævninger for små 172 mio. kroner. Vidnet har lavet ansættelser på 14 personer, til hvem der i alt var overført omkring 40 mio. kr. Kredsen omfattede blandt andre IG, IO, IR, IU, IW og IY. Der blev lavet ændring af skatteansættelserne for familien T1, T2, T3, T4 og T5 vedkommende for indkomstårene 2007, 2010 og 2012. Det skete blandt andet på baggrund af oplysninger i et testamente fra 2007, hvorefter lån til T4, T5 og T1 skulle udlignes ved legater, jf. herved bilag 3-1-28 i mappe 1 vedrørende T4. Der blev udsendt agterskrivelser for familien T1, T2, T3, T4 og T5 i oktober 2013, og i starten af januar 2014 blev der sendt afgørelser. I januar 2014 blev der sendt agterskrivelser til børnene vedrørende indkomståret 2012, og der blev truffet afgørelse vist nok i april 2014. Rådgiveren for alle gjorde indsigelse, men indsigelserne var ikke ledsaget af dokumentation. Alle afgørelser blev indbragt for Landsskatteretten. For T3, IE og vist nok T1’s vedkommende havde man, inden der blev truffet afgørelse i SKAT, modtaget oplysninger fra IC’s advokat, herunder nogle gældsbreve, der således var indgået i grundlaget for SKAT’s afgørelse. I nogle af dokumenterne fra advokaten stod, at IC havde så stor en formue, at advokaten ikke ville at gøre mere ved det.

V2 forklarede, at han måske i 2008 eller i 2009 kom i kontakt med IC, da hun havde bedt vidnet skrive et testamente og stifte en almennyttig fond. Vidnet har aldrig truffet søsteren IA, der var afgået ved døden, da IC personligt ringede til vidnet. Det er testamentet fra 2012, som vidnet har bistået med affattelsen af. Vidnet var på det tidspunkt ikke bekendt med indholdet af testamentet fra 2007. Vidnet vidste, at der forelå et testamente fra 2007. IC en kunstnertype, og hun var klar over, at hun var meget velhavende, men hun interesserede sig ikke derudover særligt for sine økonomiske forhold. Hun var en bohemetype. Vidnet vidste, at IC i et vist omfang havde lænet sig op ad af en T3, der var ven af familien. Vidnet kan ikke udtale sig om, hvorvidt der måtte have foreligget fuldmagter fra IC til T3 og IG til at overføre diverse midler. Det er vidnets indtryk, at IC havde afbrudt forbindelsen til T3 og IG. På et tidspunkt herefter indfandt IC sig på vidnets kontor medbringende en sparekassebog. Hun bad vidnet om at få rettet op på tingene. Vidnet bemærkede i den forbindelse, at der var flere store kontooverførsler benævnt "lån". Det har været i 2012 eller 2013. Det var baggrunden for, at vidnet tilskrev bl.a. T3. Vidnet havde forinden spurgt IC, om hun var i besiddelse af lånedokumenter. Da hun svarede nej på dette spørgsmål, fandt vidnet anledning til at tilskrive bl.a. T3, jf. herved bilag 3-1-19-A. Vidnet fik tilsendt nogle gældsbreve for 10-12 mio. kr., der repræsenterede de fleste af de mulige låntagere. Vidnet fik svarmailen af 4. marts 2013, jf. bilag 3-1-19. Vidnet drøftede indholdet af mailen med IC bl.a. på baggrund af, at gældsbrevene udløb i 2032, hvor IC, der var født i 1924, ville være en meget gammel dame. Vidnet spurgte, om vidnet skulle inddrive pengene. Hertil svarede IC, at det var hun ligeglad med. Det var vidnets indryk, at IC havde lagt kapitlet med T3 m.fl. bag sig. Pengene betød intet for hende, og hun bemærkede i den forbindelse: "Hvis det skal koste mig 10 eller 15 mio. kr., så gør det ikke noget". Det var vigtigt for IC at få stiftet den almennyttige fond. Det sørgede vidnet for. Vidnet blev ikke indviet nærmere i, hvad der havde været baggrunden for det angivelige brud med bl.a. T3. Vidnet kan bekræfte, at vidnet i 2013 rettede henvendelse til SKAT i Korsør, hvor vidnet kom i kontakt med KA. Baggrunden var at få afdækket de nærmere skattemæssige konsekvenser for gavegiver og gavemodtager, såfremt de omhandlede "lån" skulle anses for gaver. Vidnet blev foreholdt bilag 3-1-10, de to sidste sider, vedrørende notat af 24. september 2013. Vidnet forklarede, at vidnet husker at have haft en samtale med KA. Vidnet kan ikke i dag erindre enkelthederne i samtalen, og vidnet kan således heller ikke be- eller afkræfte notatets bemærkning om, at IC var "interesseret i, at retfærdigheden sker fyldest, således at den, der har modtaget pengene, beskattes efter gældende regler". Vidnet kan ikke huske, om IC har givet udtryk for noget sådant over for vidnet. Det er vidnets indtryk, at IC håbede, at gave-/låntagerne i givet fald selv udredte de skatte- eller afgiftsmæssige konsekvenser heraf med SKAT. Ville det ende med, at hun skulle betale, var hun indstillet på, at det så fandt sted. Hun bemærkede i den forbindelse: "Hvad skal jeg dog med alle disse penge?". Vidnet bemærker, at hun var meget velhavende. De lånedokumenter, som vidnet så, var alle underskrevet af debitor. Vidnet kan ikke huske, om nogle eller alle dokumenter også var underskrevet af kreditor.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet supplerende, at der ikke var nogen sammenhæng mellem oprettelse af testamente og opkrævning af lån. Hovedopgaven var at etablere fonden og oprette testamente. Vidnet blev foreholdt testamente, jf. bilag 3-1-25, punkterne 2.1.5-2.1.10. Vidnet forklarede, at vidnet ikke mener at have været med til at oprette lånedokument til den omhandlede personkreds. Vidnet har været med til at oprette gavebreve til den omhandlede personkreds. For så vidt angår punkt 2.1.9 har vidnet skrevet et gældsbrev med pant i noget ejendom, som hun skulle købe. Der var tale om et lån med fast rente og afdrag. Procentsatsen har været akkurat så lav, som SKAT kunne acceptere. Vidnet erindrer ikke den præcise procentsats. Vidnet fandt lånevilkårene for så vidt angår punkterne 2.1.5, 2.1.6, 2.1.7, 2.1.8 og 2.1.10 påfaldende og anbefalede derfor IC at få klarhed over forholdene, således at "restgælden" blev konverteret til gave, der i sidste ende afgiftsmæssigt blev betalt af IC. Vidnet drøftede en lignende model i forhold til T3 m.fl., men det ønskede IC ikke. Vidnet rejste spørgsmålet, da de pågældende lånedokumenter efter vidnets opfattelse smagte af omgåelse. Vidnet er ikke bekendt med, om der var skærmydsler mellem på den ene side IK - senere (red.efternavn.fjernet) - m.fl. og på den anden side T3 m.fl. Det var vidnets indtryk, at IK ikke brød sig om IG. Vidnet blev foreholdt bilag 3-1-19-1-A, brevvekslingen med advokat og vidnets svar herpå. Vidnet erindrer at have talt med advokaten. Vidnet mindes, at vidnets svarmail af 15. november 2017 blev afgivet efter, at vidnet havde haft lejlighed til at drøfte sagen med IC, og at vidnet i den forbindelse meddelte som svar på advokatens forespørgsel, at hun som anført ikke agtede at søge de respektive beløb inddrevet. IC’s svar var således det samme som i 2013. Vidnet har ikke i 2013 orienteret T3 m.fl. om IC’s opfattelse. Baggrunden var, at IC havde besluttet i 2013, at der ikke skulle gøres mere ved de pågældende gældsbreve."

Øvrige oplysninger

Der er fra mappe 1 og 2 vedrørende T3 dokumenteret fra bilagene 3-0, 3-1-6, 3-1-10, 3-1-19, 3-1-20, 3-1-23, 3-1-24, 31-25, 3-1-29, 3-19-1-A, 3-19-1-B, 6-2 og 3-19-1-C samt fra bilagene 21-1 og 21-2-18.

Der er endvidere dokumenteret fra udskrifter fra POLSAS vedrørende digital afsendelse af sigtelsesbreve samt kvitteringer for rettelse til årsopgørelser 2010/2012 vedrørende T3 og T2.

Personlige forhold

Tiltalte T3 er ustraffet.

I en § 808-undersøgelse af 16. marts 2021 er tiltalte fundet uegnet til at modtage en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Til en eventuel betinget dom anbefales alene tilknyttet vilkår om prøvetid. Af § 808-undersøgelsens resumé fremgår blandt andet:

"Sagen drejer sig om den (red.alder.nr.1.fjernet) T3 - herefter T3, der bor i en by nord for Y9-by. T3 er født af gifte samlevende forældre. Han er den yngste af (red.antal.børn.fjernet). T3 er gift og har 3 voksne børn, samt 4 børnebørn. T3 har været selvstændig revisor i over 30 år. T3 er fysisk og psykisk sund og rask. Han har (red.sygdom.nr.5.fjernet) men er velbehandlet herfor. Han vurderes ikke at have misbrug af hverken alkohol eller euforiserende stoffer. T3 er orienteret om, hvad en betinget dom med vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen og samfundstjeneste indebærer, og oplyser blandt andet, at han vil synes det var nedværdigende at skulle udføre samfundstjeneste.

...

Kriminalforsorgens begrundelse:

T3 skønnes ikke at have behov for støtte og motivation med henblik på at undgå fremtidig kriminalitet i et omfang der kan begrunde at anbefale tilsyn, hvis sagen afgøres med en betinget dom uden samfundstjeneste. Kriminalforsorgen har ved vurderingen lagt vægt på, at T3 selv giver udtryk for, at han [ikke] vil udføre samfundstjeneste."

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret følgende:

"T3 vedstod det anførte om personlige forhold i resumeet i § 808-undersøgelsen som oplæst af forsvareren. Tiltalte forklarede supplerende, at han pt. er sygemeldt med (red.sygdom.nr.4.fjernet). Tiltalte forklarede, at han vil finde det nedværdigende at udføre samfundstjeneste, men at han er indstillet herpå, såfremt han findes skyldig."

Tiltalte T5 er ustraffet.

I en § 808-undersøgelse af 26. april 2021 er tiltalte fundet egnet til at modtage en betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste. Til en eventuel betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste anbefales alene tilknyttet vilkår om prøvetid. Af § 808-undersøgelsens resumé fremgår blandt andet:

"Sagen drejer sig om den (red.alder.nr.2.fjernet) T5. T5 bor i en mindre andelslejlighed. Han er i fast parforhold og har ingen børn. T5 oplyser, at han har en (red.uddannelse.nr.1.fjernet). Han har siden 2020 læst på (red.uddannelse.nr.2.fjernet) og arbejdet som (red.profession.nr.1.fjernet). T5 har fast månedlig lønindtægt og de økonomiske forhold bliver af T5 angivet som udmærkede. Derudover oplyser T5, at han har et aktivt og socialt fritidsliv, hvor han blandt andet dyrker friluftsliv og spiller computer. T5 lider af (red.sygdom.nr.1.fjernet) og tager (red.medicin.nr.1.fjernet) herfor. Herudover angiver han at være fysisk sund og rask. T5 oplyser, at han generelt er i godt humør. Han har i forbindelse med en (red.sygdom.nr.2.fjernet) i 2012 kortvarigt a to gange været indlagt på psykiatrisk afdeling, men har ikke siden modtaget psykologisk eller psykiatrisk behandling. T5 oplyser, at han har et moderat forbrug af alkohol og ikke tager nogen former for euforiserende stoffer. Angående fremtidsplaner oplyser T5, at han ønsker at færdiggøre sin uddannelse til (red.profession.nr.1.fjernet) samt flytte sammen med sin kæreste og få børn. T5 er motiveret for at samarbejde med Kriminalforsorgen og indstillet på at gennemføre samfundstjeneste såvel som tilsyn.

...

Kriminalforsorgens begrundelse:

Kriminalforsorgen har ved vurderingen vedrørende samfundstjeneste lagt vægt på T5's gode og velordnede personlige og sociale forhold, herunder T5's stabile bolig- og familieforhold, hans aktive fritidsliv samt at han er i fast beskæftigelse og under uddannelse. Endvidere har Kriminalforsorgen lagt vægt på, at T5 er motiveret for at samarbejde med Kriminalforsorgen og indstillet på at gennemføre samfundstjeneste såvel som tilsyn." Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret følgende:

"T5 vedstod det anførte om personlige forhold i resumeet i § 808-undersøgelsen som oplæst af forsvareren. Tiltalte forklarede, at han er indstillet på at udføre samfundstjeneste." Tiltalte T2 er ustraffet.

I en § 808-undersøgelse af 16. marts 2021 er tiltalte fundet uegnet til at modtage en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Til en eventuel betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste anbefales alene tilknyttet vilkår om prøvetid. Af § 808-undersøgelsens resumé fremgår blandt andet:

"Sagen drejer sig om den (red.alder.nr.1.fjernet) T2 - herefter T2, der bor i en by nord for Y9-by. T2 er født af gifte samlevende forældre. Hun er enebarn. T2 er gift og har 3 voksne børn samt 4 børnebørn. T2 blev student i 1975. Hun læste efterfølgende til (red.uddannelse.nr.3.fjernet) og arbejdede indenfor sit fag frem til 1995. Herefter var hun selvstændig (red.profession.nr.2.fjernet) i et par år, inden hun blev medhjælpende hustru i sin mands firma. I dag er hun på efterløn. T2 angiver at have en fornuftig økonomi. Familien har gæld til realkreditlån, men T2 oplyser, at økonomien hænger godt sammen. T2 beskriver sig selv som forholdsvis fysisk sund og rask - dog med (red.sygdom.nr.6.fjernet). Psykisk oplever T2, at den aktuelle sag fylder meget, og hun er meget påvirket af denne. Desuden er der en del sygdom i den nærmeste familie, som går hende på. T2 drikker kun alkohol lejlighedsvist og har intet forbrug af euforiserende stoffer. Fritiden bruger hun med sin mand, sine børn og børnebørn samt gode venner. Hendes planer for fremtiden er at fortsætte med at være der for sin familie. T2 er orienteret om, hvad en betinget dom med vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen og samfundstjeneste indebærer, og hun har en positiv holdning til at samarbejde om et tilsynsvilkår, hvorimod hun ikke ser sig i stand til at samarbejde om et vilkår om samfundstjeneste af såvel fysiske som psykiske grunde.

...

Kriminalforsorgens begrundelse:

T2 har gode personlige og sociale forhold. Hun har familie, bolig samt en stabil økonomi. T2 er dog meget psykisk påvirket af sagen, ligesom hun er påvirket af en del sygdom i den nærmeste familie. Kriminalforsorgen har ved vurderingen lagt vægt på, at T2 giver udtryk for, at hun ikke er i stand til at udføre samfundstjeneste. Der skønnes ikke at være behov for tilsyn af Kriminalforsorgen."

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret følgende:

"T2 vedstod det anførte om personlige forhold i resumeet i § 808-undersøgelsen som oplæst af forsvareren. Tiltalte forklarede, at hun er indstillet på at udføre samfundstjeneste, men at hun vil finde det nedværdigende. Tiltalte er endvidere i tvivl om, hvorvidt hun vil kunne gennemføre samfundstjeneste som følge af sit helbred." Tiltalte T4 er ustraffet.

I en § 808-undersøgelse af 25. marts 2021 er tiltalte T4 fundet egnet til at modtage en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, såfremt T4 i retten erklærer sig indforstået hermed. Der anbefales fastsat vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden og en forholdsvis lang længstetid. Af § 808-undersøgelsens resumé fremgår blandt andet:

"Undersøgelsen omhandler den 41-årige T4 (herefter T5), der bor sammen med sin hustru og 3 børn i en leje lejlighed på 125 m2 i Y12-landsdel. T5 har haft en god og tryg barndom som nr. 1 af 3 helsøskende med samlevende forældre. T5 har haft en god skolegang og blev færdiguddannet i (red.uddannelse.nr.4.fjernet) i 2013. Han har tidligere både været selvstændig og haft en del forskellige job. Siden 2016 og aktuelt har han arbejdet som (red.profession.nr.3.fjernet). Han modtager fast løn og er tilfreds med sin økonomi. Han har en gæld til SKAT på mere end 1. million kr. Han har særbørn som kræver meget tid. Derfor bruger han al sin fritid sammen med sin familie. Derudover kan han godt lide at lave mad og arbejde i sin haven. T5 har (red.sygdom.nr.1.fjernet). Derudover har han (red.sygdom.nr.7.fjernet) og skal starte på et udredningsforløb snarest. Ellers ser han sig selv som værende fysisk sund og rask. Han mener ikke at fungere særligt godt i sociale sammenhæng, dette grundet en (red.sygdom.nr.3.fjernet). Han er dog ikke blevet diagnosticeret for dette, men forventer at blive det snarest. Han indtager alkohol til festlige lejligheder og indtager mellem 3-10 genstande. Han kan godt lide at drikke øl. Han indtager ingen former for euforiserende stoffer. For fremtiden ønsker han, at være der for sin familie og børn. Han er orienteret om betingelserne ved en eventuelt betinget dom med vilkår om samfundstjeneste og tilsyn af kriminalforsorgen. Han er indforstået med og villig til at overholde sådanne vilkår.

...

Kriminalforsorgens begrundelse:

Kriminalforsorgen har ved vurderingen lagt vægt på, at T4 har gode og velordnede sociale forhold, herunder at han i flere år har haft fast beskæftigelse. Kriminalforsorgen har desuden lagt vægt på, at

T4 er motiveret for at samarbejde med Kriminalforsorgen. Han er dog i tvivl om at kunne udføre samfundstjeneste, dette grundet helbredsmæssige årsager, og at han snarest skal starte i et udredningsforløb."

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret følgende:

"T4 vedstod det anførte om personlige forhold i resumeet i § 808-undersøgelsen som oplæst af forsvareren med den tilføjelse, at han ikke er uddannet revisor som angivet i undersøgelsen. Tiltalte er indstillet på udføre samfundstjeneste, men tvivler på at kunne gennemføre denne som følge af sit helbred."

Tiltalte T1 er ustraffet.

I en § 808-undersøgelse af 6. januar 2021 er tiltalte fundet egnet til at modtage en betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste. Til en eventuel betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste anbefales alene tilknyttet vilkår om prøvetid. Af § 808-undersøgelsens resumé fremgår blandt andet:

"Sagen drejer sig om den (red.alder.nr.3.fjernet) T1, som er opvokset i Y5-by med sine to brødre. T1 fortæller, at han aktuelt bor i et hus i Y13-by med sin gravide kæreste og deres lille søn. T1 oplyser, at han blev uddannet (red.uddannelse.nr.5.fjernet) i 2007 og siden har videreuddannet sig indenfor (red.uddannelse.nr.6.fjernet). Siden 2015 har T1 været ansat i en stilling hos en (red.profession.nr.4.fjernet), oplyser han. T1 fortæller, at han tidligere spillede en del (red.sport.nr.1.fjernet). T1 oplyser, at han har et stort netværk fra både sit aktive sportsliv og fra sine senere uddannelser og ansættelser. T1 beskriver sig som sund og rask. Udover nogle gamle sportsskader har T1 ikke været hospitalsindlagt, oplyser han. Om sit psykiske helbred uddyber T1, at den verserende sag har været en tung bekymring i mange år, hvilket har påvirket hans psykiske velbefindende, men at han derudover opfatter sig som velafbalanceret og i stabilt godt humør. T1 beskriver sit forbrug af alkohol som begrænset og lige under sundhedsstyrelsens anbefalinger. T1 oplyser, at han aldrig har rørt nogen former for euforiserende stoffer. Angående fremtidsplaner oplyser T1, at han ser frem til familieforøgelsen i foråret 2022, at han ønsker at forblive i sin nuværende ansættelse og ser frem til en afslutning på den verserende sag. T1 er motiveret for at samarbejde med Kriminalforsorgen og indstillet på at gennemføre samfundstjeneste såvel som tilsyn.

...

Kriminalforsorgens begrundelse:

Kriminalforsorgen har ved vurderingen vedrørende samfundstjeneste lagt vægt på T1’s gode og velordnede personlige og sociale forhold. Endvidere har Kriminalforsorgen lagt vægt på, at T1 er motiveret for at samarbejde med Kriminalforsorgen og indstillet på at gennemføre samfundstjeneste såvel som tilsyn."

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret følgende:

"T1 vedstod det anførte om personlige forhold i resumeet i § 808-undersøgelsen som oplæst af forsvareren med den tilføjelse, at han nu har 2 børn. Tiltalte forklarede, at han er indstillet på at udføre samfundstjeneste."

Procedure

Anklagemyndigheden og forsvareren har den 7. og 8. november 2022 indleveret processkrifter med sammenfatning af deres hovedsynspunkter.

Forsvareren har gjort gældende blandt andet, at de forhold, der angår indkomståret 2007 vedrørende de tiltalte T4, T5 og T1, er forældede.

Forsvareren har endvidere gjort gældende, at der ikke er tale om gaver, men om lån, og at ingen af de tiltalte har haft forsæt til skatteunddragelse. I den forbindelse har han blandt andet anført, at de tiltalte i givet fald, har befundet sig i en uegentlig retsvildfarelse.

Rettens begrundelse og afgørelse

Tiltalte T3

Skyldspørgsmålet

Retten finder efter bevisførelsen i lighed med det bevisresultat, Østre Landsret nåede frem til i ankedommen af 9. marts 2021 vedrørende den civilretlige behandling af de omhandlede pengeoverførsler, at der objektivt set er tale om skattepligtige gaver, idet det ikke var meningen, at de modtagne pengebeløb på noget tidspunkt skulle tilbagebetales. Retten finder det endvidere bevist, at T3 vidste, at pengene ikke skulle tilbagebetales, og at der derfor var tale om gaver fra IC, som han ikke er i familie med. Han vidste også, at sådanne pengegaver er skattepligtig indkomst, som han var forpligtet til at selvangive. Retten finder hans forklaring om, at der var tale om lån, utroværdig, og lægger til grund, at de fremlagte lånedokumenter vedrørende nogle af pengeoverførslerne alene er oprettet proforma. Retten lægger herved navnlig vægt på de samme forhold som dem, der var afgørende for landsrettens bevisvurdering, og finder konklusionen yderligere bestyrket af det, der er fremkommet under bevisførelsen i straffesagen.

Herefter, og da det findes godtgjort, at han har foretaget de handlinger, han er tiltalt for, finder retten ham skyldig i overensstemmelse med tiltalen for de to forhold af overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, jf. den dagældende skattekontrollovs § 13, stk. 1, hvorved han har foretaget skatteunddragelser med henholdsvis 1.958.670 kr. og med 908.654 kr.

T2

Skyldspørgsmålet

Retten finder efter bevisførelsen i lighed med det bevisresultat, Østre Landsret nåede frem til i ankedommen af 9. marts 2021 vedrørende den civilretlige behandling af de omhandlede pengeoverførsler, at der objektivt set er tale om skattepligtige gaver, idet det ikke var meningen, at de modtagne pengebeløb på noget tidspunkt skulle tilbagebetales. Retten finder det endvidere bevist, at T2 vidste, at pengene ikke skulle tilbagebetales, og at der derfor var tale om gaver fra IC, som hun ikke er i familie med. Hun vidste også, at sådanne pengegaver er skattepligtig indkomst, som hun var forpligtet til at selvangive. Retten finder hendes forklaring om, at der var tale om lån, utroværdig, og lægger til grund, at de fremlagte lånedokumenter vedrørende nogle af pengeoverførslerne alene er oprettet proforma. Retten lægger herved navnlig vægt på de samme forhold som dem, der var afgørende for landsrettens bevisvurdering, og finder konklusionen yderligere bestyrket af det, der er fremkommet under bevisførelsen i straffesagen. Det kan ikke føre til et andet resultat, at hun lod sin mand tage sig af selvangivelsen, da hun var bekendt med, at han ikke selvangav de modtagne pengebeløb for hende.

Herefter, og da det findes godtgjort, at hun har foretaget de handlinger, hun er tiltalt for, finder retten hende skyldig i overensstemmelse med tiltalen for de to forhold af overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, jf. den dagældende skattekontrollovs § 13, stk. 1, hvorved hun har foretaget skatteunddragelser med henholdsvis 478.771 kr. og med 523.544 kr.

T4, T5 og T1

For disse tiltalte er der spørgsmål om forældelse af de forhold, de er tiltalt for. Der er ikke anledning til at tage stilling til skyldspørgsmålet, hvis der er indtrådt forældelse. Derfor tager retten stilling til spørgsmålet om forældelse, inden der tages stilling til skyldspørgsmålet for hver af de tiltalte.

T4

Forældelsesspørgsmålet

Tiltalen angår overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 83, stk. 4, jf. stk. 1, jf. den dagældende skattekontrollovs § 16, stk. 3, jf. stk. 1, og forældelsesfristen er derfor 10 år, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 3. Forældelsesfristen skal regnes fra det tidspunkt, hvor han ifølge tiltalen har undladt at meddele SKAT, at indkomsten var for lavt ansat med 1 mio. kr., jf. straffelovens § 94, stk. 1. Der er tale om 4 uger efter selvangivelsesfristen den 1. maj 2008, det vil sige den 29. maj 2008. Der er derfor indtrådt forældelse af forholdet, medmindre forældelsen er afbrudt inden den 29. maj 2018.

Meddelelse om sigtelsen er sendt til tiltalte den 24. maj 2018, og der er fremlagt dokumentation for, at han har modtaget meddelelsen i sin e-boks samme dag. Efter straffelovens § 94, stk. 5, er det imidlertid ikke tilstrækkeligt til afbrydelse af forældelsen, at meddelelsen om sigtelsen er kommet frem til den pågældende. Det er en betingelse, at han har gjort sig bekendt med den. Det er derfor afgørende for forældelsesspørgsmålet, om det kan lægges til grund, at han åbnede meddelelsen i sin e-boks og derved gjorde sig bekendt med sigtelsen inden den 29. maj - 5 dage efter modtagelsen.

Der er intet fremlagt til belysning af spørgsmålet om, hvornår tiltalte åbnede sin e-boks efter modtagelsen af meddelelsen den 24. maj.

Retten finder, at det ikke er usandsynligt, at der gik mere end 1 uge efter modtagelsen af sigtelsen i hans e-boks, før han gjorde sig bekendt med den ved at åbne for meddelelsen. Herefter og i mangel af bevis for andet kan det ikke lægges til grund, at forældelsen blev afbrudt inden udløbet af forældelsesfristen den 29. maj 2018.

Da forholdet herefter må anses for forældet, frifindes T4 med den begrundelse.

T1

Forældelsesspørgsmålet

Tiltalen angår overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 83, stk. 4, jf. stk. 1,  jf. den dagældende skattekontrollovs § 16, stk. 3, jf. stk. 1, og forældelsesfristen er derfor 10 år, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 3. Forældelsesfristen skal regnes fra det tidspunkt, hvor han ifølge tiltalen har undladt at meddele SKAT, at indkomsten var for lavt ansat med 1 mio. kr. for indkomståret 2007 og med 1 mio. kr. for indkomståret 2012, jf. straffelovens § 94, stk. 1. Der er tale om 4 uger efter selvangivelsesfristen for henholdsvis indkomståret 2007 og indkomståret 2012 - henholdsvis den 1. maj 2008, det vil sige den 29. maj 2008, og den 1. maj 2013, det vil sige den 29. maj 2013. Der er derfor indtrådt forældelse af de pågældende forhold, medmindre forældelsen er afbrudt inden henholdsvis den 29. maj 2018 og den 29. maj 2023. Der kan derfor kun være tale om forældelse af forholdet vedrørende indkomståret 2007, hvor det er afgørende, om forældelsen er afbrudt inden den 29. maj 2018.

Meddelelse om sigtelsen er sendt til tiltalte den 23. maj 2018, og der er fremlagt dokumentation for, at han har modtaget meddelelsen i sin e-boks samme dag. Efter straffelovens § 94, stk. 5, er det imidlertid ikke tilstrækkeligt til afbrydelse af forældelsen, at meddelelsen om sigtelsen er kommet frem til den pågældende. Det er en betingelse, at han har gjort sig bekendt med den. Det er derfor afgørende for forældelsesspørgsmålet, om det kan lægges til grund, at han åbnede meddelelsen i sin e-boks og derved gjorde sig bekendt med sigtelsen inden den 29. maj - 6 dage efter modtagelsen.

Der er intet fremlagt til belysning af spørgsmålet om, hvornår tiltalte åbnede sin e-boks efter modtagelsen af meddelelsen den 23. maj.

Retten finder, at det ikke er usandsynligt, at der gik mere end 1 uge efter modtagelsen af sigtelsen i hans e-boks, før han gjorde sig bekendt med den ved at åbne for meddelelsen. Herefter og i mangel af bevis for andet kan det ikke lægges til grund, at forældelsen blev afbrudt inden udløbet af forældelsesfristen den 29. maj 2018.

Da forholdet vedrørende skattesvig for indkomståret 2007 (forhold 5) herefter må anses for forældet, frifindes T1 med den begrundelse for dette forhold.

Der er derimod ikke indtrådt forældelse vedrørende forhold 5a om skattesvig for indkomståret 2012, allerede fordi forældelsesfristen endnu ikke er udløbet. Hvad angår dette forhold, er det derfor afgørende, om det kan anses for bevist, at han er skyldig.

Skyldspørgsmålet

Retten finder efter bevisførelsen i lighed med det bevisresultat, Østre Landsret nåede frem til i ankedommen af 9. marts 2021 vedrørende den civilretlige behandling af den omhandlede pengeoverførsel på 1 mio. kr., at der objektivt set er tale om en skattepligtig gave, idet det ikke var meningen, at det modtagne pengebeløb på noget tidspunkt skulle tilbagebetales. Retten finder det endvidere bevist, at T1, der dengang var en voksen mand på 29 år med egen husstand, vidste, at pengene ikke skulle tilbagebetales, og at der derfor var tale om en gave fra IC, som han ikke er i familie med. Han vidste også, at en sådan pengegave er skattepligtig indkomst, som han var forpligtet til at selvangive. Retten finder hans forklaring om, at der var tale om lån, utroværdig, og lægger til grund, at det fremlagte lånedokument alene er oprettet proforma. Retten lægger herved navnlig vægt på de samme forhold som dem, der var afgørende for landsrettens bevisvurdering, og finder konklusionen yderligere bestyrket af det, der er fremkommet under bevisførelsen i straffesagen.

Herefter, og da det findes godtgjort, at han har begået det forhold, han er tiltalt for, finder retten ham skyldig i overensstemmelse med tiltalen for dette forhold af overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 83, stk. 4, jf. stk. 1, jf. den dagældende skattekontrollovs § 16, stk. 3, jf. stk. 1, hvorved han har foretaget skatteunddragelser med 502.400 kr.

T5

Forældelsesspørgsmålet

Tiltalen angår overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 83, stk. 4, jf. stk. 1, jf. den dagældende skattekontrollovs § 16, stk. 3, jf. stk. 1, og forældelsesfristen er derfor 10 år, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 3. Forældelsesfristen skal regnes fra det tidspunkt, hvor han ifølge tiltalen har undladt at meddele SKAT, at indkomsten var for lavt ansat med 1 mio. kr. for indkomståret 2007 og med 1 mio. kr. for indkomståret 2012, jf. straffelovens § 94, stk. 1. Der er tale om 4 uger efter selvangivelsesfristen for henholdsvis indkomståret 2007 og indkomståret 2012 - henholdsvis den 1. maj 2008, det vil sige den 29. maj 2008, og den 1. maj 2013, det vil sige den 29. maj 2013. Der er derfor indtrådt forældelse af de pågældende forhold, medmindre forældelsen er afbrudt inden henholdsvis den 29. maj 2018 og den 29. maj 2023.

Meddelelse om sigtelsen er sendt til tiltalte den 24. maj 2018, og der er fremlagt dokumentation for, at han har modtaget meddelelsen i sin e-boks samme dag. Efter straffelovens § 94, stk. 5, er det imidlertid ikke tilstrækkeligt til afbrydelse af forældelsen, at meddelelsen om sigtelsen er kommet frem til den pågældende. Det er en betingelse, at han har gjort sig bekendt med den. Det er derfor afgørende for forældelsesspørgsmålet, for så vidt angår indkomståret 2007, om det kan lægges til grund, at han åbnede meddelelsen i sin e-boks og derved gjorde sig bekendt med sigtelsen inden den 29. maj - 5 dage efter modtagelsen.

Der er intet fremlagt til belysning af spørgsmålet om, hvornår tiltalte åbnede sin e-boks efter modtagelsen af meddelelsen den 24. maj.

Retten finder, at det ikke er usandsynligt, at der gik mere end 1 uge efter modtagelsen af sigtelsen i hans e-boks, før han gjorde sig bekendt med den ved at åbne for meddelelsen. Herefter og i mangel af bevis for andet kan det ikke lægges til grund, at forældelsen blev afbrudt inden udløbet af forældelsesfristen den 29. maj 2018.

Da forholdet vedrørende skattesvig for indkomståret 2007 (forhold 3) herefter må anses for forældet, frifindes T5 med den begrundelse for dette forhold.

Som udgangspunkt er forholdet vedrørende indkomståret 2012 ikke forældet, idet forældelsesfristen endnu ikke er udløbet. Det er dog en forudsætning, at forholdet er strafbart efter straffelovens § 289 - og ikke kun efter skattekontrolloven. Det fremgår af tiltalen, at skatteunddragelsen kun udgør 467.147 kr. Efter praksis er der som udgangspunkt ikke grundlag for at henføre en skatteunddragelse under straffelovens § 289, når unddragelsen angår et beløb, der er mindre end ½ mio. kr. Der er ikke for retten fremført noget, der giver grundlag for at fravige dette udgangspunkt, og retten lægger derfor til grund, at der er tale om et forhold, som ikke opfylder de objektive betingelser for strafansvar efter straffelovens § 289.

Da der herefter alene kan blive tale om strafansvar for overtrædelse af skattekontrolloven, for så vidt angår skatteunddragelsen for indkomståret 2012 (forhold 3a), er det ikke forældelsesfristen på 10 år, men kun forældelsesfristen på 5 år, som er aktuel for dette forhold, jf. straffelovens § 93, stk. 2, nr. 2. Det indebærer, at der også for dette forhold er indtrådt forældelse den 29. maj 2018, medmindre der forinden er sket afbrydelse af forældelsen. Herefter, og da der af de samme grunde som anført vedrørende skatteunddragelsen for indkomståret 2007 (forhold 3), ikke er tilstrækkeligt grundlag for at anse forældelsen for afbrudt inden den 29. maj 2018, finder retten, at der også er indtrådt forældelse af dette forhold.

Da begge forhold herefter må anses for forældede, frifindes T5 for disse forhold med den begrundelse.

Straffastsættelsen:

Straffastsættelsen sker for de tiltalte T3, T2 og T1 med udgangspunkt i den strafudmåling, der er fastlagt for en anden af de tiltalte i sagskomplekset ved

Østre Landsrets ankedom af 27. august 2021 (S-2401-20). Ved denne dom blev den tiltalte, der var ustraffet og fundet egnet til samfundstjeneste, for unddragelse af godt 2,8 mio. kr. idømt fængsel i 1 år og 6 måneder, således at straffen henset til tiltaltes gode personlige forhold og sagsbehandlingstiden blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste.

T3 og T2 er fundet skyldige i forsætlig skatteunddragelse for samlet henholdsvis 2.867.324 kr. og 1.002.315 kr., og udgangspunktet for straffastsættelsen er herefter en ubetinget fængselsstraf for T3 på fængsel i 1 år og 6 måneder og for T2 på fængsel i 6 måneder. Begge tiltalte har i retten tilkendegivet, at de er indstillet på at udføre samfundstjeneste, hvilket retten herefter lægger til grund. De er ustraffede og har gode personlige forhold, og sagsbehandlingstiden har også for deres vedkommende i væsentlig grad overskredet det rimelige, uden at det kan tilskrives deres forhold. Straffen fastsættes derfor efter straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, jf. den dagældende skattekontrollovs § 13, stk. 1, for T3 til fængsel i 1 år og 6 måneder og for T2 til fængsel i 6 måneder, der for begge de tiltaltes vedkommende gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste som nedenfor bestemt.

For T1, der er fundet skyldig i forsætlig skatteunddragelse for 502.400 kr., fastsættes straffen efter straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 83, stk. 4, jf. stk. 1, jf. den dagældende skattekontrollovs § 16, stk. 3, jf. stk. 1, til fængsel i 3 måneder, der henset til forholdets alder, den lange sagsbehandlingstid og tiltaltes gode personlige forhold gøres betinget alene med vilkår om prøvetid som nedenfor bestemt.

De tiltalte T3, T2 og T1 idømmes i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, hver en tillægsbøde med forvandlingsstraf som nedenfor bestemt. Tillægsbøden er fastsat til det samlede unddragne beløb nedrundet til nærmeste beløb deleligt med 25.000.

Rettighedsfrakendelse:

Når henses til karakteren af de begåede, enkeltstående forhold og til tiltaltes personlige forhold, herunder at han har drevet revisorvirksomhed i mange år og ikke tidligere er straffet, finder retten, at der ikke foreligger en så nærliggende fare for misbrug, at der er tilstrækkeligt grundlag for i medfør af straffelovens § 79, stk. 1, jf. § 78, stk. 2, at frakende ham retten til at udøve virksomhed som revisor.

T3 frifindes derfor for påstanden om rettighedsfrakendelse.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T3 straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

1.         Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.

2.         Tiltalte skal inden for en længstetid på 18 måneder  fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 250 timer.

3.         Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på  2.850.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte frifindes for påstanden om rettighedsfrakendelse.

Tiltalte T2 straffes med fængsel i 6 måneder.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

1.         Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.

2.         Tiltalte skal inden for en længstetid på  8 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 120 timer.

3.         Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på  1.000.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte T1 straffes med fængsel i 3 måneder.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelse:

Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 500.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

De tiltalte T4 og T5 frifindes

T3 og T2 skal betale de dem hver især vedkommende sagsomkostninger.

T1 skal betale de ham vedkommende delvise sagsomkostninger.

Statskassen skal betale de T4 og T5 vedkommende sagsomkostninger.

----------------------------------------------------------------------------------------

Østre Landsret Dom

Afsagt den 14. august 2025 af Østre Landsrets 8. afdeling

(landsdommerne Frosell, Anne Birgitte Fisker og Asbjørn de Roepstorff (kst.) med domsmænd).

8. afd. nr. S-3743-22:       

Parter      

Anklagemyndigheden

mod

1)  T1

(cpr.nr. (red.cpr.nr.5.fjernet))

(v/ advokat RL, besk.)

2)  T3

(cpr.nr. (red.cpr.nr.1.fjernet))

(v/ advokat RL, besk.)

3)  T2

(cpr.nr. (red.cpr.nr.2.fjernet))

(v/ advokat RL, besk.)

Dom afsagt af Byretten den 10. november 2022 (1-734/2021) er anket af de tiltalte T1, T3 og T2. 

Hver af de tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med den for byretten rejste tiltale og skærpelse.

Forklaringer

Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte T1, T3 og T2.

De for byretten af T4 og T5 afgivne forklaringer er oplæst.

De for byretten af vidnerne V1 og V2 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte T3 har supplerende forklaret blandt andet, at hans svigerfar i sin tid var revisor for søstrene IC og IA og tidligere havde haft med deres forældre at gøre. Efter at være gået på pension fortsatte svigerfaren med at hjælpe IC og IA som ven, og det var ham, som introducerede tiltalte for IC og IA. Søstrene havde kun få venner ud over tiltalte og hans familie samt IC’s nabo.

Tiltalte har lavet boopgørelser og selvangivelser for IC og IA og hjulpet med investeringer, men han var ikke revisor for søstrene. Det var udtryk for vennetjenester, og han har aldrig udstedt en faktura til dem. Han så IC 2-4 gange om året. Det var 90 pct. hyggeligt samvær.

Det var IC, som havde med økonomien at gøre hos søstrene. IA talte ikke om økonomi, aktier etc., medmindre det havde med miljø eller lignende at gøre. IC og IA investerede efter personlige ønsker. IC’s formue var ikke under 250 mio. kr. og på et tidspunkt muligvis over 500 mio. kr.

Tiltale har sammen med advokat RJ og IG konciperet det stiftelsesdokument med vedtægter for en fond, som IC og IA underskrev den 2. august 2004. De sad ikke sammen med IC og IA og skrev dokumentet, men har fået at vide, hvad søstrene gerne ville, og forsøgt at skrive det ned. Fonden betød meget for søstrene, og det område ved Y14-område, som fonden skulle eje, betød meget for dem. Søstrene havde et lille sommerhus og måske 15 grunde i området.

Han husker ikke at have været med til at lave IC’s testamente fra 2006, men det er muligt, at han har drøftet noget af det med IC. Han ved ikke, hvem der har fundet på, at han og IG skulle være universalarvinger. De mente begge, at det ikke gav mening. IC ville i alle tilfælde gerne være sikker på, at fonden havde penge nok. Legaterne i testamentet havde ikke noget med lån at gøre. Han var meget taknemlig for at blive betænkt som legatar. Det er store beløb, men meget små i forhold til den formue, som søstrene havde.

Tiltalte var bekendt med, men har ikke været med til at udforme IC’s testamente af 5. december 2007. 

Han mener, at han fik 20 mio. kr. i gave af IC. Det var meningen, at gaven skulle være 20 mio. kr. netto, men det kom ikke til at passe på grund af skat.

Baggrunden for lånet til T1 var, at IC ønskede at give T1 og tiltaltes andre sønner et lån og ikke en gave. T1 var ikke med til at drøfte disse forhold. Tiltalte sagde til alle sine tre børn, at der var tale om lån, som skulle betales tilbage. Pengene skulle anvendes fornuftigt og ikke til forbrug. Hans ene søn brugte dog pengene på et studieophold i Y15-land, hvilket IC syntes var en god ide. Tiltalte holdt øje med, at pengene blev brugt fornuftigt. Pengene gik ind i det investeringsselskab, som han og børnene ejede.

Det undrer ham, at IY er anført på bankudskriften vedrørende overførslerne den 4. december 2007. Han ved ikke, hvilken funktion IY havde, og han kan kun forestille sig, at IY måske har hjulpet med at lave overførslerne.

IC tilbød dem at låne penge, uden at de havde spurgt eller bedt om det. Det var muligvis IG, som havde foreslået IC at yde lånene. Han talte ikke med IC om, hvad de skulle bruge de lånte beløb til, eller om de overhovedet havde brug for pengene. De drøftede heller ikke vilkår for lånene, men blev blot præsenteret for det, IC og IG havde konciperet. De var taknemmelige for tilbuddet. Pengene er brugt til investeringer, hvor de forventede, at de kunne opnå en forrentning på minimum 4% pr. år, da det ellers ikke ville give mening at låne pengene. Han har ikke modtaget opgørelser af påløbne renter.

De gave- og gældsbreve, der har været, har tiltalte fået af IG.  Han husker, at de har siddet hjemme og underskrevet gældsbrevene, og han har bragt dem tilbage til IC og IG. Han ved, at IC har haft dem hjemme.

Det var i sommeren 2012, at deres kontakt til IC blev afbrudt. De tilbagebetalte ikke lånene på det tidspunkt. Deres fokus var på IC’s trivsel. De ville gerne i kontakt med IC, som var udsat for "gaslighting" fra sin nye omgangskreds, som havde afskåret hende al kontakt med venner og omverdenen. IC’s testamente fra 2012 blev lavet, efter kontakten var afbrudt, og tiltalte var ikke på daværende tidspunkt bekendt med det nye testamente.

Foreholdt mailkorrespondance af 1. - 3. marts 2013 forklarede tiltalte, at det afsnit, han i en mail har markeret med rød skriftfarve, var noget, han mente var forkert, og ikke skulle med i brevet til advokat V2. Det, han mente, var, at lånene kunne udlignes ved en senere gave eller ved arv. Han har hele tiden tænkt, at der var tale om lån. IC var meget bevidst om, hvornår der var tale om en gave, og hvornår der var tale om lån, og ønskede ikke at give lånebeløbene som gaver men som lån.

Tiltalte T2 har supplerende forklaret blandt andet, at hun og T3 i 2010 og 2012 ikke havde behov for at låne penge i den forstand, at de manglede noget. De havde formentlig lån i boligen. Lånene fra IC var et godt tilbud, som de sagde ja tak til. Hun har læst dokumenterne, men har ikke diskuteret med IC eller andre, hvordan vilkårene skulle være. Hun vidste, at lånene skulle tilbagebetales. 

Hun har altid haft fuld tillid til T3, og at de investerede bedst muligt.

Hun besøgte IC ca. to gange om året. Det var altid meget positivt.

Tiltalte T1 har supplerende forklaret blandt andet, at han ingen dialog havde med IC om lånene. Han har mødt IC to gange. 

Alt vedrørende lånene gik igennem hans far. Han husker ikke, hvordan hans far nævnte muligheden for lånene for ham.

I 2007 var han ikke færdiguddannet, og hans kæreste var studerende. De havde lånebehov med henblik på at kunne købe deres daværende lejlighed af deres forældre. Han vidste på grund af sit arbejde, at han ikke ville kunne låne penge af bank eller realkreditinstitut på det tidspunkt.

I 2012 var han ved at blive skilt. Lånet fra IC svarede til det, han ville kunne låne fra kreditforening, men han skulle dog hverken afdrage eller løbende betale renter. Han stillede ingen sikkerhed for lånet.

Han mener bestemt, at han har regnet på, hvad han ville komme til at betale tilbage, når lånet skulle tilbagebetales.

Han husker ikke præcist forløbet i 2012, da kontakten mellem IC og hans forældre blev afbrudt. Han gjorde ikke noget aktivt for at tilbagebetale lånene.

Personlige forhold

T3 har om sine personlige forhold forklaret blandt andet, at han ikke længere er revisor. Han har måttet sælge sin virksomhed og deponere sin beskikkelse blandt andet på grund af denne sag. Han og IE har måttet sælge huset og flytte på grund af sagen og presseomtalen. De har betalt mere i skat, end de har modtaget i låneprovenu, og har måttet optage lån for at betale skatten. Hans helbred er blevet væsentligt dårligere siden personundersøgelsen blandt andet på grund af (red.sygdom.nr.4.fjernet).

T2 har om sine personlige forhold henvist til det af T3 forklarede.

T1 har om sine personlige forhold forklaret, at han ikke længere bor i hus men i lejlighed, og at hans forhold i øvrigt er uforandrede. Han har i forlængelse af landsrettens afgørelse i sagen betalt alle skatter som følge af sagen.

Landsrettens begrundelse og resultat

Forældelse af forhold 5 (T1)

Som anført af byretten skal forældelsesfristen for forholdet regnes fra den 29. maj 2008.

Det lægges endvidere til grund som ubestridt, at underretning om sigtelsen kom frem til T1’s e-boks den 23. maj 2018. Landsretten finder, at forældelsesfristen blev afbrudt, da T1 modtog sigtelsen i sin e-boks den 23. maj 2018, og at sagen således ikke er forældet, for så vidt forholdet henføres til straffelovens § 289, jf. Østre Landsrets kendelse af 27. september 2023 (S-2080-23) gengivet i UfR 2023.5682.

Forældelse af alle forhold

Landsretten finder ikke, at forfølgningen af de tiltalte har været udsat på ubestemt tid, jf. straffelovens § 94, stk. 6, 2. pkt. Der er således ikke af denne grund indtrådt forældelse for nogen af de af anken omfattede forhold, for så vidt de henføres til straffelovens § 289.

Skyldspørgsmålet

Efter bevisførelsen finder landsretten, at der objektivt var tale om skattepligtige gaver, idet det ikke var meningen, at de modtagne pengebeløb på noget tidspunkt skulle tilbagebetales til IC. Landsretten har herved lagt vægt på navnlig, at de tiltalte T3 og T2 har modtaget betydelige beløb i gave fra IC, hvilket T1 var bekendt med. Landsretten har endvidere lagt vægt på de usædvanlige vilkår, der fremgår af de fremlagte gældsbreve, som i øvrigt ikke dækker de fulde lånebeløb, herunder at lånene var afdragsfri indtil et tidspunkt, hvor IC overvejende sandsynligt ville være død, og ikke kunne opsiges af IC, at der ikke løbende blev beregnet eller betalt rente af lånene, samt at lånene var usikrede. Landsretten har desuden lagt vægt på, at T3’s mails af 1. og 3. marts 2013 må forstås således, at det var hans opfattelse, at det ikke var meningen, at beløbene på noget tidspunkt skulle tilbagebetales, samt at IC’s advokat, V2, i brev af 14. november 2014 til skattemyndighederne har anført, at hans klient har betragtet overførslerne som gaver.

Landsretten finder endvidere, at hver af de tiltalte har haft det til domfældelse fornødne forsæt til at unddrage det offentlige skat ved de i anklageskriftet anførte handlinger og undladelser.

Herefter og henset til forholdenes karakter, herunder de unddragne beløb, finder landsretten, at de tiltalte er skyldige i overtrædelse af straffelovens § 289, jf. for T3 og T2’s vedkommende dagældende skattekontrollovs § 13, stk. 1, og for T1's vedkommende dagældende skattekontrollovs § 16, stk. 4, alt i overensstemmelse med anklageskriftet.

Straffastsættelse

Af de grunde, der er anført af byretten, findes den udmålte straf til tiltalte T3 og T2 passende.

Efter forholdenes karakter og henset til sagsbehandlingstiden finder landsretten, at straffen til T1 skal fastsættes til fængsel i 6 måneder.

Af de grunde, der er anført af byretten om T1’s personlige forhold og sagsbehandlingstiden, finder landsretten, at frihedsstraffen skal gøres betinget med vilkår om blandt andet samfundstjeneste i 120 timer.

Tiltalte T1 skal endvidere betale en tillægsbøde på 1.075.000 kr.

I øvrigt stadfæstes dommen.

Thi kendes for ret:

Byrettens dom stadfæstes med følgende ændringer: 

T1 straffes med fængsel i 6 måneder.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

1.                       Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.

2.                       Tiltalte skal inden for en længstetid på 8 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 120 timer.

3.                       Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Tiltalte T1 skal betale en tillægsbøde på 1.075.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

De tiltalte skal hver især betale de dem vedrørende sagsomkostninger for landsretten.