Fradrag for underskud af virksomhed – Rentabilitetskriteriet – Påstand om EMRK art. 8 og 14 samt påstand om særlig vurdering ved nedsat arbejdsevne - Handicap


Dato for udgivelse	24 feb 2026 11:37
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal	09 jan 2026 10:43
SKM-nummer	SKM2026.98.LSR
Myndighed	Landsskatteretten
Ansvarlig styrelse	Skattestyrelsen
Sagsnummer	24-0101263
Dokument type	Afgørelse
Overordnede emner	Skat
Overemner-emner	Virksomheder
Emneord	Fradrag, underskud, virksomhed, rentabilitetskriteriet, EMRK art. 8 og 14, særlig vurdering, nedsat arbejdsevne, handicap
Resumé	Sagen angik, om klageren i skattemæssig henseende kunne anses for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2021-2023. På baggrund af det oplyste og forklarede vedrørende klagerens baggrund og virksomhedens drift lagde Landsskatteretten til grund, at klageren havde de nødvendige faglige forudsætninger, og at virksomheden blev drevet sædvanligt og fagligt forsvarligt. Landsskatteretten bemærkede, at klagerens diagnose var et handicap, der medførte nedsat arbejdsevne, og at der ved vurderingen af klagerens virksomhed skulle tages højde herfor i relation til opstartsperiode og ved vurderingen af rentabilitet og driftsherreløn. På det foreliggende grundlag nærede Landsskatteretten betænkelighed ved på daværende tidspunkt at underkende klagerens virksomhed som værende erhvervsmæssig. Efter en konkret vurdering fandtes såvel intensitets- som rentabilitetskriterierne således at være opfyldt. Landsskatteretten gav derfor klageren medhold i, at der for indkomstårene 2021-2023 havde været drevet erhvervsmæssig virksomhed, og underskuddene for de omhandlede år kunne fradrages. Landsskatteretten ændrede derfor Skattestyrelsens afgørelse.
Reference(r)	Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a Menneskerettighedskonventionen artikel 8 og artikel 14
Henvisning	-

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2021
Fradrag for underskud af virksomhed	0 kr.	95.451 kr.	Medhold
Indkomståret 2022
Fradrag for underskud af virksomhed	0 kr.	108.622 kr.	Medhold
Indkomståret 2023
Fradrag for underskud af virksomhed	0 kr.	74.191 kr.	Medhold

Faktiske oplysninger
Klageren driver virksomheden H1 med cvr-nr. […] i personligt regi. Virksomheden blev startet den 19. oktober 2016. Klageren har forklaret, at virksomheden omfatter it-relaterede konsulent- og driftsydelser til private og erhvervskunder. Dette består dels af H2, hvor klageren tilbyder datalagrings- og fjernbackup. Den primære kundegruppe for denne ydelse er mindre virksomheder med behov for intern datalagring mm. Herudover leverer virksomheden også egenproducerede cloud-tjenester. Kundesegmentet hertil er primært private med behov for simpel backup af billeder og dokumenter og dataudveksling.

Endelig leverer virksomheden også generelle it-konsulentydelser, som levering af it-udstyr. Klageren har oplyst, at han generelt har fokus på helhedsorienterede løsninger, f.eks. som kombination af alle de nævnte ydelser, samt løbende support og service.

Klageren har arbejdet med it gennem mange år, og har som led i fleksjob-forløb flere gange været i praktik i forskellige it-virksomheder.

Klageren har i 2008 fået diagnosen Asperger. Det er en medfødt autismeforstyrrelse, der bevirker, at klagerens arbejdsevne er væsentligt og varigt nedsat. Det blev vurderet, at han med den rette støtte ville kunne gennemføre en uddannelse indenfor it, og kunne etablere en normal hverdag. Det efterfølgende forløb har vist, at klageren har haft udfordringer med at følge uddannelsesforløb, og flere praktikforløb, hvor han har arbejdet med it, er også endt for tidligt. I 2012 er det blevet vurderet, at klageren kan arbejde op til 20 timer om ugen. Det beskrives i erklæring fra Uddannelses- og erhvervsvejleder Person1 fra april 2020, at det har vist sig svært at finde et praktikforløb, der opfylder forudsætningerne om ansættelse fra praktikstart, timetal på 15-20 timer, et lille sted, arbejde med it eller administration og mulighed for at vise skånehensyn i forhold til pauser, struktur mm. Klageren har overfor Person1 tilkendegivet, at de mange skift han har oplevet i perioden fra 2012 til 2020 har udgjort en stor belastning for ham.

Klageren har selv vurderet, at han i stedet for en lønmodtageransættelse vil kunne fungere bedre, hvis han i stedet etablerede sin egen virksomhed. Han har undersøgt mulighederne for at få tilkendt tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne, jf. lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Han har dog ikke kunnet opfylde betingelsen i denne ordning om, at man i de seneste 12 måneder forud for ansøgningen har skullet arbejde 30 timer om ugen i virksomheden.

I stedet er han i 2020 blevet tilkendt førtidspension. Sideløbende hermed har han arbejdet i egen virksomhed med ca. 10 timer om ugen. Han vurderer dog, at han pga. behov for pauser, koncentrationsvanskeligheder mm. effektivt arbejder det, der svarer til 2,5 timer om ugen.

Klageren har angivet, at hans passende driftsherreløn skal beregnes ud fra 2,5 time, og med udgangspunkt i lønnen for fleksjob for it-teknikere. Da han ikke er formelt uddannet som it-tekniker, har han taget udgangspunkt i niveauet for nedre kvartil, hvor månedslønnen er 36.013 kr., hvilket svarer til 225 kr./time. Det svarer til en årsløn på 29.244 kr.

Skattestyrelsen har oplyst, at klageren har selvangivet følgende skattemæssige resultater før renter for perioden 2016-2023:

2016	-3.848 kr.
2017	-165.000 kr.
2018	-162.556 kr.
2019	-141.629 kr.
2020	-109.771 kr.
2021	-95.451 kr.
2022	-108.622 kr.
2023	-74.191 kr.

Resultater mv.

Af klagerens saldobalancer for indkomstårene 2019-2023 fremgår følgende regnskabstal:

	2019	2020	2021	2022	2023	2024
Indtægter	114.003	140.068	168.564	207.070	133.075	262.574
Salgsomkostninger	81.497	102.794	127.284	115.113	74.046	155.607
Bruttoresultat	32.506	37.274	41.281	51.957	59.029	106.967

Marketing og markedsføring	9.790	5.305	3.226	6.119	3.251	2.937
Eludgifter	23.167	22.798	26.278	39.502	23.696	19.674
Fiberudgifter	22.800	22.800	22.800	22.800	28.500	22.800
Kontorartikler	430	444	364	283	0	95
Website	8.683	10.010	10.190	12.807	13.441	13.270
Telefon	1.223	1.362	1.341	1.446	1.713	1.981
Abonnementer	1.980	6.618	5.821	6.421	7.296	7.296
Småanskaffelser	15.783	4.093	6.447	14.540	13.817	2.359
Kørselsgodtgørelse	0	0	0	0	0
Konsulenter mm.	7.210	7.280	4.160	4.160	3.120	3.360
Forsikring	0	0	31	0	32
Inventar	0	0	0	3.664	0
It-inventar	0	0	0	0	0
Tab på kunder	0	0	0	0	0
udgifter i alt	91.068	80.711	80.658	111.722	94.866	73.773
Resultat før afskrivninger og renter	-58.562	-43.437	-39.377	-59.765	-35.837	33.194
Afskrivninger	83.067	63.870	53.083	43.379	33.259	0
Resultat før renter	-141.628	-107.307	-92.460	-103.144	-69.096	33.194
Renter mm.	1.477	2.464	2.991	5.484	5.776	3.549
nettoresultat	-143.105	-109.771	-95.451	-108.628	-74.872	29.465

Klageren har forud for retsmøde i sagen fremlagt resultatopgørelse for perioden 1. januar 2025-20. oktober 2025. Det foreløbigt realiserede resultat for 2025 viser et nettoresultat på 58.153 kr. Der er realiseret indtægt på 213.467 kr. i 2025. Der er samtidig sket en forbedring af dækningsgraden, der for 2025 er på 53%, hvor den tidligere har udgjort ca. 44 %.

Budgetter

I forbindelse med sagsbehandlingen i Skattestyrelsen har klagerens repræsentant fremlagt et budget for 2024. Det er anført, at der forventes lignende overskud i 2025 og 2026 med en mindre stigning i overskudsgraden. Dette som følge af indgåelse af aftale med nye kunder, hvor der forventes faste honorarer fra backuptjeneste. Herudover vil der løbende komme ad hoc-opgaver, som giver ekstra indtægt, som dog ikke er muligt at budgettere med, da omfanget heraf er meget svingende.

Indtægter
Faste løbende indtægter	12*3.350 kr.	40.200 kr.
Konsulenthonorar		30.000 kr.
Avance ved salg af it-udstyr		20.000 kr.
Indtægter i alt		100.200 kr.
Udgifter
Driftsudgifter	12*5.915 kr.	70.980 kr.
Afskrivninger		15.000 kr.
Udgifter i alt		85.780 kr.
Overskud		14.420 kr.

Af saldobalancerne for 2023 fremgår det, at driftsmidlerne er anført til en kostpris på 582.031 kr. Heraf er 482.255 kr. skattemæssigt afskrevet. Klageren har oplyst, at der bl.a er tale om et serveranlæg, bestående af flere servercomputere. Klageren har oplyst, at anlægget primært modtager data fra kundernes systemer, hvilket ikke kræver så stort træk på anlægget. Han forventer derfor, at den driftsmæssige afskrivningsperiode er væsentlig længere end den skattemæssige. Generelt kan klageren selv forestå reparationer på driftsmidlerne. Der forventes derfor ikke fremadrettet at skulle ske store nyanskaffelser.

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 95.451 kr. for indkomståret 2021, 108.622 kr. for indkomståret 2022 og 74.191 kr. for indkomståret 2023, idet klageren ikke er anset for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"(…)

Som beskrevet i punkt 1.2 har vi modtaget bemærkninger til vores tidligere fremsendte forslag til ændringer af din indkomst for årene 2021-2023. Vi mener ikke at de fremsendte bemærkninger giver anledning til ændre i forslaget til reguleringer fordi:

1. Vedrørende diagnose og opstartsperiode
Du mener, at pga. din diagnose skal have en længere opstartsperiode i forbindelse med din virksomhed. Retspraksis har fastslået, at sygdom ikke medfører, at der kan ses bort fra, at virksomheden skal kunne drives rentabel, det fremgår af afgørelsen i SKM2007.107.HR. Vi mener derfor ikke din autismeforstyrrelse, som du betegner den, giver anledning til at fravige de generelle vurderingskriterier for, hvornår en virksomhed anses for erhvervsmæssig.

2. Forventninger til en passende driftsherreløn
En passende driftsherreløn afhænger af en konkret vurdering. En passende driftsherreløn vil oftest svare til en passende aflønning af den arbejdsindsats den selvstændige ligger i virksomheden. Timelønnen, virksomheden i forhold til antal arbejdstimer, vil typisk svare til timelønnen i et almindeligt lønmodtager job med samme funktioner.

3. § 126 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats
Denne lov vedrører ikke skatteretten og er derfor ikke relevant i forhold til at vurdere, hvorvidt din virksomhed er erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

4. Vedrørende indkomståret 2020
I dine bemærkninger anfører du, at vi har indkaldt skatteregnskaber for indkomstårene 2020-2023. At vi ikke regulerer for indkomståret 2020 skyldes, at dette indkomstår ved fremsendelsen af materialeindkaldelsen, dateret 3. maj 2024, var forældet efter reglerne i skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1. Indkaldelse af regnskabet for 2020 var for at sammenligne regnskabstallene for tidligere indkomstår.

5. Fremsendt balance pr. 30. juni 2024
Den fremsendte balance pr. 30. juni 2024 viser et overskud på 30.330 kr. Balancen er som sagt pr. 30. juni 2024 og der er derfor ikke taget højde for driftsmæssige afskrivninger for året. Når rentabiliteten skal vurderes skal der tages højde for de driftsmæssige afskrivninger. Dette fremgår af Vestre Landsrets afgørelse af 7/3 1996 offentliggjort i TfS 1996, 301.
Det regnskab, der skal danne grundlag for vurdering af rentabiliteten skal være et driftsøkonomisk regnskab. Det vil sige, at det er resultatet efter driftsøkonomiske afskrivninger, der skal lægges til grund. Dette fremgår af SKM2005.327.ØLR som er stadfæstet af Højesteret i SKM2007.59.HR.

Hvis det antages, at driften for 1. halvår 2024 forsætter i 2. halvår 2024 vil resultatet før driftsøkonomiske afskrivninger udgøre 60.660 kr. (30.330 kr. x 2). De driftsøkonomiske afskrivninger for indkomståret 2023 udgjorde, som det fremgår i punkt 1.1, 32.259 kr. Hvis disse ligges til grund for skønnet af resultatet for 2024 vil det give et overskud på 27.401 kr. (60.660 kr. - 33.259 kr.). Et resultat af denne størrelse vil ikke medføre, at virksomheden vil anses for erhvervsmæssig i perioden 2021-2023 da et resultat af dette omfang ikke kan sikre en passende driftsherreløn eller forrentning den investerede kapital. Som det ligeledes er beskrevet nedenfor i afsnittet "Rentabilitet" vil et enkelt indkomstår med overskud ikke medføre, at virksomheden nødvendigvis vil blive anset for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

På baggrund af ovenstående punkt 1-5 fastholder vi vores tidligere forslag til ændringer af din indkomst for 2021-2023 som beskrevet nedenfor.

Som hovedregel er al indkomst skattepligtig efter statsskattelovens § 4, stk. 1 uanset om de hidrører her fra landet eller ej. Ligeledes er der efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a fradrag for de udgifter, der har været afholdt til at sikre, erhverve og vedligeholde årets indtægter.

Udgifter afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde årets indtægter i selvstændig erhvervsvirksomhed er ligeledes fradragsberettiget efter personskattelovens § 3, stk. 1 i den personlige indkomst.

Skattemæssigt opdeles selvstændig erhvervsvirksomhed i to typer:
• Erhvervsmæssige
• Ikke-erhvervsmæssige

Beskatningen af de to kategorier differentierer sig ved, at der ikke er fradragsret for underskud af ikke-erhvervsmæssige virksomhed efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det fremgår af Den Juridiske Vejledning Afsnit C.C.1.1.2.

Afgrænsningen mellem erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig virksomhed foretages, som beskrevet i Den Juridiske Vejledning Afsnit C.C.1.3.1, som en samlet vurdering af følgende parametre:

•        der er udsigt til, at virksomheden før eller siden vil give overskud (blive rentabel)
•        virksomhedens underskud er forbigående, fx indkøringsvanskeligheder, eller om virksomheden vedvarende forudsætter, at ejeren har stabile indtægter fra anden side for at neutralisere et underskud
•        lønsomheden/udsigterne til rentabel drift er undersøgt forud for virksomhedens start, herunder om der har været lagt budgetter mv.
•        virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet
•        ejeren har de nødvendige, evt. særlige faglige forudsætninger for at drive virksomheden, og om virksomheden har en naturlig sammenhæng med skatteyderens eventuelle øvrige indtægtsgivende erhverv
•        der er andre end erhvervsmæssige formål med virksomheden
•        skatteyderen har været afskåret fra at anvende virksomhedens aktiver til privat brug
•        virksomhedens omfang/varighed er af en vis størrelse
•        driftsformen er sædvanlig for virksomheder af den pågældende art
•        virksomheden lever op til den erhvervsmæssige standard, der er gældende for det pågældende erhverv
•        virksomheden i givet fald kunne sælges til tredjemand, dvs. om den, trods hidtidigt underskud, i tredjemands øjne måtte have potentiel indtjeningsværdi, eller om den slet ikke kunne tænkes drevet løsrevet fra den ejendom, person eller det regi, hvor den hidtil har været drevet.

Det der særligt gælder er, at det ikke er enkelte punkter, der skal ligges til grund for vurderingen, men, at der er en samlet vurdering af virksomhedens drift.

Skattestyrelsen anfægter ikke, hvorvidt du har de nødvendige faglige forudsætninger for at drive virksomheden.

Rentabiliteten:
Det fremgår af Den Juridiske Vejledning Afsnit C.C.1.3.1, at det dog særligt er rentabilitetskravet, der har lagt grund for vurderingen i retspraksis. Der vil kunne accepteres et forbigående underskud fx i forbindelse med virksomhedens opstart eller pga. dårlige konjekturer. Rentabiliteten skal være med til at sikre:

· En passende driftsherreløn, svarende til et resultat der honorarer den tid den selvstændigt erhvervsdrivende ligger i virksomheden.
· En passende forrentning af den investerede kapital.

Af retspraksis er det, blandt andet gennem SKM2022.359.VLR slået fast, at selvom en virksomhed et enkelt indkomstår har givet overskud betyder det ikke, at virksomheden kan anses for rentabel. Et enkelt indkomstår med overskud opvejer dermed ikke for en længere periode med kontinuerlige underskud og virksomheden vil derfor ikke kunne anses for rentabel.

Et enkelt indkomstår med overskud medfører, jf. SKM2012.51.BR, ikke at virksomheden dermed nødvendigvis skal anses for drevet erhvervsmæssigt.

Rentabiliteten skal desuden sikre, at der kan udbetales en passende driftsherreløn og samtidig sikre en fornuftig forrentning af den investerede kapital. Du har siden virksomhedens start oplyst et samlet resultat for perioden 2016-2023 på -861.068 kr.

På baggrund af din virksomheds resultater har det ikke været muligt for din virksomhed at sikre en passende driftsherreløn eller forrentning af den investerede kapital. Det vurderes derfor ikke, at virksomheden kan anses for, at have været rentabel.

Intensitetskravet:
Et andet kriterie, der særligt bliver lagt vægt på ved vurdering, af hvorvidt der er tale om erhvervsmæssig eller ikke-erhvervsmæssig virksomhed er intensitetskravet. Her har særligt retspraksis slået fast, at der skal være en vis omsætning før intensitetskravet kan anses for opfyldt. Af SKM2019.186.ØLR blev intensitetskravet ikke opfyldt, med en samlet omsætning på 189.665 kr. for perioden 2005-2010.

I SKM2013.745.ØLR blev det fastslået, at en omsætning på 24,6 millioner kroner for perioden 1998-2012 ikke medførte, at et samlet underskud på 1,6 millioner kroner for samme periode medførte at virksomheden kunne anses for erhvervsmæssig.

Af de fremsendte skatteregnskaber, som beskrevet ovenfor i punkt 1.1, fremgår der ikke uvæsentlige omsætninger for indkomstårene 2019-2023. At din virksomhed for disse indkomstår ikke har en uvæsentlige omsætning medfører ikke pr. automatik, at den anses for erhvervsmæssig i skattemæssighenseende, som det fremgår af SKM2013.745.ØLR.

Fremtidige forventninger til rentabiliteten:
Som beskrevet ovenfor i punkt 1.1 har din revisor fremsendt følgende opgørelse af forventningerne til resultatet for 2024:

·          Indtægter:                       100.200 kr.
·          Udgifter:                           -70.980 kr.
·          Afskrivninger:                -15.000 kr.
·          Resultat:                             4.420 kr.

Din revisor oplyser ligeledes, at forventningerne til 2025 og 2026 er på niveau med ovenstående.

Ved gennemgangen af ovenstående budget kan konstateres, at der er en fejl i sammentælling.
Ovenstående opgørelse af indtægter, udgifter samt afskrivninger giver et faktisk resultat på 14.220 kr. Det er dette resultat vi tager udgangspunkt i. Ud fra det oplyste timeforbrug på 10 om ugen anses det ikke for, at et forventet resultat på 14.220 kr. kan sikre en passende driftsherreløn eller forrentning af den investerede kapital. Det vurderes ligeledes ikke, at de forventede fremtidige overskud vil kunne rumme de historiske underskud.

Det skal bemærkes, at forventninger og prognoser kan anvendes til at indikere en fremtidig udvikling, hvorimod realiserede tal kan tillægges en helt anden og større vægt i en samlet vurdering af, om en virksomhed er erhvervsmæssig eller ej.

Du er tidligere blevet varslet om fradrag for underskud af virksomhed
I forbindelse med den tidligere kontrolsag, vores sagsid 262425858, afsluttet med vores brev af 10. september 2019 for indkomståret 2017 blev du varslet, at hvis din virksomheden forsatte med at give underskud var det ikke sikkert at vi ville godkende fradrag herfor. Du har efterfølgende oplyst løbende underskud for perioden 2019-2023 svarende til 5 indkomstår.

På baggrund af ovenstående anser vi ikke din virksomhed for erhvervsmæssig, i skattemæssig henseende fordi:

·          Din virksomhed har været underskudsgivende i alle indkomstårene for perioden 2016-2023. Det samlede resultat udgør -861.068 kr.
·          At din virksomhed har været underskudgivende i alle indkomstår i perioden 2016-2023 betyder, at virksomheden ikke har kunne sikre en passende driftsherreløn eller forrentning af den investerede kapital, hvorfor den ikke har været rentabel.
·          Selvom din virksomhed har en omsætning, der gør, at den opfylder intensitetskravet medfører det ikke, at virksomheden dermed kan anses for erhvervsmæssig når rentabiliteten ikke kan sikre en passende driftsherreløn eller forrentning af den investerede kapital.
·          Når din virksomhed har været i gang siden 2016 anser vi den for at være ude over en eventuelt opstartsperiode.
·          Du er i forbindelse med en tidligere skattekontrol blevet varslet, at det ikke var sikkert, at der ville blive godkendt fradrag for underskud af virksomhed, hvis den ikke blev overskudsgivende. Du har efterfølgende oplyst løbende underskud for indkomstårene 2019-2023.
·          Af de fremsendte budgetter forventes, der kun mindre overskud. De forventede overskud anses ikke for, at kunne sikre en passende driftsherreløn eller forrentning af din investerede kapital.

Da vi anser virksomheden for ikke at være drevet erhvervsmæssigt kan der ikke tages fradrag for underskud heraf jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Ovenstående medfører at din indkomst forhøjes med følgende:
·          2023: 74.191 kr.
·          2022: 108.622 kr.
·          2021: 95.451 kr.
Da resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed beskattes som personlig indkomst jf. personskattelovens § 3, stk. 1, bliver din personlige indkomst forhøjet med ovenstående.

(…)"

Udtalelse fra Skattestyrelsen
I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 6. marts 2025 udtalt følgende:

"(…)

Den fremsendte saldobalance, der viser overskud på 29.465 kr. Af den fremsendte saldobalance fremgår, der ikke driftsmæssige afskrivninger. Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens bemærkninger, i forbindelse med det afholdte møde, at der ikke kan foretages nul-afskrivninger når virksomhedens rentabilitet skal vurderes.

At alle udgifter skal medregnes ved vurderingen af virksomhedens rentabiliteten fremgår desuden ligeledes af TfS 1996.301. Af SKM2007.59.HR fremgår det, at når en virksomheds rentabilitet skal vurderes, så skal der tages højde for driftsøkonomiske afskrivninger. Retspraksis giver derfor ikke mulighed for, ikke at foretage driftsøkonomiske afskrivninger på virksomhedens driftsmidler ved vurderingen af virksomhedens rentabilitet for indkomståret 2024, som skatteyder ellers argumenterer for.

Af de, i forbindelse med den oprindelige kontrolsag, fremsendte regnskaber for perioden 2019-2023 udgør de driftsøkonomiske afskrivninger:

	2023	2022	2021	2020	2019
Afskrivninger	-33.259	-43.379	-53.083	-63.870	-83.067

Af det fremsendte regnskab for 2023 udgør driftsmiddelsaldoen ultimo, kostpris, 582.032 kr. Af den fremsendte saldobalance for 2024 fremgår der ikke konti vedrørende balancen, hvorfor det ikke fremgår, hvad anskaffelsessummen for driftsmidlerne ultimo 2024 må være. Skattestyrelsen tager derfor udgangspunkt i den afskrivningsberettigede saldo ultimo 2023 på 582.032 kr.

De driftsøkonomiske afskrivninger skal fastsættes ud fra et konkret skøn. Østre Landsret har, ligeledes i SKM2005.327.ØLR udtalt, at 2 % på bygninger og 10% på driftsmidler er for lidt.

Da den afskrivningsberettigede saldo udgør 582.032 kr. anser vi de driftsøkonomiske afskrivninger for at udgøre minimum 58.203 kr. i 2024 (582.032 kr. x 10%).

Herefter udgør det driftsmæssige resultat, efter driftsmæssige afskrivninger, -28.738 kr. (29.465 kr. - 58.203 kr.) Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse at virksomheden ligeledes i 2024 har et negativt driftsresultat, hvorfor virksomheden samlet har været underskudsgivende i hele perioden 2016-2024, svarende til i alt 9 år med kontinuerlige underskud.

Skattestyrelsen skal naturligvis gøre opmærksom på, at der ved ovenstående opgørelse ikke er taget højde for eventuelle til- og afgange på driftsmiddelsaldoen.
Det er derfor vores opfattelse, at virksomheden forsat ikke kan anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende da den ikke er rentabel, hvorved den ikke sikrer en passende driftsherreløn eller forrentning af den investerede kapital.

Det skal særligt ses i forhold til, at der inden for gældende lovgivning og retspraksis ikke er hjemmel til at afvige fra de generelle vurderingskriterier for, hvorvidt en virksomhed er erhvervsmæssig i skattemæssig henseende, som beskrevet i Den Juridiske Vejledning Afsnit C.C.1.3.1, i forhold til skatteyders autismediagnose.

Skatteyder har i sine bemærkninger, dateret d. 6. juni 2024, indsendt i forbindelse med vores oprindelige kontrolsag, oplyst at han bruger 10 timer om ugen på sin virksomhed, hvilket må svare til cirka 500 timer om året. Det er derfor vores opfattelse at virksomheden, selv med et overskud på 29.465 kr., ikke ville kunne sikre en passende driftsherreløn.

(…)"

Klagerens opfattelse
Klageren har fremsat påstand om, at denne er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 95.451 kr. for indkomståret 2021, 108.622 kr. for indkomståret 2022 og 74.191 kr. for indkomståret 2023.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:" (…)

2. Påstand
Med henvisning til sagsfremstillingen nedenfor gør jeg det gældende, at Skattestyrelsens vurdering i min sag dels er ulovlig og dels udgør en krænkelse af grundlæggende menneskerettigheder, herunder artikel 8 sammenholdt med artikel 14 i den europæiske menneskerettighedskonvention ("menneskerettighedskonventionen"), idet Skattestyrelsen ved sin afgørelse ikke har søgt at tage højde for mine væsentligt reducerede muligheder i relation til selvstændig erhvervsudøvelse.

Der skal derfor foretages et fornyet og lovligt skøn, som ikke er i strid med menneskerettighedskonventionen og deraf følgende retspraksis fra den europæiske menneskerettighedsdomstol ("menneskerettighedsdomstolen").

Det er min opfattelse, at et sådant fornyet og lovligt skøn vil medføre at min virksomhed anerkendes som erhvervsmæssig virksomhed, samt at min personlige indkomst for indkomstårene 2021, 2022 og 2023 nedsættes med, henholdsvis, 95.451 kr., 108.622 kr. og 74.191 kr. idet min virksomhed, åbenlyst, udgør erhvervsmæssig virksomhed når førnævnte bestemmelser (retskrav) i menneskerettighedskonventionen overholdes i relation til mit medfødte handicap.

3. Sagsfremstilling
I den følgende sagsfremstilling og juridiske argumentation vil jeg redegøre for forhold, der vedrører mig som person. Det vil her fremgå at Skattestyrelsens afgørelse, og praksis i øvrigt, er i strid med menneskerettighedskonventionen jf. retspraksis fra menneskerettighedsdomstolen relateret til artikel 8 sammenholdt med artikel 14.

Ydermere vil jeg belyse det faktum, at menneskerettighedskonventionen siden Inkorporeringsloven af 29. april 1992 (Lov nr 285 af 29/04/1992) har haft forrang i dansk ret, og at skatteretten i Danmark dermed er underlagt bestemmelserne i Menneskerettighedskonvention, samt retspraksis fra menneskerettighedsdomstolen. Dette er på baggrund af at jeg i mit svar til Skattestyrelsen pr. 4. juli 2024 ("mit svar", vedlagt som bilag 2) forsøgte at påpege dette, men desværre forgæves, da Skattestyrelsens afgørelse ignorerer dette uden at forholde sig til mit retskrav på respekt for min individuelle livssituation uden diskrimination på baggrund af handicap.

3.1. Mit medfødte handicap
Jeg har en medfødt autismeforstyrrelse, specifikt Aspergers syndrom ("min autismeforstyrrelse"), der bevirker at min arbejdsevne er væsentligt og varigt nedsat (vitterligt fra fødsel). Lægelig dokumentation herfor foreligger i bilagene 3, 4 og 5 i form af, henholdsvis, Børne- og Ungdomspsykiatrisk […]s diagnose fra 2008, Jobcenter [...]s egen psykologiske undersøgelse fra 2010, samt overlæge i psykiatri, Person2s speciallægeerklæring fra 2011.

I forbindelse med diagnosticeringen i 2008 blev det vurderet, at jeg kunne komme langt uddannelsesmæssigt med den rette støtte, men det bemærkes imidlertid også at jeg oplevede en depressiv reaktion på uddannelseskrav som jeg ikke kunne leve op til, samt at jeg let oplever stressreaktioner. I de efterfølgende to år viste det sig imidlertid at jeg, på grund af min medfødte autismeforstyrrelse, havde meget svært ved at gennemføre en uddannelse.

Herefter blev der foretaget yderligere psykologiske- og lægefaglige undersøgelser (bilagene 4 og 5), og på baggrund heraf blev jeg tilkendt fleksjob-ordningen for lønmodtagere. I løbet af perioden 2012 - 2020 blev det dog imidlertid klart, at mine skånebehov ikke i praksis kan realiseres i et lønmodtager-job. Dette blev endegyldigt belyst i en erhvervsstatus udfærdiget på vegne af Jobcenter [...]s Fleksjobservice af en ekstern uddannelses- og erhvervsvejleder, som forefindes i bilag 6 (side 9 i afsnittet "Opsamling og plan").

Konkret resulterede dette i, at jeg af flere omgange i de nævnte år, var ramt af stressbelastninger i længere perioder. Da jeg først blev visiteret til fleksjob-ordningen i 2012 var jeg i stand til, at arbejde ca. 20 timer om ugen, men konsekvensen af de mange stressbelastninger var at min arbejdsevne blev reduceret betydeligt, både kvantitativt ift. timetallet jeg kunne holde til på en given dag, men også kvalitativt ift. effektiviteten af hver enkelt arbejdstime.

Af denne årsag anmodede jeg min sagsbehandler på Jobcentret i [...] om, at undersøge mulighederne for, at jeg kunne få tilkendt ordningen om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne. Min tanke var, at jeg via min egen virksomhed kunne skabe de vilkår, der gør mig i stand til at arbejde.

Det var imidlertid et krav for at kunne få tilkendt ordningen om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne, at jeg i løbet af de seneste 12 måneder forud for ansøgningen om ordningen skulle have arbejdet 30 timer i ugen i min virksomhed. Idet jeg aldrig har været i stand til at arbejde 30 timer om ugen, og idet denne generelle betingelse således ikke tog højde for min medfødte autismeforstyrrelse, kunne jeg ikke opfylde denne betingelse.

Det er min opfattelse, at dette ligeledes er en objektiv regel, der stiller mig ringere end andre, fordi denne konkrete regel forudsætter, at den pågældende ansøger rent faktisk på et tidspunkt har været i stand til at arbejde mindst 30 timer i ugen. Dette forsøgte jeg at påpege overfor Jobcentret i [...], men desværre reagerede de ikke på dette.

I forlængelse heraf foreslog min sagsbehandler derfor i stedet, at jeg skulle ansøge om førtidspension, hvilket jeg gik med til, dog forudsat at jeg kunne arbejde i min virksomhed, hvilket min sagsbehandler bekræftede.

Efter dette forløb blev jeg tilkendt førtidspension, hvorefter jeg har arbejdet i min virksomhed i det omfang min arbejdsevne har tilladt det. Det kan oplyses at dette i dag udgør ca. 10 timer pr. uge gennemsnitligt, dog med en tilsvarende nedsat effektivitet som resulterer i ca. 2,5 effektive arbejdstimer. Denne 25% effektivitet er i overensstemmelse med den sidste vurdering af min arbejdsevne foretaget af Jobcentret i [...] i min tid på fleksjob-ordningen, og denne vurdering forefindes i bilag 7.

Det kan samtidig oplyses, at min virksomhed, H1 har udgjort den eneste langtidsholdbare erhvervs- og beskæftigelsesmulighed for mig, der ikke har resulteret i stressbelastninger og heraf resulterende sygemeldinger.

3.2. Min virksomhed

Jeg stiftede min virksomhed, H1 (CVR: […]) den 19. oktober 2016 som en reaktion på en tidlig fornemmelse af, at fleksjob-ordningen ikke ville sikre mig en langtidsholdbar erhvervsmulighed.

Virksomhedens aktiviteter omfatter IT-relaterede konsulent- og driftsydelser til private og erhvervskunder. Kerneproduktet (H2) er en hardware-baseret datalagrings- og fjernbackup-løsning bestående af en mini-server, hvorpå brugeren opbevarer sine data, og som så automatiserer en fjernbackup-proces.

Den primære kundegruppe for H2 er mindre virksomheder, f.eks. arkitekter, folk i byggebranchen med sagsarkiver, virksomheder (f.eks. i sundhedssektoren) med behov for intern datalagring som et sikkert/lovligt (jf. GDPR) alternativ til eksterne cloud-tjenester, folk i mediebranchen, eksempelvis fotografer og klippere osv.

Virksomheden leverer derudover også egenproducerede cloud-tjenester (H3) baseret på en open source cloud-platform kaldet Nextcloud, som et dansk/europæisk alternativ til Dropbox, OneDrive og andre amerikanske cloud-tjenester. Kundesegmentet for H3 er primært private med behov for simpel backup af dokumenter og billeder, og dataudveksling.

Udover backup- og cloud-tjenester leveres der også generelle IT-konsulentydelser, samt levering af IT-udstyr, f.eks. specialbyggede stationære PC'er, bærbare PC'er, netværksudstyr, samt specialbyggede server-løsninger m.m. Mit fokus er generelt på helhedsorienterede løsninger, f.eks. en kombination af førnævnte, samt løbende support og service.

3.3. Min virksomhed i årene med covid-19

Årene med covid-19, samt de dertil relaterede restriktioner og økonomiske konjunkturer, har haft afgørende indflydelse på både min virksomhed og mig personligt.

Udviklingen i min virksomhed begyndte at vende til det positive i 2022, hvilket omsætningen for dette indkomstår tillige afspejler, men tabte større ordrer og drastisk forringet udvikling i omsætning, kundekreds, netværk, omtale, goodwill og lignende i årene 2020 - 2021 udgjorde imidlertid en kumulativ negativ effekt på virksomhedens udvikling i denne periode samt i de efterfølgende år, hvor også Ruslands krig i Ukraine, samt og de heraf afledte økonomiske konjunkturer (f.eks. el-priserne) udgjorde en fortsat dæmper på udviklingen i min virksomhed.

Som eksempel herpå kan det oplyses, at min virksomhed i 2021 mistede i hvert fald tre større ordrer på kraftige stationære PC'er til folk i mediebranchen. Årsagen var den globale mangel på PC-komponenter, og at folk derfor udskød eller droppede nyanskaffelser.

Det er derfor min opfattelse, at omsætningen i 2021 var mellem 50.000 - 75.000 mindre pga. covid-19 og relaterede udfordringer. Dette medførte tillige, at fundamentet for mine arbejdsrutiner blev udfordret i væsentligt omfang. Dette særligt med henvisning til, at jeg som en følge af min medfødte autismeforstyrrelse har behov for meget faste rammer og forudsigelige rutiner, hvilket diverse restriktioner og krav om, eksempelvis, mundbind, social distancering, hjemmearbejde og en generel usikkerhed i dagligdagen vendte op og ned på, nærmest fra én dag til en anden, og udgjorde en væsentlig stressfaktor for mig.

I sit medlemsblad nr. 2 fra året 2020 (bilag 8) bragte Autismeforeningen (dengang "Landsforeningen Autisme"), der bl.a. har Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie som protektor, en serie af dækning om de mange udfordringer, som autister oplevede i tiden med covid-19.

I artiklen "Ændret Corona-hverdag påvirker mennesker med autisme" (side 22) beskrives bl.a. ændringen i dagligdagen hos en familie, hvor moren har Aspergers syndrom og er ansat som IT-medarbejder:

"[Navn udeladt] er 33 år, har Aspergers og er en af de voksne med autisme, der har fået vendt op og ned på hverdagen.

"Vi er en lille familie på 3, hvor far er sælger og skal møde på arbejde hver 3. dag og arbejde hjemme de resterende 2. [Navn udeladt] er 3 år, og jeg har været sygmeldt, men har i onsdags deltids-raskmeldt mig i beredskab som IT-medarbejder i sundhedsvæsnet. Jeg vil gerne hjælpe og har også brug for at have noget at lave i de her 14 dage og ikke bare gå hjemme og lave ingenting.

Min psykolog er aflyst, og min bostøtte kan kun træffes pr. telefon, selvom jeg har fobi for at tale i telefon. Jeg er allerede nu stresset i en grad, jeg ikke havde set komme.

Jeg er trist og har svært ved, at jeg ikke ved, hvor længe det her skal stå på. Der er så mange ubekendte i det her corona-helvede. Der er alt for mange farer, som jeg har svært ved at navigere i, og så har jeg svært ved at navigere i anbefalinger. Var der påbud, var det meget lettere. Må min mand tage til middag med en flok kammerater? Der er ikke påbud imod det, men anbefalinger imod det. Må jeg gå op og handle, hvis jeg er snottet? Der er ikke påbud imod det, men der er anbefalinger imod det. Hver dag kommer der noget nyt, jeg skal navigere i, og vi afventer bare, at det næste bliver, at min mand bliver sendt hjem, og hvad så med økonomien med hus, bil og familie? Det er sindssygt svært at navigere i og sindssygt svært at holde hovedet oppe i disse tider," fortæller [Navn udeladt]."

I artiklen beskrives også en anden kvindes situation, hvor omvæltningerne var en stor udfordring:

"Mange mennesker med autisme har brug for faste rutiner, derfor kan det være besværligt, når hverdagen ændrer sig.

Det oplever [Navn udeladt]: "Det er svært at holde fast i rutinerne, når ting bliver aflyst eller ændrer sig. Hver mandag plejer jeg at komme på et værested, der hedder […]. Her er jeg på et kreativ hold om eftermiddagen. Det er blevet lukket i 14 dage. Der er dog mulighed for telefonisk kontakt. Det er bare ikke det samme. Der er lavet en aftale om, at jeg går en lille tur og laver noget kreativt her hjemme. Min bostøtte må ikke komme hjem til mig. Det foregår over telefonen. Det er underligt. For hun plejer jo at være her. Og så er der alt det uvisse. Vil det være i 14 dage? Eller i længere tid?" fortæller [Navn udeladt]."

3.4. Initiativer til at sikre min virksomheds rentabilitet

Jeg har løbende foretaget optimeringer i min virksomhed i takt med udviklingen i samfundet.

I årene med stigende inflation har jeg således løbende og gradvist hævet mine ad hoc konsulenthonorarer for både nye og eksisterende kunder.

I forbindelse med stigningerne i energipriser måtte jeg foretage en relativ stor omstrukturering i min drift med henblik på at sikre bedst mulig rentabilitet i min drift pga. udefrakommende faktorer.

Alle virksomhedens driftsydelser og tjenester er baseret på eget server-anlæg, og el-forbruget er derfor betydeligt. Jeg etablerede derfor en mekanisme, som sikrede at server-systemet til virksomhedens fjernbackup-tjeneste kun er i drift i det faste tidsrum, hvor systemet modtog daglige backup fra kunder fremfor at køre i alle døgnets timer.

Dette medførte en betydelig besparelse i el-udgifterne, og jeg besluttede derfor at opretholde denne foranstaltning efter, at el-priserne begyndte at normalisere.

Senest hævede jeg mine faste servicehonorarer for eksisterende kunder. Det har imidlertid været en balancegang, idet prisjusteringer i opadgående retning i en tid med inflation tillige kan medføre, at virksomheder mister kunder.

3.5. Anbringender

Som nævnt indledningsvis gør jeg det gældende, at Skattestyrelsens afgørelse er ulovlig og i strid med artikel 8 sammenholdt med artikel 14 i menneskerettighedskonventionen.

I den forbindelse gør jeg det tillige gældende, at kriterierne for hvorvidt der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed henholdsvis en ikke-erhvervsmæssig virksomhed skal vurderes konkret i forhold til min virksomheds og min specifikke situation.

3.6. Retsgrundlag, retspraksis og fortolkningsgrundlag

3.6.1. Retsgrundlag og retspraksis
Inkorporeringsloven af 29. april 1992 (Lov nr 285 af 29/04/1992), senest bekendtgjort d. 26. Januar 2022 (LBK nr 138 af 26/01/2022), har følgende ordlyd:

"§ 1. Følgende bestemmelser gælder her i landet:

1) Konvention af 4. november 1950 til Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder, jf. bekendtgørelse nr. 20 af 11. juni 1953, Lovtidende C, hvis procedureregler er ændret ved følgende protokoller:
..."

Med Inkorporeringsloven blev den europæiske menneskerettighedskonvention dermed inkorporeret i dansk ret, og har derfor direkte og bindende effekt ved de danske domstole samt forrang ift. andre bestemmelser i dansk ret på nær grundloven. Skatteretten i Danmark er således underlagt bestemmelserne og retskravene i den europæiske menneskerettighedskonvention, samt retspraksis fra den europæiske menneskerettighedsdomstol.

Artikel 8 i den europæiske menneskerettighedskonvention har følgende ordlyd:

" Ret til respekt for privatliv og familieliv

1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.

2. Ingen offentlig myndighed kan gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, undtagen for så vidt det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres ret og frihed."

I sagen Bensaid v. Storbritannien (2001) fandt menneskerettighedsdomstolen følgende vedrørende "privatliv" i artikel 8, afsnit 1 (sagkyndigs oversættelse og mine fremhævninger):

" 47. "Privatliv" er et bredt begreb, der ikke lader sig definere udtømmende.
Domstolen har allerede fastslået, at elementer som kønsidentitet, navn, seksuel orientering og seksualliv er vigtige dele af den personlige sfære beskyttet af artikel 8 (se f.eks. Dudgeon mod Storbritannien, dom af 22. oktober 1981, Serie A nr. 45, s. 18-19, § 41; B. mod Frankrig, dom af 25. marts 1992, Serie A nr. 232-C, s. 53-54, § 63; Burghartz mod Schweiz, dom af 22. februar 1994, Serie A nr. 280-B, s. 28, § 24; og Laskey, Jaggard og Brown mod Storbritannien, dom af 19. februar 1997, Reports 1997-I, s. 131, § 36). Mental sundhed må også betragtes som en væsentlig del af privatlivet forbundet med den moralske integritet. Artikel 8 beskytter retten til identitet og personlig udvikling samt retten til at etablere og udvikle relationer med andre mennesker og omverdenen (se f.eks. Burghartz, ovenfor nævnt, kommissionens udtalelse, s. 37, § 47, og Friedl mod Østrig, dom af 31. januar 1995, Serie A nr. 305-B, s. 20, § 45). Bevarelsen af mental stabilitet er i den sammenhæng en uundværlig forudsætning for at kunne nyde retten til respekt for privatliv effektivt."

(Dommen i sagen Bensaid v. Storbritannien forefindes i bilag 9.)

At retten til respekt for privatliv tillige omfatter både en persons psykiske, fysiske og moralske integritet følger tillige af vejledningen til menneskerettighedskonventionens artikel 8 (sagkyndigs oversættelse):

" 70. Da privatliv omfatter et meget bredt spektrum af emner, er sager, der falder ind under dette begreb, blevet grupperet i tre brede kategorier (som til tider overlapper) for at skabe en vis form for kategorisering, nemlig: (i) en persons fysiske, psykiske eller moralske integritet, (ii) hans privatliv og (iii) hans identitet og autonomi.
Undergrupper og eksempler på sager gives inden for hver kategori."

(Vejledningen til artikel 8 forefindes i bilag 10.)

Artikel 14 i menneskerettighedskonventionen har følgende ordlyd:

"Forbud mod diskriminering

Nydelsen af de i denne Konvention anerkendte rettigheder og friheder skal sikres uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørighed til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold."

Formålet med artikel 14 er således at sikre, at de rettigheder man som borger er sikret i menneskerettighedskonventionen ikke krænkes på baggrund af en beskyttet karakteristik. Artikel 14 oplister i den forbindelse en række karakteristika som er omfattet af bestemmelsen, og lader samtidig bestemmelsen stå åben med formuleringen, "eller ethvert andet forhold".

I sagen Glor v. Switzerland (2009) slog menneskerettighedsdomstolen fast, at handicap er en beskyttet karakteristik (sagkyndigs oversættelse og min fremhævning):

"80. Domstolen finder, at denne sag præsenterer et dobbelt eksempel på forskelsbehandling af personer i sammenlignelige situationer. Da listen over diskriminationsgrunde i artikel 14 ikke er udtømmende (“eller ethvert andet forhold"; se Stec m.fl., nævnt ovenfor, § 50), er der ingen tvivl om, at denne bestemmelse omfatter diskrimination baseret på handicap. Det skal dog vurderes, om grundene til forskelsbehandlingen var objektive og rimelige."
(Dommen i sagen Glor v. Schweiz forefindes i bilag 11.)

Diskrimination i nydelsen af rettigheder anerkendt i konventionen på baggrund af handicap er således i strid med menneskerettighedskonventionens artikel 14.

I sagen Dakir v. Belgien (2017), som omhandlede et spørgsmål om, hvorvidt artikel 14 sammenholdt med artikel 8 og 9 var krænket, gentog menneskerettighedsdomstolen i den forbindelse sin retspraksis fra sagerne D.H. and Others v. Tjekkiet (2007) og S.A.S v. Frankrig (2014) (sagkyndigs oversættelse og min fremhævning):

"Domstolen gentager, at en generel politik eller foranstaltning, der har uforholdsmæssigt skadelige virkninger på en gruppe individer, kan betragtes som diskriminerende, selvom den ikke specifikt retter sig mod gruppen, og der ikke er nogen diskriminerende hensigt. Dette er dog kun tilfældet, hvis en sådan politik eller foranstaltning ikke har nogen "objektiv og rimelig" begrundelse, det vil sige, hvis den ikke forfølger et "legitimt mål" eller hvis der ikke er et "rimeligt forhold af proportionalitet" mellem de anvendte midler og det mål, der søges opnået (se S.A.S. mod Frankrig, nævnt ovenfor, § 161)."

(Dommen i sagen Dakir v. Belgien forefindes i bilag 12.)

3.6.2. Fortolkningsgrundlag

I sin dom i sagen Glor v. Schweiz udtalte menneskerettighedsdomstolen bl.a. følgende (min oversættelse og fremhævning):

" 53. Domstolen gentager endvidere, at Konventionen og dennes Protokoller bør fortolkes i lyset af nutidens omstændigheder.

Domstolen hæfter sig også ved, at der er en europæisk og global konsensus omkring behovet for, at beskytte mennesker med handicap imod diskriminerende behandling (se, for eksempel, Recommendation 1592 (2003) for fuld social inklusion af mennesker med handicap, som vedtaget af Europarådets Parlamentariske Forsamling den 29. januar 2003, eller FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap, der trådte i kraft den 3. maj 2008)."

Menneskerettighedsdomstolen traf dermed sin afgørelse i Glor v. Schweiz på baggrund af det man opfattede som en europæisk og global konsensus, der bl.a. var kommet til udtryk i form af FNs konvention om rettigheder for personer med handicap ("FNs handicapkonvention"), og som derved blev tillagt vægt af menneskerettighedsdomstolen.

Danmark tiltrådte selv FNs handicapkonvention ved kgl. resolution af 13. juli 2009 efter samtykke fra folketinget, og omend den ikke er bindende i dansk ret er det min opfattelse at FNs handicapkonvention immervæk må udgøre en form for pejlemærke for danske myndigheders forvaltning, da den hører til Danmarks internationale forpligtelser og er, som nævnt, blevet tillagt vægt af menneskerettighedsdomstolen, hvis retspraksis derimod er bindende i dansk ret.

Artikel 4 i FNs handicapkonvention har følgende ordlyd (mine fremhævninger):

"Generelle forpligtelser

1. Deltagerstaterne forpligter sig til at sikre og fremme den fuldstændige virkeliggørelse af alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder for alle personer med handicap uden nogen form for diskrimination på grund af handicap. Med henblik herpå forpligter deltagerstaterne sig til:

a) at vedtage alle passende lovgivningsmæssige, administrative og andre foranstaltninger til gennemførelse af de rettigheder, der anerkendes i denne konvention,

b) at træffe alle passende foranstaltninger, herunder lovgivning, til at ændre eller afskaffe eksisterende love, regler, sædvaner og praksis, som indebærer diskrimination af personer med handicap,"

I relation hertil har artikel 27 følgende ordlyd (mine fremhævninger):

"Arbejde og beskæftigelse
1. Deltagerstaterne anerkender retten for personer med handicap til at arbejde på lige fod med andre, hvilket omfatter retten til at kunne tjene til livets ophold ved beskæftigelse, som de selv frit vælger eller påtager sig på et arbejdsmarked og i et arbejdsmiljø, der er åbent, inkluderende og tilgængeligt for personer med handicap.
Deltagerstaterne skal sikre og fremme virkeliggørelsen af retten til arbejde, herunder for personer, der får et handicap i forbindelse med deres beskæftigelse, ved at tage passende skridt, herunder gennem lovgivning, til bl.a.:
...
f) at fremme mulighederne for selvstændig virksomhed, iværksætteri, udvikling af kooperativer samt etablering af egen virksomhed,"

Med ratificeringen af FNs handicapkonvention har Danmark påtaget sig en international forpligtelse til at sikre, og fremme mulighederne for handicappede til at starte og drive selvstændig virksomhed, og i det lys har Danmark ydermere forpligtet sig til at afskaffe og/eller ændre administrative regler, praksis og sædvane, der indebærer diskrimination af personer med handicap i dette henseende.

3.7. Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har i sin afgørelse afvist at lade min medfødte autismeforstyrrelse indgå som et parameter for, hvordan kriterierne for hvorvidt der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed skal vurderes. Dette er til trods for, at jeg i mit svar til Skattestyrelsens udkast til afgørelsen klart gjorde det gældende, at såfremt man ikke lod det indgå i vurderingen ville det udgøre en krænkelse af mine rettigheder i henhold til menneskerettighedskonventionen.

Skattestyrelsen har i dette henseende anført følgende i pkt. 1 i sin afgørelse:
"1. Vedrørende diagnose og opstartsperiode
Du mener, at pga. din diagnose skal have en længere opstartsperiode i forbindelse med din virksomhed. Retspraksis har fastslået, at sygdom ikke medfører, at der kan ses bort fra, at virksomheden skal kunne drives rentabel, det fremgår af afgørelsen i SKM2007.107.HR. Vi mener derfor ikke din autismeforstyrrelse, som du betegner den, giver anledning til at fravige de generelle vurderingskriterier for, hvornår en virksomhed anses for erhvervsmæssig."

Skattestyrelsen har således helt undladt at forholde sig til, eller sågar nævne det faktum, at jeg gjorde et lovfæstet retskrav gældende overfor Skattestyrelsen som statslig myndighed.

Pkt. 1 i Skattestyrelsens begrundelse udgør derfor et lærebogseksempel på diskrimination i nydelsen af de i menneskerettighedskonventionen anerkendte rettigheder, jf. artikel 14, da Skattestyrelsen ligeud nægter mig retten til respekt for privatliv med henvisning til mit handicap, der er en beskyttet karakteristik jf. retspraksis fra sagen Glor v. Schweiz ved menneskerettighedsdomstolen.

Ydermere forekommer pkt. 1 i Skattestyrelsens vurdering som et udtryk for en manglende forståelse for helt basale retsprincipper som f.eks. lovmæssig forrang, menneskerettighedskonventionens stilling i dansk ret, præcedens i retspraksis, samt retsinstansernes kompetencer.

I mit svar til Skattestyrelsens udkast til afgørelsen (bilag 2) skrev jeg følgende:

"Hvis udkastet til afgørelse forbliver uændret vil det udgøre en alvorlig risiko for krænkelse af mine rettigheder i henhold til artikel 8 og 14 af den europæiske menneskerettighedskonvention (herefter benævnt som "menneskerettighedskonventionen") som ved lov er inkorporeret i dansk ret, og derfor har forrang indenfor dansk ret."

I samme svar nævnte jeg også dommene Bensaid v. Storbritannien, Glor v. Schweiz og Dakir v. Belgien, hvor to er afsagt efter SKM2007.107.HR, og i alle tre tilfælde af en højere retsinstans, da det i medfør af menneskerettighedskonventionens artikel 32 er menneskerettighedsdomstolens kompetence at afgøre sager om konventionens fortolkning og retspraksis.

Artikel 32 i menneskerettighedskonventionen har følgende ordlyd:

"Domstolens kompetence

Stk. 1. Domstolens kompetence udstrækker sig til alle sager vedrørende fortolkningen og anvendelsen af denne konvention og de dertil knyttede protokoller, som indbringes for den i medfør af artikel 33, 34, 46 og 47.

Stk. 2. Domstolen afgør selv tvistigheder med hensyn til sin kompetence."

Tidslinjen for de førnævnte domsafsigelser er således:

6. februar 2001: Bensaid v. Storbritannien

2. februar 2007: Højesterets dom, j.nr. 272/2005 (SKM2007.107.HR)

13. november 2007: D.H. and Others v. Tjekkiet (ved menneskerettighedsdomstolens Storkammer)

30. april 2009: Glor v. Schweiz

1. juli 2014: S.A.S v. Frankrig

11. juli 2017: Dakir v. Belgien

De nævnte afgørelser fra menneskerettighedsdomstolen er i alle tilfælde, på nær Bensaid v. Storbritannien, truffet efter højesteretsdommen SKM2007.107.HR, og da det er domme fra menneskerettighedsdomstolen er de alle truffet af en højere retsinstans, jf. Inkorporeringsloven og menneskerettighedskonventionens artikel 32, og således har de alle, selv Bensaid v. Storbritannien, en større præjudikatsværdi end SKM2007.107.HR.

I øvrigt omhandlede sagen Glor v. Schweiz en diskriminerende afgørelse truffet af de schweiziske skattemyndigheder (det værende både de schweiziske pendanter til Skattestyrelsen, Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten), hvor Schweiz blev dømt for brud på menneskerettighedskonvention. Det er derfor ubestrideligt at skatteretten er underlagt menneskerettighedskonventionen, og når Skattestyrelsen påstår, at retspraksis har fastslået at der ikke kan tages hensyn til "sygdom" (uagtet det faktum, at min autismeforstyrrelse ikke er en sygdom, men derimod et medfødt handicap) er det udtryk for et tunnelsyn fra Skattestyrelsens side ift. hvad den bredere retspraksis faktisk er, og bl.a. derfor har Skattestyrelsen truffet en ulovlig afgørelse i min sag.

Skattestyrelsen har i sin afgørelse også formået at opstille et, for mit vedkommende, decideret uopnåeligt krav, der bliver diskriminerende, da det, som en generel regel, har en uforholdsmæssigt skadelig virkning for mit vedkommende i kraft af mit medfødte handicap.

Skattestyrelsen har i dette henseende anført følgende i pkt. 2 i sin afgørelse:

"2. Forventninger til en passende driftsherreløn
En passende driftsherreløn afhænger af en konkret vurdering. En passende driftsherreløn vil oftest svare til en passende aflønning af den arbejdsindsats den selvstændige ligger i virksomheden. Timelønnen, virksomheden i forhold til antal arbejdstimer, vil typisk svare til timelønnen i et almindeligt lønmodtager job med samme funktioner."

I Jobcenter [...]s seneste vurdering af min arbejdsevne (bilag 7) fremgår det at min effektivitet pr. arbejdstime er 25%. Dette vil med andre ord sige, at hver gang en person uden handicap arbejder 1 time skal jeg arbejde 4 timer for at effekten af arbejdsindsatsen er tilsvarende. Ydermere fremgår det af vurderingen, at på daværende tidspunkt lå det nominelle timetal for mit arbejdsevne på 15 timer pr. uge, hvilket med 25% effektivitet indregnet udarter sig til 3 timer og 45 minutter, hvorimod et "almindeligt lønmodtager job" udarter sig til 37 timer.

Skattestyrelsen har således foretaget en konkret vurdering af de generelle og neutrale vurderingskriterier på en måde, hvor Skattestyrelsen har sammenholdt min virksomhed med en tilsvarende virksomhed, som drives af en person uden et medfødt handicap.

Skattestyrelsens vurdering af kriterierne er således foretaget på en måde, der resulterer i, at min - og andre med tilsvarende medfødte eller ikke-medfødte handicap - diskrimineres ved Skattestyrelsens afgørelse og praksis i øvrigt. Dette særligt med henvisning til, at Skattestyrelsens afgørelse medfører at personer med tilsvarende medfødte handicap, og således varigt nedsat arbejdsevne, med stor sandsynlighed aldrig vil kunne opfylde betingelserne for at kunne anses for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Jeg gør derfor gældende, at vurderingen af, hvorvidt min virksomhed kan anses for at være en erhvervsmæssig virksomhed, skal foretages på en måde, der tager hensyn til mit medfødte handicap, der konkret medfører en varigt nedsat erhvervsevne, jf. straks i det følgende.

3.8. Skattestyrelsen har sat skøn under regel

Afgrænsningen mellem erhvervsmæssig virksomhed og ikke erhvervsmæssig virksomhed skal foretages som en samlet og konkret vurdering af følgende parametre:

·          der er udsigt til, at virksomheden før eller siden vil give overskud (blive rentabel)
·          virksomhedens underskud er forbigående, fx indkøringsvanskeligheder, eller om virksomheden vedvarende forudsætter, at ejeren har stabile indtægter fra anden side for at neutralisere et underskud
·          lønsomheden/udsigterne til rentabel drift er undersøgt forud for virksomhedens start, herunder om der har været lagt budgetter mv.
·          virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet
·          ejeren har de nødvendige, evt. særlige faglige forudsætninger for at drive virksomheden, og om virksomheden har en naturlig sammenhæng med skatteyderens eventuelle øvrige indtægtsgivende erhverv
·          der er andre end erhvervsmæssige formål med virksomheden
·          skatteyderen har været afskåret fra at anvende virksomhedens aktiver til privat brug
·          virksomhedens omfang/varighed er af en vis størrelse
·          driftsformen er sædvanlig for virksomheder af den pågældende art
·          virksomheden lever op til den erhvervsmæssige standard, der er gældende for det pågældende erhverv
·          virksomheden i givet fald kunne sælges til tredjemand, dvs. om den, trods hidtidigt underskud, i tredjemands øjne måtte have potentiel indtjeningsværdi, eller om den slet ikke kunne tænkes drevet løsrevet fra den ejendom, person eller det regi, hvor den hidtil har været drevet.

Skattestyrelsen har i sin afgørelse i forbindelse med oplistningen af kriterierne anført følgende:

"Det der særligt gælder er, at det ikke er enkelte punkter, der skal ligges til grund for vurderingen, men, at der er en samlet vurdering af virksomhedens drift.

Skattestyrelsen anfægter ikke, hvorvidt du har de nødvendige faglige forudsætninger for at drive virksomheden."

Skattestyrelsen er således enig i, at Skattestyrelsen er overladt et skøn, hvor Skattestyrelsen har pligt til at foretage en konkret afvejning af de saglige hensyn, som er relevante for netop denne konkrete sag.

Ved gennemgang af Skattestyrelsens afgørelse står det imidlertid klart, at Skattestyrelsen har sat skøn under regel ved at opstille en række regler, der konkret i nærværende sag har afskåret den skønsudøvelse, som Skattestyrelsen ellers havde pligt til at foretage.

Resultatet af, at Skattestyrelsen ulovligt har sat skøn under regel er, at den individuelle vurdering, som Skattestyrelsen skulle have foretaget helt er udeblevet. I sidste ende har det efter min opfattelse medført, at Skattestyrelsens afgørelse har fået det forkerte resultat, jf. nærmere herom i det følgende.

3.9. Vurderingen af kriterierne for erhvervsmæssig virksomhed

Som anført ovenfor skal afgrænsningen mellem erhvervsmæssig virksomhed og ikke-erhvervsmæssig virksomhed foretages som en samlet og konkret vurdering af en række parametre.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at Skattestyrelsen specifikt har lagt følgende kriterier til grund for sin vurdering om, at min virksomhed ikke, efter Skattestyrelsens opfattelse, kan anses som erhvervsmæssig:

·      Rentabilitetskravet
·      Intensitetskravet
·      Fremtidige forventninger til rentabiliteten
·      Tidligere varsel om eventuel afvisning af fradrag

3.9.1. Rentabilitetskravet
Skattestyrelsen har i sin afgørelse anført følgende vedrørende rentabilitetskravet (mine fremhævninger):

"Det fremgår af Den Juridiske Vejledning Afsnit C.C.1.3.1, at det dog særligt er rentabilitetskravet, der har lagt grund for vurderingen i retspraksis. Der vil kunne accepteres et forbigående underskud fx i forbindelse med virksomhedens opstart eller pga. dårlige konjekturer. Rentabiliteten skal være med til at sikre:

· En passende driftsherreløn, svarende til et resultat der honorarer den tid den selvstændigt erhvervsdrivende ligger i virksomheden.
· En passende forrentning af den investerede kapital.
Af retspraksis er det, blandt andet gennem SKM2022.359.VLR slået fast, at selvom en virksomhed et enkelt indkomstår har givet overskud betyder det ikke, at virksomheden kan anses for rentabel. Et enkelt indkomstår med overskud opvejer dermed ikke for en længere periode med kontinuerlige underskud og virksomheden vil derfor ikke kunne anses for rentabel.

Et enkelt indkomstår med overskud medfører, jf. SKM2012.51.BR, ikke at virksomheden dermed nødvendigvis skal anses for drevet erhvervsmæssigt.

Rentabilitetskravet er et generelt og neutralt krav, som skal vurderes ud fra de i sagen konkrete omstændigheder.

Skattestyrelsens vurdering er imidlertid ikke foretaget på baggrund af de i sagen konkrete omstændigheder. Skattestyrelsens afgørelse stiller derfor ved sin afgørelse en minoritetsgruppe ringere end andre, hvilket åbenbart ikke har været tilsigtet med lovgivningen eller retspraksis på området.

Skattestyrelsen har således kategorisk konstateret, at virksomhedens resultater efter Skattestyrelsens opfattelse ikke har kunnet sikre en "passende driftsherreløn".

Skattestyrelsen har derudover intet sted redegjort for, hvad der efter Skattestyrelsens opfattelse vil være en "passende driftsherreløn" i denne konkrete sag.

Derimod har Skattestyrelsen anført følgende vedrørende "en passende driftsherreløn":

"En passende driftsherreløn afhænger af en konkret vurdering. En passende driftsherreløn vil oftest svare til en passende aflønning af den arbejdsindsats den selvstændige ligger i virksomheden. Timelønnen, virksomheden i forhold til antal arbejdstimer, vil typisk svare til timelønnen i et almindeligt lønmodtager job med samme funktioner."

Skattestyrelsens vurdering er således for det første foretaget med afsæt i en virksomhed drevet af en person uden et medfødt handicap, som således ikke på nogen måde er begrænset i sine muligheder for rent faktisk at drive virksomheden.

Skattestyrelsen henviser for det andet til "et almindeligt lønmodtager job", men redegør ikke nærmere for, hvad Skattestyrelsen i den forbindelse anser som "et almindeligt lønmodtager job".

Jeg antager imidlertid, at Skattestyrelsen mener et job, der (i) varetages af en person uden et medfødt handicap, og (ii) udføres uden skånehensyn af nogen art.

Min medfødte autismeforstyrrelse har som anført medført, at min arbejdsevne er nedsat i en sådan grad, at jeg aldrig vil kunne varetage et job på hverken fuld tid eller i øvrigt uden en række væsentlige skånehensyn. Dette var baggrunden for, at jeg oprindeligt blev godkendt til fleksjob.

Dette understøtter i sig selv, at "en passende driftsherreløn" i min situation ikke kan eller skal vurderes i forhold til "et almindeligt lønmodtager job".

Skattestyrelsen opstiller derfor ved sin vurdering - med stor risiko - et for mit vedkommende uopnåeligt kriterie. Skattestyrelsen sætter således ved sin vurdering skøn under regel, som tillige udgør en krænkelse af menneskerettighedskonventionens artikel 8 sammenholdt med artikel 14.

Skattestyrelsen differentierer således ikke mellem selvstændigt erhvervsdrivende med et handicap og selvstændigt erhvervsdrivende uden et handicap, og dette medfører diskrimination.

Jeg vil derfor, igen, særligt henlede opmærksomheden på, at min erhvervsevne i dag udgør ca. 10 timer med en effektivitet på 25%. Det betyder derfor, at jeg kvantitativt er i stand til at arbejde ca. 10 timer pr. uge, men kvalitativt i forhold til effektiviteten udgør dette alene ca. 2,5 timer pr. uge.

I forhold til en vurdering af "en passende driftsherreløn" i nærværende sag skal der således tages udgangspunkt i min specifikke situation.

Med henvisning til ovenstående ville det derfor være mere korrekt at sammenligne med et tilsvarende fleksjob, som endog fortsat kunne medføre en række udfordringer, hvor Skattestyrelsen ville være forpligtet til at foretage de nødvendige tilpasninger i udøvelsen af sit skøn.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ("STAR") har på sin hjemmeside opstillet en funktion, hvor lønnen i et fleksjob kan beregnes. Denne beregner findes på følgende Internet-adresse:

https://star.dk/til-borgere/revalidering-fleksjob-og-ressourceforloebsydelse/beregn-loen-i-fleksjob/

Ydermere kan man på IT-fagforeningen, Prosas hjemmeside finde statistikker over gennemsnitslønnen for forskellige IT-stillinger på arbejdsmarkedet:

https://www.prosa.dk/raad-og-svar/loenstatistik-2024/startloenninger

Ift. arbejdsfunktioner vurderer jeg, at det er stillingen som datatekniker, der er umiddelbart er sammenlignelig med mine arbejdsfunktioner i min virksomhed. Uddannelsen til datatekniker hedder i dag data- og kommunikationsuddannelsen, og dennes jobmuligheder beskrives således på UddannelsesGuiden (min fremhævning):

"Som færdiguddannet kan du blive ansat som it-supporter, it-konsulent eller softwareudvikler i it-virksomheder eller i it-afdelinger i offentlige og private virksomheder. Du har forskellige jobmuligheder afhængig af det trin, du afslutter uddannelsen på.

·          Som it-supporter kan du finde arbejde i alle typer af private og offentlige virksomheder, der bruger it-udstyr.
·          Datateknikere med speciale i infrastruktur ansættes typisk i it-virksomheder inden for opbygning, administration og vedligehold af komplekse netværk.
·          Datateknikere med speciale i programmering har jobmuligheder i virksomheder, der udvikler programmer, it-systemer, databasesystemer og apps."

Da jeg, som tidligere beskrevet, ikke har data- og kommunikationsuddannelsen må man formode, at det er niveauet "Nedre kvartil" der er relevant i mit tilfælde på permanent basis.
Prosas lønstatistik indikerer herfor en månedsløn på 36.013 kr., hvilket udgør en timeløn på 225 kr. (36.013 kr. / 160 timer = 225,08 kr.)

Fleksjob-beregneren på STARs hjemmeside giver følgende resultat, når man angiver en timeløn på 225 kr. og 3 effektive løntimer:

"Resultat

Du har angivet, at du får løn for 3 timer om ugen, og at din timeløn inkl. pension udgør 225 kr. Dermed udgør din månedsløn fra arbejdsgiveren 2.925 kr."

Ligningen for denne beregning er således:
3 timer * 225 kr. * 4,333 uger = 2.924,775 => 2.925 kr. (afrunding)

Da STARs beregner kun accepterer heltal for timetallet, kan beregningen laves manuelt for mig således:

2,5 timer * 225 kr. * 4,333 uger = 2.437,3125 => 2.437 kr. (afrunding)

I et datatekniker-fleksjob med min arbejdsevne ville den rene timeløn derfor udarte sig til en årsløn på 29.244 kr. (2.437 kr. * 12 måneder)

Dette ville sikre, at "en passende driftsherreløn" i min sag ville tage afsæt i de effektive timer (dvs. den faktiske effekt af min arbejdsevne), hvorved der ikke blev opstillet et uopnåeligt kriterie, der medfører at jeg - og en minoritetsgruppe i øvrigt - helt blev udelukket fra at kunne opfylde kriterierne for at drive erhvervsmæssig virksomhed. Det bemærkes, i øvrigt, at vurderinger af borgerens arbejdsevne i relation til fleksjob, er individuelle og foretages på baggrund af borgerens konkrete omstændigheder ud fra et afklaringsforløb.

3.9.1.1. Opstartsperioden set i lyset af mit handicap

Mit medfødte handicap i form af min autismeforstyrrelse medfører, konkret for mit vedkommende, at jeg aldrig kommer til at kunne arbejde 37 timer i ugen, hvorfor jeg har en varigt nedsat arbejdsevne.

Min nedsatte arbejdsevne medfører, at jeg i gennemsnit er i stand til (kvantitativt) at arbejde ca. 10 timer i min virksomhed pr. uge. Sammenlignet med en person uden handicap, der kan arbejde fuld tid (37 timer pr. uge), udgør dette en kvantitativ reduktion i min arbejdsevne på ca. 73%.

Dertil kommer også, at min medfødte autismeforstyrrelse tillige medfører, at min arbejdsevne kvalitativt i forhold til effektiviteten svarer til 2,5 timer pr. uge.

Min varigt nedsatte arbejdsevne medfører således samtidig, at en opstartsperiode for en erhvervsvirksomhed afgjort må tillades at være længere, end en opstartsperiode i en virksomhed drevet af en person uden en varigt nedsat erhvervsevne

Når Skattestyrelsen omvendt har vurderet mine resultater uden at tage højde for ovenstående, medfører det konkret at jeg - for at kunne opfylde kriteriet - på 390 effektive timer ( (2,5 timer * 52 uger) * 3 år ), skulle have opnået resultater der, dels sikrede mig en løn svarende til "et almindeligt lønmodtager job", jf. ovenstående, og dels have sikret en passende forrentning.

I øvrigt er det i den forbindelse værd at bemærke, at de 390 timer forudsætter at jeg ikke i den 3 årige opstartsperiode havde holdt ferie, eller af andre årsager haft en eneste uge, hvor jeg ikke var i stand til at kunne arbejde effektivt i mindst 2,5 timer.
Det medfører en åbenbart både urimelig og forkert afgørelse, der ligeledes konkret udelukker mig - men tillige en minoritetsgruppe i øvrigt - fra at kunne opfylde betingelserne for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Det er min opfattelse, at dette udgør diskrimination i henhold til menneskerettighedskonventionens artikel 14 sammenholdt med artikel 8, jf. gældende retspraksis.

Skattestyrelsen ses derudover ikke reelt at tage højde for, at corona-pandemien yderligere vanskeliggjorde driften i min virksomhed på flere parametre, hvilket i sig selv er problematisk ift. retten til respekt for privatliv (artikel 8), jf. retspraksis om både fysisk og mental integritet.

Det fremgår tillige af de fremlagte saldoopgørelser for min virksomhed (bilagene 13, 14, 15 og 16), at min omsætning i perioden fra 2019 - 2022 var stigende.

I den forbindelse vil jeg henlede opmærksomheden på, at underskuddet i årene ifølge saldoopgørelserne i sin væsentlighed udgøres af afskrivninger.

Når jeg indkøber udstyr for at kunne levere en ydelse, der kan konkurrere med andre virksomheder på markedet, vil driftsomkostningen derved i sig selv medføre, at det vil være vanskeligt at opnå et overskud i det pågældende år. Tilsvarende vil afskrivningerne medføre, at det vil være vanskeligt at opnå et overskud, som Skattestyrelsen opstiller et krav om.

Baggrunden herfor er, at når jeg i min virksomhed indkøber udstyr - f.eks. computere, eller andre typer driftsmidler eller arbejdsredskaber m.v. - da indkøbes dette selvsagt til de samme priser, som alle andre virksomheder kan indkøbe det til. Driftsomkostningen - og de efterfølgende afskrivninger - vil derfor hurtigt udgøre en beløbsmæssigt væsentlig udgift i min virksomhed, særligt når det sammenholdes med indtægterne i min virksomhed, der omvendt er knyttet til min varigt nedsatte arbejdsevne i medfør af min autismeforstyrrelse.

Det fremgår imidlertid af årenes resultater, at det samlede års resultat i særdeleshed vendte til det positive i 2022, og det er min forventning, at der i 2024 vil være et positivt resultat i virksomheden.

Med henvisning til ovenstående argumenterede jeg i mit svar overfor Skattestyrelsen for, at jeg som følge af min medfødte autismeforstyrrelse var berettiget til, at Skattestyrelsen i sin vurdering skulle tage udgangspunkt i en længere opstartsperiode.

Skattestyrelsen har, som tidligere nævnt, hertil anført i sin afgørelse:

"Du mener, at pga. din diagnose skal have en længere opstartsperiode i forbindelse med din virksomhed. Retspraksis har fastslået, at sygdom ikke medfører, at der kan ses bort fra, at virksomheden skal kunne drives rentabel, det fremgår af afgørelsen i SKM2007.107.HR. Vi mener derfor ikke din autismeforstyrrelse, som du betegner den, giver anledning til at fravige de generelle vurderingskriterier for, hvornår en virksomhed anses for erhvervsmæssig."

SKM2007.107.HR er imidlertid ikke sammenlignelig med nærværende sag. Klageren i den pågældende sag begrundede sine synspunkter således:

"Klageren konstaterede i 1997 mangler ved byggeriet, der udgør hendes private bolig. Disse mangler har forårsaget, at ejendommen blev svampeinficeret, hvilket har medført en løbende forringelse af klagerens helbredstilstand. Der er fremlagt lægeerklæringer fra de af klageren konsulterede læger.
Helbredet er også efter en svamperenovering fortsat under forværring. Klageren har derfor ikke siden sygdommens opstart være i stand til at passe sin virksomhed og virksomhedens indtjening er derfor løbende gået ned."

Der var således tale om en sygdom, som den pågældende klager havde pådraget sig ved at bo i den private bolig, som efter det oplyste var under svampeangreb. Der var således ikke tale om en kronisk sygdom og/eller et handicap. Derudover må man antage, at den pågældende klager kunne fraflytte lejligheden med henblik på at undgå i hvert fald yderligere sygdom.

Dertil fremgår videre:

"Med virkning fra den 1. oktober 1996 blev klageren tilkendt behovsbestemt pension som supplement til indtjeningen fra virksomheden. Pensionen er tilkendt uden henvisning til klagerens helbredstilstand og alene ud fra en vurdering af klagerens behov for varig forsørgelse. Baggrunden herfor var størrelsen af hendes forsørgelsesgrundlag, der på daværende tidspunkt lå varigt under udelukkelsesgrænsen."

Den pågældende klager modtog således pension med henblik på at kunne forsøge sig selv, idet virksomheden ikke i sig selv genererede nok. I nærværende sag er jeg tilkendt førtidspension helt uafhængigt af min virksomhed, men derimod direkte begrundet i mit medfødte handicap, som væsentligt reducerer mine muligheder for, at finde ansættelse og/eller drive virksomhed som en borger uden et tilsvarende medfødt handicap.

Højesteret udtalte i sagen følgende:

"A's virksomhed med udarbejdelse af horoskoper m.m. havde i 2001 en omsætning på ca. 10.000 kr. og et underskud på ca. 27.000 kr. Også i de forudgående år havde virksomheden en meget beskeden omsætning og et negativt driftsresultat. På denne baggrund og efter det i øvrigt foreliggende må det lægges til grund, at der i 2001 heller ikke var udsigt til, at A fremover ville kunne drive virksomheden med en rimelig fortjeneste. Herefter, og da oplysningerne om A's sygdom, herunder dens varighed, ikke kan føre til en anden vurdering, tiltræder Højesteret, at virksomheden i 2001 ikke kan anses for erhvervsmæssig, og at A derfor ikke ved indkomstopgørelsen kan fradrage virksomhedens underskud i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a."

Med henvisning til ovenstående udelukker Højesteret således ikke, som Skattestyrelsen påstår, at sygdom ikke kan føre til en anden konkret vurdering. Højesteret fastslår alene, at klagers sygdom i den pågældende sag ikke kunne føre til et andet resultat.

Højesterets begrundelse hænger formentlig også sammen med, at den pågældende klager i perioden forud for sin sygdom havde haft alle muligheder for at drive virksomheden på en måde, hvor den kunne anses for en erhvervsvirksomhed. Det fremgår således umiddelbart, at selv hvis vurderingen var foretaget forud for klagers sygdom, ville den pågældende virksomhed ikke kunne anses som en erhvervsvirksomhed.

Højesterets afgørelse bekræfter således blot mit synspunkt om, at der skal foretages en konkret og samlet vurdering af kriterierne.

Det gøres imidlertid tillige gældende, at underskud i en årrække alene udgør en indikation på, at der ikke er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, men at der altså ikke kan sættes lighedstegn mellem underskud og ikke-erhvervsmæssig virksomhed.

Dertil kommer, at "rentabilitet" på den ene side afhænger af virksomhedens omsætning og på den anden side af omkostningerne i virksomheden. Det betyder derfor, at omkostningerne i virksomheden - som selvsagt ikke nedsættes hos leverandørerne på grund af mit medfødte handicap - medfører, at der må foretages en anden vurdering af rentabilitetskriterieret i det hele.

3.9.2. Intensitetskravet

Skattestyrelsen har i sin afgørelse anført følgende (min fremhævning):

"Et andet kriterie, der særligt bliver lagt vægt på ved vurdering, af hvorvidt der er tale om erhvervsmæssig eller ikke-erhvervsmæssig virksomhed er intensitetskravet.
Her har særligt retspraksis slået fast, at der skal være en vis omsætning før intensitetskravet kan anses for opfyldt. Af SKM2019.186.ØLR blev intensitetskravet ikke opfyldt, med en samlet omsætning på 189.665 kr. for perioden 2005-2010.

Det er med henvisning til ovenstående min opfattelse, at det kan lægges til grund, at Skattestyrelsen allerede har anerkendt, at jeg i min virksomhed har genereret en ikke uvæsentlig omsætning i indkomstårene 2019-2023.

Jeg gør i den forbindelse gældende, at det allerede følger af Skattestyrelsens anerkendelse af at min virksomhed har genereret en "ikke uvæsentlig omsætning", at intensitetskravet er opfyldt.

Skattestyrelsen konkluderer imidlertid herefter selvmodsigende, at intensitetskravet i min virksomhed ikke er opfyldt. Skattestyrelsens støtter sit synspunkt med henvisning til SKM2019.186.ØLR og SKM2013.745.ØLR.

Disse afgørelser er imidlertid ikke relevante for nærværende sag.
I SKM2013.745.ØLR følger det allerede, at intensitetskravet i den pågældende sag var opfyldt:

"Det er ubestridt, at S' rejsebureauvirksomhed i 2007 havde et sådant omfang, at den opfyldte kravet om intensitet. Spørgsmålet er herefter alene, om virksomheden tillige opfyldte kravet om rentabilitet."

I den pågældende sag var det således et spørgsmål om, hvorvidt rentabilitetskravet var opfyldt.

Af SKM2019.186.ØLR fremgår følgende af Landsrettens præmisser (min fremhævning):

"Af de sædvanlige skatteretlige kriterier for erhvervsmæssig virksomhed følger, at virksomheden dels må have et vist omfang (intensitet), dels må være etableret og drevet med udsigt til at opnå en fortjeneste, der står i et rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats (rentabilitet).

Intensitetskravet indebærer efter retningslinjerne og skatteretlig praksis på området, at virksomheden har haft en omsætning af en vis størrelse. Der er således tale om et økonomisk kriterium. G1 har i perioden fra 2005 til 2010 alene dokumenteret en samlet omsætning på 189.665 kr., der endvidere i alt væsentligt hidrører fra fakturaer udstedt til G2 v. B og PM, som G1 havde en samarbejdsaftale med om driften af nattelivssitet X1.es.

Henset hertil finder landsretten ikke intensitetskravet for opfyldt, uanset den generede aktivitet på nattelivssitet og appellanternes betydelige arbejdsmæssige indsats. Det forhold, at den beskedne omsætning i virksomheden fra 2008 angiveligt var en følge af udefrakommende omstændigheder som finanskrisen og fremkomsten af Facebook, kan ikke føre til et andet resultat.

Der er i praksis i særlige tilfælde set bort fra intensitetskravet. Landsretten finder dog ikke, at der efter de konkrete omstændigheder, herunder virksomhedens karakter, er grundlag herfor i denne sag."

Intensitetskravet er således et økonomisk kriterie, der skal vurderes konkret ud fra den konkrete virksomhed. At intensitetskravet ikke var opfyldt i SKM2019.186.ØLR er ikke overraskende, idet virksomheden på en periode på 5 år med en "betydelig arbejdsmæssig indsats" alene havde genereret en samlet omsætning på kr. 189.665,00.

Derimod har jeg i perioden 2019-2023 haft en gennemsnitlig årlig omsætning på kr. 152.556,00. Omsætningen er genereret til trods for, at jeg på grund af mit medfødte handicap har en arbejdsevne, som nominelt ift. timetal er varigt nedsat med ca. 73%, og som i effektive timer svarer til 130 timer om året (uden ferieafholdelse m.v.).

Mit medfødte handicap medfører således, at jeg har væsentligt færre timer i en arbejdsuge til at generere en omsætning i min virksomhed. En vurdering af intensitetskriteriet, der ikke er tilpasset i henhold hertil fører ligeledes til en åbenbart urimelig afgørelse, der sætter skøn under regel og udgør en krænkelse af menneskerettighedskonventionens artikel 8 sammenholdt med artikel 14, jf. ovenfor.

3.10. Min virksomhed har ikke private formål som det primære

Når erhvervsmæssig virksomhed skal afgrænses overfor ikke erhvervsmæssig virksomhed skal det, som anført, ske på baggrund af en samlet konkret vurdering.

En ikke-erhvervsmæssig virksomhed kaldes ofte for en hobbyvirksomhed, fordi afgrænsningsproblemerne ofte opstår i forbindelse med visse former for virksomhed, der umiddelbart har private formål som de primære.

Der fremgår i den forbindelse tillige af Den juridiske vejledning afsnit C.C.1.3.1, at:

"Hobbyvirksomhed har på den ene side fælles træk med erhvervsvirksomhed, men er på den anden side karakteriseret ved, at systematisk indtægtserhvervelse ikke er det afgørende formål for skatteyderen.

I retspraksis og andre steder ses udtrykket hobbyvirksomhed dog også anvendt om virksomhed, der ikke har dette præg af fritidsinteresse, men som i øvrigt ikke opfylder kriterierne for at være erhvervsmæssig."

Jeg gør i den forbindelse gældende, at min virksomheds formål ikke er private.

Hobbyvirksomheder er kendetegnet ved, at der er tale om en virksomhed, der er drevet som udslag af en personlig og privat interesse.

Med henvisning til afsnit 3.1 og 3.2 gøres det således gældende, at min virksomheds aktiviteter ikke kan anses for at udgøre en hobby, og særligt i lyset af, at min virksomhed har udgjort den eneste erhvervs- og beskæftigelsesmulighed, der ikke har resulteret i stressrelateret sygemelding for mit vedkommende. Det følger derfor allerede af disse årsager, at min virksomhed ikke kan anses for at være en hobbyvirksomhed.

4. Opsummering

I min juridiske gennemgang af menneskerettighedsdomstolens domme og udtalelser, har jeg påvist at det følger af retspraksis i relation til menneskerettighedskonventionens artikel 8 sammenholdt med artikel 14 at Skattestyrelsens afgørelse i min sag er ulovlig, idet Skattestyrelsen ikke ved sin afgørelse har søgt at tage højde for mine reducerede muligheder i relation til selvstændig erhvervsudøvelse.

Derudover har jeg påvist, at Skattestyrelsen traf sin afgørelse på baggrund af flere fejlagtige grundlag i relation til nærværende sags faktiske omstændigheder.

Der skal derfor foretages et fornyet og lovligt skøn, som ikke er i strid med menneskerettighedskonventionen, hvor der tages højde for den erhvervsdrivendes førlighed ift. handicap, og derved respekterer retten til respekt for privatliv uden diskrimination i henhold til menneskerettighedskonventionens artikel 8 sammenholdt med artikel 14."

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse
Klageren har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

" (…)

Skattestyrelsens udtalelse har givet anledning til yderligere kommentarer fra min side, bl.a. fordi den, i bedste fald, indeholder en helt grundlæggende fejlopfattelse af retstilstanden i Danmark.

Skattestyrelsen synes også at forveksle min fremsendte resultatopgørelse for 2024 med en saldobalance, da førnævnte omtales som en saldobalance flere steder i Skattestyrelsens udtalelse.

Derudover ønsker jeg i lyset af både Skatteankestyrelsens og Skattestyrelsens bemærkninger omkring afskrivninger, at belyse nogle væsentlige aspekter i dette henseende.

2. Skattestyrelsens fejlopfattelse af dansk ret
I mine bemærkninger til Skattestyrelsen af 4. juli 2024 (bilag 2 i min klage af 12. november 2024) skrev jeg:

"Hvis udkastet til afgørelse forbliver uændret vil det udgøre en alvorlig risiko for krænkelse af mine rettigheder i henhold til artikel 8 og 14 af den europæiske menneskerettighedskonvention (herefter benævnt som "menneskerettighedskonventionen") som ved lov er inkorporeret i dansk ret, og derfor har forrang indenfor dansk ret."

Det kan derfor undre, at Skattestyrelsen skriver følgende i sin udtalelse til Skatteankestyrelsen:

"Det skal særligt ses i forhold til, at der inden for gældende lovgivning og retspraksis ikke er hjemmel til at afvige fra de generelle vurderingskriterier for, hvorvidt en virksomhed er erhvervsmæssig i skattemæssig henseende, som beskrevet i Den Juridiske Vejledning Afsnit C.C.1.3.1, i forhold til skatteyders autismediagnose."

Dette bør ses i lyset af, at Skattestyrelsen intet sted i hverken sin afgørelse af 14. august 2024 eller i sin udtalelse til Skatteankestyrelsen, forholder sig til det retskrav jeg har gjort gældende i henhold til artikel 8 sammenholdt med artikel 14 i den europæiske menneskerettighedskonvention.

Som redegjort for i afsnit 3.6.1 i sagsfremstillingen i min klage af 12. november 2024 nyder den europæiske menneskerettighedskonvention forrang i dansk ret i medfør af Inkorporeringsloven af 29. april 1992 (Lov nr 285 af 29/04/1992), senest bekendtgjort d. 26. januar 2022 (LBK nr 138 af 26/01/2022).

Dette er ydermere bekræftet af justitsministeriet i et skriftligt svar til folketinget af 10. oktober 2019 (bilag 1 i dette brev), hvor følgende fremgår:

"Det må dog antages, at hvis lovgivningsmagten træffer den principielle beslutning at fravige Danmarks forpligtelser i forhold til f.eks. EMRK, skal det fremgå klart af lovforslaget."

Justitsministeriet henviser til Henrik Zahle "Dansk forfatningsret 2, Regering, forvaltning og dom",

1. udgave, 1989, s. 109:

"Til dette princip om lovens forrang skal føjes nogle præciseringer:
Princippet gælder kun den af lovgivningsmagten erkendte konflikt. Hvis lovgivningsmagten ikke har gjort sig klart, at den på gældende lov ville være i strid med Danmarks internationalretlige forpligtelser, eller at en sådan konflikt ville være en mulighed, gælder princippet ikke."

I spørgsmålet til justitsministeren henviste spørgeren til professor Jens Elo Rytter, hvilket ministeriet anerkender med følgende brug af ordet, "Desuden" ("tillige med det netop nævnte"):

"I spørgsmålet er henvist til Jens Elo Rytter “Den Europæiske Menneskerettighedskonvention - og dansk ret", 2. udgave, 2006, s. 34f. Desuden kan der henvises til Alf Ross m.fl."

Spørgeren citerer professor Jens Elo Rytter, der i førnævnte værk skriver således:

"Det antages i dansk ret, at udgangspunktet er, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har forrang for dansk ret. Såfremt der opstår konflikt, bør Konventionen og den dertilhørende praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol have forrang for dansk ret. Dette gælder både lovgivning før og efter inkorporeringen i 1992. Til dette udgangspunkt knytter der sig dog to undtagelser. Første undtagelse er, at Den Danske Grundlov har forrang for Konventionen. Såfremt der skulle opstå konflikt mellem Grundloven og Konventionen må Grundloven tillægges forrang. Den anden undtagelse er, at lovgiver kan vælge at fravige Konventionen. Såfremt den lovgivende magt i lovforarbejderne udtrykkeligt tilkendegiver at ville fravige Konventionen, bør en sådan lov vinde forrang for Konventionen"."

I Skattestyrelsens afgørelse af 14. august 2024 henvises der, som juridisk grundlag, til skatteforvaltningsloven og statsskatteloven.

Intet sted i disse loves bestemmelser eller bemærkninger/forarbejder fremgår nogen hjemmel, eller hensigt fra folketingets side i øvrigt, til at fravige bestemmelserne i den europæiske menneskerettighedskonvention, eller til at foretage indgreb i borgernes rettigheder i henhold til konventionen.

Skatteretten i Danmark er derfor underlagt menneskerettighedskonventionens bestemmelser, samt dertilhørende retspraksis fra den europæiske menneskerettighedsdomstol, som nærmere redegjort for i afsnit 3.6.1 i sagsfremstillingen i min klage af 12. november 2024.

Skattestyrelsen synes dermed, i bedste fald, at have en helt grundlæggende fejlopfattelse af retstilstanden i Danmark, da Skattestyrelsen med førnævnte formulering, i praksis, forsøger at vende dansk ret på hovedet som om skatteretten stod over menneskerettighedskonventionen, fremfor det som faktisk er tilfældet, nemlig at menneskerettighedskonventionen står over skatteretten.

Der skal, sagt med andre ord, foreligge lovhjemmel til ikke at overholde retten til respekt for privatliv (artikel 8) uden diskrimination på baggrund af beskyttede karakteristika (artikel 14).

Ydermere er det højest påfaldende at selv efter otte måneder, og sågar i relation til en klagesag, har Skattestyrelsen stadig ikke forholdt sig til retskravene i menneskerettighedskonventionen, nærmest som om at den ikke fandtes, eller at jeg ikke havde nævnt den.

Uanset om det skyldes en simpel fejlopfattelse af retstilstanden, eller den noget mere bekymrende omstændighed; bevidst undertrykkelse af mine menneskerettigheder, så ligger det fast, at Skattestyrelsen udøver ulovlig forvaltning, når man slet ikke inddrager konventionsfastsatte rettigheder i sin forvaltning.

Af disse årsager, samt at Skattestyrelsen ønsker "at blive hørt i sagen igen, inden der træffes afgørelse i sagen", føler jeg mig nødsaget til at minde Skattestyrelsen om, at i rigsrettens dom af 13. december 2021 fremgår "artikel 8" cirka 50 gange.

Det er simpelthen ikke en retsstat værdig, når man som handicappet skal opleve, at Skattestyrelsen stikker hovedet i busken og ganske enkelt ignorerer mine synspunkter om konventionsbrud, som om de slet ikke var relevante at forholde sig til.

3. Saldobalance for 2024 og afskrivninger

I sin udtalelse henviser Skattestyrelsen til en "Saldobalance pr. 31.12.2024" og "den fremsendt saldobalance for 2024", og her må jeg korrigere Skattestyrelsen. Det fremsendte var en resultatopgørelse for 2024, hvilket Skatteankestyrelsen anmodede om i sit brev af 7. januar 2025, og derfor fremgik der ikke konti for balancen.

Jeg er ikke tidligere, hverken af Skattestyrelsen eller af Skatteankestyrelsen, blevet bedt om, at fremsende en saldobalance for 2024, og en sådan er derfor vedlagt som bilag 2 i dette brev.
For god ordens skyld skal det også nævnes, at med til min klage var vedlagt saldoopgørelser for årene 2020 - 2023 som bilag.

Af saldobalancen for 2024 fremgår anskaffelsessummen for mine driftsmidler, dvs. min virksomheds server-anlæg, som 582.031,51 kr., samt akkumulerede afskrivninger på 482.255,00 kr, for i alt 99.776,51 kr. i materielle anlægsaktiver ultimo 2024.

4. Udgifter og afskrivninger i relation til min arbejdsevne
I sin udtalelse til Skatteankestyrelsen henviser Skattestyrelsen til flere tidligere domsafsigelser i relation til praksis omkring driftsøkonomiske afskrivninger, det værende TfS 1996, 301, SKM2005.327.ØLR og SKM2007.59.HR.

Fælles for disse afgørelser er, at de blev afsagt af de danske domstole før både Glor v. Schweiz og Dakir v. Belgien, der blev afsagt af den europæiske menneskerettighedsdomstol, henholdsvis, d. 30. april 2009 og d. 11. juli 2017. Som redegjort for i afsnit 3.6.1 i sagsfremstillingen i min klage af 12. november 2024, har dommene fra menneskerettighedsdomstolen højere præjudikatsværdi, da de både er af nyere dato og fra en højere retsinstans.

I nærværende sag skal de af Skattestyrelsen nævnte afgørelser derfor ses i lyset af Glor v. Schweiz og Dakir v. Belgien, hvor menneskerettighedsdomstolen, henholdsvis, fandt og gentog det følgende (sagkyndigs oversættelser):

Glor v. Schweiz, ift. hvorvidt diskriminationsforbuddet (artikel 14) indbefatter handicap:

Dakir v. Belgien, ift. hvad der udgør indirekte diskrimination i henhold til diskriminationsforbuddet:

I afsnit 3.9.1.1 i sagsfremstillingen i min klage af 12. november 2024 skrev jeg følgende:

"I den forbindelse vil jeg henlede opmærksomheden på, at underskuddet i årene ifølge saldoopgørelserne i sin væsentlighed udgøres af afskrivninger.
Når jeg indkøber udstyr for at kunne levere en ydelse, der kan konkurrere med andre virksomheder på markedet, vil driftsomkostningen derved i sig selv medføre, at det vil være vanskeligt at opnå et overskud i det pågældende år. Tilsvarende vil afskrivningerne medføre, at det vil være vanskeligt at opnå et overskud, som Skattestyrelsen opstiller et krav om.

Baggrunden herfor er, at når jeg i min virksomhed indkøber udstyr - f.eks. computere, eller andre typer driftsmidler eller arbejdsredskaber m.v. - da indkøbes dette selvsagt til de samme priser, som alle andre virksomheder kan indkøbe det til.
Driftsomkostningen - og de efterfølgende afskrivninger - vil derfor hurtigt udgøre en beløbsmæssigt væsentlig udgift i min virksomhed, særligt når det sammenholdes med indtægterne i min virksomhed, der omvendt er knyttet til min varigt nedsatte arbejdsevne i medfør af min autismeforstyrrelse."

Da det i henhold til den skattemæssige retspraksis er et krav, at driftsøkonomiske afskrivninger indgår i vurderingen af en virksomheds rentabilitet, og dermed er med til at afgøre, hvorvidt jeg er berettiget til skattemæssigt fradrag for underskud m.m., dvs. privilegier forbeholdt erhvervsmæssig virksomhed, skal der tages højde for, hvorvidt denne skatteretlige praksis har "uforholdsmæssigt skadelige virkninger" for personer med handicap, jf. førnævnte domspraksis fra menneskerettighedsdomstolen. Dette særligt i lyset af det, som Skattestyrelsen kunne berette om at procentsatsen for afskrivning af driftsmidler ikke kan sættes til 10% eller mindre.

Udgifterne i min virksomhed, f.eks. driftsudgifter til strøm og fiber-net, driftsmidler i form af server-computere, honorarudgifter og andre administrationsudgifter m.m., vil til enhver tid afspejle en almindelig/uhindret arbejdsevne i samfundet, hvorimod min virksomheds indtægter afspejler, omvendt, til enhver tid min varigt og væsentligt nedsatte arbejdsevne. 15 - 25% af en udgift, eksempelvis driftsøkonomiske afskrivninger, vil derfor altid udgøre et uforholdsmæssigt stort beløb sammenlignet med mine indtægter pga. mit medfødte handicap.

En vurdering af min virksomheds rentabilitet, der ikke tager højde for dette vil dermed ikke udgøre et individuelt skøn ift. min virksomhed og jeg, men derimod en umulig sammenholdning af en pga. handicap nedsat arbejdsevne på, effektivt, 3 timer og 45 minutter pr. uge og en normal/ikke-nedsat arbejdsevne på 37 timer pr. uge, jf. Jobcenter [...]s vurdering af min arbejdsevne (bilag 7 i min klage af 12. november 2024).

Skatteankestyrelsen vil være bekendt med G1s dækning af nærværende sag, hvor Person3, forsker og jurist hos Institut for Menneskerettigheder udtalte følgende:

"Når man opstiller de her regler, som sondrer på omfanget af den arbejdskapacitet man har til rådighed, så sondrer man også på funktionsevne indirekte. Personer med handicap har oftere nedsat arbejdskapacitet, netop pga. deres handicap, og når man så ligger vægt på den arbejdskapacitet man har, så sondrer man indirekte på handicap, det er det vi kalder indirekte diskrimination. Det betyder, at personer med handicap, i praksis, ikke får adgang til de samme muligheder til arbejdsmarkedet som personer uden handicap."

I nærværende sag sker denne sondring eksempelvis ved, at når jeg ikke kan udføre konsulentarbejde i større omfang end min væsentligt nedsatte arbejdsevne muliggør, har jeg ikke de samme muligheder for at mine indtægter kan modsvare de samme udgifter over den samme tidshorisont, som en person med en normal arbejdsevne. Udfordringen forstærkes, som nævnt, af den retspraksis som Skattestyrelsen henviser til, der tilsiger at 10% i driftsøkonomiske afskrivninger på et år er for lidt, og dermed at procentsatsen ikke kan sættes lavere for på den måde, at udgøre et beløbsmæssigt mindre beløb relativt til mine indtægter resulterende fra min varigt nedsatte arbejdsevne.

Rentabilitetskravet får derfor uforholdsmæssigt skadelig virkning ift. personer med handicap, da de, som gruppe, stilles væsentligt ringere ift. at kunne opfylde rentabilitetskravet og dermed opnå, eksempelvis, fradragsrettighederne for erhvervsmæssig virksomhed. Rentabilitetskravet kommer derfor i konflikt med artikel 8 sammenholdt med artikel 14 i den europæiske menneskerettighedskonvention.

Da udgifterne i min virksomhed, i sagens natur, ikke kan reduceres hos mine leverandører ift. min nedsatte arbejdsevne, vil man som minimum, ved vurdering af min virksomheds rentabilitet, i stedet skulle foretage en opjustering/normalisering af den del af min omsætning hvori min arbejdsevne direkte afspejles.
På den måde undgår man, at rentabilitetskravet indirekte sammenholder min varigt nedsatte arbejdsevne med arbejdsevnen hos mennesker uden handicap.

I henhold til Jobcenter [...]s vurdering, er min arbejdsevne varigt nedsat både kvantitativt ift. timetal, men også kvalitativt ift. effektivitet, eller med andre ord, både i omfang og intensitet.

Min arbejdsevne afspejles derfor både kvantitativt og kvalitativt i indtægter fra konsulentarbejde, driftsydelser (da disse indebærer vedligeholdelsesarbejde), samt arbejdsrelaterede avancer.
Sidstnævnte forekommer, eksempelvis, når jeg leverer en brugt bærbar PC, der skal istandsættes og klargøres, hvilket indebærer en arbejdsindsats som tilfører produktet værdi, men som er underlagt de skånehensyn og den arbejdsgang jeg beskrev i afsnit 3 i mit brev til Skatteankestyrelsen af 19. januar 2025. Istandsættelses- og klargøringsarbejde, der med en fuld arbejdsevne, sammenlagt, kunne tage 45 - 60 minutter, kan derfor nemt tage 3 - 4 timer for mit vedkommende.

Pointen med fleksjob-systemets kvalitative vurdering af arbejdsevnen, dvs. effektivitetsvurderingen, er at i sagens natur kan en person, der kun er 25% så effektiv pr. time sammenlignet med gennemsnittet, ikke kræve afregning for de ekstra timer arbejdet måtte tage, da det ikke ville give markedsmæssig mening.

Ydermere, fordi jeg også har et kvantitativt loft ift. hvor mange nominelle timer jeg kan arbejde før det absolutte behov for betydelig restitution indtræffer, er der også en væsentligt begrænsning ift. hvor meget, eksempelvis, istandsættelsesarbejde jeg kan udføre i døgnets vågne timer. Der vil derfor, efter min opfattelse, skulle tages udgangspunkt i den effektive arbejdstid, og ikke blot i effektivitetssatsen, da man ellers kun inddrog det kvalitative aspekt, og udelod den kvantitative del af vurderingen af min arbejdsevnes begrænsninger.

En justering for nedsat arbejdsevne kunne foretages således:

37 timer / (Effektiv arbejdstid) = (Omregningssats)

De dele af min omsætning, der direkte afspejler min varigt nedsatte arbejdsevne ganges dernæst med omregningssatsen, og resultatet vil vise et tal, der på disse områder havde afspejlet min arbejdsevne såfremt jeg ikke havde et medfødt handicap:

(Relevant omsætning) * (Omregningssats) = (Relevant omsætning justeret for arbejdsevne)

De førnævnte elementer i min omsætning udartede sig således i de forgangne fire år:
2021: 44.191,61 kr.
2022: 61.965,02 kr.
2023: 60.964 kr.
2024: 97.286,85 kr. **

I bilagene 3, 4, 5 og 6 i dette brev forefindes detaljerede opgørelser i regnearksformat af de relevante indtægter for disse år.
Udeladt fra disse opgørelser er indtægter, der ikke, isoleret set, påvirkes af min arbejdsevne. F.eks. hvis jeg leverer en printer til en kostpris på 2.000 kr. ekskl. moms, plus 500 kr. i konsulenthonorar for installation og opsætning, havde selve printeren kostet 2.000 kr. uanset hvem, der havde leveret den. Til forskel afspejler konsulenthonoraret de forhold, der gør sig gældende ift. hvordan og i hvilket omfang jeg kan udføre opsætningsarbejdet, og dermed min nedsatte arbejdsevne.

Det skal ydermere siges (**), at jeg tre gange i løbet af 2024, senest i december 2024, udførte konsulentarbejde i weekender samt i juledagene med tillæg for helligdage og udenfor arbejdstid.
Såfremt Skatteankestyrelsen skønner, at disse tillæg ikke afspejler min arbejdsevne, men derimod udgør en form for "bonus" uafhængigt af min arbejdsevne, vil tallet for 2024 i stedet være 89.186,85 kr.

Når tallene er justeret/omregnet fratrækkes det oprindelige tal i årsresultatet, og det nye tal tillægges, hvorefter min virksomheds rentabilitet vil fremgå uden at jeg sammenholdes med personer uden handicap.

Med denne metode udarter omregningerne sig således på baggrund af Jobcenter [...]s vurdering af min arbejdsevne:

37 timer / 3,75 = 9,866

2021
44.191,61 kr. * 9,866 = 435.994,424 => 435.994 kr. (afrunding)

Årsresultat (med afskrivninger):
-95.451 kr.

Justeret årsresultat:
(-95.451) - 44.191,61 + 435.994 = 296.351,39 kr.

2022
61.965,02 kr. * 9,866 = 611.346,887 => 611.347 kr. (afrunding)

Årsresultat (med afskrivninger):
-108.628 kr.

Justeret årsresultat:
(-108.628) - 61.965,02 + 611.347 = 440.753,98 kr.

2023
60.964 kr. * 9,866 = 601.470,824 => 601.471 kr. (afrunding)

Årsresultat (med afskrivninger):
-74.872 kr.

Justeret årsresultat:
(-74.872) - 60.964 + 601.471 = 465.635 kr.

2024
97.286,85 kr. * 9,866 = 959.832,062 => 959.832 kr. (afrunding)

Årsresultat (uden afskrivninger):
29.465 kr.

Justeret årsresultat (uden afskrivninger):
29.465 - 97.286,85 + 959.832 = 892.010,15 kr.
Justeret årsresultat (med afskrivninger):
99.776,51 / 100 * 25 = 24.944,127 => 24.944 kr. (afrunding)
892.010,15 - 24944 = 867.066,15 kr.

Det skal i øvrigt siges, at såfremt man valgte at lave den mest indskrænkede omregning, hvor man alene tog højde for effektivitetssatsen (i mit tilfælde 25%, og dermed en omregningssats på 4), fremstår min virksomhed stadig som havde den haft overskud med følgende tal:

2021: 37.123,83 kr.
2022: 77.267,06 kr.
2023: 108.020 kr.
2024: 321.325,55 kr. (296.381,55 kr. med afskrivninger)

Dette ville dog, som nævnt, ikke tage højde for det kvantitative loft som min arbejdsevne er indbefattet af, hvilket ville være problematisk, da det ikke kun er et spørgsmål om, at jeg arbejder mindre effektivt pr. arbejdstime, men også at jeg pga. mit medfødte handicap kan præstere færre arbejdstimer.

5. Fraværet af alternative beskæftigelsesmuligheder i relation til proportionalitet
Som det fremgår i vurderingen af min arbejdsevne fra Jobcenter [...] (bilag 7 i min klage af 12. november 2024) nåede man frem til, at jeg har en effektiv arbejdstid på 3 timer og 45 minutter, det værende nominelt 15 timer om ugen ved 25% effektivitet.

Denne vurdering blev foretaget på baggrund af en praktik hos en IT-virksomhed, der bl.a. lavede en del af det jeg i dag laver i min egen virksomhed, eksempelvis brugte bærbare erhvervs-PC’er.

I april 2020, konkluderede Jobcenter [...]s eksterne uddannelses- og erhvervsvejleder imidlertid også, at min arbejdsevne har en sådan karakter at de nødvendige skånebehov ikke, i praksis, kan realiseres i et lønmodtager-fleksjob. Dette fremgår i bilag 6 i min klage af 12. november 2024 (side 9, afsnittet "Opsamling og plan").

Beskæftigelse i fleksjob havde været forsøgt siden 2012, og resulterede, for mit vedkommende, i stress-relaterede sygemeldinger og lange perioder med arbejdsløshed pga., som uddannelses- og erhvervsvejlederen skriver, at "virksomheden ikke vil kunne holde ord over tid fordi man opdager, hvor stor konkretisering af opgaver og strukturering det kræver ...".

Af disse årsager, kan jeg hverken fungere på arbejdsmarkedet som lønmodtager på ordinære vilkår, eller som lønmodtager i fleksjob. Dermed er min eneste mulighed for beskæftigelse at arbejde som selvstændigt erhvervsdrivende, hvor jeg selv kan tilvejebringe de af Jobcenter [...] anerkendte skånehensyn som jeg behøver for, at kunne bruge den arbejdsevne jeg har.

Nærværende sag skal derfor også ses i lyset af, at Skattestyrelsens afgørelse af 14. august 2024 udgør en væsentlig forringelse af den eneste reelle beskæftigelsesmulighed jeg har.

Under G1s dækning af nærværende sag, udtalte Person3 fra Institut for Menneskerettigheder også følgende:

"Med denne praksis anerkender man ikke de personer med handicap der allerede, som A, ér på arbejdsmarkedet og ér selvstændigt erhvervsdrivende, denne arbejdskapacitet anerkender man simpelthen ikke. På denne måde afskærer man også personer med handicap fra at komme ind på arbejdsmarkedet, fordi personer med handicap kan være nød til at skabe deres egne stillinger, ligesom A har gjort, og den mulighed afskærer man."

Skatteankestyrelsen bedes derfor bemærke, at selv i situationer, hvor der faktisk er lovhjemmel til at foretage indgreb i retten til respekt for privatliv (artikel 8), hvilket, som nævnt, ikke er tilfældet i nærværende sag, gælder der væsentlige begrænsninger ift. hvilke indgreb der kan foretages.

Det følger af Glor v. Schweiz, at for at et indgreb kan betegnes som "proportionelt" og "nødvendigt i et demokratisk samfund", må der ikke foreligge noget alternativ, der ville opnå det samme mål, men som ville udgøre et mindre indgreb i de konventionsfastsatte rettigheder:

"94. The Court considers that in order for a measure to be considered proportionate and necessary in a democratic society, there must be no other means of achieving the same end that would interfere less seriously with the fundamental right concerned. In this regard the Court notes that the applicant always expressed his willingness to do his military service but that he was declared unfit for service by the military doctor.
According to the Government, that finding was based on the fact that he had to give himself an insulin injection four times a day. The Court is fully aware that where the organisation and operational effectiveness of the armed forces are concerned the States enjoy a certain margin of appreciation (see, mutatis mutandis, Smith and Grady v. the United Kingdom, nos. 33985/96 and 33986/96, § 89, ECHR 1999-VI). It nevertheless wonders what prevented the authorities from setting in place special forms of service for people in a situation comparable to that of the applicant. For example, activities which, although carried out within the armed forces, required less physical effort and could therefore be performed by people like the applicant. In certain States the law provides for alternative forms of military service, in the armed forces, for people with partial disabilities. In practice these people are recruited to posts suited to their degree of disability and their occupational skills."

Med andre ord, rentabilitetskravet, samt andre kriterier ift. sondringen mellem erhvervs- og ikke-erhvervsmæssig virksomhed, skal tjene et "legitimt mål", og der skal være et "rimeligt forhold af proportionalitet" mellem de anvendte midler og det mål, der søges opnået.

Skatteankestyrelsen bedes ydermere bemærke, at i tilfældet fra Glor v. Schweiz havde Schweiz, i modsætning til Skattestyrelsen i nærværende sag, en klar, konkret og specifik lovhjemmel, men blev immervæk underkendt af menneskerettighedsdomstolen, fordi midlet ikke var proportionelt ift. det, der af menneskerettighedsdomstolen var anerkendt som et legitimt mål.

Formålet med rentabilitetskravet m.m. er, givetvis, at sikre, at privilegier som skattefradrag for underskud ikke ydes til personer og virksomheder, der ikke har til hensigt at generere en reel indtjening.

Det kan imidlertid aldrig være proportionelt at opstille kriterier, samt en praksis, der gør det umuligt for mennesker med handicap at opnå disse privilegier som selvstændigt erhvervsdrivende, og dermed i praksis afskære en minoritetsgruppe fra vilkår tilgængelige for personer uden handicap.

Dette særligt i lyset af, at folketinget ved lov har etableret en ordning, der skal understøtte selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne (§ 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats), hvilket er en klar indikation af lovgivers intention om, at selvstændig erhvervsvirksomhed også skal kunne drives af personer med nedsat arbejdsevne, herunder personer med handicap.

6. Spørgsmålet om "en passende driftsherreløn"
I sin udtalelse til Skatteankestyrelsen har Skattestyrelsen fortsat ikke konkretiseret, hvad der i Skattestyrelsens optik udgør "en passende driftsherreløn" i mit tilfælde, eller sågar hvordan Skattestyrelsen mener, at en sådan bør fastsættes.

Skattestyrelsen skriver dog følgende i sin udtalelse:

"Skatteyder har i sine bemærkninger, dateret d. 6. juni 2024, indsendt i forbindelse med vores oprindelige kontrolsag, oplyst at han bruger 10 timer om ugen på sin virksomhed, hvilket må svare til cirka 500 timer om året. Det er derfor vores opfattelse at virksomheden, selv med et overskud på 29.465 kr., ikke ville kunne sikre en passende driftsherreløn."

Dette bør ses i lyset af, hvad Skattestyrelsen skrev i sin afgørelse af 14. august 2024:

Skattestyrelsen lader dermed tydeligt underforstå, at et årsresultat (selv inklusiv driftsøkonomiske afskrivninger) tilsvarende årslønnen i et lønmodtager-fleksjob ikke, i Skattestyrelsens optik, er at anse som "en passende driftsherreløn". Dette er til trods for, at beregningsmodellen for lønnen i et fleksjob er fastsat ved lov af folketinget (§ 122 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats), hvilket jeg har redegjort for i afsnit 3.9.1 i sagsfremstillingen i min klage af 12. november 2024.

Det må derfor antages, at Skattestyrelsen har den absurde opfattelse at personer med handicap, og en deraf varigt nedsat arbejdsevne, skal kunne præstere samme indtægtsniveau som personer uden handicap, og det selv i tilfælde, som mit, hvor der er tale om en væsentlig funktionsnedsættelse.

Skattestyrelsen synes dermed, i praksis, at mene, at selvstændig erhvervsvirksomhed er forbeholdt mennesker uden handicap, hvilket er åbenlys diskrimination i henhold til den europæiske menneskerettighedskonvention, og dermed klart ulovligt.

7. Udsigter for regnskabsåret 2025
På baggrund af mit årsresultat for 2024, samt mine resultater i 1. kvartal 2025, forventer jeg et lignende resultat for regnskabsåret 2025.

En foreløbig resultatopgørelse for 2025 pr. dags dato er vedlagt som bilag 7 i dette brev."

Klagerens yderligere bemærkninger til sagen

I forbindelse med klagebehandlingen er klageren blevet anmodet om supplerende oplysninger vedrørende de fremlagte budgetter for 2024-2026.

Klageren har den 19. januar 2025 fremsat følgende bemærkninger:

“ (…)

Skatteankestyrelsen har bedt om en præcisering af forudsætningerne for de overfor Skattestyrelsen fremlagte budgetter i brev af 6. juni fra Person4, [revisionsvirksomheden] R1.

Budgetterne afspejler, helt grundlæggende, et forsigtigt skøn ift. udviklingen i min virksomhed baseret på umiddelbart forekommende faste, eller overvejende sandsynlige indtægter fra eksisterende kunder (jf. nedenstående), bl.a. fordi, at omsætningen i min virksomhed for indkomståret 2023 var mindre end i 2022.

Med henvisning til afsnit 3.1 og 3.3 i sagsfremstillingen i min klage af 12. november 2024, samt de heri refererede bilag 3, 4 og 5, afspejler budgetterne også mine (fra fødsel) væsentligt reducerede muligheder i relation til selvstændig erhvervsudøvelse, samt beskæftigelse på arbejdsmarkedet i øvrigt, og specifikt den grundlæggende usikkerhed min reducerede arbejdsevne indbefatter i relation til min medfødte autismeforstyrrelse.

Grundlæggende er arbejdet i min virksomhed sammenligneligt med et fleksjob i den forstand, at jeg har behov for en række væsentlige skånehensyn i mit arbejde, som beskrevet i psykiater Person2s psykiatriske speciallægeerklæring (bilag 5 i min klage), samt i vurderingen af min arbejdsevne foretaget af Jobcenter [...] (bilag 7 i min klage).

I Jobcentrets vurdering fremgår følgende skånehensyn:

"Arbejde på et lille sted, nedsat tempo, behov for tæt kontakt. Har behov for at få tingene forklaret meget udførligt. Behov for hjælp og støtte til at danne overblik, opfatte helheden, organisere og strukturere. Ingen stress og pres
Behov for oversigt over arbejdsgange ift. opgaverne - gerne lamineret"

På baggrund af disse skånehensyn vurderede Jobcenter [...], som den kompetente myndighed i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at min arbejdsevne er 75% reduceret i effektivitet i kraft af min medfødte autismeforstyrrelse.

I arbejdet i min virksomhed gælder disse behov for skånehensyn helt ned ift. de individuelle opgaver, det værende både ift. kundeopgaver og administrationsopgaver.

Af denne årsag er det yderst vanskeligt at estimere mængden af "ad hoc"-opgaver, der måtte komme i løbet af et indkomstår, og som samtidig harmonerer med mine behov for skånehensyn.

Ved "ad hoc"-opgaver forstås tilfældigt forekommende forespørgsler fra nye kunder, evt. enkeltstående ordrer uden nogen vedvarende kunderelation, f.eks. bestillinger af computer-udstyr, anmodninger om konsulentbistand osv. Dette er i kontrast til regelmæssigt forekommende vedligeholdelsesarbejde for eksisterende kunder i henhold til faste serviceaftaler.

Eksempler på udgifter til "ad hoc"-opgaver:

Kunde A har behov for en bærbar kontor-PC klargjort og opdateret med Microsoft Windows.
Udgiften til denne opgave udgøres af indkøbet af en brugt Lenovo ThinkPad, samt komponenter til istandsættelse. Indtægten udgøres af computerens pris, med tilhørende reservedele, plus avance jf. markedssituationen, samt et honorar for istandsættelse og klargøring.

Kunde B har behov for en specialbygget stationær PC til tungere professionelt arbejde.
Udgiften til denne opgave udgøres af indkøbet af individuelle computer-komponenter, og indtægten udgøres af komponentpriserne plus avance jf. markedssituationen, samt et honorar for produktion og opsætning af maskinen.

Kunde C oplever nedbrud i sin IT-opsætning, eksempelvis en PC- eller netværksopsætning, og efterspørger konsulentbistand på sin lokation. Udgiften til denne opgave afhænger af afstanden fra mit hjem i [...] og til kundens lokation, samt, vel og mærke, dennes fremkommelighed ift. transport. Indtægten fra denne type opgaver udgøres af honorarer for fremmøde, samt situationsbestemte konsulenthonorarer.

Når jeg arbejder i min virksomhed etablerer jeg, på egen hånd, de nødvendige skånehensyn ift. de individuelle opgaver, f.eks. ved at specialisere i, at istandsætte og klargøre bestemte modeller af computere, samt via bestemte fremgangsmåder, hvorved jeg langsomt kan opbygge rutiner, der er forudsigelige og overskuelige.

I mit arbejde er der en klar tråd mellem overskuelighed og det, at noget er konkret og nærmest manuelt, hvorimod automatisering og abstraktion kan være meget vanskeligt, hvis ikke umuligt for mig.

F.eks. hvis jeg bliver bedt om, at levere tre computere til en lille virksomhed, vil min fremgangsmåde være, at konfigurere dem alle individuelt og manuelt, da dette er en fast rutine jeg blot gentager. Dette er dog ikke "skalerbart", som det hedder sig i IT-branchen, eller med andre ord er det upraktisk såfremt der var tale om 20 computere. I en sådan situation ville man typisk opsætte et centralt system, der så "en masse" udstikker en foruddefineret opsætning, hvilket forudsætter en abstrakt og mere teoretisk forståelse af systemerne, og udfordrer derved mine skånebehov, da arbejdet ikke længere er konkret og rutinepræget for mig.

Effekten af dette er, at jeg kun kan betjene relativt små kunder, hvilket harmonerer med at Jobcentret fremførte, at et af mine skånebehov er at "arbejde på et lille sted", eller i dette tilfælde med små konkrete systemer, fremfor større abstrakte systemer.

I Skattestyrelsens brev af 3. maj 2024 blev der anmodet om:

"Realistiske budgetter for indkomstårene 2024-2026 samt en vurdering af, hvornår du forventer, at din virksomhed vil give overskud."

Af de ovennævnte årsager foretog min revisor og jeg i fællesskab et forsigtigt skøn ift. mængden af "ad hoc"-opgaver, hvor vi estimerede salget af IT-udstyr ud fra et sandsynligt behov for nyanskaffelser hos mine faste kunder, og netop indkøb af IT-udstyr til videresalg udgør den væsentligste forskel i udgifterne mellem de fremlagte budgetter for 2024 - 2026 og regnskaberne for tidligere indkomstår.

Som det vil være Skatteankestyrelsen bekendt, ligger en typisk afskrivningsperiode blandt virksomheder for anskaffelser over et vidst beløb på tre år. Ud fra mit kendskab til mine faste kunder var det derfor muligt at estimere, at kunde X, Y og Z sandsynligvis har behov for nyt IT-udstyr, henholdsvis, i årene 2024, 2025 og 2026. Udgifterne i relation hertil er udstyrets pris hos mine leverandører, som redegjort for i ovennævnte eksempler på "ad hoc"-opgaver.

Niveauet for afskrivninger i de fremlagte budgetter er, ligeledes, estimeret og fastsat ud fra et forsigtigt skønt i forlængelse af det forventede overskud.

Ud fra dette nåede vi frem til, at det var realistisk at estimere et overskud i min virksomhed fra og med 2024, samt i de kommende år, hvilket også fremgår af den fremlagte resultatopgørelse for 2024, hvor også ikke-forudsigelige "ad hoc"-opgaver, i sagens natur, indgår.

4. Opsummering

De fremlagte budgetter har som forudsætning, at de som hovedregel afspejler mine (fra fødsel) væsentligt reducerede muligheder i relation til selvstændig erhvervsudøvelse, og specifikt den grundlæggende usikkerhed min reducerede arbejdsevne indbefatter i relation til min medfødte autismeforstyrrelse. Ydermere afspejler budgetterne et forsigtigt skøn på baggrund af, henholdsvis, nedgangen i min omsætning i år 2023 sammenlignet med 2022, samt Skattestyrelsens anmodning om "realistiske budgetter".

Med henvisning til afsnit 3.6.1 og 3.7 i sagsfremstillingen i min klage gør jeg det gældende overfor Skatteankestyrelsen, at i henhold til artikel 8 sammenholdt med artikel 14 i den europæiske menneskerettighedskonvention, samt dertilhørende retspraksis fra den europæiske menneskerettighedsdomstol, har jeg et lovfæstet retskrav på at der tages hensyn til min individuelle livssituation ("Ret til respekt for privatliv"), og at der ikke kan ske diskrimination i nydelsen af denne rettighed på baggrund af handicap (jf. domspraksis i sagen Glor v. Schweiz, pkt. 80), og ydermere at indgreb i denne rettighed alene kan ske ved lov, når der foreligger et "legitimt mål" med et "rimeligt forhold af proportionalitet" mellem de anvendte midler og det mål, der søges opnået.

Af retspraksis fra menneskerettighedsdomstolen (Glor v. Schweiz, pkt. 94) følger det også, at en ellers diskriminerende foranstaltning kun kan være proportionel som indgreb, såfremt der ikke foreligger noget alternativ som udgør et mindre alvorligt indgreb i en grundlæggende rettighed, hvilket ikke er tilfældet i min sag.

F.eks. i spørgsmålet om, hvad der udgør "en passende driftsherreløn" har man fra skatteforvaltningens side det alternativ som jeg beskriver i afsnit 3.9.1 i sagsfremstillingen i min klage. Kort resumeret, i tilfælde hvor en erhvervsdrivende har en dokumenteret funktionsnedsættelse, kunne skatteforvaltningen sammenligne arbejdet i virksomheden med et lønmodtager-fleksjob i stedet for "et almindeligt lønmodtager-job" (Skattestyrelsens formulering).

Fleksjob beror altid på en individuel vurdering af borgerens faktiske/effektive arbejdsevne foretaget af en af lovgivningen anerkendt og bemyndiget instans. Hvis man anlagde en sådan sammenligning med fleksjob, ville skatteforvaltningen undgå at opstille krav, der er uopnåelige for mennesker med handicap, hvilket er i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention og derfor ulovligt."

Klageren har i forbindelse med mødet med Skatteankestyrelsen anført, at han mener, at der i sagen er tale om, at et retskrav er blevet overtrådt. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention kan kun fraviges ved lov, og Skattestyrelsens afgørelse findes efter hans opfattelse at være i strid hermed. Yderligere har de ikke forholdt sig til hans påstand herom.

Klageren har været i kontakt med G1, som har lavet et indslag om hans sag/situation, hvor flere eksperter har udtalt sig ligesom politikere har tilkendegivet, at de vil gå ind i sagen.

På møde med Skatteankestyrelsen har klageren uddybende forklaret, at han forventer at kunne fastholde resultatet fra 2024 fremadrettet. Han har fået kontakt til nogle gode kundegrupper, hvor han forventer at have faste honorarer i forbindelse med backuptjeneste. Herudover har han ad hoc-opgaver, som giver ekstra indtægt, som det dog ikke er muligt at budgettere med. Tilbage i 2021 har han etableret kontakt til en psykiater, hvor han har skullet stå for udskiftning af deres it-system. Ordren blev først udført i 2022 og resultaterne for 2021 og 2022 skal derfor nok ses samlet. Der sker et fald i omsætningen i 2023, men dette beror på tilfældigheder, og det forventes at omsætningen fremadrettet vil ligge stabilt på samme niveau 2021/2022. Kontakten til psykiateren har skabt kontakt til flere kunder i branchen.

Klageren har fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse. Heri er anført:

"(…)

3. Manglende begrundelse for længden af opstartsperioden
I Skatteankestyrelsens udkast til afgørelse fremgår følgende:

"For så vidt angår opstartsperioden er denne en kortere periode, hvor en virksomhed er under etablering.
Dvs. det er der, hvor der anskaffes driftsmidler, etableres kundekontakter mm.
Landsskatteretten anerkender, at klageren som følge af sit handicap skal have en længere opstartsperiode, idet særligt etablering af kundekontakter må antages at strække sig over en længere periode. Imidlertid findes virksomheden ikke længere at være i opstartsfasen i de påklagede indkomstår. Således er der gået mere end 5 år, og det fremgår af virksomhedens resultater, at omsætningen har været ikke ubetydelig og støt stigende."

Ganske vidst anerkendes det, at jeg, pga. mit medfødte handicap, skal ydes en længere opstartsperiode, men der angives ingen begrundelse for, hvordan Skatteankestyrelsen er nået frem til 5 år som længden for en passende opstartsperiode.

Det forekommer derfor særdeles uklart, hvordan, eller ud fra hvilke konkrete parametre, man har foretaget et individuelt skøn i relation til fastsættelse af en passende opstartsperiode på baggrund af mine individuelle forudsætninger for at drive selvstændig virksomhed.

Dette forekommer meget underligt og sågar selvmodsigende, fordi man anlægger en helt anderledes og konkret tilgang ift. spørgsmålet omkring fastsættelse af en passende driftsherreløn, hvor følgende fremgår:

"Ligeledes skal der ved vurdering af en passende driftsherreløn henses til klagerens særlige forhold. Normalt vil man ved vurderingen af erhvervsdrivende sætte en passende driftsherreløn ud fra det antal arbejdstimer, der lægges i virksomheden prissat til timelønnen i et lønmodtagerjob med samme funktioner.
Det betyder, at der netop ved den skattemæssige vurdering af, hvorvidt der er tale om erhvervsmæssig virksomhed, sker en individuel vurdering baseret på den enkeltes faktiske arbejdsindsats og sammenlignelig løn for tilsvarende funktion.
Landsskatteretten kan således tilslutte sig klagerens opgørelse, hvor han med udgangspunkt i en arbejdsindsats på 2,5 timer ugentligt og timeløn for fleksjob når frem til, at hans virksomhed skal kunne rumme en driftsherreløn på 29.000 kr."

Med dette ligges der i udkastet til afgørelse op til, at man anerkender både Jobcenter [...]s vurdering af min arbejdsevne (bilag 7 i min klage af 12. november 2024), samt den deciderede formel for beregning af en passende driftsherreløn som jeg fremlagde i afsnit 3.9.1 i sagsfremstillingen i min klage af 12. november 2024, hvor jeg skrev følgende:

"Da jeg, som tidligere beskrevet, ikke har data- og kommunikationsuddannelsen må man formode, at det er niveauet "Nedre kvartil" der er relevant i mit tilfælde på permanent basis.

Prosas lønstatistik indikerer herfor en månedsløn på 36.013 kr., hvilket udgør en timeløn på 225 kr. (36.013 kr. / 160 timer = 225,08 kr.)

Fleksjob-beregneren på STARs hjemmeside giver følgende resultat, når man angiver en timeløn på 225 kr. og 3 effektive løntimer:

"Resultat
Du har angivet, at du får løn for 3 timer om ugen, og at din timeløn inkl. pension udgør 225 kr. Dermed udgør din månedsløn fra arbejdsgiveren 2.925 kr."

Ligningen for denne beregning er således:

3 timer * 225 kr. * 4,333 uger = 2.924,775 => 2.925 kr. (afrunding)

Da STARs beregner kun accepterer heltal for timetallet, kan beregningen laves manuelt for mig således:

2,5 timer * 225 kr. * 4,333 uger = 2.437,3125 => 2.437 kr. (afrunding)

I et datatekniker-fleksjob med min arbejdsevne ville den rene timeløn derfor udarte sig til en årsløn på 29.244 kr. (2.437 kr. * 12 måneder)

Dette ville sikre, at "en passende driftsherreløn" i min sag ville tage afsæt i de effektive timer (dvs. den faktiske effekt af min arbejdsevne), hvorved der ikke blev opstillet et uopnåeligt kriterie, der medfører at jeg - og en minoritetsgruppe i øvrigt - helt blev udelukket fra at kunne opfylde kriterierne for at drive erhvervsmæssig virksomhed. Det bemærkes, i øvrigt, at vurderinger af borgerens arbejdsevne i relation til fleksjob, er individuelle og foretages på baggrund af borgerens konkrete omstændigheder ud fra et afklaringsforløb."

Dermed ligges der ydermere op til, at man anerkender alle de vurderede satser for arbejdstimer og arbejdseffektivitet, min matematiske anvendelse af disse tal, samt at der skal tages udgangspunkt i den effektive arbejdstid, dvs. den faktiske effekt af min arbejdsevne.

Dette er af afgørende karakter da min formel, helt konkret, foretager en individuel fastsættelse af en passende driftsherreløn med afsæt i en individuel og faglig vurdering af min arbejdsevne, som blev foretaget af en lovbestemt myndighed i form af Jobcenter [...].

Af domspraksis fra den europæiske menneskerettighedsdomstol i relation til artikel 14, specifikt sagen Dakir v. Belgien (2017), fremgår følgende (sagkyndigs oversættelse og min fremhævning):

(Dommen i sagen Dakir v. Belgien forefindes i bilag 12 i min klage af 12. November 2024.)

Heri hentydes til "en generel politik eller foranstaltning", hvilket dermed bevirker at retskravene i menneskerettighedskonventionen ikke blot gør sig gældende for den samlede vurdering af min virksomhed, men også ift. hvert enkelt krav/foranstaltning, der ligger til grund herfor. Dette værende både rentabilitetskravet, hvilket jeg har redegjort for i mine bemærkninger pr. 28. marts 2025, og som Skatteankestyrelsen ikke forholder sig til i udkastet til afgørelse, samt krav relateret til opstartsperioden og længden heraf.

I lighed med spørgsmålet om fastsættelse af en passende driftsherreløn, skal der foretages et individuelt skøn for fastsættelsen af en passende opstartsperiode. Hertil må de samme faglige udredninger, timesatser m.m., som man allerede har lagt op til at anerkende, nødvendigvis ligges til grund.

Et gennemsnitligt arbejdsår i Danmark består af 251 arbejdsdage optalt således:

365 dage i året - 10 helligdage - 104 weekenddage = 251 arbejdsdage pr. år

Dette er, vel og mærke, uden at medregne feriedage.

Da den gennemsnitlige arbejdsuge for personer uden handicap ligger på 37 timer pr. uge, består det gennemsnitlige arbejdsår af 1857,4 arbejdstimer, beregnet således:

37 timer / 5 hverdage pr. uge = 7,4 arbejdstimer pr. dag.

7,4 arbejdstimer * 251 = 1857,40 timer pr. arbejdsår

Til sammenligning, med afsæt i tallene fra beregningen af en passende driftsherreløn, kan et arbejdsår for mit vedkommende beregnes således:

2,5 effektive timer / 5 hverdage pr. uge = 0,5 effektive timer pr. dag.

0,5 * 251 = 125,5 effektive timer pr. arbejdsår.

Det er derfor relevant, at ligge vægt på, hvor mange arbejdsår der, for mit vedkommende, skal til for at modsvare blot ét enkelt arbejdsår for en person med fuld førlighed, og som dermed kan arbejde fuldtid på 100% effektivitet. Dette beregnes ved blot at dividere førnævnte tal således:

1857,40 alm. arbejdstimer / 125,50 effektive timer for mit vedkommende = 14,80 år.

Såfremt jeg havde arbejdet i min virksomhed i de effektive 3 timer og 45 minutter, som som vurderingen fra Jobcenter [...] tager afsæt i, ville regnestykket se således ud:

3,75 effektive timer / 5 hverdage pr. uge = 0,75 effektive timer pr. dag.

0,75 * 251 = 188,25 effektive timer pr. arbejdsår.

1857,40 alm. arbejdstimer / 188,25 effektive timer for mit vedkommende = 9,866 => 9,87 år.

Disse tal bør ydermere ses i sammenhæng med, at jeg med skatteforvaltningens egne ord har haft en "ikke uvæsentlig" omsætning i alle år siden 2019 (min. 113.000 kr.), dvs. at min virksomhed har reelle aktiviteter, der hindres i udvikling, omfang og hastighed af mit medfødte handicap, og min deraf permanent nedsatte arbejdsevne.

På baggrund af disse tal, hvad end man anvender min faktisk effektive arbejdstid eller den af Jobcentret vurderede effektive arbejdstid, kan det påvises, at for blot at modsvare ét enkelt arbejdsår for en person uden handicap, skal jeg arbejde langt mere end 5 år.

Hvad end Skatteankestyrelsens fastsættelse af en 5 årig opstartsperiode bunder i en forvaltningsmæssig tommelfingerregel for udvidet opstartstid, en hidtidig praksis, en tidligere domstolsafgørelse eller lignende, kan det, påviseligt, ikke udgøre et individuelt skøn ift. opstarten af min virksomhed med mit udgangspunkt når tallene, som man allerede har lagt op til at anerkende, viser noget andet.

Af denne årsag er det min opfattelse, at udkastet til afgørelse både er grundlæggende forkert og selvmodsigende. Såfremt det lægges til grund for den endelig afgørelse vil det, fortsat, være i konflikt med den europæiske menneskerettighedskonvention og derfor ulovligt.

Ydermere kan det samtidig undre, fordi i den juridiske vejledning på skatteforvaltningens egen hjemmeside forekommer følgende:

"C.C.1.3.2.2 Stutterier og væddeløbsstalde. Afgrænsningen mellem erhvervsmæssig virksomhed og ikke erhvervsmæssig virksomhed
…
Væddeløbsheste

Hold af væddeløbsheste anses for erhvervsmæssig, hvis virksomheden efter en teknisk-faglig vurdering kan anses for professionelt drevet og efter udløbet af etableringsfasen, der typisk er på 5-7 år, er overskudsgivende (rentabel) eller i hvert fald på længere sigt kan forventes at blive overskudsgivende. Ved vurderingen af, om virksomheden kan anses for erhvervsmæssig, skal der vægges vægt på, om hestene trænes af en professionel træner med a-licens, og om der benyttes kusk/jockey med professionel licens. Der skal endvidere henses til antallet af starter og størrelsen af indvundne præmier.
..."

Dermed overlader skatteforvaltningen til sig selv en større margen for skøn (7 år), når det kommer til opdræt af væddeløbsheste, end Skatteankestyrelsen ligger op til at gøre i sit udkast til afgørelse i en, efter Skatteankestyrelsens egen vurdering, principiel sag ift. mennesker med handicap. Dette er til trods for, at mennesker med handicap nyder lov- og konventionsfastsatte menneskerettigheder.

Ydermere, som det fremgår i ovennævnte passage om væddeløbsheste, må man forstå, at sådanne virksomheder anses for erhvervsmæssige såfremt en teknisk-faglig vurdering fastslår, at de er professionelt drevet, og efter udløbet af etableringsfasen enten allerede er overskudsgivende, eller blot "på længere sigt kan forventes at blive overskudsgivende", og det selv efter en opstartsperiode på op til hele 7 år er udløbet.

Hertil kan jeg tilføje, at siden mine bemærkninger pr. 28. marts 2025, hvortil en foreløbig resultatopgørelse for 1. kvartal 2025 var vedlagt, er både omsætning og resultat (overskud) steget yderligere. Vedlagt som bilag 1 til dette brev er en foreløbig resultatopgørelse pr. 24. maj 2025.

Som det ses, har min virksomhed på knap 5 måneder allerede opnået halvdelen af 2024 omsætningen, og har derfor udsigt til en markant forøgelse af omsætningen i 2025. Derudover overstiger nettoresultatet allerede på nuværende tidspunkt sidste års resultat med +10.000 kr., selvom resultatet kun er skabt på knap 5 måneder. Virksomheden har således udsigt til væsentlig øget omsætning og markant forbedret indtjening. På den baggrund er der således ikke længere grundlag for at konkludere, at der ikke er fremlagt oplysninger, der sandsynliggør, at virksomheden kan præstere yderligere stigende resultater i forhold til de historiske, sådan som Skatteankestyrelsen konkluderer på side 36 i udkastet til afgørelse:

"Selvom resultatet for kommende år forventes at ligge på samme niveau som 2024 findes der ikke fremlagt oplysninger, der sandsynliggør, at virksomheden kan præstere yderligere stigning, selvom der tages hensyn til klagers særlige forhold."

På baggrund heraf, samt nedenstående faktuelle fejl, henstiller jeg derfor til, at Skatteankestyrelsen udarbejder et nyt udkast til afgørelse, hvor mine bemærkninger i dette brev, samt mit brev pr. 28. marts 2025 vedrørende afskrivninger, tages i betragtning.

4. Faktuelle fejl vedrørende min virksomheds IT-anlæg

På side 4 i udkastet til afgørelse fremgår følgende:
"Af saldobalancerne for 2023 fremgår det, at driftsmidlerne er anført til en kostpris på 582.031 kr. Heraf er 482.255 kr. skattemæssigt afskrevet. Klageren har oplyst, at der bl.a er tale om en server. Trækket på denne er dog ikke særligt stort, da den blot modtager data, ikke foretager beregninger og lignende. Han forventer derfor, at den driftsmæssige afskrivningsperiode er væsentlig længere end den skattemæssige.
Generelt kan klageren selv forestå reparationer på driftsmidlerne. Der forventes derfor ikke fremadrettet at skulle ske store nyanskaffelser."

Det bemærkes, at "en server" er angivet i én-tal, hvilket ville indikere, at der blot var tale om én enkelt server-computer i hele min virksomhed, hvilket er faktuelt forkert, misvisende ift. min omfanget af min virksomheds aktiviteter og decideret ulogisk i betragtning af den angivne kostpris.

I realiteten besidder min virksomhed et helt IT-anlæg bestående flere server-computere, dvs. professionelt erhvervsudstyr, der varetager funktioner som firewall, netværksforbindelser, specifikke server-funktioner og batteri-baserede nødstrømsenheder.

Under mit møde hos Skatteankestyrelsen den 18. februar 2025, blev jeg af sagsbehandler spurgt ind til min virksomheds IT-anlæg samt driften heraf, og jeg svarede med afsæt i mine tidligere beskrivelser af min virksomheds ydelser og produkter, bl.a. H3 og H2.

Samtalen fokuserede primært på H2, som jeg beskrev som min virksomheds primære produkt og ydelse til erhverv (H2 er en kombineret hardware- og service-løsning til data-backup) på baggrund af den omstændighed, at samtlige kunder til H2 er erhvervskunder. Til forskel udgøres det overvejende flertal af kunder til H3 af private, selvom jeg naturligvis også tilbyder H3 til erhverv, men dette er en markedskategori, hvor de store tech-giganter, eksempelvis Dropbox og Microsoft OneDrive, sidder tungt.

Selve produktionsdriften for H2 varetages af én server, men dette sker i samspil med netværksudstyr og firewall-maskiner, samt andre interne server-funktioner, der faciliterer driften af H2, eksempelvis DNS, monitorering, min virksomheds hjemmeside og supportportal, m.m.
Ydermere er det helt almindelig praksis i fagligt forsvarlige IT-miljøer, at man anlægger test-systemer til at afprøve nye system-funktioner, opdateringer m.m. før de udsendes til den faktiske drift. Sådanne systemer kaldes oftest "staging-miljøer", hvorimod den primære drift kaldes "production-miljøer". Da serveren for H2 indeholder sikkerhedskopier af mine erhvervskunders kritiske data, ville det være uforsvarligt ikke at have et staging-miljø, dvs. en ekstra server af lignende karakter og opsætning, hvor førnævnte nye aspekter testes. Samme princip gælder for H3, hvor serveren hertil modtager og leverer data til brugerne så snart der gemmes, eksempelvis, et nyt Word-dokument i dokument-mappen på brugerens egen computer.

Af disse årsager er det faktuelt forkert, og sandsynligvis forårsaget af en utilsigtet misforståelse fra sagsbehandlers side, at mit IT-anlæg karakteriseres som "en server", da det netop er et helt anlæg af åbenlys professionel karakter. Ydermere er det ikke korrekt, at mit server-anlæg generelt ikke foretager beregninger, da dette er tilfældet for H3, diverse interne systemer m.m., hvorimod serveren for H2, specifikt, har som sin eneste rolle at modtage data fra kunders systemer én gang i døgnet. Teknisk set er dette også at anse som en beregning, men af helt anderledes minimal karakter end H3, hvor brugerne har mulighed for at anmode systemet om, at videresende deres data til tredjeparter.

Nedenfor forefindes et fotografi af min virksomheds server-anlæg.

Fra toppen inddelt i farver ses følgende:

1. (Hvid) Fiber-enhed fra G2.
2. (Orange) Redundante firewalls, dvs. både en primær- og sekundær firewall, 2 stk. i alt.
3. (Rød) Værtsmaskine for server-virtualisering (dvs. at flere virtuelle systemer kører på én fysisk maskine, f.eks. min virksomheds hjemmeside, support-portal, interne systemer til monitorering m.m.)
4. (Gul) Staging-miljøer til virtualiserede systemer m.m.
5. (Lyseblå) H3 - Production-miljø
6. (Mørkeblå) H3 - Staging-miljø
7. (Magenta) H2 - Staging-miljø
8. (Lysegrøn) H2 - Production-miljø
9. (Grå) Batteri-baserede nødstrømsenheder.

(billede af serveranlæg)

(…)"

Retsmøde

Indlæg under retsmødet
Klagerens repræsentant fastholdt påstanden om, at klageren har drevet erhvervsmæssig virksomhed. Han anførte bl.a, at der må henses til klagerens dokumenterede handicap. Han har særligt fremhævet, at sagen må anses for principiel, da Landsskatteretten skal tage stilling til forskelsbehandling af handicappede i relation til menneskerettighedskonventionen, og handicappedes mulighed for at drive selvstændig virksomhed. Klageren skal som følge af sit handicap ikke leve op til samme rentabilitetskrav, intensitetskrav og opstartsfasen skal udstrækkes, da han skal bruge flere timer til at opnå samme resultat som ikke-handicappede.

Skattestyrelsen indstillede, at afgørelsen blev stadfæstet. Skattestyrelsen anerkender, at klageren er handicappet, og at der skal henses hertil ved vurderingen af klagerens virksomhed. Der er givet længere opstartsfase og der er taget hensyn til handicappet ved vurdering af rentabiliteten, da den driftsherreløn, der skal genereres, vil være lavere for klageren.

Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, hvorvidt klageren i skattemæssig henseende kan anses for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2021-2023.

Retsgrundlaget

Følgende fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a:

"Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:

a) driftsomkostninger, dvs. de udgifter som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger"

Følgende fremgår af Menneskerettighedskonventionen artikel 8 og artikel 14:

Art. 8 Stk. 1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.
Stk. 2. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.

Art. 14 Nydelsen af de i denne konvention anerkendte rettigheder og friheder skal sikres uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold.

Det følger af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999,863.HR, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR., at bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår.

Det følger af Landsskatterettens afgørelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR, at virksomhedens rentabilitet skal bedømmes ud fra dens resultater i de påklagede indkomstår, medmindre virksomheden befandt sig en opstartsfase. Længden på etableringsfasen beror på en konkret vurdering af virksomhedens karakter og drift.

Det følger af Vestre Landsrets dom af 5. oktober 2004, offentliggjort i SKM2004.432.VLR, at der ved bedømmelse af det driftsøkonomiske resultat skal medregnes afskrivninger. Disse kan i konkrete tilfælde være af beskeden størrelse, men kan ikke sættes til 0 kr.

Landsskatterettens begrundelse og resultat
Selvstændige erhvervsdrivende kan ved opgørelsen af den personlige indkomst foretage fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der kun foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen, jf. nettoindkomstprincippet. Underskud af en ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

På baggrund af det forklarede vedrørende klagerens baggrund og virksomhedens drift lægger Landsskatteretten til grund, at klageren har de nødvendige faglige forudsætninger og at virksomheden drives sædvanligt og fagligt forsvarligt.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren har drevet sin virksomhed siden 2016. Der har været realiseret skattemæssigt underskud i alle indkomstårene frem til og med 2023. Der er ved opgørelsen af det skattemæssige resultat afskrevet med 83.067 kr. i 2019 gradvist faldende til 33.259 kr. i 2023. I indkomståret 2024 er der ikke afskrevet skattemæssigt. Den skattemæssige afskrivning afspejler ikke den faktiske værdinedgang på aktiverne. Efter det af klageren forklarede kan hans driftsmidler bevare værdien længe og anvendes i virksomheden som følge af begrænset anvendelse og hans evne til at vedligeholde og reparere dem. Landsskatteretten finder derfor, at der ved bedømmelse af det driftsmæssige resultat skal tages udgangspunkt i driftsmæssige afskrivninger, der er betydeligt mindre end de skattemæssige.

Imidlertid realiserer klageren i indkomstårene 2019-2023 allerede før afskrivninger underskud, hvorfor en ændring i de driftsmæssige afskrivninger ikke ændrer på det forhold, at der realiseres underskud og ikke er plads til driftsherreløn og forrentning.

Skattestyrelsen har ved afgørelsen lagt til grund, at klagerens autismediagnose skal sidestilles med sygdom, og praksis herom. Landsskatteretten kan ikke tiltræde dette. Klagerens diagnose er et handicap, der medfører nedsat arbejdsevne, og Landsskatteretten finder, at der ved vurderingen af klagerens virksomhed, skal tages højde herfor. Dette gælder dels i relation til opstartsperiode og dels i relation til vurdering af rentabilitet og driftsherreløn.

For så vidt angår opstartsperioden er denne en kortere periode, hvor en virksomhed er under etablering. Det vil sige det tidspunkt, hvor der normalt bl.a. anskaffes driftsmidler, etableres kundekontakter mm. Landsskatteretten anerkender, at klageren som følge af sit handicap har behov for en længere opstartsperiode, idet særligt etablering af kundekontakter må antages at strække sig over en længere periode.

Ligeledes skal der ved vurdering af en passende driftsherreløn henses til klagerens særlige forhold. Normalt vil man ved vurderingen af erhvervsdrivende sætte en passende driftsherreløn ud fra det antal arbejdstimer, der lægges i virksomheden prissat til timelønnen i et lønmodtagerjob med samme funktioner. Det betyder, at der netop ved den skattemæssige vurdering af, hvorvidt der er tale om erhvervsmæssig virksomhed, sker en individuel vurdering baseret på den enkeltes faktiske arbejdsindsats og sammenlignelig løn for tilsvarende funktion.

Landsskatteretten kan således tilslutte sig klagerens opgørelse, hvor han med udgangspunkt i en arbejdsindsats på 2,5 timer ugentligt og timeløn for fleksjob når frem til, at hans virksomhed skal kunne rumme en driftsherreløn på 29.000 kr.

Landsskatteretten har med udgangspunkt heri vurderet klagerens udsigt til at drive en rentabel virksomhed. Historisk set har klageren endnu ikke realiseret overskud. Der har dog været en positiv tendens de seneste indkomstår, og det foreløbige resultat for 2025 viser et overskud på knap 60.000 kr. Samtidig finder retten, at der skal tages højde for, at klageren som følge af sine særlige omstændigheder og begrænsede arbejdsevne må antages at have en ekstraordinær lang opstartsperiode.

På det foreliggende grundlag nærer Landsskatteretten derfor betænkelighed ved på nuværende tidspunkt at underkende klagerens virksomhed som værende erhvervsmæssig. Efter en konkret vurdering findes såvel intensitets- som rentabilitetskriterierne således at være opfyldt.

Landsskatteretten giver derfor klageren medhold i, at der for indkomstårene 2021-2023 har været drevet erhvervsmæssig virksomhed, og underskud på 95.451 kr. for 2021, 108.622 kr. for 2022 og 74.191 kr. for 2023 kan fradrages.