Spørgsmål:
- Kan selskabets hovedanpartshaver og direktør tage selskabets elbil med hjem til opladning på bopælen, uden at det medfører beskatning af fri bil til rådighed?
Svar:
- Nej, se indstilling og begrundelse.
Offentliggjort i forkortet og redigeret form.
Beskrivelse af de faktiske forhold
Beskrivelse af selskabet
H1 (efterfølgende benævnt Selskabet) er et (…)-selskab.
Ifølge Selskabets regnskab for kalenderåret 2024 består Selskabets væsentligste aktiviteter i (…).
Jævnfør Virk.dk er A direktør i Selskabet, og A ejer alle anparterne i Selskabet.
Ifølge Skattestyrelsens oplysninger udbetaler Selskabet løn til A.
I 2025 skiftede Selskabet adresse fra Y1-adresse til Y2-adresse.
Selskabet har supplerende oplyst, at Selskabet har kontoradresse på Y2-adresse, og tillige adresse på A’s private bopæl, Y3-adresse, hvor Selskabet har værksted og lager for større udstyr, der ikke kan opbevares på Selskabets kontoradresse.
Beskrivelse af elbilen
Selskabet påtænker at indkøbe en firmabil på hvide plader, der alene kører på el. Baggrunden herfor er bl.a., at der i forbindelse med arbejdsopgaverne er behov for en bil med to sæderækker.
Der foreligger i sagen ikke yderligere oplysninger om elbilen, herunder oplysninger om bilmærke og model.
Det bemærkes, at der endnu ikke er købt en elbil.
Formål med anskaffelse af en elbil
Selskabet skal aflevere et grønt regnskab overfor sine kunder og vil gerne være mere bæredygtige i deres produktion. Selskabet ønsker derfor at anvende en 100 pct. elbil.
Derudover ønsker Selskabet, at elbilen lades op på de tidspunkter, hvor strømmen er mest mulig grøn (produceret ved hjælp af vedvarende energikilder). Det kan efter det oplyste bedst og nemmest lade sig gøre, hvis elbilen oplades en til to gange om ugen i A’s private ladeboks, hvor bilen kan stå hele natten.
Det er oplyst, at elbilen kun skal anvendes erhvervsmæssigt og ikke bruges til privat kørsel.
Ladeboks m.v.
Det er oplyst, at Selskabet ikke har mulighed for at etablere en ladeboks på Selskabets adresse, da Selskabet er beliggende på offentlig vej, som også er der, hvor de ansatte parkerer.
Der er heller ikke en ladeboks uden tidsbegrænsning i nærheden af Selskabets adresse. Den nærmeste vil være på A’s private bopæl.
A har selv en privat elbil med nummerpladen (…).
Efter det oplyste, vil Selskabets forbrug til opladning kunne holdes adskilt fra A’s private forbrug.
Som dokumentation vil der i elbilens kørebogen blive noteret "opladning", hver gang bilen køres til opladning i den private ladeboks. Der foreligger ikke oplysninger om, hvorvidt ladeboksen indeholder en teknisk løsning, der kan adskille Selskabets forbrug fra A’s private forbrug.
A’s private adresse er Y3-adresse, som er oplyst til at være 2,1 kilometer fra Selskabet adresse, Y2-adresse.
A’s husstand består af to voksne og et barn, jf. CPR-registeret.
Spørgers opfattelse og begrundelse
Spørgsmål 1 ønskes besvaret: Ja
Der vil blive anvendt en af de mest udbredte opladnings-apps i Danmark, som har en meget smart og bæredygtig indstilling, hvor den - med de rette indstillinger - automatisk vælger tidspunktet for opladning til at være, når der er mest grøn strøm i elnettet.
Det forudsætter, at det er en ladeboks uden snæver tidsbegrænsning, som bilen lades op ved, hvis den skal kunne vælge det mest grønne strøm. Den nærmeste ladeboks uden snæver tidsbegrænsning vil være A’s privatadresse, der ligger 2,1 km fra Selskabets adresse.
Selskabet ønsker ikke, at A bliver beskattet af privat brug af Selskabets bil. A har selv en privat bil tilknyttet sin privatadresse.
Selskabet mener ikke, at de gange, A kører firmabilen hjem for at oplade, skal betragtes som privat brug af bilen. A cykler normalt de 10-15 minutter til og fra arbejde hele året. A har derfor ingen privat fordel i at bruge firmabilen til transport til og fra arbejde med denne ordning. Det er slet ikke formålet med ordningen. Det er tværtimod besværligt at skulle finde en parkeringsplads ved Selskabets adresse om morgenen.
Selskabet håber på en positiv vurdering af situationen, så de får mulighed for at være mere bæredygtige i deres produktion.
Skattestyrelsens indstilling og begrundelse
Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at hovedanpartshaver og direktør A kan tage Selskabets elbil med hjem til opladning på bopælen, uden at det medfører beskatning af fri bil til rådighed.
Begrundelse
I henhold til ligningslovens § 16, stk. 1, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens § 4, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.
Videre følger det af ligningslovens § 16, stk. 4, at hvis arbejdsgiveren stiller en bil til rådighed, som den ansatte kan bruge privat, er der som hovedregel tale om et skattepligtigt personalegode (fri bil).
Der er i ligningslovens § 16, stk. 4, tale om en rådighedsbeskatning, dvs. at det er værdien af selve rådigheden, der beskattes. Det skattepligtige beløb fastsættes derfor uafhængigt af privatkørslens omfang.
Hensigten med at indføre § 16, stk. 4, i ligningsloven, var bl.a. at undgå tvister mellem skatteyderne og skattemyndighederne om omfanget af skatteyderens konkrete brug af dette gode. Hvis der blot køres privat i en firmabil en gang om året, udløser det beskatning for fri firmabil for hele året, dog højst for den periode af året, hvor firmabilen er til rådighed for den ansatte, herunder til rådighed for erhvervsmæssig kørsel. Der skal også ske beskatning, selv om der ikke køres i bilen, hvis bilen er til privat rådighed. Se Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.A.5.14.1.4.
Selskabets hovedanpartshaver A er lønansat direktør i Selskabet, og det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at hvis Selskabet stiller fri bil til rådighed for ham, skal beskatningen af fri bil til rådighed ske efter ligningsloven § 16, stk. 4. Se Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.A.5.14.1.2.
Selskabet oplyser, at anskaffelsen af en elbil på hvide plader er begrundet i, at Selskabet skal aflevere et grønt regnskab over for sine kunder, samt at Selskabet ønsker at være mere bæredygtige i produktionen.
Selskabet ønsker derfor at oplade elbilen på de tidspunkter, hvor strømmen er mest mulig grøn. Dette kan Selskabet gøre, hvis opladningen af elbilen sker ved brug af A’s ladeboks på dennes bopæl, der er uden snæver tidsbegrænsning, og som er den nærmeste med denne facilitet.
Opladning af Selskabets elbil påtænkes således at ske ved, at A tager elbilen med hjem, en til to gange om ugen, for at oplade elbilen natten over. Dagen efter opladning af bilen vil A køre i bilen fra bopælen til Selskabets adresse. Der vil således være et kørselsmønster, hvor A vil benytte Selskabets elbil til befordring mellem bopæl og arbejde/arbejde og bopæl to til fire gange om ugen.
Spørgsmålet er herefter, om A vil blive beskattet af fri bil til rådighed i en sådan situation.
Selskabet påtænker at anskaffe en elbil på hvide plader med to sæderækker, og det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at en sådan elbil vil være egnet til privat benyttelse, og dermed omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4. Se Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.A.5.14.1.3 og SKM2010.604.SR hvor Skatterådet fandt, at to elbiler (Tesla Roadster) var omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4.
Det skal herefter vurderes, om elbilen kan anses for at være til rådighed for privat kørsel for A.
Kørsel mellem hjem og arbejde, der ikke er omfattet af ligningslovens § 9 B, anses for privat kørsel, der normalt beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 4, jf. også Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.A.5.14.1.5.
Erhvervsmæssig befordring er defineret i ligningslovens § 9 B, stk. 1, hvoraf det fremgår at følgende udgifter kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
- Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder,
- befordring mellem arbejdspladser og
- befordring inden for samme arbejdsplads.
Selskabets kontoradresse er Y2-adresse. Derudover har Selskabet også adresse på A’s private bopæl, Y3-adresse, hvor Selskabet har værksted og lager.
Om arbejdspladsbegrebet fremgår det af Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.A.4.3.3.1.2, at som udgangspunkt er en arbejdsplads i forhold til ligningslovens § 9 B og § 9 C et sted, hvor der erhverves en indtægt. Alle former for arbejdspladser, der ikke også er den skattepligtiges bopæl, er omfattet. Ud over almindelige faste arbejdspladser omfatter begrebet også arbejdspladser, hvor der foregår fx kundebesøg, konferencer eller afhentning af post eller materialer (Skattestyrelsens fremhævelse).
I SKM2001.427.VLR fandt Landsretten ikke, at en ejendom, hvor skatteyderen både havde bopæl og arbejdssted kunne anses som et arbejdssted i ligningslovens § 9 B’s forstand. Det samme resultat ses også af præmisserne til SKM2003.336.HR, hvor kørsel mellem sagsøgerens private bopæl, som var sammenfaldende med selskabets adresse, og et datterselskabs arbejdspladser i Norge ikke blev anset for at være kørsel mellem to arbejdspladser, og derfor ikke omfattet af reglen i ligningslovens § 9 B, stk. 1, litra b. I sagen blev kørslen derimod anset for at være kørsel mellem bopæl og arbejde, der var omfattet af ligningslovens § 9 B, stk.1, litra a.
Efter Skattestyrelsens opfattelse er A’s kørsel mellem den private bopæl, der er sammenfaldende med Selskabets adresse, og Selskabets kontoradresse derfor ikke kørsel mellem to arbejdspladser, der er omfattet af ligningslovens § 9 B, stk. 1, litra b, men derimod kørsel mellem hjem og arbejde.
Det er oplyst, at Selskabet har skiftet kontoradresse i 2025. Afhængig af hvornår Selskabet vælger at anskaffe elbilen sammenholdt med antallet af de gange, hvor A har befordret sig mellem sin sædvanlige bopæl og Selskabets nye adresse, kan en del af befordringen mellem hjem og arbejde falde ind under 60-dages-reglen, jf. ligningslovens § 9 B, stk. 1, litra a. Det er dog alene befordring indtil 60 arbejdsdage indenfor 12 måneder mellem bopælen og Selskabets nye adresse, der kan omfattes af 60-dages-reglen, og anses for at være erhvervsmæssig kørsel.
Når A, der er hovedanpartshaver og direktør i Selskabet, bringer Selskabets elbil til bopælen, vil der dog, ifølge praksis, være en stærk formodning for, at han har rådighed over elbilen og mulighed for at anvende denne privat, dvs. både til befordring mellem hjem og arbejde og til øvrig privat kørsel. Bevisbyrden for, at bilen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, herunder at 60-dages-reglen er overholdt, påhviler A og kan ifølge praksis kun løftes, hvis A fraskriver sig retten til privat anvendelse af elbilen, og der samtidig føres kørebog vedrørende elbilens samlede kørsel, og kørebogen udelukkende udviser erhvervsmæssig kørsel. Se SKM2010.604.SR og SKM2003.336.HR.
Det forhold, at A og dennes husstand privat har en elbil, har ikke betydning for vurderingen af, hvorvidt den arbejdsgiverbetalte bil er til rådighed for privat kørsel, hvorved der skal ske beskatning af fri bil, da der, som nævnt, er tale om en rådighedsbeskatning, jf. ligningslovens § 16, stk. 4. Se SKM2017.477.VLR, som vedrører en gulpladebil, der var indregistreret til blandet erhvervsmæssig/privat anvendelse, og hvor der var betalt tillægsafgift for privat anvendelse. I sagen fandt Landsretten ikke, at formodningen for privat anvendelse af selskabets bil var afkræftet, selv om appellantens husstand i denne sag havde rådighed over en privat bil. Se også SKM2024.71.VLR, hvor en hovedanpartshaver og direktør skulle beskattes af værdien af fri bil efter LL § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 4, for så vidt angår fem leasede personbiler på hvide plader i indkomstårene 2015-2018, selv om han havde rådighed over en privat bil.
I SKM2010.604.SR kunne Skatterådet ikke bekræfte, at de omhandlede elbiler kunne benyttes til kørsel mellem hjem og arbejde en til to gange om ugen, uden at der skulle ske beskatning af fri bil. Det var uanset, om der blev kørt direkte til eller fra kundemøder og lignende tidligt om morgenen eller sidst på dagen, hvorefter at der kunne spares både på kørsel og tidsforbrug. Elbilerne kunne heller ikke benyttes uden beskatning af fri bil, hvis disse var tildækket med reklamer fra forskellige virksomheder og organisationer, der som formål havde fremme af ren energi. Begrundelsen herfor var, at elbilernes anvendelighed til privat personbefordring ikke blev forringet herved.
Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at Selskabets ønske om at oplade så grønt som muligt, for at være mere bæredygtige i deres produktion, ikke ændrer ved vurderingen af, om der skal ske beskatning af fri bil. Den beskrevne kørsel til opladning anses således for at være befordring mellem bopæl og arbejde i Selskabets bil.
Ifølge Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.A.5.14.1.5, er kørsel med firmabil mellem bopæl og arbejde privat kørsel. Dette gælder også, selvom bilen bliver brugt til kørsel til og/eller fra bopælen i forbindelse med kørsel, der i øvrigt er erhvervsmæssig.
Ligningsrådet har dog udtalt, at hvis en ansat undtagelsesvist kører mellem arbejdsgiverens adresse og den sædvanlige bopæl op til 25 gange om året (den praksis skabte 25-gange-regel), udløser kørslen ikke beskatning, hvis
- bilen udelukkende skal bruges erhvervsmæssigt den efterfølgende dag
- den ansatte i øvrigt er afskåret fra at bruge bilen privat
- der føres kørselsregnskab
Det udløser desuden ikke beskatning, når en ansat under tilsvarende betingelser efter udelukkende at have brugt bilen erhvervsmæssigt kører hjem om aftenen og den efterfølgende dag kører direkte fra den sædvanlige bopæl til arbejdspladsen. Se SKM2003.13.LR.
I SKM2010.604.SR fandt Skatterådet ikke, at kørsel mellem hjem og arbejde en til to gange om ugen i en elbil kunne anses som lejlighedsvis kørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at den beskrevne kørsel fremstår som et fast kørselsmønster, og at et fast kørselsmønster står i modsætning til lejlighedsvis kørsel.
A vil tage Selskabets elbil med til bopælen for at oplade bilen en til to om ugen, og uden at bilen skal bruges erhvervsmæssigt efterfølgende dag, da der køres direkte fra den private bopæl til Selskabets adresse. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er tale om lejlighedsvis kørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Der er derimod tale om et fast kørselsmønster, hvorfor den praksisskabte 25-gange-regel allerede af den grund, ikke finder anvendelse.
Med baggrund i ovenstående er det Skattestyrelsens opfattelse, at hvis A tager Selskabets elbil hjem en til to gange i ugen for at oplade bilen på dennes bopæl, vil det medføre, at Selskabets elbil vil blive anset for at være stillet til rådighed for ham, og at der derfor skal ske beskatning af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej, se indstilling og begrundelse".
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.
Lovgrundlag, forarbejder og praksis
Spørgsmål 1
Lovgrundlag
Ligningsloven (Lovbekendtgørelse nr. 1500 af 24. november 2025)
(…)
§ 9 B. Følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst:
a) Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder,
b) befordring mellem arbejdspladser og
c) befordring inden for samme arbejdsplads.
(…)
§ 16. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælder personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser. (…)
Stk. 4. Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi
(…)."
Statsskatteloven (Lov nr. 149 af 10. april 1922)
"(…)
§ 4
Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi, saaledes f.Eks.:
(…)."
Praksis
Den juridiske vejledning 2025-2:
"(…)
Afsnit C.A.4.3.3.1.2 Arbejdsplads
(…)
Definition
Som udgangspunkt er en arbejdsplads i forhold til LL § 9 B og LL § 9 C et sted, hvor der erhverves en indtægt. Alle former for arbejdspladser, der ikke også er den skattepligtiges bopæl, er omfattet. Ud over almindelige faste arbejdspladser omfatter begrebet også arbejdspladser, hvor der foregår fx kundebesøg, konferencer eller afhentning af post eller materialer.
(…)
Afsnit C.A.5.14.1.2 Personer omfattet af reglen
(…)
Hovedaktionærer, som er ansatte
Fri bil stillet til rådighed for en hovedaktionær, der efter en konkret vurdering samtidig kan anses for lønmodtager i selskabet, beskattes som fri bil efter LL § 16, stk. 4.
Uanset om fri bil skal anses som udbytte eller som løn for hovedaktionæren, beskattes hovedaktionæren af fri bil efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4, som personlig indkomst, jf. PSL §§ 3, stk. 1, og 4 A, stk. 2.
(…)
Afsnit C.A.5.14.1.3 Biler om fattet af reglen
Biler i sædvanlig forstand
Den skematiske værdiansættelse af fri bil efter LL § 16, stk. 4, gælder kun for biler i sædvanlig forstand. Bestemmelsen gælder derfor bl.a. almindelige personbiler og varebiler.
Elbil
Elbiler er som udgangspunkt også omfattet af LL § 16, stk. 4, om beskatning af fri bil.
(…)
Afsnit C.A.5.14.1.4 Rådighedsbeskatning
(…)
Rådigheden beskattes
Det er rådigheden over den fri bil, der beskattes. Det skattepligtige beløb fastsættes derfor uafhængigt af privatkørslens omfang.
Hensigten med at indføre § 16, stk. 4, i LL om beskatning af fri bil var bl.a. at undgå tvister mellem skatteyderne og skattemyndighederne om omfanget af skatteyderens konkrete brug af dette gode. Hvis der fx blot køres privat i en firmabil en gang om året, udløser det beskatning for fri firmabil for hele året, dog højst for den periode af året, hvor firmabilen er til rådighed for den ansatte, herunder til rådighed for erhvervsmæssig kørsel. Der skal også ske beskatning, selv om der ikke køres i bilen, hvis den er til privat rådighed.
(…)
Afsnit C.A.5.14.1.5 Privat kørsel.
(…)
Privat kørsel
Det er kun rådighed over firmabil til privat kørsel, der udløser beskatning efter LL § 16, stk. 4. Den erhvervsmæssige kørsel for firmaet i firmaets bil beskattes ikke.
(…)
Kørsel mellem hjem og arbejde
Kørsel mellem hjem og arbejde er skattemæssigt privat kørsel, hvis ikke der køres til et midlertidigt arbejdssted, og kørslen dermed er erhvervsmæssig efter LL § 9 B. Derfor skal kørsel i firmabil mellem hjem og arbejde, der ikke er omfattet af LL § 9 B, normalt beskattes efter LL § 16, stk. 4.
(…)
Undtagelsesvis kørsel mellem bopæl og arbejdsgiverens adresse - 25 gange-reglen
Kørsel med firmabil mellem hjem og arbejde er privat kørsel. Dette gælder også, selvom bilen bliver brugt til kørsel til og/eller fra bopælen i forbindelse med kørsel, der i øvrigt er erhvervsmæssig.
Ligningsrådet har dog udtalt, at hvis en ansat undtagelsesvist kører mellem arbejdsgiverens adresse og den sædvanlige bopæl op til 25 gange om året, udløser kørslen ikke beskatning, hvis
· bilen udelukkende skal bruges erhvervsmæssigt den efterfølgende dag
· den ansatte i øvrigt er afskåret fra at bruge bilen privat
· der føres kørselsregnskab.
Det udløser desuden ikke beskatning, når en medarbejder under tilsvarende betingelser efter udelukkende at have brugt bilen erhvervsmæssigt kører hjem om aftenen og den efterfølgende dag kører direkte fra den sædvanlige bopæl til arbejdspladsen. Se SKM2003.13.LR.
Skatterådet har i en sag fastsat undtagelsesvis kørsel til højst 25 gange om året. Se SKM2006.90.SR. Hver kørsel mellem arbejdssted og bopæl og kørsel mellem bopæl og arbejdssted tæller med ved opgørelsen af de 25 gange.
(…)."
SKM2001.427.VLR
En ejendom, hvor skatteyderen både havde bopæl og arbejdssted, blev ikke anset som arbejdssted i ligningslovens § 9 B's forstand.
SKM2003.13.LR.
Et A/S ønskede svar på om medarbejdere ville blive beskattet efter reglerne om fri bil som følge af kørsel mellem arbejdspladsen og medarbejderens sædvanlige bopæl, når medarbejderen førte kørselsregnskab og skriftlig på tro og love erklærede, at medarbejderen ikke må benytte bilen til anden kørsel end den i erklæringen specifikt forudsatte kørsel.
Ligningsrådet besvarede det stillede spørgsmål benægtende, således at medarbejdere, der undtagelsesvis kører mellem arbejdsgiverens adresse og den sædvanlige bopæl, ikke beskattes af denne kørsel, når bilen udelukkende skal anvendes erhvervsmæssigt den efterfølgende dag, og den ansatte i øvrigt er afskåret fra at anvende bilen privat.
Ligningsrådet fandt endvidere, at medarbejderne heller ikke skulle beskattes, når de - under tilsvarende betingelser - efter at have anvendt bilen udelukkende erhvervsmæssigt kører hjem om aftenen og den efterfølgende dag kører direkte fra den sædvanlige bopæl til arbejdspladsen.
SKM2003.336.HR
Sagen drejede sig om, hvorvidt der skulle ske beskatning af fri bil.
Skatteyderen, der var hovedaktionær og ansat i et holdingselskab, indgik i december 1996 en skriftlig aftale med holdingselskabet, hvorefter han fraskrev sig muligheden for privat anvendelse. Holdingselskabets adresse var identisk med skatteyderens privatadresse. Skatteyderen foretog bl.a. en del rejser til Norge i bilen, hvor han bl.a. besøgte et datterselskab, operatører og kunder. Skatteyderen havde ført kørebog.
Landsretten havde ved den påankede dom lagt til grund, at der ikke efter forarbejderne til ligningslovens § 9 B var grundlag for at antage, at bestemmelsen omfatter fradrag for udgifter til befordring mellem to arbejdspladser, når den ene arbejdsplads tillige er skatteyderens bopæl.
Højesteret fandt det imidlertid godtgjort, at der hovedsageligt var tale om kørsel mellem bolig og skiftende arbejdspladser, og at der ikke var kørt direkte mellem bopælen og samme arbejdsplads i Norge mere end 60 arbejdsdage inden for en forudgående periode på 24 måneder. Kørslen mellem bopælen og de forskellige arbejdspladser i Norge var dermed omfattet af lovens § 9 B, stk. 1, litra a. Kørslen mellem de forskellige arbejdspladser i Norge måtte anses for erhvervsmæssig, jf. lovens § 9 B, stk. 1, litra b.
Ved Højesterets dom blev Skatteministeriet således tilpligtet at anerkende, at der ikke skulle ske beskatning af fri bil.
SKM2010.604.SR
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at medarbejdere ansat i selskabet A A/S, hvis virksomhed vedrørte udvikling og drift af vindmøller mv, kunne benytte to elbiler af mærket "Tesla Roadster" til private formål uden beskatning af fri bil.
Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at elbilerne må benyttes til kørsel mellem hjem og arbejde 1-2 gange om ugen, hvis der køres direkte til eller fra kundemøder eller lignende, selv om der derved kunne spares både på kørsel og tidsforbrug.
I sagen blev de konkrete elbiler, Tesla Roadster, der var indregistreret på hvide plader, anset for utvivlsomt at være velegnet til persontransport og dermed for at være en “bil" i ligningslovens § 16, stk. 4-forstand.
Hvis de to ansatte hovedaktionærer bragte elbilen med til bopælen, ville der ifølge praksis være en stærk formodning for, at de havde rådighed over elbilen og mulighed for at anvende denne privat. Bevisbyrden for, at bilen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, var derfor pålagt B og C og kunne ifølge praksis kun løftes, hvis de fraskrev sig retten til privat anvendelse af elbilen, og der samtidig blev ført en kørebog vedrørende elbilens samlede kørsel, der udelukkende udviste erhvervsmæssig kørsel.
Beskatning af fri bil kunne heller ikke undgås, hvis elbilerne er tildækket med reklamer fra forskellige virksomheder mv., der som formål har fremme af ren energi.
Det blev endvidere i sagen fastslået, at den praksisskabte 25-dages-regel ikke kunne anvendes, når der var tale om et fast kørselsmønster.
SKM2017.477.VLR
Ankesagen angik, om appellanten havde haft privat rådighed over en Mercedes-Benz i indkomstårene 2007-2009 og derfor skulle beskattes i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4.
Appellanten var direktør og indehaver af selskabet, der havde købt bilerne, og forestod den daglige ledelse af virksomheden. Selskabet havde betalt privatbenyttelsesafgift for begge biler. Bilerne var parkeret på sagsøgerens bopælsadresse, der tillige udgjorde hjemsted for virksomheden.
I sagen havde appellantens husstanden en privat bil til rådighed.
Køretøjet var indrettet med reolsystem i varerummet. Landsretten fastslog, at Mercedesen ikke havde en sådan indretning, at den kunne anses som et specialindrettet køretøj, der var uegnet som alternativ til en privat bil.
Landsretten fandt videre, at der i sagen var en formodning for, at appellanten havde haft den omhandlede Mercedes til rådighed til privat benyttelse. Landsretten henviste i den forbindelse bl.a. til, at køretøjet var indregistreret til blandet erhvervsmæssig/privat anvendelse, samt at selskabet havde betalt tillægsafgift for privat anvendelse.
Endelig fandt Landsretten, at formodningen for privat rådighed ikke var afkræftet.
SKM2024.71.VLR
Landsretten tiltrådte, at en hovedanpartshaver og direktør skulle beskattes af værdien af fri bil efter LL § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 4, for så vidt angår fem leasede personbiler på hvide plader i indkomstårene 2015-2018. Leasingperioderne for nogle af bilerne var delvis overlappende.
Landsretten udtalte indledningsvis, at hovedanpartshaveren ubestridt havde rådigheden over de leasede biler, som henstod på hans privatadresse, der var sammenfaldende med selskabets adresse, og at der under sådanne omstændigheder er en skærpet formodning for, at bilerne også har været stillet til rådighed for hovedanpartshaveren privat. Landsretten udtalte endvidere, at hovedanpartshaveren skulle beskattes af fri bil, hvis han havde rådighed over bilerne til privat benyttelse, og at beskatningen udløses af rådigheden og ikke den faktiske benyttelse.
Efter forklaringerne for landsretten fandt landsretten det godtgjort, at selskabet havde et erhvervsmæssigt behov for en personbil på hvide plader. Landsretten fandt dog, at en af de leasede biler med 2 sæder ikke kunne antages at have dækket selskabets behov, og at der kun kunne antages at have været behov for en bil ad gangen.
Herefter, og da der ikke forelå kørselsregnskab eller anden dokumentation for, at bilerne ikke stod til rådighed for hovedanpartshaverens private benyttelse, tiltrådte landsretten, at hovedanpartshaveren ikke havde løftet bevisbyrden for, at bilerne ikke var stillet til rådighed for ham privat i de omhandlede indkomstår. Hovedanpartshaverens fremlagte fraskrivelseserklæringer og den omstændighed, at han havde rådighed over en privat bil, kunne ikke føre til et andet resultat.