Sag BS-64210/2024-KOL  

Parter  

A  

(v/ advokat Flemming Heegaard)  

mod  

Skatteministeriet  

(v/ advokat Tony Sabbah)  

Denne afgørelse er truffet af dommerfuldmægtig Inge Lise N. Nielsen.  

Sagens baggrund og parternes påstande  

Retten har modtaget sagen den 28. december 2024.   

Sagen drejer sig om skatteansættelse for beskatning af fri bil for A efter et internt salg og lease back mellem et driftsselskab og et holdingselskab, hvor A var hovedaktionær, og hvor A som ansat i driftsselskabet både før og efter det interne salg fik bilen stillet til rådighed.  

Sagsøger, A, har nedlagt følgende påstand:   

Skatteministeriet skal anerkende, at A’s skatteansættelse for indkomståret 2021 nedsættes med 32.355 kr. og for indkomståret 2022 nedsættes med 55.559 kr.  

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt følgende påstand:  

Skatteministeriet frifindes  

Sagen er behandlet efter reglerne for almindelige civile sager, da den under forberedelsen blev løftet ud af den forenklede proces i retsplejelovens kapitel 39.  

Kort fremstilling af sagen  

Sagsøger var hovedaktionær i G1-virksomhed, benævnt revisionsselskabet, og G2-virksomhed, benævnt holdingselskabet.   

Den 8. april 2016 købte revisionsselskabet den omhandlede bil af bilforhandler G3-virksomhed. Bilen var indregistreret første gang den 2. december 2013. Da bilen var under 3 år gammel, blev bilens værdi da registreret med en nypris på 561.587 kr., som beskatning af fri bil for A blev beregnet af. A blev beskattet af fri bil med 8.420 kr./måned.   

A skrev med en ansat fra G3-virksomhed. Det fremgår af korrespondancen bl.a.:  

"…  

25. januar 2021   

Hej A, jeg skal bruge regn nr samt km stand for at se hvor meget den kan være værd…ønsker du en mere præcis værdifastsættelse skal jeg bruge 4 billeder af bilen  

…  

4. maj 2021   

Parternes synspunkter  

A har i sit påstandsdokument under anbringender anført:  

"Det er uomtvistet, at alle sædvanlige krav for korrekt overdragelse af bilen, herunder værdiansættelse og registrering samt betalingsstrøm er gennemført som om, at der var tale om en overdragelse udenfor koncernforhold.  

Ligningslovens § 16, stk. 4 indeholder følgende:  

Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i stk. l, sættes til en årlig værdi på 25 pct af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten…. For biler, der er anskaffet mere end tre år efter første indregistrering, og for tidligere hyrevogne, der anskaffes uden berigtigelse af registreringsafgift, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter.  

Den juridiske vejledning C.A.5.14.l.10 indeholder følgende om koncerninterne overdragelser:  

Koncerninterne overdragelser og overdragelser mellem interesseforbundne parter af en bil, der sker på sædvanlige og markedsbestemte vilkår, vil - i overensstemmelse med Landsskatterettens praksis - blive lagt til grund. Det er dog en forudsætning, at der ikke er tale om rent formelle overdragelser uden reelt indhold.  

Grundlaget for formuleringen af denne vejledning har været underkastet en lang proces med flere ministersvar som følge af SKAT’s vægring ved at tilpasse vejledningen til Skatteministerens svar. Det fremgår af SKM2019.150.BR, der er indeholdt i materialesamlingen. Det ligger herefter klart, at motivet for overdragelsen og om overdragelsen er skattemæssigt begrundet er uden betydning.  

Efter disse regler bestrides det, at sagsøgte har noget grundlag for at kræve en særlig forretningsmæssig vurdering af grundlaget for bilens overdragelse. Sagsøgtes anbringende om, at sagsøger skal løfte en bevisbyrde for, at overdragelsen er forretningsmæssig begrundet udover størrelsen af beskatningen, savner retligt grundlag. Skatteankenævnets mindretal giver utvetydigt udtryk for, at bevisbyrden påhviler sagsøgte, og at bevisbyrden ikke er løftet.  

Sagsøgers anbringende harmonerer med, at skatteretten typisk lægger vægt på, om en overdragelse rent civilretligt er sket og om det registrerede ejerskab er i overensstemmelse hermed. Efter disse regler er det utvivlsomt, at bilen er anskaffet i 2021 af holdingselskabet for l 75.000 kr. Sagsøgte har fortsat ikke dokumenteret, at det ikke er tilfældet.  

Afgørelsen i SKM2005.86.LSR, som juridisk vejledning henviser til som eksempel l, er helt parallel med faktum i denne sag, Landsskatteretten tiltrådte som forretningsmæssig begrundelse for at lave sale og lease back var, at skatteyder ville holde tab ved salg af bilen internt i koncernen, at bilen blev solgt til holdingselskabet og blev leaset tilbage på en leasingkontrakt, der blev efterlevet, og at begrundelsen for at lave sale og lease back var størrelsen af beskatningen af fri bil.  

SKM.2019.5.BR, understøtter denne forståelse. Dommen tager stilling til overdragelse mellem interesseforbundne parter. Retten udtaler, at skatteyderen har bevisbyrden for, at der ikke er tale om rent formelle overdragelser uden reelt indhold. Retten fandt det bevist, at overdragelserne af bilen var sket på sædvanlige og markedsbestemte vilkår, og at det forhold, at overdragelserne tillige var et ønske om at udnytte den skattemæssige fordel herved, kan ikke føre til, at overdragelserne ikke tillægges skattemæssig værdi.  

Alle de domme, som sagsøgte henviser til i processkrifterne som støtte for sit standpunkt, er karakteriseret ved at have et faktum, der hviler på alt andet end sædvanlige markedsvilkår og alene er båret af et ønske om at spare skat, De er ikke retningsgivende for at indfortolke yderligere forretningsmæssige begrundelser i denne sag.  

Sagsøger gør gældende, at der ikke efter lovningen og juridisk vejledning samt retspraksis er grundlag for at ændre sagsøgers skatteansættelse, hvorfor den skal nedsættes som påstået."  

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument under anbringender anført:  

"3.1 Der skal ved beskatningsgrundlaget bortses fra den koncerninterne overdragelse  

Det er ubestridt, at A skal beskattes af værdien af fri bil i indkomstårene 2021 og 2022, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5. Tvistepunktet er derfor alene, om der ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget skal ses bort fra den koncerninterne overdragelse af den omhandlede bil.  

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at der skal ses bort fra den koncerninterne overdragelse ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter ligningslovens § 16, stk. 4, 16. pkt., da A ikke har løftet bevisbyrden for, at overdragelsen af bilen var forretningsmæssigt begrundet.  

Ved opgørelse af den skattepligtige værdi af en bil, der af arbejdsgiveren er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens indkøbspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter, når bilen er anskaffet mere end tre år efter første indregistrering, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 16. pkt.  

Revisionsselskabet købte bilen den 8. april 2016 til en indkøbspris på 561.587 kr., hvorved revisionsselskabet blev registreret som primær ejer og bruger af bilen. Bilen blev første gang indregistreret den 2. december 2013, og revisionsselskabet købte således bilen, inden den var tre år gammel (bilag F, side 3, femte afsnit). Den 31. maj 2021 - mere end tre år efter første indregistrering - solgte revisionsselskabet bilen til holdingselskabet for 175.000 kr. ved en koncernintern overdragelse, hvorefter holdingselskabet blev registreret som primær ejer af bilen (bilag F, side 3, syvende afsnit).  

Efter den koncerninterne overdragelse indgik de to selskaber en leasingaftale, hvorved bilen blev leaset tilbage til revisionsselskabet (bilag A). A har fremlagt en slutseddel, hvoraf det fremgår, at revisionsselskabet solgte bilen til holdingselskabet for 175.000 kr. (bilag B).  

Det er revisionsselskabet, der løbende har indberettet værdi af fri bil. Efter overdragelse af bilen er den løbende beskatning ændret fra 8.420 kr. til 3.840 kr. pr. måned. Bilen stod både før og efter overdragelsen til rådighed for A (bilag F, side 3, næstsidste afsnit), hvilket der er enighed om.  

Spørgsmålet er herefter, om beskatningen af værdien af fri bil skal ske på baggrund af revisionsselskabets købspris på 561.587 kr. eller på baggrund af holdingselskabets købspris på 175.000 kr., jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 16. pkt.  

Det følger af SKM2019.150.BR og SKM2022.5.ØLR, at der ved opgørelsen af værdien af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, 16. pkt. ses bort fra overdragelser mellem interesseforbundne parter, hvis overdragelsen ikke er forretningsmæssigt begrundet.  

Dette er i overensstemmelse med, hvad der kan udledes af UfR 2006.2400 H, UfR 2006.818 H, UfR 2009.1241 H, UfR 2010.1190 H og UfR 2015.2277 H, hvor Højesteret tilsidesatte dispositioner, som ikke var forretningsmæssigt begrundende, men som derimod var foretaget med henblik på skatteudnyttelse.  

Det påhviler A, som hovedaktionær og direktør i begge selskaber, at bevise, at der var en forretningsmæssig begrundelse for den koncerninterne overdragelse af bilen, jf. f.eks. SKM2022.5.ØLR.  

Den bevisbyrde har A ikke løftet, og der skal derfor ses bort fra den koncerninterne overdragelse ved opgørelse af beskatningsgrundlaget efter ligningslovens § 16, stk. 4, 6. pkt.  

Der henvises i den forbindelse til A’s brev af 26. januar 2024 (bilag C, side 3), hvor han blandt andet har anført følgende:  

"Som jeg anførte i mit brev af 6. november 2023, så var beskatningen selvfølgelig også et tema i forbindelse med overdragelsen, da den høje beskatning af en så gammel bil var betydeligt.  

Men som det fremgår af Landsskatterettens bemærkninger i ovennævnte [SKM2019.5.BR]:  

"Det forhold, at overdragelserne tillige kunne have været begrundet i skattemæssige overvejelser, kunne herefter ikke føre til, at overdragelserne ikke skulle tillægges skattemæssig virkning. (…)"  

Som A selv fremhæver, var overdragelsen af bilen motiveret af skattemæssige årsager, og han har ikke godtgjort, at der herudover var forretningsmæssige årsager til overdragelsen. Den koncerninterne overdragelse har således alene resulteret i betydelige skattemæssige fordele for A personligt, idet revisionsselskabet efter overdragelsen indberettede værdi af fri bil til 3.840 kr. pr. måned, hvilket er en månedlig besparelse på 4.580 kr. Overdragelsen kan derfor ikke anses for at være forretningsmæssigt begrundet.  

A har henvist til SKM2019.5.BR (stævningen, side 2, øverst, og replikken, side 2, fjerdesidste afsnit) med den begrundelse, at retten fandt, at der ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget ikke skulle ses bort fra overdragelsen mellem to interesseforbundne parter.  

Denne udlægning er imidlertid ikke korrekt. I den pågældende sag fandt retten konkret, at der ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter ligningslovens § 16, stk. 4, ikke skulle ses bort fra en overdragelse af et køretøj mellem to selskaber. Afgørende for rettens resultatet i SKM2019.5.BR var således, at de to selskaber ikke var koncernforbundne, og at retten - efter en konkret vurdering - fandt, at overdragelsen var forretningsmæssigt begrundet.  

Tilsvarende kan henvises til SKM2002.585.LSR, der angik beskatning af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, hvor det også var udslagsgivende, at der ikke sås at være en forretningsmæssig begrundelse for overdragelsen af en bil mellem to selskaber.  

Skatteministeren har til besvarelse af spørgsmål nr. 287 af 15. marts 2017 i Skatteudvalget oplyst, at SKM2002.585.LSR anses for gældende praksis.  

I tilknytning hertil bemærkes, at SKM2005.86.LSR, der også blev påberåbt i forbindelse med skatteankenævnets behandling, og som A ligeledes har henvist til (stævningen, side 2, femte afsnit, og replikken, side 2, tredjesidste afsnit), angår en anden situation end den foreliggende, da Landsskatteretten efter en konkret bevismæssig vurdering fandt, at den koncerninterne overdragelse, der i modsætning til den foreliggende sag skete på markedsmæssige vilkår, var forretningsmæssigt begrundet.  

Landsskatteretten lagde herved blandt andet vægt på, at den omhandlede bil skulle videresælges til tredjemand. Den pågældende skatteyder gjorde da også i SKM2005.86.LSR gældende, at sagens omstændigheder adskilte sig fra omstændighederne i SKM2002.585.LSR.  

I den foreliggende sag må det - i overensstemmelse med SKM2022.5.ØLR - bevismæssigt lægges til grund, at den koncerninterne overdragelse alene var motiveret af, at A kunne opnå en betydeligt lavere beskatning af bilen.  

At bilen blev omregistreret til holdingselskabet i forbindelse med overdragelsen (bilag F, side 3, syvende afsnit), kan ikke tillægges betydning, da omregistreringen ikke i sig selv påviser en forretningsmæssig begrundelse for overdragelsen, jf. SKM2022.5.ØLR, hvor denne omstændighed ikke førte til, at overdragelserne var forretningsmæssigt begrundede.  

Det forhold, at der blev indgået en leasingaftale, indebærer ikke, at den koncerninterne overdragelse bliver forretningsmæssigt begrundet. Afgørende er, om den koncerninterne overdragelse tjente et forretningsmæssigt formål, hvad der som nævnt ikke er tilfældet. Under alle omstændigheder bemærkes, at den indgåede leasingaftale ikke kan anses for at være indgået på markedsmæssige vilkår, jf. SKM2019.440.SR.  

3.1.1 Det er ikke godtgjort, at overdragelsen indebar en besparelse af "en lønstigning"  

Det bestrides, at den koncerninterne overdragelse indebar en besparelse af "en lønstigning".  

A har ikke fremlagt nogen dokumentation for, at den koncerninterne overdragelse resulterede i, at selskabet nedsatte A’s løn. Der er således ingen dokumentation for A’s oplysninger om sin lønindkomst og udviklingen heri (processkrift 1, side 1, femte afsnit). Selv hvis der var dokumentation herfor, er det under alle omstændigheder udokumenteret, at lønudviklingen havde nogen sammenhæng med beskatningen af den omhandlede bil.  

Det eneste den koncerninterne overdragelse har indebåret er, at A personligt har opnået en skattemæssig besparelse, og en sådan skattemæssig besparelse for ham personligt fører som nævnt ikke til, at den koncerninterne overdragelse kan anses for at være forretningsmæssigt begrundet for selskabet.  

3.1.2 Det er ikke godtgjort, at overdragelsen resulterede i en ændret forsikringspolice  

Den omstændighed, at der - ifølge A - kunne opnås en besparelse på bilforsikringen ved overdragelse af bilen, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at overdragelsen er forretningsmæssigt begrundet. A har således ikke fremlagt nogen dokumentation for, at der alene kunne opnås en besparelse på forsikringspræmien ved salg af bilen til holdingselskabet og ikke på anden vis.  

Det forekommer i øvrigt usandsynligt, at et sådant ejerskifte skulle have en indvirkning på forsikringsydelsen, og der er heller ikke fremkommet nogen forklaring herpå.  

3.1.3 Overdragelsen af bilen er ikke sket på markedsvilkår  

A har endvidere ikke godtgjort, at prisen på 175.000 kr. var markedskonform, hvilket understøtter, at overdragelsen ikke var forretningsmæssigt begrundet.  

Det bemærkes herved, at e-mailen fra G3-virksomhed (bilag D) er et købstilbud og ikke en værdiansættelse, der på objektivt grundlag fastslår bilens værdi. Det fremgår da også af e-mailen, at "Såfremt jeg skulle have købt bilen ind, så vil jeg vurdere den til 175.000 kr.", og at buddet var gældende i tre uger. En forhandler har en klar interesse i at erhverve køretøjet til den lavest mulige pris, så forhandleren kan opnå en større avance ved videresalg af køretøjet. A har ikke på anden vis dokumenteret, at prisen på 175.000 kr. var markedskonform.  

Det bestrides i øvrigt som udokumenteret, at købstilbuddet fra G3-virksomhed angiveligt er baseret på, at der ikke ydes en garanti, at bilen var bulet og ridset, at bilen var tidligere skadet, og at brugtvognsprisen for dieselbiler blev reduceret betydeligt i 2021, som ellers hævdet (processkrift 1, side 2, fjerde afsnit). Intet af dette fremgår således af det fremlagte tilbud (bilag D).  

Derimod har Motorstyrelsen - som den kompetente myndighed på området - vurderet, hvad handelsprisen var i 2021 (bilag G). Det fremgår af Motorstyrelsens vurdering, at handelsprisen for bilen var 238.200 kr., og at denne vurdering er foretaget på baggrund af den gennemsnitligt annoncerede pris for sammenlignelige biler. Om udsøgningen af nyprisen for den omhandlede bil har Motorstyrelsen anført følgende (bilag H, side 3):  

"Vi har i vores udsøgning af nyprisen på det anmeldte køretøj tilpasset søgningen ud fra følgende: Mærke, model, variant og udstyrsvariant, modelår, gearkasse, karosseri, drivlinje og perioden for første indregistrering."  

Motorstyrelsen har således alene sammenlignet med biler af samme mærke og model, der har en motor med tilsvarende hestekræfter (170HK). Motorstyrelsen har ligeledes i sammenligningen taget højde for, at værdien af bilernes ekstraudstyr kan variere, og at bilerne har kørt forskellige antal kilometer, idet Motorstyrelsen har fravalgt to biler, der har kørt væsentlig flere kilometer end den foreliggende bil (bilag H, side 7). Sammenligningen er herefter foretaget ud fra gennemsnittet heraf. I tilknytning hertil bemærkes, at der alene er ydet garanti vedrørende to af de biler, der er inddraget i vurderingen, som imidlertid begge har kørt flere kilometer end den omhandlede bil.  

Det bemærkes desuden, at det fremgår af bilernes data (bilag H, side 11), at der er tale om samme motor. Det af A anførte om, at bil nr. 3 er en "(red.fjernet.bilmærke)" (processkrift 1, side 2, andet afsnit), er derfor ikke korrekt. Det er dog korrekt, at dette køretøj havde (red.fjernet.bilmærke)-udstyr, men det er der taget højde for i vurderingen. Det bemærkes desuden, at der i vurderingen er givet 5 % i annoncefradrag for at kompensere for, at der også gives et afslag på udbudsprisen.  

Det forhold, at der angiveligt ikke ydes en sælgergaranti i tilbuddet om salg af bilen til G3-virksomhed (processkrift 1, side 2, femte afsnit), indebærer ikke, at prisen på 175.000 kr. er markedskonform. Dette understøttes af, at bilen - som oplyst af A - var bogført til 221.000 kr. (replikken, side 1, næstsidste afsnit).  

Det må derfor bevismæssigt lægges til grund, at den koncerninterne overdragelse af bilen ikke var markedskonform, idet bilen blev overdraget til en pris, der var 26,5 % lavere end markedsprisen ifølge Motorstyrelsens vurdering.  

Selv om det ikke er nødvendigt for at se bort fra den koncerninterne overdragelse i relation til beskatningen af A, om bilen er solgt på armslængdevilkår, understøtter den omstændighed - som nævnt indledningsvis i afsnittet - at bilen ikke blev solgt på armslængdevilkår, at bilen alene blev overdraget for at sikre en (uberettiget) skattemæssig besparelse for A.  

…"  

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen og i alt væsentligt henholdt sig til deres anbringender.   

Rettens begrundelse og resultat  

Efter retspraksis, såvel efter den tidligere, som efter den nuværende ligningsvejledning, anerkendes værdien af en fri bils beskatningsgrundlag ud fra den pris, som bilen er handlet til mellem koncernforbundne selskaber, kun, hvis aftalen om overdragelse og eventuelt lease back er sket på sædvanlige og markedsbestemte vilkår og handlen har været reel, forstået som at handlen var forretningsmæssigt begrundet.   

Formalia i forbindelse med overdragelse af bilen mellem de to koncernforbundne selskaber ses opfyldt ved indgåelse af købsaftale, omregistrering og betaling af købesum. Indgåelse af leasingsaftalen mellem de koncernforbundne selskaber ændrer ikke derpå.   

Bilen blev handlet på baggrund af en pris fastsat af G3-virksomhed som et købstilbud på 175.000 kr. svarende til en salgspris til forhandler. A har forklaret, at denne pris var overraskende lav og betød, at de i koncernen ved at sælge bilen og købe en tilsvarende anden bil ville have tabt omkring 25.000 - 30.000 kr., hvorfor de vurderede, at det var bedst at handle bilen internt. Også Motorstyrelsens undersøgelser, der ikke nu kan forkastes, men dog synes at have en begrænset bevismæssig værdi, indikerer, at indkøb af en anden tilsvarende bil ville medføre en købspris med et tillæg nogenlunde i det nævnte niveau.   

Efter A’s forklaring må retten lægge til grund, at den primære årsag til, at man i koncernen så på, om bilen skulle handles, var, at hans løn var blevet udhulet gennem en årrække og at en lavere beskatning af fri bil var en måde at sikre ham en højere samlet nettoløn; navnlig da virksomheden var i en økonomisk situation, hvor indtjeningen var lav. Dette er ikke i sig selv utilbørligt, men er en stærk indikation for, at bilen ikke blev overdraget af forretningsmæssige hensyn, men alene af hensyn til hovedaktionærens private økonomi. En gageforhøjelse var næppe realistisk henset til revisionsselskabets indtjening. Uanset at A i en årrække ikke havde fået en gageforhøjelse, er det ikke påvist forretningsmæssige årsager til, at en sådan ville have fundet sted, hvis bilen ikke var blevet handlet, og at koncernen ved en intern handel derved sparede en sådan udgift.   

Efter A’s forklaring må retten lægge til grund, at revisionsselskabet ikke kunne få nedsat sin præmie på den til bilen knyttede bilforsikring, men ved et salg af bilen kom ud af forsikringsaftalen og derefter kunne tegne en ny bilforsikring. A har ikke nærmere ført bevis for, hvor stor en besparelse koncernen opnåede ved at tegne en anden forsikring på bilen, og har derfor heller ikke ført bevis for, at en besparelse på bilforsikringen var en så væsentlig forretningsmæssig begrundet disposition, at det i sig selv kunne bære en overdragelse af bilen.   

Der må herefter bortses fra overdragelsen af bilen ved beregning af den skattemæssige værdi af fri bil for A’s skatteansættelse for 2021 og 2022, jf. Ligningslovens § 16, stk. 4.   

Herefter har A ikke ført bevis for sin påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at A’s skatteansættelse for indkomståret 2021 nedsættes med 32.355 kr. og for indkomståret 2022 nedsættes med 55.559 kr., hvorfor Skatteministeriet frifindes.  

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 20.000 kr.  

Skatteministeriet er ikke momsregistreret.  

THI KENDES FOR RET:  

Skatteministeriet frifindes.  

A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 20.000 kr.   

Beløbene skal betales inden 14 dage.  

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.