Spørgsmål

1. Har Spørger ud fra de beskrevne forhold fuld momsfradragsret for indkøb, der anvendes både til brug for Spørgers momspligtige leverancer og Spørgers finansielle ydelser til Spørgers hovedkontor i Y1-land: H2?
2. Er Spørgers opgaver for H2 etableret i Y1-land med at identificere og forvalte ejendomsinvesteringer i Danmark på vegne af H2’s fonde, X1-fond, X2-fond, X3-fond, X4-fond og X5-fond at anse for momsfri porteføljeforvaltningsydelser leveret til investeringsforeninger, når disse opgaver vedrører følgende ydelser leveret af spørger til hovedkontoret H2 etableret i Y1-land:
   • Analyse og dataindsamling af markedsdata.
   • Tilsvarende analyse og gennemgang af potentielle investeringsemner (investeringsejendomme).
   • Indstilling og præsentation for fondens Transaktionskomité. Projektledelse og gennemførsel af DD (juridisk, teknisk og finansiel due diligence) i samarbejde med - og med assistance fra eksterne rådgivere (advokater, ingeniører, revisorer etc.).
   • Forhandling af købsaftale
   • Eksekvering af investering herunder drøftelse med bank og realkredit om finansiering og forhandling af låneaftaler, eventuel etablering af selskab etc.?
3. Er Spørger omfattet af lov om afgift af lønsum m.v., § 1 for Spørgers momsfri aktiviteter relateret udelukkende til finansielle ydelser faktureret direkte og internt til hovedkontoret i Y1-land?

 

Svar

1. Nej
2. Afvises
3. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

H1 A/S (i det efterfølgende benævnt: Spørger) er et datterselskab i H2 koncernen. Spørger var tidligere 100% ejet af H2, men fra 1. januar 2025 er der tilføjet et nyt selskab, H3, mellem H2 og Spørger. Forklaringen er, at H2 udover ejendomsinvesteringer også ejer X1 Credit og X1 Infrastructure. 

Spørger er registreret for moms og for lønsumsafgift og har forretningsadresse Y.

Moderselskabet: H2 er etableret i Y1-land og er licenseret forvalter af alternative investeringsfonde. H2 er underlagt tilsyn fra Finansinspektionen i Y1-land i forhold til forvaltningen af sine fonde.

H2's fonde har fokus på investering i ejendomme i Norden med mulighed for at foretage ejendomsinvesteringer i de baltiske lande. H2 koncernen har hovedkontor i Y1-by og landekontorer i Y2-by, Y3-by og Y4-by.

Hverken Spørger eller H2 indgår i nogen fællesregistreringer.

En overvejende andel - knap 60% - af Investorerne i H2’s Ejendomsfonde er investorer fra Y6-land og Y7-land. Mere end 2/3 er Pensionsfonde eller Universitetsfonde. Spørgers Ejendomsfonde har en levetid på typisk 10 år med mulighed for forlængelse i et til fire år

H2 forvalter de omhandlede fonde. De enkelte fonde er baseret på fondens aktiver. Investorerne har via indskud i fondene indirekte ejerandel i ejendomme. Fondene hæfter kun for egne forpligtelser. Investorerne hæfter ikke personligt udover andel i formuen.

Spørger har oplyst følgende om de enkelte fonde (Skattestyrelsens oversættelse):

X1-fond

Fondens strategi er at købe erhvervs- og boligejendomme i Norden med det formål at give investorerne indtægter og kapitaltilvækst. Det samlede kapitaltilsagn fra investorer er på 800 mio. EUR. Der er 30 investorer i fonden. Fonden investerer i Y1-land, Y2-land, Y3-land, Y4-land og Y5-land. Der er i øjeblikket ingen investeringer tilbage i fonden fra Y1-land og Y5-land.

24% af den samlede egenkapital er investeret i kontor- og boligudviklingsejendomme i Y1-land 42% af den samlede egenkapital er investeret i kontor- og boligejendomme i Y2-land, disse er frasolgt. 23 % af den samlede egenkapital er investeret i kontor- og butiksejendomme i Y3-land. 9% af den samlede egenkapital er investeret i kontorejendomme i Y4-land.

X2-fond

Fondens strategi er at købe erhvervs- og boligejendomme i Norden med det formål at give investorerne indtægter og kapitaltilvækst. Det samlede kapitaltilsagn fra investorer er på 1.099 mio. EUR. Der er 32 investorer i fonden. Fonden investerer i Y1-land, Y2-land, Y3-land og Y5-land.

46% af den samlede egenkapital er investeret i kontor-, butiks-, logistik- og boligejendomme i Y1-land. 33% af den samlede egenkapital er investeret i kontor-, hotel- og boligejendomme i Y2-land. 9% af den samlede egenkapital er investeret i kontor- logistik- og boligejendomme i Y3-land. 2% af den samlede egenkapital er investeret i kontorejendomme i Y5-land.

X3-fond

Fondens strategi er at købe erhvervs- og boligejendomme i Norden med det formål at give investorerne indtægter og kapitaltilvækst. Det samlede kapitaltilsagn fra investorer er på 805 mio.EUR. Der er 12 investorer i fonden. Fonden investerer i Y1-land, Y2-land, Y3-land og Y5-land.

26% af den samlede egenkapital er investeret i kontor-, logistik- og boligejendomme i Y1-land. 25% af den samlede egenkapital er investeret i boligejendomme i Y2-land. 21% af den samlede egenkapital er investeret i kontor-, sundheds- og boligejendomme i Y3-land. 8% af den samlede egenkapital er investeret i kontor- og logistikejendomme i Y5-land.

X4-fond

Fondens strategi er at købe kontor-, detail- og boligejendomme i Norden med det formål at give investorerne indtægter og kapitaltilvækst. Det samlede kapitaltilsagn fra investorer er på 281 mio. EUR. Der er 19 investorer i fonden. Fonden investerer i Y1-land, Y2-land, Y3-land og Y5-land.

41% af den samlede egenkapital er investeret i kontor- og butiksejendomme i Y1-land. 20% af den samlede egenkapital er investeret i kontorejendomme i Y2-land. 21% af den samlede egenkapital er investeret i kontor- og butiksejendomme i Y3-land. 14% af den samlede egenkapital er investeret i kontorejendomme i Y5-land.

X5-fond

Fondens strategi er at købe en spredt ejendomsportefølje, herunder kontor- bolig, logistik-, butiks eller delvist eller fuldt offentligt finansierede og/eller offentlige ejendomme, herunder blandt andet (i) ejendomme, hvor den primære lejer leverer offentlige tjenester, der skal leveres i henhold til lov eller offentlig politik (såsom skoler, hospitaler mv.) og (ii) ejendomme, hvor mindst 50% af arealet er udlejet til (en) lejer(e), som er helt eller delvist offentligt finansieret, alt sammen i Norden. Det samlede kapitaltilsagn fra investorer er på 263 mio. EUR. Der er 22 investorer i fonden. Fonden investerer i Y1-land, Y2-land, Y3-land og Y5-land.

15% af den samlede egenkapital er investeret i butiksejendomme i Y1-land. 4% af den samlede egenkapital er investeret i kontorejendomme i Y2-land. 22% af den samlede egenkapital er investeret i kontor- og butiksejendomme i Y3-land. 53% af den samlede egenkapital er investeret i kontorejendomme i Y5-land.

H2 oppebærer betaling (Fee) fra ovennævnte ejendomsfonde for at finde, gennemføre og forvalte ejendomsinvesteringer.

H2 er struktureret med Fund Managers, som overordnet forvalter fondene, en Transaktionskomité, der godkender investeringer og en Finance funktion, der rapporterer til investorer.

Spørger har til opgave på at identificere, gennemføre og forvalte ejendomsinvesteringer i Y2-land på vegne at H2’s fonde. Spørger modtager honorar herfor fra H2. Honoraret, som Spørger modtager for den nævnte opgave udført for H2 opgøres som afholdte omkostninger plus en mark-up.

Opgaverne som Spørger udfører for H2 omfatter:

1 Gennemførelse af investeringer - faktureres til H2

Investeringsarbejdet omfatter:

• Analyse og dataindsamling af markedsdata.
• Tilsvarende analyse og gennemgang af potentielle investeringsemner (investeringsejendomme).
• Indstilling og præsentation for fondens Transaktionskomité. Projektledelse og gennemførsel af DD (juridisk, teknisk og finansiel due diligence) i samarbejde med - og med assistance fra eksterne rådgivere (advokater, ingeniører, revisorer etc.).
• Forhandling af købsaftale
• Eksekvering af investering herunder drøftelse med bank og realkredit om finansiering og forhandling af låneaftaler, eventuel etablering af selskab etc.

I en række forward commitment (køb med senere levering af nybyg) eller forward funding (hvor der tillige er ydet en finansiering i byggeperioden) følges byggeriets kvalitet og stade (Spørger har egne byggefolk, der kan følge et byggeri) i samarbejde med rådgivende ingeniør.

2 Management i investeringsperioden

Medarbejdere ansat i Spørger besætter bestyrelsesposter i targetselskaber på vegne af fondene. Dermed sikres den overordnede ledelse af selskaberne.

Medarbejdere ansat i Spørger indgår desuden aftaler med Property Managers omkring daglig administration og drift af ejendomme og selskaber.

3 Opgaver der faktureres til targetselskaber

Udover ovenstående opgaver, som udføres på vegne af H2, udfører og fakturerer Spørger opgaver for de enkelte targetselskaber (selskaber i H2’s fonde) Opgaverne som faktureres til targetselskaber omfatter:

• Aftaler med mæglere for udlejning, og deltager i forhandling af lejevilkår og kontrakter ved nyudlejning af kontorlejemål.
• Byggestyring i forbindelse med indretning af lejemål
• Finansiel controlling af ejendomsinvestering, udarbejdelse af årsrapporter i samarbejde med revision.

Spørger har alene indtægter for ydelser leveret til H2 samt indtægter fra ovennævnte ydelser leveret til targetselskaberne i fondene.

Opgørelse af Spørgers indtægter fra salg ydelser

I 1.000 DKK	2021	2022	2023
Faktureret H2	14.025	17.178	17.304
Faktureret Targetselskaber Heraf finansiel Controlling Byggestyring, Udlejning etc.	2.735 2.168 567	2.210 1.430 780	3.014 1.239 1.735

Ydelser til targetselskaber

Spørger yder to typer ydelser til fondenes selskaber:

A Regnskabsopgaver udført af Spørger - controlling

Fondenes ejendomme og selskaber forvaltes generelt af eksterne ejendomsforvaltere (Property Managers) som DEAS, Coblestone, Taurus mv. De eksterne forvaltere forestår almindelig administration og drift herunder huslejeopkrævning, betaling af regninger, udlejning, servicering af ejendomme etc.

Spørgers ansatte controllere løser følgende opgaver for targetselskaberne:

• Gennemgang og afstemning af åbningsbalancer i forbindelse med køb
• Rapportering af lån
• Compliancerapportering til banker om finansiel status i selskaber
• Styring af budgetteringsproces og controlling af budget og assistance af eksterne forvaltere i forbindelse hermed
• Controlling af rapporterede tal som er modtaget fra eksterne forvaltere
• Selskabsretlige forhold ved f.eks. at forberede bestyrelsesmøder og generalforsamling i forbindelse med godkendelse af budget og gennemførelse af kapitalforhøjelser, godkendelse af årsrapport.

B Asset management

Spørgers medarbejdere løser tillige en række asset management opgaver for fondenes selskaber. Dels forhandling og gennemførelse af udlejning af erhvervslejemål (kontor, lager, parkering). Udarbejdelse af lejekontrakter eventuelt i samarbejde med eksterne advokater.

Dels byggestyring i forbindelse med ombygninger og indretning af lejemål. Styring af større vedligeholdelsesopgaver (mindre og sædvanlige vedligeholdelsesopgaver styres af de eksterne forvaltere

Selskaber der modtager de nævnte momspligtige ydelser:

Alle er selskaber, der er 100% ejet af en af H2’s fonde.

(red. selskaberne er fjernet af hensyn til anonymisering)

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med "ja"

Begrundelse

Spørgers repræsentant har anført:

"Jeg henviser til SKM2023.184.SR hvor spørger er en dansk filial af selskab etableret i et andet EU-land, der leverer finansielle ydelser.

I det nævnte bindende svar bidrager spørger hertil ved levering af interne ydelser til hovedkontoret. Spørger leverer desuden ydelser i forbindelse med forvaring og forvaltning af værdipapirer direkte til hovedkontorets danske kunder. Spørger fakturerer og opkræver vederlag fra de eksterne kunder for levering af depotydelserne.

Hverken hovedkontoret eller filialen indgår i en momsmæssig fællesregistrering.

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger under de omhandlede omstændigheder efter gældende praksis har fuld momsfradragsret for indkøb efter ML § 37, stk. 1.

Spørgers interne leverancer til hovedkontoret af finansielle ydelser anses af Skattestyrelsen ikke momsmæssigt som leverancer mod vederlag, da filialen og hovedkontoret anses som en og samme afgiftspligtige person. Se EU-Domstolens dom i sag C-210/04, FCE Bank plc, hvor Domstolen fastslog, at et hjemsted i et EU-land og et fast forretningssted i et andet EU-land skulle anses for en og samme afgiftspligtige person. Ydelser fra hjemstedet til det faste forretningssted kunne derfor ikke anses som leverancer mod vederlag. Disse ydelser medfører således ikke en omsætning, som skal indgå i beregningen af spørgers fradragsprocent efter momslovens § 38, stk. 1.

Der er fuld momsfradragsret for virksomhedens indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer. Se momslovens § 37.

Anvendes virksomhedens indkøb derimod både til brug for momspligtige leverancer og momsfritagne leverancer, kan der foretages fradrag for den del af momsen, der forholdsmæssigt svarer til omsætningen i den momspligtige del af virksomheden. Se momslovens § 38, stk. 1.

Spørger er en dansk filial af et selskab, som er etableret i et andet EU-land. Hverken hovedkontoret eller filialen indgår i en momsmæssig fællesregistrering. Selskabet leverer finansielle ydelser til finansielle institutioner. Disse ydelser er som udgangspunkt momsfritagne, jf. momslovens § 13, stk. 1 nr. 11. Spørger bidrager hertil ved levering af interne ydelser til hovedkontoret og viderefakturerer månedligt hovedkontoret for levering af disse ydelser.

Spørger leverer desuden depotydelser til hovedkontorets danske kunder i form af ydelser i forbindelse med forvaring og forvaltning af værdipapirer. Spørger fakturerer og opkræver vederlag fra de eksterne kunder for levering af depotydelserne (momspligtige).

Det er i overensstemmelse med spørgers ønske lagt til grund for besvarelsen, at Spørgers depotydelser til eksterne kunder, er momspligtige. Det er desuden lagt til grund for besvarelsen, at spørger momsmæssigt udgør et fast forretningssted.

Da de ydelser, som spørger leverer til eksterne kunder, er momspligtige, har spørger fuld fradragsret for moms af indkøb, der udelukkende anvendes til brug for disse leverancer.

Udover levering af momspligtige ydelser bidrager spørger desuden til selskabets levering af momsfritagne finansielle ydelser ved levering af interne ydelser til hovedkontoret. Spørgsmålet er derfor, hvordan spørgers fradragsret skal opgøres for de generalomkostninger, som spørger anvender både til brug for spørgers levering af momspligtige ydelser og til brug for de interne ydelser til spørgers hovedkontor.

Skattestyrelsen bemærker hertil, at spørgers interne leverancer til hovedkontoret ikke momsmæssigt anses som leverancer mod vederlag, da filialen og hovedkontoret anses som en og samme afgiftspligtige person. Se EU-Domstolens dom i sag C-210/04, FCE Bank plc, hvor Domstolen fastslog, at et hjemsted i et EU-land og et fast forretningssted i et andet EU-land skulle anses for en og samme afgiftspligtige person. Ydelser fra hjemstedet til det faste forretningssted kunne derfor ikke anses som leverancer mod vederlag. Disse ydelser medfører således ikke en omsætning, som skal indgå i beregningen af spørgers fradragsprocent efter momslovens § 38, stk. 1.

EU-Domstolen har desuden i sag C-388/11, Le Crédit Lyonnais fundet, at et selskab, hvis hovedsæde er beliggende i en medlemsstat, ved beregningen af sin pro rata sats for fradraget, der finder anvendelse i denne medlemsstat, ikke kan medregne omsætningen i sine filialer, der er beliggende i andre medlemsstater eller tredjelande.

I forlængelse af denne dom har Momsudvalget, som er etableret efter momssystemdirektivets artikel 398, i en retningslinje næsten enstemmigt bekræftet, at ved beregningen af pro rata-satsen for fradragsret nævnt i momssystemdirektivets artikel 174, kan omsætning i forbindelse med leveringer af ydelser foretaget af en afgiftspligtig persons etablering (hovedkontor eller filial) placeret i en medlemsstat eller et tredjeland (etablering A1) ikke delvis allokeres til en anden af den afgiftspligtige persons etableringer (etablering A2) i et andet land, selv hvis etablering A2 måtte have udført ydelser uden vederlag (interne ydelser) for etablering A1, der gjorde det muligt for etablering A1 at udføre ydelser for dens kunder.

Skattestyrelsen deler udvalgets opfattelse.

Se retningslinje WP 874, DOK I fra Momsudvalget, der er vedtaget på baggrund af drøftelser på udvalgets 102. møde.

Af den nævnte praksis kan udledes, at hvis en virksomhed er etableret med hjemsted henholdsvis fast forretningssted i mere end et land, skal beregningen af omsætningen og fradragsprocenten ske særskilt for hver etablering. Fradragsretten for den enkelte etablering skal således opgøres ud fra den enkelte etablerings egen omsætning uden hensyntagen til den omsætning, som etableringen bidrager til ved levering af interne ydelser til etableringer i andre lande.

Selv om spørger bidrager til hovedkontorets omsætning af finansielle ydelser ved levering af interne ydelser til hovedkontoret, fører dette således ikke til en begrænsning af spørgers fradragsret

EU-Domstolen har efterfølgende i sag C-165/17, Morgan Stanley & Co International plc fastslået, at i tilfælde, hvor en filial, etableret i en medlemsstat afholder udgifter, som anvendes i forbindelse med gennemførelse af både transaktioner, som filialen gennemfører og transaktioner, der udføres af filialens hovedsæde i en anden medlemsstat, skal transaktioner udført af såvel filialen som af hovedsædet medregnes ved beregningen af pro rata-satsen for fradraget.

Denne dom medfører efter Skattestyrelsens opfattelse, at hidtidig dansk praksis skal ændres. Skattestyrelsen har forelagt spørgsmål om den nærmere fortolkning af dommen for Momsudvalget. Når der foreligger en afklaring heraf, vil Skattestyrelsen offentliggøre et styresignal herom. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at spørger kan støtte ret på den hidtidige danske praksis, indtil Skattestyrelsen har offentliggjort en praksisændring. Se Den juridiske vejledning, afsnit A.A.7.1.3.

Da spørger efter det oplyste alene har momspligtig omsætning, har spørger derfor efter gældende praksis fuld fradragsret for momsen af sine indkøb.

Der er ikke herved taget stilling til fradragsretten for konkrete indkøb. Skattestyrelsen bemærker, at der alene er taget stilling til momsfradragsretten for udgifter, der giver ret til fradrag efter momslovens kapitel 9, og som udelukkende anvendes til brug for filialens momspligtige depotydelser, eller som anvendes både til brug for filialens momspligtige depotydelser og interne ydelser til hovedkontoret."

Spørgers høringssvar

Spørgers repræsentant har anført:

"Jeg kan præcisere, at Spørger i relation til momsreglerne for at opfylde kriterier for intern omsætning imellem et moderselskab og en filial, kan anses for at indgå i et lignende forhold til moderselskabet etableret i Y1-land som anført i SKM2023.184.SR.

Jeg henviser til vores anmodning om bindende svar, spørgsmål 1, hvori der henvises til en EU-dom C-210/04 (FCE Bank).

I den nævnte EU-dom henviser jeg til Præmis 46: Filial er per definition blot et forretningssted uden at være en selvstændig juridisk person.

• Den driver ikke virksomhed på egen hånd.
• Filialen ejer heller ikke egne aktiver.
• Filialen bærer ikke selv den økonomiske risiko
• Afhængig af hovedkontoret

Spørger opfylder ovennævnte betingelser med henblik på ikke at udgøre en selvstændig juridisk person idet:

• Spørger er ejet 100% af H3, som er 100% af H2 og derfor ikke driver virksomhed på egen hånd
• Spørger kun ejer driftsmidler til en værdi af 469.790 kr. ved udgangen af 2024, som udelukkende udgøres af kontorinventar til virksomhedens lejemål og derfor ikke i det væsentlige ejer egne aktiver
• Spørger i 2024 havde indtægter fra moderselskabet på 17.4 mDKK (84%), mens 3.4 mDKK (16%) kom fra danske selskaber, som var ejet af H2’s fonde. Der er således ingen omsætning fra uafhængige tredje-parter. Spørger bærer derfor ikke selv den økonomiske risiko
• Spørger i dagligdagen ledes af A, som også er indsat som Adm. Direktør. Selskabet kan dog ikke alene tegnes af den adm. direktør, da tegningsreglerne er at " Selskabet tegnes af to bestyrelsesmedlemmer i forening eller af en direktør og et bestyrelsesmedlem i forening." I selskabets bestyrelse sidder CEO for H3 B samt C, der er Managing Director i H2. Spørger er således afhængig af hovedkontoret (moderselskabet i Y1-land)

Spørger opfylder derfor samlet set de betingelser, som er anført i EU-dom C-210/04 (FCE Bank) jf. præmis 46.

Spørgsmål 1 i den fremsendte anmodning bør derfor besvares med et ja."

Spørgsmål 2:

Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med "ja".

Begrundelse

Spørger repræsentant har anført:

"Jeg anser Spørgers forvaltning af ejendomsinvesteringer for at være momsfri forvaltningsydelser, som er sammenlignelige med de forvaltningsydelser, som er vurderet og beskrevet i nedennævnte Bindende svar fra Skatterådet.

Jeg henviser til Bindende svar fra Skatterådet: SKM2022.135.SR hvorefter forvaltningsydelser leveret til en række ejendomsfonde var momsfritaget, idet fondene momsretligt kunne kvalificeres som investeringsforeninger.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse tiltrådt af Skatterådet:

Porteføljeforvaltningsydelser leveret til investeringsforeninger er momsfritaget i medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f.

For at en virksomheds leverance er omfattet af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f, skal de følgende to betingelser således begge være opfyldt.

1. Den ydelse, som leveres, skal efter dens karakter kunne anses som porteføljeforvaltning
2. Ydelsen skal leveres til en juridisk enhed, som momsretligt opfylder kriterierne for at være investeringsforening.

Ad 1: Betingelsen om, at ydelserne har karakter af porteføljeforvaltningsydelser Det var på baggrund af spørgers oplysninger lagt til grund, at de omhandlede ydelser i alle tilfælde opfyldte betingelserne for momsretligt at kunne anses for porteføljeforvaltningsydelser.

 Ad 2: Betingelsen om, at ydelserne leveres til en "investeringsforening" EU-Domstolen har i en række afgørelser taget stilling til de betingelser, som er afgørende for, at en juridisk enhed momsretligt er en investeringsforening, jf. bl.a. sag C-424/11, Wheels.

Ifølge EU-Domstolen omfatter begrebet "investeringsforening" i momsfritagelsesbestemmelsen således:

1. Fonde m.v., som er omfattet af UCITS-Direktivet og
2. Fonde m.v., som ikke er omfattet af UCITS-direktivet, men som fremviser lignende kendetegn, som disse sidstnævnte og dermed foretager de samme transaktioner eller i det mindste fremviser sammenlignelige træk i en sådan grad, at de konkurrerer med dem.

UCITS-direktivet omfatter investeringsinstitutter, der har som eneste formål at foretage kollektiv investering i værdipapirer eller i andre i artikel 50, stk. 1, nævnte likvide finansielle aktiver, jf. UCITSdirektivets artikel 1, stk. 1 og 2. Y havde udelukkende til formål at investere i fast ejendom.

Det omhandlede selskab var derfor ikke omfattet af UCITS-direktivet, jf. tilsvarende konklusion i sag C-595/13, Fiscale Eenheid X.

Det skal herefter vurderes, hvorvidt Y fremviser lignende kendetegn, som de institutter, som er omfattet af UCITS-direktivet og dermed foretager de samme transaktioner eller i det mindste fremviser sammenlignelige træk i en sådan grad, at selskabet konkurrerer med dem, og som følge heraf er en investeringsforening.

I henhold til Den juridiske vejledning anses et investeringsinstitut for at fremvise lignende kendetegn, som UCITS-investeringsinstitutterne og foretager dermed de samme transaktioner, eller er i det mindste sammenlignelig med disse i en sådan grad, at de konkurrerer med UCITS-institutterne, når de følgende fem betingelser alle er opfyldt:

1. Investeringsinstituttet har til formål at foretage kollektiv investering
2. Investeringsinstituttet investerer ud fra princippet om risikospredning
3. Investorerne bærer investeringsrisikoen og investeringsafkastet afhænger af investeringerne
4. Investeringsinstituttet er undergivet et særligt statsligt tilsyn
5. Investeringsinstituttet er undergivet de samme konkurrencebetingelser og appellerer til den samme kreds af investorer som UCITS-investeringsinstitutterne

De fem betingelser er baseret på EU-Domstolens domme i sag C-424/11, Wheels og sag C--595/13, Fiscale Eenheid X samt en guideline fra EU's Momskomite.

Betingelse 1: Har til formål at foretage kollektiv investering:

Betingelsen om, at fonden har til formål at foretage kollektiv investering forudsætter, at der er tale om investering af en pulje af midler fra to investorer eller flere investorer. Når medlemmet af investeringsinstituttet selv udøver kollektiv investering, eksempelvis et pensionsinstitut, som netop udøver kollektiv investering af medlemmernes midler, vil betingelsen om, at der skal udøves kollektiv investering, også anses for opfyldt, selvom investeringsinstituttet kun har et medlem. Det skyldes, at de enkelte pensionskunder m.v. i disse tilfælde anses for at være de egentlige investorer. Y investerer midler fra x antal pensionskasser og x-antal investoraktieselskaber. De x investorselskaber investerer på vegne af i alt xxx individer. På denne baggrund er det Skattestyrelsens vurdering, at betingelsen om at investeringsinstituttet skal udøve kollektiv investering, er opfyldt.

Betingelse 2: Investerer ud fra princippet om risikospredning

Betingelsen indebærer, at der investeres ud fra princippet om risikospredning, dvs. i en mere spredt portefølje, for derved at mindske investeringsrisikoen. EU-Domstolen har i sag C-595/13, Fiscale Eenheid X udtalt, at der vil være tale om risikospredning ved investering i fast ejendom, når formuen investeres i forskellige kategorier af fast ejendom, både beboelses- og erhvervsejendomme, og også i forskellige geografiske områder.

Det er oplyst, at Y investerer i fast ejendom i X2-land, at der er investeret i et trecifret antal ejendomme, og at ejendommene indeholder en blanding af bolig- og erhvervslejemål. Af årsregnskabet for Y fremgår, at investeringsejendommene er beliggende i By 1, By 2, By 3, By 4, By 5, By 6H1, B1, H2, D, K, B2 og i området F/M/W (Område F/MW/ udgør en geografisk større del af X2-land)

Henset til at Y efter det oplyste investerer i et stort antal ejendomme (trecifret antal), der er en vis geografisk spredning, ligesom der investeres både i beboelses- og erhvervsejendomme, er det Skattestyrelsens vurdering, at betingelsen om, at der skal investeres ud fra et princip om risikospredning er opfyldt. Investeringsrisikoen bæres af investorkunderne og afkastet afhænger af investeringerne Betingelsen indebærer, at det er de enkelte investorer, som skal bære risikoen for at afkastet af den investerede kapital bliver mindre en forventet, herunder at afkastet kan blive negativt, jf. EU-Domstolen i C-424/11, Wheels. Det er oplyst, at investorerne bærer den fulde investeringsrisiko, og at afkastet er direkte afhængigt af resultatet af selskabets investeringer.

Det er på denne baggrund Skattestyrelsen opfattelse, at også denne betingelse er opfyldt.

Betingelse 3: Undergivet et særligt statsligt tilsyn

Betingelsen om, at den juridiske enhed skal være underlagt et "særligt statsligt tilsyn" indebærer, at den juridiske enhed i medfør af de nationale regler skal være undergivet et tilsyn, som svarer til det tilsyn, som UCITS-investeringsinstitutterne er underlagt, jf. C-595/13, Fiscale Eenheid X.

I Danmark er det Finanstilsynet, som fører tilsyn med den finansielle sektor. Ved afgørelsen af, hvorvidt en juridisk enhed, som ikke er omfattet af UCITS-direktivet, opfylder betingelsen om at være underlagt et særligt statsligt tilsyn, er Finanstilsynets vurdering af, hvorvidt arten og omfanget af tilsynet med den konkrete type af investeringsinstitut svarer til det tilsyn som føres med investeringsinstitutter omfattet af UCITS-direktivet, derfor afgørende. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde finder anvendelse på alle investeringsinstitutter, som ikke er omfattet af UCITS-direktivet.

Direktivet pålægger de i øvrigt kompetente nationale myndigheder i forvalterens hjemland at føre tilsyn med forvaltere af alternative investeringsfonde. Derimod indeholder direktivet ingen bestemmelser, der pålægger de nationale myndigheder en pligt til at føre tilsyn med de alternative investeringsfonde, som sådan. Direktiv 2011/61/EU er implementeret i dansk ret ved lovbekendtgørelse nr. 1047 af 14. oktober 2019. I lighed med direktivet er det kun forvaltere af alternative investeringsfonde, som reguleres af loven og ikke de alternative investeringsfonde som sådan. Tilsynet med forvalterne af de alternative fonde har til formål at sikre, at forvalterne opfylder deres pligter efter direktivet. Det er Finanstilsynets vurdering, at tilsynet dermed også bliver et indirekte tilsyn med investeringsfondene.

Finanstilsynet har oplyst, at der findes to kategorier af forvaltere af alternative investeringsfonde:

• Forvaltere af alternative investeringsfonde, som har tilladelse efter § 6 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
• Forvaltere af alternative investeringsfonde, som er registrerede efter § 9 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde

På grundlag af Finanstilsynets analyse af bl.a. reguleringsniveauet for og tilsynet med henholdsvis investeringsforeninger omfattet af UCITS-direktivet og enheder omfattet af direktivet om forvaltere af alternative investeringsfonde, er det Finanstilsynets vurdering, at det kun er de alternative investeringsfonde, som bliver forvaltet af en forvalter, som har tilladelse efter § 6 i lov om alternative investeringsfonde, som er undergivet et særligt statsligt tilsyn. Y forvaltes af en forvalter med tilladelse efter § 6 i lov om alternative investeringsfonde.

Henset hertil er det Skattestyrelsens vurdering, at betingelsen om at investeringsinstituttet skal være undergivet et særligt statsligt tilsyn tillige er opfyldt. Undergivet de samme konkurrencebetingelser og appellerer til den samme kreds af investorer som UCITS-investeringsinstitutterne.

Endelig er det som anført af EU-Domstolen i sag C-595/13, Fiscale Eenheid X, en betingelse for, at et investeringsinstitut kan anses for at være tilstrækkelig sammenlignelig med UCITS-investeringsinstitutterne, at investeringsinstituttet er underlagt de samme konkurrencebetingelser og appellerer til den samme kreds af investorer som UCITS-investeringsinstitutterne.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at i den konkrete sag er også denne betingelse opfyldt.

Ved vurderingen er der bl.a. lagt vægt på, at Y i lighed med investeringsinstitutter omfattet af UCITS-direktivet er underlagt tilsyn, og at ejendomsselskabet henvender sig til samme kreds af investorer, som UCITS-institutterne. Der henvises i den forbindelse til, at der investeres på vegne af en flerhed af kunder og både på vegne af private banking kunder, fonde, institutionelle investorer, pensionskasser og pengeinstitutter.

Konklusion

Y opfylder således de fem betingelser, som er afgørende for, at investeringsinstituttet momsretligt kan anses for at være en investeringsforening.

I det ovennævnte Bindende svar fra Skatterådet SKM2022.135.SR, konkluderes det, at spørger opfylder de fem nævnte betingelser for, at investeringsinstituttet momsretsligt kan anses for at være en investeringsforening. Spørgers forvaltningsydelser til selskabet var derfor omfattet af momsfritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1. nr 11, litra f.

Ud fra oplysninger og beskrivelse af Spørgers aktiviteter, lægger jeg til grund, at ydelserne præsteret af Spørger til H2 for de beskrevne investeringsfonde er sammenlignelige med ydelserne beskrevet i Bindende svar fra Skatterådet SKM2022.135.SR.

Jeg anser derfor de nævnte ydelser for at være momsfri finansielle ydelser, som Spørger præsterer som interne ydelser til hovedkontoret. Spørgers forvaltningsydelser til moderselskabet etableret i Y1-land vil derfor være omfattet af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f. Porteføljeforvaltningsydelser leveret til investeringsforeninger er momsfritaget i medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f. "

Spørgers repræsentant har yderligere anført:

"Jeg anser ejendomsfondene i Y1-land for at udgøre investeringsforeninger i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra fs forstand, hvilket således lægges til grund for vores anmodning om bindende svar.

H2 med datterselskaberne H3 og H1 identificerer og gennemfører ejendomsinvesteringer på vegne af fondene

• Det er kollektiv investering, idet alle investerede aktiver indgår i fonden og således ejes af alle investorer i forening.
• Hensigten er at der i fondene sker risikospredning på geografi (Y1-land, Y2-land, Y3-land og Y5-land og eventuel en mindre andel i X-lande og Y4-land). Ligeledes investeres i forskellige aktivklasser inden for ejendomssegmentet, fx bolig, kontor, logistik, hotel, life science bygninger (laboratorie)
• Investorernes afkast afhænger af den enkelte fonds performance
• H2 er FAIF forvalter registreret i Y1-land
• Spørgsmål om konkurrencebetingelser kan ikke umiddelbart specificeres.

De nævnte forvaltningsydelser, som jeg anser for at være momsfritagne, anvendes alene til forvaltning af enheder, som momsretsligt kan defineres som investeringsforeninger.

Udover finansielle opgaver, som udføres på vegne af H2, udfører og fakturerer N opgaver for de enkelte targetselskaber (selskaber i H2’s fonde) Opgaverne som faktureres til targetselskaber omfatter:

• Aftaler med mæglere for udlejning, og deltager i forhandling af lejevilkår og kontrakter ved nyudlejning af kontorlejemål.
• Byggestyring i forbindelse med indretning af lejemål
• Finansiel controlling af ejendomsinvestering, udarbejdelse af årsrapporter i samarbejde med revision

De ovennævnte opgaver anser jeg alle for at være momspligtige administrationsydelser."

Spørgsmål 3:

Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmål 3 skal besvares med "nej".

Begrundelse

Spørgers repræsentant har anført:

"Da Spørger som dansk filial ikke leverer de finansielle ydelser mod vederlag til moderselskabet i Y1-land, anser jeg Spørger for fritaget for lønsumsafgift.

Der skal kun betales lønsumsafgift af aktiviteter, hvis Spørger leverer varer og ydelser, der er fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, nr. 3, nr. 5 og 6, nr. 10-12, nr. 15 og 16 og nr. 19, jf. dog nedenfor stk. 2 og 3.

Jeg henviser til bekendtgørelse af lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 239 af 7. marts 2017, hvor der ifølge samme lovs § 1 betales afgift til statskassen af virksomheder, der mod vederlag leverer varer og ydelser, der er fritaget for afgift efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, nr. 3, nr. 5 og 6, nr. 10-12, nr. 15 og 16 og nr. 19, jf. dog nedenfor stk. 2 og 3, (jf. momslovens fritagelser under finansielle aktiviteter: ML § 13, stk. 1, nr. 11) og af virksomheder med anden økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer ydelser, der ikke er afgiftspligtige efter momsloven.

Jeg henviser desuden til et bindende svar: SKM2023.184.SR, hvori spørger er en dansk filial af selskab i et andet EU-land, der leverer finansielle ydelser. Filialen bidrager hertil ved levering af interne ydelser til hovedkontoret. Spørger leverer desuden ydelser i forbindelse med forvaring og forvaltning af værdipapirer direkte til hovedkontorets danske kunder. Spørger fakturerer og opkræver vederlag fra de eksterne kunder for levering af depotydelserne.

Hverken hovedkontoret eller filialen indgår i en momsmæssig fællesregistrering.

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger under de omhandlede omstændigheder efter gældende praksis har fuld momsfradragsret for indkøb efter ML § 37, stk. 1.

Skattestyrelsens begrundelse var herunder med henvisning til følgende:

Praksis

C-210/04, FCE Bank

Ydelser fra hjemsted i et EU-land til fast forretningssted i andet EU-land. Det faste forretningssted modtog ydelser i form af konsulentbistand, management, personaleuddannelse, databehandling samt applikationssoftware.

EF-domstolen fandt, at hjemsted og fast forretningssted skulle anses for en og samme momspligtige person. Der bestod derfor ikke et retsforhold mellem to parter vedrørende en gensidig udveksling af ydelser og derfor var denne udveksling af ydelser ikke at anse for levering mod vederlag.

Da de finansielle ydelser præsteret af Spørger for H2 etableret i Y1-land er udvekslet mellem et hjemsted i Danmark til et fast forretningssted i et andet EU-land, anses de nævnte ydelser for at være en gensidig udveksling af ydelser og dermed ikke omfattet af lønsumsafgiftsloven."

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørger ud fra de beskrevne forhold har fuld momsfradragsret for indkøb, der anvendes både til brug for Spørgers momspligtige leverancer og Spørgers finansielle ydelser til Spørgers hovedkontor i Y1-land: H2.

Begrundelse

Spørger er et dansk datterselskab i en koncern, hvor koncernens moderselskab, H2, er etableret i Y1-land. H2 er forvalter af alternative investeringsfonde, der har fokus på investering i ejendomme i Norden med mulighed for at foretage ejendomsinvesteringer i de baltiske lande.

Spørger leverer ydelser mod vederlag i form af regnskabsopgaver og asset management opgaver til de enkelte danske selskaber i H2’s fonde. Desuden leverer Spørger ydelser i forbindelse med identifikation og forvaltning af investeringer til koncernens moderselskab i Y1-land og modtager honorar herfor.

Spørgsmålet drejer sig om, hvorvidt Spørgers levering af finansielle ydelser til koncernens hovedkontor i Y1-land fører til en begrænsning af Spørgers fradragsret. Der skal derfor tages stilling til, om ydelserne kan anses for leveret mod vederlag, og i givet fald, om ydelserne giver ret til momsfradrag.  

Momsregistrerede virksomheder kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret fradrage momsen af indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter momslovens § 13, herunder leverancer udført i udlandet. Se momslovens § 37, stk. 1.

For varer og ydelser, som en momsregistreret virksomhed anvender både til brug for fradragsberettigede formål efter momslovens § 37 og til andre formål i virksomheden, kan der foretages fradrag for den del af momsen, der forholdsmæssigt svarer til omsætningen i den momspligtige del af virksomheden, jf. momslovens § 38, stk. 1.

Det er således en betingelse for, at virksomheden har fuld fradragsret, at indkøbene udelukkende anvendes til brug for momspligtige leverancer. Hvis indkøbene delvist anvendes til brug for leverancer, der er momsfritaget efter momslovens § 13, er der alene delvis fradragsret.

For indkøb, der anvendes til brug for leverancer, der udføres i udlandet, er der fradragsret, hvis leverancerne ville give ret til fradrag, hvis de blev gennemført her i landet. Se momssystemdirektivets artikel 169, litra a. 

Heraf følger, at der ikke er fradragsret for indkøb, der anvendes til brug for ydelser, med leveringssted i udlandet, hvis ydelserne ville være momsfritaget efter momslovens § 13, hvis leveringsstedet var i Danmark.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at de ydelser, som Spørger leverer til de danske selskaber i H2’s fonde, er momspligtige ydelser. Se momslovens § 4, stk. 1, hvoraf det fremgår, at der betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. 

Spørger leverer desuden ydelser til H2, der er koncernens moderselskab i Y1-land. Da Spørger er et dansk selskab og H2 er et selskab i Y1-land er Spørger og H2 to særskilte afgiftspligtige personer, jf. momslovens § 3, stk. 1. Spørgers leverancer til hovedkontoret skal derfor anses som leverancer mod vederlag.

Forholdene er ikke sammenlignelige med forholdene i Skatterådets bindende svar i SKM2023.184.SR, som Spørger henviser til. I denne sag var der tale om en dansk filial af et selskab etableret i et andet EU-land. Filialen bidrog til selskabets levering af finansielle ydelser ved levering af interne ydelser til hovedkontoret, og leverede desuden momspligtige depotydelser til tredjemand. De interne ydelser fra filialen til hovedkontoret, blev ikke momsmæssigt anset for leverancer mod vederlag, fordi filialen og hovedkontoret var en og samme afgiftspligtige person, jf. EU-Domstolens dom i sag C-210/04, FCE Bank plc. De interne ydelser førte derfor ikke til en begrænsning af spørgers fradragsret.

Da filialen udelukkende leverede momspligtige ydelser til tredjemand, havde filialen fuld momsfradragsret.

Spørger har i sit høringssvar anført, at Spørger opfylder betingelserne for ikke at udgøre en selvstændig juridisk person, jf. præmis 46 i EU-Domstolens dom i sag C-210/04, FCE Bank plc, hvorefter en filial per definition blot er et forretningssted uden at være en selvstændig juridisk person, idet

• Spørger er ejet 100% af H3, som er 100% ejet af H2 og derfor ikke driver virksomhed på egen hånd
  
  
• Spørger kun ejer driftsmidler til en værdi af 469.790 kr. ved udgangen af 2024, som udelukkende udgøres af kontorinventar til virksomhedens lejemål og derfor ikke i det væsentlige ejer egne aktiver
  
  
• Spørger i 2024 havde indtægter fra moderselskabet på 17.4 m DKK (84%), mens 3.4 m DKK (16%) kom fra danske selskaber, som var ejet af H2’s fonde. Der er således ingen omsætning fra uafhængige tredje-parter. Spørger bærer derfor ikke selv den økonomiske risiko
  
  
• Spørger i dagligdagen ledes af A, som også er indsat som Adm. Direktør. Selskabet kan dog ikke alene tegnes af den adm. direktør, da tegningsreglerne er at " Selskabet tegnes af to bestyrelsesmedlemmer i forening eller af en direktør og et bestyrelsesmedlem i forening." I selskabets bestyrelse sidder CEO for H3 B samt C, der er Managing Director i H2. Spørger er således afhængig af hovedkontoret (moderselskabet i Y1-land)

Skattestyrelsen deler ikke Spørgers opfattelse, idet Spørgers forhold efter Skattestyrelsens vurdering ikke er sammenlignelige med forholdene i sag C-210/04, FCE Bank plc.

Sag C-210/04, FCE Bank plc vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt der skulle beregnes moms af interne leverancer fra et selskabs hjemsted i en medlemsstat til selskabets filial, som var et fast forretningssted i en anden medlemsstat.

Det var ubestridt i sagen, at FCE IT, der var FCE banks faste forretningssted, ikke var en selvstændig juridisk person og derfor var en filial af sidstnævnte. Se dommens præmis 23.

EU-Domstolen henviste til, at det følger af Domstolens praksis, at en tjenesteydelse kun kan beskattes, hvis der består et retsforhold mellem en tjenesteyder og en modtager, der vedrører gensidig udveksling af ydelser. Se præmis 34.

For at fastslå, om der bestod et sådant retsforhold mellem selskabet og filialen, som indebar, at de leverede ydelser, var momspligtige, skulle det vurderes, om filialen udøvede selvstændig økonomisk virksomhed, og dermed var en afgiftspligtig person. I den forbindelse skulle det undersøges, om FCE IT kunne anses for at være en selvstændig bank, blandt andet under hensyn til, om den bar den økonomiske risiko, der var forbundet med dens virksomhed. Se dommens præmis 35.

EU-Domstolen fandt ikke, at filialen selv bar de økonomiske risici forbundet med udøvelsen af virksomhed, men at det var FCE Bank, der som juridisk person bar risikoen. EU-Domstolen lagde vægt på, at filialen ikke rådede over indskudskapital, hvorfor risikoen ved den økonomiske aktivitet i det hele hvilede på FCE Bank. Filialen var derfor afhængig af FCE Bank, og de udgjorde tilsammen en enkelt afgiftspligtig person. Der bestod derfor ikke et retsforhold mellem to parter vedrørende en gensidig udveksling af ydelser. Se dommens præmis 36 og 37. 

I den foreliggende sag er Spørger og moderselskabet, H2 to selvstændige juridiske personer, idet Spørger er et dansk aktieselskab og moderselskabet, H2, er et selskab i Y1-land.

Da Spørger er et aktieselskab, råder Spørger selv over sin kapital, og bærer derved selv den økonomiske risiko ved den økonomiske aktivitet, som Spørger udøver. Det ændrer ikke herved, at aktierne i Spørger er ejet 100 % af H3, der er ejet 100 % af H2, idet aktionærerne ikke hæfter for selskabets forpligtelser, men alene med deres indskud, jf. selskabslovens § 1, stk. 2.

I modsætning til forholdene i sag C-210/04, FCE Bank plc, udgør Spørger og H2 derfor ikke én og samme afgiftspligtige person. 

Der består derfor et retsforhold mellem to parter, som vedrører gensidig udveksling af ydelser, når Spørger leverer ydelser mod vederlag til koncernens moderselskab.

Spørgers ydelser til H2 udgør derfor leverancer mod vederlag, hvorfor disse ydelser skal indgå i vurderingen af Spørgers fradragsret.

Det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 3, at Spørger leverer finansielle ydelser til koncernens moderselskab i Y1-land, der efter deres art er omfattet af momsfritagelsen for forvaltning af investeringsforeninger i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f. Disse ydelser ville derfor ikke give ret til fradrag, hvis de havde leveringssted (beskatningssted) i Danmark.

Spørger har derfor ikke fuld fradragsret for moms af indkøb, der anvendes både til brug for Spørgers momspligtige leverancer og Spørgers finansielle ydelser til Spørgers hovedkontor i Y1-land. 

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at Spørgers opgaver for H2 etableret i Y1-land med at identificere og forvalte ejendomsinvesteringer i Danmark på vegne af H2’s fonde, X1-fond, X2-fond, X3-fond, X4-fond og X5-fond anses for momsfri porteføljeforvaltningsydelser leveret til investeringsforeninger, når disse opgaver vedrører følgende ydelser leveret af spørger til hovedkontoret, H2, etableret i Y1-land:

• Analyse og dataindsamling af markedsdata.
• Tilsvarende analyse og gennemgang af potentielle investeringsemner (investeringsejendomme).
• Indstilling og præsentation for fondens Transaktionskomité. Projektledelse og gennemførsel af DD (juridisk, teknisk og finansiel due diligence) i samarbejde med - og med assistance fra eksterne rådgivere (advokater, ingeniører, revisorer etc.).
• Forhandling af købsaftale
• Eksekvering af investering herunder drøftelse med bank og realkredit om finansiering og forhandling af låneaftaler, eventuel etablering af selskab etc.

Begrundelse

Skattestyrelsen forstår spørgsmålet sådan, at Spørger ønsker bekræftet, at de nævnte ydelser, som Spørger leverer til koncernens moderselskab i Y1-land, er omfattet af momsfritagelsen for forvaltning af investeringsforeninger, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f.

Der skal som udgangspunkt betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Ifølge momslovens § 16, stk. 1, er leveringsstedet for ydelser her i landet, når ydelsen leveres til en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, og som har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed her i landet eller har et fast forretningssted her i landet, hvortil ydelsen leveres, eller i mangel heraf har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted her i landet, og ydelsen leveres hertil, jf. dog stk. 2 og 3 og § 18, § 19, stk. 1, § 20 a, stk. 1, § 21 a og § 21 b

Spørger leverer de omhandlede ydelser til koncernens moderselskab, som er en afgiftspligtig person, der er etableret i Y1-land. Porteføljeforvaltningsydelser er omfattet af hovedreglen i momslovens § 16, stk. 1, og har derfor ikke leveringssted (beskatningssted) i Danmark.

Det fremgår imidlertid af momslovens § 18, stk. 1, at leveringsstedet for ydelser er her i landet, når ydelsen vedrører fast ejendom beliggende her i landet. Definitionen af, hvilke ydelser, der anses for ydelser vedrørende fast ejendom i forbindelse med fastlæggelse af leveringsstedet for ydelser, fremgår af momsforordningens artikel 31 a. Hvis spørgers ydelser er omfattet af denne definition, har de derfor leveringssted i Danmark.

Det fremgår af forordningens artikel 31 a, stk. 2, litra f, at ydelser fra sagkyndige, som består i undersøgelser og vurdering af risici og tilstand i forbindelse med fast ejendom, anses som ydelser vedrørende fast ejendom.

Af forordningen artikel 31 a, stk. 3, litra g fremgår, at porteføljeforvaltning af investeringer i fast ejendom, ikke anses for ydelser vedrørende fast ejendom.

De ydelser, som spørgsmålet drejer sig om, er ydelser, der leveres i relation til fondenes beslutning om og gennemførelse af investeringer i fast ejendom. Ydelserne anses derfor som udgangspunkt for porteføljeforvaltningsydelser.

Med hensyn til ydelsen, der er beskrevet som "projektledelse og gennemførelse af juridisk, teknisk og finansiel due diligence i samarbejde med - og med assistance fra eksterne rådgivere (advokater, ingeniører, revisorer etc)" er det dog Skattestyrelsens vurdering, at teknisk due diligence-ydelser efter en konkret vurdering kan være omfattet af definition i forordningens artikel 31 a, stk. 2, litra f, når ydelserne vedrører en fast ejendom.

Af de forklarende bemærkninger til momsforordningens artikel 31 a, fremgår, at due diligence-ydelser består af en bred vifte af ydelser fra sagkyndige, som går ud på at undersøge og analysere et selskabs eller en organisations situation forud for en forretningstransaktion. De har typisk til formål at belyse en række væsentlige forhold for at identificere potentielle risici og sikre en bedre vurdering af driftsaktiverne. Når vurderingen af ejendomsaktiver indgår i en kompleks due diligence-ydelse, bør der foretages en vurdering for at identificere, hvilken del af ydelsen der er fremherskende. Hvis vurderingen af den faste ejendom er fremherskende, kan due diligence-ydelsen anses for at være knyttet til fast ejendom i henhold til artikel 31a, stk. 2, litra g.

På baggrund af Spørgers oplysninger er det lagt til grund, at Spørgers ydelser i forbindelse med due diligence består i projektledelse af juridisk, teknisk og finansiel due diligence, og ikke den egentlige gennemførelse af de tekniske undersøgelser af ejendommene mv. Vurderingen af de faste ejendomme anses derfor ikke for at være fremherskende ved Spørgers ydelse. På denne baggrund anses Spørgers ydelser i forbindelse med teknisk due diligence ikke at være ydelser vedrørende fast ejendom. Ydelserne har derfor ikke leveringssted i Danmark.

Sammenfattende er det Skattestyrelsens vurdering, at Spørgers ydelser til koncernens moderselskab ikke har leveringssted i Danmark. Allerede af den grund, er ydelserne derfor ikke omfattet af momsfritagelsen for forvaltning af investeringsforeninger i den danske momslovs § 13, stk. 1 nr. 11, litra f.

Efter skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1, kan der alene gives bindende svar på spørgsmål som told- og skatteforvaltningen har kompetence til at afgøre.

Da leveringsstedet for Spørgers ydelser ikke er i Danmark, har Danmark ikke beskatningsretten til ydelserne. De danske skattemyndigheder har derfor ikke kompetence til med virkning for Y1-lands myndigheder at afgøre, om ydelserne er omfattet af momsfritagelsen for forvaltning af investeringsforeninger.  

Se i den forbindelse SKM2009.715.SR vedrørende et grænsehandelskoncept. Skatterådet afviste at besvare spørgsmål 2 om, hvorvidt en nærmere beskrevet levering kunne anses for at være sket i Danmark.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 afvises.        

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at Spørger ikke er omfattet af lov om afgift af lønsum m.v., § 1 for spørgers momsfri aktiviteter relateret udelukkende til finansielle ydelser faktureret direkte og internt til hovedkontoret i Y1-land.

Begrundelse            

Spørger leverer finansielle ydelser til koncernens hovedkontor i Y1-land. Da ydelserne leveres og faktureres til koncernens moderselskab, der er en selvstændig afgiftspligtig person, er der tale om leverancer mod vederlag, jf. besvarelsen på spørgsmål 1. 

Det fremgår af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, at virksomheder, der mod vederlag leverer varer og ydelser, der er fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, skal betale lønsumsafgift.

Ifølge praksis er det uden betydning for lønsumsafgiftspligten, om leveringsstedet efter momsreglerne er her i landet. Se fx SKM2008.30.HR som omhandlede en finansiel virksomhed, der leverede finansielle ydelser til aftagere i udlandet. Ydelserne havde ikke leveringssted her i landet efter momsloven. Højesteret fandt, at det efter ordlyden, lovforarbejderne og lønsumsafgiftslovens forhistorie var afgørende for lønsumsafgiftspligten i lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1. pkt., om virksomheden mod vederlag leverede ydelser af en art, som opregnet i henvisningen til momslovens § 13, stk. 1, uanset hvor ydelsen havde leveringssted efter momsloven.

Selv om ydelserne har leveringssted i Y1-land, skal det derfor vurderes, om Spørger leverer ydelser, der efter deres art ville være omfattet af momsfritagelsen for forvaltning af investeringsforeninger i momslovens § 13, stk. 1 nr. 11, litra. f., hvis ydelserne havde leveringssted i Danmark. 

Forvaltning af investeringer?

De ydelser, der er omfattet af fritagelsen for forvaltning af investeringsforeninger, er ydelser, der efter ydelsens art kan kvalificeres som forvaltningsydelser. Desuden skal ydelserne vedrøre forvaltningen af en enhed, der kan kvalificeres som en investeringsforening.

Forvaltningsydelser

De transaktioner, der er omfattet af fritagelsen for forvaltning af investeringsforeninger, er dem der specifikt vedrører den virksomhed, som institutter for kollektiv investering i værdipapirer udøver. Specifikke opgaver for institutterne for kollektiv investering udgøres - foruden af de opgaver, som er knyttet til porteføljeforvaltning - af de opgaver, der er knyttet til administrationen af institutterne for kollektiv investering selv, såsom de opgaver, der er nævnt i bilag II til direktivet om investeringsinstitutter (UCITS-direktivet) under overskriften "administration". Se fx sag C-595/13, Fiscale Eenheid X, præmis 71 og 72.

Af samme dom fremgår, at investeringsforvaltning, herunder aktiviteter i forbindelse med udvælgelse, køb og salg af fast ejendom, er omfattet af momsfritagelsen, når aktiverne i en investeringsforening består af fast ejendom. Derimod er den faktiske drift af fast ejendom ikke omfattet af fritagelsesbestemmelsen.

I relation til de ydelser, som spørgsmålet drejer sig om, er det Skattestyrelsens vurdering, at ydelserne leveres i relation til fondenes beslutning om og gennemførelse af investeringer i fast ejendom, og dermed som udgangspunkt har karakter af porteføljeforvaltningsydelser, som efter deres art er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f.

Investeringsforening

I henhold til EU-Domstolens praksis er de investeringsfonde, som momsretligt kan kvalificeres som investeringsforeninger, henholdsvis:

1. Fonde, der udgør institutter for kollektiv investering i værdipapirer som omhandlet i direktivet om investeringsinstitutter (UCITS-direktivet)
2. Fonde, der - uden at udgøre institutter for kollektiv investering som omhandlet i UCITS-direktivet - fremviser lignende kendetegn som disse og dermed foretager de samme transaktioner, eller i det mindste er sammenlignelige i en sådan grad, at de konkurrerer med dem (non-UCITS investeringsinstitutter).

Se fx præmis 36-37 i EU-Domstolens dom i sag C-595/13, Fiscale Eenheid X.

Spørgers ydelser vedrører H2’s fonde, X1-fond, X2-fond, X3-fond, X4-fond og X5-fond. Det er oplyst, at fondene er alternative investeringsfonde, og dermed ikke omfattet af UCITS-direktivet. Fondene skal derfor være sammenlignelige med UCITS-investeringsforeningerne for at kunne anses som en investeringsforening i henhold til momslovens § 13, stk. 1 nr. 11, litra f.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at det af EU-Domstolens praksis kan udledes, at en investeringsfond er sammenlignelig med UCITS-investeringsforeningerne i en sådan grad, at investeringsfonden konkurrerer med disse, hvis de følgende fem kriterier alle er opfyldt:

1. Investeringsinstituttet har til formål at foretage kollektiv investering
2. Investeringsinstituttet investerer ud fra princippet om risikospredning
3. Investorerne bærer investeringsrisikoen og investeringsafkastet afhænger af investeringerne.
4. Investeringsinstituttet er undergivet et særligt statsligt tilsyn
5. Investeringsinstituttet er undergivet de samme konkurrencebetingelser og appellerer til den samme kreds af investorer, som UCITS-investeringsinstitutterne.

Det er en forudsætning, at alle betingelserne opfyldes samtidig.

Betingelse 1- Investeringsinstituttet har til formål at foretage kollektiv investering

Betingelsen om, at der er tale om en kollektiv investeringsordning, fordrer efter Skattestyrelsens opfattelse en pulje af midler, som hidrører fra to eller flere investorer.

Betingelsen kan bl.a. udledes af formålet med fritagelsen af de transaktioner, der er knyttet til forvaltningen af investeringsforeninger, som er at gøre det lettere for investorer at investere i værdipapirer gennem investeringsinstitutter ved at fjerne momsudgifterne og ved således at sikre det fælles momssystems neutralitet i forhold til valget mellem direkte investeringer i værdipapirer og de investeringer, der foretages gennem institutter for kollektiv investering.

Momsfritagelsen begrænser sig derfor til investeringsinstitutter, hvori flere deltagere har indskudt midler med det formål, at disse investeres i forskellige formueaktiver med henblik på at opnå et afkast.

De omhandlede fonde har alle fokus på investering i fast ejendom. Fondene har hver især modtaget kapitaltilsagn for større millionbeløb, og investorkredsen i fondene består af henholdsvis 30, 32, 12, 19 og 22 investorer.

Det er på denne baggrund Skattestyrelsens vurdering, at fondene opfylder denne betingelse.

Betingelse 2 - Investeringsinstituttet investerer ud fra princippet om risikospredning

Det er en betingelse, at investeringsinstituttet i lighed med UCITS-investeringsforeningerne investerer ud fra et princip om risikospredning, dvs. i en mere spredt portefølje, for derved at mindske investeringsrisikoen.

Ved vurderingen af, om der er tale om en investeringsforening i momssystemdirektivets forstand, er det et afgørende kriterium, at flere kunders aktiver sammenlægges, hvilket gør det muligt at sprede disse kunders risiko på en række værdipapirer. Se præmis 51 i EU-Domstolens dom i sagen C-464/12, ATP PensionService A/S.

For UCITS-investeringsinstitutter fordrer princippet om risikospredning, at der investeres i en bredere portefølje af investeringsaktiver. I henhold til UCITS-direktivet må investeringsinstitutterne som udgangspunkt maksimalt investere 5 pct. af de indskudte midler i værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter, der er udstedt af samme emittent, eller indskyde maksimalt 20 pct. af midlerne i den samme enhed. Se UCITS-direktivets artikel 52, stk. 1.

Med hensyn til non-UCITS investeringsinstitutter har EU-Domstolen i sagen C-595/13, Fiscale Eenheid,X, fastslået, at betingelsen om risikospredning kan være opfyldt, selv om enheden udelukkende investerer i fast ejendom.

Betingelsen om, at der skal investeres ud fra princippet om risikospredning, skal dog i forhold til investering i fast ejendom og andre aktiver end værdipapirer efter Skattestyrelsens vurdering fortolkes efter de principper, som er afgørende for, om investeringsinstitutter omfattet af UCITS-direktivet anses for at investere ud fra princippet om risikospredning.

Det vil dog altid vil være en konkret vurdering, om et non-UCITS investeringsinstitut investerer ud fra princippet om risikospredning, idet det ikke er et krav, at non-UCITS investeringsinstitutter investerer ud fra præcis den samme procentuelle fordeling som UCITS-investeringsinstitutterne. Dette uanset om non-UCITS investeringsinstituttet investerer i værdipapirer eller andre aktiver.

I sagen C-595/13, Fiscale Eenheid X, fastslog EU-Domstolen, at betingelsen om risikospredning var opfyldt, idet investeringsforeningen havde investeret sin formue i forskellige kategorier af fast ejendom, både beboelses- og erhvervsejendomme, og også i forskellige geografiske områder.

Fondene i den foreliggende sag har alle placeret formuen i forskellige kategorier af fast ejendom og i forskellige geografiske områder. Det er derfor Skattestyrelsens vurdering, at fondene opfylder denne betingelse.

Betingelse 3 - Investorerne bærer investeringsrisikoen og investeringsafkastet afhænger af investeringerne

For at et investeringsinstitut kan anses for sammenligneligt med UCITS-investeringsinstitutterne, er det en betingelse, at det er de enkelte investorer, som bærer investeringsrisikoen, og det er et krav, at afkastet hænger af investeringerne. Se sag C-424/11, Wheels.

Ved det momsretlige begreb "investeringsrisiko" forstås, at det afkast, som en investor kan forvente, afhænger af de investeringer, som investeringsinstituttet foretager, uanset om disse er positive eller negative. Se præmis 47 i de forenede sager C-639/22 - C-644/22.

Det er oplyst, at fondene er baseret på fondens aktiver og investorerne har via indskud i fondene en indirekte ejerandel i ejendommene. Værdien af investorernes andele afhænger således af værdien af den enkelte fonds aktiver og udviklingen heri. Det er på denne baggrund Skattestyrelsens vurdering, at investorerne bærer risikoen ved de investeringer, som fonden foretager. Fondene opfylder derfor denne betingelse.

Betingelse 4 - Investeringsinstituttet er undergivet et særligt statsligt tilsyn 

Det er en betingelse for, at et non-UCITS investeringsinstitut momsretligt kan anses for en investeringsforening, at investeringsinstituttet er underlagt et "særligt statsligt tilsyn", svarende til det tilsyn, som investeringsforeninger omfattet af UCITS-direktivet er underlagt i medfør af direktivet. Se, EU-Domstolens dom i sag C-595/13, Fiscale Eenheid X. I Danmark er det Finanstilsynet, der fører tilsyn med den finansielle sektor.

Arten og omfanget af tilsynet med UCITS-investeringsinstitutterne er fastsat direkte i UCITS-direktivet. Noget tilsvarende gør sig ikke gældende i forhold til tilsynet med de investeringsinstitutter, som ikke er omfattet af UCITS-direktivet. Arten og omfanget af tilsynet med disse fonde afhænger derimod af de nationale regler i det enkelte land, jf. tilsvarende konklusion i EU-Domstolens afgørelse i sag C-595/13, Fiscale Eenheid X.

Tilsynet med alternative investeringsforeninger 

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF-direktivet) finder anvendelse på alle investeringsinstitutter, som ikke er omfattet af UCITS-direktivet. FAIF-direktivet pålægger de kompetente nationale myndigheder i forvalterens hjemland, at føre tilsyn med forvaltere af alternative investeringsfonde. Derimod indeholder FAIF-direktivet ingen bestemmelser, som pålægger de nationale myndigheder en pligt til at føre tilsyn med de alternative investeringsfonde som sådan.

Tilsynet med forvalterne af de alternative investeringsfonde har til formål at sikre, at forvaltere opfylder deres pligter efter direktivet. Det er Finanstilsynets vurdering, at tilsynet dermed også bliver et indirekte tilsyn med investeringsfondene.

Finanstilsynet har oplyst, at der findes to kategorier af forvaltere af alternative investeringsfonde: 

1. Forvaltere af alternative investeringsfonde, som har tilladelse efter § 6 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
2. Forvaltere af alternative investeringsfonde, som er registrerede efter § 9 i lov om alternative investeringsfonde

Det er Finanstilsynets vurdering, at de alternative investeringsfonde, som bliver forvaltet af en forvalter, som har en tilladelse efter § 6 i lov om alternative investeringsfonde, er undergivet et særligt statsligt tilsyn svarende til det tilsyn som UCITS-investeringsinstitutterne er undergivet.

Da Y1-land er medlem af EU, finder bestemmelserne i FAIF-direktivet også anvendelse i Y1-land. Formålet med direktivet er ifølge betragtning nr. 4 i præamblen til direktivet at tilvejebringe et indre marked for FAIF’er og en harmoniseret og stringent ramme for regulering af og tilsyn med alle FAIF’ers aktiviteter i Unionen.

De nærmere bestemmelser for regulering i Y1-land, er fastsat i (red. tekst fjernet af hensyn til anonymisering). Loven indeholder bestemmelser svarende til de danske bestemmelser i § 6 og § 9 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Der findes således forvaltere, der har tilladelse og forvaltere, der er registrerede.

FAIF’er med tilladelse er ifølge loven underlagt regler, som vurderes at være sammenlignelige med de regler, der gælder efter den danske lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Finansinspektionen fører tilsyn med overholdelsen heraf, jf. lovens 13. kap, 1§. 

Det er Skattestyrelsens vurdering, at tilsynet i Y1-land må anses for at være sammenligneligt med det tilsyn, som Finanstilsynet fører med danske forvaltere af alternative investeringsfonde. Finansinspektionens tilsyn med FAIF’er må derfor på tilsvarende vis som i Danmark kunne anses for at være et indirekte tilsyn med de investeringsfonde, som FAIF’er forvalter.

Det følger forudsætningsvist af, at medlemsstaterne ifølge FAIF-direktivets artikel 44 har pligt til at stille krav om, at deres kompetente myndigheder fastsætter hensigtsmæssige metoder til at kontrollere, at FAIF’erne opfylder deres forpligtelser i henhold til direktivet. Desuden er der i direktivets artikel 45 og 46 fastsat nærmere retningslinjer for medlemsstaternes kompetente myndigheders ansvar og beføjelser.   

Det fremgår af Finansinspektionens virksomhedsregister, at H2 er en autoriseret AIF-Forvalter, der har tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, og at H2 forvalter de fonde, spørgsmålet vedrører.

Tilsynet med H2 må således anses for at svare til det tilsyn, som Finanstilsynet i Danmark fører med FAIF’er, der har tilladelse efter § 6 i lov om forvaltning af alternative investeringsfonde.

På denne baggrund er det Skattestyrelsens vurdering, at fondene opfylder betingelsen om at være underlagt et særligt statsligt tilsyn.

Betingelse 5 - Investeringsinstituttet er undergivet de samme konkurrencebetingelser og appellerer til den samme kreds af investorer, som UCITS-investeringsinstitutterne.

Betingelsen om, at enheden skal være undergivet de samme konkurrencebetingelser og appellerer til den samme kreds af investorer, som UCITS-investeringsinstitutterne medfører, at den konkrete enhed skal fremvise sammenlignelige træk i en sådan grad, at den er i konkurrence med UCITS-investeringsinstitutterne.

Betingelsen fortolkes indskrænkende, og det vil derfor kun være i helt særlige tilfælde, at betingelsen isoleret vil medføre, at en enhed ikke anses for at være en investeringsforening.

Da fondene opfylder de øvrige betingelser, og der ikke ses at være særlige forhold, som kan medføre, at fondene ikke opfylder denne betingelse, er det Skattestyrelsens vurdering, at denne betingelse er opfyldt.  

Sammenfattende er det Skattestyrelsens vurdering, at de omhandlede fonde må anses for at opfylde betingelserne for momsmæssigt at blive anset for en investeringsforening, jf. momslovens § 13, stk. 1 nr. 11, litra f.

De omhandlede ydelser ville derfor være omfattet af momsfritagelsen for forvaltning af investeringsforeninger, hvis ydelserne havde leveringssted i Danmark. Spørgers ydelser er derfor omfattet af lønsumsafgiftspligten, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Momsloven:

§ 3, stk. 1:

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

§ 4, stk. 1, 1 pkt.

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

§ 13, stk. 1, nr. 11, litra f

Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

[…]

11) Følgende finansielle aktiviteter:

[…]

f) Forvaltning af investeringsforeninger.

§ 37, stk. 1

Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6 og 9.

§ 38, stk. 1, 1. pkt.

For varer og ydelser, som en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a anvender både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til andre formål i virksomheden, kan der foretages fradrag for den del af afgiften, der forholdsmæssigt svarer til omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden.

Momssystemdirektivet:

Artikel 169, litra a:

Foruden det i artikel 168 omhandlede fradrag har den afgiftspligtige person ret til at fradrage den i nævnte artikel omhandlede moms, såfremt varerne og ydelserne anvendes til følgende: 

• a) hans transaktioner, bortset fra dem, der er fritaget i henhold til artikel 284, i forbindelse med de i artikel 9, stk. 1, andet afsnit, omhandlede former for virksomhed, som udføres uden for den medlemsstat, hvor afgiften skal betales eller er betalt, når de ville give ret til fradrag, såfremt de blev udført inden for denne medlemsstat 

Selskabslovens § 1, stk. 2

I et aktie- eller anpartsselskab hæfter aktionærerne og anpartshaverne (kapitalejerne) ikke personligt for kapitalselskabets forpligtelser, men alene med deres indskud. Kapitalejerne har ret til andel i kapitalselskabets overskud i forhold til deres ejerandel, medmindre andet er fastsat i selskabets vedtægter.

Praksis

C-210/04, FCE Bank

Ydelser fra hjemsted i et EU-land til fast forretningssted i andet EU-land. Det faste forretningssted modtog ydelser i form af konsulentbistand, management, personaleuddannelse, databehandling samt applikationssoftware.

EF-domstolen fandt, at hjemsted og fast forretningssted skulle anses for en og samme momspligtige person. Der bestod derfor ikke et retsforhold mellem to parter vedrørende en gensidig udveksling af ydelser. Ikke levering mod vederlag.

Præmis 23

Det bemærkes videre, at det er ubestridt, at FCE IT, der er FCE Banks sekundære driftssted, ikke er en selvstændig juridisk person og derfor er en filial af sidstnævnte.

Præmis 34

I denne forbindelse følger det af Domstolens praksis, at en tjenesteydelse kun kan beskattes, såfremt der mellem tjenesteyderen og modtageren består et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser (jf. dom af 3.3.1994, sag C-16/93, Tolsma, Sml. I, s. 743, præmis 14, og af 21.3.2002, sag C-174/00, Kennemer Golf, Sml. I, s. 3293, præmis 39).

Præmis 35

For at fastslå, om der består et sådant retsforhold mellem et ikke-hjemmehørende selskab og en af dets filialer, som indebærer, at de leverede ydelser er momspligtige, skal det vurderes, om FCE IT udøver selvstændig økonomisk virksomhed. I denne forbindelse skal det undersøges, om en filial som FCE IT kan anses for at være en selvstændig bank, bl.a. under hensyn til, om den selv bærer den økonomiske risiko, der er forbundet med dens virksomhed.

Præmis 36

Således som generaladvokaten har anført i punkt 46 i forslaget til afgørelse, bærer filialen imidlertid ikke selv de økonomiske risici forbundet med udøvelsen af virksomhed som kreditinstitut, f.eks. hvis en kunde ikke kan tilbagebetale et lån. Det er banken, der som juridisk person bærer risikoen, og som i den henseende kontrolleres med hensyn til sin finansielle soliditet og sin solvens i oprindelsesmedlemsstaten.

Præmis 37

Som bankfilial råder FCE IT nemlig ikke over en indskudskapital. Følgelig hviler risikoen forbundet med den økonomiske aktivitet i det hele på FCE Bank. Derfor er FCE IT afhængig af sidstnævnte og de udgør tilsammen en enkelt afgiftspligtig person

SKM2023.184.SR

Spørger var en dansk filial af selskab i et andet EU-land, der leverede finansielle ydelser. Filialen bidrog hertil ved levering af interne ydelser til hovedkontoret. Spørger leverede desuden ydelser i forbindelse med forvaring og forvaltning af værdipapirer direkte til hovedkontorets danske kunder. Spørger fakturerede og opkrævede vederlag fra de eksterne kunder for levering af depotydelserne.

Hverken hovedkontoret eller filialen indgik i en momsmæssig fællesregistrering.

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger under de omhandlede omstændigheder efter gældende praksis havde fuld momsfradragsret for indkøb efter ML § 37, stk. 1.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Momsloven:

§ 4, stk. 1, 1 pkt.

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

§ 13, stk. 1, nr. 11, litra f

Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

[…]

11) Følgende finansielle aktiviteter:

[…]

f) Forvaltning af investeringsforeninger.

§ 16, stk. 1

Leveringsstedet for ydelser er her i landet, når ydelsen leveres til en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, og som har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed her i landet eller har et fast forretningssted her i landet, hvortil ydelsen leveres, eller i mangel heraf har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted her i landet, og ydelsen leveres hertil, jf. dog stk. 2 og 3 og § 18, § 19, stk. 1, § 20 a, stk. 1, § 21 a og § 21 b.

§ 18

Leveringsstedet for ydelser er her i landet, når ydelsen vedrører fast ejendom beliggende her i landet, herunder ydelser fra sagkyndige og ejendomsmæglere, indkvartering i hotelsektoren eller i sektorer med tilsvarende funktion, såsom ferielejre eller campingpladser, overdragelse af brugsrettigheder til fast ejendom samt ydelser i forbindelse med forberedelse eller koordinering af byggearbejder, herunder ydelser fra arkitekter og tilsynsførende.

Momsforordningen (Rådets Gennemførelsesforordning nr. 282/2011 af 2011-03-15)

Artikel 31A

Stk. 1. Ydelser i forbindelse med fast ejendom som omhandlet i artikel 47 i direktiv 2006/112/EF omfatter kun ydelser, som har tilstrækkelig direkte tilknytning til den pågældende ejendom. Ydelser anses for at have tilstrækkelig direkte tilknytning til fast ejendom i følgende tilfælde:

• a) når de hidrører fra en fast ejendom, og den pågældende ejendom udgør en bestanddel af ydelsen og er central og væsentlig for de leverede ydelser
• b) når de leveres til eller er rettet mod en fast ejendom og tager sigte på en juridisk eller fysisk ændring af den pågældende faste ejendom.

Stk. 2. Stk. 1 omfatter navnlig følgende:

[…]

f) undersøgelser og vurdering af risici og tilstand i forbindelse med fast ejendom

[…]

Stk. 3. Stk. 1 omfatter ikke følgende:

[…]

g) porteføljeforvaltning af investeringer i fast ejendom

[…]

Skatteforvaltningsloven

§ 21, stk. 1

Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

Praksis

SKM2009.715.SR

Skatterådet afviste at besvare en række spørgsmål vedrørende et grænsehandelskoncept, herunder papirgang med hensyn til fakturering og udfyldelse af ledsagedokumenter, hvorvidt en nærmere beskrevet levering af varer kan anses for at være sket i Danmark, samt vedrørende hvor salg af pantfrie dåser kan ske, med henvisning til, for det første, at spørgsmålene ikke vedrører den skatte- eller afgiftsmæssige virkning for spørgeren af en disposition eller en påtænkt disposition, og heller ikke den skatte- eller afgiftsmæssige virkning for andre end spørgeren af en disposition som spørgeren påtænker at foretage, samt for det andet med henvisning til, at SKAT ikke har kompetence til at besvare de pågældende spørgsmål.

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Lønsumsafgiftsloven

§ 1, stk. 1, 1 pkt.

Der betales en afgift til statskassen af virksomheder, der mod vederlag leverer varer og ydelser, der er fritaget for afgift efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, nr. 3, nr. 5 og 6, nr. 10-12, nr. 15 og 16 og nr. 19, jf. dog nedenfor stk. 2 og 3, og af virksomheder med anden økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer ydelser, der ikke er afgiftspligtige efter momsloven.

Momsloven

§ 4, stk. 1, 1 pkt.

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

§ 13, stk. 1, nr. 11, litra f

Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

[…]

11) Følgende finansielle aktiviteter:

[…]

f) Forvaltning af investeringsforeninger.

Lov om forvaltning af alternative investeringsfonde m.v.

§ 6, stk. 1

Virksomheder, der forvalter en eller flere alternative investeringsfonde, skal have tilladelse fra Finanstilsynet, såfremt aktiverne i de alternative investeringsfonde, virksomheden forvalter, sammenlagt overstiger en værdi svarende til

• 1) 100 mio. euro eller 
• 2) 500 mio. euro, såfremt virksomheden udelukkende forvalter alternative investeringsfonde, der ikke har gearet sine investeringer, og ingen investorer i fondene har ret til at blive indløst i en periode på minimum 5 år efter datoen for den oprindelige investering i hver af fondene. 

§ 9, stk. 1

Forvaltere af alternative investeringsfonde, der har registreret hjemsted i Danmark, som ikke er omfattet af forpligtelsen til at søge om tilladelse som forvalter af alternative investeringsfonde, jf. § 6, stk. 1, og som ikke har valgt frivilligt at søge en sådan tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, jf. § 10, stk. 2, skal registreres hos Finanstilsynet.

(red.tekst fjernet ift. anonymisering)

Europa-parlamentets og rådets direktiv 2011/61/EU (FAIF-direktivet)

Betragtning nr. 4

Formålet med dette direktiv er at tilvejebringe et indre marked for FAIF'er og en harmoniseret og stringent ramme for regulering af og tilsyn med alle FAIF'ers aktiviteter i Unionen […]

Artikel 44:

Udpegning af kompetente myndigheder

Medlemsstaterne udpeger de kompetente myndigheder, som skal varetage de i dette direktiv omhandlede opgaver.

De underretter ESMA og Kommissionen herom og angiver samtidig den eventuelle fordeling af opgaverne.

De kompetente myndigheder skal være offentlige myndigheder.

Medlemsstaterne stiller krav om, at deres kompetente myndigheder fastsætter hensigtsmæssige metoder til at kontrollere, at FAIF'erne opfylder deres forpligtelser i henhold til dette direktiv, i påkommende tilfælde på grundlag af retningslinjer udarbejdet af ESMA.

Artikel 45

De i medlemsstaterne kompetente myndigheders ansvar

1. Ansvaret for at føre tilsyn med en FAIF påhviler de kompetente myndigheder i FAIF'ens hjemland, uanset om FAIF'en forvalter og/eller markedsfører AIF'er i en anden medlemsstat eller ej, jf. dog de bestemmelser i dette direktiv, der pålægger de kompetente myndigheder i FAIF'ens værtsland ansvaret for tilsyn. […]

Artikel 46

De kompetente myndigheders beføjelser

1.      De kompetente myndigheder tillægges alle de tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, der er nødvendige for, at de kan udøve deres funktioner. […]

Praksis

C-210/04, FCE Bank

Ydelser fra hjemsted i et EU-land til fast forretningssted i andet EU-land. Det faste forretningssted modtog ydelser i form af konsulentbistand, management, personaleuddannelse, databehandling samt applikationssoftware.

EF-domstolen fandt, at hjemsted og fast forretningssted skulle anses for en og samme momspligtige person. Der bestod derfor ikke et retsforhold mellem to parter vedrørende en gensidig udveksling af ydelser. Ikke levering mod vederlag.

Sag C-595/13, Fiscale Eenheid X:

Præmis 77
I denne forbindelse må det konstateres, at en investeringsforenings specifikke aktivitet består af kollektiv investering af den tilvejebragte kapital (jf. i denne retning dom GfBk, C-275/11, EU:C:2013:141, præmis 22 og 24). For så vidt som aktiverne i en sådan investeringsforening således består af fast ejendom, omfatter dennes specifikke aktivitet således dels aktiviteter i forbindelse med udvælgelse, køb og salg af fast ejendom, dels administrative og regnskabsmæssige opgaver som dem, der er nævnt i denne doms præmis 73.

Præmis 78

Derimod er den faktiske drift af den faste ejendom ikke specifik for driften af en investeringsforening, idet den rækker ud over de forskellige aktiviteter, der er forbundet med kollektiv investering af den tilvejebragte kapital. Eftersom den faktiske drift af fast ejendom sigter mod at beskytte og øge den investerede formue, er formålet hermed ikke specifikt for aktiviteterne i en investeringsforening, men uadskilleligt forbundet med alle typer af investering.

SKM2008.30.HR

En finansiel virksomhed var omfattet af lønsumsafgiftspligten for finansielle ydelser leveret til aftagere i udlandet. Ydelserne havde ikke leveringssted her i landet efter momsreglerne. Det afgørende for lønsumsafgiftspligten i LAL § 1, stk. 1, 1. pkt. var, at virksomheden mod vederlag leverede ydelser af en art, som er nævnt i ML § 13, stk. 1.

SKM2022.135.SR

Skatterådet bekræftede, at forvaltningsydelser leveret til en række ejendomsfonde var momsfritaget, idet fondene momsligt kunne kvalificeres som investeringsforeninger.